KUNSTFORENINGEN GL STRAND MEDLEMSNYT NO. 03 SEPTEMBER 2018

Transkript

1 GL STRAND NYT KUNSTFORENINGEN NO. 03 SEPTEMBER 2018 RITA KERNN-LARSEN: FESTEN, TILHØRER: MSJ KUNSTMUSEET I TØNDER NINA BEIER I INTERVIEW Jeg kan lide ting, som flimrer og forandrer sig foran øjnene på os, og jeg prøver i mine skulpturer at bringe forskellige aspekter frem til overfladen. Sådan beskriver Nina Beier bl.a. sin værktilgang. Side 3 KVINDERNES SURREALISME Efterårets store udstilling med Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen. Side 4-5 DIGITALISERING AF KUNSTFORENIN- GEN GL STRANDS HISTORIE Arkivansvarlig Marie Finsten Jensen fortæller om arbejdet med at digitalisere Kunstforeningens første 100 år fra stiftelsen i 1825 og frem til Side 6

2 FORORD LØVEN ER LADET MED af helle behrndt, direktør tekst: anne kielgast, udstillingsinspektør Det grønne metrohegn er forsvundet fra GL STRAND, og udsigten mod Christiansborg og Thorvaldsens Museum er tilbage. Netop nu er bygningsmedarbejderne i fuld gang med at skabe den nye plads, og efter 8 år gemt inde bag hegnet lysner det, og snart vil det igen summe af liv på torvet ved Gammel Strand. Da metrobyggeriet gik i gang i 2010, og hegnet kom op, var vi selvfølgelig bekymrede. Ville folk kunne finde frem til os? Igennem de sidste 8 år har rigtig mange spurgt til, hvordan vi har klaret os inde bag metrohegnet. Jeg kan fortælle, at på trods af plankeværker og byggerod ser vi tilbage på 8 gode år, hvor mange har fundet vej til os. Sidste år blev endda rekord for antal besøgende her på GL STRAND. I juli 2019 får vi næsten vores egen metrostation. Stationen kommer til at hedde Gammel Strand, og snart kan alle blive kørt direkte til udstillingerne. Men inden da skal vi opleve endnu et spændende udstillingsår i GL STRAND. I efteråret 2018 sætter vi fokus på tre kvindelige kunstnere, der i deres tid markerede sig blandt frontløberne inden UDSTILLINGSSPONSORER: KVINDERNES SURREALISME. FRANCISKA CLAUSEN, RITA KERNN-LARSEN OG ELSA THORSEN GL STRANDS SPONSORER GL STRANDS STØTTEFONDE A.P. Mortensen og hustrus legat Politiken-Fonden ART PARTNERS GL STRANDS FIRMAMEDLEMMER Jørgen Nørgaard Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond Knud Højgaards Fond Tandlægerne Gammel Strand for dansk surrealisme, men som siden blev gemt af eftertiden. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen rejser alle i en ung alder til de vigtigste europæiske kunstmetropoler for at blive undervist af datidens førende kunstnere. Her finder de inspiration i 1920ernes mange nybrud og avantgarde-strømninger, ikke mindst i surrealismen. Med surrealismens indtog i Danmark i 30erne får de kontakt til miljøet og hinanden i København. Hver især finder de måder at udtrykke sig gennem surrealismens ideer og skaber drømmende, poetiske og udfordrende værker. Udstillingen skriver dansk kunsthistorie ved for første gang nogensinde at vise de tre kvindelige kunstnere side om side i en omfattende præsentation. Vi glæder os til at invitere til fernisering fredag d. 14 september kl Udstillingen ligger i tråd med Kunstforeningen GL STRANDs tilbagevendende interesse for kvindelige kunstnere, der i kunsthistorien er gået mere eller mindre i glemmebogen trods et stort talent. De tre kunstnere er på hver deres måde bemærkelsesværdige malere og kvinder. Strandberg Publishing LB forsikring A/S De trodser tidens konventionelle kvindebillede og risikerer derved deres egen sociale status for at søge ud og lade sig inspirere af tidens styrke, poetik og forunderlighed. På tredjesalen viser vi endnu en bemærkelsesværdig dansk kvindelig kunstner; Nina Beier. Nina Beier har modtaget stor international anerkendelse, og vi ser frem til at opleve hendes værker, når vi til efteråret åbner udstillingen FOOD CHAIN CAFÉ. Kunstnerduoen Randi & Katrine fortsætter deres installation i Montanasalen, hvor de blå papegøjer lytter med til dagens møder. Husk at kigge indenfor, næste gang du besøger GL STRAND. Husk også, at vi i løbet af efterårssæsonen har et arrangement på programmet stort set hver onsdag (åbent til 20). Her vil man blandt andet kunne opleve oplæsninger af danske forfattere, artist talks, saloner og omvisninger. Se efterårets mange arrangementer i kalenderen på bagsiden. På gensyn til et oplevelsesrigt efterår i GL STRAND. UDSTILLINGSSPONSORER: NINA BEIER: FOOD CHAIN CAFÉ FOR NINA BEIER ER EN STENLØVE IKKE BLOT ET STORT STYKKE MARMOR HUGGET I FORM AF EN LØVE, LIGESOM ET SLIPS FRA HERMÈS IKKE BARE ER ET HVILKET SOM HELST STYKKE SILKESTOF SYET I AFLANG FORM. DE MILLIONER OG ATTER MILLIONER AF GENSTANDE, SOM VI OMGIVER OS MED, ER SKABT MED EN VIS FUNKTION, BETYDNING