Bilag 2. Høringssvar. Spildevandsplan

Transkript

1 Miljøudvalget Sag nr. 58, bilag 2 Bilag 2 Høringssvar Spildevandsplan

2 Indhold Læsevejledning... 3 Svend Hilskov... 4 Lokal Agenda... 6 Jens Stockmarr...16 DN...19 Nydam Søejerlaug...22 DOF

3 Læsevejledning Nærværende bilag består af 6 høringssvar til Spildevandsplan fra den offentlige høringsperiode Høringssvarene i bilaget er sat op, så hvert enkelt høringssvar gennemgås enkeltvis med den tekst, der har været i høringssvarene. Under spørgsmålene til høringssvarene er forvaltningens svar skrevet. Svarene er inddelt i to farver, alt efter om spørgsmålet giver anledning til ændring i Spildevandsplanen eller ikke gør. Svar, der giver anledning til ændring, er markeret med grønt. Af tabellen i bilag 3 fremgår den tilføjede eller rettede tekst med side og afsnit. Svar, der enten ikke foreslås indarbejdet eller ikke giver anledning til ændring, er markeret med blåt. 3

4 Svend Hilskov Til Forsyningsafdelingen Vedr.: Ny spildevandsplan. Jeg ser med interesse, at man i spildevandsplanen inkluderer kloakseparering. Så vidt jeg kan se, så er det omtalt to steder: på side 47: hvor det anføres, for at sikre en optimal afledning af regnvand, skal der i løbet af de kommende 50 år arbejdes på at separatkloakere vejvandet i hele kommunen. Kommunens afløbssystem udbygges til et tostrenget system, hvor husspildevand og regnvand fra vejarealer adskilles... Regnvandsledningerne vil blive dimensioneret, så der er mulighed for, at flere og flere ejendomme løbende kan tilkoble deres regnvand fra matriklen til regnvandssystemet. Og på side 74: I forbindelse med ombygning og nybyggeri skal afløbssystemet på privat grund separatkloakeres. Regnvandet skal så vidt muligt ledes direkte til recipient eller tilsluttes ledningssystemet. 1. Hvad betyder skal der arbejdes på? Er det overflademanifestation uden reelt betydningsindhold, eller har man konkrete ideer/planer, måske endog tidsplaner? Svar: Med teksten skal der arbejdes på menes en tilkendegivelse af, at hvor det muligt og hensigtsmæssigt skal vejvand i kommunen skal være separatkloakeret inden for 50 år. 2. Jeg vil gerne have information om, hvordan og hvorledes man arbejder mod dette langsigtede mål, hvilke tidsrammer, hvilke økonomiske rammer etc. arbejder man med? Svar: Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet konkrete rammer for, hvordan dette mål nås. 3. Jeg vil ligeledes gerne have information om, hvorvidt der er udarbejdet estimater over, hvor store mængder regnvand, der udledes pr.år til renseanlæg med deraf følgende udgifter? Svar: Nej, der er ikke udarbejdet estimater, da det ikke er relevant. Nordvand betaler for rensning af den vandmængde, som afregnes via vandmåler hos kunderne. Nordvand betaler ikke for det regnvand, som ledes til renseanlægget. 4. Har man opstillet scenarier over, hvordan en sparet vandafledningsafgift (som jo eventuelt stiger gevaldigt) kan dække eengangsudgifterne til etablering af kloaksepareringssystemet? Svar: Nej, det er der ikke. Borgerne betaler ikke for afledning af regnvand i dag ligesom Nordvand ikke betaler for regnvand til renseanlæg. Nordvand lånefinansierer til etablering af 4

5 separat regnvandssystem, som til alle andre investeringer i udbygning og renovering af afløbssystemet. 5. Hvilken tidsramme for afledning fra private matrikler arbejder man med, og hvilke financieringsmodeller forestiller man sig? Svar: I kommunestrategien er beskrevet, at det er Gladsaxe Kommunes mål, at der i 2014 er 1000 husstande, der håndterer regnvand på egen grund. Al afløbsarbejde på privat grund skal borgerne selv finansiere. Vælger borgeren at håndtere regnvand på egen grund, helt eller delvis, er der mulighed for at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvand til kloaksystemet. Dette er et engangsbeløb, som maksimalt er kr. Med venlig hilsen Sven Hilskov 5

6 Lokal Agenda Høringssvar ang. Spildevandsplan for Generelle kommentarer I foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe glæder vi os over, at der i spildevandsplanen er fokus på separatkloakering, så regnvand kan ledes til kommunens søer, vådområder og vandløb uden at være forurenet. Det er dog ærgerligt, at der skal gå så lang tid som 50 år før, at hele kommunen er separatkloakeret. Overordnet set mener vi, at den omfattende statusdel i planen giver et fint overblik med mange detaljer. Dog mangler der en beskrivelse af kloaksystemet, som i Spildevandsplanen fra 2006 (afsnit 4.6.1, Tabel 4.9 og Figur 4.10). Selve plandelen udgør dog en ret beskeden del af den samlede Spildevandsplan (side 47 til 56), og kunne med fordel være mere detaljeret og placeret først. Det er godt at se, at kommunen vil arbejde med at få brugt regnvand i bybilledet, og at der skal foretages lokal rensning af vand fra veje o.a. befæstede områder. Plandelen udstikker desværre ingen retningslinjer for, hvordan regnvand skal bruges i bybilledet eller hvordan kommunen vil tage hul på dette spændende område. Der efterlyses derfor en plan herfor. Svar: Det er korrekt, at der i spildevandsplanens plandel ikke er beskrevet, hvordan vi indtænker regnvand i bybilledet. Dette vil heller ikke komme til at fremgå i denne spildevandsplan. Vi er ved at opstarte udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan for regnvand i Gladsaxe Kommune. I den sammenhæng vil der blive taget hul på at afklare muligheder for, hvordan regnvand kan indtænkes i bybilledet. Vi er opmærksomme på, at det er meget dyre infrastrukturelle elementer, der er i spil, og at de samlede fremtidige investeringskrav er meget store, men alligevel synes vi, at det burde være en ambition helt at undgå "aflastninger" fra fællekloakeringssystemer til især Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Nydam, deres dyreliv og rekreative anvendelse taget i betragtning. Dette uanset om krav til vandplaner og Regionplaner er overholdt med de mindre restriktive tiltag, der beskrives i denne plan. Svar: Hvis overløb til de ovennævnte vandområder lukkes helt har det store konsekvenser for opstuvninger opstrøms i afløbssystemet med mindre der investeres ekstremt meget, hvilket både teknisk og økonomisk er urealistisk. I spildevandsplan 2011 er der fokus på de overløb, som ikke overholder regionsplanens/vandplanens krav. Spildevandsplanen bør derfor tilføjes et afsnit om, hvad konsekvenserne af at stoppe sådanne aflastninger fuldstændigt vil være. Og herunder kan der indgå et estimat over omkostninger ved bortledning via veje m.m. og kloaknettet. Herved kan vi se, om prisen er en reel forhindring, eller om kommunen sætter målsætningen efter, at det er nok at overholde de statslige krav. 6

