Strategi for biologisk mangfoldighed 2017

Transkript

1 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 1 Allerød kommune Strategi for biologisk mangfoldighed 2017 Bilag 2: Områdeprioriteringer Maj 2017

2 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund 3 12 Formål 3 13 Prioriterede naturarealer 5 2 Prioriterede naturområder 7 21 Lynge natur- og fritidsområde 7 22 Kedelsø-Langsø Ådal Kollerød Å og Lynge Å (Havelse Å systemet) Børstingerød Mose Allerød Sø og Kattehale Mose Sortemosen Øvre Mølleå systemet inkl Bastrup og Buresø Forsvarets arealer og områderne op ad disse PP-Skoven og Rørmosen området 47 3 "Hvilende" prioriterede indsatsarealer Store Rosenbusk Kollerød Lergrav 55

3 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 3 1 Formål med udpegningen 11 Baggrund Det fremgår af Allerød Kommunes Strategi for biologisk mangfoldighed, at Byrådet har besluttet, at når vi taler om biodiversitet, så er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med den natur, der er beskyttet af EU-regler og dansk lovgivning Vi skal have alle naturpotentialer med Ofte er der i fagkredse en frygt for, at der kun er ressourcer til at beskytte den prioriterede natur, og at man derved risikerer kun at bevare de allervigtigste naturområder, men glemmer den blå-grønne naturmosaik, trædestenene i det åbne land og den blå-grønne struktur i arealanvendelsen i for eksempel byer Man kan altså risikere, at den natur, der beskyttes via lovgivning er den der i praksis kun får bevågenhed og dermed beskyttelse og ressourcer Dette er utilstrækkeligt for at opnå målsætningen om generelt at bevare og forbedre forholdene for flora og fauna og dermed biodiversiteten Det er derfor nødvendigt også at se på den lovmæssigt ikke-beskyttede natur og den potentielt nye Den lovmæssigt beskyttede natur kaldes i fagkredse ofte for A og B natur, hvor A- natur er Natura 2000 områder og B-natur typisk naturbeskyttede naturtyper Allerød Kommune har sammen med de nu forhenværende Green Cities kommuner derfor introduceret begrebet ABCD-natur (se beskrivelse i faktaboks side 4), hvor C-natur er den lovmæssigt ikke-beskyttede natur, og D-natur er den potentielle nye natur Denne opdeling, samt kommunernes rolle i naturbevarelse, er beskrevet i en rapport udarbejdet af naturforvaltningerne i de daværende Green Cities kommuner Green Cities i front for Biodiversiteten, maj Formål I hoveddokumentet for Allerød Kommunes Strategi for biologisk mangfoldighed er C- og D-naturen til stede i rigtig mange af de indsatsområder der indgår i Strategien Det gælder blandt andet den generelle bekæmpelse af invasive arter, pleje af fortidsminder, etablering af nye vandhuller og regnvandsbassiner med naturindhold (såkaldte LAR løsninger), fokus på levende hegn, bynatur osv I disse indsatser ses der netop mange steder på potentialet for at sikre etablering af ny natur og at sikre og øge naturpotentialet på arealer, der ikke i forvejen er beskyttet af lovgivningen

4 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 4 A og B natur er umiddelbart beskyttet mod ændringer mv i lovgivningen, men ikke nødvendigvis mod tilgroning, diffus næringsstofbelastning, invasive arter mv A og B natur er samtidig de områder, hvor de mest sjældne og truede arter og naturtyper ofte er til stede Allerød Kommune har derfor udvalgt en række prioriterede naturarealer, hvor kommunen selv eller i samarbejde med private og offentlige lodsejere vil prioritere naturarbejdet og arbejdet med arternes bevarelse og udvikling meget højt Da hoveddokumentet i stort omfang dækker C- og D-naturen er prioriteringsområderne udpeget indenfor A- og B-naturen, altså den natur der i dag er meget artsrig og har stort naturindhold At sikre det maksimale naturpotentiale i de vigtigste og rigeste naturområder i Allerød Kommune, som alle stort set er A- og B-natur områder, skal derfor stadig være en 1 prioritering af de ressourcer, der er til naturpleje, naturprojekter mv i Allerød Kommune De rekreative elementer og borgernes adgang til naturen er også her med som en vigtig del af det samlede naturarbejde for de områder, hvor der er offentlig adgang ABCD-natur definitioner A-natur A-natur er den natur, der primært omfatter de arealer, der er beskyttet af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, de såkaldte Natura 2000-områder, herunder de arter, der er tilknyttet udpegningsgrundlaget A-naturen omfatter også de danske nationalparker B-natur B-natur er natur, der på anden vis er beskyttet, det vil primært sige arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, herunder alle de traditionelle lysåbne naturtyper som heder, ferske enge, overdrev, strandenge og moser samt søer og vandløb Det kan også være skovnatur og egekrat, der er beskyttet efter skovloven eller arealer, der er omfattet af en fredningskendelse eller vildtreservatbestemmelser samt fredede eller på anden vis beskyttede arter Både A- og B-natur omfatter således arealer, hvor det primære formål er beskyttelse af natur og arter, der er fredede, eller på anden vis beskyttet C-natur C-natur er al anden natur, herunder naturelementer, der ikke er knyttet til egentlige traditionelle naturområder, og ikke beskyttede arter, der ofte er afhængige af levesteder, der ligger udenfor den beskyttede A og B natur C-naturen er således knyttet til og afhængig af arealer, hvor naturbeskyttelse ikke er det primære formål C-natur kan være jernbane-terræn, læhegn, private haver, parker, byggetomter, temporere vandhuller og grønne områder D-natur er potentiel natur, det vil sige områder, der på grund af deres beliggenhed og/eller kvaliteter kan bruges til at udvide og/eller skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende naturarealer Dette gælder for eksempel nye boligområder

5 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 5 13 Prioriterede naturarealer Allerød Kommune har en række områder som kan betegnes som mulige biologiske kerneområder, med et nuværende meget højt naturindhold og med potentiale for en stor positiv effekt på naturværdierne ved naturgenopretning og naturpleje Allerød Kommune har udvalgt en række prioriterede naturarealer, hvor naturværdien anses for særligt store eller vigtige I disse områder er der konkrete forslag til handlinger, der kan fremme de prioriterede arter samt styrke naturværdierne og forbedre biodiversiteten generelt Indsatsområderne er udpeget på baggrund af deres geomorfologiske dannelse og ud fra det nuværende naturindhold, så de så vidt mulig udgør en helhed Forslaget til afgrænsningen af indsatsområderne er skitseret på kort over de enkelte områder Afgrænsningen har ikke karakter af fredningsgrænse eller anden fast administrativ grænse, men er udelukkende et forsøg på at afgrænse og synliggøre indsatsområdet i de prioriterede naturarealer De udvalgte naturarealer er: Lynge natur- og fritidsområde Kedelsø-Langesø Ådal Lynge Å og Kollerød Å (Havelse Å Systemet) Børstingerød Mose Allerød Sø og Kattehale Mose Sortemosen Øvre Mølleå systemet og Mølleådalen Forsvarets arealer og områderne op ad disse PP-Skoven og Rørmosen Hvilende indsatsarealer, der kan blive aktuelle at inddrage hvis der sker udvikling, ændringer i arealanvendelsen mv St Rosenbusk Kollerød lergrav Oplæg til indsatser Indsatsområderne er områder, hvor koncentrationen af naturværdier er store, og hvor der skal en indsats til for at bevare og styrke disse værdier Indsatsområderne omfatter fortrinsvis arealer, som ejes og/eller plejes af Allerød Kommune Statsskovene ikke behandlet i denne rapport, selvom Statsskoven har mange store og vigtige naturområder i Allerød Kommune De prioriterede områder udgør en stor del af kommunens bedste naturarealer og indeholder gode og vigtige naturværdier Nogle af arealerne er privat ejede og kræver derfor et konstruktivt samarbejde mellem lodsejer og kommune

6 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 6 Til hvert af indsatsarealerne er der udvalgt et symbol i form af et dyr eller en plante, der er typisk for området, let genkendeligt og har til formål at formidle områdets natur til borgere og brugere

7 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 7 2 Prioriterede naturarealer 21 Lynge Natur- og Fritidsområde (Lynge Grusgrav) Området har været omfattet af råstofindvinding i mange år De største af råstofgravene i området er nu færdiggravede Dele af området er retableret ved udjævning af skrænter og anlæg af permanente søer Disse dele anvendes overvejende til rekreative formål Andre dele har tidligere været anvendt som fyldpladser Bortset fra enkelte mindre områder med pilekrat ol (bla gamle mergelgrave) er landskabet i graveområdet meget åbent og bart Indenfor den nordlige råstofgravs område findes mindre områder med krat Terrænet er varieret med høje bakker Flere steder findes skrænter, der er egnede som levesteder for markfirben Landskabet domineres af den meget høje bakke af jordmaterialer i det sydøstlige hjørne af grusgraven nord for Slangerupvej (Bjerget) Markfirben bor i huller, der kan være selvgravede eller feks gamle musehuller Markfirben Markfirben lever på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder Jorden skal være relativ løs, således at firbenene kan grave i den, og der skal derudover også være spredte buske eller dværgbuske, hvor firbenene kan søge skygge midt på varme sommerdage Markfirben er meget stedfaste og bevæger sig sjældent mere end 100 meter væk fra udgangspunktet Arten er i tilbagegang, og det anslås, at over en tredjedel af bestandene er forsvundet i sidste halvdel af 1900-tallet Trods tilbagegangen er markfirbenet stadig ret almindeligt og udbredt i det meste af landet bortset fra på Lolland-Falster Markfirben minder om skovfirben, som er den anden art af firben, der findes i Danmark, men kendes på det højere hoved og den kraftigere bygning samt hannernes grønne farve på bugen og (i yngletiden) kropsiderne