OG VÆRDI FOR ØJE, MEN UDEN AT DISSE STØRRELSER ER EVIGE. DE ER TIL KONSTANT OG LØBENDE FORHANDLING. OG TILFØJET KUNSTNERENS BEARBEJDNING OG FORRYKKELSER UDGØR DE ET UUDTØMMELIGT VOKABULAR AF MULIGHEDER. NINA BEIER UNDERSØGER TINGENES BETYDNING, OG HVORDAN DE ER INDSKREVET I KOMPLICEREDE FORHANDLINGER MELLEM MENNESKER OG TID OG PÅ TVÆRS AF DE KULTURELLE, SOCIALE OG ØKONOMISKE SAMMENHÆNGE, SOM VI OG DE ER DEL AF. I SIN MANIPULATION AF GENSTANDENE MED KUNSTOBJEKTET FOR ØJE BIBRINGER HUN NYE BETYDNINGER OG UDNYTTER DET RUM, SOM KUNSTEN SKABER, FOR AT FÅ OS TIL AT REFLEKTERE KRITISK OVER DEN VERDEN OG Dine værker er udtryk for et nøje kurateret og koreograferet forhold mellem genstandenes fysik og formelle kvaliteter på den ene side og så deres sociale, kulturelle og historiske betydning og brug på den anden. Kan du beskrive din arbejdsproces, som den typisk tager sig ud, og hvordan du sætter disse betydningssammenstød/møder i scene? Nina Beier: Når vi kigger på et motiv eller et objekt, starter vi typisk med at beskæftige os med den intention, som er lagt i det. Vi kan tænke over de symboler, der er brugt, eller den brug, der er intenderet. Men for mig bliver det mere interessant, når vi holder det op imod den måde, motivet eller objektet er blevet brugt og forhandlet i verden, og hvordan de skift i status, det har gennemgået, klæber sig til vores syn på det. Ethvert objekt kan ses på fra forskellige vinkler, og vi kan stille skarpt på forskellige ting ved det. Jeg kan lide ting, som flimrer og forandrer sig foran øjnene på os, og jeg prøver i mine skulpturer at bringe forskellige aspekter frem til overfladen. Nogle gange handler det om at se hele billedet på en gang, andre gange om at zoome ind på for eksempel det råmateriale, som en ting er lavet af. Tag parykker af menneskehår for eksempel. Hvis vi kigger på hårets rolle i den sammenhæng, fungerer det i høj grad som enhver anden afgrøde. Det gror her på planeten. Langsomt cirka 12 cm om året og det bliver dyrket i de egne af verden, hvor menneskers tid er mindst værd. Så bliver det farvet og krøllet og behandlet, til det ligner hår fra andre dele af verden. Forholdet mellem brugen af genstanden og dens materielle egenskab er med andre ord nøje afstemt? NB: Det er svært at se på et materiale og isolere det fra dets virkelighed. En klump ler kommer et sted fra, det er blevet købt og solgt, før det når til mit atelier. Det er præcis som en cigar. Cigarer er lavet til at ryge. Dem, der bliver lavet i hånden, bliver forhandlet og værdisat højere end dem, som bliver rullet af en maskine. Dem, der kommer fra nogle specifikke dele af verden, er mere eftertragtede end andre. Og så videre. Herudover har deres form en helt tydelig fallisk karakter, og de bliver hovedsagligt røget af mænd. På den måde er de undervejs blevet til symboler på magt, mens de slæber på en baggage, som taler om økonomisk uligevægt på globalt plan og rent materielt om en stolt gammel tradition eller en livsfarlig gift, alt efter øjnene der ser. DEN KULTUR, SOM VI ER EN DEL AF. Jeg er draget af den slags objekter, der formår at tale til mig på mange planer, objekter, der er læsset med gods, og som har været del af lange forhandlinger. Du lader konflikten materialisere sig helt konkret ved at angribe dem fysisk? NB: Jeg prøver at udstille disse objekter i en tilstand af at være rent fysisk materiale og samtidig dybt problematiske positioner. Jeg undersøger deres integritet ved at vende dem på vrangen, introducere dem til andre problematiske objekter, forfladige dem, til de bliver ren overflade og slå på dem, til de hæver og bulner ud. Dine værker bliver til tider beskrevet i regi af det surreelle og Dada-bevægelsen. Kan du genkende det? Og i så fald hvor befinder du dig i dialogen med kunsthistorien? NB: Jeg må indrømme, at jeg ikke skaber skulpturer i dialog med kunsthistorien. Jeg er i mit hoved frem for alt i dialog med min samtid. Det er klart, at den rimelig direkte strategi, jeg bruger i mit arbejde, som ofte kun involver en lille manipulation fra min side, peger tilbage på objekter, der mødes tilfældigt side om side på et operationsbord. Men i mine øjne er det ikke en tilfældig samtale, der foregår mellem mine objekter. Jeg prøver på at skabe objektmøder, der starter en kompleks diskussion, som kan favne mangefacetterede og knudrede positioner. I din udstilling er løver løver i sten og herunder marmor omdrejningspunktet. Hvorfor netop løver? NB: Vagtløver hugget i sten er et motiv, som findes i de fleste dele af verden. Der er diskussion om, hvor de først opstod, og hvordan motivet siden er rejst kloden rundt. Der