7 Svar: Dette er et svært gennemførligt scenarie, idet der altid kan komme en regn, som er kraftigere end det afløbssystemet er dimensioneret til og som dermed vil forårsage overløb og oversvømmelser. Scenariet kan derfor ikke økonomisk estimeres. Sidstnævnte kan også ses i forhold til, at de vandplaner, som spildevandsplanen læner sig op ad, desværre er fastsat så uambitiøse i Danmark, at håndteringen er blevet indklaget for EU. Gladsaxe Kommunes vandløb løber væk fra kommunen. Herved modtager Gladsaxe Kommunes vandløb ikke forurenet vand fra andre kommuners overløb eller aflastninger. Når Gladsaxe Kommunes vandløb således ligger først på vejen mod fjorde og hav, har vi i kommunen en stor forpligtelse overfor de andre kommuner, som vores vand skal løbe igennem. Vi bør ikke forurene vandløb i andre kommuner. Forsinkelsesbassiner bør således primært bruges til at opbevare regnvand til rensning, inden det ledes ud i søer og vandløb, og ikke for at kunne lede det til spildevandsrensning. Men hvis forsinkelsesbassiners kapacitet overskrides, skal det overskydende vand ledes til rensningsanlæg, da det jo ikke er renset, og ikke ledes til vandløb og søer. Svar: Forsinkelsesbassinerne er en del af afløbssystemet og opmagasinerer spildevand oplandet med regnvand, når det regner så kraftigt, at ledningssystemet ikke kan rumme vandet mere. Vandet fra bassinerne bliver efterfølgende ledt tilbage til afløbssystemet og sendt til renseanlægget. I tilfælde af meget kraftige regn, kan der ske overløb fra bassinerne til et vandområde. Miljøscreening/miljøvurdering Den udarbejdede miljøscreening, der er omtalt i afsnit 2.2. i Forslag til Spildevandsplan burde have været en integreret del af forslaget, evt. som et bilag. Når det vurderes, at en miljøvurdering ikke er nødvendig, er det som følge af screeningens resultat, der viser at der næppe er noget, der ved planens gennemførelse vil forværre miljøbelastningerne væsentligt. Derimod vil planen mindske belastninger. Denne afbalancering er overordnet set forståelig, men der bør indtænkes, at sjældne enkeltstående hændelser kan have meget voldsomme konsekvenser fx meget voldsomme regnhændelser, som fører til blanding af spildevand og overfladevand, der udledes til vandområderne i kommunen eller videre i nabokommuner. Sådanne hændelser bør så vidt muligt forhindres. Mere konkret er dette berørt i punkterne om habitat-områder og Spredningskorridorer, hvor begrundelserne for ikke at gennemføre mere detaljerede konsekvensvurderinger ikke er konsistente. Hvad skal der forstås ved indirekte omkring habitatområder, og hvordan kan usikker effekt vurderes som neutral? Der er også nogle enkelte punkter i screeningen, som der kan stilles spørgsmål til. Det gælder fx forsøg med central nedsivning omkring Gedvad dvs. om Etablering af regnvandsledninger til vejvand til central nedsivning i området lige opstrøms for Gedvadsbassinet (Miljøscreeningen kapitel 2.3) i sig selv bør miljøvurderes. Dette projekt ser ikke ud til at have fået en selvstændig vurdering i miljøscreeningen, f.eks. nævnes den ikke i afsnit 4. Vand, som kun omtaler overfladevand, udledning af spildevand og grundvandsforhold, men altså ikke nedsivning af regnvand. Det bør derfor indføjes i spildevandsplanen, at de enkelte anlægsprojekter omkring forbedringer i kommunens spildevandshåndtering skal miljøvurderes i detaljer, når de 7

8 planlægges konkret. Miljøscreeningen betyder ikke, at der ikke i fremtiden kan være behov for sådanne mere konkrete vurderinger. Svar: Gladsaxe Kommune har foretaget en screening af Spildevandsplan 2011 jævnfør Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). Dette resulterede i, at der ikke blev stillet krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Projekter affødt af Spildevandsplan 2011 vil blive anmeldt efter bilag 3 i Bekendtgørelse om vurdering af offentlige og private anlægs virkning på miljøet (BEK 1510 af 15/12/2010) med hensyn til anlæggets indvirkning på miljøet. Spildevandsplanen nævner ikke produktion af methan under anaerobe forhold i vandområderne og frigivelse af methanen ved aerobe forhold, som følge af skift i vandstand og vandføring. Denne problemstilling bør nævnes i planen, og det bør estimeres, hvorvidt dette er et problem i nogle af vandområderne i Gladsaxe Kommune set i lyset af det politiske fokus på klima og udledning af drivhusgasser. Methan er en meget kraftig drivhusgas. Denne problemstilling burde også fremgå af miljøscreeningen. Svar: Det er rigtigt, at, methan er en kraftig drivhusgas, som bør begrænses. Planen lægger dog ikke op til, at der skal ske kraftige skift i vandstanden i nogle vandområder. Når der planlægges enkeltprojekter i forbindelse med nye eller ændret udledning til vandområder, må dette nærmere vurderes. Specifikke kommentarer Side 3, Forord Til visionen omkring at det separatkloakerede regnvand ledes til søer, vådområder og vandløb, hvor det er muligt, vil vi anbefale at der tilføjes at regnvandet renses inden det ledes til vandområderne. Spildevandsplanen kunne med fordel angive forskellige muligheder for rensningssystemer, samt en plan for hvordan og hvornår der skal tages stilling til rensning af regnvand inden udledning til vandområder. I Ørestaden findes f.eks. et rensningssystem til rensning af vejvand, og med en filtertype med meget lang levetid. Svar: Dette vil blive reguleret af de krav, kommunen stiller til regnvandsudledningens kvalitet. Side 9, Resume I den første af kommunens overordnede mål for håndtering af spildevand nævnes at spildevandet skal transporteres bort, så det sker sikkert og. Det er dog uklart, hvad der menes med sikkert er det sikkerhed for mennesker set i forhold til helbred? eller er det sikkerhed for at spildevandet ikke havner uhensigtsmæssige steder, bl.a. i vandområder? eller er det en kombination? Svar: Det er en kombination. 8

