Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Klinisk Farmakologi og terapi B Farmaceutuddannelsen, SDU. Kim Brøsen

Transkript

1 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieplan Klinisk Farmakologi og terapi B Farmaceutuddannelsen, SDU Kim Brøsen

2 Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Klinisk Farmakologi og Terapi B (10 ECTS) Forfatter: Jesper Hallas Version Dato 2012 Klinisk Farmakolog og Terapi B (10 ECTS) Indhold 1. Om kurset... 3 Målsætning og krav... 3 Læringsmål for de enkelte blokke... 4 Form og forløb... 5 Undervisningssekretær... 6 Kursusbestyrer... 6 Blokansvarlige... 6 Lærebøger Bogindkøb Blok/ugeplaner... 7 Blok 1B: Inflammation og bevægeapparatet... 7 Blok 2B: Infektionssygdomme... 9 Blok 3B: Fordøjelseskanalen Blok 4B: Nyrer og urinveje Blok 5B: Respiration Blok 6B: Onkologi Eksamen

3 1. Om kurset Målsætning og krav Målsætning: At give de studerende tilstrækkelig viden om de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau til at kunne forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. At give den studerende en indføring i patofysiologi og rationel lægemiddelbehandling ved de almindeligste sygdomme. At give de studerende indgående kendskab til farmakologien for de lægemidler som anvendes ved disse sygdomme og indblik i anvendelse af lægemidler i klinisk praksis. Emneoversigt o Inflammation og bevægeapparatet o Infektion o Mave- tarmkanalen o Nyre- og urinveje o Luftvejssygdomme o Neoplastiske sygdomme Målbeskrivelse Viden og forståelse: Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger. Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring. Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme. Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Færdigheder Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. 3

4 Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau. beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme. beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse. Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Kompetencer med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau. Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme Forudsætninger Følger forudsætninger for optag på kandidaten. Læringsmål for de enkelte blokke Se beskrivelse i de afsnittet for de enkelte blokke. Følgende begreber anvendes i beskrivelser og herved forstås: Beskrive: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter detaljeret gennemgang af emnet fx vil Redegøre for en lægemiddelgruppe indebærer helt generelt en omtale af gruppens farmakodynamik inkl. det molekylære angrebspunkt og virkningsmekanisme, farmakologiske virkninger på celle-, organ- og helkropsniveau. Endvidere en omtale af farmakokinetik, vigtigste interaktioner og administrationsformer. Hertil kommer en gennemgang af indikationer og vigtigste bivirkninger samt kontraindikationer. Der kræves ikke kendskab til kemiske formler. Medmindre andet er specificeret som i ovenstående eksempler, så kræves der ikke kendskab til de enkelte præparater inden for gruppen. Karakterisere/ Kendskab til: En kort angivelse af de hovedtræk, som kendetegner fx 4

5 Diagnosticering og symptomatologi af en sygdom Klassificere: Gruppere lægemidler i kategorier eller klasser. Fx Form og forløb Kurset er inddelt i 6 blokke som hver dækker et medicinsk speciale og består i alt af 97 lektioner. Hver blok, har en varighed af 1-2 uger og undervisningen består af forelæsninger hvor molekylær/celluær patofysiologi, farmakologi og klinisk patofysiologi og rationel farmakoterapi for de almindeligste sygdomme indenfor specialet vil blive præsenteret: Blokken vil indeholde 1 time med patientpræsentation/procedure-demonstration eller casebaseret undervisning. Forelæsninger om den kliniske farmaceuts rolle relateret til det enkelte speciale vil blive præsenteret for udvalgte specialer. I hver blok vil de studerende blive præsenteret for en opgave med patient-cases til selvstudium. Blokken afsluttes med 1-2 klassetimer med opgavegennemgang. Information om faget lægges på første dag og varetages af Kim Brøsen, Anton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage. Det er vigtigt at alle deltager. BLOK B (1-6) 97t 1B Inflammation og bevægeapparatet 13t 2B Infektion 17t 3B Mave- tarmkanalen 16t 4B Nyre- og urinveje 16 t 5B Respiration 13t 6B Onkologi 22 t Patientpræsentation/casebaseret undervisning I hver blok vil der være 1-3 timer med besøg på en afdeling med præsentation af patient eller procedure relateret til den farmakologiske behandling. Patienten kan også medbringes til undervisningslokalet eller præsenteres ved en video -optagelse. Evt. arrangeres det sådan at de studerende optager (medicin)anamnese. Selvstudium og klasseundervisning. Ved forelæsninger eller på e-learn præsenteres 1-2 teoretiske patientcases som oplæg til selvstudium og til gennemgang ved klasseundervisningen. 2 studerende præsenterer hver en patient-case. Efterfølgende diskussion og gennemgang i plenum. Opgaven kan f.eks. bestå af beskrivelse af hoveddiagnoser i relation til specialet og hovedprincippet i rationel behandling og med forslag til optimering af patientens medicinering med hensyn til compliance, interaktioner og mv. Specielt til underviserne i klinisk patofysiologi og farmakoterapi: Den primære fokus i din undervisning skal være de udfordringer du møder omkring lægemiddelbehandlingen i din kliniske hverdag dvs: Farmakologiske behandlingsstrategi Behandlingsmål Effektmonitorering/terapistyring af lægemiddelanvendelsen Komplikationer ved de anvendte lægemidler: interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Metoder til håndteringer af relevante lægemiddelproblemer 5