er meget tidlige eksempler på dette fænomen i såvel Mellemøsten som Europa og Asien. Det sjove er, at løverne betyder forskellige ting forskellige steder. Og det er ikke kun motivet, som rejser. For eksempel bliver de fleste marmorløver i dag lavet i Kina og derefter sendt jorden rundt. Løverne interesserer mig på flere planer. Som symbol repræsenterer de menneskets illusion om dominans over naturen. I brug installeret ved indgangen til en ejendom er de et magtsymbol, som cementerer grænsen mellem jordbesiddere og offentligheden. Som trope er de muterende, rejsende størrelser, som lever og hele tiden ændrer sig. Og som materiale er de ren geologi store blokke af sten, der skæres ud af jorden et sted på kloden og flyttes til en anden. Du blotlægger en række væsentlige betydningsskift alene ved den måde, hvorpå du udstiller løverne som par i udstillingen. Vil du knytte et par kommentarer til det? NB: De har altid eksisteret som par. I langt de fleste tidlige eksempler på vagtløvemotivet blev parret imidlertid udgjort af en han og en hun, og det er stadig tilfældet flere steder i verden, men i Vesten udgøres de fleste par nu af to hanner, og det er også sådan, at vi ser dem i udstillingen. SIDE 2 SIDE 3

3 BAGOM SPEJLET SURREALISMEN HOS TRE BEMÆRKELSESVÆRDIGE KVINDER Af Pernille Fonnesbech, udstillingsinspektør efter at hun var flyttet tilbage til Danmark. I 1935 bekendte hun dog sin interesse, da hun i et interview til Ekstra Bladet sagde, men jeg er også surrealist. Clausen efterlod sig et større materiale bestående af malerier, collager og tegninger, som eksperimenterer med surrealismens idéer, og som kan ses på udstillingen. Paris var datidens førende kunstmetropol og trak i kunstnere fra hele verden. Også i Rita Kernn-Larsen ( ), der var opvokset i Hillerød og efter nogle års uddannelse, først i Oslo og København, kom til Paris i Ligesom Clausen blev også hun tiltrukket af l'academie Moderne, hvor hun gik fra Hun blev en af Légers mønsterelever og fik stor ros af mesteren selv og blev ligesom Clausen også hans assistent i større maleropgaver. Hendes værker fra tiden i Paris afslører både grafiske og maleriske evner. I Paris levede hun bl.a. af at udføre illustrationer til magasiner i Danmark og andre grafiske designopgaver. Men da hun. efter at være flyttet til København, fik sin første soloudstilling i 1934 i Chr. Larsens kunsthandel, viste hun kun sine malerier, som opnåede stor annerkendelse stor anerkendelse fra de danske kritikere, hvor én ikke stod tilbage for at sammenligne hende med Picasso. Samme år mødte Rita Kernn-Larsen flere af de danske surrealister og blev en del af den danske surrealisme-bevægelse anført af Vilhelm Bjerke-Petersen. Selvom hun allerede i værker fra Pariser-årene afslører sit kendskab til surrealismens irrationelle symbolsprog og udtryk, kaldte hun sig først surrealist i 1937, hvor hun skabte flere af sine hovedværker. Dette år malede hun bl.a. Spejlets revers, som er gengivet her. Det viser hendes udvikling mod en figurativ symbolladet surrealisme. Dette år flyttede hun tilbage til Paris og genfandt sin omgangskreds hér og var i det hele taget meget aktiv inden for den internationale surrealisme med mange udstillinger i udlandet. I 1938 flyttede hun og hendes jødisk-østrigske mand, Isak Grünberg, til London, hvor de blev under krigen for siden at flyttede tilbage til Frankrig. Først i en sen alder flyttede Rita Kernn-Larsen endeligt tilbage til Danmark igen. For Elsa Thoresen ( ) blev mødet med hendes kommende mand, frontfiguren inden for den danske surrealisme, Vilhelm Bjerke-Petersen, sandsynligvis afgørende for hendes udvikling som surrealist. De mødte hinanden på Kunstakademiet i Oslo i slutningen af 20erne. Thoresen var kommet hertil fra USA, hvor hun var født og opvokset med en norsk far og en amerikansk mor. I 1930erne skabte Thoresen og Bjerke-Petersen flere værker sammen, bl.a. udsmykninger hvori et fælles symbolsprog er tydeligt. I løbet af sin studietid i Oslo var Thoresen også indskrevet på kunstakademiet i Bruxelles fra , og i hendes tidlige surrealistiske værker fra midten til slutningen af 30erne ses især en inspiration fra den belgiske surrealist René Magrittes figurative stil. Inspirationen er tydelig i Klassisk landskab fra 1937, gengivet her, hvori Thoresen har sammenstillet genkendelige elementer og symboler i en konstellation, der i hendes komposition ophæver elementernes tidligere logiske sammenhænge og forekommer absurde. I sine senere surrealistiske værker fra slutningen af 1930erne udviklede hun en mere abstrakt lyrisk stil, hvor symbolsproget opløses mere og mere. I 1944 var Thoresen