9 I det tredje af kommunens mål, burde Udledningen af opblandet regn- og spildevand skal mindskes mest muligt ændres til Udledningen af opblandet regn- og spildevand skal helt undgås. Svar: Der er ikke muligt at dimensionere et afløbssystem til, at der aldrig vil ske udledning til vandområder. Derfor fastsætter regionplaner/vandplaner krav til antal overløb, for at beskytte og/eller forbedre vandområdets kvalitet. Under emnet håndtering af ekstreme regnhændelser, står Der skal udarbejdes beredskabsplaner for håndtering af regnvand ved store og kraftige skybrud. Her bør store og kraftige fjernes, da skybrud i sig selv angiver at der kommer store og kraftige mængder af regn. Alternativt skal det angives, hvad forskellen er på skybrud og store og kraftige skybrud. I samme afsnit skal ordet ikke fjernes i sætningen, så vandet ledes hen, hvor det ikke gør minimal skade. Svar: Det er korrekt, at der er et par ord, som bør ændres eller udelades. Dette vil blive indarbejdet i spildevandsplanen. Strategien med at benytte den nyeste teknologi bør vel rettes til den mest effektive teknologi den nyeste er ikke altid den bedste. Svar: Det er korrekt, at der i teksten skal rettes fra den nyeste teknologi til den mest effektive teknologi. Vi benytter BAT (Best Availibel Technology). Dette vil blive indarbejdet i spildevandsplanen. Strategien med risikostyring er ikke selvforklarende, og der kunne tilføjes lidt tekst herom. Fx at der fokuseres på at forebygge og afhjælpe konsekvenser af hændelser, hvor materielle værdier er truet, og sekundært hvor naturværdier er truet. Svar: Der indarbejdes en mere forklarende tekst i spildevandsplanen. Side 15, Kommuneplan Vedr. spildevand beskriver Kommuneplan 2009 ganske kort at: Kommunen vil i de kommende år fokusere mere på muligheden for at nedsive tag- og vejvand. Dermed nedsættes risikoen for oversvømmelse og vand i kældre. I byomdannelsesområderne arbejdes der med etablering af færre eller gennemsivelige belægninger, grønne tage, søer m.v. Kloakanlæggene renoveres og udbygges. Renoveringen og ikke mindst udbygningen af kloakanlæggene skal sikre, at blandt andet EU s vandrammedirektiv kan opfyldes. I Gladsaxe er der varige kolonihaver, hvor kun fællesfunktionerne er tilsluttet kloakanlæg. Det skal overvejes, hvordan der kan gennemføres en miljømæssig forsvarlig spildevandshåndtering i områderne. Byrådets mål ang. spildevand er: 9

10 Spildevandet skal afledes effektivt og hygiejnisk. Samtidig skal arbejdet med at nedsætte spildevandets miljømæssige belastning igangsættes. Kommuneplanens handlingsprogram for omfatter for spildevand: Renoveringsplan for kloakledninger til brug for prioritering af indsatsen. Udbygning og renovering af kloakanlæg. I Spildevandsplanen konkluderes: Tiltagene, der udføres i spildevandsplanens plan og perspektivperiode, er medvirkende til, at de opstillede målsætninger i Kommuneplanen vedrørende håndtering af regn- og spildevand bliver overholdt. Spildevandsplanen tager således kun stilling til håndteringen af regn- og spildevand, og omtaler ikke nærmere emnerne om etablering af færre eller gennemsivelige belægninger, grønne tage, søer m.v. Svar: Spildevandsplanen forholder sig kun til de tiltag, som kommunen selv står for og som i en vis udstrækning er målbare. Der er i spildevandsplanen heller ingen informationer om, hvordan det går med beslutning om tilslutning af kolonihaver til kloaksystemet eller overvejelserne om en miljømæssig forsvarlig spildevandshåndtering i disse områder. Den miljømæssige status i forbindelse med håndtering af spildevand i kolonihaverne burde beskrives tydeligere i Spildevandsplanen. Svar: Kolonihaver er principielt i dag tilsluttet det offentlige kloaksystem, idet spildevand fra kolonihavernes fælleshuse håndteres af kloakforsyningen. Problemstillingen om, i hvilken udstrækning de enkelte kolonihavelodder skal eller bør håndtere eventuelt spildevand, er p.t. ikke afklaret. S. 25ff Statusdel Under statusdelen savner vi en gennemgang af projekterne beskrevet i Spildevandsplan 2006, hvilke er gennemført, og hvilke er ikke og hvorfor? Svar: Der indarbejdes et afsnit i spildevandsplanen om dette forhold. Statusdelen bør også forholde sig til eller i det mindste beskrive, at regnvand fra veje indeholder en del forurening, bl.a. olie og støv med tungmetaller m.m. fra trafikken og tilført med regnvand. Det bør beskrives hvor meget forurening der er i regnvand, hvilke stoffer og forbindelser det er, og hvilke tiltag der overvejes for at undgå udledning af forurening sammen med regnvandet i vandområderne. Svar: På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret, hvilke krav der skal stilles, ligesom det er usikkert, hvilke kvaliteter de forskellige typer af regnvand har. Det er et forhold, der arbejdes på at få belyst/afklaret både lokalt og nationalt. Det nævnes for vandområderne, hvilke der er fredet (dog mangler denne oplysning for nogle vandområder, se nedenfor). Der bør være en generel beskrivelse af hvad det vil sige, at et vandområde er fredet, herunder at kommunen er forpligtet til at bevare eller forbedre 10

11 vandområdets tilstand. Det bør også beskrives, hvad det betyder for kravene til udledning af spildevand, at et vandområde er fredet. Svar: Det forhold, at et område er fredet, gør ikke, at der af den årsag er særlige kvalitetskrav til udledning. Det er krav i den nuværende regionplan og den kommende Vandplan, som gælder, og som kommunerne skal forholde sig til, når der skal laves handleplaner. Angivelse i spildevandsplanen om, at et område er fredet, er således kun at betragte som en oplysning. Side 41, Vandområder I starten af dette kapitel anvendes betegnelsen kraftig regn, det bør angives her eller i ordforklaringen hvad der menes med kraftig regn. Svar: Vi er af den opfattelse, at betegnelsen kraftig regn ikke kræver nærmere definition. I kapitlet skrives Placering af regnvandsudløb og regnvandsbetingede overløb ses af bilag 6. I denne tekst bruges termerne regnvandsudløb og regnvandsbetingede overløb. I Bilag 6 kaldes det udløb fra separatsystem og udløb fra spildevandssystem. Der bør enten anvendes samme betegnelse de to steder eller indføres mere forklarende tekst, end den der findes sidst på side 41. Svar: Det er korrekt, at der to forskellige betegnelser for den samme ting, men det er vores vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, da der tale om to forskellige steder, en tekst og en signaturforklaring. Til bilag 6 kunne det ligeledes tilføjes, at udløb fra spildevandssystem kun sker ved kraftige regnskyl (og altså ikke er en permanent og jævn udledning), og at udløb fra separatsystem gælder for regnvandet og ikke spildevand. Svar: Det er korrekt, at udløb og overløb til vandområder som udgangspunkt sker ved kraftige regnskyl, men selv mindre regnskyl og/eller langvarige regnskyl kan afstedkomme udløb og overløb, men med en mindre intensitet. Side 42, Tabel 4.1 I kolonnen Bemærkninger bør data ang. fredninger opdateres, f.eks. er Gyngemosen fredet. Bagsværd sø og Lyngby sø er under fredning, hvor fredningskendelsen er under behandling hos Natur- og Miljøklagenævnet. Utterslev Mose er også fredet, og selv om den ligger uden for Gladsaxe Kommune, har vi udløb til mosen. Tilførsel af "aflastninger" til Utterslev Mose bør derfor også forhindres, for ikke at påvirke det fredede område negativt. Beskrivelse af de enkelte vandområder bør opdateres med tilsvarende oplysninger. Svar: Det er korrekt, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed Side 47, Målsætninger for håndtering af spildevand i Gladsaxe Kommune I 1. målsætning anvendes sikkert. Se kommentar ovenfor ang. anvendelsen af denne betegnelse. 11

