Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Klinisk Farmakologi og terapi B Farmaceutuddannelsen, SDU. Jesper Hallas

Transkript

1 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieplan Klinisk Farmakologi og terapi B Farmaceutuddannelsen, SDU Jesper Hallas

2 Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Klinisk Farmakologi og Terapi B (10 ECTS) Forfatter: Jesper Hallas Version 2.1 Dato.2015 Klinisk Farmakolog og Terapi B (10 ECTS) Indhold Om kurset... 3 Målsætning og krav... 3 Læringsmål for de enkelte blokke... 4 Form og forløb... 5 Undervisningssekretær... 6 Kursusbestyrer... 6 Blokansvarlige... 6 Lærebøger Bogindkøb Blok/ugeplaner... 7 Blok 1B: Inflammation og bevægeapparatet... 7 Blok 2B: Infektionssygdomme... 9 Blok 3B: Fordøjelseskanalen Blok 4B: Nyrer og urinveje Blok 5B: Respiration Blok 6B: Onkologi Eksamen

3 1. Om kurset Målsætning og krav Målsætning: At give de studerende tilstrækkelig viden om de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau til at kunne forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. At give den studerende en indføring i patofysiologi og rationel lægemiddelbehandling ved de almindeligste sygdomme. At give de studerende indgående kendskab til farmakologien for de lægemidler som anvendes ved disse sygdomme og indblik i anvendelse af lægemidler i klinisk praksis. Emneoversigt o Inflammation og bevægeapparatet o Infektion o Mave- tarmkanalen o Nyre- og urinveje o Luftvejssygdomme o Neoplastiske sygdomme Målbeskrivelse Viden og forståelse: Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger. Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring. Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme. Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Færdigheder Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. 3

4 Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau. beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme. beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse. Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder at demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Kompetencer med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau. Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme Forudsætninger Følger forudsætningerne for optag på kandidat farmaceut. Læringsmål for de enkelte blokke Se beskrivelse i de afsnittet for de enkelte blokke. Følgende begreber anvendes i beskrivelser og herved forstås: Beskrive: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter detaljeret gennemgang af emnet fx vil Redegøre for en lægemiddelgruppe indebærer helt generelt en omtale af gruppens farmakodynamik inkl. det molekylære angrebspunkt og virkningsmekanisme, farmakologiske virkninger på celle-, organ- og helkropsniveau. Endvidere en omtale af farmakokinetik, vigtigste interaktioner og administrationsformer. Hertil kommer en gennemgang af indikationer og vigtigste bivirkninger samt kontraindikationer. Der kræves ikke kendskab til kemiske formler. Medmindre andet er specificeret som i ovenstående eksempler, så kræves der ikke kendskab til de enkelte præparater inden for gruppen. Karakterisere/ Kendskab til: En kort angivelse af de hovedtræk, som kendetegner fx 4

5 Diagnosticering og symptomatologi af en sygdom Klassificere: Gruppere lægemidler i kategorier eller klasser. Fx Form og forløb Kurset er inddelt i 6 blokke som hver dækker et medicinsk speciale og består i alt af 94 lektioner. Hver blok, har en varighed af 1-2 uger og undervisningen består af forelæsninger hvor molekylær/cellulær patofysiologi, farmakologi og klinisk patofysiologi og rationel farmakoterapi for de almindeligste sygdomme indenfor specialet vil blive præsenteret: Blokken vil indeholde 1 time med patientpræsentation/procedure-demonstration eller casebaseret undervisning. Forelæsninger om den kliniske farmaceuts rolle relateret til det enkelte speciale vil blive præsenteret for udvalgte specialer. I hver blok vil de studerende blive præsenteret for en opgave med patient-cases til selvstudium. Blokken afsluttes med 1-2 klassetimer med opgavegennemgang. Information om faget lægges på første dag og varetages af Jesper Hallas. Det er vigtigt at alle deltager. BLOK B (1-6) 97t 1B Inflammation og bevægeapparatet 13t 2B Infektion 17t 3B Mave- tarmkanalen 16t 4B Nyre- og urinveje 15t 5B Respiration 12t 6B Onkologi 21t Patientpræsentation/casebaseret undervisning I hver blok kan der være 1-3 timer med besøg på en afdeling med præsentation af patient eller procedure relateret til den farmakologiske behandling. Patienten kan også medbringes til undervisningslokalet eller præsenteres ved en video -optagelse. Evt. arrangeres det sådan at de studerende optager (medicin)anamnese. Selvstudium og klasseundervisning. Ved forelæsninger eller på e-learn præsenteres 1-2 teoretiske patientcases som oplæg til selvstudium og til gennemgang ved klasseundervisningen. 2 studerende præsenterer hver en patient-case. Efterfølgende diskussion og gennemgang i plenum. Opgaven kan f.eks. bestå af beskrivelse af hoveddiagnoser i relation til specialet og hovedprincippet i rationel behandling og med forslag til optimering af patientens medicinering med hensyn til compliance, interaktioner og mv. Specielt til underviserne i klinisk patofysiologi og farmakoterapi: Den primære fokus i din undervisning skal være de udfordringer du møder omkring lægemiddelbehandlingen i din kliniske hverdag dvs: Farmakologisk behandlingsstrategi Behandlingsmål Effektmonitorering/terapistyring af lægemiddelanvendelsen Komplikationer ved de anvendte lægemidler: interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Metoder til håndteringer af relevante lægemiddelproblemer Relevant patientinformation 5