og Bjerke-Petersen tvunget til at flygte til Sverige, hvor de boede frem til Det år blev de skilt og Thoresen flyttede herefter endeligt tilbage til USA, hvor hun blev resten af livet. Udstillingen er blevet til i samarbejde med MSJ - Kunstmuseet i Tønder og Kunstmuseet Brundlund Slot samt kunsthistoriker Johan Zimsen Kristiansen, der står for præsentationen af Elsa Thoresen i udstillingen. Udstillingen rejser efter GL STRAND til Kunstmuseet i Tønder. Udstillingen vises i GL STRAND i perioden 15. september januar Der udgives et forskningsbaseret katalog til udstillingen med gengivelse af udstillingens værker og flere artikler, der udlægger kunstnernes betydning for den danske surrealisme og surrealismens betydning for kunstnerne. Der bliver ligeledes udgivet et undervisningsmateriale henvendt til udskolingen og gymnasieskoler. Materialet kan downloades fra SURREALISME I SAMTIDEN SURREALISMEN ER LANGT FRA EN UDDØD KUNSTART. DEN HISTORISKE BEVÆGELSE FOSTREDE NOGLE IDÉER OM VIRKELIGHEDEN, MENNESKETS KROP, NATUR OG PSYKE, SOM SAMTIDSKUNSTEN I DAG FORTSAT FAVNER. I SURREALISMENS ÅND BLIVER GENREN KONSTANT GENOPFUNDET OG UDVIDET, OG SAMTIDSKUNSTNERE GRIBER DE MANGE KRYDSFELTER OG MEDIER, SOM SURREALISMEN INTRODUCEREDE. SÅ HVOR SER VI SURREALISMEN ANNO 2018? Af Amalie Lausten, freelancejournalist og kunsthistoriker Når vi åbner dørene til efterårets store udstilling, bliver det med værker af tre centrale kvindelige skikkelser i den danske avantgarde. I præsentationen af Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thorsen vises deres surrealistiske hovedværker for første gang i en større, samlet udstilling, som byder på en lang række forunderlige værker. Med dem lokkes vi bagom spejlet ind i irrationelle, fragmenterede og drømmende verdener. Født ind i velbemidlede familier med gode borgerlige idealer for dannelse og kultur var vejen til kunsten for såvel Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen som Elsa Thoresen som sådan ikke snublende brolagt. Men med mellemkrigstidens tiltagende konservatisme taget i betragtning kalder deres kunstneriske ambitioner alligevel på en vis benovelse. Og deres kunstneriske bedrifter kalder ikke mindst på et opgør med den glemsel, som deres surrealistiske værker synes at have undergået. Udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thorsen har til ambition at rette op på det skæve billede, som længe har præget dansk kunsthistorie. Et billede, hvor historien om de tre kunstneres forskelligartede og væsentlige betydning for dansk surrealisme mangler at blive foldet ud, vist og set. Bevægelsen surrealismen opstod i første halvdel af 20erne i Paris, hvor de tre kunstnere opholdt sig på forskellige tidspunkter i deres unge år. Modsat andre af tidens avantgardebevægelser anviste surrealismen ikke en særlig stil. Den var snarere en ideologisk bevægelse opstået som reaktion på datidens rigide rationalisme i samfundet. Surrealismens frontfigur var den franske digter André Breton ( ). Sammen med ligesindede efterlyste han et opgør med fornuftens lænker og en frigørelse af individet. Det skulle opnås gennem kunsten og ved at gøre det ubevidste til den vigtigste inspirationskilde og afsæt for nye motiver. Sigmund Freuds samtidige drømmeforskning og teorier om det ubevidste var et metodisk grundlag og motiverede Breton til at tale for at forene drøm og virkelighed og tilstræbe en ny supervirkelighed. Denne ville, ifølge ham, opstå, når kunstnerne dykkede ned i hallucinationer, drømmenes virkelighed og det ubevidste gennem automatiske processer. For surrealisterne blev den nye primære inspirationskilde derfor underbevidstheden. Mange søgte hjælp i psykoanalysen til at få adgang til den indre verden, hvorfra de hentede billeder og symboler, som de anså for at være af et forunderligt og rent stof. Det rationelles antitese, kaos og tilfældighed, blev den nye orden, som prægede surrealismens billeder. Franciska Clausen ( ), der voksede op i det dansksindede, tysk-indlemmede Sønderjylland, drog allerede i en alder af 17 år afsted for at tage uddannelse som billedkunstner. Efter flere ophold i Weimar, München, Berlin og København flyttede Clausen i 1924 til Paris, hvor hun med en forkærlighed for de abstrakte kunstformer kubisme og konstruktivisme indskrev sig på Fernand Légers kunstskole, l'academie Moderne. Trods Légers avantgarde-idéer og hyldest til den nye tids fremskridt og teknologi var han en lærer af den gamle skole, når det kom til at undervise i grundlæggende færdigheder. Læren om komposition og modeltegning var faste bestanddele af skolens undervisning og grundstenene i de hovedværker, som Clausen