12 I 3. målsætning angives at Gladsaxe Kommune ønsker, at udledningen af opblandet regnog spildevand skal minimeres mest muligt. Der opfordres til at ændre dette til Gladsaxe Kommune ønsker, at udledningen af opblandet regn- og spildevand ikke finder sted Svar: Det er Gladsaxe kommunes opfattelse, at det er utopi at opnå en tilstand, hvor udledning af opblandet regn- og spildevand ikke finder sted. I 4. målsætning angives at værdien af afløbssystemet skal bevares. Hvad menes der med værdi er der tale om beregning i kroner? Eller er det i bredere forstand brugsværdien. Hvis der er tale om økonomisk værdi, bør den nuværende værdi estimeres, og dette bør inddrages i alle efterfølgende spildevandsplaner, så det er muligt at følge med i, hvorvidt denne målsætning opnås. Hvad angår værdi som brugsværdi og herunder forholdet til naturen, så stiger værdien ved øget omfang af separatkloakering i kommunen. Svar: Med værdien af afløbssystemet menes den økonomiske værdi af afløbssystemet. Den økonomiske værdi af afløbssystemet fastlægges ud fra retningslinjer, der er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen (Forsyningssekretariatet). Side 48, Håndtering af ekstreme regnhændelser Det nævnes i dette afsnit at regnvandet ved ekstreme regnhændelser ledes hen, hvor det gør minimal skade. Det vil være rart med en uddybning af, hvad der menes med minimal skade. Samtidig bør de anvendte kriterier for en prioritering angives, så det er klart for kommunens borgere, hvorfor noget prioriteres højere. Er undgåelse af oversvømmelse af kældre højeste prioritet, og udledning af spildevand til naturområder inkl. vandområder laveste prioritet? Svar: Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvad der skal forstås ved minimal skade samt efter hvilke kriterier, der skal prioriteres med hensyn til, hvor der oversvømmes. Det vil blive afklaret i forbindelse med udarbejdelse af kommunens klimatilpasningsplan, som forventes udarbejdet i løbet af Side 50, Håndtering af regnvand i Høje Gladsaxe og den tidligere TV-By I dette kapitel står For at aflaste fællessystemet og eftersom Gyngemosens opland har større oplande, der er separatkloakerede, vil der blive arbejdet hen imod at etablere lokal rensning af en andel af det befæstede areal fra de separatkloakerede oplande i Gyngemosen for derefter at lede det til vandområderne. Her skal vel stå lokal rensning af en andel af regnvandet opsamlet fra det befæstede areal Svar: Det er korrekt, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed. Side 52, Bagsværdrendens opland Det er angivet at kravet til aflastningerne til Lyngby Sø ikke overholdes. Her kunne det med fordel specificeres, hvorved kravet ikke overholdes, og hvordan det skal nås, at kravet overholdes. Svar: Vandplanens krav til reduktion af aflastningen til Lyngby Sø er baseret på et forældet datagrundlag. Aflastninger til Lyngby Sø er siden da reduceret og der kræves ikke yderligere kloaktekniske tiltag. 12

13 Side 53, Central nedsivning Der anvendes betegnelserne nedsivning af regnvand til nærliggende grønne områder og nedsivning af regnvandet til omkringliggende grønne områder. Til skal vel ændres til i. Svar: til dækker over, at der er tale om central nedsivning, hvor der sker udledning af regnvand til udvalgte områder. Spildevandsplanen bør angive krav til kvaliteten af det regnvand, der ledes til vandområde, eller som nedsives i kommunens grønne områder. Svar: På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret, hvilke krav der skal stilles, ligesom det er usikkert, hvilke kvaliteter de forskellige typer af regnvand har. Det er et forhold, der arbejdes på at få belyst/afklaret både lokalt og nationalt. Side 53-55, Renovering På side 55 nævnes NO-dig metoderne, der er eksemplificeret med strømpeforing. Det er ligeledes angivet, at hovedledninger med en dimension mindre end 200 mm i diameter ikke strømpefores, men udskiftes, da diameteren vil blive for lille ved en strømpeforing. I dette afsnit kunne vi ønske, at det indarbejdes, hvor meget en strømpeforing mindsker diameteren på det renoverede rør, og hvor lang levetid det renoverede rør vil have, samt hvorvidt et allerede strømpeforet rør kan strømpefores igen på et senere tidspunkt. Disse oplysninger vil gøre den forventede levetid for de renoverede rør mere forståelig. Svar: Man kan ikke give et generelt svar på, hvor meget diameteren af et rør bliver formindsket ved en strømpeforing, da dette afhænger af rørets diameter og dybde. Flowreduktionen i røret pga. diameterens reduktion bliver ophævet af et forbedret flow i det strømpeforede rør, idet ruheden af røret forbedres. Ifølge forsyningssekretariatets pris- og levetidskatalog er den tekniske levetid af en strømpeforet ledning 50 år. Det er fysisk muligt at strømpefore en tidligere strømpeforet ledning. Det afhænger dog af ledningens dimension. Side 55 og 56, tabel 5.1 Der er to tabeller, der begge er angivet som tabel 5.1 på side 55 og 56. Svar: Det er korrekt, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed. Side 61, Bilag 1 Ordforklaring Det anbefales at benytte betegnelsen "forsinkelsesbassin" i stedet for "bassin". Ordet forsinkelsesbassin er i højere grad selvforklarende end bassin. Definitionen af bassin bør omformuleres. Der står Et bassin, som bygges i forbindelse med store regnvandsafledninger. Bassinet bygges ikke i forbindelse med store regnvandsafledninger, men bygges til håndtering af store regnvandsafledninger. Svar: Betegnelsen bassin fastholdes, men definitionen ændres til Et bassin har til formål at forsinke spildevand og regnvand fra fælleskloakerede områder samt regnvand fra separatkloakerede områder, således at. Side 73, Funktionskrav 13

