vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere"

Transkript

1 vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere

2 Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Antibiotika, ordination, antibiotikaresistens, resistens Sprog: Dansk Kategori: Regler Version: 1.1 Versionsdato: 10. december 2012 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november og december Elektronisk ISBN: Vejledning om lægers ordination af antibiotika 2 / 10

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Baggrund 4 3 Formål og målgruppe 5 4 Generelle regler for lægers ordination af antibiotika 6 5 Særlige regler for alment praktiserende og andre læger i primærsektor vedrørende ordination af specifikke antibiotika Carbapenemer Fluorokinoloner Cephalosporiner 7 6 Generelle regler for ordination af antibiotika på hospitaler 8 7 Særlige regler for hospitalslæger vedrørende ordination af specifikke antibiotika Carbapenemer Fluorokinoloner Cephalosporiner 9 8 Ikrafttræden 10 Vejledning om lægers ordination af antibiotika 3 / 10

4 1 Indledning Ifølge 17 i lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) er en læge under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Vejledningen præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed, en læge skal udvise ved ordination af antibiotika, herunder de særlige forhold, der gør sig gældende for visse specifikke grupper af antibiotika. 2 Baggrund Alle antibiotika påvirker den samlede bakterieflora og medfører selektion af resistente bakteriestammer. Herved øges andelen af bakterier, der er resistente, samt også risikoen for udvikling og spredning af resistente patogene bakterier. Visse patogene bakterier er nu så resistente, at de infektioner, de giver anledning til, kun vanskeligt kan behandles med tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at indikationerne for, hvornår der bruges antibiotika, strammes, og at der anvendes præparater, der sjældnere giver anledning til resistensudvikling. Dette vil nok for mange læger og også for befolkningen kræve et holdningsskifte, hvilket imidlertid er nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne behandle patienter med alvorlige infektioner. Antibiotika, som er specielt vigtige i behandlingen af alvorlige infektioner forårsaget af resistente bakterier, kaldes i denne vejledning kritisk vigtige antibiotika. Vejledning om lægers ordination af antibiotika 4 / 10

5 3 Formål og målgruppe Formålet med vejledningen er: At ændre ordinationsmønstret af antibiotika i en mere rationel retning - herunder sikre en reduktion af unødvendig brug - med henblik på at forebygge udvikling af antibiotikaresistens At sikre, at de kritisk vigtige antibiotika forbeholdes alvorligt syge eller kun bruges, hvor der ikke er alternativer, herunder specielt at målrette brugen af carbapenemer, fluorokinoloner og cephalosporiner. Det skal understreges, at denne vejledning ikke er en generel klinisk vejledning i antibiotikabehandling, men har ovenstående mere specifikke formål. Endvidere gælder vejledningen alene for antibiotika, der ordineres til systemisk brug. Det er hensigten at udbygge denne vejledning i takt med resistensudviklingen, ligesom det også er hensigten at uddybe de enkelte punkter efter behov. Relevante kliniske selskaber, universiteter, lægemiddelkomitéer, administratorer mv. anmodes om at indarbejde de nye regler i gældende retningslinjer, lærebøger, lokale instrukser mv. Da sygdomsmønsteret og de diagnostiske muligheder i primær- og sekundærsektor er meget forskellige, gælder dette også for reglerne i de to sektorer. Dog indledes vejledningen med et generelt regelsæt, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika. Vejledning om lægers ordination af antibiotika 5 / 10

6 4 Generelle regler for lægers ordination af antibiotika Det skal understreges, at antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet er at begrænse uvirksom og unødvendig behandling. Endvidere ønsker Sundhedsstyrelsen, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret og påvirke normalfloraen så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal valget af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Diagnosen, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Vejledning om lægers ordination af antibiotika 6 / 10

7 5 Særlige regler for alment praktiserende og andre læger i primærsektor vedrørende ordination af specifikke antibiotika 5.1 Carbapenemer Carbapenemer må ikke ordineres i praksis eller øvrige primærsektor. 5.2 Fluorokinoloner Fluorokinoloner kan ordineres i primærsektor, men bør kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at andre midler ikke kan anvendes. Behandling med fluorokinoloner før prøvesvar foreligger, må kun iværksættes hos: 1. Patienter med penicillinallergi, der har akut exacerbation af kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), er klinisk påvirkede, og opfylder følgende kriterier: øget dyspnø, øget ekspektoration og tiltagende purulent ekspektorat. 2. Patienter med penicillinallergi, der har pyelonephritis. 3. Patienter med svær gastroenteritis, hvor der er risiko for komplikationer (alder > 60 år, arteriosklerose, immunosuppression) og mistanke om salmonellainfektion. 4. Mænd > 35 år med epididymitis. 5.3 Cephalosporiner Cephalosporiner kan ordineres i primærsektor, men bør kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at andre midler ikke kan anvendes. Behandling med cephalosporiner, før prøvesvar foreligger, må kun iværksættes hos: 1. Gravide med penicillinallergi, der har behandlingskrævende infektion (fluorokinoloner og makrolider anbefales ikke anvendt til gravide). 2. Patienter med penicillinallergi, der er mistænkt for meningokoksygdom, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom nr af 23. maj Vejledning om lægers ordination af antibiotika 7 / 10

