NVOC og kimtal i drikkevand

Transkript

1 NVOC og kimtal i drikkevand Vibeke Ernstsen & Anders Risbjerg Johnsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse 2008

2

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 11 2 UNDERSØGELSESBORINGER FANØ VANDVÆRK OKSBY-HO VANDVÆRK BORINGER VED ASTRUP SEKÆR KILDEPLADS STORE DARUM VANDVÆRK VEJBY - MULTIFILTERBORING 18 3 NVOC, JERN OG MANGAN I GRUNDVAND 20 4 MIKROBIELLE UNDERSØGELSER FORSØGSOPSTILLING KIMTAL KIMTAL OG NVOC KIMTAL UDBYTTEBEREGNINGER KIMTAL OG JERNINDHOLD 31 5 KONKLUSION 33 6 REFERENCER 35 BILAG 1 BOREBESKRIVELSER 37 BILAG 2 GRUNDVANDETS KEMISKE SAMMENSÆTNING 59 BILAG 3 UDVIKLINGER I KIMTAL (CFU) OVER TID 75 3

4 4

5 Forord Formålet med nærværende projekt har været at belyse om der foreligger en sammenhæng mellem indholdet af non-volatile organic carbon (NVOC) i grundvand og potentialet for mikrobiel vækst Resultaterne tænkes at indgå i en vurdering af de fremtidige krav til NVOC indholdet i drikkevand, herunder mulighederne for tillade et højere indhold end det gældende jf tilsynsbekendtgørelsen 1 En tak til Jens Bruun-Petersen, Ribe Amt, der har bidraget med meget værdifulde oplysninger om brunt vand, dets kvalitet samt udbredelse i Ribe Amt Ligeledes rettes en stor tak til Poul Erik Jensen og Svend Warre, begge Fanø Vandværk, Kaj Sørensen, Oksby-Ho Vandværk, Peter Madsen, Esbjerg Kommune - Forsyningen, Jørgen K Nielsen, Store Darum Vandværk, samt Arne Mogensen og Tina Larsen, begge Frederiksborg Amt, for deres medvirken i forbindelse med tilvejebringelse af vandprøver til brug for projektet Rapporten er udarbejdet for midler fra Miljøstyrelsen og er under udarbejdelsen blevet behandlet i en arbejdsgruppe bestående af: Susanne Rasmussen, Miljøstyrelsen Linda Bagge, Miljøstyrelsen Jens Bruun-Petersen, Ribe Amt Anders Risbjerg Johnsen, GEUS Vibeke Ernstsen, GEUS 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr 1449 af 11 december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Med udgangspunkt i eksisterende analyseresultater for non-volatile organic carbon (NVOC) og COD (Mn) (også benævnt permanganattallet) i grundvandprøver blev en række boringer inden for Ribe Amt valgt ud med henblik på en eventuel senere prøvetagning Der blev lagt vægt på, at de i projektet anvendte prøver repræsenterede et spænd i koncentrationer af NVOC, hvor de højeste værdier lå betydeligt over det i dag gældende kvalitetskrav på 4 mg NVOC pr liter En nærmere gennemgang af analyseresultater fra Ribe Amt viste imidlertid at en væsentlig del af analyseresultaterne stammede fra boringer, der ikke var blevet filtersat og hvorfra det ikke længere var muligt at udtage vandprøver Blandt de resterende boringer blev det besluttet at udtage vandprøver fra boringer tilhørende Fanø Vandværk, Oksby-Ho Vandværk og Store Darum Vandværk samt fra boringer på kildepladserne Forum-Astrup og Sekær under Esbjerg Kommune Forsyningen, der tilsammen repræsenterede forskellige magasintyper karakteriseret ved varierende indhold af NVOC og permanganattal På baggrund af analyseresultaterne fra disse 20 boringer viste det sig imidlertid vanskeligt, at tilgodese ønsket om en undersøgelse omfattende vandprøver med markant højere koncentrationer af NVOC end den grænseværdien dikterer i dag Således viste eksempelvis markant forhøjede permanganattal i nogle af de udvalgte vandprøver at være knyttet til høje koncentrationer af ferrojern og ikke til høje indhold af NVOC Det blev derfor besluttet at inddrage vandprøver fra en multifilterboring ved Vejby i Frederiksborg Amt Boringen indgår i det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVANA), og herfra viste de eksisterende analysedata varierende indhold og i udvalgte filtre endog meget høje indhold af NVOC Undersøgelsen omfatter således 29 vandprøver med NVOC koncentrationer spændende fra 0,7 til 22 mg/l Vandprøverne er udtaget i dybder fra 14,4 meter til 184 meter under terræn og repræsenterer grundvand med betydelige forskelle i den kemiske sammensætning givet ved eksempelvis ph, alkalinitet, sulfat samt ferrojern På baggrund af det foreliggende datamateriale kan det konstateres, at den totale koncentration af NVOC ikke synes at være afgørende for kimtallet, men derimod at det er sammensætningen - og dermed biotilgængeligheden - af det opløste kulstof, der er afgørende for kimtallet Graden af biotilgængelighed varierede i de undersøgte vandprøver Biotilgængeligheden forventes ligeledes knyttet til sammensætningen af vandets mikrobielle samfund, idet forskellige bakterier udnytter forskellige kulstofkilder Den mikrobielle vækst synes hæmmet af forholdsvis høje koncentrationer af opløst ferrojern, der i forbindelse med iltningen tilsyneladende binder det opløste kulstof, hvorefter det ikke længere forekommer på en biotilgængelig form 7

8 8 Undersøgelsen har imidlertid vist, at der i mange af vandprøverne findes et stort potentiale for eftervækst Undersøgelsen viser ikke, hvorvidt dette potentiale faktisk kommer til udtryk i vandværkerne, idet bla vandbehandlingen (feks oxidation af ferrojern) og biofilm i distributionssystemet kan indvirke på den faktiske koncentration af NVOC og dermed også den mikrobielle vækst i det til forbrugerne distribuerede vand

9 Summary and conclusions Based on existing data on non-volatile organic carbon (NVOC) content and chemical oxygen demand (COD(Mn) or permanganate number) of ground water, a number of wells located in Ribe County were chosen for potential use in a study of the relationship between NVOC and microbial growth Most data were obtained from borings now closed and therefore not accessible for water sampling The following waterworks were chosen from the remaining wells from where samples of ground water could be collected: Fanø Vandværk, Oksby-Ho Vandværk, Store Darum Vandværk and Esbjerg Kommune Forsyningen These waterworks extract ground water from aquifers with different geological settings, characterized by differences in concentrations of NVOC and COD(Mn)/permanganate number Samples of ground water from 20 wells were analyzed and showed concentrations of NVOC in the lower range of what the study planned to include To cover the higher range of NVOC concentrations, samples of ground water from a multi-screen well were collected in Vejby, Frederiksborg county The study of NVOC and microbial growth included 29 samples of ground water with NVOC concentrations in the range of 07 mg/l to 22 mg/l The water samples were collected from depths of 144 meters down to 184 meters, and included ground water of very different composition given by the parameters, eg, ph, alkalinity, sulfate, and ferrous iron The results obtained indicated no correlation between microbial growth (colony forming units) at 22 ºC or 37 ºC and the concentration of NVOC Rather, the microbial potential for growth seemed to be related to the bioavailability of the organic matter The amount of available carbon may to some degree be determined by the composition of the microbial community in the ground water, as different bacteria may utilize different carbon sources Microbial growth was strongly reduced in the presence of high concentrations of ferrous iron, most likely because oxidation and precipitation of ferrous iron made the organic compounds non-bioavailable The study demonstrated a high potential for microbial growth However, the study did not demonstrate that microbial growth actually takes place in the water pipes, as the treatment of the ground water in the water works (eg oxidation of ferrous iron) and biofilms within the distribution system may reduce the concentration of NVOC, leading to a reduction in microbial growth in the drinking water 9

10 10

11 1 Indledning Der er i tilsynsbekendtgørelsen (nr1664 af 14 december 2006 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg) fastsat et kvalitetskrav til NVOC (non-volatile organic carbon) på 4 mg/l til drikkevand Dette krav erstatter kravet til permanganattal i den tidligere bekendtgørelse fra 1988 Kravet til permanganattallet var højst tilladt 12 mg KMnO 4 pr liter, men højere værdi kunne fastsættes med særlig godkendelse EU's drikkevandsdirektiv fra 1998 fastsætter ikke krav til NVOC, men alene et krav om, at der ikke må være unormale ændringer i indholdet af TOC (total organic carbon) Der har i perioden 1 oktober juli 2005 været foretaget en undersøgelse af data fra boringskontrollen og fra drikkevandskontrollen med det formål at finde sammenhænge mellem vandets indhold af NVOC og dets indhold af udvalgte parametre (farvetal, turbiditet, jern, mangan) samt vandets mikrobiologiske kvalitet karakteriseret ved kimtal bestemt ved henholdsvis 22 C og 37 C (Ernstsen et al, 2004) Undersøgelsen gav imidlertid ikke et klart billede af sammenhængen mellem indholdet af NVOC og de udvalgte parametre Et tilhørende litteraturstudiet peger på, at grundvand med et højt indhold af NVOC ofte kan relateres til grundvandsmagasiner i eller med afsmitning fra marine tertiære og kvartære aflejringer Desuden er der typisk tale om vand fra artesiske grundvandsmagasiner med ringe gennemstrømning og lange opholdstider, samt helt eller delvist hydraulisk afsnøret, således at udvaskninger af det opløste organiske kulstof ikke er mulig Men hvorvidt det organiske kulstof kan medvirke til mikrobiologisk eftervækst i ledningsnettet kunne ikke vurderes på det foreliggende grundlag Miljøprojekt nr 719 Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand (Jørgensen et al, 2002) viste, at der er et potentiale for eftervækst i det danske drikkevand, og at der var en sammenhæng mellem eftervæksten og højt indhold af AOC (assimilerbart organisk carbon) Formålet med nærværende projekt har været på baggrund af laboratorieanalyser at belyse om der er en sammenhæng mellem indholdet af NVOC og mikrobiel vækst Resultaterne vil indgå i en vurdering af om det er muligt at lempe kravet til NVOC i drikkevand 11

12 2 Undersøgelsesboringer Projektet var planlagt til at omfatte en undersøgelse af grundvand indsamlet fra magasiner der repræsenterede et spænd i NVOC, med de laveste værdier og de højeste værdier henholdsvis under og over den i dag anvendte værdi på 4 mg NVOC pr liter Tidligere undersøgelser havde vist hyppige forekomster af grundvand med forholdsvis høje koncentrationer af NVOC indenfor Ribe Amt (Bruun- Petersen, 1990) og derfor blev undersøgelsen planlagt til at omfatte prøver af grundvand fra dette område Til brug for planlægningen af prøvetagningen stillede Ribe Amt oplysninger til rådighed om boringer hvorfra der var udtaget vandprøver med mere end 4 mg/l NVOC eller COD (Mn) (også benævnt permanganattallet) over 12 En nærmere gennemgang af analyseresultater viste imidlertid, at en betydelig del af analyserne stammede fra boringer hvorfra det ikke længere var muligt at udtage vandprøver idet boringerne aldrig var blevet filtersat som følge af høje koncentrationer af NVOC eller høje permanganattal i de første analyser Boringerne var derfor ikke fundet egnet som vandforsyningsboring Blandt restgruppen af boringer blev det herefter besluttet, at udtage vandprøver fra boringer tilhørende Fanø Vandværk, Oksby-Ho Vandværk og Store Darum Vandværk samt fra boringer på kildepladserne Forum-Astrup og Sekær tilhørende Esbjerg Kommune Forsyningen, der tilsammen repræsenterede forskellige magasintyper karakteriseret ved varierende indhold af NVOC og permanganattal Der blev udtaget grundvandprøver fra i alt 20 boringer udstyret med 6 til 8 meter lange filtre Den mest overfladenære grundvandsprøve blev udtaget fra et filter etableret i en dybde af 22,5-28,5 meter under terræn og den dybeste grundvandsprøve blev udtaget fra et filter placeret i dybden meter under terræn, tabel 1 Analyseresultaterne fra disse boringer viste imidlertid at det var vanskeligt at tilgodese ønsket om en undersøgelsen af vandprøver med markant højere koncentrationer af NVOC end det gældende kvalitetskrav på 4 mg/l Således viste eksempelvis markant forhøjede permanganattal i nogle af de udvalgte vandprøver sig at være knyttet til høje koncentrationer af ferrojern og ikke til høje indhold af NVOC En enkelt filtersat boring med højt indhold af NVOC, hvorfra vandet blev anvendt til vanding af en golfbane, kunne af forskellige tekniske årsager ikke prøvetages på det tidspunkt undersøgelsen var planlagt og dermed syntes mulighederne udtømt for at indsamle de nødvendige vandprøver indenfor Ribe Amt Det blev derfor besluttet, at inddrage vandprøver fra en multifilterboring ved Vejby i Frederiksborg Amt, tabel 1 Boringen indgår i det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVANA) og de indledende analyser af grundvand udtaget herfra viste varierende indhold, og i udvalgte filtre endog 12

13 meget høje indhold af NVOC Vandprøver fra denne boring er udtaget fra 10 cm lange filtre, hvor den øverste er placeret i 14,39-14,49 meter og den dybeste vandprøve blev udtaget i dybden 29,52-29,62 meter under terræn Tabel 1 Vandværker og boringer med den i projektet anvendte benævnelse, DGU arkivnumre samt dybde for filterindtag Vandværk/boring Projektnavn DGU arkivnr Filterindtag (m) Fanø Fanø Fanø Fanø ,5-28,5 Fanø Fanø Fanø Fanø Fanø ,5-28,5 Fanø Fanø Oksby-Ho Ho ,2-57,6 Ho ,5-59 Esbjerg Vandforsyning St Darum Vejby Ho Astrup Astrup Sekær Sekær Darum Darum Darum Vejby ,52-29,62 Vejby ,50-27,60 Vejby ,49-25,59 Vejby ,46-21,56 Vejby ,44-19,54 Vejby ,42-17,52 Vejby ,41-16,51 Vejby ,40-15,50 Vejby ,39-15,49 21 Fanø Vandværk I forbindelse med Fanø vandforsyning er der udtaget vandprøver fra i alt 10 boringer, der er placeret langs en ca 1 kilometer, stort set øst-vest orienteret, linie umiddelbart nord for Sandflod Hede, figur 1 Området henligger udyrket med hede iblandet lav trævegetation, figur 1 Området fremstår som en jævnt hældende flade, hvor boringerne Fanø1-6 ligge i kote 7,5 meter hvorefter koten aftager jævnt og når ned i kote 4,5 meter for den østligste boring Fanø 10 Den dominerende jordart i området er postglacialt flyvesand, figur 1 Den geologiske beskrivelse af hver af de 10 boringer til Fanø Vandværk fremgår af bilag 1, figur A-J Borebeskrivelsen for boringen Fanø 1 viser, at der under det øverste 0,3 meter tykke muldlag følger æoliske, postglaciale sandaflejringer ned til 11 meter under terræn, hvorefter følger postglaciale aflejringer af saltvandssand ned til bunden af boringen i 31 meter under terræn, bilag 1, figur A Boringen her er filtersat i det kalkholdige postglaciale saltvandsand, i en dybde af meter under terræn For boringerne Fanø 2 13