efterfølgende udførte. Hun blev i disse år en del af en international kunstnerelite i Paris og var med i gruppen Cercle et Carré, der talte andre af datidens førende kunstnere som Piet Mondrian og Sonia Delaunay. Det var samtidig i denne periode, anden halvdel af 20erne og de første år af 30erne, at Clausen udforskede surrealismens idéer i sine værker. I Fisken fra 1925 udført kun et år efter, at Breton udgav sit første surrealisme-manifest hersker en tilsyneladende orden, men midt i denne geometriske virkelighed finder vi flere undergravende elementer. Amorfe figurer i flok og mest prægnant den naturalistisk udførte fisk, der går imod konstruktivismens geometriske abstraktion ved at insistere på den ydre virkelighed. Fisken er fanget mellem sit naturlige element og en geometrisk boble, der kunstigt fastholder den i en evig cyklus mellem den abstrakte og den naturlige virkelighed. Clausen synes at have forsøgt at efterleve Bretons idé om en overgang mellem drøm og virkelighed. Men det er et spædt forsøg, hvor vores fantasi ikke når langt forbi maleriets geometri, som fastholder vores blik på fladen gennem fiskens bevægelse rundt i cirklen. Clausen blev aldrig opfattet som egentlig surrealist, men opnåede at udstille sammen med danske og internationale surrealister på international surrealisme kubisme = surrealisme på Den Frie Udstillingsbygning i 1935, Her skal vi ikke skue hverken længe eller langt. På den danske kunstscene ses markante kvinder, som tager greb om surrealismens arv, men finder egne, nye perspektiver. Et markant medie, der fik en særlig plads i surrealismen, var filmen. Surrealisterne så i filmen muligheden for et abstrakt medie frem for en naturalistisk fremstilling med et lineært narrativ. Nogle af bevægelsens historiske hovedfigurer, som Luis Buñuel og Man Ray, skabte ikoniske film, der brød med de klassiske fortælleforløb, udtryk og forestillinger om virkeligheden. Mange samtidskunstnere har taget den surrealistiske film til sig, som f.eks. Katja Bjørn, der ofte krænger filmen helt ud af sine vante (flade) dimensioner. Hos Bjørn projiceres filmen ikke kun op på det blanke lærred i den mørke sal, men indgår også som et tredimensionelt værk. Forestil dig en indfanget havfrue i en olietønde, en kommode med skuffer, der indeholder kvinder, eller en krop fanget i mudret cement i fortovet. Katja Bjørn lægger ofte egen krop til sine film, der bogstaveligt talt vender op og ned på virkeligheden og krydser fantasi, kultur, krop og natur i sanselige filminstallationer. Se mere på Surrealismen findes fortsat også i tegning og maleri. Her udforskes særligt ikoner, symboler og virkeligheder, som vi måske tager for givet og har specifikke forventninger til. Som hos billedkunstneren Julie Nord, der i 2014 udstillede i Kunstforeningen GL STRAND med en række foruroligende familieportrætter akkompagneret af en dyster udstillingsramme, der havde karakter af et overdimensioneret dukkehus. I sine umiddelbart eventyrlige motiver transformerer Julie Nord nuttede dyr, blåøjede småpiger og idyllisk natur til monstre og dystopiske landskaber. Julie Nord arbejder ud fra det genkendelige, som vi burde være trygge og fortrolige ved, men sætter med sine værker spørgsmålstegn ved idyllen ved at inkorporere en ubehagelig atmosfære og tilføre abstrakte elementer. Som sådan kan de ses som billeder på den moderne verdens angst og splittelse. Tager vi en tur ind i Montanasalen i GL STRAND, træder vi i øjeblikket ind i et sært surrealistisk univers. Den danske kunstnerduo Randi & Katrine har placeret to enorme, blå papegøjer på to mødestole omgivet af overdimensioneret fuglebursinventar. Fuglene får med deres fremtoning en næsten menneskelignende tilstedeværelse i lokalet og forstyrrer vores opfattelse af omgivelserne og udfordrer idéen om mødesituationens hierarki: Skal direktøren eller praktikanten tage plads ved siden af papegøjen? Randi & Katrines legende univers balancerer mellem det genkendelige og det absurde og taler fra en anden virkelighed. Skuer vi en smule længere væk, finder vi også markante kunstnere i udlandet, der arbejder med inspiration fra surrealismen. Svenske Nathalie Djurberg, der i 2011 var udstillingsaktuel i GL STRAND, griber også ind i et barnligt univers, som hos hende får form af et filmisk claymation - univers befolket af modellervoksdukker. Dukkerne er barnlige i deres udtryk, men deres adfærd ligger langt fra det børnevenlige: Dukkerne er eksplicit seksuelle, smålige, jaloux og voldelige, og igennem dem insisterer Djurberg på at konfrontere beskueren med det moderne samfunds tabuiserede og undertrykte drifter. Kvinderne i samtidskunsten favner i den grad surrealismen, som havde sin historiske blomstringstid i 20erne og 30ernes Europa. Som ideologi stillede surrealismen spørgsmål til vores grundlæggende idéer om krop, køn, vores mentale verden og seksualitet og udfordrede derfor vores gængse virkelighedsopfattelse. Og måske derfor formår surrealismen konstant at favne vores menneskelighed, at genopfinde sig selv og inddrage vores skiftende omstændigheder og mentalitet i stadig udvidede rammer og medier i samtidskunsten. JULIE NORD: THE COUSINS, PRIVATEJE. JULIE NORD SIDE 4 SIDE 5