8 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 8 Figur 211 Kort over indsatsområdet Lynge Natur- og fritidsområde Området omfatter flere større grusgravssøer, som er fremkommet ved gravning under grundvandsspejlet Disse er generelt meget åbne med relativt stor vanddybde og meget lidt vegetation langs bredden I retablerede dele af grusgravene er der ved udjævning af terrænet etableret flere større permanente søer med jævnt skrånende bredder Dertil kommer nogle mindre vandhuller, hvoraf nogle har midlertidig karakter De store grusgravssøer og de permanente søer i retablerede grusgrave rummer en del fisk De ældste dele af Lynge Grusgrav har ligget hen som udyrket areal i ca år Området er i dag bevokset med pionervækster og i tilgroning med buske og træer samt sine steder med en udpræget tørbundsflora med mange kløverarter samt, merian, bakke-tidsel, bakke-jordbær, håret høgeurt, hvid okseøje mm Omkring en sø i et grønt areal ved Norreco vokser bla kær-svovlrod, sværtevæld, sø-kogleaks, knippe-star, kær-snerre og kær-fladstjerne Der lever alm Blåfugl, dværgblåfugl, seksplettet køllesværmer og græsrandøje i området

9 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 9 Figur 212 Grusgravene er den mest markante del af dette naturområde, men området går faktisk helt ind til Lynges centrum Her regnvandsbassinet bag ved Lynge Centeret året efter etableringen i 2008 Foto, Allerød kommune Formålet med naturplejen er at forbedre og udvikle de naturværdier og rekreative værdier, som findes i det tidligere grusgravsområde Formålet er endvidere at øge publikums tilgængelighed til området samt at modvirke den uønskede og voldsomme tilgroning med vedplanter og invasive plantearter Den vestlige del af området er i dag veludviklet med græsningsfolde, småsøer, offentlige stier, spang over søareal, bord/bænke mv helt ind til bymidten i Lynge Figur 213 Spang i den vestlige ende af søerne i Lynge Natur- og Fritidsområde Foto: Allerød Kommune

10 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 10 Figur 214 Nordlige del af Lynge grusgrav, Tippen Foto, Johan Hammar, for Allerød kommune Værdier og potentiale: Videreudvikle de natur og rekreative faciliteter, der allerede er etableret Potentiale som artsrigt tørbundsområde med fugtige lavninger Forekomst af overdrevsvegetation på den tørre kalkbund Levested for bilag IV arten markfirben Levested for bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø Mulighed for at udvikle en vadezone, overgangzone mellem vandspejl og enge til glæde for især fugle og padder Mulighed for på længere sigt at udvikle hele grusgravområdet til et samlet rekreativt område med store naturværdier Problemstillinger: Forekomst af invasive plantearter Tilgroning med vedplanter Ensformig vegetation hvor nogle få arter dominerer feks bjerg-rørhvene Slangerupvej virker som en kraftig barriere for dyrelivet syd for området Forslag til tiltag: Oprensning og pleje af småsøer i området (planforslag foreligger allerede) Afgræsning af bredder omkring søerne feks ved etablering af græsningsforeninger Rydning af uønsket opvækst, især pilekrat Slåning og afpudsning af områder med grov, ensformig vegetation Overvågning og evt bekæmpelse af invasive arter Afmærkning af trampestier Etablering af en fiskebro, hvor man kan komme tæt på vandet Anlæg af en faunapassage syd for Lynge Grusgrav

11 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 11 Figur 215 Luftfoto af Lynge grusgraveområde set fra syd Foto: Johan Hammar for Allerød kommune Arter der særligt skal plejes for: Området rummer en række prioriterede arter som markfirben, stor vandsalamander og majgøgeurt Området er desuden det mest oplagte sted i kommunen, at forsøge en reintroduktion af løgfrø For padderne er det vigtigt, at der findes tilstrækkeligt med egnede ynglevandhuller Eksisterende vandhuller skal derfor plejes, og der skal evt etableres yderligere vandhuller jf rapporten fra Amphi Consult For markfirben er det vigtigt, at skrænterne plejes, så de hverken gror til, eller der kommer til at mangle muligheder for, at firbenene kan søge skygge Det bør undersøges, om det af Amphi Consult fundne vandhul med krebseklo rent faktisk rummer en ynglebestand af grøn mosaikguldsmed Hvis det er tilfældet, bliver det særligt vigtigt at sikre en passende tilstand i dette vandhul fremover, så både plante og guldsmed kan trives Ifølge en rapport ang vurdering af levesteder for bilag IV arter (Amphi Consult 2009) er der givet en række forslag til tiltag der kan gavne disse arter som Allerød kommune vil prøve at iværksætte For padder og salamandre er det især forslag til pleje/nygravning af vandhuller Forslagene er listet herunder og refererer til numrene i figur 216 Bortskrabning af rørsump i vandhul 10 Etablering af et nyt, lavvandet vandhul øst for vandhul 10 Rydning af pilekrat i fugtig lavning på kommunens afgræssede areal vest for undersøgelsesområdet Lavningen kan evt uddybes, hvis den ikke vurderes at kunne fungere som ynglested Pga risikoen for indvandring af fisk er det dog vigtigt at vandhullet kan tørre ud i løbet af sommeren Størsteparten af områdets kærvegetation skal bevares, da den er et værdifuldt levested for frøer Pleje af vandhul 3 Vandhullet kan bla forbedres ved tynding af krat, der skygger selve vandfladen Den nye vandflade i østenden af vandhullet bør bevares, da den øger soleksponeringen af vandhullet

12 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 12 Rydning af krat i det tilgroede vandhul i kanten af området mod nordøst Etablering af vandhuller i den centrale del af området for at øge udvekslingen mellem bestandene Figur 216 Kort med forslag til indsats i Lynge grusgrav udarbejdet af Amphi Consult oktober 2009 For Markfirben er der tale om at sikre de nødvendige kerneelementer på en velegnet biotop for denne art: Soleksponerede skråninger (for at få et optimalt mikroklima, må overfladestrukturen gerne være varieret, så der opstår læ, og forskellige vinkler til at opfange solens stråler optimalt i løbet af dagen) Partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter (soleplads, æglægning, huler til beskyttelse og overvintring) Spredte småbuske (termoregulering, skjulesteder, fødesøgning) Sten, stendynger, grene og kvas (soleplads, skjul, overvintringssted) Artsrig, løstdækkende, lav urtevegetation (levested for artsrigt insektliv, som er markfirbenets fødegrundlag) Af andre interessante arter i området kan nævnes: Dværgblåfugl, seksplettet køllesværmer, bynkefugl, flere rovfugle, spidssnudet frø, hugorm og snog, samt en kalkelskende flora med planterne merian, slangehoved, bakketidsel, vild gyldenris og lægebaldrian, mfl

13 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Kedelsø-Langsø ådal Kedelsø-Langsø fredningen dækker ca 196 ha og er et varieret kulturlandskab, med mange forskellige naturtyper; vandløb, fugtenge, overdrev, skrænter, gammel løvskov, opdyrkede agre og tilgroningskrat Fugtengene ligger pt for det meste urørte hen, tilgroet i tagrør, rørgræs og sødgræsser Her findes dog også enkelte vældpåvirkede områder med maj-gøgeurt, eng-nellikerod og eng-karse Syd for Langsø Å er overdrevsskrænten afgræsset med kreaturer Figur 221 Kort over indsatsområde Kedelsø-Langsø-ådalen Maj-gøgeurt Maj-gøgeurt er udbredt over det meste af landet Den vokser i på fugtig oftest kalkrig bund i rigkær, enge og væld Den er en af de mere almindelige danske orkideer, men findes kun på gode naturlokaliteter Den er meget afhængig af, at dens voksesteder plejes ved græsning eller høslæt I Allerød Kommune findes den udover i Kedelsø Ådal i Børstingerød Mose Maj-gøgeurt blomstrer, som navnet siger i maj, men oftest ligger meget af blomstringsperioden i juni Her danner dens blomster en smuk kontrast til engens andre farver som de gule ranunkler Foto: Allerød Kommune, Lynge 2015 Områdets størrelse og sammensætning af naturtyper rummer gode muligheder for et varieret dyre- og planteliv Dette forudsætter dog en målrettet pleje af naturtyperne I øjeblikket er området af særlig betydning for større pattedyr og fugle, især rovfuglene musvåge og hvepsevåge samt ravnen, som yngler i de nærliggende

14 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 14 statsskove Gennem målrettet naturpleje af fugtengene ud for det varierede skovbryn i Uggeløse Skov kan her udvikles en artsrig flora og fauna Figur 222 Udsigt over Langsø Å nord for Krogenlund Kedelsø-Langsø Å har en kanallignende karakter og har mindre god vandkvalitet De oprindelige langsøer er tidligt blevet afvandet og fremstår på målebordsblad fra 1899 som opdyrkede arealer med drænkanaler Vandløbet havde i 1899 omtrent samme forløb som i dag Værdier og potentiale: Markant dallandskab med stor mulighed for variation i fugtighedsforhold Væld og trykvandspåvirkede områder Levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander i Langsøområdet Forekomst af skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl syd for Langsø Å Forekomst af mindre partier med rigkær Potentielle ynglebiotoper for padder og med den rette pleje udstrakte levesteder på land Yngle og fourageringssted for rovfugle og ravn Vildrigt område Fine stendiger langs skovbryn Problemstillinger: Dårlige fysiske forhold i vandløbet Oversvømmelser af græsningsarealer Dårlig vandkvalitet (forureningsgrad III, forarmet dyreliv i vandløbet) Udledning af næringsstoffer fra Lynge Renseanlæg