6 Relevant patientinformation Prisforskelle, hvor det er relevant Det skal tilstræbes at mindst halvdelen af undervisningstiden omhandler disse emner. Sygdommens patofysiologi og diagnostik er sekundært stof og skal kun præsenteret i det omfang det er nødvendigt for at tilegne sig det øvrige stof eller hvor det ikke tidligere er blevet gennemgået. Undervisningssekretær Kirsten Anette Jensen, IST Klinisk Farmakologi, Winsløwparken 19, 2. sal Tlf ; kajensen@health.sdu.dk Træffes dagligt mellem kl Kursusbestyrer Kim Brøsen, professor dr.med. Tlf , kbrosen@health.sdu.dk Træffes efter aftale Blokansvarlige Blok ansvarlige for: Patofysiologi: Niels Marcussen Farmakologi: Kim Brøsen Blok 1B Blok 2B: Blok 3B: Blok 4B: Blok 5B: Blok 6B: Hanne Lindegaard, overlæge, C - Reumatologisk afd. OUH Ulrik S. Justesen (Hans Jørn Kolmos) Jens Kjeldsen, klinisk lektor, Gastroenterologi, Klinisk Inst., OUH Erik Bo Pedersen, overlæge, afd. Y Nyremedicin, OUH Hanne Madsen Jørn Herrstedt, Lærebøger Bogindkøb J.P. Kampmann, K. Brøsen & U. Simonsen.Basal og Klinisk Farmakologi. 4. udgave FADLs Forlag Green JR and Harris D. Pathology and Therapeutics for Pharmacists 3.ed.. Pharmaceutical Press 2008 (Alternativt Walker R, Whittlesea C. Clinical Pharmacy and Therapeutics 5.ed. Churchill Livingstone 2012) Laboratorie undersøgelser. Hippe E, Jørgensen NB, Kjærsgaard E. 4. udg FADL s forlag eller Fahmy P, Knudsen TB. Blodprøver Munksgaard

7 2. Blok/ugeplaner Blok 1B: Inflammation og bevægeapparatet Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Niels Marcussen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Hanne Lindegaard Farmakologi (F), Kim Brøsen 4 lektioner 7 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Omr. Emne Dato/tid Lokale Under viser * Info/orientering om faget Mandag kl M Det normale immunrespons Tirsdag kl M Kemiske mediatorer ved inflammation Tirsdag M Autoimmune sygdomme Tirsdag M Mekanismer ved immunmedieret skade Tirsdag F DMARD Onsdag kl F Biologiske lægemidler Onsdag K Osteoarthrose Onsdag K Rheumatoid arthrit Onsdag K Arthritis urica Onsdag kl K Inflammatoriske bindevævssygdomme Fredag (SLE) kl K Patientpræsentation/casebaseret Fredag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. Marie Krogh Klinikbygn. JKK JKK HTH HTH Læringsmål, patofysiologi: Have kendskab til det normale immunrespons og de kemiske mediatorer, der ses ved inflammation. Redegøre for patofysiologien ved autoimmune sygdomme. Redegøre for de mekanismer der udløser immunmedieret vævsskade. Demonstrere kendskab til diagnoser og patofysiologi for rheumatoid arthritis, osteoarthrose, arthritis urica, bindevævsygdomme og inflammatoriske hudsygdomme (SLE, psoriasis, eksem, acne). Have kendskab til vigtige blodprøver og symptomer ved ovennævnte sygdomme. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til inddeling af antireumatika KSL KSL HM SI HL SK SK SK 7

