F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R KRUDTTÅRN ENHJØRNINGENS BASTION KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 29. juli 2014 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: / Kommune: Københavns kommune Adresse: Langebrogade 10 Betegnelse: Krudttårn i Enhjørningens Bastion Fredningsår: 1918 Omfang: Krudthus (formentlig 1675) BYGNINGSBESKRIVELSE Krudtmagasinet er beliggende i Enhjørningens bastion indenfor Christianshavns voldanlæg. Selve bygningen er fritliggende på en plan græsplæne af polygon form, der omgives af bastionens træbevoksede volde til tre sider, mens den fjerde side lukkes af fleretages byggerier mod Langebrogade. Krudttårnet er af rektangulær form og opført i en blanding af gule og røde mursten med meget tykke massive mure, der udvendigt er let berappet og afsluttes med en profileret muret gesims under et helvalmet tag i røde tegl. Alle facader er symmetrisk opbygget med to små glughuller i hver, der lukkes med grønmalede skodder. I nordfacaden findes en grønmalet revledør midtfor, mens begge gavle er udstyret med en let fremskudt lodret udluftningskanal, der munder ud i taget med et heltag. Indvendigt rummer krudtmagasinet et enkelt rum med støbt gulv, hvide pudsede vægge afsluttet et godt ni meter højt muret spidsbuehvælv. I gluggerne findes opsprossede støbejernsrammer uden glas. Bygningen anvendes i dag af en kajakklub til opbevaring af kajakker og klublokale med en løs trækonstruktion i to etager over det halve rum. BYGNINGSHISTORIE Krudtmagasinet er formentlig opført 1675 i det hule indre af Enhjørningens Bastion i Christianshavns Voldanlæg mellem Panterens Bastion og Kalvebods Bastion. Denne del af Christianshavns befæstning blev anlagt i årene på opfyldt terræn i forbindelse med, at man forbandt Københavns og Christianshavns volde med hinanden. Selve Christianshavn var anlagt som en selvstændig købstad med broforbindelse til slotsholmen et halvt århundrede tidligere. Formålet med voldanlægget var at kunne beskytte København under en mulig krig, hvilket var af særlig vigtighed efter at byen i forbindelse med

3 3 enevældens indførelse var blevet kongens residensstad og dermed landets vigtigste civile og militære by. Usikkerheden om opførelsestidspunktet skyldes, at kilderne er lidt diffuse om placeringen af det krudttårn, som blev opført på Christianshavn i 1675, men det mest sandsynlige er, at det drejer sig om bygningen i Enhjørningens Bastion. På Geddes eleverede kort fra 1761 kan man få et indtryk af Christianshavns befæstning med de fire og en halv bastion og krudttårnet. Det var almindeligt at anbringe krudtmagasiner i en fæstnings bastioner, da det var vigtigt, at man i en krisesituation hurtigt kunne komme til krudtoplaget, men samtidigt skulle det helst være så langt væk som muligt fra beboelse og byens almindelige liv, så det forårsagede mindst muligt skade, hvis det sprang i luften. Det egnede de hule bastioner sig godt til, da krudtmagasinet så var omgivet af jordvolde til tre sider og var tæt på forsvaret. Indvendig var krudttårnet formentlig udstyret med nu forsvundne reoler til opbevaring af krudtet. Efter at krudtmagasinet mistede sin oprindelige brug har det haft forskellige funktioner bl.a. som lagerrum for kommunes parkafdeling. KILDER Til Rigets forsvar og Byens gavn. Københavns militære og civile udbygning af Bjørn Westerbeek Dahl (bogværk under udgivelse). Befæstningsleksikon 1600 til 1870 og De Bastionære Fæstninger 1600 til 1870 ved Bjørn Westerbeek Dahl, Kbh. 1996, se Selskabet for Københavns Historie: Opmåling af krudttårnet i Enhjørningens Bastion med plan, snit og opstalt fra 1817, se MILJØMÆSSIG VÆRDI Krudttårnets miljømæssige værdi ligger i dets historisk betingede relativt isolerede placering på en flad plæne beskyttet mod Amagersiden af den fremskudte bastions høje volde og voldgraven. Dermed bidrager bygningen og dens frie beliggenhed bag voldene til fortællingen om Christianshavns velbevarede voldanlæg, men også til historien om det gamle København, som lå klemt inde bag befæstningens voldgrave med militære forsvarsværker. Med sin beliggenhed, forholdsvise lidenhed og bastante, lukkede ydre vidner krudthuset endvidere om sin særlige funktion i forhold til de omkringliggende

4 4 fleretages forretnings- og boligblokke. Endelig vidner husets regelrette placering i bastionens akse om militær præcision og orden. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til krudttårnets karakteristiske udformning med metertykke, massive mure, et kraftigt muret hvælv under taget for at beskytte krudtet bedst muligt i tilfælde af skade på bygningen og med få og små glughuller samt en enkelt døråbning vendt ind mod byen og dermed bort fra en mulig fjendes angreb. Den lille udbygning i hver gavl med selvstændigt tag fortæller om behovet for sikker udluftning af magasinet gennem et kanalsystem, så krudtet kunne luftes, uden at regn og sne kunne trænge ind i huset. Med bygningens placering tæt på voldgraven og deraf følgende fugtgener var udluftning særlig påkrævet. I det indre er fredningsværdien bl.a. knyttet til det udelte rum med synlig hvælvkonstruktion, det ru murværk og den synlige murtykkelse i gluggerne samt det støbte gulv, der vidner om husets tidligere brug som krudtmagasin med behov for mange sikkerhedsforanstaltninger mod og i forbindelse med eksplosioner. Materialerne både ude og inde udtrykker også bygningens tidligere funktion gennem deres soliditet og grove karakter. Krudttårnet i Enhjørningens Bastion er tillige interessant ved at være et af de ældst bevarede krudtmagasiner sammen med et krudttårn i Fredericia fra samme år måske det ældst bevarede krudttårn i Danmark, hvoraf tretten er fredede, deraf ni på Christianshavn (2014). Samtidig er det et fint og meget velbevaret eksempel på et krudttårn. ARKITEKTONISK VÆRDI De arkitektoniske værdier er knyttet til den simple, tunge og lukkede bygningskrop med symmetrisk opbyggede facader og det enkle helvalmede tag kun brudt af udluftningskanalerne. Dertil kommer stofligheden i materialerne bl.a. med synligt murværk både ude og inde og farvekontrasten mellem murværk og tag. I det indre gælder det magasinets funktionsbestemte form med spidshvælv og simple materialer. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig krudthusets fritliggende placering i bastionens indre og til den simple, sluttede form med helvalmet ubrudt tegltag bortset fra udluftningskanalerne. Dertil kommer de glatte, symmetrisk opbyggede murflader med gesims, få og

5 5 små glugger med skodder, revledøren og gavlenes udluftningskanaler samt den traditionelle materiale- og farveholdning. I det indre er værdierne knyttet til det udelte rum med støbt gulv, de tykke hvide mures synlige murværk og hvælv samt gluggernes indvendige støbejernsrammer. Endvidere gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.