14 til og med Fanø 8 er den geologiske opbygning i hovedtrækkende som beskrevet for boring Fanø 1, idet det øverste æoliske lag dog ses at variere i tykkelse (3 til 11 meter), efterfulgt af postglacial, kalkholdig saltvandssand, hvori filtersætningen er foretaget, bilag 1, figur B-H I boring Fanø 9 findes øverst 4 meter æolisk sand der følges af et par meter postglacial saltvandssand og dernæst smeltevandssand, bilag 1, figur I Filtersætningen i denne boring er foretaget i kalkholdig smeltevandssand I boring Fanø 10 er filtersætningen ligeledes foretaget i kalkholdig smeltevandssand, der findes under et ca 17 meter tykt lag postglacial marint saltvandssand, bilag 1, figur J Figur 1 Boringer ved Fanø Vandværk (Fanø 1- Fanø 10) Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet undersøgte boringer markeret med 1-10 DGU arkivnumre for disse boringer findes i tabel 1 Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringerne Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer Nederst til højre: Jordartskort med boringer Alle undersøgelsesboringer er placeret i et område domineret af postglacialt flyvesand, her vist med gul farve 22 Oksby-Ho Vandværk Undersøgelsesboringerne ved Oksby-Ho Vandværk ligger i Oksby Klitplantage, der er karakterieret ved spredte træer, figur 2 Boringer er placeret med nogle få hundrede meters afstand i et forholdsvis fladt flyvesandspårvirket område med flyvesand som den dominerende jordart Koten for boringerne varierer mellem 10 og 11 meter Den geologiske beskrivelse af alle tre boringer viser tilstedeværelse af øverst postglacial sand, der i boringerne Ho1 og Ho 2 efterfølges af et lag (0,6-2,1 meter) postglacial ferskvandstørv, bilag 1, figur K, L og M Under tørven ved Ho 1 findes postglacialt saltvandsgrus ned til 31 meter under terræn, hvorefter følger saltvandssilt ned til 39,5 meter under terræn, hvor smeltevandssand 14

15 bliver dominerende ned til bunden af boringen i 58 meter under terræn Boringen er filtersat fra 50,2 til 58 meter under terræn i smeltevandssand, bilag 1, figur K Beskrivelsen af boring Ho 2 rummer færre detaljer, men det fremgår dog af den geologiske beskrivelse, at der under tørvelaget findes sand og grus, antagelig i form af postglacial saltvandsaflejringer, der efterfølges af et lerlag fra 31,2 til 39,5 meter, og hvor sand og grusede aflejringer antagelig smeltevandsaflejringer atter bliver almindelige ned til bunden af boringen svarende til 59 meter under terræn Boringen er filtersat i nogenlunde den samme dybde som for boring Ho 1, bilag 1, figur L Ved Ho 3 findes flyvesandet ovenpå postglacialt saltvandssand, der afløses af interglacialt saltvandssand og ler, der i 24 meter under terræn følges af smeltevandssand ned til bunden af boringen i 67,8 meter under terræn, bilag 1, figur M Boringen er filtersat fra 50 til 62 meter under terræn Figur 2 Boringerne ved Oksby-Ho vandværk (Ho 1- Ho 3) Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte boringer markeret med DGU arkivnumre Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringerne Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer Nederst til højre: Jordartskort med boringer Alle boringer er placeret i et område domineret af postglacialt flyvesand vist med gul farve 22 Boringer ved Astrup Boringerne Astrup 1 og Astrup 2 er beliggende på Esbjerg bakkeø, ca 10 km nord for Esbjerg Boringerne, der hører under Esbjerg kommune - Forsyningen, ligger mellem Forum og Astrup på en svagt hældende flade med sand som den mest almindelige jordart 15

16 Den geologiske beskrivelse af boringerne Astrup 1 og Astrup 2 fremgår af bilag 1, figur N og O Begge boringer er domineret af smeltevandsand, hvori der forekommer tynde lag af ler og silt Boringen Astrup 1 er filtersat fra meter under terræn og Astrup 2 er filtersat fra meter under terræn Figur 3 Boringerne mellem Forum og Astrup (Astrup 1 og Astrup 2) Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte boringer markeret med DGU arkivnumre Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringer Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer Nederst til højre: Jordartskort med boringer Begge boringer er placeret i et område domineret af sand (smeltevandssand) der er vist med rød farve 23 Sekær kildeplads Boringerne Sekær 1 og Sekær 2 ligger nordøst for Sekær på en forholdsvis jævn flade på Holsted bakkeø i et område med sand som den dominerende jordart, figur 4 De geologiske beskrivelser af boringerne viser tilstedeværelse af smeltevandssand, der afbrydes med lag af varierende tykkelse bestående af smeltevandsler, bilag 1, figur P og Q 16

17 Figur 4 Boringerne ved Sekær kildefelt (Sekær 1 og Sekær 2) Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte boringer markeret med DGU arkivnumre Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringer Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer Nederst til højre: Jordartskort med boringer Begge boringer er placeret i et område domineret af sand (smeltevandssand) vist med rød farve 24 Store Darum Vandværk De tre boringerne, Darum 1, Darum 2 og Darum 3, ved Store Darum Vandværk ligger langs en ca 500 meter lang, øst-vest orienteret linie, figur 5 Området hælder svagt mod øst, idet koten aftager fra 10 meter ved Darum 1 og Darum 2 til kote 7,5 meter ved Darum 3 Den dominerende jordart ved Darum 1 og Darum 2 er morænesand mens området omkring Darum 3 er beskrevet som flyvesand Den geologiske beskrivelse for boringerne fremgår af bilag 1, figur R, S, og T Ved Darum 1 består de øveste 16 meter af vekslende lag af sand og silt fra sidste istid hvorefter følger ældre sedimenter der veksler i sammensætning ned til bunden af boringen i 200 meter under terræn, bilag 1, figur R Denne boring er filtersat fra 146 til 152 meter under terræn i Arnum formationen Ved Darum 2 og Darum 3 er filtersætningen foretaget i henholdsvis meter under terræn og meter under terræn i smeltevandssand, bilag 1, figur S og T 17

18 Figur 5 Boringerne ved Store Darum vandværk (Darum 1-3) Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte boringer markeret med DGU arkivnumre Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringer Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer Nederst til højre: Jordartskort med boringer To af boringerne placeret i sand (smeltevandssand) vist med rød frave, mens den tredje boring er placeret i flyvesand markeret med gul farve 25 Vejby - multifilterboring Boringen er beliggende sydvest for Vejby på en svagt hældende flade, i kote 18,3 meter, der mod syd og sydøst støder op til området med Maglemosen, Holløse Dam og Askemosen, figur 6 Boringen ligger i et område med moræneler som den dominerende jordart iblandet spredte forekomster af smeltevandsand Området omkranses af bla moseområderne med fersksvandstørv som den dominerende jordart Den geologiske beskrivelse af boringen viser tilstedeværelse af moræneler fra overfladen og ned til 26 meter under terræn Herefter følger smeltevandssand ned til 30 meter under terræn, kun afbrudt af et 0,6 meter lerlag fra 11,0 til 11,6 meter under terræn, bilag 1, figur U 18

19 Figur 6 Boringen ved Vejby, hvorfra der er udtaget vandprøver fra 9 filtre (Vejby 1-3, 5-6 og 8-11) Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt den i projektet anvendte boring markeret med DGU arkivnummer (DGU arkivnr ) Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringer Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer Nederst til højre: Jordartskort med boringer Boringen er placeret på en svagt hældende flade, der er domineret af moræneler, vist med brun farve I området forekommer spredte forekomster af smeltevandssand, vist med rød farve samt udbredte lavere liggende områder med ferskvandstørv, vist med grøn farve 19

20 3 NVOC, jern og mangan i grundvand Samtidig med at der blev udtaget vandprøver til mikrobielle undersøgelser, blev der udtaget vandprøver til analyse af grundvandets hovedbestanddele Resultaterne af vandanalyserne fremgår af bilag 2, tabel 1-7 hvor også analyseresultater fra Jupiter databasen er inddraget for derigennem, at belyse i hvor høj grad de i projektet anvendte vandprøver var repræsentative for vandkvaliteten i undersøgelsesboringerne I dette afsnit bringes udvalgte analyseresultater for NVOC, jern (filtreret gennem et 0,45 µm filter) og mangan, tabel 2 Jern og mangan er redoxfølsomme og kan ved udfældning påvirke bio-tilgængeligheden af det organiske stof Indholdet af NVOC varierer betydeligt for de undersøgte vandprøver, fra under 1 mg/l ved Astrup til 21,6 mg i Vejby, tabel 2 I 18 ud af de 29 vandprøver overstiger koncentrationen det gældende kvalitetskrav for NVOC på 4 mg/l Ved Fanø vandværk ligger niveauet for NVOC på omkring 4 mg/l, med den laveste koncentration på 3,5 mg/l i den vestlige boring (Fanø 1) og den højeste koncentration på 5,5 mg/l i den østligste boring (Fanø 10) Samme niveau for NVOC er målt i de tre boringerne ved Oksby-Ho vandværk, med koncentrationer af NVOC på 4,7-4,8 mg/l I de ni dybe boringer ved Astrup, Sekær og Darum er indholdet af NVOC markant lavere og er målt til under 2 mg/l I multifilterboringen ved Vejby spænder koncentrationen af NVOC, inden for et interval på ca 11 meter, fra 3,7 mg/l målt i det øverste filter (14,39 meter under terræn) til 21,6 mg/l målt i filteret i 25,49 meter under terræn Indholdet af jern, bestemt i vand filtreret gennem et 0,45 µm filter, varierer ligeledes betydeligt i de undersøgte vandprøver og findes indenfor intervallet af 0,1-19 mg/l I boringerne, der forsyner Fanø vandværk er indholdet af jern under 2 mg/l i boringer med filter placeret i postglaciale marine aflejringer (Fanø 1-8) og stiger til 3-4,6 mg/l i de to boringer ( Fanø 9-10) med filtre i smeltevandssand Ved Sekær og Darum er koncentrationen af jern målt til maximalt 2,0 mg/l Ved boringerne Ho 1-3 er koncentrationen af jern mellem 2,2 og 2,5 mg/l De laveste indhold er målt i de øvre filtre i multifilterboringen ved Vejby og de højeste koncentrationer af jern er ligeledes målt i de dybere filtre i samme boring eller ved Astrup, hvor de maximale målte koncentrationer er henholdsvis 21,6 og 19 mg/l Koncentrationen af mangan er typisk under 1 mg/l Ved St Darum er koncentrationen målt til under 0,20 mg/l og i de kystnære vandværker (Fanø og Oksby-Ho) varierer koncentrationen mellem 0,20 og 0,32 mg/l Nogenlunde samme niveau findes ved Sekær (0,24-0,34 mg/l) I de meget jernholdige vandprøver fra Astrup og Vejby er koncentrationen af mangan 20

21 typisk højere, og varierer mellem 0,6 og 0,7 mg, men er stadig langt under de målte koncentrationer af jern For de undersøgte prøver bidrager mangan således i langt mindre grad end opløst jern til at nedsætte biotilgængeligheden af NVOC Tabel 2 Vandværker og boringer med den i projektet anvendte benævnelse, filterdybde samt indhold af NVOC, jern og mangan Vandværk/boring Boring Filterindtag (dybde i m) NVOC (mg/l) Jern (mg/l) Mangan (mg/l) Fanø Fanø ,5 1,4 0,24 Fanø ,9 1,8 0,25 Fanø 3 22,5-28,5 4,4 1,2 0,20 Fanø ,8 1,4 0,23 Fanø ,1 1,3 0,19 Fanø ,9 1,1 0,22 Fanø ,7 1,9 0,22 Fanø 8 22,5-28,5 4,3 1,5 0,27 Fanø ,6 3,0 0,25 Fanø ,5 4,6 0,28 Oksby-Ho Ho 1 52,2-57,6 4,7 2,5 0,28 Ho 2 51,5-59 4,8 2,9 0,28 Esbjerg Vandforsyning St Darum Vejby Ho ,7 2,2 0,32 Astrup ,7 15 0,68 Astrup ,8 19 0,60 Sekær ,4 0,7 0,34 Sekær ,9 0,4 0,24 Darum ,8 1,4 0,15 Darum ,4 1,9 0,18 Darum ,6 2,0 0,19 Vejby 1 29,52-29,62 14,0 17 0,59 Vejby 2 27,50-27,60 19,2 4,7 0,70 Vejby 3 25,49-25,59 21,6 15 0,64 Vejby 5 21,46-21,56 14,0 10 0,67 Vejby 6 19,44-19,54 12,4 9,4 0,60 Vejby 8 17,42-17,52 8,7 0,4 1,19 Vejby 9 16,41-16,51 8,0 0,1 0,75 Vejby 10 15,40-15,50 5,0 0,1 0,62 Vejby 11 14,39-15,49 3,7 1,1 0,40 21