8 Redegøre for kraftigere virkende antireumatika (Disease Modifying Antirheumatic Drugs, DMARD), biologiske antireumatika og midler mod artritis urica Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 2 Major pathological processes in disease s , 56-58, Chapter 12 Rheumatologi s , , Chapter 13 Skin diseases s , Farmakologi Basal og klinisk farmakologi. FADL s forlag Kapitel 48 Antireumatika Artikel om biologiske lægemiddel/ Rationel Farmakoterapi 2011 nr.6+7 Biologiske behandling Undervisere: JKK: Jane Kudsk Klitgaard, Postdoc, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU jkklitgaard@health.sdu.dk HTH: Henrik Toft-Hansen, Lektor, Pædiatri, Klinisk Institut, OUH htoft-hansen@health.sdu.dk KSL: Kasper Søltoft Larsen, læge, Ph.d.-stud. Klinisk Farmakologi, IST kaslarsen@health.sdu.dk HL: Hanne Lindegaard, Klinisk lektor, Reumatologi, Klinisk Institut, OUH hanne.lindegaard@ouh.regionsyddanmark.dk HM: Heidi Munk, Ph.d.-stip., Reumatologi, Klinisk Institut, OUH heidi.munk@ouh.regionsyddanmark.dk SI: Saida Issa, Ph.d.-stud., Reumatologi, Klinisk Institut, OUH saidaissa@gmail.com SK: Susan Kay, Ph.d.-stip., Reumatologi, Klinisk Institut, OUH susan.due.kay@ouh.regionsyddanmark.dk AV: Anne Voss, Klinisk lektor, Reumatologi, Klinisk Institut, OUH Anne.Voss@ouh.regionsyddanmark.dk 8

9 Blok 2B: Infektionssygdomme Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Niels Marcussen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Ulrik s. Justesen Farmakologi (F), Kim Brøsen 4 lektioner 11 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under Omr. M Akut inflammation på cellulært niveau Mandag kl M Granulomatøs inflammation Mandag M Påvirkning af organismen ved sepsis Mandag M Vævsreparative mekanismer Mandag K Bakterielle infektioner (2) Tirsdag kl K Midler mod bakterielle infektionssygdomme (2) Tirsdag kl K Virussygdomme Onsdag K Midler mod virussygdomme Onsdag F Midler mod svampesygdomme Onsdag K Svampesygdomme Onsdag K Antibiotika resistens og politik Onsdag kl F Protozoer inkl. farmakologi Fredag K Patientpræsentation/casebaseret Fredag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl viser * JKK JKK JKK JKK USJ USJ USJ USJ FSR FSR USJ MNS MNS MNS Læringsmål, patofysiologi: Redegøre for de cellulære forandringer ved akut inflammation og ved granulomatøs inflammation. Have kendskab til ætiologi ved akut inflammation og granulomatøs inflammation. Redegøre for patofysiologien ved påvirkning af organismen ved sepsis. Have kendskab til de vævsreparative mekanismer efter inflammation. Have kendskab til klassifikationen af bakterier. Have kendskab til symptomer ved lokaliseret og systemisk infektion, incl. sepsis. Have kendskab til diagnostisk af infektiøse sygdomme 9