15 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 15 Udsivning af okker fra drænudløb øst for Krogenlundvej Okker er giftigt for fisk og andre vandlevende organismer Udsivning af perkolat fra Uggeløse Fyldpladsområdet øst for Krogenlundvej Manglende græsning eller høslæt i engene Tilgroning og eutrofiering af naturarealer og vandløb Forekomst af kæmpebjørneklo ved Kedelsø Forslag til tiltag: Græsning og/eller høslæt i engene Afbalancering af dræning henholdsvis vådlægning for at få optimale forhold for græsning og vådlagte lavbundsområder (i forskellige områder) At overveje en parallelkanal nedenfor Uggeløse Fyldplads for at give perkolatet herfra tid til at blive iltet og delvis omsat Genetablering af overdrev dels gennem genindførelse af græsning og høslæt dels ved afskrabning af det næringsholdige pløjelag på de ekstensive landbrugsarealer på skråningerne ned i ådalen Nedsat kvælstofforbrug på tilliggende arealer, hvis muligt Forbedring af vandkvalitet ved nedsættelse af næringsstofudledningen fra renseanlægget og fra regnvand, der ledes til åen fra Lynge, etablering af okkerfældningsbassiner ved drænudløb Genslyngning og restaurering af vandløb i dele af Kedelsø området og dele af Langsø området Etablering af paddevandhuller og pytter Allerød kommune har i 2016 opnået tilsagn om midler til et synergiprojekt i ådalen, der vil inddrage alle de nuværende problematikker og udfordringer mht vand, natur og mulighed for afgræsning i ådalen Indsatser for at mindske vandmængden ved store nedbørshændelser, og tiltag til at forbedre vandkvaliteten af det vand, der kommer til åen fra Lynge by, kombineret med naturpleje og bedre styring af vandniveauer ventes under indsatsperioden at skabe et grundlag for en mere naturrig ådal med et renere vandløb og med bedre muligheder for god afgræsning og høslet Dette skal sikre at ådalen forbliver et karakteristisk åbent element i landskabet Tillige planlægges der stiforløb gennem ådalen En eventuel, fremtidig naturgenopretning skal tage hensyn til nuværende naturværdier feks rigkær i trykvandsområder ved Kedelsø Prioriterede arter: Maj-gøgeurt findes i den øvre del af ådalen og er i fremgang Der er desuden observeret sjældne arter som engblomme og ægbladet fliglæbe Med en fornuftig pleje af engene, hvor græsning eventuelt kan kombineres med høslæt for at nedbringe niveauet af næringsstoffer, kan en god udvikling muligvis sikres, og der kan eventuelt i fremtiden skabes egnede levesteder for nogle af de prioriterede dagsommerfugle For at øge chancen for dette, bør man overveje, om det er muligt at indføre høslæt som fast driftsform i nogle delområder

16 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 16 Figur 223 Engblommer og engnellikerod i den øvre del af ådalen En afbalanceret afgræsning kan være med til at bevare og udvikle denne værdifulde flora Figur 224 Agerjord udenfor ådalen afveksler med brak- og græsnings-arealer i selve ådalen Her den øverste del af ådalen syd for Lynge by Mulighed for græsning er af ådalens lave jorde er afgørende for at bevare og udvikle naturværdierne i Ådalen Tidligere medarbejder i Kommunens naturforvaltning, Kurt Borella, vurderer den nuværende private afgræsning i ådalen

17 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Kollerød Å og Lynge Å (Havelse Å systemet) Kollerød Å og Lynge Å er to vandløb, der mødes ved kommunegrænsen og bliver til Havelse Å De afvander det meste af den nordvestlige del af kommunen Begge vandløb går igennem agerlandet i Allerød og er visse steder i en nogenlunde god tilstand Der er dog især på de øvre strækninger udfordringer med vandløbenes kvalitet De nedre strækninger kan dog også gøres endnu bedre og den øvre strækning af Kollerød Å kan ligeledes forbedres, herunder vandkvaliteten Lynges øvre del er meget reguleret og der er begrænsninger i hvad der er realistisk at opnå I starten af Lynge Å er der lavet regnavndsbassiner fra Lynge By Dette skulle forbedre vandbalancen i dele af åen Dette er en udfordring I dag i Lynge Å med udtørring i sommerperioden og ved større regnhændelser med for meget vand i Kollerød Å Ørred Ørreden lever i vandløb med god vandkvalitet Ørreden er udbredt i hele landet, men mange bestande er gået tilbage eller forsvundet på grund af dårlige forhold i vandløbene (forurening, udretning eller etablering af spærringer og opstemninger) Til yngel kræves banker af grus med en passende kornstørrelse Nogle ørreder bliver i vandløbene hele livet som bækørreder, mens andre efter et par år vandrer ud i havet og bliver havørreder, der kun vender tilbage til åerne for at gyde De naturlige ørredbestande suppleres mange steder med udsætning Da Kollerød Å har en ørredbestand, bør Kollerød Sø ikke genoprettes som sammenhængende vandområde Hvor unge ørreder ("smolt") på vej mod havet skal passere en sø, vil mange omkomme, enten ved at de farer vild (særligt hvis vandløbet, som det ville være her, er meget lille i forhold til søen), eller ved at de falder som bytte for gedder og andre rovfisk i søen Tv: Bækørreden bliver hele sit liv i vandløbene Den kendes på de røde pletter omgivet af hvide ringe Th: Smolt af havørred Foto: Mads Fjeldsø Christensen

18 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 18 Kollerød Å Kollerød Å: Et vandløb, der fortsat har potentialer for udvikling, er Kollerød Å Kollerød Å er et lille vandløb i det åbne land Åen er reguleret, men har en bestand af ørred Kollerød Å er udpeget som regional spredningskorridor Vandløbet markeres af rød-el og fungerer som ledelinje i det åbne land med braklagte arealer Kollerød Å løber lige syd for skovbrynet ved Brødeskov, som også gennemskæres af Hillerødmotorvejen Figur 231 Kort over Kollerød Å og Lynge Å systemet (de tyndere streger på kortet) Kollerød Å er dybt nedskåret i terrænet og rørlagt på flere strækninger, bla på en strækning af ca 120 m under Hillerødmotortrafikvejen Rørlægningen består af en ca 1 m betonunderføring med knæk og en ganske smal ensidig banket Motortrafikvejen ligger på en bred, flad dæmning

19 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 19 Figur 232 Underføringen af Kollerød Å øst for Hillerødmotorvejen Vandløbet vedligeholdes ved, at grøden når fjernes, så fjernes den som hovedregel aldrig helt, men kun i en slynget strømrende Vandløbets naturlige strømrende kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil Grøden i strømrenden skæres så vidt muligt i bund Derimod efterlades den grøde, der vokser uden for strømrenden Der efterlades herved så meget grøde i vandløbet, at der opretholdes en rimelig vanddybde af hensyn til vandløbsfaunaen Allerød Kommune har opsat en formidlingstavle om vandløbsvedligeholdelsen ved Kollerød Bro Der er igennem de seneste år foretaget en række tiltag for at forbedre åens tilstand Elletræer er plantet i grupper på brinkerne visse steder, og der er udlagt sten i vandløbet, der giver variation i vandløbet og gode skjulesteder for ørrederne Gydebanker er etableret, gydegrus er udlagt, og der er planlagt forbedringer og fjernelse af visse rørstrækninger Men ørredynglen mangler stadig bedre vandkvalitet Det burde blive det næste, der sker for åen, blandt andet ved, at antallet af overløb af spildevand fra Lillerød Renseanlæg nedbringes Der blev foretaget en smoltundersøgelse i 2016 der viste, at der er en god bestand af yngel, men at der er et stort tab af yngel på denne strækning Der bør derfor fortsat foretages forbedringer i hele Kollerød Å/Havelse Å systemet Kommunerne arbejder sammen om eventuelle yderligere indsatser Nogle af indsatsforslagene afventer en eventuel beslutning om udvidelse af Hillerødmotorvejen Her vil Allerød kommune se på muligheder for at arbejde på, om en krav til faunapassage på tværs af den nye motorvej, kan placeres hvor åen løber og dermed være med at åbne op for vandløbet i hele sit forløb ved samtidig at fritlægge den i dag rørlagte strækning øst for motortrafikvejen til Hillerød Herved kan det også undersøges om den tidligere Kollerød Sø kan genskabes Markarealet hvor søen har ligget er i dag udlagt som nyt lavbundsareal med mulighed for at

20 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 20 genskabe søen Denne sø kan danne en buffer for både vandmængder og samtidig rense vandet før det videre forløb ned i Kollerød Å og Havelse å systemet Figur 22 Kollerød Å syd for Børstingerød Mose Figur 234 Kollerød Å med udsat minkfælde i et samarbejde mellem Allerød kommune og frivillige lodsejere og jægere om bekæmpelse af invasive mink Fælden er udsat på en strækning hvor Kollerød Å er meget fin med god variation og et godt fald i vandløbet

21 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 21 Værdier og potentiale: Kollerød Å har en bestand af bækørred Potentiale for yderligere forbedringer af åen, da den har godt fald og konstant god minimumsvandføring Muligheder for at oprette tilknyttede biotoper i nærområderne til åen Problemstillinger: Dårlige fysiske forhold i vandløbet Hillerødmotorvejen virker som en barriere i området Tilplantning med nåletræ og begrænset naturindhold Forslag til tiltag: Undersøge mulighederne for genslyngning af Kollerød Å Det kan eventuelt overvejes at etablere en stiunderføring ved skovbrynet til Brødeskov i forbindelse med en ny sti i området Etablering af områder med forskellig grad af oversvømmelse, feks permanente småsøer/vandhuller og vinteroversvømmede sjapvandsområder Etablering af græsning eller høslæt ved bredderne af vandløb og eventuelle nye søer/vandhuller Rydning af nåletræsparceller Af prioriterede arter findes i dag kun ørred Ved en fornuftig pleje af området med græsning eller høslæt og etableringer af feks lavninger, så der opstår sjapvandsområder, og evt gravning af deciderede vandhuller i de højere dele (så forårsoversvømmelserne ikke når dem og bringer fisk med) kan området blive egnet for den prioriterede stor vandsalamander, spidssnudet frø og andre padder På lang sigt kan prioriterede dagsommerfugle som engperlemorsommerfugl og violetrandet ildfugl, sprede sig fra Børstingerød Mose, hvis plejen medfører at tilstrækkelig egnede levesteder opstår Lynge Å Nedenstående tabel 21 viser et oplæg til tiltag og forbedringer, der ønskes arbejdet med i Lynge Å Forslagene er kun ideer og ikke hydraulisk undersøgt mv En del af forslagene udspringer af vandplanarbejdet Alle forslag til forbedrende tiltag forudsætter, at det enten sker inden for rammerne af de gældende regulativer, eller at der udarbejdes reguleringssager Endvidere vil visse indgreb også kræve tilladelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 Endvidere kræver det en tæt dialog med lodsejerne