6 Prisforskelle, hvor det er relevant Det skal tilstræbes at mindst halvdelen af undervisningstiden omhandler disse emner. Sygdommens patofysiologi og diagnostik er sekundært stof og skal kun præsenteres i det omfang det er nødvendigt for at tilegne sig det øvrige stof eller hvor det ikke tidligere er blevet gennemgået. Undervisningssekretær Kirsten Anette Jensen, IST Klinisk Farmakologi, Winsløwparken 19, 2. sal Tlf ; kajensen@health.sdu.dk Træffes dagligt mellem kl Kursusbestyrer Jesper Hallas, professor dr.med. Tlf , jhallas@health.sdu.dk Arbejder I foråret 2015 I Boston USA Blokansvarlige Blok ansvarlige for: Patofysiologi: Janne Kudsk Klitgaard og Louise Helskov Jørgensen Farmakologi: Jesper Hallas Blok 1B Blok 2B: Blok 3B: Blok 4B: Blok 5B: Blok 6B: Torkell Ellingsen, professor, C - Reumatologisk afd. OUH Marianne Nielsine Skov, klinisk lektor Mikrobiologisk afd. OUH Jens Kjeldsen, klinisk lektor, Gastroenterologi, Klinisk Inst., OUH Erik Bo Pedersen, overlæge, afd. Y Nyremedicin, OUH Hanne Madsen, Jørn Herrstedt, Lærebøger Bogindkøb J.P. Kampmann, K. Brøsen & U. Simonsen.Basal og Klinisk Farmakologi. 5. udgave FADLs Forlag Green JR and Harris D. Pathology and Therapeutics for Pharmacists 3.ed.. Pharmaceutical Press 2008 (Alternativt Walker R, Whittlesea C. Clinical Pharmacy and Therapeutics 5.ed. Churchill Livingstone 2012) Laboratorie undersøgelser. Hippe E, Jørgensen NB, Kjærsgaard E. 4. udg FADL s forlag eller Fahmy P, Knudsen TB. Blodprøver Munksgaard

7 2. Blok/ugeplaner Blok 1B: Inflammation og bevægeapparatet Molekylær/cellulær patofysiologi (M), JKK og LHJ Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Torkell Ellingsen Farmakologi (F), Jesper Hallas 4 lektioner 7 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag Omr. Info/orientering om faget Mandag kl M Det normale immunrespons Tirsdag M Kemiske mediatorer ved inflammation Tirsdag M Autoimmune sygdomme Tirsdag M Mekanismer ved immunmedieret skade Tirsdag kl F DMARD Onsdag F Biologiske lægemidler Onsdag K Osteoarthrose Onsdag K Rheumatoid arthrit Onsdag kl K Arthritis urica Onsdag kl K Inflammatoriske bindevævssygdomme Fredag (SLE) K Patientpræsentation/casebaseret Fredag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl viser * AP, KB JKK JKK HTH HTH Læringsmål, patofysiologi: Have kendskab til det normale immunrespons og de kemiske mediatorer, der ses ved inflammation. Redegøre for patofysiologien ved autoimmune sygdomme. Redegøre for de mekanismer der udløser immunmedieret vævsskade. Demonstrere kendskab til diagnoser og patofysiologi for rheumatoid arthritis, osteoarthrose, arthritis urica, bindevævsygdomme og inflammatoriske hudsygdomme (SLE, psoriasis, eksem, acne). Have kendskab til vigtige blodprøver og symptomer ved ovennævnte sygdomme. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til inddeling af antireumatika KSL KSL HM SI HL SK SK SK 7