22 4 Mikrobielle undersøgelser 41 Forsøgsopstilling Prøveudtagningen blev foretaget som enkeltbestemmelse, idet enkeltbestemmelser på flere uafhængige vandprøver giver et bedre statistisk grundlag end dobbeltbestemmelser på halvt så mange prøver Indholdet af NVOC varierede mellem 0,5 og 22 mg/l i de undersøgte vandprøver Vækstforsøg, der skulle bestemme potentialet for mikrobiel vækst i vandprøverne, udførtes som rystekulturer med 50 ml vand i 100 ml sterile, syrevaskede Erlenmeyerkolber med Erlenmeyercaps, rystet ved 100 rpm, ved 15 grader Der blev udtaget delprøver til kimtælling umiddelbart efter vandprøvernes ankomst til laboratoriet og efter 1, 2, 5, 12 og 28 dages inkubation af vandprøverne Ifølge DS/EN ISO 6222:2000 vedrørende Vandundersøgelse Bestemmelse af antal mikroorganismer i gærekstraktagar ved 22 C og 36 C må vandprøverne opbevares ved 2-5 C i højest 12 timer, før analysen påbegyndes I nærværende forsøg var dette ikke praktisk muligt på grund af lang transporttid, og DS/EN ISO 6222:2000 blev derfor justeret, således at opbevaringstiden ved 5 C blev maksimalt 19 timer Denne justering kan betyde, at de første målinger er svagt forhøjede, hvis der har været vækst allerede under transporten af vandprøven frem til laboratoriet Denne ændring i forsøgsproceduren anses dog for værende af mindre betydning for nærværende undersøgelse, hvor det maksimale kimtal ønskes bestemt Kimtallet er bestemt som dybdeudsæd ved henholdsvis 22 og 36ºC som beskrevet i DS/EN ISO 6222:2000 Vandundersøgelse Bestemmelse af antal mikroorganismer i gærekstraktagar ved 22 C og 36 C Efter anbefaling fra Miljøstyrelsen blev vækstforsøgene tilrettelagt efter retningslinerne for henstandsforsøg som beskrevet i miljøprojekt 719 (Jørgensen et al, 2002) I det nævnte miljøprojekt findes imidlertid ingen beskrivelse af, hvorledes fortyndingsrækkerne til kimtællingerne blev udført I nærværende forsøg blev den i DS/EN ISO 6222:2000 beskrevne fremgangsmåde med en peptone salt opløsning (DS/EN ISO :1999) anvendt I miljøprojekt 719 (Jørgensen et al, 2002) blev kimtallene desuden bestemt ved 21 og 37ºC og ikke som i nærværende undersøgelse ved 22 og 36ºC, som det ligeledes findes foreskrevet i DS/EN ISO 6222:2000 ISOprotokollen har en temperaturtolerance på ±2 C, og begge fremgangsmåder opfylder derfor protokollens betingelser 22 Det er vores vurdering, at henstandsforsøg som beskrevet i Miljøprojekt 719 (Jørgensen et al, 2002) i denne sammenhæng kan give et for lavt estimat for eftervækstpotentialet i vandprøverne Ved henstandsforsøg vil en del bakterieceller sedimentere og efterfølgende danne biofilm på kolbens bund Ved udtag af delprøver fra kolben er der derfor risiko for at undervurdere kimtallet, idet noget af biomassen findes som biofilm på kolbens bund og ikke som planktoniske celler i suspension Desuden har bakterier i miljøprøver en udpræget tendens til at aggregere (flokkulering) i stillestående medier, hvilket

23 vil give en undervurdering af kimtallet, når de talte kolonier kan være startet af flere celler i et aggregat og ikke af en enkelt celle Inkubationerne er derfor gennemført som rystekulturer, hvorved hovedparten af cellerne holdes i suspension og graden af aggregering minimeres Forskellen i kimtal for henstandskulturer og rystekulturer fremgår af figur 7, hvor vandprøver fra samme boring blev inkuberet henholdsvis med og uden omrystning Som det ses af figur 7, udgjorde kimtallene i henstandskulturen mod slutningen af inkubationen kun omkring 20 % af kimtallene bestemt i rystekulturen Figur 7 Sammenligning af kimtal i rystekulturer og henstandskulturer inkuberet ved 15 C Tællingerne er angivet logaritmisk ±1 standardafvigelse 42 Kimtal Tendensen i den tidslige udvikling i kimtallene var meget forskellig i de undersøgte vandprøver, og udvalgte eksempler fremgår af figur 8 Alle prøver, med undtagelse af Astrup 1, Astrup 2 og Darum 3, viste en hurtig, eksponentiel vækst i det totale kimtal (22 C) i de første 5 til 7 dage For nogle prøver, som eksempelvis Fanø 6 og Fanø 9, blev denne vækstfase afløst af en stagnation med svagt faldende totale kimtal For vandprøver fra andre boringer, eksempelvis Fanø 2 og Fanø 4, blev den initielle hurtige vækst efterfulgt af endnu en eksponentiel vækstfase, men med længere fordoblingstider Disse prøver nåede ikke op i stationærfasen i løbet af en måneds inkubation, og det har derfor ikke været muligt at estimere det maksimale kimtal præcist for disse prøver Samtlige tidslige udviklinger i kimtal for alle vandprøver fremgår af bilag 3 23

24 Figur 8 Tidslig udvikling i kimtal for grundvandsprøver inkuberet ved 15 C Kimtal er opgjort ved både 22 og 36 C og angivet logaritmisk ±1 standard afvigelse 24 Kimtallet ved 36 C varierende meget i de undersøgte vandprøver, og således var der i 21 ud af 29 prøver vækst af kim ved 36 C Kimtallet ved 36 C varierede i disse vandprøver fra til CFU/ml (log 10 =2,9-5,6) og udgjorde således mellem 0,4% og 60 % af kimtallet ved 22 C, tabel 3 I nogle vandprøver var forløbet af den tidslige populationsudvikling i kim ved 36 C stort set identisk med forløbet af kimtal ved 22 grader, som eksempelvis for Fanø 6, figur 8, hvorimod det i andre vandprøver viste et helt andet forløb, som eksempelvis Fanø 4, figur 8 Vejby-prøverne adskilte sig fra de øvrige prøver, idet kimtallet ved 36 C i starten var højere end kimtallet ved 22 C Dette skyldtes sandsynligvis, at nogle bakterier voksede hurtigt ved høje temperaturer, således at de udviklede synlige kolonier på agarplader der blev

25 inkuberet 44 timer ved 36 C, mens de samme bakterier voksede langsomt ved lavere temperatur, således at de ikke udviklede synlige kolonier i løbet af 68 timers inkubering ved 21 C Tabel 3 Indhold af NVOC og maksimale kimtal for grundvandsprøver inkuberet ved 15 C Kimtal 22 C Kimtal 36 C Prøve NVOC mg/ml CFU/ml Standard afvigelse CFU/ml Standard afvigelse Fanø 1 3,5 4, , , , Fanø 2 3,9 9, , , , Fanø 3 4,4 5, , , , Fanø 4 4,8 1, , , , Fanø 5 4,1 1, , , , Fanø 6 3,9 5, , , , Fanø 7 4,7 2, , , , Fanø 8 4,3 5, , , , Fanø 9 4,6 8, , , , Fanø 10 5,5 3, , , , Sekær 1 1,4 1, , , , Sekær 2 0,9 4, , , , Astrup 1 0,7 2, , , , Astrup 2 0,8 5, , , , Ho 1 4,7 9, , , , Ho 2 4,8 1, , , , Ho 3 4,7 6, , , , Darum 1 1,8 2, , , , Darum 2 1,4 3, , , , Darum 3 1,6 3, , , , Vejby1 14,0 1, , , , Vejby2 19,2 5, , , , Vejby3 21,6 8, , , , Vejby5 14,0 1, , , , Vejby6 12,4 3, , , , Vejby8 8,7 5, , , , Vejby9 8,0 7, , , , Vejby10 5,0 5, , , , Vejby11 3,7 8, , , , I figur 9 er det maksimale antal kim ved 36 C plottet det maksimale kimtal ved 22 C Det fremgår heraf, at enten voksede der en stor population frem af bakterier, der kunne gro ved 36 C, eller også var de fuldstændig fraværende I 8 ud af 29 vandprøver kunne kim ved 36 C ikke påvises, det vil sige at indholdet var under detektionsgrænsen på 1 CFU/ml 25

26 Figur 9 Sammenhæng mellem de maksimale kimtal ved 36 C og maksimale kimtal ved 22 C for grundvandsprøver inkuberet ved 15 C Tællingerne er angivet logaritmisk ±1 standard afvigelse Ved eksponentiel vækst udkonkurrerer de celler, der tilfældigvis er til stede og som klarer sig godt under de givne vækstbetingelse, de andre celler, således at populationerne hurtig domineres af nogle få celletyper Hvis de dominerende celletyper tilfældigvis kan gro ved 36 C, vil de derfor udgøre en betragtelig del af de totale populationer Dette bekræftedes af en lille variation i kolonimorfologi og farve på de talte plader Det kan derfor ikke konkluderes, at vandprøverne med kim ved 36 C også ville udvise en tilsvarende vækst i vandforsyningen, idet vækstbetingelserne her er anderledes end i kolber, og kan selektere for andre celletyper Reproducerbarheden i forsøgene blev undersøgt ved at gentage udtagningen af vandprøver fra boringerne Fanø 1 og Fanø 3, hvor det første udtag blev foretaget den 1 november 2005 og det andet udtag den 13 december 2005 Vandprøverne udtaget på de to datoer havde stort set samme kemiske sammensætning som tidligere vist i tabel 2 Udviklingen i kimtal fremgår af figur 10 Udviklingen i kim talt ved 22 C forløb stort set ens i Fanø3 vandprøverne udtaget med 6 ugers mellemrum, mens forløbet i Fanø 1 prøverne var mindre ensartet Udviklingen i kim ved 36 C viste sig at være meget forskellig, hvad angår såvel andelen af kim der kunne vokse ved 36 C som kurvernes forløb Vandprøverne indeholdt i starten af inkubationen kun kim/ml, hvorefter antallet af kim i løbet af inkubationen steg op til gange De observerede variationer skyldes sandsynligvis, at en sådan eksponentiel vækst af små konkurrerende bakteriepopulationer er et ikkelineært system, hvor slutresultatet er meget påvirkeligt af små forskelle i begyndelsesbetingelserne, feks forskelle i sammensætningen af bakterier eller tilstedeværelse af protozoer og bakteriofager 26

27 Figur 10 Test af reproducerbarhed Vækstpotentialet er testet for vandprøver udtaget fra boringerne Fanø 1 og Fanø 3, hvor det første udtag fandt sted den 1 november 2005 og det andet udtag den 13 december 2005 Kimtal er opgjort ved både 22 og 36 C og angivet logaritmisk ±1 standard afvigelse De undersøgte vandprøver udviste generelt høje kimtal, men det er tvivlsomt om ligeså høje kimtal vil kunne findes i stillestående vand i vandforsyningernes rørsystemer, da en del af det opløste kulstof må forventes at blive fjernet under vandbehandlingen i forbindelse med bla iltning og filtrering Det må desuden forventes, at biofilm i vandforsyningernes rørsystemer opnår en ligevægt, hvor den tilgængelige mængde NVOC hovedsageligt forbruges til biofilm-cellernes basalrespiration Hovedparten af NVOC i rørsystemerne må derfor forventes ikke at føre til de kraftige stigninger i kimtal, som er observeret i kolberne, men derimod forbruges til at opretholde en mere eller mindre konstant mængde biofilm i distributionssystemet Kolbeforsøgene siger derfor noget om de relative forskelle mellem vandprøverne, men ikke noget om de absolutte kimtal i drikkevandet 43 Kimtal og NVOC Data for indhold af NVOC, det maksimale kimtal ved 22 C samt det maksimale antal kim ved 36 C fremgår af tabel 3 For at afgøre om kimtallene afhænger af vandprøvernes indhold af NVOC, er de maksimalt målte kimtal (22 C) plottet mod koncentrationen af NVOC, figur 11 Det fremgår af figuren, at der på grundlag af det foreliggende datamateriale ikke kan påvises nogen direkte sammenhæng mellem indholdet af NVOC og det maksimale kimtal (R 2 = 0,001) Kimtallene for Ho 3, Fanø 3 og Fanø 8 var betydeligt højere end de andre kimtal (Ho 3 = 6,4±0,8 10 6, Fanø 3 = 5,5±0,3 10 6, Fanø 8 = 5,7±0, ) Medtages disse tre prøver ikke i korrelationsanalysen, stiger korrelationskoefficienten (R 2 ) en anelse til 0,032, hvilket stadig er meget lavt, figur 11 Dette er ikke overraskende, når man tager vækstforløbene som vist i figur 8 i betragtning Da ikke alle prøver havde nået stationærfasen efter en måneds inkubation, må det forventes at kimtallet for nogle prøver ville blive højere ved forlænget inkubation, før alt assimilerbart NVOC ville være forbrugt til vækst Da det ikke vides, hvor stor en andel af det målte NVOC der er assimilerbart, er det ikke muligt på det 27 nuværende datagrundlag at påvise en sammenhæng mellem det maksimale

28 kimtal og NVOC Figur 11 Maksimale kimtal (CFU/ml ved 22 C) plottet mod koncentrationen af NVOC Korrelationsanalyse med alle prøver (til venstre) samt korrelationsanalyse uden prøverne Ho 3, Fanø 3 og Fanø 8 (til højre) Tællingerne er angivet ±1 standard afvigelse Data for NVOC-indhold, kimtal talt ved 22 grader efter 12 dage, samt kimtal ved 36 efter 12 dage fremgår af tabel 4 For bedre at kunne sammenligne kimtal for vækstkurver med forskelligt forløb er kimtal for dag 12 (22 C), det vil sige efter den første vækst er overstået, plottet mod koncentrationen af NVOC, figur 12 28

29 Tabel 4 Indhold af NVOC og kimtal for grundvandsprøver inkuberet i 12 dage ved 15 C Kimtal 22 C Kimtal 36 C Prøve NVOC mg/ml CFU/ml Standard afvigelse CFU/ml Standard afvigelse Fanø 1 3,5 4, , , , Fanø 2 3,9 5, , , , Fanø 3 4,4 1, , , , Fanø 4 4,8 3, , , , Fanø 5 4,1 3, , , , Fanø 6 3,9 4, , , , Fanø 7 4,7 5, , , , Fanø 8 4,3 3, , , , Fanø 9 4,6 8, , , , Fanø 10 5,5 3, , , , Sekær 1 1,4 3, , , , Sekær 2 0,9 2, , , , Astrup 1 0,7 0, , , , Astrup 2 0,8 5, , , , Ho 1 4,7 9, , , , Ho 2 4,8 1, , , , Ho 3 4,7 6, , , , Darum 1 1,8 2, , , , Darum 2 1,4 3, , , , Darum 3 1,6 1, , , , Vejby1 14,0 1, , , , Vejby2 19,2 5, , , , Vejby3 21,6 8, , , , Vejby5 14,0 3, , , , Vejby6 12,4 3, , , , Vejby8 8,7 4, , , , Vejby9 8,0 5, , , , Vejby10 5,0 3, , , , Vejby11 3,7 8, , , , Som det fremgår af figur 12 er der på baggrund af de foreliggende data ingen umiddelbar sammenhæng mellem kimtal efter 12 dage og koncentrationen af NVOC (R 2 = 0,006) Kimtallet for Ho 3 efter 12 dage var usædvanligt højt (Ho 3 = 6,4±0, ) Medtages denne prøve ikke i korrelationsanalysen stiger korrelationskoefficienten (R 2 ) til 0,146, hvilket stadig er meget lavt Figur 12 Kimtal (CFU ved 22 C) efter 12 dages inkubation plottet mod koncentrationen af NVOC Korrelationsanalyse med alle prøver (til venstre) samt korrelationsanalyse uden prøven Ho 3 (til højre) Tællingerne er 29 angivet ±1 standard afvigelse