10 Kende patofysiologi og klinik ved meningitis, influenza, HIV, infektiøs endokarditis, gastroenteritis, amøbedysenteri, kolera, tuberkulose og urinvejsinfektion. Have kendskab til hyppige virus- og svampesygdomme. Have kendskab til resistens. Læringsmål, farmakologi: Redegøre for generelle principper for antibakterielle lægemidlers farmakodynamik og kinetik, resistensudvikling og principper for korrekt antibiotisk behandling Redegøre for beta-laktamer, aminoglykosider, tetracykliner, makrolider, sulfonamider, kinoloner, metronidazol og rifampicin Have kendskab til inddeling og virkningsmekanismer for midler mod systemiske svampesygdomme Redegøre for azoler Have kendskab til inddeling og virkningsmekanismer for midler mod protozosygdomme Have kendskab til inddeling og virkningsmekanismer for midler mod virussygdomme Læringsmål, rationel farmakoterapi Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme, og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur Patofysiologi og farmakoterapi: Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 2 Major pathological processes in disease s , 61-62, Chap 8 Infections and antimicrobial therapy s , , , , 570, , Farmakologi: Basal og Klinisk Farmakologi 2010: Kap 51 Midler mod bakterielle sygdomme Kap 52 Midler mod systemiske svampesygdomme Kap 53 Midler mod protozosygdomme Kap 54 Midler mod virusinfektioner Undervisere: JKK: Janne Kudsk Klitgaard, Postdoc, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU jkklitgaard@health.sdu.dk USJ: Ulrik Stenz Justesen, ulrik.stenz.justesen@ouh.regionsyddanmark.dk FSR: Flemming S. Rosenvinge, Klinisk lektor, Klinisk Mikrobiologi, KI, SDU 10

11 MNS: Marianne N. Skov, Klinisk lektor, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU Blok 3B: Fordøjelseskanalen Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Niels Marcussen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jens Kjeldsen Farmakologi (F), Kim Brøsen 4 lektioner 10 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under Omr. M Fordøjelseskanalens fysiologi Mandag M Malabsorption Mandag F Ulcusmidler Mandag K Syrerelaterede sygdomme inkl. Helicobacter pylori (2) Mandag kl F Lægemidler ved inflammatorisk tarmsygdom Mandag kl M Gulsot Tirsdag K Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Tirsdag K Obstipation og diarre + farmakologi Tirsdag M Alkoholbetingede sygdomme Onsdag K Kronisk leversygdomme, cirrose Onsdag K Kronisk pancreatitis og Onsdag kl galdevejssygdomme K Hepatitis + farmakologi Onsdag kl K Patientpræsentation/casebaseret Torsdag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Torsdag kl viser * SJP SJP JH JMH JH SJP JK JK SJP FMP FMP PBC JK JK Læringsmål, patofysiologi: Have basalt kendskab til fordøjelseskanalens fysiologi. Redegøre for patofysiologien ved malabsorption. Demonstrere kendskab til diagnoser og patofysiologi for syrerelaterende sygdomme, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, kronisk (ikke-infektiøse) leversygdomme (herunder blødende esophagusvaricer), hepatitis, galdevejssygdomme og kronisk pancreatitis. Kende til symptomer fra forskellige organer ved leversvigt. Have kendskab til medikamentelt induceret leversvigt. 11

12 Kende til den diagnostiske udredning for ovennævnte tarm-, lever-, galdevejsog pancreas sygdomme. Redegøre for patofysiologien ved alkohol relaterede lever- og pancreas sygdomme. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til inddelingen af midler mod fordøjelseskanalens sygdomme Redegøre for ulcusmidler og for midler mod kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, laksantia og midler mod diare Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 3 Gastrointestinal and liver disease s , , Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 17. Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme Kapitel 72. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme Undervisere: SJP: Stine Juhl Petersson, Postdoc, Endokrinologi, SDU sjuhl@health.sdu.dk JK: Jens Kjeldsen, overlæge, ph.d. medicinsk gastroenterologisk afd. S, OUH Jens.Kjeldsen@ouh.regionsyddanmark.dk JMH: Jane Møller Hansen, overlæge, ph.d. medicinsk gastro. afd. S, OUH Jane.Moeller.Hansen@ouh.regionsyddanmark.dk FMP: Finn Møller Pedersen, overlæge, medicinsk gastroenterologisk afd. S, OUH Finn.Moeller.Pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk PBC: Per Brehm Christensen, overlæge, ph.d. infektionsmedicinsk afd. Q, OUH peer.christensen@dadlnet.dk JH: Jesper Hallas, Professor dr.med., Klinisk Farmakologi, IST, SDU jhallas@health.sdu.dk 12