22 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 22 Tabel 21 Forslag til restaureringstiltag på delstrækninger af Lynge Å (Orbicon 2007) Strækning Forslag til tiltag Første del af denne strækning er for år tilbage inddraget som teknisk anlæg Reelt bør vandløbet starte efter boldbanerne (station 550) Ved en regulativændring skal dette inkl nedenstående projekt komme på pladsher er der nu også lavet regnvandsvådområder til langsom afledning af regnvandet fra Lynge By Det skal undersøges om det er muligt, at der ved store nedbørshændelser gives mulighed for vandet at ledes via vådområde nord for boldbanerne og ikke kun i det rørlagt vandløb under boldbanen Udlægning af enkelte store sten/træstød som strømkoncentratorer og indsnævring af vandløbsbunden Forkortelse af rørlagt strækning Etablering af skyggegivende og brinkstabiliserende vegetation (fx rødel) Bjørneklo bekæmpes Udlægning af enkelte store sten/træstød som strømkoncentratorer, hvor vandløbsprofilet tillader det Tynding af træer på brinkerne Indsnævring af vandløbsprofilet med jord, sten og træ 2650 Brinkkollaps og styrt fjernes / oprenses, der hvor det hindrer en ordentlig gennemstrømning Etablering af skyggegivende og brinkstabiliserende vegetation (fx rødel) Bjørneklo bekæmpes Udlægning af enkelte store sten/træstød som strømkoncentratorer, hvor vandløbsprofilet tillader det Fotos fra Lynge Å mangler

23 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Børstingerød Mose Børstingerød Mose ligger nord for Lillerød Kirke og Enghaven, i umiddelbar tilknytning til Brødeskov Området er på ca 55 ha og blev fredet i 1977 Børstingerød Mose er et meget varieret naturområde Oprindelig var mosen en sø, der igennem årtusinder groede til Landskabet er præget af næringsfattige tørveskær med hedelyng og blåbær, med forskellige grader af tilgroning og enge med ny vækst af træer og buske Området er af regional betydning pga naturværdierne og variationen i naturtyper I mosen findes mange småfugle, spidssnudet frø, skrubtudse, salamandre, firben og snog Af insekter ser man især de spinkle elegante vandnymfer og sommerfugle Allerød kommune har gennemført naturpleje på udvalgte arealer, mest i den sydøstlige del siden 1985 Engene syd og øst for mosen bliver slået med le og har gennem årene ændret sig fra at være et krat af pil, hindbær og bjørneklo til smukke blomsterenge med mange sjældne planter Figur 241 Kort over indsatsområde Børstingerød Mose

24 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 24 Værdier og potentiale: Gammel, nu tilgroet mose med tørvegrave og vandhuller/søer Forekomst af fattigkær med hedelyng, blåbær og mosebølle Naturligt næringsrige enge med kalkpræget engflora, der er nogle af de artsrigeste i kommunen Voksested for mange sjældne plantearter feks gul star, loppe-star, seline og maj-gøgeurt Ynglelokalitet for hvepsevåge, musvåge, svaleklire, lille flagspætte, sumpmejse og halemejse Ynglested for stor kærguldsmed og flere arter af sommerfugle, herunder mørk pletvinge og engperlemorssommerfugl Levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander Problemstillinger: Tilgroning med næste successionstadie: Bøgeskov Skygge på ynglevandhuller Tilførsel af næringsstoffer fra omkringliggende arealer Engperlemorsommerfugl soler sig ofte på larvens foderplante almindelig mjødurt Foto: Mads Fjeldsø Christensen Engperlemorsommerfugl Engperlemorsommerfugl er i Danmark en meget lokal art, og den er rødlistet som sårbar (VU) Den findes en del steder på Fyn, Sjælland og Bornholm samt et enkelt på Lolland, men mangler i resten af landet I Nordsjælland findes den næsten kun i Mølleådalen og på skovenge i Gribskov Engperlemorsommerfuglen lever i moser og enge med bevoksninger af larvens foderplante, almindelig mjødurt, og mange blomstrende urter Den er sårbar overfor tilgroning og tilsyneladende også hård græsning Den bedste pleje af artens lokaliteter er formentlig ekstensiv græsning kombineret med lejlighedsvis rydning af vedplanter eller et differentieret høslæt, hvor ikke hele lokaliteten slås på én gang, så der gennem hele sæsonen er blomstrende urter tilstede I Allerød Kommune findes den i Børstingerød Mose samt formentlig stadig i Mølleådalen ved Klevads Mose

25 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 25 Forslag til tiltag: Fortsætte den vedvarende naturpleje med høslæt og afgræsning Fortsat plukhugst og rydning af opvækst, især af skyggetræer som bøg og ahorn Rydningerne skal ske pletvis og løbende over flere år, så man forhindrer frigivelse af flere næringsstoffer til jordbunden end højst nødvendigt Rydningerne skal primært ske for at få mere lys til ynglevandhullerne Udlægning af en ugødsket bufferzone på arealerne omkring mosen Figur 242 Borgmester Jørgen Johansen, Udvalgsformand Erik Lund og Medarbejder Ole Dahlqvist ser på Mørk Pletvinges værtsplante Tvebo Baldrian i Børstingerød Mose i juni 2014, et år efter første genudsætning af sommerfuglen efter godt 40 års fravær i Danmark Foto: Allerød Kommune, 2014 Prioriterede arter der skal plejes særligt for Mosen huser en række vigtige prioriterede arter såsom lille flagspætte, stor kærguldsmed, mørk pletvinge, engperlemorsommerfugl, tvebo baldrian, maj-gøgeurt og gul star Der skal bevares en balance mellem de åbne og de bevoksede dele af området Der bør periodevis gennemføres rydninger omkring nogle af tørvegravene, særligt dem der er levested for stor kærguldsmed og de, der har en vandkvalitet, så de kan blive det, hvis lysindfaldet øges Det er også fint, hvis der langs nogle af stierne nær tørvegravene kan skabes små lysåbne pletter, der kan være opholdssteder for guldsmedene i tiden fra forvandling til kønsmodenhed I resten af den skovbevoksede del af området bør så mange som muligt af træerne bevares til naturligt henfald af hensyn til lille flagspætte For sommerfuglene er det vigtigt, at den nuværende pleje af de åbne områder bibeholdes Alle de tre prioriterede plantearter er afhængige af opretholdelsen af den nuværende plejeindsats Af andre interessante arter i området kan nævnes: Flora: Djævelsbid, bla butfinnet mangeløv, seline, hjertegræs, vild hør, loppestar, spæd pindsvineknop, hulkravet kodriver, skov-angelik, liden klokke, nyserøllike

26 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 26 Figur 243 Græsset eng i mosens østlige del Fugle: Hvepsevåge Selve redestedet er nok i Brødeskov, men mosen er vigtig som fourageringsområde Padder: Bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø lever i mosen Insekter: Grøn mosaikguldsmed, plettet smaragdlibel, moskusbuk, iris, vejrandøje, aurora og skovblåfugl Tidligere er fundet de meget sjældne bred vandkalv og lys skivevandkalv, der begge er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, men de findes næppe længere på stedet Vandbillefaunaen omfatter muligvis stadig den sjældne vandkalv Hydroporus glabriusculus og den akvatiske snudebille Eubrychius velutus Svampe: Flammeporesvamp

27 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 27 Figur 246 Tørvegrave i forskellige stadier af tilgroning i områdets centrale del

28 28 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 25 Allerød Sø og Kattehale Mose Stor kærguldsmed jager som andre guldsmede af libelfamilien fra en udsigtspost Foto: Mads Fjeldsø Christensen Stor kærguldsmed Stor kærguldsmeds larver lever i små rene, næringsfattige oftest brunvandede vandhuller ofte omgivet af hængesæk Typiske levesteder er næringsfattige tørvegrave i tidligere højmoser Larverne opholder sig i områder med rigelig undervandsvegetation af mosser, blærerod eller tusindblad Ynglevandhullerne indeholder ofte partier af rørskov af smalbladet dunhammer Efter forvandlingen opholder de voksne guldsmede sig på steder med både sol og læ, oftest i skovbryn, på lysåbne skovveje eller lignende steder Når guldsmedene efter et par uger er blevet kønsmodne, opsøger de igen ynglevandhullet Her opretholder hannerne territorier, hvorfra de bortjager andre hanner Stor kærguldsmed er sjælden og er på rødlisten kategoriseret som sårbar (VU) Den findes kun på omkring 9-10 lokaliteter i landet, hvoraf 4 af disse (Sønderskov, Kattehale Mose, Børstingerød Mose og en lille sø i Tokkekøb Hegn St Stolmerdam i Fredensborg kommune) ligger i Allerød Kommune Da daværende miljøminister Connie Hedegaard i 2006 udsendte julekort til alle danske kommuner med et dyr eller en plante, som kommunen havde et særligt ansvar for at bevare, var det oplagt, at en stor kærguldsmed prydede kortet til Allerød Kommune Allerød Sø Allerød Sø er et landskabsplejet naturområde på ca 60 ha, som veksler mellem åbne afgræssede enge, høslæt arealer, løvenge, smålunde og områder med skovkarakter Området domineres af sumpskov med birk, røl-el og sumpkrat af pil Her findes dog mindre partier med lysåben blandet løvskov på højbund I sumpskoven er bunden dækket af høje græsser og tagrør På grund af den naturlige variation i nedbørsmængden er vandstanden stærkt svingende gennem året Store dele af Allerød Sø lavningen kan derfor stå under vand i vinterhalvåret Arealet er plejet af Allerød Kommune siden 1 februar 1984 Formålet med plejen er at bevare og forstærke naturværdierne og de prioriterede arter samt at give publikum adgang til området under respekt for naturværdierne

29 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 29 Figur 251 Kort over indsatsområdet Allerød Sø, Kattehale Mose Figur 252 Allerød Sø området set fra syd med Teglværksskoven mod nordøst Foto: Johan Hammar for Allerød kommune 2014