30 44 Kimtal udbytteberegninger Ved udbytteberegninger kan man anslå, hvor stor en del af NVOC, der er forbrugt til fremvækst af kim Dette er samtidig en kontrol af kimtællingerne, idet kulstofforbruget til fremvækst af kim ikke må overstige 100% af NVOCindholdet Vækstudbyttet, målt som antal kim/mg kulstof, er til en vis grad afhængig af hvilke bakteriearter der omsætter kulstoffet idet nogle arter har større celler end andre og derfor giver lavere udbytte målt som kimtal Desuden indeholder ikke alt kulstof den samme mængde energi, således indeholder aromatiske forbindelser mere energi end for eksempel sukkerstoffer Det er tidligere påvist at vækstudbyttet for Sphingomonas splh128, der gror på polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), er 1,3±0, CFU per milligram PAH (Johnsen et al, 2006) Refraktært organisk kulstof som NVOC har ofte et højt indhold af cykliske forbindelser i form af humusstoffer, og det er derfor rimeligt at bruge vækstudbyttet på PAH til at estimere den omsatte mængde NVOC ud fra vandprøvernes maksimale kimtal Resultatet af disse beregninger fremgår af tabel 5 Vækstudbyttet varierende meget i de forskellige vandprøver Udbytter på under 5% omsat NVOC blev fundet i prøverne Astrup 1, Astrup 2, Darum 3, Fanø 10, Ho 1, Ho 2, Vejby 2, Vejby 3 og Vejby 6, hvorimod udbyttet var omkring 100% i prøverne Fanø 3, Fanø 8 og Ho 3 Vækstudbyttet kan være undervurderet i enkelte prøver, hvis der var protozoer i vandet, idet protozoer er en-cellede rovdyr der lever af bakterier En anden faktor, der kan føre til underestimering af kimtallet samt introducere variation mellem replikate forsøg, er bakteriofager Bakteriofager er vira der nedbryder bakterieceller De kan enten forekomme som frie fag-partikler eller de kan findes som hvilende pro-fager i bakteriecellerne Disse pro-fager aktiveres fra tid til anden, og kan nedbryde delpopulationer af bakterier Tabel 5 Udbytteberegninger Teoretisk forbrugt mængde NVOC beregnet ud fra de maksimalt observerede kimtal Beregningerne er baseret på en antagelse om at der til fremvækst af 1, kim forbruges 1 mg NVOC 30 Prøve Målt NVOC (mg/l) Beregnet NVOC-forbrug (mg/l) Beregnet NVOC-forbrug i pct af målt NVOC Fanø 1 3,5 0,38 11% Fanø 2 3,9 0,76 20% Fanø 3 4,4 4,19 96% Fanø 4 4,8 1,38 29% Fanø 5 4,1 1,17 29% Fanø 6 3,9 0,39 10% Fanø 7 4,7 2,05 43% Fanø 8 4,3 4,41 102% Fanø 9 4,6 0,64 14% Fanø 10 5,5 0,26 5% Sekær 1 1,4 0,84 59% Sekær 2 0,9 0,34 36% Astrup 1 0,7 0,00 0% Astrup 2 0,8 0,00 0% Ho 1 4,7 0,07 2% Ho 2 4,8 0,15 3% Ho 3 4,7 4,92 105% Darum 1 1,8 0,16 8%

31 Darum 2 1,4 0,26 19% Darum 3 1,6 0,00 0% Vejby1 14,0 0,98 7% Vejby2 19,2 0,41 2% Vejby3 21,6 0,69 3% Vejby5 14,0 0,83 6% Vejby6 12,4 0,27 2% Vejby8 8,7 0,39 4% Vejby9 8,0 0,57 7% Vejby10 5,0 0,44 9% Vejby11 3,7 0,64 17% Det er en forudsætning i ovenstående udbytteberegninger at bakterierne fortrinsvis gror på NVOC Men bakterier i grundvand kan også forbruge andre kulstof- og energikilder I anoxisk grundvand kan der være svovlbrinte, der er en god energikilde for bakterierne, når vandet iltes En del af denne svovlbrinte blæses ud af vandet ved beluftning i vandværkerne vandbehandling, men da vores vandprøver ikke har været gennem denne vandbehandling, kan det ikke udelukkes at nogle kim kan skyldes vækst på svovlbrinte Ligeledes kan metanoxiderende bakterier vokse med grundvandets metanindhold som kulstofkilde Vandet fra boringerne indeholdt methan fra under detektionsgrænsen og op til 3 mg/l, bilag 2 Hvis denne mængde metan blev oxideret mikrobielt, ville kimtallet for mange af vandprøverne således for en stor part kunne udgøres af metanoxiderende bakterier Dette er dog mindre sandsynligt da vækstpotentialerne er bestemt i Erlenmeyerkolber, hvor gasser frit kan udveksles med den omgivende luft Vi forventer derfor at metanen er afdampet fra vandprøverne I vandbehandlingen på vandværkerne må man ligeledes forvente at en stor del af methanen blæses ud af vandet ved beluftning Det ses af tabel 5, at de beregnede mængder forbrugt NVOC ikke væsentligt overstiger 100%, hvilket indikerer at svovlbrinte og metan var af mindre betydning for kimtallene Tabel 11 viser desuden at andelen af NVOC, der kunne udnyttes af bakterierne til fremvækst af kim, var varierende og i nogle tilfælde meget lav 45 Kimtal og jernindhold To vandprøver, Astrup 1 og Astrup 2 afveg fra de generelle tendenser I disse prøver var der var nærmest intet potentiale for vækst (figur 8) Vandprøverne fra disse to boringer var karakteriseret ved et ekstremt højt indhold af opløst jern (15-19 mg/l) som tidligere vist i tabel 2 Dette tyder på, at jern har en indflydelse på hvor meget NVOC der kan omdannes til kim I figur 13 er de maksimale kimtal ved 22 C derfor plottet mod koncentrationen af opløst jern 31

32 Figur 13 Maksimale kimtal (CFU ved 22 C) plottet mod koncentrationen af opløst jern (til venstre), samt beregnet andel af NVOC forbrugt til vækst plottet mod koncentrationen af opløst jern (til højre) Det ses at de højeste kimtal ved 22 C findes i vandprøver med lavt jernindhold Denne tendens bliver tydeligere hvis man i stedet for kimtal ved 22 C plotter procentdelen af NVOC der forbruges til kim (tabel 5) mod jernindholdet (figur 12) Det foreliggende datamateriale indikerer at hvis jernindholdet overstiger 4 mg/l udnyttes under 10% af NVOC til fremvækst af kim Det ser således ud til, at jernindholdet bestemmer hvor stor en procentdel af NVOC der kan omdannes til biomasse, snarere end hvor mange kim der totalt vokser frem I forbindelse med at det opløste jern blev iltet, kan det tænkes at NVOC fældede ud sammen med det oxiderede jern, hvorved dette NVOC ikke længere var tilgængeligt for cellerne Ved jernkoncentrationer under 4 mg/l ser det ud til, at være andre faktorer der styrer fremvæksten af kim feks sammensætningen af NVOC og de bakterielle samfund som beskrevet ovenfor 32

33 5 Konklusion På baggrund af det foreliggende datamateriale, der er fremkommet ved undersøgelser af grundvand fra forskellige dybder og magasintyper, ser det ud til at det ikke er den totale koncentration af NVOC der er afgørende for kimtallet, men derimod indholdet af opløst jern, sammensætningen af kulstoffet og sammensætningen af de mikrobielle samfund Kulstoffets assimilerbarhed varierede i de forskellige vandprøver, hvilket må forventes at afhænge både af sammensætningen af NVOC og sammensætningen af vandets mikrobielle samfund, idet forskellige bakterier kan udnytte forskellige kulstofkilder Lave kimtal kan desuden skyldes at nogle bakterielle delpopulationer er ædt af protozoer Ved jern-koncentrationer over 4 mg/l synes jern at være den kontrollerende faktor, der bestemmer hvor stor en procentdel af NVOC der kan forbruges til fremvækst af kim Undersøgelsen har imidlertid vist, at der i mange af vandprøverne fandtes et stort potentiale for eftervækst, men undersøgelsen viser ikke hvorvidt dette potentiale faktisk kommer til udtryk i vandforsyningen, hvor bla vandbehandlingen kan indvirke på den faktiske koncentration af NVOC i det til forbrugerne distribuerede vand Da der ikke er påvist nogen direkte sammenhæng mellem totalt indhold af NVOC og eftervækst målt som kimtal, kan det ikke afgøres hvorvidt et totalt NVOC-indhold større end 4 mg/l generelt vil medføre forøget vækst i vandforsyningernes ledningsnet 33

34 34

35 6 Referencer Bruun-Petersen, J 1990 Det brune grundvand i Ribe amt Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for : Ernstsen, V, C Langtofte Larsen og L Tovgaard 2005 NVOC krav til drikkevand Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr 18 Jensen, L 2006 Frederiksborg Amt Mulitfilterboring Vejby 1, DGU nr Rapport udarbejdet af Geo-Log Aps, Jørgensen, C, H-J Albrechtsen, E Arvin og B B Corfitzen 2002 Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand Miljøprojekt 719 Miljøstyrelsen Johnsen, A R, J R de Lipthay, S Sørensen, F Ekelund, P Christensen, O Andersen, U Karlson og C S Jacobsen 2006 Microbial degradation of street dust PAHs in microcosms simulating diffuse pollution of urban soil Environmental Microbiology 8:

36 36

37 Bilag 1 Borebeskrivelser Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 16/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Fanø Kommunale Vandværk 6720 Fanø Boring nr1 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 16/ Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 20/ beskrevet : 9/ antal gemt : antal : 10 af : PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,24 meter ut 16/ ,5 m³/t 2 meter Notater : Gruskastning nr3 ø ukendt ø200 meter ut 0 es MULD, stærkt sandet, stærkt indh af planterester, sortbrun, kalkfri (muld) 0,3 SAND, fint-mellem, gulbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 1,5 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 3 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg 5 7 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) hs 11 SAND, fint og mellem, brungrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 15 SAND, fint og mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 18 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) ma r Filter (i1) 0,5mm 22 SAND, mest mellem, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 27 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-11 æolisk - postglacial marin - postglacial Figur A Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 1 (DGU arkivnr ) 37

38 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 16/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Fanø Kommunale Vandværk 6720 Fanø Boring nr2 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 25/ Boringsdybde : 32,5 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 20/ beskrevet : 1/ antal gemt : antal : 11 af : AGR/JFR Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,8 meter ut 25/ m³/t 1,7 meter Notater : Gruskastning nr3 ø ukendt ø200 es s meter ut 0 MULD, sandet, stærkt indh af planterester, mørk brun, kalkfri (muld) 0,3 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg 3 SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkfri (sand) 5 SAND, mest mellem, få klumper af muld, lys gråbrun, kalkfri (sand) Note: muldklumper mørkbrune 5 hs 10 SAND, mest fint, få klumper af ler, olivengrå, skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) ma r SAND, fint og mellem, få klumper af silt, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Filter (i1) 0,5mm 31 32,5 18 SAND, mest mellem, få klumper af silt, olivengrå, skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: silt er organisk holdig 21 SAND, fint og mellem, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) 22 SAND, mest mellem, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) 26 SAND, mest mellem, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) 29 SAND, mellem og groft, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-3 æolisk - postglacial 3-10 æolisk/marin - postglacial 10-32,5 marin - postglacial Figur B Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 2 (DGU arkivnr ) 38

39 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 16/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Fanø Kommunale Vandværk 6720 Fanø Boring nr3 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 17/ Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 20/ beskrevet : 27/ antal gemt : 0 antal : 9 af : AGR/JFR Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,3 meter ut 17/ m³/t 2 meter Notater : Gruskastning nr3 ø ukendt ø200 meter ut 0 es SAND, mest fint, indh af planterester, mørk gråbrun, kalkfri (sand) 0,3 SAND, fint og mellem, lys brungrå, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg 4 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 7 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 5 hs 8 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri (sand) Note: antageligt flyvesand eller marint sand 9 SAND, fint og mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) ma r SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 15 22,5 Filter (i1) 0,5mm 28, SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: mange mørke mineraler i grovsandsfraktionen 26 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-8 æolisk - postglacial 8-9 æolisk/marin - postglacial 9-31 marin - postglacial Figur C Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 3 (DGU arkivnr ) 39

40 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 16/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Fanø Kommunale Vandværk 6720 Fanø Boring nr4 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 24/ Boringsdybde : 34 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 20/ beskrevet : 6/ antal gemt : antal : 12 af : PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,04 meter ut 24/ m³/t 1,5 meter Notater : Gruskastning nr3 ø ukendt ø200 meter ut 0 es SAND, fint og mellem, muld-holdig, indh af planterester, sortbrun, kalkfri (muld) 0,3 SAND, fint-mellem, lys brungrå, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg 27 Filter (i1) 0,5mm SAND, fint-mellem, få klumper af muld, svagt indh af planterester, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 6 SAND, mest mellem, mange klumper af muld, indh af planterester, gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 7 SAND, mest mellem, klumper af silt, svagt indh af planterester, lys gulbrun, kalkfri (postglacial hs flyvesand) hl 11 SAND, mellem og groft, klumper af ler, lys gulbrun, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) hs 13 LER, siltet, gytje-holdig, horisontal lagdeling, olivenbrun, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandsler) Note: få gruskorn 16 SAND, mest mellem, få klumper af ler, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) hg 20 SAND OG GRUS, mellem+groft og fint, lys gulbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig hs (postglacial saltvandsgrus) 22 SAND, mest mellem, få klumper af ler, brungrå, kalkholdig (postglacial saltvandssand) 25 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 30 SAND, mest groft, svagt gruset, lys gråbrun, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) ma r Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-11 æolisk - postglacial marin - postglacial Figur D Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 4 (DGU arkivnr ) 40

