Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ. for Højby Sørende

Transkript

1 Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Højby Sørende Odsherred Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Planmateriale Vandplan Anden regionplanlægning m.m Oplandets og vandløbets nuværende tilstand Dansk Vandløbsfaunaindeks DVFI og fiskeundersøgelser Datagrundlag og databehandling Opmåling Oplandsafstrømning Vandspejlsberegninger Fastsættelse af regulativmæssig vandføringsevne ved teoretisk skikkelse Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ Konsekvenser af regulativrevisionen Afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser

3 1. Indledning Ifølge bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb, skal vandløbsregulativer ledsages af en redegørelse, der beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse. Derudover skal der gøres rede for konsekvenserne af det nye regulativ. Vandløbsloven: Det fremgår af 1 i lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 af lov om vandløb (vandløbsloven), at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning. Det betyder at reglerne om vandløbenes fremtidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, men skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbene - afvanding, miljøhensyn, vandindvinding, fiskeri, jagt mv. og gerne således, at alle interesser i størst muligt omfang tilgodeses. Regionplan/vandplan: Regionplanen er blevet afløst af de statslige vandplaner, hvor i nye miljømål for de enkelte vandløb fastsættes. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanen bindende tidsfrister for målopfyldelse. Følgende planer indgår ligeledes i vurderingen af forholdene ved Højby Sørende: Odsherred Kommune, Screening af vandforekomster under vandrammedirektivets idéfase, COWI, december 2007 Trundholm Kommune, Spildevandsplan Odsherred Kommune, Kommuneplan Disse planer og vandløbsloven med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer danner baggrund for de forhold, der skal tages stilling til ved revisionen af de enkelte vandløbsregulativer. 2. Planmateriale 2.1 Vandplan Højby Sørende var i henhold til Vestsjællands Amts vandområdeplan målsat som B0, vandløb uden fisk og med krav om opnåelse af faunaklasse 4 (DVFI). Målsætningen er afløst af Miljømålslovens målsætning om god økologisk tilstand samt krav om opnåelse af faunaklasse 5, jævnfør Statens Vandplan Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland. Vandløbsvedligeholdelsen skal tilrettelægges således, at den ikke er til hindring for at målsætningen kan opnås. 3

4 Desuden skal bygværker, rørlægninger og andre tekniske anlæg, der hindrer den frie passage for vandløbsfaunaen og landlevende dyr med tilknytning til vandløb så vidt muligt fjernes eller gøres passable for faunaen. 2.2 Anden regionplanlægning m.m. I henhold til Kommuneplanen for Odsherred Kommune udgør sommerhusområde ca. 25 % af oplandet til vandløbssystemet, mens den øvrige del ligger i landzone samt byzone ved Højby, som udgør 5 % af det samlede opland. Højby Sø er ca. 40 ha. I oplandet til Højby Sørende er der følgende udpegninger: Fredning af arealet mellem Klint Strandvej og stranden, matrikel nr. 3eb og 3ck Nyrup By, Højby. Områder med landskabelige værdier (60 %). 85 % er beliggende i Kystnærhedszone B. 3 % er beliggende i Beskyttelsesområde. 50 % er udpeget, som særligt værdigfuldt landbrugsområde. Drikkevandsinteresser i oplandet til Højby Sørende: Område med drikkevandsinteresser (15 %) Område med særlige drikkevandsinteresser (70 %) For spildevand fra ukloakerede ejendomme i hele oplandet gælder: Renseklasse SOP Naturbeskyttelse: I vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kan der kun foretages ændringer af tilstanden i vandløbet, hvis der kan gives en dispensation fra 3. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3: Højby Sørende Ud over Højby Sø er der registreret 27 vandhuller/søer, 9 moseområder og 1 eng omfattet af naturbeskyttelsesloven i oplandet til Højby Sørende. De nederste 200 meter af Højby Sørende inden udløb i Kattegat, er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og består af beskyttet strandoverdrev. Strækning med 2 meter bræmmer: Højby Sørende st på begge sider Højby Sørende st og på højre side 4

5 3. Oplandets og vandløbets nuværende tilstand Højby Sørende forløber fra Højby Sø til udløb i Kattegat. Højby Sø er beliggende lige nord for Højby. Højby Sørende er stærkt reguleret. Vandløbet er beliggende i landbrugsområde på den øvre del, mens den nedre del forløber gennem sommerhusområde. Fra st. 0 til indløb i Ravnemosen st. 787 ligger Højby Sørende generelt dybt i terræn med stejle brinker op til 6 meter. Faldet er varierende. Fra st er faldet ringe og bunden blød. Vandløbet er beskygget på størstedelen af strækningen. Mosen st på matrikel nr. 1a Borrevang har frit vandspejl. St. 300 Højby Sørende ligger på denne strækning dybt i terræn. Ravnemosen nedstrøms indløb af Højby Sørende. I sommerhusområdet nedenfor Ravnemosen er vandløbsbunden mere varieret. Her er strækninger med ringe fald med sand og mudder bund, og trækninger med kraftigt fald og grus/sten bund. Fra st. 930 udløb af mosen til Mågevej st er faldet relativt ringe 1-1,5 promille og bunden blød. Fra st (Mågevej) til st (Skippervej 29-39) har Højby Sørende et kraftigt fald og har grus og sten på vandløbsbunden. Fra st st (rørlægning ved Klint Strandvej) er faldet ringe 0,5 promille og bunden blød. Fra st (udløb af rørlagt strækning ved Klint Strandvej) til udløb i Nyrup Bugt st er faldet 1-2,8 promille og bunden består af groft sand og grus.

6 3.1 Dansk Vandløbsfaunaindeks DVFI og fiskeundersøgelser Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) er en objektiv metode til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. DVFI bruges i det nationale vandmiljøovervågningsprogram og ved de statslige miljøcentres tilsyn med miljøtilstanden. Den konstaterede biologiske tilstand beregnet ved anvendelse af DVFI betegnes faunaklasse og angives med heltal fra 1 til 7, hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Odsherred Kommune udfører DVFI undersøgelser i udvalgte vandløb hvert 3. år. I 2011 blev der således foretaget DVFI undersøgelser i Højby Sørende på 2 stationer. Resultaterne var DVFI på 3 ved Borrevang, st og DVFI på 4 ved Klint Strandvej, st Som det ses af ovenstående er kravet til faunaklasse i Højby Sørende således ikke opfyldt. Højby Sørende nedstrøms Ravnemosen.

7 4. Datagrundlag og databehandling 4.1 Opmåling Højby Sørende er opmålt af Orbicon i 2010 ved brug af Trimble GPS. I alt er der opmålt 57 tværprofiler, 10 rør-/broindløb, 10 rør-/broudløb, 17 rørtilløb, 2 åbne tilløb og 8 spange. Opmålingerne er henført til Dansk Vertikal Reference (DVR90). Tidligere opmålinger og bundkoter, som de fremgår af tidligere regulativer, er konverteret fra DNN til DVR90 ved at benytte Kort- og Matrikelstyrelsens omregningstabel fra DNN til DVR90, som for Odsherred Kommune betyder at koten i DNN fratrækkes 0,073 m. Plot af længde- og tværprofiler er vist i bilag 3 og Oplandsafstrømning Følgende afstrømningsværdier er bestemt for Højby Sørende: Afstrømningsstatistik Vintermiddel 11 l/s km 2 Vintermedianmaksimum 33 l/s km 2 Vinter 5 års maksimum 40 l/s km 2 Vinter 10 års maksimum 42 l/s km 2 Sommermiddel 2 l/s km 2 Sommermedianmaksimum 8 l/s km 2 Sommer 5 års maksimum 20 l/s km 2 Sommer 10 års maksimum 27 l/s km 2 Vinter 10 års maksimum er den afstrømning, som vinterens største døgnmiddelafstrømning, i gennemsnit over en lang årrække, overstiger én gang hvert 10. år og så fremdeles. "Median" svarer til en gentagelsesperiode på 2 år. Sommer er defineret som perioden 1. maj oktober, vinter som den øvrige del af året. 7

8 Afstrømningsstatistikken for Højby Sørende er fastlagt ud fra 6 enkeltmålinger af vandføringen i selve Højby Sørende. Enkeltmålingerne er korreleret til vandføringen ved referencestationen Havelse å, Åmose å samt Tude å med et topografisk opland på hhv 102,72 km 2, 291,32 km 2 og 147,97 km 2, hvor der er fundet en god sammenhæng. Ved referencestationerne er afstrømnings-statistikken fastlagt i den 30-årige hydrologiske referenceperiode fra 1971 til 2000, ud fra hvilken afstrømningsstatikken i Højby Sørende er fastlagt. Højby Sørende har et topografisk opland på 5,2 km Vandspejlsberegninger Ved bestemmelse af vandføringsevnen er der udført vandspejlsberegninger med Orbicons stationære strømningsmodel VASP. De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter Manningformlen med anvendelse af modstandsradius. Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed, idet et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed en større vandføringsevne for et givet fald og tværprofil. Ved beregningerne er manningtallet for Højby Sørende erfaringsmæssigt fastlagt til 20 i vinterperioden. Der anvendes et erfaringsmæssigt gennemsnitligt manningtal, da manningtallet ikke er målt og det ændrer sig over tid. Det erfaringsmæssige tal vurderes at være tilstrækkeligt nøjagtigt, da den udførte kontrol af dimensioner i forhold til den opmålte profil bygger på en sammenligning af beregnede vandspejle og ikke eksakte vandspejle. På de rørlagte strækninger er manningtallet fastlagt til 60. 8

9 5. Fastsættelse af regulativmæssig vandføringsevne ved teoretisk skikkelse Et vandløbs vandføringsevne kan defineres ved den vandspejlshøjde, der optræder ved en given vandføring på et givet sted. Vandføringsevnen i et vandløb afhænger af vandløbets geometri (længde- og tværprofil) og af vandløbets manningtal. Den regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en teoretisk vandløbsskikkelse, et manningtal og 2 afstrømningsværdier, der skal være overholdt ved kontrol. De to valgte afstrømningsværdier er vintermiddel og vintermedianmaksimum. Vandløbet kan principielt set antage en hvilken som helst skikkelse, blot den regulativmæssige vandføringsevne er til stede ved ovennævnte afstrømningsværdier. I regulativet er der indbygget mulighed for en vandspejlsstigning på ca. 10 centimeter, før der iværksættes oprensning. Ved fastsættelsen af vandløbets teoretiske skikkelse er der taget udgangspunkt i de tidligere regulativers dimensioner. Den teoretiske skikkelse er beskrevet i regulativets afsnit 3. Det skal bemærkes at koterne er ændret til DVR90 i henhold til Kort- og Matrikelstyrelsens retningslinjer. Længdeprofiler af den i 2010 opmålte skikkelse og den teoretiske skikkelse er vist i bilag 3. Tværprofiler af den i 2010 opmålte skikkelse og den teoretiske skikkelse er vist i bilag 4. Tværprofilerne for Højby Sørende Frem til afløb fra Ravnemosen i st. 930 er der generelt god overensstemmelse mellem regulativets bundkoter og de faktiske forhold. Bredden af vandløbet er på denne strækning meget varierende fra svarende til regulativmæssig bredde og op til over 2 meter bredere end regulativmæssig bredde på udvalgte strækninger. På strækningen fra st. 930 til st viste opmålingen i 2010, at der var aflejringer over den regulativmæssige bundkote. På dele at strækningen var der herudover indsnævringer i bunden i forhold til dimensionerne i regulativet. På baggrund af opmålingen i 2010 er der foretaget oprensning af aflejringer i vinteren 2010/2011. Fra st til st er der god overensstemmelse mellem regulativets dimensioner og de faktiske forhold. For strækningen 2150 til st er den opmålte bundkote op til ca. 35 cm højere end den tilsvarende bundkote i det tidligere regulativ. Der er rimelig overensstemmelse imellem regulativets dimensioner og de faktiske forhold på strækningen fra st til udløb i Nyrup Bugt i st

10 5.1. Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ I forhold til det tidligere regulativ er der foretaget følgende væsentlige ændringer: Opmålinger er konverteret fra DNN (Dansk Normal Nul) til DVR90 (Dansk Vertikal Reference). I de tidligere regulativer var Højby Sørende opdelt i en øvre og en nedre del adskilt af Ravnemosen på matr. nr. 1a Borrevang. Ved udarbejdelsen af dette regulativ er det valgt at samle de to dele af vandløbet i et regulativ og samtidig indarbejde strømløbet i mosen som en del af vandløb. Herved udgør den tidligere st. 0 i den nedre strækning nu st Herudover er stationeringen generelt tilrettet opmålingen og de faktiske forhold, hvilket har medført en række mindre rettelser i stationeringen. Nedenstående tabel viser ændringen i stationering fra de tidligere regulativer til det nuværende regulativ, hvilket betyder at vandløbet samlet set er blevet ca. 134 m længere end tidligere. St. Regulativ 1996 Øvre St. Regulativ 1996 Nedre St. Regulativ Betegnelse Startpunkt ved udløb fra Højby Sø Indløbsside overkørsel Indløbsside overkørsel Udløbsside overkørsel ug udløb i Ravnemose Afløb fra Ravnemose Indløbsside stenkiste, Mågevej Indløbsside rørunderføring, Skippervej Rørindløb, Klint Strandvej Rørudløb, Klint Strandvej Udløb i Nyrup Bugt Det tidligere regulativ indeholdt to strækninger (nedre st og st ), hvor der ikke var fastsat krav til skikkelsen. Ifølge en udtalelse af 17. april 2001 fra Folketingets Ombudsmand skal der imidlertid i regulativet for ethvert offentligt vandløb være sådanne faste krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, at det efterfølgende kan måles/beregnes, om skikkelsen eller vandføringsevnen har ændret sig. Der derfor i dette regulativ fastsat krav til skikkelse til disse strækninger (nu st og st ). Bundkoten er fastsat på baggrund af regulativopmålingen fra 2010, suppleret med oplysninger fra kontrolopmålinger foretaget i 2008 og Ved fastsættelse af bundbredde og anlæg er der taget udgangspunkt i dimensionerne opstrøms og nedstrøms strækningerne. De fastsatte dimensioner er sammenholdt med de opmålte dimensioner. Af opmålinger fra 2008, 2010 og 2014 kan det ses, at bunden er cm højere end bundforløbet i det tidligere regulativ fra 1996 imellem ca. st (Nedre st. ca og st.1500 i det tidligere regulativ). Da vandløbsbunden består af fast bund på denne strækning, er det ikke inden for regulativets rammer at grave den bort. Dette vil kræve en dispensation i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. I det nye regulativ er den regulativmæssige bund på den 10