30 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 30 Kattehale Mose Natura 2000-området Kattehale Mose indeholder en mindre tørvemose med stedvis næringsfattige og sure dele Den indgår i et større område medmoser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød mellem Ravnsholt Skov og Sønderskov Kattehale Mose indeholder gamle tørvegrave med varierende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende bevoksninger af tørvemosser Hængesækfladerne har en typisk flora med bla rundbladet soldug, mosebølle, blåbær og hedelyng Meget af mosen er siden tørvegravningen groet til med krat og skov Mosen har i mere end hundrede år været kendt for sin specielle flora og insektfauna Området er udpeget som EF-habitatområde (H121) med følgende arter og naturtyper som udpegningsgrundlag: 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 91D0 Skovbevoksede tørvemoser (prioriteret naturtype) 9130 Bøg på muld I mosen findes en bestand af grøn mosaikguldsmed, der også er internationalt beskyttet, men ikke indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Denne guldsmed lægger sine æg i vandplanten krebseklo Kattehale Mose har i øvrigt haft en særdeles artsrig guldsmedefauna gennem tiden, selvom en del arter er forsvundet i dag Også floraen af mosser og andre planter knyttet til næringsfattig, sur mosebund er nationalt kendt som artsrig og speciel Af fugle yngler bla lille flagspætte og svaleklire i området Værdier og potentiale: Kattehale Mose og Allerød Sø er ikke bare i sig selv et værdifuldt naturområde Området ligger vigtigt placeret som bindeled mellem blandt andet Sortemosen, teglværksskoven, Ravnsholt skov mfl og et område med meget lysåben natur der er med til at skabe et stort sammenhængende naturområde med stor variation og høj biodiversitet Tørvemoser med vandhuller/søer og åben sphagnum-hængesæk er en sjælden og truet naturtype Artsrige løvenge med en varieret flora i Allerød Sø Græssede enge med forekomst af gul engmyre ved Allerød Sø Ynglested for lille flagspætte, svaleklire, markfirben, hugorm og snog Kattehale Mose er bla levested for bilag IV-arterne: Stor kærguldsmed, stor vandsalamander og grøn mosaikguldsmed

31 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 31 Figur 253 Hængesæk veksler med åbent vand i Kattehale Mose Foto fra før rydninger og intensiv pleje 2012 Foto: Allerød kommune Figur 254 Hængesæk område i Kattehale Mose efter rydning og supplerende pleje Foto: Allerød kommune 2016

32 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 32 Problemstillinger: Tilgroning af åbne hængesække med birk mm Skygge på ynglevandhuller Belastningen med kvælstof fra luften er af en størrelse, hvor tålegrænsen stadig er presset for arealerne med hængesæk Ynglemulighederne for stor vandsalamander og stor kærguldsmed bliver derved også presset Påvirkningen antages også at omfatte søerne, selvom dette ikke er undersøgt i forhold til tålegrænser En driften og plejen på arealerne skal inddrage tiltag der fjerner kvælstof fra området Tilgroning med træer, buske og høje urter udgør en trussel mod områdets forekomster af hængesæk En ganske langsom tilgroning er naturlig i denne naturtype, men næringsberigelse og frø fra træer buske på tilstødende arealer kan accelerere processen således, at hængesæk på sigt vil ændre sig til skovbevokset tørvemose, hvis der ikke iværksættes tiltag Fortsat tilgroning af småsøer med høje, kraftige sumpplanter eller af deres kanter med skyggende træer og buske vil på langt sigt kunne udgøre en trussel mod opretholdelsen af bestanden af stor kærguldsmed Tilgroningen begrænser også stor vandsalamanders muligheder for at yngle i området Rød-gran, der er en art, som ikke er naturligt hjemmehørende i dansk natur, og som kan fortrænge det vilde plante- og dyreliv, findes på mellem 1 og 10% af hængesækkenes areal Der lever fisk (især karusser) i de af områdets småsøer, der i andre henseender er egnede ynglesteder for stor vandsalamander Artens yngel er meget sårbar overfor fisk, så den har for tiden næppe rigtigt velegnede ynglesteder i selve området, selvom de voksne salamandre af og til bliver fundet der Allerød Sø tilføres næringsrigt vand fra Ravnsholt Skov og fra arealer øst for jernbanen S-banen virker som en barriere for dyrelivet Forslag til tiltag: Fortsætte naturpleje med græsning og høslæt Rydning af birkeopvækst og anden træopvækst, der truer de lysåbne moseflader Dette skal gerne ske lige efter løvspring i maj-juni måned for at være mest effektivt Rydning omkring ynglevandhuller for stor kærguldsmed og grøn mosaikguldsmed for at genskabe soleksponeret vandflade Hindre tilledningen af næringsstoffer til søer og vandhuller Rydning af partier med ikke hjemmehørende nåletræer At stimulere og hjælpe lodsejere med arealer op mod disse naturområder med etablering af naturpletter, vandhuller, samt fortsat medvirke til at lave hegningsaftaler At styrke naturværdierne også tæt på begge sider af jernbanen for at mindske barriere effekten af samme

33 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 33 Figur 255 Løveng i Allerød Sø som holdes med høslæt Området rummer en række prioriterede arter: Lille flagspætte, stor kærguldsmed, violetrandet ildfugl, isblåfugl og rundbladet soldug Spætterne kan gavnes ved at efterlade mange træer til naturligt henfald For stor kærguldsmed er det vigtigt at sørge for, at de vigtige ynglevandhuller i Kattehale Mose ikke beskygges af opvoksende birk Dette bør gøres ved en kontinuer pleje i form af periodevise rydninger af opvækst og friholdelse af åbne vandflader De to dagsommerfugle er afhængig af fortsat skånsom pleje især i form af høslæt Rundbladet soldug er afhængig af åbne flader af tørvemos, og disse bør derfor holdes fri for tilgroning Andre interessante arter: Flora: Djævelsbid, vild hør, due-skabiose, merian, hulkravet kodriver, alm knopurt, mark-tusindgylden, kransbørste, skovgøgelilje, skovgøgeurt, vild gyldenris, almindelig ulvefod, tue-kæruld, mosebølle, tyttebær, blåbær, majgøgeurt, ægbladet fliglæbe, storblomstret brunelle Insekter: Plettet smaragdlibel, blodrød blomsterbuk, seksbåndet blomsterbuk (meget sjælden og truet (EN)), stor hvepsebuk, mosemyre, sørgekåbe, dværgblåfugl, grøn busksommerfugl, iris, aurora, seksplettet køllesværmer (NT), lille køllesværmer (meget sjælden og kritisk truet (CR)), grøn køllesværmer (VU) Natsværmerne omfatter også arter knyttet til birkeskov som kølleugle, hvid tandvinge, Furcula bicuspis og Ancylis upupana samt arter knyttet til hængesæk som uglerne Celaena haworthii og Hypenodes humidalis og fjermøllet Buckleria paludum Padder og Krybdyr: Hugorm, Snog og Markfirben Fugle: Hvepsevåge (formentlig fouragerende fra ynglesteder i Ravnsholt og Tokkekøb Hegn), sortspætte (ses undertiden men nok ikke ynglende), rødrygget tornskade, broget fluesnapper, musvåge, spurvehøg, svaleklire, rødstjert, træløber

34 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Sortemosen Sortemosen ligger nord for Allerød Sø og Kattehale Mose, og har I mange år været økologisk og hydrologisk adskilt fra Allerød Sø og Kattehale Mose, idet både S-banen og Sortemosevej danner en fysisk barriere mellem områderne Sortemosen består af tre områder med ekstremfattigkær, som henligger med åben hængesæk, der domineres af tørvemosser, smalbladet kæruld og tranebær Kanterne er mere næringsprægede med sumpede partier domineret af tagrør og bredbladet dunhammer Mosefladerne er omgivet af næringsfattig birkeskov, og birkene forsøger at kolonisere mosefladerne Allerød kommune har siden 2007 sammen med lodsejeren Sortemose Grundejerforening, i flere omgange (blandt andet med statslige naturplejemidler) lavet rydninger og naturpleje i Sortemosen Figur 261 Åbne flader med fattigkær i Sortemosen Værdier og potentiale: En del af et større sammenhængende naturområde med Allerød Sø/Kattehale Mose området med stor variation og høj biodiversitet Tørvemose med vandhuller/søer og åben sphagnum-hængesæk flader En sjælden og truet naturtype Ynglested for lille flagspætte og svaleklire Sortemosen er blandt andet levested for bilag IV-arterne: Stor vandsalamander, spidssnudet frø, bølleblåfugl og muligvis også potentielt med tiden for stor kærguldsmed Levested for porse, tranebær, soldug mv, som ikke er almindelige arter i Danmark og slet ikke i Nordsjælland

35 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 35 Problemstillinger: Tilgroning af åbne hængesække med elm, birk og andre træsorter Skygge på ynglevandhuller Belastningen med kvælstof fra luften, beboelsen i området og omkringliggende marker er af en størrelse, hvor tålegrænsen for arealerne af hængesæk er under pres Påvirkningen antages også at omfatte søerne, selvom dette ikke er undersøgt i forhold til tålegrænser Ynglemulighederne for stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes derfor at kunne trues på langt sigt af næringsstofskabte forringelser af vandkvaliteten Tilgroning med træer, buske og høje urter udgør en trussel mod områdets forekomster af hængesæk En ganske langsom tilgroning er naturlig i denne naturtype, men næringsberigelse og frø fra træer buske på tilstødende arealer kan accelerere processen således, at hængesæk på sigt vil ændre sig til skovbevokset tørvemose, hvis der ikke iværksættes tiltag Rødgran, der er en art, som ikke er naturligt hjemmehørende i dansk natur, og som kan fortrænge det vilde plante- og dyreliv, findes på mellem 1 og 10% af hængesækkenes areal S-banen virker som en barriere for dyrelivet Forslag til tiltag: Et fortsat tæt samarbejde mellem Allerød Kommune og ejeren af arealet, Sortemose Skov Grundejerforening Rydning af opvækst af birk, el mm der truer de lysåbne moseflader Dette skal gerne ske lige efter løvspring i maj-juni måned for at være mest effektivt Tilbagevendende oprensning af vandhuller, der hvor regnvand fra bebyggelsen udledes til området Minimere tilledningen af næringsstoffer til søer og vandhuller Rydning af partier med ikke hjemmehørende nåletræer Formidling af Sortemosens naturværdier til beboerne i Sortemose-bebyggelsen Området rummer en række prioriterede arter: Hvepsevåge (formentlig fouragerende fra ynglesteder i Ravnsholt og Tokkekøb hegn) lille flagspætte, sortspætte (ses undertiden men nok ikke ynglende), stor kærguldsmed, Bølleblåfugl, og rundbladet soldug Spætterne kan gavnes ved at efterlade mange træer til naturligt henfald Bølleblåfugl er afhængig af fortsat skånsom pleje især i form af rydning af opvækst af vedplanter mv på hængesækflader Rundbladet soldug og andre arter er afhængig af åbne flader af tørvemos, og disse bør derfor holdes fri for tilgroning