41 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Fanø Kommunale Vandværk 6720 Fanø Boring nr5 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 10/ Boringsdybde : 34 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 20/ beskrevet : 11/ antal gemt : antal : 10 af : NSL/PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,05 meter ut 19/ m³/t 2 meter Notater : Gruskastning nr3 ø ukendt ø200 meter ut Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 es MULD, svagt sandet, stærkt indh af planterester, gulbrun, kalkfri (muld) 0 æol pg 0,3 SAND, mest mellem, klumper af muld, gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) Note: Velsorteret 3 SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkfri (postglacial flyvesand) Note: Velsorteret 5 hs 8 SAND, mest mellem, mange klumper af ler, indh af skaller, lys gulbrun, kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: lerklumper (små) ma r SAND, mest fint, stærkt indh af skaller, brungrå, kalkholdig (postglacial saltvandssand) 16 SAND, fint og mellem, stærkt indh af skaller, brungrå, kalkholdig (postglacial saltvandssand) SAND, mest mellem, indh af skaller, lys gulbrun, kalkholdig (postglacial saltvandssand) Filter (i1) 0,5mm 24 SAND, mest mellem, indh af skaller, brungrå, kalkholdig (postglacial saltvandssand) 27 SAND, mest groft, svagt indh af skaller, gråbrun, svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) 30 SAND, mest groft, svagt indh af skaller, gråbrun, svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-8 æolisk - postglacial 8-34 marin - postglacial Figur E Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 5 (DGU arkivnr ) 41

42 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Fanø Kommunale Vandværk 6720 Fanø Boring nr6 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 18/ Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 20/ beskrevet : 11/ antal gemt : antal : 10 af : PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 3,19 meter ut 18/ m³/t 2,4 meter Notater : Gruskastning nr3 ø ukendt ø200 meter ut 0 es MULD, sandet, stærkt indh af planterester, mørk gulbrun, kalkfri (muld) 0,3 SAND, fint og mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg 4 SAND, fint og mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 5 hs 8 SAND, mest mellem, lys gråbrun, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig (postglacial saltvandssand) ma r SAND, mest fint, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 24 Filter (i1) 0,5mm SAND, mest mellem, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 21 SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: enk gruskorn 25 SAND, mellem-groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 28 SAND, mellem-groft, gråbrun, kalkholdig (postglacial saltvandssand) Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-8 æolisk - postglacial 8-31 marin - postglacial Figur F Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 6 (DGU arkivnr ) 42

43 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk 6720 Fanø Boring nr7 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 5/ Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 6 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ beskrevet : 5/ antal gemt : antal : 7 af : PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 2,8 meter ut 5/ m³/t 2,1 meter Notater : Nedlagt ler 15-17m ø ukendt ø200 meter ut Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 es SAND, fint-mellem, indh af planterester, gråbrun, kalkfri (muld) 0 æol pg 0,3 SAND, fint-mellem, svagt indh af planterester, gråbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) hs 2 SAND, mest mellem, lys olivengrå, kalkfri (postglacial flyvesand) 5 SAND, mest mellem, lys olivengrå, kalkfri (postglacial saltvandssand) ma r SAND, mest mellem, olivengrå, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Gruskastning 0,9-1,4mm Filter (i1) 0,5mm SAND, mellem-groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-5 æolisk - postglacial 5-31 marin - postglacial Figur G Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 7 (DGU arkivnr ) 43

44 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk 6720 Fanø Boring nr8 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 6/ Boringsdybde : 30 meter Terrænkote : 5,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ beskrevet : 5/ antal gemt : antal : 8 af : PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 2,3 meter ut 6/ m³/t 3,4 meter Notater : Nedlagt ler 15-17m ø ukendt ø200 meter ut 0 es SAND, fint og mellem, muld-holdig, indh af planterester, sortbrun, kalkfri (muld) 0,3 SAND, mest fint, gulbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 3 SAND, fint-mellem, lys olivengrå, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg 5 hs 7 SAND, mest mellem, lys olivengrå, kalkfri (postglacial saltvandssand) ma r SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 17 SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) ,5 Gruskastning 0,9-1,4mm Filter (i1) 0,5mm 28, SAND, mellem-groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 29 SAND, mellem og groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: få gruskorn Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-7 æolisk - postglacial 7-30 marin - postglacial Figur H Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 8 (DGU arkivnr ) 44

45 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk 6720 Fanø Boring nr9 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 7/ Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ beskrevet : 10/ antal gemt : antal : 9 af : OW Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 1,6 meter ut 7/ m³/t 1,9 meter Notater : Nedlagt ler 13-15m ø ukendt ø200 meter ut 0 es SAND, mest fint, muld-holdig, indh af planterester, mørk gråbrun, kalkfri (sand) 0,3 SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkfri (postglacial flyvesand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg hs ds 4 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 6 SAND, mest groft, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 8 SAND, mest groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" ma r glg gl SAND, mest fint, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 15 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" Gruskastning 0,9-1,4mm Filter (i1) 0,5mm SAND, mest groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-4 æolisk - postglacial 4-6 marin - postglacial 6-31 glacigen - glacial Figur I Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 9 (DGU arkivnr ) 45

46 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk 6720 Fanø Boring nr10 Kommune : Fanø Amt : Ribe Boringsdato : 8/ Boringsdybde : 30 meter Terrænkote : 4,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ beskrevet : 1/ antal gemt : antal : 8 af : PJ Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1113IIISØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 1,35 meter ut 8/ m³/t 1,8 meter Notater : Nedlagt ler 14-16m ø ukendt ø200 meter ut 0 s SAND, mest fint, svagt muld-holdig, indh af planterester, gråbrun, kalkfri (muld) 0,3 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri (sand) hs 3 SAND, fint og mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 7 SAND, mellem og groft, svagt gruset, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 æol pg ma r SAND, mest fint, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 15 s ds 17 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig (sand) Note: få gruskorn 20 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 20 glg gl 23 Gruskastning 0,9-1,4mm Filter (i1) 0,5mm SAND, mest groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter ut 0-0,3 terrigen - postglacial 0,3-3 æolisk/marin - postglacial 3-17 marin - postglacial marin/glacigen - ant postglacial/ant glacial glacigen - glacial Figur J Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 10 (DGU arkivnr ) 46

47 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : OKSBY-BLÅVAND VANDVÆRK BOR Blåvand Kommune : Blåvandshuk Amt : Ribe Boringsdato : 9/ Boringsdybde : 58 meter Terrænkote : 10 meter o DNN Brøndborer : MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : - beskrevet : - antal gemt : af : G Formål : Anvendelse : Boremetode : Kortblad : 1113IIINV UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,1 meter ut 9/ m³/t 2,4 meter 48 time(r) ø203 ø ukendt es meter ut 0 (postglacial flyvesand) ft hs 4,9 (postglacial ferskvandstørv) 7 (postglacial saltvandssand) hg hs 15,2 (postglacial saltvandsgrus) 18,3 (postglacial saltvandssand) 19,3 (postglacial saltvandssand) hg hs qi 25,5 (postglacial saltvandsgytje (inkl diatomegytje)) 26 (postglacial saltvandsgrus) 29 (postglacial saltvandssand) 31 (interglacial, interstadial saltvandssilt) ds 39,5 (glacial smeltevandssand) 50,2 Filter (i1) 49 (glacial smeltevandssand) 57,6 58 Figur K Geologisk beskrivelse af boringen Ho 1 (DGU arkivnr 12057) 47

48 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : OKSBY-BLÅVAND VANDVÆRK, BOR Blåvand Kommune : Blåvandshuk Amt : Ribe Boringsdato : 29/ Boringsdybde : 59 meter Terrænkote : 10 meter o DNN Brøndborer : MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : - beskrevet : - antal gemt : af : B Formål : Anvendelse : Boremetode : Kortblad : 1113IIINV UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,6 meter ut 29/ m³/t 4 meter ø203 ø ukendt s meter ut 0 (sand) 3,4 (sand) s 6,4 (tørv) 7 (sand) g 12,8 (grus, sand og grus) s 17,4 (sand) g 27,5 (grus, sand og grus) l 31,2 (ler) s 39,5 (sand) 51,5 Filter (i1) g 48,7 (sand) 51,5 (grus, sand og grus) Boringen afsluttet i følgende bjergart : (grus, sand og grus) Figur L Geologisk beskrivelse af boringen Ho 2 (DGU arkivnr 12064) 48

49 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Oksby-Ho Vandværk 6857 Blåvand Kommune : Blåvandshuk Amt : Ribe Boringsdato : 29/ Boringsdybde : 67,8 meter Terrænkote : 11 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 25/ antal : 29 - beskrevet : 16/ af : PJ - antal gemt : 3 Formål : Vandværksboring Anvendelse : Vandværksboring Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113IIINV UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,9 meter ut 29/ m³/t 5 meter 50 Filter (i2) ø400 ø63 ø200 hs qs ql ds meter ut 0 PLANTERESTER, mørk gulbrun, kalkfri (muld) 0,15 SAND, mest fint, lys gulbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 1 SAND, mest fint, lys gulbrun, kalkfri (postglacial flyvesand) 2 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 5 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 8 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 12 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri (postglacial saltvandssand) 16,5 SAND, fint og mellem, svagt gruset, slirer af ler, lys gråbrun, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: tynde slirer af gytje 19 SAND, fint-mellem, få klumper af ler, lys gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 22 SAND, mest fint, klumper af ler, lys olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 24 SAND, mest fint, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 26 SAND, mellem og groft, svagt gruset, klumper af gytje, mørk gråbrun, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) Note: sv stenet 27 SAND, mellem og groft, gruset, svagt stenet, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandssand) 62 dg ds 29 SAND OG GRUS, mellem+groft og fint, svagt stenet, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial saltvandsgrus) SAND, mest mellem, lys olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (postglacial Filter (i1) saltvandssand) SAND, stærkt siltet, svagt leret, horisontal lagdeling, olivengrå, skalfragmenter (kantede), 67,8 kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandssand) Prøve gemt Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) 35 LER, stærkt siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) Prøve gemt meter ut 37 LER, siltet, stærkt sandet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, mange skalfragmenter 0-0,15 terrigen - postglacial (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler), Udført: foraminifer analyse Prøve gemt Note: se bilag 0,15-2 æolisk - postglacial 39 SAND, mest mellem, lys olivengrå, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig, 2-31 marin - postglacial "smeltevandssand" marin - interglacial - eem 43 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 39-67,8 glacigen - glacial 44 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 47 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 50 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 52 SAND, mellem og groft, gruset, gråbrun, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig, Kronostratigrafi Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 pg ma r 5 ig glg gl ee m Figur M Geologisk beskrivelse af boringen Ho 3 (DGU arkivnr ) 49

50 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Forum-Bryndum vandværk, Astrupvej/Forum Hovedvej 6715 Esbjerg N Boring 5 Kommune : Esbjerg Amt : Ribe Boringsdato : 4/ Boringsdybde : 113 meter Terrænkote : 16 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ antal : 38 - beskrevet : 30/ af : TC - antal gemt : 0 Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113IIINØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4 meter ut 4/ m³/t 5,6 meter 2 time(r) Notater : mut 1 Lerspærre 2 9 Lerspærre Lerspærre 25 ø400 ø250 ds ds meter ut 0 MULD, stærkt sandet, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkfri (muld) Note: 1 sten 1 SAND, mest fint, gruset, siltet, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 3 SAND, mest mellem, gruset, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 7 SAND, fint-mellem, slirer af ler, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 glg gl 5 9 LER, slirer af silt, horisontal lagdeling, mørk gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandsler" Note: ds omlejret miocæn ler 11 SAND, mest mellem, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 13 SAND, mest mellem, slirer af ler, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn sand 18 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn sand 56 Lerspærre ds LER, slirer af silt, slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandsler" Note: omlejret miocæn ler 64 ds 24 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn Lerspærre sand SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn sand SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn Lerspærre sand SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn Gruskastning sand 1,4-1,8mm 38 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn Filter (i1) sand 0,5mm 41 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn 110 sand Aflejringsmiljø Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) Lerspærre 44 SAND, mest fint, slirer af ler, gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret 112 miocæn sand meter 113 ut 48 SAND, mest fint, slirer af ler, gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: omlejret miocæn sand 0-1 terrigen - postglacial 50 SAND, mest fint, gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand" Note: få trækul, omlejret glacigen - glacial miocæn sand 52 SAND, fint og mellem, slirer af ler, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 56 LER, siltet, mørk gråbrun, kalkfri, "smeltevandsler" 57 SAND, mest f int, få slirer af ler, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Figur N Geologisk beskrivelse af boringen Astrup 1 (DGU arkivnr ) 50

51 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Forum-Bryndum vandværk, Astrupvej/Forum Hovedvej 6715 Esbjerg N Boring 6 Kommune : Esbjerg Amt : Ribe Boringsdato : 28/ Boringsdybde : 143 meter Terrænkote : 17 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ antal : 48 - beskrevet : 31/ af : IS - antal gemt : 0 Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113IIINØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 2 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 5,05 meter ut 28/ m³/t 4,4 meter Notater : Lersprærre: 1-2 m m m m mut 1 Lerspærre 2 27 Lerspærre Lerspærre Lerspærre Filter (i2) ø400 ø110 ø250 ds ds ds ds ds meter ut 0 LER, sandet, svagt muld-holdig, svagt gruset, gråbrun, kalkfri (muld) 0,8 SAND, mest fint, svagt siltet, svagt gruset, grågul, kalkfri, "smeltevandssand" 3,5 SAND, mest mellem, svagt gruset, grågul, kalkfri, "smeltevandssand" 6 SAND, mest mellem, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Note: Lidt groft sand 9 SAND, mest mellem, gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Note: Lidt groft sand 10 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 13 SAND, mest fint, slirer af ler, olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 15 SILT, mange slirer af sand, slirer af ler, utydelig horisontal lagdeling, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssilt" Note: Tertiært præg 16 SAND, mest fint, få slirer af silt, gråbrun, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" ds 17,5 LER, mange slirer af sand, slirer af silt, horisontal lagdeling, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssilt" Note: Tertiært præg 19 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" 23 SAND, mellem og groft, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" 27 SILT, stærkt sandet, slirer af sand, få slirer af ler, horisontal lagdeling, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssilt" Note: Tertiært præg 30 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" 33 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" 36 LER, siltet, mange slirer af sand, brungrå, kalkfri, "smeltevandsler" Note: Tertiært præg Lerspærre Filter (i1) SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, "smeltevandssand" biostratigrafi) 42 SAND, mest fint, mange klumper af silt, gråbrun, stærkt kvarts-holdigt, indh af meter ut bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" 44 LER, siltet, mange klumper af sand, gråbrun, kalkfri, "smeltevandsler" 0-0,8 terrigen - postglacial 45 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, 0,8-143 glacigen - glacial "smeltevandssand" 48 SAND, mest fint, mange klumper af ler, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" Note: Mange lagdelte klumper af siltede ler Tertiært præg 52 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand" Figur O Geologisk beskrivelse af boringen Astrup 2 (DGU arkivnr ) glg gl