8 Redegøre for kraftigere virkende antireumatika (Disease Modifying Antirheumatic Drugs, DMARD), biologiske antireumatika og midler mod artritis urica Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 2 Major pathological processes in disease s , 56-58, Chapter 12 Rheumatologi s , , Chapter 13 Skin diseases s , Farmakologi Basal og klinisk farmakologi. FADL s forlag Kapitel 48 Antireumatika Basal og klinisk farmakologi. FADL s forlag Kapitel 50 Artikel om biologiske lægemiddel/ Rationel Farmakoterapi 2011 nr.6+7 Biologiske behandling Undervisere: JKK: Jane Kudsk Klitgaard, Lektor, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU jkklitgaard@health.sdu.dk HTH: Henrik Toft-Hansen, Lektor, Pædiatri, Klinisk Institut, OUH htoft-hansen@health.sdu.dk KS: Kasper Søltoft Larsen, Ph.d.-stud., Klinisk Farmakologi, IST kaslarsen@health.sdu.dk HL: Hanne Lindegaard, Klinisk lektor, Reumatologi, Klinisk Institut, OUH hanne.lindegaard@rsyd.dk HM: Heidi Munk, Ph.d.-stip., Reumatologi, Klinisk Institut, OUH heidi.munk@rsyd.dk SI: Saida Issa, Ph.d.-stud., Reumatologi, Klinisk Institut, OUH saidaissa@gmail.com SK: Susan Kay, Ph.d.-stip., Reumatologi, Klinisk Institut, OUH susan.due.kay@rsyd.dk TE: Torkell Ellingsen. Klinisk professor,overlæge, Reumatologi, K I, OUH torkell.ellingsen@rsyd.dk 8

9 Blok 2B: Infektionssygdomme Molekylær/cellulær patofysiologi (M), JKK og LHJ Kl. pat.fys. og farmakoterapi (K), Marianne N. Skov Farmakologi (F), Jesper Hallas 4 lektioner 11 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Omr. Emne Dato/tid Lokale Under viser * M Akut inflammation på cellulært niveau Mandag JKK M Granulomatøs inflammation Mandag M Påvirkning af organismen ved sepsis Mandag kl M Vævsreparative mekanismer Mandag kl K Bakterielle infektioner (1) Mandag kl K Bakterielle infektioner (1) Tirsdag kl K Midler mod bakterielle infektionssygdomme (2) Tirsdag kl JKK JKK JKK MNS MNS KAK K Virussygdomme Tirsdag kl MNS K Midler mod virussygdomme Tirsdag kl KAK F Svampesygdomme Tirsdag kl MNS K Midler mod svampesygdomme Tirsdag kl GNH K Antibiotika resistens og politik Fredag kl GNH F Protozoer inkl. farmakologi Fredag kl MNS K Patientpræsentation/casebaseret Fredag MNS undervisning kl K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl MNS Læringsmål, patofysiologi: Redegøre for de cellulære forandringer ved akut inflammation og ved granulomatøs inflammation. Have kendskab til ætiologi ved akut inflammation og granulomatøs inflammation. Redegøre for patofysiologien ved påvirkning af organismen ved sepsis. Have kendskab til de vævsreparative mekanismer efter inflammation. Have kendskab til klassifikationen af bakterier. Have kendskab til symptomer ved lokaliseret og systemisk infektion, incl. sepsis. Have kendskab til diagnostisk af infektiøse sygdomme 9

