Sammenhængende forløb for borgere med afasi

Transkript

1 Et syddansk projekt, der gennem brugerinddragende metoder udvikler kommunikationsstøtte på tværs af sektorgrænser Jytte Isaksen, PhD, adjunkt i audiologopædi Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Sammenhængende forløb for borgere med afasi

2 Projektets partnere og støtter Projektpartnere Økonomiske støtte Foruden samarbejde og sparring med en række andre institutioner/instanser.

3 Hvad kan du så få ud af den her historie fra Sydvestjylland? Mit ønske er inspiration til at involvering af borgere med hjerneskade og deres pårørende, selv dem der er særligt udfordrede af afasi. Involvering kan, bør og skal finde sted. Ikke bare i et udviklingsprojekt som dette, men i jeres hverdag. Hvis vi kan, så kan I også. Få aktiveret den lokale logopæd, uddannelsesinstitutioner, konsulenter fra kommune og region eller hvem der nu er i nærheden, hvis der er behov for assistance, men I kan nok i virkeligheden selv!

4 Kort om projektet Projektet Sammenhængende forløb for borgere med afasi er et samarbejdsprojekt mellem Sydvestjysk Sygehus, Syddansk Universitet, UC Syd, Syddansk Sundhedsinnovation, Esbjerg og Varde Kommuner samt Colab Vest med sidstnævnte som ansvarlig for projektstyringen. CoLab Vest og Sydvestjysk Sygehus er initiativtager til projektet. Projektet er støttet af TrygFonden med kr. samt af CoLabs Aktivitetspulje med kr. og skal munde ud i en fælles, tværsektoriel kommunikationsmetode og værktøjskasse til gavn for mennesker med afasi. Projektet er organiseret i 4 faser og har en varighed på 2 år med projektstart i maj 2017 og projektafslutning i juni 2019.

5 Baggrund - brugerinddragelse Et ønske om brugerinddragelse i det offentlige Danmark og måske i særdeleshed udtrykt i social- og sundhedssektoren. Her er en række visioner fra Sydvestjysk Sygehus: Patienten skal inddrages i alle relevante dele af sit forløb; Patienten skal opleve forløbet som sammenhængende; Vi skaber helhed og værdi i indsatser over for patienten ved at lette patientens vej gennem sundhedsvæsenet; Vi inddrager patienter og pårørende i relevante dele af deres forløb på tværs af afdelinger og sektorer; og Vi drager omsorg for patientsikkerheden (Sydvestjysk Sygehus hjemmeside:

6 Baggrund ændring af professionel adfærd En gennemsnitlig periode fra ny medicinsk forskning laves til det implementeres i praksis på 17 år (Morris, Wodding, & Grant, 2011) Masser af årsager til det både individuelle og organisatoriske (fx tid, overbevisning, færdigheder) (Michie et al., 2005) Ofte implementeres ting fordi de enten er endt i en klinisk retningslinje eller fordi nogen har bestemt, at det ville være en god idé Problem identificeret Metode vælges Tilpasning til lokal kontekst Vurdering af barrierer og facilitatorer Tilpasning og implementering af metode Overvågning af brug og evaluering Etablering af strategier for vedvarende brug

7 Baggrund kommunikation og afasi Dårligere udbytte af rehabilitering, længere indlæggelsestid, markant flere udskrives til andre tilbud fremfor til hjemmet (Gialanella, Bertolinelli, Lissi, & Prometti, 2011; Gialanella & Prometti, 2009) Forringet patientsikkerhed hos mennesker med kommunikationsvanskeligheder - tre gange så mange utilsigtede hændelser, som ikke kan tilskrives patienternes øvrige tilstand, som hos patienter uden kendte kommunikationsvanskeligheder (Bartlett, Blais, Tamblyn, Clermont og MacGibbon, 2008) Medfører omfattende konsekvenser, som bør foregribes allerede i rehabiliteringsfasen, så som isolation, ensomhed, depression, færre venner og mindsket deltagelse i sociale aktiviteter (Davidson, Howe, Worrall, Hickson, & Togher, 2008; Kauhanen et al., 2000; Wade, Hewer, David, & Enderby, 1986). Afasi er en erhvervet, begrænset skade i de sproglige modaliteter og funktioner som skyldes en afgrænset hjerneskade i den sprogdominante hemisfære. Det påvirker personens kommunikative og sociale funktioner, livskvalitet og livskvalitet hos hans/hendes pårørende og omsorgspersoner. (Frit oversat fra Papathanasiou & Coppens, 2017, s. 4)

8 Baggrund projektet i Sydvestjylland En sygeplejerske fra SVS Esbjerg har læst om SCA -metoden (Supporting Conversation for Adults with Aphasia) Hun kontakter Co-Lab Vest for at høre om der ikke kan igangsættes et projekt, hvor metoden implementeres De forskellige projektparter kobles på i processen omkring skitsering af et projekt Nøgleord undervejs som skrives ind i projektet: tværfaglighed, tværsektoriel, bruger-/borgerinddragelse, sammenhæng

9 Formål Projektets formål er: at skabe et mere sammenhængende indlæggelses-og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsprofessioner og sektorer for borgere med afasi med kommunikation som fokuspunkt Udover eksisterende viden (erfaring og evidens) vil ønsker projektet at tage sit udgangspunkt i: inddragelse af aktørerne (dvs. sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer, borgere med afasi, pårørende, uddannelsesinstitutionerne) i udformningen Mao. det er et projekt, hvor man i fællesskab får udviklet redskaber til der kan skabe den her sammenhæng for borgere med afasi på deres vej gennem sundhedssystemet og deres rehabilitering.