52 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Sekær Kildefelt, Treagervej Holsted Bor U 2 Kommune : Holsted Amt : Ribe Boringsdato : 1/ Boringsdybde : 137 meter Terrænkote : 39,39 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ antal : 44 - beskrevet : 26/ af : TC - antal gemt : 0 Formål : Undersøg/videnskab Anvendelse : Andet Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113 IINØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : GPS Indtag 1 Indtag 2 Indtag 3 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 3,66 meter ut 1/ (seneste) 3,73 meter ut 1/ (seneste) 3,17 meter ut 1/ Notater : Rør 2, der er 2 filtre: m og m med forerør imellem anvendelse: undersøgelsesbor 11 Lerspærre 24 45,5 Filter (i3) Lerspærre Filter (i2) Lerspærre ,8 Filter (i1) 137 meter ut ø400 meter ut Klimastratigrafi ø63 ø250 ø63 0 MULD, sandet, indh af planterester, sort, kalkfri (muld) Dannelsesmiljø 0 ds glg gl 0,4 MULD, sandet, indh af planterester, mørk rødbrun, kalkfri (muld) 10 dl 1,5 SAND, mest mellem, mørk brun, kalkfri, "smeltevandssand" 2,5 SAND, mest mellem, svagt siltet, leret, lys olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 20 ds 30 3,5 SAND, mellem og groft, svagt gruset, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 35 8,5 LER, siltet, svagt sandet, rødbrun, kalkfri, "smeltevandsler" 10 SAND, mest fint, stærkt siltet, svagt leret, oliven, kalkfri, "smeltevandssand" LER, siltet, svagt sandet, rødbrun, kalkfri, "smeltevandsler" 13 SAND, mest fint, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" Note: slirer af mørkt olivengråt svagt leret sand ds LER, siltet, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" ds ds 18 LER, slirer af sand, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" 21 LER, mange slirer af sand, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" 25 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 30 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 32 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Note: få sten 35 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 40 SAND, mest mellem, gråbrun, svagt kalkholdig, "smeltevandssand" Note: en sten, få brunkul 42 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 47 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 52 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 56 SAND, mellem og groft, få slirer af ler, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 57 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi) 0-1,5 62 terrigen - postglacial SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Note: få brunkul 1,5-137 glacigen - glacial 67 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 72 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 76,5 LER, svagt siltet, slirer af sand, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" 78 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" 83 Figur P Geologisk beskrivelse af boringen Sekær 1 (DGU arkivnr ) 52

53 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 16/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Sekær Kildefelt, Treagervej Holsted Bor U4 Kommune : Holsted Amt : Ribe Boringsdato : 1/ Boringsdybde : 213 meter Terrænkote : 40,4 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 7/ antal : 75 - beskrevet : 25/ af : TC - antal gemt : 2 Formål : Undersøg/videnskab Anvendelse : Andet Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113 IINØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : GPS Indtag 1 Indtag 2 Indtag 3 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) -1,8 meter ut 1/ (seneste) 3,36 meter ut 1/ (seneste) 6,2 meter ut 1/ Notater : Rør 3: forerør 250mm til 32m, 200mm til 184mut ø400 meter ut Klimastratigrafi ø200 ø63 ø63 Dannelsesmiljø 0 MULD, sandet, svagt indh af planterester, sort, kalkfri (muld) 0 glg gl 10 dl 10 0,3 Lerspærre SAND, mest fint, svagt siltet, olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand" ds 1 LER, siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk gulbrun, kalkfri, "smeltevandsler" 30 ds 3 LER, svagt siltet, sandet, mørk olivengrå, kalkfri, "moræneler" Note: få gruskorn 4 LER, svagt siltet, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" LER, svagt siltet, slirer af sand, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" ds 70 8 LER, ret fedt, svagt siltet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" Lerspærre ds LER, siltet, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" Note: en sten LER, ret fedt, svagt siltet, få slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" Gruskastning ,5-2,2mm LER, svagt siltet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" 130 Filter (i3) 21 LER, svagt siltet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler" dl 24 SAND, mest mellem, mange slirer af ler, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Lerspærre 25 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Note: få sten SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" Note: en sten ds Gruskastning SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Note: en sten 200 1,5-2,2mm 37 SAND, mellem og groft, gråbrun, svagt kalkholdig, "smeltevandssand" Note: få sten 210 Filter (i2) 40 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Aflejringsmiljø Lerspærre - Alder (klima-, krono-, 48litho-, biostratigrafi) GRUS, mest fint, sandet, gråbrun, kalkfri, "smeltevandsgrus" Note: få sten LER, svagt siltet, sandet, mørk olivengrå, kalkholdig, "moræneler" Note: en sten meter 160 ut Lerspærre 50 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand" Note: få brunkul SAND, mest mellem, indh af brunkul, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 1740,3 terrigen - postglacial Lerspærre 56 0,3-210 glacigen - glacial SAND, mellem-groft, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" ant glacigen - ant glacial SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Gruskastning SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 1,5-2,2mm Filter (i1) 0,7mm 64 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 67 LER, siltet, mange slirer af sand, mørk olivengrå, kalkfri, "smeltevandsler" 68 Figur Q Geologisk beskrivelse af boringen Sekær 2 (DGU arkivnr ) 53

54 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Darum, 6740 Bramming Kommune : Bramming Amt : Ribe Boringsdato : 14/ Boringsdybde : 200 meter Terrænkote : 10 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 9/ beskrevet : 25/ antal gemt : 41 antal : 58 af : KM/PG Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Sløjfet/opgivet bor Boremetode : Sugeboring Kortblad : 1113 IISV UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Koordinatmetode : Dig på koorbord Notater : Prøvefilter fra m vandspejl sænket til 25,0 m u terræn ved prøve pump sandafl ikke vandførende ø400 ø ukendt meter ut 0 ds MULD, svagt sandet, stærkt indh af planterester, gråbrun, kalkfri (muld) 0,15 SAND, fint-mellem, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 3 ql SAND, mest mellem, gruset, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" 6 SAND, mest mellem, svagt gruset, lys gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" ds 8 SAND, mellem-groft, gruset, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" 10,5 SAND, mellem-groft, svagt gruset, mørk gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Kronostratigrafi Lithostratigrafi Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 glg gl 10 ma r ig glg gl gl gl 13 SAND, mest mellem, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 16 SILT, leret, olivengrå, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandssilt) 20 LER, siltet, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) 35 LER, siltet, olivengrå, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) 38 SAND, mest mellem, stærkt siltet, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 39 SAND, fint-mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 45 SAND, mest mellem, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" gl 57 LER, siltet, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkholdig, "moræneler" GRUS, mest fint, svagt sandet, brungrå, kalkholdig, "smeltevandsgrus" Filter (i1) 152 gl 62 SAND, mest mellem, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 64 LER, siltet, svagt gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler" gs 65 LER, siltet, svagt sandet, gråbrun, kalkholdig, "moræneler" Note: og brungråt, fint-mellem, kalkholdigt, smeltevandssand gl 69 LER, ret fedt, horisontal lagdeling, mørk brungrå, glimmer-holdigt, få skalfragmenter 200 (kantede), kalkholdig, "glimmerler" 75,3 LERSTEN, mørk gråbrun, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig (lersten, siltsten, Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, okker biostratigrafi) lerjernsten, al) 76 SAND, mest fint, stærkt siltet, mørk brungrå, glimmer-holdigt, mange skalfragmenter meter ut (kantede), kalkholdig, "glimmersand" 77 SAND, mest fint, svagt siltet, mørk brungrå, glimmer-holdigt, mange skalfragmenter 0-0,15 terrigen - postglacial (afrundede), mange skalfragmenter (kantede), stærkt kalkholdig, "glimmersand" 78 0,15-16 glacigen - glacial SILT, sandet, horisontal lagdeling, mørk brungrå, glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), marin - interglacial kalkholdig, "glimmersilt" glacigen - glacial SAND, mest fint, brungrå, glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig, marin - (arnum formation "glimmersand" ) 84 LER, svagt siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, brunsort, glimmer-holdigt, kalkholdig, "glimmerler" 89 LER, svagt siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, brunsort, glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig, "glimmerler" ma r arf Figur R Geologisk beskrivelse af boringen Darum 1 (DGU arkivnr ) 54

55 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : ST DARUM VANDVÆRK 6740 Bramming Kommune : Bramming Amt : Ribe Boringsdato : 8/ Boringsdybde : 60 meter Terrænkote : 10 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 8/ beskrevet : 7/ antal gemt : 6 antal : 20 af : PG Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113 IISV UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 4,86 meter ut 8/ ,5 m³/t 7,2 meter Notater : GRUSKASTNING NR F 6 51 Filter (i1) 0,5mm ø400 ø250 s ds qi ql ds meter ut 0 MULD, stærkt sandet, stærkt indh af planterester, brun, kalkfri (muld) 0,1 SAND, mest fint, brungrå, kalkfri (sand) 5 SAND, mellem-groft, lys grå, kalkfri, "smeltevandssand" 12 SAND, mest groft, svagt gruset, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" 13 SAND, mest groft, svagt gruset, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 15 SAND, mellem-groft, svagt gruset, få klumper af ler, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" 16 SILT, stærkt leret, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandssilt) 20 SILT, stærkt leret, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandssilt) 25 LER, siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) 30 LER, siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) 35 LER, siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) 38 LER, siltet, slirer af sand, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) 39 SAND, fint-mellem, få klumper af ler, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 43 SAND, fint-mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 44 SAND, mest mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 glg gl ma r ig glg gl Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, SAND, biostratigrafi) mest mellem, klumper af ler, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 51 SAND, mest fint, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" meter ut 53 SAND, mest mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 0-0,1 58 SAND, mest fint, få klumper af brunkul, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" terrigen - postglacial 59 SAND, mest mellem, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 0,1-5 ant glacigen - ant glacial 5-16 glacigen - glacial marin - interglacial glacigen - glacial Figur S Geologisk beskrivelse af boringen Darum 2 (DGU arkivnr ) 55

56 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 27/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : St darum vandværk 6740 Bramming Kommune : Bramming Amt : Ribe Boringsdato : 16/ Boringsdybde : 62 meter Terrænkote : 7,5 meter o DNN Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : 8/ beskrevet : 22/ antal gemt : 6 antal : 18 af : PG Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Lufthæve Kortblad : 1113 IISV UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : WGS84 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : KMS digitale kort Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 3,3 meter ut 16/ m³/t 5,7 meter 27,5 time(r) Notater : gruskastning f6 ø400 ø250 meter ut 0 ds PLANTERESTER, brun, kalkfri (muld) 0,15 SAND, mest fint, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" 3 SAND, mest mellem, svagt gruset, lys gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand" Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 glg gl 5 46 Gruskastning 1,2-2,2mm Filter (i1) 0,5mm ql 6 SAND, mellem-groft, svagt gruset, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" 11 SAND, mest mellem, svagt gruset, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" 12 LER, stærkt siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) Prøve gemt 18 LER, siltet, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) Prøve gemt 23 LER, siltet, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) Prøve gemt 28 LER, ret fedt, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) Prøve gemt 32 LER, ret fedt, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandsler) Prøve gemt 36 SAND, mest fint, klumper af ler, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig (interglacial, interstadial saltvandssand) 41 SAND, mest mellem, svagt siltet, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand" 42 LER, sandet, gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler" 43 LER, sandet, gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler" 46 SAND, mest mellem, brungrå, svagt kalkholdig, "smeltevandssand" 50 SAND, mest mellem, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" ma r 10 ig glg gl SAND, mest mellem, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand" Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, 60litho-, biostratigrafi) LER, sandet, svagt gruset, mørk olivengrå, kalkholdig, "moræneler" meter ut 0-0,15 terrigen - postglacial 0,15-12 glacigen - glacial marin - interglacial glacigen - glacial Figur T Geologisk beskrivelse af boringen Darum 3 (DGU arkivnr ) 56

57 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse BORERAPPORT Udskrevet 15/ Side 1 DGU arkivnr : Borested : Krogsgård, Kildevej Helsinge GRUMO (Filter 14 se ) Kommune : Helsinge Amt : Frederiksborg Boringsdato : 8/ Boringsdybde : 30,5 meter Terrænkote : 18,3 meter o DNN Brøndborer : Vand-Schmidt, Christiansfeld MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Redox1 Prøver - modtaget : 30/ beskrevet : - antal gemt : 0 antal : 36 Formål : Undersøg/videnskab Anvendelse : Boremetode : Tørboring/slagboring Kortblad : 1514 IVSØ UTM-zone : 32 UTM-koord : , Datum : ED50 Koordinatkilde : Brøndborer Koordinatmetode : KMS digitale kort Notater : Filter 14 defekt, oprettet ny boring DGUnr for nyt filter 14 ø313 meter ut 1 Lerspærre ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 l l 0 (ler) 1 (ler) 5 Gruskastning 1-1,5mm 8,5 Lerspærre Gruskastning 1-1,5mm Lerspærre 9,5 10,36 Filter (i15) 10,46 11,37 Filter (i14) 11,47 11,6 Lerspærre 12,3 Gruskastning 1-1,5mm 12,38 Filter (i13) 12,48 13,39 Filter (i12) 13,49 13,9 Lerspærre 14 Gruskastning 1-1,5mm 14,39 Filter (i11) 14,49 15,4 Filter (i10) 15,5 s s s s s s s s s 2,6 (sand) 3 (sand) 4,3 (sand) 5 (sand) 6 (sand) 7 (sand) 8 (sand) 9 (sand) 10 (sand) 10,5 (sand) 11 (ler) 11,6 (sand) 11,7 (sand) 12 (sand) 13 (sand) 14 (sand) 14,2 (sand) 14,7 (sand) 15 (sand) Figur U Geologisk beskrivelse af boringen ved Vejby, Fredriksborg Amt (DGU arkivnr ) 57