36 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 36 Figur 262 En af de åbne vandflader i Sortemosen Foto: Allerød kommune, 2010 Andre interessante arter: Flora: Rundbladet soldug, kødfarvet gøgeurt, kærmysse, smalbladet kæruld, tue kæruld, porse, tranebær, blåbær, hedelyng, mosebølle, revling Insekter: Det hvide C, blodrød hedelibel, plettet smaragdlibel, aurora og den spændende sankthansorm Dog skal især bemærkes Bølleblåfugl samt den sjældne Proutia rotunda, en natsommerfugl af arten sækbærer (se beskrivelse i bilag 1 til biodiversitetsstrategien) Padder og amfibier: Grøn frø, Spidssnudet frø og markfirben Fugle: Stor flagspætte, musvåge, spætmejse, sumpmejse

37 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 37 Figur 2633 Fjermøllet Buckleria paludum - hvis larve udelukkende lever af bladene af den insektædende plante rundbladet soldug - og Danmarks mindste ugle Hypenodes humidalis er hængesækspecialiteter, der begge kendes fra mosefladerne i Sortemosen

38 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Øvre Mølleå systemet med bla Hestetangs Å og Bastrup sø og Buresø Øvre Mølleå er et af kommunens 2 internationale naturbeskyttelsesområder, et såkaldt Natura 2000 område Området der dækker Buresø, Bastrup sø, Hestetangs Å og den nedre del af Vassingerød løbet er et af Allerød kommunes vigtigste naturområder Her er der et stort område med store sammenhængende naturværdier og mange sjældne arter, både Flora og Fauna I regionen er Buresø og Bastrup sø nogle af de reneste større søer i regionen og Hestetangs Å er et af de højest målsatte vandløb i regionen Kommunen ejer ikke selv arealer i området men er ansvarlig for at arbejde på at bevare og forbedre tilstanden for vandløb og søer i henhold til vandplanerne Allerød kommune har enkelte projektideer i Hestetangs Å der indgår i det videre arbejde i vandplanerne Derudover overvåges Buresø og Bastrup sø for udviklingen i tilstanden En større rapport for Bastrup sø blev udarbejdet for kommunen i 2014 og heri er der forslag til eventuelt fremtidige tiltag Allerød kommune er også ansvarlig for at se på naturens udvikling i henhold til naturplanerne Allerød kommune indgår derfor i et større EU-projekt angående de terrestriske naturarealer, Rigkilde-LIFE, der gerne skulle udmønte sig i en bedre naturtilstand over de næste 3-5 år Staten bidrager ligeledes med en række naturområder, der udover skovene i området også omfatter Klevads Mose og Krogenlund Mose hvor der er en meget værdifuld flora Området er i 2016 udpeget til Naturpark efter Friluftsrådets kriterier og de kommende år vil foreninger og kommuner forbedre formidlingen af de den rekreative muligheder i området Figur 271 Kort over indsatsområde Øvre Mølleå

39 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Figur 272 Kort over indsatsområde Øvre Mølleå, østlige del Figur 273 Kort over indsatsområde Øvre Mølleå, vestlige del 39 Stor Vandsalamander kendes især på den farverige orangeplettede bug Fotos: Mads Fjeldsø Christensen Stor vandsalamander Stor Vandsalamander lever i småsøer med god vandkvalitet og gerne med læ feks op ad skov De overvintrer på land under sten eller sågar under feks havefliser Tilstedeværelse af Stor Vandsalamander indikerer en god søkvalitet, Så selv om den ikke er sjælden er det en vigtig indikatorart for gode små søer og vandhuller Bestanden har været i tilbagegang på grund af færre søer og søer med dårlig vandkvalitet Bestanden vurderes at være stabil i Allerød kommune Haletudserne er sårbare overfor rovfisk

40 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 40 Værdier og potentiale: Stort og varieret Natur/kulturlandskab, med en stor artsrigdom grundet mange århundreders kulturpåvirkning, som har resulteret i en lysåben natur med mange moser, enge, skrænter, råstofgrave og afgræssede overdrev Naturpotentialet er stort, på grund af den meget afvekslende geologi, landskabsudnyttelse gennem tiderne, en kalkrig jordbund, væld i bakkesider og med store skove, rene vandløb og søer Der er i Øvre Mølleådal en unik mulighed for at skabe et stort sammenhængende, varieret natur- og kulturområde, som har undgået moderne rationel landbrugsdrift i nyere tid Problemstillinger: Ophørt drift og pleje Tilgroning af lysåben natur Næringsberigelse fra luften, udkonkurrerer den lavere artsrige flora, som erstattes af aggressive højstaudesamfund Ikke tilpasset nyere bebyggelse, bla hestefarme med ikke-tilpassede hestehegn og beplantning med uønskede eksotiske arter Intensivt drevne hestefolde, med hyppig omlægning og udsåning af en artsfattig græsvegetation Forslag til tiltag: Nyere bebyggelse og ombygninger bør tilpasses den oprindelige egnsarkitektur Der bør i de berørte kommuner, for Natura-2000 området, udarbejdes beplantningsforslag og en liste med lokale, egnskarakteristiske arter, der kan tilgodese æstetik og den hjemmehørende flora og fauna Nåletræsbevoksninger i området bør afvikles (dog ikke skovfyr) Etablering af nogle flere små vandhuller eller vådområder Prioriterede arter der skal plejes særligt for Stor vandsalamander indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Lige præcis denne art og dets biotop der er småsøer falder lidt mellem de projekter der ellers er i gang i området hvad angår natur og vandløb (se ovenfor) Derfor bør mulige etableringer af småsøer samt oprensning og rydning af eksisterende vandhuller og vådområder prioriteres Af andre interessante arter i området kan nævnes: Flora: Maj-gøgeurt, trævlekrone, foldfrø, tvebo baldrian, skov-gøgelilje, mælkeurt, skovkløver, lægebaldrian, kransbørste, blå anemone Insekter: mørk pletvinge, vejrandøje, dværgblåfugl, det hvide C, isblåfugl Fugle: Vandstær, isfugl, sortspætte,

41 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 41 Figur 274 Overdrevsvegetation ved Bastrup Sø

42 42 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 28 Forsvarets arealer og områderne op ad disse Spidssnudet frø er en af de såkaldte brune frøer Allerød kommune har bestande flere steder Foto: Mads Fjeldsø Christensen Spidssnuddet frø Spidssnudet frø lever i rene søer eller moser, gerne med lavvandende områder med skjulesteder for rovfisk eller i temporere søer uden fisk Den er næsten identisk med den mere almindelige Butsnudede frø Spidssnudet frø er relativt sjælden og ret biotopkrævende og er en god indikator for rent vand og generelt gode forhold i vandhuller og søer Den findes flere steder på forsvarets arealer samt i flere områder i nærheden blandt andet i Sortemosen og i Allerød sø området Et særkende er at hannen i parringstiden bliver fuldstændig klar blå (mudder på frøen kan dog skjule denne meget markante egenskab) På forsvarets arealer findes den både i større vandhuller men kan også findes i temporere vandhuller i gamle nedlagte kampvognsspor der ofte har dannet dybe huller Området Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesområde er beliggende mellem Birkerød Blovstrød og Sjælsø, grænsende op til Tokkekøb Hegn i nord og Teglværksskoven Høvelte-Sandholm-Sjælsmark militære øvelsesterræn er et stort åbent og kuperet landskab med mange forskellige naturtyper repræsenteret Her er partier med overdrevsvegetation, søer, mindre vandhuller, tørvemoser, krat, naturskove, enge og udsigtsbakker Naturværdien er især knyttet til størrelsen af området, det lysåbne landskab, og sammenhængen med andre nærliggende naturområder, som statsskoven Tokkekøb Hegn, Sjælsø, Allerød Sø- Kattehale Mose med statsskovene Ravnsholt og Sønderskov Området indeholder flere lavninger, med bla Drabæk Mose og Carinasøen Flere mindre vandløb afvander området til Sjælsø, bla Ellebæk, Drabæk, Degnebæk og Kajerød å Naturen Arealerne var i landbrugsmæssig drift indtil ca 1920 Derfor er nogle af arealerne stadig præget af en vis næringsrigdom