14 Der er nævnt som anden punkt, at For separatkloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år. Det bør specificeres at dette gælder for kloakrørene, der leder regnvand, mens der slet ikke må ske oversvømmelse fra kloakrørene, der leder spildevand. Svar: Funktionskravet for ledninger, som kun fører regnvand er, at der ikke må forekomme oversvømmelser hyppigere end en gang hvert 5. år. Funktionskravet til kloakrør, som leder spildevand og regnvand er, at der højst må ske oversvømmelser en gang hvert 10. år. Der må ikke ske oversvømmelse fra rør, som kun afleder spildevand og hvor der ikke er tilsluttet nogen form af regnvand. Det viser sig desværre, at der nogle steder i kommunen forekommer fejltilslutninger af overfladevand til spildevandssystemet, som forårsager oversvømmelser ved kraftigt regn. I 2011 er Nordvand derfor i gang med en undersøgelse af spildevandssystemet i Værebro-området, for at lokalisere fejltilslutninger af regnvandstilledninger. Side 74, Afledning af private matrikler I sidste afsnit på side 74 anvendes betegnelsen recipient. I spildevandsplan 2006 er recipient defineret som vandløb, sø og hav. I dette forslag til spildevandsplan bør det vel også omfatte nedsivning. Jord og grundvand er også en recipient. Mere generelt bør de konkrete områder, som modtager vandet, anføres ikke samlebetegnelser, hvor definitionen er ukendt eller inkonsistent. Svar: Afsnittets formål er at bestemme, at der ved nybyggeri skal separatkloakeres på egen grund, men at det henstilles, at så vidt det er muligt, skal regnvandet håndteres på egen grund. Dette indarbejdes i spildevandsplanen og afsnittet ændres i overensstemmelse hermed. Side 76, Figur 7.2 Søjlerne for år 2003 og 2004 svarer ikke overens med de tilsvarende års søjler i Spildevandsplan 2006, hvor 2003 havde et større vandforbrug end I Figur 7.2 er det omvendt. Svar: Undersøgelse af datagrundlag for vandforbrug viser at figur 7.2 fra spildevandsplan 2011 er den korrekte. Side 78 og 79, Fælleskommunale spildevandsanlæg På side 78 henvises til tabel 7.2 det skal vist være tabel 7.1. På side 79 henvises til tabel 7.3 det skal vist være tabel 7.2. Svar: Det er korrekt, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed. Vi uddyber naturligvis gerne ovenstående kommentarer. Med venlig hilsen Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 14

15 Kim Christiansen Marienborg Allé 91C 2860 Søborg 15

16 Jens Stockmarr Høringsindlæg fra Jens Stockmarr i forbindelse med Høring af forslag til Spildevandsplan Gladsaxe Kommune Jeg har med fornøjelse læst Forslag til Spildevandsplan Gladsaxe Kommune Det er et væsentligt dokument og generelt meget veludbygget. Jeg vil dog tillade mig at komme med enkelte kommentarer. Klimaforudsætninger er dårligt beskrevet Jeg finder at det er en stor mangel at der ikke er indarbejdet et afsnit, hvori det vurderes hvorledes nedbørsmængderne vil udvikle sig i fremtiden; ikke mindst antallet og omfanget af ekstraordinære store nedbørshændelser, der har konsekvenser for overløbsbygværker. Der bør i langt højere grad etableres vandmodellering for at kende fremtidens vandkredsløb i Gladsaxe Kommune. Svar: Det er ikke kommunens opgave at vurdere og beskrive, hvorledes nedbørsmængder vil udvikle sig i fremtiden, men at tage højde for udviklingen i den fremadrettede proces. Overløbsbygværker er de store nok? Der er lavet en nøjere gennemgang af overløbsbygværker, hvor det nogle steder fremgår et svagt bud på forventet frekvens af ekstremhændelser. Men jeg finder, at der er en betydelig mangel på oversigt på hvad der er hændt, dels hvor hyppigt der sker overløb af regnvandsopblandet spildevand til vandmiljøet (søer og vandløb) og dels ikke mindst hvilke vandmængder. Jeg finder at en beskrivelse af, hvor meget man vil udbygge visse bassiner, bør dokumenteres af et estimeret behov. Det fremgår ikke i hvilken grad vandet fra bassinerne returneres til spildevandssystemet eller i hvilken grad det videresendes til vandmiljøet. Der bør opstilles modeller for estimering af den forventede tilførsel af spildevandsopblandet regnvand til vandområderne. Svar: Dette fremgår af bilag 3: Udløb til vandområder. Der er her angivet nuværende og fremtidig overløbsfrekvens, samt mængder. Endelig er der behov for en bedre vurdering af overløbsbassinernes bundbeklædning og dermed en vurdering tab af tabet af forurenet vand herigennem til grundvand og overfladevand. Svar: Vi er opmærksomme på problemet. I de tilfælde hvor bassinerne ligger i områder med høj grundvandsstand, er der lagt dræn under bassinet. Drænet ledes til kloak. Miljømålsætninger er utilfredsstillende EU s vandrammedirektiv, der blev vedtaget i 2000 og som i Danmark er udmøntet gennem Miljømålsloven, fastsætter fristen for opnåelse af god økologisk og kemisk 16

17 tilstand til den 22. december Det er derfor ikke acceptabelt at målsætningerne for hovedparten af de naturlige vande, som f.eks. Bagsværd Sø, Mølleåen, Lyngby Sø, Utterslev Mose, Nydam og Gyngemosen, ikke opfyldes i 2015 og at der ikke en gang gøres forsøg herpå, vel vidende at det tager mange år at vende disse vandes tilstand. Opstarten herpå bør ikke udsættes til perspektivperioden. En fornyet vurdering af overløbsbygværkerne nær disse vandområder bør ske så snart som muligt med det formål allerede nu at få forbedret vandområdernes tilstand til god så snart som muligt. Det er jo ikke nogen hemmelighed at især Bagsværd sø er en stærkt forurenet sø, hvor der skal ske betydelige indgrab for at bringe den frem til en god økologisk og kemisk tilstand. Og så er intet sagt om de modificerede vande som Fæstningskanalen og Nordkanalen, der godt nok ikke skal opnå god økologisk tilstand men accepteres til en lavere kvalitetsklasse. Furesø, Mølleåen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø er et meget yndet rekreativt område og det er vigtigt, ud over for den biologiske mangfoldighed, at et rekreativt område har en god vandkvalitet. Prøv at sejle fra Frederiksdal til Lyngby Sø og observer hvorledes vandkvaliteten bliver betydelig forringet nogle få hundrede meter før man når frem til kanalen fra Bagsværd Sø Det ses tydeligt med det blotte øje om sommeren hvor meget forurening der kommer fra Søen ud i Mølleåsystemet Det vil tage mange år at genoprette søens vandkvalitet til god økologisk og kemisk tilstand, så det er om at komme i gang. Svar: Staten har i forslag til vandplan fastsat hvilke vandområder, som skal opnå god økologisk tilstand i Målsætningen for Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Utterslev Mose og Nydam er udsat. Grunden til udsættelsen er, at der mangler viden enten om tilstanden eller om hvilke virkemidler, som bør anvendes. I perioden til 2015 forbedres dette vidensgrundlag. Gladsaxe Kommune bidrager hertil ved at følge Nydam og Bagsværd Søs udvikling. Kagsåen er det eneste vandområde, som staten har vurderet, der modtager for meget spildevand. Udledning af opspædet spildevand til Kagsåen vil blive begrænset inden Infiltration af regnvand til grundvandet er godt Det er en rigtig god idé at infiltrere tagvand på de enkelte borgers matrikler, og en god idé at benytte gulerod for at fremme forslaget. Jeg vil da selv benytte mig af forslaget og har infiltrerer snart alt mit eget tagvand. Og det er god idé at udbygge det til større ejendomme hvor det er muligt. Måske skulle Kommunen fremlægge et geologisk kort, så borgerne kan se hvor det er nemt (sand og grus) og hvor det er vanskeligt (fed ler) at infiltrere regnvand. Og der er måske områder der ikke er egnede til infiltration, f.eks. nær vandindvindingsboringer. Det er en god idé at separatføre vejvand med henblik på infiltration. Men dels er 50 år et meget lang perspektiv og dels synes der ikke at foreligge en nøjere plan for den separate kloakering. Det bør ske bl.a. for at sikre at de største vandmængder opsamles lang tid før der er gået 50 år. Der er mange penge at spare. Det bør erindres at vejvand skal renses før infiltration. Samtidig mener jeg at mange større ejendommes tagvand ikke skal tilsluttes et sådant anlæg, men derimod infiltreres på stedet, i det mindste hvor der er infiltrationsmuligheder. 17