10 Kende patofysiologi og klinik ved meningitis, influenza, HIV, infektiøs endokarditis, gastroenteritis, amøbedysenteri, kolera, tuberkulose og urinvejsinfektion. Have kendskab til hyppige virus- og svampesygdomme. Have kendskab til resistens. Læringsmål, farmakologi: Redegøre for generelle principper for antibakterielle lægemidlers farmakodynamik og kinetik, resistensudvikling og principper for korrekt antibiotisk behandling Redegøre for beta-laktamer, aminoglykosider, tetracykliner, makrolider, sulfonamider, kinoloner, metronidazol og rifampicin Have kendskab til inddeling og virkningsmekanismer for midler mod systemiske svampesygdomme Redegøre for azoler Have kendskab til inddeling og virkningsmekanismer for midler mod protozosygdomme Have kendskab til inddeling og virkningsmekanismer for midler mod virussygdomme Læringsmål, rationel farmakoterapi Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme, og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur Patofysiologi og farmakoterapi: Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 2 Major pathological processes in disease s , 61-62, Chap 8 Infections and antimicrobial therapy s , , , , 570, , Farmakologi: Basal og Klinisk Farmakologi 2010: Kap 51 Midler mod bakterielle sygdomme Kap 52 Midler mod systemiske svampesygdomme Kap 53 Midler mod protozosygdomme Kap 54 Midler mod virusinfektioner Basal og Klinisk Farmakologi 2014: Kap 53 Midler mod bakterielle sygdomme Kap 54 Midler mod systemiske svampesygdomme Kap 55 Midler mod protozosygdomme Kap 56 Midler mod virusinfektioner 10

11 Undervisere: JKK: Janne Kudsk Klitgaard, Lektor, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU KAK: Kasper Klein, Ph.d.stud. Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU MNS: Marianne N. Skov, Klinisk lektor, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU GNH: Gitte Nyvang Hartmeyer, speciallæge, Ph.d.-stud. Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU NSA: Nanna Skaarup Andersen 11

12 Blok 3B: Fordøjelseskanalen Molekylær/cellulær patofysiologi (M), JKK og LHJ Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jens Kjeldsen Farmakologi (F), Jesper Hallas 4 lektioner 10 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under viser * Omr. M Fordøjelseskanalens fysiologi Mandag kl SHS M Malabsorption Mandag kl SHS F Lægemidler ved inflammatorisk Mandag DH tarmsygdom kl F Ulcusmidler Mandag kl DH K Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Mandag kl JK K Obstipation og diarre + farmakologi Mandag kl JK K Syrerelaterede sygdomme inkl. Helicobacter pylori (2) Tirsdag JMH M Gulsot Tirsdag MT M Alkoholbetingede sygdomme Tirsdag MT K Hepatitis + farmakologi Onsdag kl PBC K Kronisk leversygdomme, cirrose Onsdag kl FMP K Kronisk pancreatitis og Onsdag FMP galdevejssygdomme kl K Patientpræsentation/casebaseret Fredag JK undervisning kl K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl JK Læringsmål, patofysiologi: Have basalt kendskab til fordøjelseskanalens fysiologi. Redegøre for patofysiologien ved malabsorption. Demonstrere kendskab til diagnoser og patofysiologi for syrerelaterende sygdomme, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, kronisk (ikke-infektiøse) leversygdomme (herunder blødende esophagusvaricer), hepatitis, galdevejssygdomme og kronisk pancreatitis. Kende til symptomer fra forskellige organer ved leversvigt. Have kendskab til medikamentelt induceret leversvigt. Kende til den diagnostiske udredning for ovennævnte tarm-, lever-, galdevejsog pancreas sygdomme. Redegøre for patofysiologien ved alkohol relaterede lever- og pancreas sygdomme. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til inddelingen af midler mod fordøjelseskanalens sygdomme 12

13 Redegøre for ulcusmidler og for midler mod kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, laksantia og midler mod diare Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 3 Gastrointestinal and liver disease s , , Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 17. Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme Kapitel 72. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme Basal og klinisk farmakologi Kapitel 19. Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme Kapitel 73. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme Undervisere: SHS: Sofie Hasling Skadegaard, stud. med. Forskningsenheden for Gastroenterologi og Hepatologi, OUH soska10@student.sdu.dk MT: Maja Thiele,1.reservelæge, ph.d.-stud. Forskningsenheden for Gastroenterologi og Hepatologi, OUH majath@dadlnet.dk JK: Jens Kjeldsen, overlæge, ph.d. medicinsk gastroenterologisk afd. S, OUH Jens.Kjeldsen@rsyd.dk JMH: Jane Møller Hansen, overlæge, ph.d. medicinsk gastro. afd. S, OUH Jane.Moeller.Hansen@rsyd.dk FMP: Finn Møller Pedersen, overlæge, medicinsk gastroenterologisk afd. S, OUH Finn.Moeller.Pedersen@rsyd.dk PBC: Per Brehm Christensen, overlæge, ph.d. infektionsmedicinsk afd. Q, OUH peer.christensen@dadlnet.dk DH: Daniel Henriksen, cand.med. 1.reservelæge, Klinisk Farmakologi, IST, SDU dphenriksen@health.sdu.dk 13