13 Blok 4B: Nyrer og urinveje Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Niels Marcussen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Erik Bo Pedersen Farmakologi (F), Kim Brøsen 3 lektioner 10 lektioner 3 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under Omr. M Glomerulonefritis Mandag M Nefrotisk syndrom Mandag M Kronisk nyresygdom Mandag F Immunsupprimerende og Mandag immunstimulerende lægemidler K Nyretransplantation og Tirsdag immunosuppresion K Dialysepatienten Tirsdag K Anæmibehandling ved nyresygdom Tirsdag K Calcium- og fosfatmetabolisme ved Tirsdag nyresygdomme F Klinisk farmaci på nefrologisk afdeling Tirsdag kl F Lægemidler ved urinvejslidelser Onsdag K Pelvis-,ureter- og nyrestensygdomme Onsdag K Nedre ureter- og blæresygdom inkl. Onsdag urinvejsinfektioner K Forstørret prostata og midler Onsdag K Patientpræsentation/casebaseret Fredag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl viser * AS AS AS KSL EBP EBP EBP EBP DB TBS SW SW SW SW/E BP SW/E BP Læringsmål, patofysiologi: Redegøre for patofysiologien ved nefrotisk syndrom og kronisk nyresygdom. Redegøre for patofysiologi, symptomer, og diagnostik ved glomerulonefritis. Redegøre for nyrens betydning for homeostase. Have kendskab til de nyresygdomme som hyppigst fører til kronisk nyresvigt. Have kendskab til calcium- og fosfatmetabolisme ved nyresygdomme. Have kendskab til patofysiologien ved anæmi ved nyresygdom. Beskrive peritoneal- og hæmodialyse. Have kendskab til nyretransplantation, herunder akut og kronisk afstødning Demonstrere kendskab til diagnosticering og patofysiologi ved stensygdom. Demonstrere kendskab til diagnosticering og patofysiologi ved prostatahyperplasi. Demonstrere kendskab til diagnoser og patofysiologi ved neurogen blæresygdom og urinvejsinfektion. 13

14 Demonstrere kendskab til diagnosticering og patofysiologi ved ureter- og pelvisobstruktion, og pyelonefritis. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til lægemidler ved sygdomme i urinvejene Kunne redegøre for immunsupprimerende og immunstimulerende lægemidler Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme specielt anæmibehandling og regulation af calciumfosfatstofskiftet ved nyreinsufficiens, immusuppression ved nyretransplantation og antibiotika til urinvejene, og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 14 Renal system: s , , Chapter 3 Gastrointestinal and liver diseases s Artikel om forstørret prostata Lægeinstrukser. Nefrologisk Afdeling Y. Odense Universitetshospital (e-learn). a. Behandling af anæmi hos patienter med nyreinsufficiens side 157 b. Instruks for forstyrrelser i calcium- fosfatskiftet (e-learn) c. Immunosuppression ved nyretransplantation p 266 d. (Sandimmun Neoral) = Cyclosporin A, CyA p 277 e. B-Ciclosporin koncentration ved nyretransplantation børn og voksne p280 f. Mycophenolat Mofetil (MMF, CellCept) p 281 g. Azathioprin (Imurel) behandling ved transplantation p 282 h. Tacrolimus (Prograf, FK506) p 283 i. B-Tacrolimus koncentration ved nyretransplantation børn og voksne p 285 j. Sirolimus (Rapamycin, Rapamune) p 286 k. Simulect Basiliximab p 288 l. Thymoglobulin p 289 m. Prednisolon p 291 Danske guidelines for diagnostik og behandling af forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom: CKD-MBD Farmakoterapi ved urinkontinens og/eller blæretømningsbesvær. Rationel Farmakoterapi nr