18 Samlet set vil infiltrationen spare spildevandsbehandlingskapacitet, overløbsbygværkers kapacitet og øge grundvandets og overfladevandenes vandføring. Svar: Vi mener, at det vil øge tilslutningen fra borgere, der vælger at håndtere regnvand på egen grund, og at det derfor vil være en god ide at informere borgere om, hvad der er muligt på deres matrikel. Vi har derfor udarbejdet en hjemmeside, hvor det er muligt at få information om, hvordan man kan håndtere regnvand på egen grund, herunder nedsivning ved infiltration. Hjemmesiden kan findes på gladsaxe.dk/regnvand. Det er her muligt at se et kort over nedsivningsmuligheder, som du efterspørger. Kommunen vil dog fraråde at man udelukkende baserer nedsivningen på disse kort. Kortene er kun vejledende, og geologien i kommune er meget varieret. Det anbefales derfor, at der også laves en nedsivningstest, inden der etableres en faskine. 18

19 DN Vedrørende: Forslag til Spildevandsplan Generelle bemærkninger Lokalkomitéen i Gladsaxe har en række kommentarer til det udsendte forslag til Spildevandsplan Bemærkninger er grupperet iht. generelle og specielle bemærkninger og sidst bemærkninger til enkeltafsnit i forslaget. Vi vil indledningsvis rose Spildevandplanen for den pædagogiske og omhyggelige fremstilling at kommunes spildevandsanlæg. Det har været både interessant og oplysende at læse planforslaget. Vores væsentligste kritik til Spildevandsplanen er dens manglende sammenhæng med øvrig planlægning og naturens kredsløb. Vi er jo bekendt med Gladsaxe Kommune uambitiøse udmelding til Miljøcenter Roskilde i forbindelse med Vandplanen, hvor man har prøvet at nedgradere miljømålene for både Tibberup Å og Kagsåen. Specielle bemærkninger Separatkloakering Mere specifikt mener vi ambitionen om at øge områderne med separatkloakering er god, men tempoet i separatkloakeringen bør sættes op. Det er veldokumenteret, at der fra ældre separatkloakeringer ofte udledes flere forurenende stoffer end fra nye. Dette skyldes ofte at der er foretaget fejltilslutning af spildevand til de separate regnvandsledninger. Vi vil foreslå indføjet i spildevandsplanen, at der afsættes et beløb til opsporing af fejlopkoblinger i de ældre separate systemer. Det gælder i særlig grad i oplandet til søerne Bagsværd Sø, Nydam og Lyngby Sø medhenblik på at reducere fosforbelastningen af søerne. Svar: Undersøgelser af afløbssystemet til sporing af fejlkoblinger finansieres af renoveringspuljen (se tabel 5.1), idet det er en del af forarbejdet ved renoveringsarbejde. I 2011 undersøger Nordvand spildevandssystemet i Værebro-området for fejlkoblinger. Spildevandsplan Lokalkomitéen savner på ny en statusrapportering i relation til den tidligere Spildevandsplan Det vil være gavnligt, hvis man fra den ene planperiode til den efterfølgende kan se fremskridt eller evt. tilbageskridt. Svar: Der indarbejdes et afsnit i spildevandsplanen om dette forhold. 4.2 Vandområder Lokalkomitéen anser det som en alvorlig mangel, at tilstanden i recipienterne i forhold til målsætningerne ikke er oplyst. Der bør redegøres for hvilke belastningsreduktioner, der vil være nødvendige for at nå målene i Spildevandsplanen (og Vandrammedirektivet), og om andre forhold end spildevandsbelastning har betydning for den manglende målopfyldelse. 19