43 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 43 Efterfølgende er området anvendt til militære formål hvilket har skabt et varieret slid på arealet i form af kørsel med bla kampvogne, dannende spændende kampvognsspor med massive lavninger, slid på lysåbne arealer, gravninger mv Den militære øvelsesaktivitet gennem mange år har dog ikke forhindret en kraftig tilgroning af arealerne efter at landbruget efterhånendn helt er ophørt Området fremstår i dag over store arealer med højstaudesamfund, bestående af almindelige næringstolerante trivialarter, og udbredte krat af hvidtjørn, blandet med småbevoksninger af bla pil, birk, eg, kirsebær mm Kun spredte og mindre rester af overdrevsvegetation har kunnet defineres udskilles Her findes arter som hulkravet kodriver, blåhat, alm knopurt, agermåne, og kløverarter, mm På arealer hvor der årligt tages høslæt og ikke gødes, begynder en overdrevsvegetation langsomt at indfinde sig Den lille naturskov, Høvelte fredskov, rummer en fin muldbundsflora, med hvid og gul anemone, samt den sjældne skælrod, en snylter på hasselrødder Skoven besøges med bedst udbytte i april-maj Mangel på pleje og dyrkning af jorden gennem årene, har også betydet indvandring af uønskede invasive arter som, canadisk gyldenris og kæmpebjørneklo I de senere år gør forsvaret nu via detaljerede plejeplanerer en stor indsats for at pleje og forbedre de naturmæssige forhold Der er etableret indhegninger, og får er sat ud, i et forsøg på at begrænse tilgroning og invasive arter i området nær Carinasøen Aktiv bekæmpåelse af invasive arter Gamle kampvognsspor bibehioldes til gavn for padder, Søer oprenses, massive rydninger er gennemført i Fortsat høslet på større arealer Planer om at separere regnvand fra spildevandssystemet der derved kan hindre forurening af vandløbene med overløb af spildevand Etablering af yderligere regnvandsbassiner Værdier og potentiale: Stort og varieret naturområde på kuperede morænejorder, med mange forskellige naturtyper i mosaikartet blanding Her er mindre pletter med overdrevsvegetation, højstaudesamfund, egeskov, pile-og tjørnekrat, selvsåede bevoksninger bestående af en blandskov (af blandt andet slåen, hvidtjørn, fuglekirsebær, seljepil, birk og eg), søer, vandhuller, vandløb, mm Høvelte fredsskov er en af Regionens få naturskove, uden forstlig påvirkning i 100 år Overordnet er øvelsesterrænet domineret af unge overdrev i form af artsfattige højstudesamfund, omgivet af unge lystræ-dominerede skove og tilgroningskrat bestående af hvidtjørn- og pilekrat Naturpotentialet er stort, idet her er et stort sammenhængende landskab, der for en stor dels vedkommende har undgået landbrugsmæssig påvirkning i ca 100 år Flere løvskove har en lang kontinuitet på stedet

44 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 44 Nyt spang er etableret i 2016 mellem Allerød og Rudersdal kommuner Dette øger borgernes tilgængelighed til området samtidig med at forsvaret åbner mere op for publikums adgang Figur 281 Kort over forsvarets arealer og naboarealer (kun i Allerød kommune)

45 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 45 Problemstillinger: Tilgroning Næringspåvirkning (udmønter sig i, at overdrevsfloraen overgår til artsfattig højstaudevegetation) Forurening (fra Forsvarets aktiviteter og brændstoflagre) Øget bygge- og øvelsesaktivitet på arealerne Håndtering af regnvand fra området via kloaksystemet der overbelastes og afleder spildevand til områdets vandløb Figur Spang ved Sjælsø etableret i 2016 Fører igennem et meget uforstyrret naturområde mellem Allerød og Rudersdal kommuner og går bla over Kajerød å

46 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 46 Forslag til tiltag: Øget anvendelse af naturpleje for at optimere de bevaringsværdige naturtyper som overdrev, sjældne skovtyper, søer, vandløb og vandhuller Flere anvendelige arealer bør udlægges til høslæt på egnede årstider, der fremmer en varieret flora (slæt med opsamling af det slåede materiale) Næringsrig overskudsjord, på udvalgte delarealer, bør rømmes af, og arealerne herefter udlægges til fri floraudvikling Prioriterede arter der skal plejes særligt for Områdets vilde karakter og dynamik på grund af øvelsesaktiviteter skaber mange små søer og temporere vandhuller Da disse samtidig sjældent belastes med næringsrigt vand skaber det et meget godt udgangspun kt for padder Derfor er en art som spidssnudet frø en god art at se nlærmere på herude Derudover er fuglelivet markant og der bør vurderes besøgendes (og deres hundes) adfærd for at sikre fuglelivet i yderområderne især omkring Sjælsø Flora: Overdrevsarter, som blåhat, gul snerre, hvid snerre, alm Knopurt, liden klokke, hulkravet kodriver,med flere Fauna/Insekter: Der skal følges op på tidligere iagttagelser af rødlistede dagsommerfuglearter som: Violetrandet ildfugl, dværgblåfugl og isblåfugl Disse arter er ikke iagttaget de seneste år og spørgsmålet er om de er der endnu? Ligeledes skal der iagttages for guldsmede, idet området rummer flere velegnede vandhuller, der kan rumme sjældne arter Fugle: Fuglelivet er ret omfattende grundet det store ofte øde terræn Nattergal er talrig, tjørnebuske tiltrækker rødrygget tornskade Af andre fugle kan nævnes Bynkefugl, tårnfalk, musvåge, spurvehøg (visse år duehøg) og rød glente (muligvis ynglende) Fiskeørnen og ravnen er ofte på besøg Om vinteren ses den smukke stor tornskade Ved og på sjælsø kan i træktiden ses mange ænder, gæs og andre søfugle Fiskeørn og havørn kan man også være heldig at se Figur 284 Sjælsø set fra øvelsesterrænet I dag fortsætter den synlige grusvej via spang til rudersdal/birkerød og videre i stisystemer næsten hele vejen rundt om Sjælsø Foto: Johan Hammar for Allerød kommune

47 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune PP-skoven og Rørmose området Naturcenter Vestrehus har i mange årtier været et centralt element i kommunebørnenes læring om naturen og dens vidundere Foto: Bjørli Lehrmann Borgeren Her er så en art der ikke er på hverken den prioriterede artsliste eller fra liste 2 (se bilag 1 til Strategien), men alligevel udgør en helt central del af naturforvaltningen i Allerød Kommune, nemlig borgeren Borgerens ejerskab til naturen, viden om naturen, deres anvendelse af naturen og deres ønsker om at bevare naturen til gavn for både naturen og for borgerne i og udenfor kommunen er helt centrale elementer i en solid og langsigtet bevarelse af den lokale natur Den rekreative anvendelse og information til borgeren om naturen indgår nu som en direkte målsætning i Strategien PP-skoven er et godt eksempel på en integration af klimatilpasning, natur og rekreative muligheder Figur 291 Kort over indsatsområde PP-skoven og Rørmosen

48 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 48 Regnvandssøerne I etablerede Forsyningen Allerød Rudersdal A/S 3 sammenhængende regnvandsbassiner med et magasinvolumen på m3 umiddelbart vest for Rørmosen i Allerød Kommune Bassinerne sikrer nærområdets borgere mod oversvømmelse af deres boliger ved hydraulisk aflastning af det eksisterende separate afløbssystem for regnvand De permanente vandspejl og beplantning sikrer en rensning af det regnvand, der passerer bassinerne Der sker indløb til bassinerne fra syd samt fra den eksisterende Rørmosen Udløb sker mod nord-vest til recipienten Rørmose Å Bassinerne er dimensioneret til at kunne håndtere en 25 års regnhændelse Udover hydraulisk aflastning er bassinerne udformet således, at det, jf lokalplanen, udgør et rekreativt element nord for Røglevej PP Skoven I 2009 blev FN s klimakonference nummer 15, det såkaldte COP15, afholdt i København Familie-snedkerværkstedet PP Møbler støttede topmødet ved at stille lokalt fremstillede bæredygtige træmøbler til en samlet værdi af ca 5 mio kroner til rådighed De mange møbler blev forsynet med en særlig sølvplade, der markerede begivenheden, og efter topmødet blev de solgt Overskuddet fra salget blev reserveret til etablering af en ny skov i Allerød Træ er råvaren i PP Møblers produktion, der har derfor været PP Møblers ønske igennem virksomhedens 3 generationer, om at plante skov for at give tilbage til naturen hvad vi har lånt Ved etablering af PP skoven, bliver der mulighed for at opnå en så CO2-neutral produktion som muligt Skoven knytter således bånd til den danske møbelhistorie, klimatopmødet i Danmark i 2009 og en omstilling til en CO2 neutral produktion Ideen om at plante en ny skov i Allerød blev præsenteret for kommunen, og det stod hurtigt klart, at Rørmosearealet var oplagt til etablering af skov Ved at omdanne området til et mere kuperet terræn med mere naturlige vandreservoir og samtidig plante skov og danne åbne små sletter er der dannet et spændende naturområde med mange formål Samtidig dannes nemlig rammerne for et rekreativt område med særligt gode betingelser for dyreliv, og det kuperede terræn og den opvoksende skov skærmer de nærliggende boligområder for støj fra motorvejen Naturen De plantede træarter indgår alle i PP-møblers møbelproduktion Det drejer sig om eg, kirsebær, ask og elm Værdier og potentiale: Skoven er plantet rundt om regnvandssøerne og indgår i en mosaik sammen med lysninger/eng arealer

49 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 49 De to små vandhuller og de to lavvandede regnvandssøer ser ud til at blive interessante med overraskende rent vand Naboområder som Birkedalområdet og regnvandssøer mod nordøst, der blandt andet har en bestand af syvplettet køllesværmer gør området interessant og kan med den rigtige plejeinsats udvikle sig positivt for naturen Der er udarbejdet en plejeplan for området, da arealet er kommunalt ejet Dog varetages selve regnvandsbassinernes pleje og vedligehold af Allerød Spildevand A/S Arealet indgår fra 2018 i Allerød Kommunes naturpleje, også hvad angår skoven Der vil løbende blive holdt øje med naturens udvikling og plejen vil blive justeret efter hvad der etablerer sig på sigt af arter Rekreativt har området en meget høj værdi Arealet indgår i den grønne kile mellem Hillerødmotorvejen og Allerød bykant Der er flere stier i området såvel som bænke Forslag til tiltag: Allerød Kommune vil følge udviklingen og tilpasse plejen efter naturens udvikling Der vil dog blive sat fokus på vandhullerne og paddernes trivsel i starten Prioriterede arter der skal plejes særligt for Ved etablering af lavvandede bassiner samt to må vandhuller der temporert kan udtørre, vurderes det at der er gode betingelser for at paddebestanden af bla spidssnudet frø kan udvikle sig Artslister Flora: arter som lyse-siv, tudse-siv, vejbred-skeblad, bredbladet dunhammer, høj sødgræs, tigger-ranunkel, svømmende vandaks, vandpileurt mfl er indvandret på de lave vandflader og på de lave skråninger er også indvandret pionerarter som ager-tidsel, grå-bynke, følfod, lugtløs kamille, hvid stenkløver, hyrdetaske, ager-stedmoderblomst, alm kvik, alm hønsetarm, sildig gyldenris, kvalkved, mfl Dette er normalt for nye bare jordflader Derudover er der set mere specielle ting som giftig kronvikke Floraen undergår i disse år en ændring til mere stabile forhold Et minus er at der er en del kanadisk gyldenris i området, der kræver bekæmpelse indtil skoven er vokset til i visse af områderne Støjvolden vil dog indtil videre stadig være en udfordring mht denne plante og kræver særlig bevågenhed Insekter: Af insekter har der i og omkring området observeret arter som admiral, alm Blåfugl, dagpåfugleøje, blodrød hedelibel, toogtyveplettet mariehøne, seksplettet kølesværmer og lidt mere specielt, lille farvevandnymfe og plettet vandtræder og et par ikke så almindelige vandkalve (Hydroglyphus geminus og hygrotus nigrolineatus) Padder: Grøn frø og spidssnudet frø