14 Blok 4B: Nyrer og urinveje Molekylær/cellulær patofysiologi (M), JKK og LHJ Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Erik Bo Pedersen Farmakologi (F), Jesper Hallas 3 lektioner 10 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under viser * Omr. M Glomerulonefritis Mandag AS M Nefrotisk syndrom Mandag AS M Kronisk nyresygdom Mandag AS F Immunsupprimerende og Mandag KSL immunstimulerende lægemidler kl K Nyretransplantation og Tirsdag EBP immunosuppresion K Dialysepatienten Tirsdag kl EBP K Anæmibehandling ved nyresygdom Tirsdag EBP K Calcium- og fosfatmetabolisme ved Tirsdag EBP nyresygdomme kl K Stensygdomme og blæresygdomme Onsdag LL K Prostatasygdom Onsdag MM/M K Urinvejsinfektioner Onsdag F Lægemidler ved urinvejslidelser Onsdag H MM/M H kl LS Fredag MH/E BP MH/E BP K Patientpræsentation/casebaseret undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl Læringsmål, patofysiologi: Redegøre for patofysiologien ved nefrotisk syndrom og kronisk nyresygdom. Redegøre for patofysiologi, symptomer, og diagnostik ved glomerulonefritis. Redegøre for nyrens betydning for homeostase. Have kendskab til de nyresygdomme som hyppigst fører til kronisk nyresvigt. Have kendskab til calcium- og fosfatmetabolisme ved nyresygdomme. Have kendskab til patofysiologien ved anæmi ved nyresygdom. Beskrive peritoneal- og hæmodialyse. Have kendskab til nyretransplantation, herunder akut og kronisk afstødning Demonstrere kendskab til diagnosticering og patofysiologi ved stensygdom. Demonstrere kendskab til diagnosticering og patofysiologi ved prostatahyperplasi og prostatacancer. Demonstrere kendskab til diagnoser og patofysiologi ved neurogen blæresygdom og urinvejsinfektion. 14

15 Demonstrere kendskab til diagnosticering og patofysiologi ved ureter- og pelvisobstruktion, og pyelonefritis. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til lægemidler ved sygdomme i urinvejene Kunne redegøre for immunsupprimerende og immunstimulerende lægemidler Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme specielt anæmibehandling og regulation af calciumfosfatstofskiftet ved nyreinsufficiens, immusuppression ved nyretransplantation og antibiotika til urinvejene, og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Have kendskab til lægemidler ved sygdomme i urinvejene Have kendskab til lægemidler ved behandling af erektil dysfunktion Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 14 Renal system: s , , Chapter 3 Gastrointestinal and liver diseases s Artikel om forstørret prostata Lægeinstrukser. Nefrologisk Afdeling Y. Odense Universitetshospital (e-learn). a. Nefrogen anæmi, definition, udredning og behandling. b. Calcium-fosfatstofskiftet Forstyrrelser. c. Immunosuppression ved nyretransplantation p 266 d. (Sandimmun Neoral) = Cyclosporin A, CyA p 277 e. B-Ciclosporin koncentration ved nyretransplantation børn og voksne p280 f. Mycophenolat Mofetil (MMF, CellCept) p 281 g. Azathioprin (Imurel) behandling ved transplantation p 282 h. Tacrolimus (Prograf, FK506) p 283 i. B-Tacrolimus koncentration ved nyretransplantation børn og voksne p 285 j. Sirolimus (Rapamycin, Rapamune) p 286 k. Simulect Basiliximab p 288 l. Thymoglobulin p 289 m. Prednisolon p 291 Danske guidelines for diagnostik og behandling af forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom: CKD-MBD 15