15 Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 34. Urinvejenes farmakologi Kapitel 58. Jern, B-vitaminer og medikamentel knoglemarvspåvirkning s Kapitel 61. Immunfarmakologi. Kapitel 72. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme s Undervisere: AS: Alexandra Scholze, Ph.d.-stud., Klinisk Institut, SDU ascholze@health.sdu.dk EBP: Erik Bo Pedersen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Nefrologisk afd. Y, OUH Erik.Bo.Pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk SW: Steen Walter, professor, overlæge, Urinvejskirurgisk afd. L, OUH Steen.Walter@ouh.regionsyddanmark.dk KSL: Kasper Søltoft Larsen, læge, Ph.d.-stud., Klinisk Farmakologi, IST kaslarsen@health.sdu.dk DB: Dagmar Bertelsen, Daglig leder, Apoteket Sygehus Lillebælt Dagmar.Berthelsen@slb.regionsyddanmark.dk TBS: Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm., Ph.d.-stud., IST, Klinisk Farmakologi tstage@health.sdu.dk 15

16 Blok 5B: Respiration Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Niels Marcussen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Hanne Madsen Farmakologi (F), Kim Brøsen 4 lektioner 6 lektioner 3 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under Omr. M Lungekredsløbets patofysiologi Onsdag M Acute respiratory distress syndrom Onsdag F Lægemidler ved Onsdag kl respirationsvejssygdomme (2) M Typer af lungeinfektion Torsdag M Allergisk udløst astma Torsdag K Kronisk obstruktiv lungesygdom Torsdag K Astma Torsdag K Allergi inkl. rhinitis Torsdag kl F Klinisk farmaci for astmapatienter i Fredag primærsektoren K Patientpræsentation/casebaseret Fredag undervisning K Studenteraktiverende opgaver Fredag J1, 5. sal i højhuset OUH viser * TI TI AP JKK TT HM HM HM AP HM HM Læringsmål, patofysiologi: Have kendskab til lungekredsløbets patofysiologi og symptomer ved lungeemboli og lungeødem. Have kendskab til patofysiologien, symptomatologi og diagnosticering ved akut respirationsvejssvigt, specielt akut respiratory distress syndrome. Have kendskab til de almindeligste lungeundersøgelser. Demonstrere kendskab til ætiologi, patofysiologi, diagnosticering og symptomatologi ved astma, kronisk obstruktiv lungesygdom og almindeligste allergiske lidelser. Kunne redegøre for patofysiologien, ætiologi, symptomatologi og diagnosticering af lungebetændelse. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til inddelingen af lægemidler til behandling af obstriktive lungesygdomme Kunne redegøre for inhalationssteroider og beta2-antagonister, antikolinerge midler 16

17 Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. eskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur Patofysiologi og Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 5 Respiratory diseases s , , , , Chapter 8 Infections and antimicrobial therapy s Rationel Farmakoterapi 2010 nr. 11 Astma Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 26. Respirationsvejenes farmakologi Undervisere: HM: Hanne Madsen, Klinisk lektor, Klinisk Institut, OUH hanne.madsen@ouh.regionsyddanmark.dk TT: Trine Thilsing, Postdoc, Klinisk Institut, OUH trine.thilsing@ouh.regionsyddanmark.dk JKK: Jane Kudsk Klitgaard, Postdoc, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU jkklitgaard@health.sdu.dk AP: Anton Pottegård, cand.pharm., Ph.d.-stud., Klinisk farmakologi, IST, SDU apottegaard@health.sdu.dk TI: Truls Ingebrigtsen, Læge, Ph.d.-stud., Lungemedicinsk afd. OUH trulsingebrigtsen@gmail.com 17