50 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 50 Fugle: Tårnfalk kan ses fouragere Kortere besøg af Præstekrave, dobbeltbekkasin og ravn er set i området ligesom fiskehejre besøger stedet De lavvandede søearealer og til tider blottede mudderbanker giver dette fuglemønster Figur 292 Luftfoto fra 2016 over området De tre regnvandsbassiner ses i den vestlige del af området Mod øst ligger Rørmosen samt de to små vandhuller Mod nordøst skimtes to af de tre firkantede regnvandsbassiner ved Søageren Mosaiken af skovarealer og engarealer kan skimtes i området Endelig kan en del af de rekreative stier ses

51 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 51 3 Hvilende prioriterede indsatsarealer 31 Store Rosenbusk Rundbælg er foderplante for flere interessante insektarter heriblandt Danmarks mindste dagsommerfugl, dværgblåfugl, der findes flere steder i Allerød Kommune, bla ved Store Rosenbusk Rundbælg Rundbælg er udbredt over hele landet og er ret almindelig Den vokser på tørre lokaliteter som overbrev, sandede brakmarker, klitter, på vejskåninger, langs jernbaner og lignende Da den ligesom andre ærteblomster er i stand til at udnytte luftens kvælstof, trives den godt i den rene mineraljord i grusgrave, hvor den danner et markant og smukt indslag i vegetationen Ved Store Rosenbusk findes et større råstofområde, hvoraf den sydlige del af graveområdet er ved at være færdiggravede og de nordlige er relativt nye graveområder Området fremstår i dag med dybe grave og søer Selve gården Store Rosenbusk er derfor kommet til at ligge på et højdedrag med udsigt over søer til begge sider Syd for området ud mod Slangerupvej og nordvest for området nord for gården St Rosenbusk er der skovdannende partier med større mosearealer og søe, hvoraf nogle er gamle tørvegrave Disse områder er under en spændende naturudvikling Området skal efterbehandles til naturområde mv efter endt råstofgravning Der går i dag en cykelsti syd for selve grusgraven, der forbinder Slangerupvej med Uggeløse Bygade med en cykelsti gennem et afvekslende naturområde

52 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 52 Figur 311 Kort over indsatsområde 1: Store Rosenbusk Figur 312 Råstofgraveområdet ved Store Rosenbusk som det så ud i 2016 Foto: Luftfoto fra 2016 I områdets vestlige ende findes en put-and-take fiskesø, hvor der hver uge bliver udsat regnbueørreder med en vægt på mellem 1 og 15 kg Desuden bliver der udsat laks, bækørred samt mærkede fisk Selve søen er på m 2, og er op til 6 meter dyb Søen omkranses af skov mod nord og øst

53 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 53 Figur 313 Put-and-take sø i områdets vestlige del Foto: Allerød Kommune 2009 I området omring Store Rosenbusk vokser i dag typiske tørbundsplanter som slangehoved, rundbælg og håret høgeurt I og omkring råstofsøerne findes: blære-star, forlænget star, frøbid, kattehale, knippe-star, enkelt pindsvineknop, kær-mangeløv, kær-svovlrod og kransnålalger Her lever også en række dagsommerfugle feks rødplettet blåfugl, nældesommerfugl, storplettet perlemorssommerfugl, græsrandøje, dværgblåfugl og vejrandøje Vest for Store Rosenbusk ligger Uggeløse Sø, en næringsrig sø, opstået gennem afbrydelse af dræn Søen er omgivet af fugtige græs/urtearealer og spredt træ- og buskbevoksning Her har der blandt andet været isblåfugl (dog ikke set de sidste 10 år) Området er et vigtigt nærrekreativt område for beboere i Uggeløse Området plejes af Allerød Kommune Formålet med plejen er at fremme naturdiversitet med spredte lysåbne arealer omgivet af kratagtig bevoksning Værdier og potentiale: Rene dybe, klarvandede råstofsøer Tørbundsflora som kan udvikles til egentlig overdrevsvegetation Der vokser sump-hullæbe ved vandkanten af den nordlige sø syd for gården St Rosenbusk

54 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 54 Sommerfuglefauna Uggeløse Sø er feks en god dagsommerfugle lokalitet Potentielt levested for markfirben Stor diversitet i området Stejle skråninger der giver karakter af bjerglandskab Problemstillinger: Risiko for nedskridning af stejle skrænter Forekomst af invasive plantearter Tilgroning med vedplanter Ensformig vegetation med bjerg-rørhvene Opfyldning med overskudsjord En del af området har været brugt til losseplads for bla industriaffald Perkolat fra området siver stadig ned i Kedelsø Å Risiko for forurening fra put-and-take Sø Forslag til tiltag: Udjævning af nogle af de stejle partier ned mod søerne, så der bliver en jævnere overgangszone mellem land og vand Bevarelse af nogle af de stejle skrænter med grus og mineraljord Friholdelse af arealet for udlægning af råjord Forsøg med udlægning af overdrevshø på bare grusskrænter Rydning af uønskede arter af vedplanter især pil Slåning af områder med bjerg-rørhvene Overvågning og evt bekæmpelse af invasive arter Arter som der skal plejes særligt for: Af prioriterede arter findes måske stadig isblåfugl, og med den rette pleje af området bør der kunne opstå egnede levesteder for markfirben, stor vandsalamander og måske løgfrø Andre interessante arter i området: Dværgblåfugl, spidssnudet frø og sump-hullæbe For isblåfugls mulighed for at dukke op igen er det vigtigt, at der skabes og opretholdes blomsterrige lokaliteter med en god bestand af foderplanten muse-vikke Ærteplanten muse-vikke bør derfor så vidt muligt beskyttes mod slåning For markfirben handler det om at pleje skrænter (særligt syd- og vestvendte) med åbne sandede pletter og at tilstræbe en mosaikvegetation med mulighed for solbadning på kølige dage og mulighed for at søge skygge på varme For padderne skal der sikres et passende antal vandhuller uden fisk omgivet af god natur (driftsmål som overdrev eller rigkær) Det bør derfor ved retableringen sikres, at der er plads til disse Stejle skrænter og rent vand bør sikres Dette kan sikre fortsat tilstedeværelse af ynglende isfugl der blev konstateret i blandt andet 2016

55 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune Kollerød Lergrav Lille præstekrave kendes blandt andet på den meget iøjnefaldende gule øjenring Foto: Mads Fjeldsø Christensen Lille præstekrave Lille præstekrave er i Danmark en spredt forekommende ynglefugl I sit hovedudbredelsesområde yngler den især på sandbanker i floder, men i Danmark er dens vigtigste levesteder råstofgrave Den trives bedst så længe gravene har søer med helt eller næsten helt vegetationsløse bredder Når områderne gror til, forsvinder den lille præstekrave I Kollerød Lergrav har arten ynglet igennem mange år, men ellers findes den i Allerød Kommune kun i Lynge Grusgrav (i hvert fald nogle år) og Store Rosenbusk Området består af gamle, tilløbsløse lergrave omgivet af dyrkede marker og græssede arealer I de vandfyldte grave er der øer med pilekrat og områder med mudderflader Lergravene ved Kollerød er formentlig den mest spændende lokalitet, hvis man vil opleve gæs, ænder, lappedykkere og vadefugle i Allerød Kommune Fra Kollerød Bygade har man glimrende udsigt til den største af gravene, der er groet noget til i piletræer, men som har fladvandede, afgræssede bredder langs syd- og vestsiden De to lergrave længere mod syd kan også delvis overskues fra vejen I dag afgræsses de vigtigste arealer via en hegningsaftale mellem kommunen og lodsejer (tinglyst på arealet)

56 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 56 Figur 321 Oversigtskort over indsatsområde Kollerød Lergrav Figur 322 Udsigt over Kollerød Lergrav fra Kollerup Bygade

57 Strategi for biologisk mangfoldighed - Allerød Kommune 57 I træktiderne forår og efterår raster som regel et mindre antal vadefugle som feks svaleklire, tinksmed, hvidklire, mudderklire, brushane, dobbeltbekkasin og viber Viberne yngler i nærheden, og det formodes, at lille præstekrave også yngler med et eller flere par Nattergal synger fra pilekrattene Ved lergravene vil man desuden ofte opleve sanglærke, tornirisk, rørspurv, stær, bomlærke, ringdue, solsort, tårnfalk, rørhøg, krage, råge, allike, skade og diverse sangfugle Gravand, gråand, grågås og knopsvane yngler sammen med blishøns, rørhøne og gråstrubet lappedykker Nogle år høres også lille lappedykker Blandt de rastende fugle kan ses krikand, grågæs, taffeland, troldand og sjældnere knarand og atlingand, skarv, hættemåger, sølvmåger og stormmåger Sildemåge er en sjælden gæst Der er ynglende gråstrubet lappedykker, grågås, gravand, skeand, vibe, lille præstekrave Der er over en årrække til og med 2016 registreret i alt 135 fuglearter i lergravene Omkring lergravene vokser bla glanskapslet siv, dyndpadderok, sværtevæld, søkogleaks, tigger-ranunkel, knæbøjet rævehale og vand-mynte Værdier og potentiale: Området har stor betydning for ænder, vadefugle og andre vandfugle Usædvanligt mange arter og individer ynglende og rastende ænder og vadefugle for en så lille indlandslokalitet Der er konstateret mindre forekomster af overdrev på østsiden af lergraven Her vokser blandt andet alm Knopurt og flere kløverarter Figur 323 Grågæs på mudderbanker i Kollerød Lergrav Problemstillinger: Tilgroning med vedplanter Ophør af græsning på bredderne