16 Farmakoterapi ved urinkontinens og/eller blæretømningsbesvær. Rationel Farmakoterapi nr Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 34. Urinvejenes farmakologi Kapitel 58. Jern, B-vitaminer og medikamentel knoglemarvspåvirkning s Kapitel 61. Immunfarmakologi. Kapitel 72. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme s Basal og klinisk farmakologi Kapitel 37. Urinvejenes farmakologi Kapitel 60. Jern, B-vitaminer og medikamentel knoglemarvspåvirkning Kapitel 17. Immunfarmakologi. Kapitel 72. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme Undervisere: AS: Alexandra Scholze, Ph.d.-stud., Klinisk Institut, SDU ascholze@health.sdu.dk EBP: Erik Bo Pedersen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Nefrologisk afd. Y, OUH Erik.Bo.Pedersen@ rsyd.dk MH: Martha Haarh, læge, Ph.d.-stud., Urinvejskirurgisk afd. L, OUH Martha.Kirstine.Haahr@rsyd.dk MM: Mike Allan Mortensen, Ph.d.-stud., Urinvejskirurgisk afd. L, OUH Mike.allan.mortensen@rsyd.dk LL: Lars Lund, professor, overlæge, Urinvejskirurgisk afd. L, OUH Lars.lund@rsyd.dk KSL: Kasper Søltoft Larsen, læge, Ph.d.-stud., Klinisk Farmakologi, IST kaslarsen@health.sdu.dk LS: Lilli Ørris Skov, læge,ist, Klinisk Farmakologi lskov@health.sdu.dk 16

17 Blok 5B: Respiration Molekylær/cellulær patofysiologi (M), JKK og LHJ Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Hanne Madsen Farmakologi (F), Jesper Hallas 4 lektioner 5 lektioner 3 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Emne Dato/tid Lokale Under Omr. M Lungekredsløbets patofysiologi Mandag viser * TI M Acute respiratory distress syndrom Mandag TI F Lægemidler ved Mandag PD respirationsvejssygdomme (2) kl M Typer af lungeinfektion Tirsdag JKK M Allergisk udløst astma Tirsdag TT F Klinisk farmaci for astmapatienter i Tirsdag GCS primærsektoren K Kronisk obstruktiv lungesygdom Onsdag K Astma Onsdag K Allergi inkl. rhinitis Onsdag K Patientpræsentation/casebaseret Onsdag undervisning kl K Studenteraktiverende opgaver Onsdag kl Læringsmål, patofysiologi: Have kendskab til lungekredsløbets patofysiologi og symptomer ved lungeemboli og lungeødem. Have kendskab til patofysiologien, symptomatologi og diagnosticering ved akut respirationsvejssvigt, specielt akut respiratory distress syndrome. Have kendskab til de almindeligste lungeundersøgelser. Demonstrere kendskab til ætiologi, patofysiologi, diagnosticering og symptomatologi ved astma, kronisk obstruktiv lungesygdom og almindeligste allergiske lidelser. Kunne redegøre for patofysiologien, ætiologi, symptomatologi og diagnosticering af lungebetændelse. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til inddelingen af lægemidler til behandling af obstriktive lungesygdomme Kunne redegøre for inhalationssteroider og beta2-antagonister, antikolinerge midler HM HM HM HM HM 17

18 Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur Patofysiologi og Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 5 Respiratory diseases s , , , , Chapter 8 Infections and antimicrobial therapy s Rationel Farmakoterapi 2010 nr. 11 Astma Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 26. Respirationsvejenes farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 29. Respirationsvejenes farmakologi Undervisere: HM: Hanne Madsen, Klinisk lektor, Klinisk Institut, OUH h.madsen@rsyd.dk TT: Trine Thilsing, Postdoc, Klinisk Institut, OUH trine.thilsing@rsyd.dk JKK: Jane Kudsk Klitgaard, Lektor, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU jkklitgaard@health.sdu.dk PD: Per Damkier, overlæge, Klinisk farmakologi, IST, SDU pdamkier@health.sdu.dk TI: Truls Ingebrigtsen, Læge, Ph.d.-stud., Lungemedicinsk afd. OUH trulsingebrigtsen@gmail.com GCS: Gine Cecilie Stobberup, Farmaceut cand.pharm. Tommeruo Apotek 123GJ@apoteket.dk 18