58 58

59 Bilag 2 Grundvandets kemiske sammensætning Samtidig med at der blev udtaget vandprøver til mikrobielle undersøgelser blev der udtaget vandprøver til analyse af grundvandets hovedbestanddele Resultaterne af disse analyser findes i dette bilag, tabel 1-7, hvor også øvrige analyseresultater fra boringerne er inkluderet for at illustrerer i hvor høj grad de i projektet anvendte grundvandsprøver er sammenlignelige og karakteristiske for de filtre de er indsamlet fra Resultaterne for de vandprøver som er indsamlet og anvendt i projektet er mærket med GEUS mens øvrige analyseresultater hentet fra Jupiter databasen er markeret med et årstal Fanø Vandværk Vandprøverne fra Fanø er udtaget i nogenlunde ens dybder, fra 6 meter lange filtre, tabel 1 og 2 Den geologiske beskrivelse viser at filtersætningen i boringerne Fanø 1-8 er foretaget i postglacial saltvandssand mens den i Fanø 9 og Fanø 10 er foretaget i smeltevandssand Eksisterende analyseresultaterne fra boringerne viser en generel god overensstemmelse mellem de i projektet opnåede resultater og de resultater, der er opnået i forbindelse med tidligere analyser af vand fra de samme boringer Resultaterne viser, at ledningsevnen typisk er under 40 ms/m i Fanø 1, mens den for de øvrige boringer variere mellem 40 og 45 ms/m ph-værdien varierer typisk mellem 75 og 77 Alkaliniteten er bestemt til mellem 2 mækv/l og 2,5 mækv/l i vandprøver fra boringerne Fanø 1-8, der er filtersat i saltvandssand, mens alkaliniteten i boringerne Fanø 9 og Fanø 10, der er filtersat i smeltevandssand er lidt højere, mækv/l Indholdet af NVOC er under 4,0 mg/l i både Fanø 1 og Fanø 2 men stiger til mellem 4 og 45 i boringerne Fanø 3-8 hvorefter indholdet atter stiger i Fanø 9 og Fanø 10 Her har indholdet af NVOC gennem perioden været svagt stigende, fra 5,2 mg/l til nu 5,5 mg/l Indholdet af methan variere en del men fremstår lidt lavere i Fanø 1 og Fanø 2 (under ca 0,5 mg/l) end i de øvrige boringer med indhold på omkring 1,5 mg/l En del af den viste variation i mængden af ammonium kan tilskrives variation over tid samt antagelig også måletekniske forhold Vandet fremstår nitratfrit i samtlige boringer Indholdet af ammonium er typisk under 1 mg/l i Fanø 1 og Fanø 2, mens indholdet af ammonium er mellem 1 og 1,5 mg/l i de resterende boringer Indholdet af sulfat synes generelt aftagende fra Fanø 1 til Fanø 10, hvor koncentrationen i en periode har været under 1 mg/l Oplysningerne fra hver enkelt boring viser desuden, at der knyttet til denne generelle tendens er sket et fald i indholdet af sulfat 59

60 over tid for Fanø 1-4 og Fanø 7-9, hvorimod koncentrationerne ved Fanø 6 og Fanø 10 er stigende og for Fanø 5 fremstår stort set konstant Indholdet af chlorid variere typisk mellem 50 og 60 mg/l Indholdet af calcium er mellem 40 og 50 mg/l og indholdet af magnesium er typisk mellem 4 og 5 mg/l, mens indholdet af natrium er omkring 30 mg/l og indholdet af kalium typisk er under 2,5 mg/l Indholdet af jern varierer almindeligvis mellem 1,2 og 1,6 mg/l i boringerne Fanø 1-8, hvorefter koncentrationen stiger til omkring 3 mg/l i Fanø 9 og yderligere til omkring 4,5 mg/l i grundvand fra Fanø 10 Koncentrationen af mangan er forholdsvis konstant i de undersøgte boringer og varierer mellem 0,20 mg/l og 0,25 mg/l Oksby-Ho Vandværk Undersøgelsesboringerne ved Oksby-Ho vandværk er filtersat i kalkrige smeltevandssandaflejringer og dækker intervallet fra meter under terræn, tabel 3 Ledningsevnen i vandprøver fra boringerne Ho 1-3 ligger på omkring 45 ms/m ph-værdien er målt til mellem 7,5 og 7,7 i vandet fra Ho 1, mens phværdien er lidt lavere i Ho 2 og Ho 3 hvor den ligger på omkring 7,3 Alkaliniteten er stort set konstant og er bestemt til ca2,9 mækv/l i vandprøver fra alle tre undersøgelsesboringer Indholdet af NVOC er over det tilladte indhold på 4 mg/l i vandprøverne i alle tre boringer og varierer mellem 4,7 og 4,8 i de vandprøver der er anvendt i nærværende undersøgelse Eksisterende analyseresultater viser desuden indhold af methan, mellem 2,1 og 3,6 mg/l Vandet fra undersøgelsesboringerne fremstår nitrat- og sulfatfrit, men indeholder omkring 1 mg/l ammonium Indholdet af chlorid er typisk omkring 55 mg/l i vandprøverne fra de undersøgte boringerne mens koncentrationen af chlorid er bestemt til mg/l i de af GEUS undersøgte prøver Årsagen til det lidt lavere indhold kendes ikke, men de laveret koncentrationer følges af lidt lavere indhold af natrium Indholdet af calcium er typisk mellem 45 mg/l og 50 mg/l mens indholdet af magnesium normalt varierer mellem 4,5 og 5,5 Indholdet af natrium i Ho 1 og Ho 2 er som nævnt lidt lavere i de prøver GEUS har indsamlet til undersøgelsen (20 mg/l) end de mg/l der normalt er målt i vandprøver fra disse boringer Koncentrationen af kalium er typisk mellem 3 og 3,5 mg/l De målte indholdet af jern er lavest i Ho 3 (2,2 mg/l) og stiger i Ho 1 til koncentrationer på 2,5 til 2,7 mg/l hvorefter indholdet stiger yderligere i Ho 2 til mellem 2,6 og 2,9 mg/l Koncentrationen af mangan varierer kun lidt i vand fra boringerne, og koncentrationen ligger typisk på omkring 0,3 mg/l 60 Boringer ved Astrup Undersøgelsesboringerne mellem Forum og Astrup er filtersat i smeltevandssand og dækker intervallet fra 92 til 117 meter, tabel 4

61 Vandet i de to boringer har en ledningsevne på mellem 24 og 28 ms/m phværdien er omkring 7,0 i Astrup 1 og en anelse lavere (6,8) i vand fra Astrup 2 Alkaliniteten er omkring 1,6 mækv/l i Astrup 1 og lidt lavere ved Astrup 2,(0,8-1,0 mækv/l) Indholdet af NVOC svinger typisk mellem 0,7 mg/l og 1,0 mg/l i Astrup 1 mens indholdet i vand fra Astrup 2 er målt til 0,3-0,8 mg/l Der foreligger kun få resultater for methan, som dog tyder tyder på at vandet i disse dybe ikke indeholder væsentlige mængder methan Vandet fra boringerne indeholder ikke eller kun meget lave koncentrationer af nitrat De lave koncentrationer af nitrat kan skyldes iltning af ammonium Således svarer de 0,57 mg/l nitrat i vandprøven, der blev indsamlet af GEUS, til et oprindeligt indhold af ammonium på 0,17 mg/l, hvilket er i overensstemmelse med det niveau for ammonium, der tidligere er målt i vandprøver fra de to boringer Vandet fra Astrup 1 indeholdt typisk mindre end 20 mg/l sulfat mens koncentrationen af sulfat i Astrup 2 var omkring 40 mg/l Koncentrationen af chlorid er tæt på 30 mg/l i begge boringer Indholdet af calcium er mg/ l i Astrup 1, hvor det i Astrup 2 er mg/l Indholdet af magnesium er omkring 3,0 mg/l i Astrup 1 og en anelse højere 3,5-3,9 mg/l i Astrup 2 Indholdet af natrium og kalium når nogenlunde samme niveau i de to boringer, med koncentrationer af natrium på mg/l og af kalium til 1,3-1,6 mg/l Koncentrationen af jern er meget høje i begge boringer, med henholdsvis mg/l i Astrup 1 og 19 mg/l i Astrup 2 Indholdet af mangan variere typisk mellem 0,3 og 0,4 mg/l i Astrup 1 og 0,6 i Astrup 2 Sekær kildeplads Undersøgelsesboringerne ved Sekær er filtersat i kalkholdig smeltevandssand i dybden meter under terræn ved Sekær 1 og i meter under terræn ved Sekær 2, tabel 5 Ledningsevnen er nogenlunde ens i begge boringer, med typiske værdier på ms/m ph-værdien er målt til cirka 7,9 i begge boringer, men alkaliniteten er bestemt til at være lidt højere i vand fra Sekær 1 (3,4 mækv/l) end ved Sekær 2 (2,8 mækv/l) Indholdet af NVOC er 1,1-1,4 mg/l i Sekær 1 og lidt lavere (0,4-0,9 mg/l) i Sekær 2 Nogle få analyseresultater viser at methan ikke kan forventes i disse dybe boringer Vandet i begge boringer fremstår nitratfrit men med typiske indhold af ammonium på 0,2-0,3 mg/l Indholdet af sulfat er omkring 10 mg/l ved Sekær 1 og omkring det halve (5,8-6,2 mg/l) ved Sekær 2 Indholdet af chlorid er mg/l i Sekær 1 mens det i Sekær 2 varierer mellem 33 og 49 mg/l Koncentrationen af calcium er nogenlunde ens i begge boringer (40-47 mg/l) Ligeledes indholdet af magnesium, natrium og kalium er stort set ens i de to boringer, med typiske koncentrationer af magnesium på 5-6,2 mg/l, af natrium mg/l og kalium 2,3-2,8 mg/l Indholdet af jern er 0,6-0,7 mg/l i Sekær 1 mens det i Sekær 2 er 0,3-0,4 61

62 mg/l Indholdet af mangan er ligeledes højere ved Sekær 1 (0,3 mg/l) end ved Sekær 2 (0,2 mg/l) Store Darum Vandværk Boringen Darum 1 er filtersat fra meter under terræn, i Arnum formationen, mens Darum 2 og Darum 3 er filtersat i henholdsvis meter og meter i kalkholdig smeltevandssand fra næstsidste istid, tabel 6 Ledningsevnen i Darum 1 er 45 ms/m mens ledningsevnen er målt til omkring 50 ms/m i vand fra Darum 2 og Darum 3 I alle tre boringer er phværdien bestemt til omkring 7,7 Alkaliniteten er bestemt til 4,8-4,9 mækv/l i Darum 1 og Darum 2 men fremstår lidt lavere, omkring 4,5 mækv/l i Darum 3 Indholdet af NVOC er tæt på 2 mg/l i alle tre boringer Der foreligger ingen oplysninger om metaninholdet i de tre undersøgte boringer Vandet fremstår nitrat- og sulfatfrit Koncentrationen af ammonium ligger mellem 1,1 mg/l og 1,8 mg/l i Darum 2 og Darum 3 Indholdet af ammonium kendes ikke for Darum 1 Koncentrationen af klorid er omkring 24 mg/l i alle tre boringer Desuden er indholdet af calcium, magnesium, natrium og kalium forholdsvis ens i de tre boringer, karakteriseret ved op mod på 50 mg/l calcium, 8-9 mg/l magnesium, omkring 40 mg/l natrium og 6 mg/l kalium Indholdet af jern er bestemt til omkring 2 mg/l og indholdet af mangan er tæt på 0,2 mg/l Vejby multifilterboring I boringen ved Vejby er der etableret 15 filterindtag fordelt omkring redoxfronten (Jensen, 2006) Hver filter har et 100 mm filterindtag og er monteret med en Montejus-pumpe Filtrene er placeret i sand, der baseret på oplysninger fra omkringliggende boringer består af smeltevandssand For at modvirke vertikal nedsivning langs udbygningen er boringen udbygget med lerspærre i udvalgte dybder Der er udtaget ni vandprøver fra multifilterboringen indenfor for intervallet 14,4 meter til 29,6 meter under terræn, tabel 7 Etableringen af filterboringen startede i august 2005 og derfor foreligger der pt ikke mange analyseresultater fra denne boring Til sammenligning med resultaterne for de i projektet undersøgte prøver, der blev udtaget den 13 juni 2006, er resultaterne for vandprøver udtaget i begyndelsen af september 2006 ligeledes vist Der er en rimelig god overensstemmelse for disse to prøveserier Ledningsevnen ligger på omkring 100 ms/m ph værdien ligger i alle dybder tæt på 7 Den højeste alkalinitet på 8,66 mækv/l er målt i vandprøven fra 15,40 meter under terræn mens alkaliniteten i andre undersøgte dybder varierer mellem 7,03 og 7,66 mækv/l 62 Indholdet af NVOC er målt til 3,7 mg/l i det øverste filter i 14,39 meter under terræn Koncentrationen af NVOC stiger herfra jævnt ned til 25,49 meter under terræn, hvor koncentrationen af NVOC er målt til 22 mg/l Herefter aftager koncentrationen atter og er målt til 14 mg/l i vandprøven fra 29,52

63 meter under terræn Senere analyser viser ingen tegn på methan i de udvalgte filtre Vandet i de to øverste filtre, 14,39 meter og 15,40 meter, indeholder henholdsvis 19 og 35 mg/l nitrat i de prøver der er anvendt i projektet Koncentrationen af nitrat i 15,40 meter er tilsyneladende på vej ned og er bestemt til 1,8 mg/l i september Vandet fra de dybere filtre fremstår nitratfrit Vandprøven fra 14,39 har et betydeligt indhold af ammonium (7,8 mg/l) hvorefter koncentrationen aftager betydeligt for de vandprøver der er udtaget fra filtrene i 15,40 meter og ned til 19,44 meter (0,93 mg/l) I vandprøver, der er udtaget dybere nede stiger koncentrationen af ammonium atter og når i 25,52 meter op på omkring 2 mg/l Koncentrationen af sulfat er omkring 75 mg/l i de to øverste filtre, hvorefter koncentrationen stiger til omkring 150 mg/l i vandprøver udtaget indenfor intervallet 16,41 meter til 21,46 meter under terræn Fra 2549 meter under terræn og ned til 29,52 meter under terræn aftager koncentrationen fra ca 60 mg/l til 27 mg/l Indholdet af chlorid er målt til 94 mg/l i vand fra det øverste filter, hvorefter koncentrationen falder til 39 mg/l i vandprøven fra 15,40 meter Herefter stiger koncentrationen til omkring 60 mg/l i vandprøver udtaget i intervallet 16,41 meter til 21,46 meter under terræn, hvorefter koncentrationen atter stiger til mellem 75 og 90 mg/l Koncentrationen af calcium variere mellem 139 og 190 mg/l, mens koncentrationen af magnesium typisk varierer mellem 14 mg/l og 19 mg/l og for begge disse parametre synes der ikke at ske nogen markante ændringer med dybden Indholdet af natrium er markant højere i vandprøven fra 14,39 meter under terræn (75 mg/l) end i de øvrige vandprøver, hvor koncentrationen varierer mellem 28 og 47 mg/l Koncentrationen af kalium varierer mellem 2,4 og 5,9 mg/l Indholdet af jern er forholdsvis lavt (>1,1 mg/l) i de 4 øverste filtre fra 14,39 meter og ned til 17,42 meter under terræn Herefter stiger koncentrationen markant for de næste tre vandprøver og når op på 14,8 mg/l i vandprøven der er udtaget i 25,49 meter under terræn Dybere nede aftager koncentrationen af jern til 4,66 mg/l i 27,50 meter for atter at stige til 16,8 mg/l i prøven fra 29,52 meter Koncentrationen af jern i vandprøven fra 29,52 meter faldt markant ved den efterfølgende prøvetagning i september, hvor den blev målt til 1,2 mg/l Senere analyser af vandprøver fra dette filter må vise om der er tale om et reelt fald eller en analysefejl Et analyseresultat fra februar 2006 (data ikke vist) viste således et indhold på 20,0 mg/l For de øvrige vandprøver var der en god overensstemmelse i de målte jernkoncentrationer Koncentrationen af mangan i de vandprøver, der blev anvendt i projektet varierede mellem 0,4 og 1,19 mg/l 63