20 Af Tabel 4.1 ses, at bl.a. Utterslev Mose, Nordkanalen, Fæstningskanalen (Københavns Kommune), Kagsåen, Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Nydam alle fortsat vil modtage urenset spildevand i et vist omfang. Vi formoder, at Gladsaxe Kommune i relation til spildevand nu har fået styr på status for alle kommunens søer. Svar: Det er staten, som har ansvaret for at overvåge søerne. Statens Vandplaner redegør for de belastningsreduktioner, som vurderes nødvendige for at nå målene i vandrammedirektivet. Kommunen har overblik over naturtilstanden i søerne og ansvaret for, at der ikke gennemføres tiltag, som ændrer/forværrer tilstanden Bagsværdrendens opland Behandlingen af punktet er uklar. Burde Gladsaxe Kommune og ikke Miljøcentret være de nærmeste til at vide, hvad der er rigtigt i denne sag. DN Gladsaxe mener, at det er utilfredsstillende at basere afgørelsen om området på, hvad Miljøcenter Roskilde har sagt. Det bør baseres på en mere lødig dokumentation. Vi har gentagne gange hørt fra kommunens side, at man ikke ville biomanipulere Bagsværd Sø, så længe der ikke var styr på aflastningerne i Lyngby Sø. DN Gladsaxe vil anmode om grundlaget for bemærkningen tilsendt. Svar: Det er generelt således, at for at en biomanipulation kan forventes at få effekt skal fosforkoncentrationen som udgangspunkt være under 0,08 mg/l. Andre forhold kan spille ind. Fosforkoncentrationen i Bagsværd Sø er omkring 0,08 mg/l (2008). Det betyder, at isoleret set kan en given biomanipulation i Bagsværd Sø forventes at have en positiv effekt. Hvorvidt det så bliver nødvendigt, er en anden sag. Da fiskebestanden i Bagsværd- og Lyngby Sø er den samme vil en biomanipulation i Bagsværd Sø kun få effekt, såfremt der også fortages biomanipulatuion i Lyngby Sø. Fosforkoncentrationen i Lyngby Sø er imidlertid ca. 0,11 mg/l (2008). En biomanipulation på nuværende tidspunkt kan således ikke forventes at få nogen positiv effekt hverken i Bagsværd- eller Lyngby Sø. DHI har tilbage i 2008 vurderet, at aflastningen fra bassin ved Chr. Winthersvej til Lyngby Sø isoleret set ikke har nogen betydning fosforkoncentrationen i Lyngby Sø. DHI har samtidig vurderet at fosforkonsentration i Lyngby Sø forventes at falde, såfremt der kommer en større gennemstrømning i Mølleåen (Miljømilliarden). Det må dog forventes, at en biomanipulation tidligst kan komme på tale ca Gladsaxe Kommune har i forhøringen og i selve høringsfasen for Vandplanerne gjort gældende, at yderligere nedsættelse af aflastninger til Lyngby Sø fra Gladsaxe Kommune ikke er relevant. Miljøcentret tilkendegav ved forhøringen, at det var en fejl, at der var stillet krav om yderligere nedsættelse aflastninger til Lyngby Sø fra Gladsaxe Kommune. Denne fejl er ikke blevet rettet i høringsudgaven, hvilket Gladsaxe Kommune har gjort opmærksom på i høringssvaret. Gladsaxe Kommune arbejder således ud fra, at der ikke skal ske yderligere nedsættelser af aflastninger til Lyngby Sø fra Gladsaxe Kommune. 5.2 Strategi for håndtering af spildevand i Gladsaxe Kommune * Separat vejvandssystem (mål 2 og 3) Der savnes konkrete oplysninger om, hvad man vil gøre ved vejvand inden det sendes ud i vores vandområder. 20

21 Svar: På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret, hvilke krav der skal stilles, ligesom det er usikkert, hvilke kvaliteter de forskellige typer af regnvand har. Det er et forhold, der arbejdes på at få belyst/afklaret både lokalt og nationalt. *Sikring af risikoledninger (Mål 1, 2, 4) DN Gladsaxe er tilfredse med kommunens årvågenhed ved vandindvindinger. Det synes desværre ikke at gælde såkaldte klimatiltag, hvor varmepumper for lov til at hente varme i vores grundvandførende lag. Svar: Denne problemstilling er ikke relevant i spildevandsplanen. Med venlig hilsen Kurt Loftkjær 21

22 Nydam Søejerlaug Nydam Søejerlaugs kommentarer til Gladsaxe Kommunes udkast til ny spildevandsplan Nydam Søejerlaug er særdeles skuffet over, at der ikke tages fat på begrænsning af spildevandsoverløb til Nydam fra forsinkelsesbassinet på Skråvej. I såvel de eksisterende planer som i den kommende vandplan pålægges kommunen som ansvarlig myndighed, at Nydam skal opnå god økologisk tilstand. Det vil kunne opnås, hvis tilledningen af urenset spildevand fra kloaksystemet snarest muligt bringes til ophør og den naturlige tilledning af rent overfladevand fra Aldershvile Skov reetableres. I modsætning til hvad der fejlagtigt står i bilag 3 på side 65, så har der i de seneste 10 år været flere overløb til Nydam fra Skråvejsbassinet. Svar: Det er korrekt, at der en gang imellem sker overløb til Nydam, som udgangspunkt ved kraftige regnhændelser som den, der faldt 14. august Beregningsmæssigt sker der overløb 0,1 gange årligt. Bilag 3 rettes så der i stedet for 0 står 0,1. Det betyder, at der statistisk set sker overløb en gang hvert 10. år. Derfor kan der alligevel godt ske flere overløb i perioden og inden for samme år. Senest i august 2010, hvor der var det største overløb i en årrække. Vandstanden steg voldsomt i forbindelse med skybrud, og søvandet blev meget uklart og ulækkert på grund af udledt kloak- og regnvand. Hændelsen blev anmeldt til kommunen og til Nordvand med anmodning om assistance, men Nydam Søejerlaug modtog ingen hjælp eller rådgivning fra hverken kommunen eller Nordvand. Der blev ej heller udtaget vandprøve på trods af søejerlaugets anmodning herom. Embedslægen kunne blot gentage standardadvarslen om, at børn og hunde ikke bør komme i kontakt med søvandet i Nydam så længe, der er kloakspildevand i søen. Da søen ikke på det pågældende tidspunkt havde afløb til Bagsværd Sø, ophobes de tilførte næringsstoffer i Nydam. Svar: Henvendelsen fra Nydam Søejerlaug blev besvaret den 20.- august 2010 af Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune ser ikke noget formål i at udtage vandprøver af enkelte overløbshændelser. Gladsaxe Kommune foretager i stedet en overvågning af søens vandkvalitet i De tilbagevendende overløb til Nydam sammenholdt med målsætningerne i regionplan 2005 og målsætningen i det foreliggende udkast til vandplan (fra Naturstyrelsen) gør, at det er misvisende og måske ligefrem fejlagtigt, når der på side 52 (5.3.5) står, at kravet til aflastningerne til Bagsværd Sø og Nydam ifølge Regionplanen overholdes for Bagsværd Søs opland. Det er yderligere betænkeligt, da det i næste sætning fører til følgende konklusion: Der er derfor ikke direkte planlagt yderligere tiltag til nedsættelse af aflastninger til Bagsværd Sø og Nydam i plan- og perspektivperioden. Svar: Staten har i forslag til vandplan fastsat hvilke vandområder, som skal opnå god økologisk tilstand i Målsætningen for Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Utterslev Mose og Nydam er udsat. Grunden til udsættelsen er, at der mangler viden enten om tilstanden eller om hvilke virkemidler, som bør anvendes. I perioden til 2015 forbedres dette vidensgrundlag. Gladsaxe Kommune bidrager hertil ved at følge Nydam og Bagsværd Søs udvikling. 22