19 Blok 6B: Onkologi Molekylær/cellulær patofysiologi (M), JKK og LHJ Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jørn Herrstedt Farmakologi (F), Jesper Hallas 5 lektioner 10 lektioner 6 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Fag Omr. Emne Dato/tid Lokale Under viser * M Ikke-neoplastiske vækstforstyrrelser og celleskade M Neoplasi makroskopi/mikroskopi Fredag Fredag M Neoplasi molekylærbiologiske mekanismer (2) M Cancerætiologi Fredag Fredag kl kl F Cancer kemoterapeutika Midler mod cancer (3) F Adjuverende terapi v. cancerbehandling (3) K Klinisk onkologi Tirsdag Fredag kl Mandag kl K Understøttende behandling Tirsdag K Tarmkræft Tirsdag K Brystkræft Onsdag ML ML ML ML TB TB JØH JØH K Lungekræft Onsdag kl OH K Maligne lymfomer Onsdag NA K Akutte leukæmier og kroniske myeloide Onsdag sygdomme kl K Patientpræsentation/casebaseret Torsdag undervisning K Studenteraktiverende opgaver (2) Torsdag kl PP ME CM TLJ TLJ Læringsmål, patofysiologi: Kunne redegøre for de hyppigste non-neoplastiske vækstforstyrrelser. Demonstrere kendskab til diagnosticering af brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft, maligne lymfomer og lymfomer/leukæmier. Kunne redegøre for ætiologien ved cancer, specielt lungecancer, brystkræft og leukæmi. Kunne de vigtigste molekylære og genetiske ændringer, der ligger til grund for udvikling af cancer. Kunne beskrive cancersygdommes makroskopiske udseende, udbredelse og deres cellulære ændringer. Redegøre for de hyppigste cancersygdommes vækst, forløb, prognose og metastasering. Beskrive specifikke og almene cancersymptomer. Kunne give eksempler på forskellige behandlingsteknikker ved primære og sekundære cancerformer. 19

20 Kunne give eksempler på sekundær profylakse (screening) overfor cancersygdomme. Læringsmål, farmakologi: Have kendskab til resistensudvikling, bivirkninger ved cytostatisk behandling, principperne for dosering og monitorering af cytostatisk behandling samt anvendelse af kombinationsbehandling Have kendskab til inddelingen og virkningsmekanismen af de almindeligt anvendte cytostatika Have kendskab til inddelingen og anvendelsen af midler til adjuverende behandling Læringsmål, rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme herunder adjuverende farmakologisk behandling og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chapter 10 Neoplastic disease s , Chapter 7 Pain and its treatment s Chapter 11 Haemotology s Non-neoplastiske vækstforstyrrelser: Udleverede noter Danske guidelines kan findes på: (Sammenslutningen af kræftafdelinger i Danmark.(supplerende) Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Den lille onkolog. sep Lungecancer 3.5. Mamma cancer (brystkræft) Cancer coli 4.3. Understøttende behandling Lymfom/leukæmi: udleverede noter Farmakologi: Basal og klinisk farmakologi Kapitel 59. Cancerkemoterapi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 20

21 Undervisere: ML: Maria Lyng, postdoc, Institut for Molekylær Medicin, SDU JØH: Jørn Herrstedt, professor dr.med., Onkologi, Klinisk Institut, OUH PP: Per Pfeiffer, professor, ph.d., Onkologi, Klinisk Institut, OUH OH: Olfred Hansen, overlæge, ph.d. Klinisk Institut, OUH ME: Marianne Ewertz, Professor dr.med. Klinisk Institut, OUH NA: Niels Abildgaard, professor, dr. med. Klinisk Institut, OUH CM: Claus Marcher, overlæge, ph.d., Klinisk Institut, OUH TLJ: Trine Lembrecht Jørgensen, læge, Ph.d., Klinisk Institut, OUH TB: Troels Bergmann, læge, Ph.d., 3. Eksamen En skriftlig digital eksamen af 4 timers varighed med ekstern censor. Karakter efter 7 trin-skalaen. Der er eksamen mandag den 13. april i uge 16 Kombination af Multiple Choice Questions og en række problemorienterede opgaver. Vægtning af delspørgsmålene fremgår af opgavesættet (point). Helhedsindtrykket vil dog indgå i bedømmelse og kan give anledning til op - eller nedjustering. I helhedsindtrykket indgår om studenten demonstrerer sikker kombination af patofysiologisk, farmakoterapeutisk og farmakologisk viden og om der er der en jævn pointfordeling i opgavesættet eller om der er store udsving for de enkelte delspørgsmål. Re-eksamen afholdes i august. Ved få tilmeldte kan eksamensformen ændres. 21