8 6 Generelle regler for ordination af antibiotika på hospitaler Der skal foreligge en antibiotikainstruks for afdelingen/hospitalet. Skulle der være grund til at afvige fra instruksen, skal årsagen til dette anføres i journalen i forbindelse med ordinationen. Der bør altid foretages prøvetagning til mikrobiologisk diagnostik før iværksættelse af en antibiotisk behandling. Enkelte undtagelser kan for eksempel være ved cholecystitis og erysipelas. Ved al behandling med antibiotika skal indikation, dosering og forventet behandlingsvarighed angives i patientjournal. Indikation, præparatvalg, dosering og behandlingsvarighed skal revurderes af læge senest efter 48 timer og bør vurderes minimum hver 3. dag. Kritisk vigtige antibiotika anvendes fortrinsvis, når patienten er eller kan forventes at blive livstruende syg, eller der foreligger relevant mikrobiologisk diagnostik. Vejledning om lægers ordination af antibiotika 8 / 10

9 7 Særlige regler for hospitalslæger vedrørende ordination af specifikke antibiotika 7.1 Carbapenemer Carbapenemer bør som primærbehandling kun anvendes empirisk ved mistanke om septisk shock/svær sepsis, synergistisk gangræn eller lignende livstruende akut infektion. Carbapenemer kan anvendes som sekundærbehandling ved progression af symptomer under anden mindre bredspektret behandling for infektion af ukendt årsag. Ved mikrobiologisk verificeret infektion bør carbapenemer kun anvendes, når de parakliniske undersøgelser indikerer, at mindre bredspektret behandling er uegnet. 7.2 Fluorokinoloner Fluorokinoloner bør kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at andre midler ikke kan anvendes, eller hvor disse præparaters farmakologiske egenskaber er specielt egnede, og/eller hvor patienten er allergisk over for penicilliner. 7.3 Cephalosporiner Cephalosporiner kan anvendes empirisk efter prøvetagning til den alment påvirkede patient med mistænkt infektionssygdom af ukendt bakteriel genese. Cephalosporiner kan anvendes til kirurgisk profylakse i henhold til lokal antibiotikainstruks og under den forudsætning, at de er validerede som bedste valg, dvs. at mere smalspektrede antibiotika, eller kombinationer heraf, ikke ville have samme effekt. Cephalosporiner bør herudover kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at penicillinpræparater eller andre mindre bredspektrede midler ikke kan anvendes. Vejledning om lægers ordination af antibiotika 9 / 10

10 8 Ikrafttræden Vejledningen træder i kraft den 15. november Sundhedsstyrelsen, den 15. november 2012 Den 10. december 2012 er gjort følgende tilføjelser: Vejledningen omfatter alene antibiotika til systemisk brug (kapitel 3 og 4), om meningokoksygdom (afsnit 5.3) samt om epididymitis (afsnit 5.2). Søren Brostrøm Enhedschef, overlæge Tove Rønne Overlæge Vejledning om lægers ordination af antibiotika 10 / 10

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse Juridiske forhold i forbindelse med lægefaglig virksomhed med focus på praktiserende speciallæger herunder såvel speciallæger i almen medicin som øvrige speciallæger Advokat (H) Finn Altschuler Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE:

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 2011 Forløbsprogram

Læs mere

DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft

DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft 2012 Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

National strategi for sjældne sygdomme

National strategi for sjældne sygdomme National strategi for sjældne sygdomme 2014 National strategi for sjældne sygdomme National strategi for sjældne sygdomme Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Juni 2004 1 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens

Læs mere

OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE

OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE 2006 Vejledning Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Vejledning Juni 2006 Vejledning om omfanget af og kravene

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) 2014 Titel National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation Arbejdsgruppens anbefalinger til Handlingsplan for Organdonation Udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jf. kommissorie: dok. nr. 1140795 af 23. januar 2013 I

Læs mere

Model til organisering af KOL indsatsen i almen praksis

Model til organisering af KOL indsatsen i almen praksis Model til organisering af KOL indsatsen i almen praksis 1. Introduktion 2. Materialeoversigt: 2.1. Læsevejledning 2.2. Dokumentoversigt 2.3. Grafisk oversigt hvem gør hvad 3. Mistanke om KOL: 3.1. Vejledning

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi Opfølgningsprogram for akut leukæmi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTRODUKTION TIL MINI-MTV. et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj

INTRODUKTION TIL MINI-MTV. et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj INTRODUKTION TIL MINI-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til sygehusvæsenet 2005 4 Indtroduktion til Mini-MTV Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Introduktion til Mini-MTV et

Læs mere

Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland

Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland Indledning og formål Region Sjælland har gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt,

Læs mere

de syv lægeroller 2013

de syv lægeroller 2013 de syv lægeroller 2013 De syv lægeroller Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere