Forslag til regulering af Spang Å

Transkript

1 Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej Aalborg Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Jesper Madsen Eva Marcus Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Lovgrundlag Eksisterende forhold Regulativ for Spang Å Opmåling Projektets lokalitet Regulering af dimnesionerne for strækningen st m Konsekvenser Afvandingsmæssige konsekvenser Beregningsgrundlag Konsekvenser ved en middel afstrømning Konsekvenser ved en meget stor afstrømning Samlet vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Natura 2000-område Naturbeskyttelsesloven Vandløbets miljømål Lodsejere Omkostninger ved reguleringen Procedure og tidsplan / 14

3 1. INDLEDNING Spang Å har igennem mange år været rørlagt på den sidste strækning ud over stranden inden dets udløb i Limfjorden. Rørledningen har siden etableringen i 1980/1981 gentagende gange skabt problemer med tilsanding og/eller brud på ledningen, og i forbindelse med en storm i december 2013 lukkede rørledningen helt til og Spang Å dannede sig et nyt afløb syd for rørledningen. For at sikre dette nye afløb af Spang Å valgte Morsø Kommune i februar 2014 at etablere en stensætning af den nordlige brink og grave vandløbet ud således det kunne sikre de ovenfor liggende arealers afvanding. Efterfølgende har der været drøftelser mellem kommune og lodsejere om, hvorvidt rørledningen skulle genetableres eller Spang Ås udløb fremover skulle sikres gennem det nye åbne forløb. Det nye åbne forløb har nu fungeret i mere ned 2 år og med baggrund i de erfaringer Morsø Kommune har haft med drift og vedligeholdelse af strækningen ønsker kommunen at bevare det nye åbne forløb i stedet for en genetablering af rørledningen. Rørledningen nedlægges som offentligt vandløb. Dette ønske er en ændring af det gældende regulativs fastlagte dimensioner, og kan først vedtages efter gennemførelse af en regulering af vandløbets dimensioner. Iht. vandløbslovens bestemmelser er nærværende reguleringsprojekt udarbejdet med en beskrivelse af ændringerne samt en vurdering af konsekvenserne. 2. LOVGRUNDLAG Nærværende reguleringsprojekt er udarbejdet iht. 12 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og -restaurering. 3. EKSISTERENDE FORHOLD 3.1. Regulativ for Spang Å De gældende krav til dimensioner for Spang Å er fastlagt i Regulativ for Spang Å af 20. juli Spang Å omfatter i alt en strækning på m startende vest for Sønder Møllevej ved Rakkeby til dets udløb i Limfjorden, se figur / 14

4 Fig. 3.1 Spang Ås forløb fra start til udløb i Limfjorden Opmåling Der er i marts 2016 foretaget en komplet opmåling af hele Spang Å til kontrol af, hvorvidt de regulativ fastlagte dimensioner er overholdt. Opmålingen indeholder således også opmåling af det nye forløb syd om rørledningen ud over stranden. Opmålingen viser at Spang Å på hele strækningen overholder såvel regulativets krav til bundkote, bundbredde og anlæg. 4. PROJEKTETS LOKALITET Reguleringsprojektet omhandler Spang Å fra start af dets nye forløb syd om rørledningen i st m til udløbet i Limfjorden i st m og omfatter således en strækning på i alt 30 m, se figur / 14

5 Fig. 4.1 Strækning af Spang Å, der ønskes reguleret. Rød streg viser den strækning, der ønskes nedlagt som offentligt vandløb (rørlagt strækning) og blå streg viser den nye åbne strækning. 5. REGULERING AF DIMNESIONERNE FOR STRÆKNINGEN ST M Den nederste del af Spang Å er i store perioder stuvningspåvirket af vandstanden i Limfjorden, hvorfor der ofte aflejre sig sand på den nederste strækning, herunder i rørledningen. Efter etableringen af det nye åbne forløb er der stadig observeret sandaflejringer, men disse er ikke forøget i forhold til erfaringerne med rørledningen og det er nemmere at fjerne disse aflejringer i det åbne forløb i stedet for i rørledningen. Morsø Kommune ønsker derfor at bevare det nye åbne forløb og nedlægge rørledningen. Strækningen etableres med en lidt smallere bundbredde (100 cm) end den gældende regulativbredde umiddelbart opstrøms rørledningen som er på 120 cm. Bundkoterne fastlægges, således strækningen får samme fald som den tidligere rørledning og strækningens anlæg fastlægges til samme anlæg umiddelbart opstrøms rørledningen (anlæg 1,5). Morsø Kommune har valgt at etablere en stensætning af den nordlige brink gennem strandvolden for at sikre en ensidigt afgrænsning af vandløbet. Stensætningen starter 6 meter før indløbet til den nu nedlagte rørledning og har en længde på 12 m. Herefter er der et ca. 18 m langt åbent forløb inden udløb i Limfjorden. Reguleringen omfatter således nye dimensioner for en 30 m lang strækning fra st til st m. 5 / 14

6 I nedenstående tabel 5.1 er anført den ønskede ændring af dimensioner i Spang Å. Tabel 5.1 Ændring af dimensioner i Spang Å. Koter er iht. DVR90. Station (m) Bundkote (cm) Iht. regulativ Bundbredde (cm) Iht. regulativ Bundkote (cm) Efter regulering Bundbredde (cm) Efter regulering x -50 x x Ø 120 cm -52 x x Den nuværende vedligeholdelsespraksis med anvendelse af mejekurv fortsætter uændret. 6. KONSEKVENSER 6.1. Afvandingsmæssige konsekvenser Til vurdering af, hvorvidt den i afsnit 6 anførte ændring af dimensionerne giver anledning til afvandingsmæssige konsekvenser af arealerne langs Spang Å er der gennemført en række vandspejlsberegninger. Der er foretaget beregninger for de gældende dimensioner, altså dimensionerne i regulativ af 20. juli 1982 med rørledningen. Desuden er der foretaget beregninger for det nye åbne forløb, altså uden rørledningen og med en bundbredde på 100 cm. Som tidligere anført er bundkoterne uændret Beregningsgrundlag Til vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser er det topografiske opland til Spang Å fastlagt til 1,76 km 2 ved start af vandløbet og 13,79 km 2 ved udløbet i Limfjorden. Desuden er anvendt følgende afstrømningsværdier for oplandet: En middel afstrømning: 10 l/s/km 2 En meget stor afstrømning: 50 l/s/km 2 Som manningtal (vandløbets ruhed) er anvendt Til beregningerne er anvendt en vandstand på 0 m i Limfjorden. Til beregning er anvendt Orbicons stationære beregningsmodel VASP. 1 Det anvendte Manningtal er en teoretisk værdi, der kunne forekomme i vandløbet i den grødefri periode. Det er ikke vigtigt i forbindelse med konsekvensberegningerne, hvilken værdi af Manningtallet, der konkret anvendes, men at der anvendes det samme Manningtal ved alle beregningerne 6 / 14

7 Med de to anførte afstrømningsværdier, et manningtal på 25 og en vandstand på 0 m ved Spang Ås udløb i Limfjorden, er der således foretaget en vandspejlsberegning på de nuværende regulativfastlagte dimensioner (inkl. rørledningen) og der er foretaget en vandspejlsberegning på forslaget til nye dimensioner (uden rørledning) for den nederste del af Spang Å. Ændringen af dimensioner fremgår af tabel 5.1. Disse vandspejlsberegninger viser, i hvilket niveau vandspejlet vil være ned gennem vandløbet, og ved en sammenligning af det beregnede vandspejl for de nuværende regulativfastlagte dimensioner og det beregnede vandspejl for de nye dimensioner er det muligt at vurdere, hvilke konsekvenser en frilægning af Spang Å ud over stranden får på afvandingsforholdene langs Spang Å. Resultatet af beregningerne fremgår af figur 6.1 og Konsekvenser ved en middel afstrømning Beregningerne for en middel afstrømning (10 l/s/km2), som fremgår af figur 6.1 viser et fuldstændig ens vandspejlsniveau hvad enten Spang Å er rørlagt eller har et åbent forløb ud over stranden. Der vil således ikke opleves ændret afvandingsmæssige forhold langs vandløbet ved en middel afstrømning, også selvom bundbredden er mindre i det nye forløb i forhold til bundbredden opstrøms. 7 / 14

8 Figur 6.1: Længdeprofil af den nederste del af Spang Å. Længdeprofilet viser den opmålte bund i marts 2016 (sort streg), det opmålte terræn (grønne streger) og den regulativ fastlagt bund (rød fuldt optrukne streg). Desuden viser længdeprofilet vandspejlsniveauet for en afstrømning på 10 l/s/km 2 (middel afstrømning). Vandspejlsniveauet for dimensionerne for 1982 regulativet er vist med en rød stiplet streg og vandspejlsniveauet for reguleringsforslagets dimensioner er vist med en blå stiplet streg Konsekvenser ved en meget stor afstrømning Med hensyn til en afvandingssituation, hvor afstrømningen er meget stor (50 l/s/km2), som fremgår af figur 6.2, viser det sig at det nye åbne forløb giver en lidt bedre vandføringsevne (den blå stiplede streg ligger under den røde stiplede streg). Dette skyldes, at den tidligere rørledning giver anledning til en mindre opstuvning grundet rørets begrænsede kapacitet ved store afstrømninger i forhold til det nye åbne forløb. Ved en nedlæggelse af rørledningen vil lodsejerne således ikke opleve forringelser af afvandingstilstanden for de vandløbsnære arealer, tværtimod vil der kunne opleves en mindre forbedring ved meget store afstrømninger. Vandløbets bundbredde gennem stensætningen og ud over stranden er fastlagt til 100 cm på trods af, at den regulativfastlagte bundbredde er 120 cm opstrøms stensætningen. Dette er valgt for at sikre en lidt bedre selvrensningseffekt, da det lidt smallere 8 / 14

9 profil giver lidt større vandhastigheder. Dette giver ikke anledning til forringet vandføringsevne. Figur 6.2: Længdeprofil af den nederste del af Spang Å. Længdeprofilet viser den opmålte bund i marts 2016 (sort streg), det opmålte terræn (grønne streger) og den regulativ fastlagt bund (rød fuldt optrukne streg). Desuden viser længdeprofilet vandspejlsniveauet for en afstrømning på 50 l/s/km 2 (meget stor afstrømning). Vandspejlsniveauet for dimensionerne for 1982 regulativet er vist med en rød stiplet streg og vandspejlsniveauet for reguleringsforslagets dimensioner er vist med en blå stiplet streg Samlet vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser Der er undersøgt om et åbent forløb i stedet for et rørlagt forløb ud over stranden får betydning for Spang Ås vandstand. Beregningerne er foretaget ved en middel og en meget stor afstrømning. Her viser beregningerne, at der ved frilægningen ikke vil opleves forringede afvandingsegenskaber for vandløbet. Tværtimod vil der opleves en mindre forbedring ved store afstrømningssituationer, da vandløbets volumen ved et åbent forløb er noget større end rørledningens når vandstanden er høj. 9 / 14

10 Med det nye åbne forløb forventes der stadig en tilbagevendende sandoprensning på strækningen, specielt i forbindelse med forhøjet vandstande i Limfjorden eller i kombination med perioder med kraftige vind- og strømforhold, der giver anledning til materialevandring langs kysten. Oprensningen er dog væsentlig lettere end for den tidligere rørlagte strækning, hvorfor der forventes en hurtigere og bedre oprensning til sikring af de regulativfastlagte dimensioner og derved afvandingen Miljømæssige konsekvenser Natura 2000-område I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen) skal der foretages en konsekvensvurdering af om reguleringen i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af reguleringens virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at reguleringen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation. Der skal ligeså foretages en vurdering af reguleringens eventuelle indvirkning på de beskyttelseskrævende arter, som fremgår af habitatdirektivets bilag 4. Spang Ås nederste strækning gennemløber Natura-2000 habitatområde nr. 177 og fuglebeskyttelsesområde nr. 25, Mågerodde og Karby Odde og reguleringer af Spang Å kan således have betydning for udpegningsgrundet. Den ønskede regulering giver midlertidig ikke anledning til yderligere fysiske indgreb i vandløbet end den frilægning der blev etableret i 2014 og den forventede lille positive effekt på Spang Ås miljøforhold vil ikke kunne påvirke et Natura 2000-område negativt. 10 / 14

11 Fig. 6.3 Spang Å (blå streg) samt arealer beliggende i Natura 2000 område Naturbeskyttelsesloven Spang Å samt en stor del af arealerne langs vandløbet er udpeget som beskyttet natur iht. Naturbeskyttelseslovens 3, se figur 6.4. Ifølge loven må en regulering ikke give anledning til en ændring af naturtilstanden i vandløb eller arealer omfattet af 3, hvorfor reguleringen er vurderet i forhold til Naturbeskyttelsesloven. Beregninger af den ønskede regulering af Spang Å har vist, at den ved meget store afstrømningshændelser giver anledning til en mindre vandspejlsstigning. Denne situation vil kun ske få gange og er kortvarig. Hvis der betragtes en middel afstrømning vil reguleringen ikke give synlige ændringer af vandspejlsniveauet og derved ændres de aktuelle afvandingsmæssige forhold sig ikke. Dette sammenholdt med at der ikke foretages fysiske indgreb i vandløbet betyder, at vandløbet samt de udpegede naturarealer ikke ændre tilstand ved en gennemførelse af reguleringen og der kræves ikke en dispensation ift. Naturbeskyttelsesloven. 11 / 14

12 Fig. 6.4 Spang Å (blå streg) samt arealer langs vandløbet (stribet markering), der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens Vandløbets miljømål Iht. Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som Spang Å er omfattet af, er miljømålet God økologisk tilstand for vandløbet. Hvorvidt Spang Å kan opfylde dette miljømål vurderes ud fra 3 miljøparametre; smådyr, fisk og planter i vandløbet. Spang Ås nuværende miljøtilstand er fastlagt til følgende: Smådyr: Dårlig økologisk tilstand Fisk: Dårlig økologisk tilstand Planter: Ukendt Spang Å overholder således ikke 2 af miljøparametrene og for den sidste er tilstanden ukendt. Den samlede økologiske tilstand i Spang Å er dårlig økologisk tilstand og vandløbet har således ikke målopfyldelse. Iht. vandplanen er den nu afbrudte rørledning udpeget som en spærring. Ved gennemførelse af en regulering af Spang Å skal de foreslåede reguleringer være forenelig med vandløbets miljømæssige målsætning, hvorfor der skal gennemføres en konsekvensvurdering af hvilke påvirkninger reguleringen får på den økologiske tilstand i vandløbet. Ved en gennemførelse af reguleringen tilpasses de kommende krav til dimensioner den allerede udførte omlægning til et åbent forløb. Desuden foretages der ikke fysiske indgreb i vandløbet og det er vurderet, at et evt. kommende oprensningsbehov ikke forøges. Dette sammen med en mindre forøgelse af vandhastighe- 12 / 14

13 den vil betyde, at den foreslåede regulering ikke vil påvirke Spang Ås miljømål negativt tværtimod. Desuden er et kommende krav til etablering af fiskepassage ved rørledningen allerede gennemført. 7. LODSEJERE Den samlede regulering omfatter den nederste del af Spang Å. De hørringsberettigede lodsejere er således de lodsejere, der har arealer direkte ned til vandløbet på den berørte strækning. Lodsejerne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7.1 Lodsejere omfattet af reguleringen i Spang Å Matrikelnr. Ejer Adresse 1s, Ørndrup Hgd., Karby Aage V. Jensen Naturfond 13a, Ørndrup Hgd., Karby Søren Søndergaard Jørgensen Kampmannsgade 1, København V Mosevej Karby Matrikelforholdene langs Spang Å fremgår af nedenstående kort. Fig. 7.1 Matrikelforhold langs Spang Å. 13 / 14

14 Øvrige lodsejere langs den kommunale strækning af Spang Å vil ligeledes bliver informeret om reguleringen. 8. OMKOSTNINGER VED REGULERINGEN Omkostningerne ved udarbejdelse af reguleringsprojektet dækkes af Morsø Kommune. Etableringen af det nye forløb er allerede gennemført. Omkostningerne her blev ligeledes dækket af Morsø Kommune. 9. PROCEDURE OG TIDSPLAN Tidsplan og godkendelsesprocedure fremgår af hørringsbrevet. 14 / 14