18 Blok 6B: Onkologi Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Niels Marcussen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jørn Herrstedt Farmakologi (F), Kim Brøsen 6 lektioner 10 lektioner 6 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under Omr. M Knoglemarven celler (anatomi/fysiologi)* Mandag M Ikke-neoplastiske vækstforstyrrelser og Mandag celleskade M Neoplasi makroskopi/mikroskopi Mandag M Neoplasi molekylærbiologiske kanismer Tirsdag kl (2) M Cancerætiologi Tirsdag F Cancer kemoterapeutika Onsdag kl Midler mod cancer (3) F Adjuverende terapi v. cancerbehandling Fredag (3) kl K Klinisk onkologi Mandag K Understøttende behandling Mandag K Tarmkræft Mandag K Brystkræft Mandag K Lungekræft Tirsdag K Maligne lymfomer Tirsdag K Akutte leukæmier og kroniske myeloide Tirsdag sygdomme K Patientpræsentation/casebaseret Fredag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl WP19, WP19, WP19, viser * ML ML LK ML ML TB TB JØH JØH * Nødvendig det første år, men efterfølgende vil det nye anatomikursus på bachelordelen behandle dette PP ME OH NA HV CR CR Læringsmål, patofysiologi: Kunne redegøre for de hyppigste non-neoplastiske vækstforstyrrelser. Demonstrere kendskab til diagnosticering af brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft, maligne lymfomer og lymfomer/leukæmier. Kunne redegøre for ætiologien ved cancer, specielt lungecancer, brystkræft og leukæmi. Kunne de vigtigste molekylære og genetiske ændringer, der ligger til grund for udvikling af cancer. Beskrive cancersygdommes makroskopiske udseende, udbredelse og deres cellulære ændringer. Redegøre for de hyppigste cancersygdommes vækst, forløb, prognose og metastasering. 18

19 Beskrive specifikke og almene cancersymptomer. Kunne give eksempler på forskellige behandlingsteknikker ved primære og sekundære cancerformer. Kunne give eksempler på sekundær profylakse (screening) overfor cancersygdomme. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til resistensudvikling, bivirkninger ved cytostatisk behandling, principperne for dosering og monitorering af cytostatisk behandling samt anvendelse af kombinationsbehandling Have kendskab til inddelingen og virkningsmekanismen af de almindeligt anvendte cytostatika Have kendskab til inddelingen og anvendelsen af midler til adjuverende behandling Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme herunder adjuverende farmakologisk behandling og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 10 Neoplastic disease s , Chapter 7 Pain and its treatment s Chapter 11 Haemotology s Non-neoplastiske vækstforstyrrelser: Udleverede noter Danske guidelines kan findes på: (Sammenslutningen af kræftafdelinger i Danmark.(supplerende) Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Den lille onkolog. sep Lungecancer 3.5. Mamma cancer (brystkræft) Cancer coli 4.3. Understøttende behandling Lymfom/leukæmi: udleverede noter Farmakologi:. Basal og klinisk farmakologi Kapitel 59. Cancerkemoterapi 19

20 Undervisere: ML: Maria Lyng, Postdoc, Molekylær medicin, SDU LK: Louise Kristensen, Ph.d.-stip., Klinisk Institut, OUH JØH: Jørn Herrstedt, professor, Onkologi, Klinisk Institut, OUH PP: Per Pfeiffer, professor, ph.d., Onkologi, Klinisk Institut, OUH NA: Niels Abildgaard, professor, ph.d. Hæmatologisk Afd. Klinisk Institut, OUH ME: Marianne Ewertz, Professor, Klinisk Institut, OUH HV: Hanne Vestergaard, klinisk lektor, Hæmatologisk Afd, Klinisk Institut, OUH OH: Olfred Hansen, overlæge, ph.d., Onkologi, Klinisk Institut, OUH CR: Christina Ruhlmann, Ph.d.-stud., Klinisk Institut, OUH TB: Troels Bergmann, læge, 3. Eksamen En skriftlig digital eksamen af 4 timers varighed med ekstern censor. Karakter efter 7 trin-skalaen. Der er eksamen onsdag den 3. april i uge 14 Kombination af Multiple choice questions og tre problemorienterede opgaver. Vægtning af delspørgsmålene fremgår af opgavesættet (point). Helhedsindtrykket vil dog indgå i bedømmelse og kan give anledning til op - eller nedjustering. I helhedsindtrykket indgår om studenten demonstrerer sikker kombination af patofysiologisk, farmakoterapeutisk og farmakologisk viden og om der er der en jævn pointfordeling i opgavesættet eller om der er store udsving for de enkelte delspørgsmål. Re-eksamen afholdes i august. Ved få tilmeldte kan eksamensformen ændres. 20