4 DIGITALISERING AF KUNSTFORENINGEN GL STRANDS ARKIV VIL DU VÆRE EN DEL AF GL STRAND? Af Marie Finsten Jensen, arkivansvarlig SOM LED I NY CARLSBERGFONDETS PROJEKT KILDER TIL DANSK KUNSTHISTORIE, KTDK, DIGITALISERES OG OFFENTLIGGØRES NU DET SKRØBELIGE KORPUS AF BREVE, PROTOKOLLER, SKITSER OG FORTEGNELSER, DER FORTÆLLER HISTORIEN OM KUNSTFORENINGEN GL STRANDS UDVIKLING FRA STIFTELSEN I 1825 OG 100 ÅR FREM. Allerede i 1818 fik overkrigskommissær J.C. Fick ideen til at stifte en kunstforening i København. Efter i 1825 at være hjemvendt fra en lang rejse i Tyskland, hvor Fick havde besøgt de nye tyske kunstforeninger, lykkedes det ham endelig at samle professorerne J.L. Lund, C.W. Eckersberg, G.F. Hetsch, landskabsmaler J.P. Møller, kunsthistoriker N.L. Høyen og sekretær J.M. Thiele i sit hjem. Den 11. november 1825 stiftede denne kreds Kunstforeningen. Alle var de optaget af og øvede indflydelse på den grøde i det danske kulturliv, der prægede København i 1820erne, og med deres forsamling var der lagt op til, at Kunstforeningen skulle virke som markant faktor i det danske kulturliv. Det er historien om den indflydelse, som Kunstforeningen skulle komme til at øve, der nu bliver digitaliseret og offentliggjort. Op gennem guldalderen spillede Kunstforeningen en afgørende rolle for udviklingen af den borgerlige smag og for forholdene for de unge kunstnere. Constantin Hansen, Christen Købke, Wilhelm Marstrand og Jørgen Sonne blev kun betragtet som elever, da Kunstforeningen allerede i gjorde opmærksom på dem gennem bestillinger og fremvisninger af deres værker. Kunstforeningens virke var bredt og effektivt. Foreningen afholdte ugentlige medlemsmøder med fremvisning af kunstværker, støttede kunstnere gennem bestillingsopgaver, indkøb og prisopgaver, fungerede som diskussionsklub og etablerede allerede i 1830 bortlodninger af kunstværker blandt foreningens medlemmer. Endelig var det også planen at afholde offentlige udstillinger, men man skulle nå helt op i 1880erne, før der var tale om udstillingsprogrammer, der er sammenlignelige med dem, man kender i dag. Hidtil er det kun de store udstillinger som altså først efter en længere årrække blev en del af Kunstforeningens virke der har fundet vej til kunsthistoriebøgerne, men som led i KTDK formidles nu de arkivalier, der fortæller historien om Kunstforeningen GL STRANDs stiftelse, virke og betydning KTDK har til formål at scanne, tilgængeliggøre og formidle kildemateriale til udvalgte kunsthistoriske emner i annoteret form. Kunstforeningen GL STRANDs arkiv offentliggøres i KTDKbasen i slutningen af 2018, hvorefter man vil kunne krydssøge mellem alt fra udstillinger af guldaldermalere til Edvard Munch og blive klogere på både bestyrelsesstridigheder, Anna Ancherbreve og prissætninger af Købke-værker. Indtil da bliver gamle bestyrelsesprotokoller, bortlodningslister, breve og fotografier støvet af og organiseret. Flere tusinde siders arkivalier er allerede blevet fundet frem, og håbet er, at de i annoteret form vil kunne bidrage ikke bare til proveniensforskning, men også til at tegne et billede af udviklingen fra privilegeret, privat kunstnerselskab til offentligt udstillingssted og af de tusindvis af kunstnere, kunsthistorikere og mæcener, der siden 1825 har været med til at præge Kunstforeningen GL STRANDs udvikling. Følg KTDK løbende på hvor også de øvrige KTDK-projekter findes (Lundbyes dagbøger, Skovgaardarkivet og Fynboernes breve og dagbøger). Digitaliseringen af Kunstforeningen GL STRANDs arkiv annonceres også på VI SØGER I KUNSTFORENINGEN GL STRAND FRIVILLIGE, DER HAR LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF DET DAGLIGE ARBEJDE. DU VIL FÅ MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED UDSTILLINGERNE OG DET DAGLIGE ARBEJDE I BÅDE HUS OG BUTIK. DET AFHÆNGER AF DINE INTERESSER OG KOMPETENCER, SÅ ER DU INTERESSERET, SÅ SKRIV ELLER RING TIL: SIGNE MELLERGAARD LARSEN,SML@GLSTRAND.DK ELLER TLF NYT FRA BUTIKKEN tekst: annette ussing, butiksansvarlig VI SES I BUTIKKEN I GL STRAND BORTLODNING 2018 VI INVITERER TRADITIONEN TRO