23 Kagsåen er det eneste vandområde, som staten har vurderet, der modtager for meget spildevand. Udledning af opspædet spildevand til Kagsåen vil blive begrænset inden Der er derfor i denne plan ikke planlagt tiltag, der nedsætter aflastninger til Nydam og Bagsværd Sø yderligere. Søen Nydam er den næststørste sø i Gladsaxe Kommune. Den er fredet, hvilket bør anføres på side 42 og 43 (bl.a. i afsnit 4.2.7) på samme måde som det står ved Utterslev Mose (4.2.1) Smørmosen (4.2.8) og Fedtmosen (4.2.9). Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Gyngemosen er i øvrigt også fredede. Svar: Det er korrekt, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed. Søen Nydam er på grund af en stor yngleforekomst af den sjældne og rødlistede ynglefugl Hvinand udpeget til at være af national betydning. Denne status er i øvrigt kun tildelt yderligere to vådområder i Gladsaxe Kommune: Nybro Mose ved Radiomarken samt Gorkisøen, jf. kommunens naturregistrering og -kortlægning. På side 43 i afsnit bør Aldershvile Skov formodentlig rettes til Aldershvile Slotspark. Overløbet fra Kursti-bassinet sker så vidt vides via Nydam Bæk, der er rørlagt fra Nydam til Bagsværd Sø. Afløb U24B er således både relateret til bassinet på Skråvej og på Kurstien i modsætning til hvad der står i teksten. Svar: Det er korrekt, at der bør stå Aldershvile Slotspark, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed. Det er imidlertid ikke korrekt, at U24B kan relateres til både bassin på Skråvej og bassin ved Kurstien. Det er kun bassin ved Kurstien. Skråvejsbassinet har overløbsmulighed til Nydam, som igen har overløbsmulighed til Nydamsrenden (Måske tidligere Nydam Bæk). Der er således ingen direkte sammenhæng mellem Skråvej og Bagsværd Sø. Nydamsrenden er i dag et spildevandsteknisk anløæg. Det anbefales at åbne vandløbene omkring Nydam. Hvis vandløbene opstrøms og nedstrøms Nydam blev åbnet ville det være meget lettere for naboejendommene at tillede overfladevand til det naturlige vandløbssystem. Det gælder såvel Højnæsbækken og Svinemosebækken (der løber rørlagt gennem flere haver langs Skovbrynet) opstrøms Nydam som Nydam Bæk, der forløber mellem Nydam og Bagsværd Sø (langs Kurstien og boldbanen ved Haraldsgave). Yderligere foreslås det, at der som tidligere foreslået af Nydam Søejerlaug, arbejdes målrettet på at få de store mængder overfladevand fra Aldershvile Skov ledt til Svinemosebækken, således at det ikke fortsat ledes til kloaksystemet fra Skovbrynssøen, der er beliggende på Skovbrynsengen ved Helmsvej. Nydam Søejerlaug har tidligere tilbudt at medfinansiere en rørledning/vandløbsforbindelse mellem Skovbrynssøen og Svinemosebækken, men har endnu ikke fået noget konkret tilbagemelding fra kommunen på dette tilbud. Dette er søejerlauget uforstående overfor. På kortet side 34 (figur 4.6) fremgår det ikke, at der er en betydelig tilledning af rent overfladevand fra Skovbrynssøen i Aldershvile Skov til spildevandssystemet ved Helmsvej. I Skovbrynssøen sker en temporær opblanding med overfladevand fra 23

24 motorvejen. Disse to vandafløb bør separeres, således at skovvandet ledes til Svinemosebækken, som det tidligere skete naturligt, og motorvejsvandet bør ledes til spildevandssystemet, eller det bør renses og ledes til Svinemosebækken. Det ville være særdeles hensigtsmæssigt og instruktivt, hvis spildevandplanen indeholdt et detailkort over det naturlige vandløbssystem i kommunen, dvs. med både åbne og rørlagte vandløb. På borgermødet den 10. marts 2011 om spildevandsplanen blev det oplyst, at kommunen ikke er i besiddelse af et sådan samlet kort, hvilket forekommer meget uhensigtsmæssigt og det er formentlig også i strid med kommunens forpligtelser som tilsynsmyndighed på vandløbsområdet. Et sådan kort bør udarbejdes og inkluderes i spildevandsplanen, således at borgere og virksomheder fx kan vurdere mulighederne for at søge om tilladelse til at lede overfaldevand til det naturlige vandløbssystem. Som eksempler kan nævnes Nydam Bæk, Højnæsbækken og Svinemosebækken, der alle er rørlagte på væsentlige strækninger. På side 37 ( ) står at skoven nord for Skovdiget (dvs. Store Hareskov) er fredet. Det er ikke korrekt. Store Hareskov er fredskov, men skoven er ikke fredet. Svar: Det er korrekt, at Store Hareskov ikke er fredet, og spildevandsplanen ændres i overensstemmelse hermed. Det er uforståeligt, at kommunen ikke tager skridt til at forbedre vandkvalitet og vandløbsforholdene omkring Nydam, når Nydam Søejerlaug ved flere lejligheder har tilbudt evt. at bidrage med en betydelig medfinansiering af formålstjenlige tiltag. Det drejer sig som ovenfor nævnt bl.a. om øget tilledning af rent skovvand via Svinemosebækken i sammenhæng med foranstaltninger, der kan sikre effektivt stop for tilledning af kloakspildevand fra Skråvejsbassinet til Nydam. Sådanne tiltag så Nydam Søejerlaug gerne blev indarbejdet i plandelen side (kapitel 5). Svar generelt:: I det ovenstående er der anført nogle forslag og betragtninger om åbning af vandløb, vand fra Aldershvileskov kort over vandløb m.v., som i en eller anden udstrækning ønskes indarbejdet i spildevandsplanen. Det er Gladsaxe Kommune imidlertid ikke indstillet på, i det det anførte ikke er præcist nok til at tage stilling til. Gladsaxe kommune vil derimod gerne indbyde til et møde, hvor de anførte betragtninger nærmere kan diskuteres. Der inviteres til møde, når spildevandsplanen er endeligt vedtaget. Med venlig hilsen Nydam Søejerlaug Knud N. Flensted Ved Dammen Bagsværd 24

25 DOF Til Gladsaxe Kommune Miljøforvaltningen Følgende er DOF Gladsaxes høringssvar vedrørende spildevandplanen : Dansk Ornitologisk Forening i Gladsaxe Kommune (DOF Gladsaxe) ser meget gerne, at kommunen målrettet arbejder på at opnå god økologiske tilstand i alle kommunens vandområder, herunder ikke mindst Nydam, Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Smørmosen og Fedtmosen, der alle er gode fuglelokaliteter. Både fuglelivet og naturen vil få det meget bedre, hvis vandkvaliteten forbedres i Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Nydam. DOF Gladsaxe mener, at det er en relativt beskeden, men hårdt tiltrængt indsats, der skal iværksættes for at opnå den målsatte 'gode økologiske tilstand' i fx Bagsværd Sø og Nydam. DOF Gladsaxe støtter indsigelsen fra Nydam Søejerlaug (vedhæftet som bilag) for så vidt angår de forhold, der berører søen Nydam. Nydam er af national betydning som ynglelokalitet for den fåtallige og rødlistede fugleart Hvinand. Læs mere om hvinanden her: Venligst DOF Gladsaxe Knud N. Flensted Ved Dammen Bagsværd 25