11 givne strækning tilpasset vandløbets opmålte bund. Denne ændring svarer til, at den regulativmæssige bund er hævet med op til ca. 30 cm (st. 2320). Bundkoterne for indløb og udløb af den rørlagte strækning i st er tilrettet de opmålte bundkoter. Metoden til at kontrollere regulativets overholdelse er ændret til, at der nu foretages en vandspejlsberegning, hvis en opmåling viser, at den fastsatte teoretiske skikkelse ikke er overholdt. Oprensningen foretages, hvis vandspejlsberegninger viser behov herfor. Hyppighed for kontrolopmåling er fastsat til en gang hvert 3. år, og herudover når vandløbsmyndigheden vurderer, der er behov for kontrol. Kontrolopmåling vil fremover ske i perioden efter sidste grødeskæring og frem til 1. maj. Termin for oprensning er rykket fra 1. august 1. oktober til 1. september 31. oktober for at påvirke vandløbet mindst muligt og samtidig være til mindst mulig gene for lodsejerne. Terminer for vurdering af grødeskæringsbehov og udførelse af grødeskæring er forlænget for at give større fleksibilitet i forhold til variationen i de enkelte års vækst. Arbejdsbæltet er ændret fra 8 meter til 6 meter. Årsagen er, at erfaringen viser at vedligeholdelsen kan foretages fra et arbejdsbælte på 6 meter. 11

12 6. Konsekvenser af regulativrevisionen 6.1. Afvandingsmæssige konsekvenser Vintervandføringsevnen: I bilag 5.1 og 5.2 er vist længdeprofiler af vandspejlsberegninger for såvel den opmålte skikkelse, den teoretiske skikkelse i det nye regulativ og for den tidligere regulativmæssige skikkelse. På lange strækninger er vandføringsevnen ved det nye regulativ identisk med vandføringsevnen i det tidligere regulativ. Regulativet tager udgangspunkt i de eksisterende rørledninger med de givne dimensioner og bundkoter. Der er således ikke tale om væsentlige ændringer af afvandingsforholdene på de rørlagte strækninger. Pga. aflejringer i bunden og brinkfødder på opmålingstidspunktet fremgår det af bilag 5, at det beregnede vandspejl for de opmålte dimensioner er højere end for de regulativmæssige dimensioner ved samme afstrømning på strækningen imellem st. 930 og Aflejringerne på dette stræk bliver oprenset med jævne mellemrum.. På den tidligere dimensionsfrie strækning imellem st og 2130, er der er god overensstemmelse imellem det beregnede vandspejl for de opmålte dimensioner og det beregnede vandspejl for de fastsatte dimensioner ved samme afstrømning. Den hævede bund imellem ca. st vil medføre et tilsvarende hævet vandspejl på strækningen i forhold til det tidligere regulativ. Herudover vil den hævede vandløbsbund medføre en mindre opstuvning af vandstanden op til ca. st De nye bundkoter stemmer dog bedre overens med de faktiske forhold, og der er ikke tale om en væsentlig ændring af afvandingsforholdene. Der er god overensstemmelse imellem vandføringsevnen for regulativet og vandføringsevnen for de opmålte dimensioner på strækningen imellem st og st På den nedre del af den tidligere dimensionsfrie strækning imellem st ligger det beregnede vandspejl for de opmålte dimensioner under det beregnede vandspejl for de fastsatte dimensioner. Sommervandføringsevnen: For sikring af strømrendens vandføringsevne er der i regulativet fastlagt, at behovet for grødeskæring vurderes 1 gang årligt i den øvre del af Højby Sørende og 2 gange årligt i den nedre del af Højby Sørende. Der skæres grøde 1 gang inden for hver periode, hvis der findes grøde inden for den regulativmæssige strømrendebredde. Dette svarer til bestemmelserne i det tidligere regulativ. 6.2 Miljømæssige konsekvenser Regulativet er udformet efter princippet om teoretisk skikkelse og vedligeholdelsesbestemmelserne svarer til bestemmelserne i det tidligere regulativ. Vandløbet tillades herved en naturlig variation i bund- og dybdeforholdene, og der gives mulighed for at de fysiske forhold i vandløbet vil kunne forbedres og dermed kan faunaens livsbetingelser tilgodeses. 12