TIL BORTLODNING FOR MEDLEMMER AF KUNSTFORENINGEN GL STRANDS VENNEFORENING. DET FOREGÅR D. 5. DECEMBER DENNE GANG UDLODDER VI BL.A. VÆRKER AF DE TRE KUNSTNERE PETER FUNCH, KLARA LILJA OG HUSKMITNAVN, SOM REPRÆSENTERER FORSKELLIGE MEDIER OG GENERATIONER INDEN FOR DANSK SAMTIDSKUNST. HERUDOVER BORTLODDER VI VÆRKER AF JESPER CHRISTIANSEN, MALENE LANDGREEN, IVAN ANDERSEN M.FL. ALLE VINDERE BLIVER ANNONCERET PÅ I efteråret fejrer vi de kvindelige kunstnere i butikken i GL STRAND. Du kan blandt andet købe et eksemplar af Whitney Chadwicks Love, War and the Women of Surrealism med hjem. Bogen handler om kvindelige kunstnere, der i 1930erne til 1950erne agerede muser for deres mandlige partnere og samtidig kæmpede for at skabe deres egen kunst. I bogen Fashion and Fabrics hører vi om kunstneren Sonia Delaunay, om samarbejdet med hendes mand Robert Delaunay, og hvordan hun i 1920erne skabte fantastiske mønstre og rober og inspirerede tidens store digtere. Katalog: Udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen ledsages af et rigt illustreret katalog med flere artikler, der bringer nye forskningsperspektiver på de tre kunstneres betydning for dansk surrealisme og surrealismens betydning i deres kunst. Udstillingskataloget udkommer på dansk med gengivelser af alle værker og henvender sig til såvel det brede publikum som det kunstfaglige miljø. Som medlem får du kataloget til en reduceret pris. Julegaver: Når frosten sætter ind, og december sætter lynkurs mod juleaften, er der flere grunde end blot kunst og vores berømte, hvide gløgg til at lægge vejen forbi GL STRAND. I butikken kan du finde kunstneriske og unikke julegaver. I år vil vi blandt andet have keramik af unge, danske kunsthåndværkere, smukke tørklæder og smykker samt et spændende udvalg af børnebøger. Vi har stadig litografier af Malene Landgreen, John Kørner og Jesper Christiansen. Og er det ikke nok, kunne et medlemskab til Kunstforeningen måske være en idé. Med medlemskabet følger som bekendt en gratis plakat og måske en fremtidig ledsager til det kommende års kunstoplevelser i GL STRAND. Peter Funch To indrammede fotografier. Peter Funch, f. 1974, arbejder som fotograf i krydsfeltet mellem dokumentarfotografi og manipuleret fotografi. Med sit kamera undersøger han menneskelige relationer og ligheder i storbyer samt landskaber i forandring. I begge værker, som bortloddes, leger Funch med grænserne for fakta og fiktion. Det ene værk stammer fra serien Babel Tales, 2010, og er en fotocollage fra New Yorks gader, som Funch har konstrueret efter farvemønstre i de forbipasserendes beklædning. Det andet er fra serien Danish Diaries, 2010, og skildrer forskellige københavnske scener sammensat i ét panoramisk billede. Klara Lilja Keramisk skulptur. Klara Lilja, f. 1989, arbejder gennemgående med keramik og inspireres af magiens verden. I sin værkpraksis kombinerer hun elementer fra videospil, japanske tegneserier, myter, fantasy og det okkulte i keramiske skulpturer, som er både mystiske og futuristiske. Værket, der bortloddes, forestiller ansigtet af et overjordisk væsen med stritører og pastelfarvet glasur løbende ned ad ansigtet. HuskMitNavn Indrammet og signeret tegning. Den anonyme kunstner HuskMitNavn, f. 1975, sammensmelter billedkunst, tegneserier og graffiti i farverige malerier og gadekunst. Med en letgenkendelig streg skildrer han vores umiddelbare omgivelser og hverdagens små og store øjeblikke i komiske og satiriske billeder. Værket, som bortloddes, er en signeret tegning fra 2016, som ligger i forlængelse af hans undersøgelse af det moderne familie- og arbejdsliv. Det viser en hårdtarbejdende mand måske far, måske pædagog der overfaldes af legende børn, tegnet i den karakteristiske streg. HUSKMITNAVN. UNDER ATTACK CREDIT HUSKMITNAVN & V1 GALLERY. SIDE 6 SIDE 7

5 PROGRAM GL STRAND LIVE SEPTEMBER JANUAR 2019 TILMELDING OG BESTILLING AF BILLETTER TIL ARRANGEMENTERNE PÅ: INFO@GLSTRAND.DK / TLF: FREDAG 14. SEPTEMBER KL FERNISERING på udstillingerne Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thorsen og Nina Beier: FOOD CHAIN CAFÉ. FOR MEDLEMMER / MED INVITATION. LØRDAG 15. SEPTEMBER KL TALK. Hør Nina Beier i samtale med udstillingsinspektør Anne Kielgast om Beiers nyåbnede udstilling FOOD CHAIN CAFÉ i GL STRAND. ONSDAG 19. SEPTEMBER KL MEDLEMSOMVISNING i udstillingerne Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn- Larsen og Elsa Thorsen og Nina Beier: FOOD CHAIN CAFÉ ved udstillingsinspektører Pernille Fonnesbech og Anne Kielgast. Vi slutter af med et glas vin i Montanasalen. KUN FOR MEDLEMMER / TILMELDING TILRÅDES. ONSDAG 26. SEPTEMBER KL SALON: Det andet køn