64 64

65 Tabel 1 Grundvandets sammensætning i boringerne Fanø 1 (DGU arkivnr ), Fanø 2 (DGU arkivnr ), Fanø 3 (DGU arkivnr ), Fanø 4 (DGU arkivnr ) og Fanø 5 (DGU arkivnr ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote Dybde m oh M Fanø 1 7, Fanø 2 7, Fanø 3 7,5 22,5-28,5 Fanø 4 7, År Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC Metan Nitrat Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) Calcium Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) ms/m mækv/ mg/l l ,67 2,07 3,2 nd 1 0,61 9,8 47 nd 41 3,6 27 1,9 1,6 0, ,55 2,00 nd 0,27 <0,1 0,66 8,8 51 nd 41 3,8 29 2,1 1,5 0, ,60 2,05 3,4 0,35 0,19 0, nd 38 3,4 28 2,0 1,2 0,23 GEUS 40 nd 2,07 3,4 nd <0,0 5 nd 6,4 57 0, ,6 28 2,0 1,4 0,27 GEUS 39 7,37 1,99 3,5 nd <0,0 5 nd 7,5 55 0, ,6 27 1,9 1,4 0, ,69 2,27 3,6 nd 1,1 0,74 7,3 55 nd 44 4,2 31 2,2 1,6 0, ,56 2,30 4,0 0,55 <0,1 0,78 6,0 62 nd 44 4,2 33 2,2 1,6 0, ,70 2,33 3,8 0,35 0,34 nd 5,9 64 nd 46 4,4 35 2,2 1,6 0,21 GEUS 48 nd 2,42 3,9 nd <0,0 5 nd 5,0 69 0, ,4 37 2,5 1,8 0, ,71 2,40 3,9 nd 1,3 1,5 9,0 53 nd 45 5,1 29 3,0 1,3 0, ,61 2,37 4,0 2,0 <0,1 1,4 8,0 56 nd 46 5,0 31 2,9 1,2 0, ,60 2,44 3,5 1,0 <0,1 1,5 6,6 58 nd 47 5,2 31 3,2 1,4 0,21 GEUS 44 nd 2,47 4,0 nd <0,1 nd 4,6 56 0, ,9 29 2,9 1,2 0,21 GEUS 44 nd 2,43 4,4 nd <0,0 5 nd 5,4 58 0, ,8 32 2,9 1,2 0, ,77 2,53 4,0 nd <0,1 1,4 5,7 50 nd 46 4,4 29 2,4 1,2 0, ,63 2,64 4,6 2,0 0,11 1,4 4,7 57 nd 51 4,8 32 2,5 1,3 nd Mangan

66 Fanø 5 7, ,70 nd 4,3 1,1 <0,1 1,5 3,2 60 nd 52 4,9 31 2,7 1,5 0,22 GEUS 47 nd 2,82 4,8 nd <0,0 5 nd 1,5 59 0, ,8 30 2,5 1,4 0, ,56 2,56 4,2 2,27 <0,1 1,3 8,3 52 nd 47 3,6 32 2,2 1,3 0, ,69 2,21 3,8 0,9 <0,1 1,1 8,0 49 nd 45 3,4 29 2,1 1,1 0,19 GEUS 43 nd 2,45 4,1 nd <0,0 5 nd 8,4 54 0, ,7 29 2,3 1,3 0,19 Tabel 2 Grundvandets sammensætning i boringerne Fanø 6 (DGU arkivnr ), Fanø 7 (DGU arkivnr ), Fanø 8 (DGU arkivnr ), Fanø 9 (DGU arkivnr ) og Fanø 10 (DGU arkivnr ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote Dybde m oh m Fanø 6 7, Fanø Fanø 8 5,5 22,5-28,5 Fanø År Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC Metan Nitrat Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) Calcium Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) ms/m mækv/ mg/l l ,6 2,38 4,0 2,1 <0,1 1,3 7,7 50 nd 44 3,5 31 2,2 1,0 0, ,6 2,27 4,0 1,9 <0,1 1,3 8,3 55 nd 44 3,5 30 2,2 1,0 0, ,5 2,21 3,3 nd <0,1 1,3 9,7 56 nd 45 3,5 31 2,1 1,0 0,21 GEUS 44 nd nd 3,9 nd <0,1 nd , ,5 31 2,3 1,1 0, ,59 2,35 4,0 nd <0,1 1, nd 45 4,0 35 2,5 1,6 0, ,51 2,27 4,5 1,3 <0,1 1, nd 45 4,0 35 2,4 1,8 0, ,70 2,30 4,0 0,73 0,19 1,1 9,1 64 nd 42 3,7 35 2,3 1,5 0,18 GEUS 46 nd 2,40 4,7 nd <0,1 nd 6,5 62 0, ,8 34 2,5 1,9 0, ,56 2,41 4,2 1,2 <0,1 1,1 5,6 57 nd 47 4,1 32 2,4 1,6 0, ,60 2,38 4,5 1,2 <0,1 nd 6,0 57 nd 46 3,8 34 2,2 1,5 0,29 GEUS 43 nd 2,44 4,3 nd <0,1 nd 3,7 57 0, ,7 30 2,3 1,5 0, ,48 2,51 4,5 1,4 <0,1 1,3 1,8 52 nd 47 4,1 30 2,3 2,9 0, ,47 2,62 4,8 1,3 <0,1 1,2 1,5 55 nd 48 4,1 32 2,4 3,2 0,26 Mangan

67 Fanø 10 4, GEUS 43 nd 2,68 4,6 nd <0,1 nd 0,8 53 0, ,9 30 2,4 3,0 0, ,46 2,65 5,2 1,4 <0,1 1,4 <1 52 nd 47 4,4 30 2,6 3,9 0, ,46 2,79 5,3 1,2 <0,1 1,2 <1 53 nd 49 4,3 32 2,6 4,1 0,27 GEUS 45 7,25 2,78 5,5 nd <0,1 nd <0, ,2 32 2,7 4,6 0,28

68 68 Tabel 3 Grundvandets sammensætning i boringerne Ho 1 (DGU arkivnr 12057), Ho 2 (DGU arkivnr 12064) og Ho 3 (DGU arkivnr ) ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote m oh Dybde m Ho ,2-57, Ho , Ho Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC Metan Nitrat Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) Calcium Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) År ms/m mækv/ mg/l l ,54 2,95 4,4 2,8 <1 1,04 <1 57 nd 49 5,6 35 3,4 2,5 0, ,60 2,89 4,1 2,1 <0,1 1,20 <1 53 nd 51 4,9 31 3,2 2,7 0,29 GEUS 48 7,70 3,01 4,7 nd <0,1 nd <1 60 0, ,1 39 3,6 2,5 0, ,51 2,95 4,2 3,6 <1 1,06 <1 47 nd 48 4,9 28 2,8 2,6 0, ,34 2,95 4,4 2,8 <1 1,15 <1 53 nd 51 4,8 31 3,0 2,7 0, ,40 2,93 4,4 2,1 <0,1 1,20 <1 51 nd 56 4,9 31 3,2 2,9 0,29 GEUS 38 7,33 2,80 4,8 nd <0,1 nd <1 36 0, ,5 19 2,0 2,9 0, ,17 2,79 5,0 2,7 <1 0,89 <1 51 nd 47 5,2 30 3,3 2,2 0, ,60 2,89 4,2 nd <0,1 0,94 <1 52 nd 47 5,1 30 3,5 2,2 0,26 GEUS 40 7,30 2,90 4,7 nd <0,1 nd <1 38 0, ,5 20 3,2 2,2 0,32 Mangan

69 69 Tabel 4 Grundvandets sammensætning i boringerne Astrup 1 (DGU arkivnr ) og Astrup 2 (DGU arkivnr ) ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote Dybde m oh m Astrup Ástrup Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC Metan Nitrat Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) Calcium Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) År ms/m mækv/ mg/l l ,86 1,59 1,0 nd <0,1 0, nd 26 3,0 18 1,3 15 0, , ,0 nd <0,1 0, nd 25 2,9 18 1,3 15 0, ,00 1,25 0,7 nd 0,19 0, nd 26 3,0 17 1,3 13 0, ,90 1,43 0,4 <0,1 <0,1 0, nd 26 3,0 17 1,4 14 0,28 GEUS 24 nd 1,65 0,7 nd <0,1 nd , ,9 11 1,4 15 0, ,90 0,88 0,3 nd <0,1 0, nd 16 3,9 20 1,5 19 0, ,80 0,83 0,4 <0,1 0,11 0, nd 17 3,8 19 1,6 19 0,58 GEUS 24 nd 1,02 0,8 nd 0,57 nd , ,5 16 1,5 19 0,60 Mangan

70 70 Tabel 5 Grundvandets sammensætning i boringerne Sekær 1 (DGU arkivnr ) og Sekær 2 (DGU arkivnr ) ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote Dybde m oh m Sekær 1 39, Sekær 2 40, Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC Metan Nitrat Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) Calcium Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) År ms/m mækv/ mg/l l ,70 3,46 1,1 nd <0,1 0,24 9,4 18 nd 47 5,4 28 2,6 0,6 0, ,90 3,39 1,1 <0,1 <0,1 0, nd 46 5,5 29 2,6 0,7 0,35 GEUS 34 6,93 3,40 1,4 nd <0,1 nd , ,0 31 2,8 0,7 0, ,91 2,79 0,6 <0,1 <0,1 0,26 5,8 36 nd 45 6,0 28 2,3 0,3 0, ,95 2,79 0,6 <0,1 <0,1 0,27 6,2 33 nd 42 6,0 27 2,3 0,3 0, ,00 2,75 0,4 nd <0,1 0,26 5,8 33 nd 41 5,7 28 2,3 0,3 nd GEUS 44 7,33 2,83 0,9 nd <0,1 nd 6,0 49 0, ,2 28 2,5 0,4 0,24 Mangan

71 71 Tabel 6 Grundvandets sammensætning i boringerne Darum 1 (DGU arkivnr ), Darum 2 (DGU arkiv nr ) og Darum 3 (DGU arkivnr ) ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote m oh Dybde m Darum Darum Darum 3 7, Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC Metan Nitrat Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) Calcium Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) År ms/m mækv/ l Mg/l GEUS ,75 1,8 nd <0,0 5 nd <1 23 0, ,1 46 6,5 1,4 0, ,70 4,77 2,3 nd <2 1,48 <5 25 nd 51 9,8 44 6,4 1,8 0, ,50 4,75 1,2 nd <0,5 1,80 <1 23 nd 45 9,3 42 5,9 nd nd GEUS 38 7,59 4,92 1,4 nd <0,0 5 nd <1 24 0, ,1 40 6,0 1,9 0, ,60 4,57 1,8 nd <1 1,66 <1 24 nd 51 8,4 39 6,1 2,1 0, ,70 4,43 2,3 nd <0,5 1,10 <1 23 nd 47 8,6 39 6,1 2,0 0,14 GEUS 49 7,58 4,54 1,6 nd <0,0 5 nd <1 22 0, ,2 37 5,9 2,0 0,19 Mangan

72 72 Tabel 7 Grundvandets sammensætning i boringen ved Vejby (DGU arkivnr ) Forkortelsen nd er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter DGU arkiv nr Lokalitet Kote Dybde m oh M Vejby1 18,3 29,52-29,62 Vejby2 27,50-27,60 Vejby3 25,49-25,59 Vejby5 21,46-21,56 Vejby6 19,44-19,54 Vejby8 17,42-17,52 År Ledningsevne ph Alkalinitet NVOC ms/m mækv/l mg/l GEUS 93 7,03 7,37 14 nd 0,3 2, nd ,24 nd 13 <0,1 0,02 1, nd GEUS 98 6,63 7,03 19 nd 0,2 1, nd ,11 nd 17 <0,1 0,03 1, nd GEUS 101 6,74 7,34 22 nd 0,2 1, nd ,09 nd 21 <0,1 0,01 1, nd GEUS 108 6,74 7,51 14 nd 0,3 1, nd ,01 nd 16 <0,1 0,02 1, nd GEUS 110 6,65 7,66 12 nd 0,3 1, nd ,00 nd 14 <0,1 0,03 0, nd GEUS 114 6,81 7,57 8,7 nd 0,2 0, nd Metan ,05 nd 9,4 <0,1 Nitrat <0,0 1 Ammonium Sulfat Klorid Fosfat (PO 4 3-) 0, nd Calcium 13 9 nd 15 0 nd 16 1 nd 18 1 nd 19 0 nd 18 4 nd Magnesium Natrium Kalium Jern (<0,45 µm) Mangan ,9 16,8 0,59 nd nd 5,1 1,3 0, ,8 4,66 0,70 nd nd 4,0 4,2 0, ,3 14,8 0,64 nd nd 5,3 12 0, ,9 10,3 0,67 nd nd 4,7 8,3 0, ,2 9,4 0,60 nd nd 4,2 7,7 0, ,7 0,40 1,19 nd nd 4,0 1,1 1,1

73 73 Vejby9 16,41-16,51 Vejby10 15,40-15,50 Vejby GEUS 110 6,74 7,48 8,0 nd 0,3 0, nd <0, ,98 nd 7,6 <0,1 0, nd 1 GEUS 94 6,90 8,66 5,0 nd 35 0, nd ,11 nd 2,5 <0,1 1,8 0, nd GEUS 113 6,91 7,61 3,7 nd 19 7, nd ,23 nd 1,9 <0,1 16,5 4, nd 17 6 nd 15 6 nd 14 1 nd ,6 0,13 0,75 nd nd 3,0 0,47 0, ,4 0,16 0,62 nd nd 1,8 0,21 0, ,6 1,10 0,40 nd nd 3,0 0,03 0,37

74 74

75 Bilag 3 Udviklinger i kimtal (CFU) over tid 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81