10 Det ser nok mere sådan her ud Problem identificeret Metode vælges Tilpasning til lokal kontekst Vurdering af barrierer og facilitatorer Tilpasning og implementering af metode Overvågning af brug og evaluering Etablering af strategier for vedvarende brug Problem identificeret Lokal kontekst kortlægges Vurdering af barrierer og facilitatorer hos de involverede Samskabelse af metode Brug af metoden igangsættes Overvågning af brug og evaluering Etablering af strategier for vedvarende brug

11 Målgruppe Målgruppe: Borgere/patienter, pårørende og personale involveret i forløb, hvor afasi er til stede

12 Værktøjskassen Slutproduktet forventer vi bliver en værktøjskasse der kan indholde redskaber som: efteruddannelse til personale grunduddannelse til studerende fysiske redskaber til kommunikationsstøtte elektroniske redskaber til kommunikationstøtte retningslinjer for kommunikativ praksis

13 Tidsplan

14 Metoder Elementer fra aktionsforskning som den bærende metode Forskellige metoder til forskellige faser (fx er den lokale kontekst afdækket vha. kvalitative metoder interviews og observation)

15 Indtil videre resultater fra fase 0 og 1 Sundhedsprofessionelle (fra region og kommune) Der er stor variation i kendskab til og anvendelse af kommunikationsstøttende metoder og redskaber Ud fra et etisk perspektiv er det en udfordring for personalet ikke at kunne kommunikere på måder, hvorpå mennesker med afasi føler sig hørt, set og forstået Udskiftning af personalet kan udgøre en udfordring ift. at ensarte og videregive erfaringer med anvendelse af metoder og værktøjer Borgere med afasi Pårørende Mennesker med afasi oplever frustration pga. de fagprofessionelles varierende anvendelse af kommunikationsstøttende metoder (herunder spørgeteknikker) og værktøjer på tværs af sektorer Der findes ikke kommunikationsstøttende materiale, som konsekvent følger mennesker med afasi på tværs af sektorer Information of afasi og muligheden for at spørge om basal viden om dette hos al personale giver utryghed hos pårørende. Pårørende oplever desuden øget tryghed, når de føler, at personalet kan samtale med deres pårørende med afasi på vedkommendes præmisser Pårørende efterlyser ofte, hvad de selv kan gøre for at håndtere afasi

16 Hvad nu de næste faser Lige nu: er vi i gang med at fylde huller i behovsafdækningen genanalysere data ud fra vores valgte implementeringsmodel for at identificere barrierer og facilitatorer mv. Planlægge næste skridt co-creation-workshops Co-creation-workshops: Tre styks i april og maj Senere inddragelse af virksomheder (til evt. udvikling af digitale og analoge redskaber)

17 Hvad kan du så få ud af den her historie fra Sydvestjylland? Tag aldrig noget for givet spørg borgeren først Kig også på dig selv, hvad er dit udgangspunkt for involvering få identificeret hvad der er svært, men også hvad du er erfaret kan lade sig gøre, således at barrierne ikke overskygger alt Vi kan komme et stykke ved at involvere partnerne i udvikling af metoder, værktøjer mv., men inddragelse sker først og fremmest i den daglige beslutningstagning

18 Spørgsmål? Jytte Isaksen

19 Referencer Bartlett, G., Blais, R., Tamblyn, R., Clermont, R. J., & MacGibbon, B. (2008). Impact of patient communication problems on the risk of preventable adverse events in acute care settings. Canadian Medical Association Journal, 178(12), Davidson B, Howe T, Worrall L, Hickson L, Togher L. (2008). Social participation for older people with aphasia: the impact of communication disability on friendships. Topics in Stroke Rehabilitation, 15, Gialanella, B., Bertolinelli, M., Lissi, M., & Prometti, P. (2011). Predicting outcome after stroke: the role of aphasia. Disability and Rehabilitation, 33(2), Gialanella, B., & Prometti, P. (2009). Rehabilitation length of stay in patients suffering from aphasia after stroke. Topics in stroke rehabilitation, 16(6), Kauhanen ML, Korpelainen JT, Hiltunen P, Mää[ä R, Mononen H, Brusin E, et al. (2000). Aphasia, Depression, and Non-Verbal Cognitve Impairment in Ischaemic Stroke. Cerebrovascular Diseases, 10(6), Michie, S. et al. (2005). Making psychological theory useful for implementing evidence based practice: a consensus approach. Quality & Safety in Health Care, 14, Morris, Z.S., Wodding, S., & Grant, J. (2011). The answer is 17 years, what is the question: understanding time lags in translational research. Journal of the Royal Society of Medicine, 104, Papathanasiou, I. & Coppens, P. (Eds.) (2017). Aphasia and related neurogenic communication disorders (2 nd Ed.). Burlington, MA: Jones & Bartlett Learning. Wade, D.T., Hewer, R.L., David, R.M., & Enderby, P.M. (1986). Aphasia after stroke: natural history and associated deficits. Journal of Neurolology, Neurosurgery and Psychiatry, 49,