Første udgave af GL STRANDs nye månedlige salonkoncept som Emma Rosenzweig, model, filmentusiast og kunststuderende på Städelschule i Frankfurt, og hendes mor filmproduceren Karoline Leth står bag. Til dette arrangement viser Karoline og Emma blandt andet klip fra udvalgte film af kunstnere som Maya Deren, Carolee Schneemann og Joan Jonas og taler om, hvorfor netop disse videokunstnere interesserer dem. PRIS 30 KR. / GRATIS FOR MEDLEMMER / TILMELDING TILRÅDES. ONSDAG 3. OKTOBER KL POESI I: OPLÆSNING MED KIRA DREYER MESSELL I anledning af udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen ser vi over to gange på surrealistismens understrømme i samtidslitteratur af kvindelige forfattere. Denne første gang har vi inviteret debutanten Kira Dreyer Messell, der vil læse op af sin roman Skibbruden og andre fortællinger om udødelighed. Kira Dreyer Messell vil i forlængelse af sin oplæsning tale om surrealistisk litteratur, der inspirerer hende, og hvordan hun selv bruger surrealismens greb ud fra et kvindeligt synspunkt. PRIS 55 KR. / MEDLEMMER 25 KR / TILMELDING TILRÅDES. FREDAG 12. OKTOBER KL Kulturnatten i GL STRAND byder i år på en verden vendt på vrangen inspireret af de aktuelle udstillinger Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen og Nina Beier: FOOD CHAIN CAFÉ. I et åbent værksted med billedkunstner Christina Hamre kan store og små hente inspiration i udstillingen til at skabe collager, som tager afsæt i surrealismens fokus på drømme, fantasivæsner og det ubevidste. Man kan følge én af tre omvisninger i de aktuelle udstillinger og lade sig opsluge af en hyggelig loungestemning i Gårdhaven med musik, mad og bar. ADGANG KUN MED KULTURPAS. ONSDAG 31. OKTOBER KL SALON: Hvordan står det til med bæredygtigheden på de danske kulturinstitutioner? Det er et af de spørgsmål, som vi stiller forud for efterårets salondebat i GL STRAND. For i hvilket omfang og på hvilke måder implementeres de mange sociale, kulturelle, økonomiske og klimamæssige aspekter af begrebet bæredygtighed på de danske kulturinstitutioner? Er det en del af det daglige arbejde, eller bliver det ved handlingsplanernes strategiske målsætninger? Kom med, når vi byder indenfor til en forhåbentlig tankevækkende og oplysende debat om en af tidens mest presserende problemstillinger med deltagelse af museumsfolk, debattører og andre aktører på området. Hold øje med for nærmere info. PRIS 55 KR. / MEDLEMMER 25 KR. / TILMELDING TILRÅDES. TIRSDAG 6. NOVEMBER KL MEDLEMSUDFLUGT til designer Henrik Vibskovs studie på Vesterbro. KUN FOR MEDLEMMER / ARRANGEMENTET ER LUKKET FOR TILMELDING. ONSDAGE, 14. OG 28. NOVEMBER KL Vi taler med danske samtidskunstnere om surrealismens betydning i kunsten i dag. Kunstner TBA. ONSDAG 5. DECEMBER KL BORTLODNING. Vi afholder vores traditionsrige bortlodning for medlemmer af Kunstforeningen GL STRANDs Venneforening, hvor alle har en chance for at blive ejer af et nyt kunstværk. Læs om værkerne, der bortloddes på s. 7. Vi begynder arrangementet med en særomvisning i Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen ved udstillingsinspektør Pernille Fonnesbech, der sætter fokus på kunstnernes arbejde med livets symboler i udstillingens værker. Efter bortlodningen, der begynder kl , serverer vi hvid gløgg og julegodt til ganen og ønsker god jul til alle. KUN FOR MEDLEMMER / INGEN TILMELDING. ONSDAG 9. JANUAR KL POESI II: OPLÆSNING MED OLGA RAVN. I anledning af udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thorsen ser vi over to gange på surrealismens understrømme i nutidens litteratur. Til denne sidste oplæsning har vi inviteret den anmelderroste forfatter Olga Ravn, der for nylig er udkommet med romanen De ansatte. Olga Ravn vil i forlængelse af sin oplæsning tale om sin bog og læse op fra et surrealistisk litterært værk, som har inspireret hende i sit arbejde. PRIS 55 KR. / MEDLEMMER 25 KR. / TILMELDING TILRÅDES. ONSDAG 16. JANUAR 2019 KL Sidste omgang! Offentlig omvisning i de to aktuelle udstillinger Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thorsen og Nina Beier: FOOD CHAIN CAFÉ. INVITATION KVINDERNES SURREALISME INVITATION NINA BEIER FOOD CHAIN CAFÉ Vi glæder os til at invitere til fernisering i forbindelse med Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen Fredag d kl I Kunstforeningen GL STRAND Vi glæder os til at invitere til fernisering i forbindelse med Nina Beiers udstilling FOOD CHAIN CAFÉ Fredag d Kl I kunstforeningen GL STRAND Udstillingen åbnes af Sanne Kofoed Olsen, dekan på Göteborgs Universitets Kunstneriske Fakultet. Adresse Gl. Strand København Telefon Web Åbningstider Tirs.-Søn Ons Man. Lukket