TEMADAG OM INDBERETNING AF ENERGIBESPARELSER. Torsdag den 8. februar 2018

Transkript

1 TEMADAG OM INDBERETNING AF ENERGIBESPARELSER Torsdag den 8. februar 2018

2 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

3 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag

4 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

5 ÅRETS GANG FOR JER.. 1. kvartal Kvalitetskontrol Audit (?) Indberetning Stikprøver 4. kvartal Løbende kvalitetssikring Energibesparelser 3. kvartal Redegørelse for audit og kvalitetskontrol Høring af sparemål 2. kvartal

6 ÅRETS GANG 4. kvartal 3. kvartal Kvalitetskontrol Audit (?) Fordeling af branchemål Energibesparelser FOR JER OG DFJ Indberetning Stikprøver Redegørelse for audit og kvalitetskontrol Høring af sparemål 1. kvartal Validering af indberetning Opgørelse af status Evt. udsmidning af selskaber Fordeling af individuelle sparemål Høring af individuelle sparemål 2. kvartal

7 ÅRETS GANG Kvalitetskontrol Audit (?) Fordeling af branchemål FOR JER OG DFJ OG ENS/SET Indberetning Stikprøver 1. kvartal 4. kvartal Særkontroller Energibesparelser Kontrol af dobbeltindberetning Omkostningsanalyse 3. kvartal Redegørelse for audit og kvalitetskontrol Høring af sparemål SETs tilsyn (fx markedsmæssighed) 2. kvartal

8 1. KVARTAL Indberetning: DEADLINE 15. marts!! Kvalitetssikrede og kvalitetskontrollerede energibesparelser Korrektioner (måske sager. dog ikke i år) Omkostninger forbundet med de realiserede energibesparelserne Varmelevering an net Mail-adresse og videreformidling Energistyrelsens stikprøve Fordeling af fjernvarmeselskabernes individuelle sparemål

9 FORDELING AF MÅL - PROCES Energispareaftalen fastlægger fjernvarmebranchens overordnede mål hhv hhv Justeres på baggrund af energistatistik der udkommer i november/december Dansk Fjernvarme fastlægger fjernvarmeselskabernes individuelle mål baseret på værkernes levering til nettet. Målene fordeles efter indberetningen: Foreløbige mål udmeldes i foråret Høringsperiode på ca. en måned Fastlæggelse af mål inden sommerferien herefter ligges de på hjemmesiden

10 FORDELING AF MÅL - PROCES Energispareaftalen fastlægger fjernvarmebranchens overordnede mål hhv hhv Justeres på baggrund af energistatistik der udkommer i november/december Dansk Fjernvarme fastlægger fjernvarmeselskabernes individuelle mål baseret på værkernes levering til nettet. Målene fordeles efter indberetningen: Fjernvarmeselskabets energisparemål = Branchemålet Fjernvarmeselskabets levering an net Fjernvarmebranchens samlede levering an net

11 FORDELING AF MÅL - PROCES Energispareaftalen fastlægger fjernvarmebranchens overordnede mål hhv hhv DFJ arbejder for at lave det om Justeres på baggrund af energistatistik der udkommer i november/december Dansk Fjernvarme fastlægger fjernvarmeselskabernes individuelle mål baseret på værkernes levering til nettet. Målene fordeles efter indberetningen: Fjernvarmeselskabets energisparemål = Branchemålet Fjernvarmeselskabets levering an net Fjernvarmebranchens samlede levering an net

12 OPGØRELSE AF STATUS OG EVT. UDSMIDNING

13 OPGØRELSE AF STATUS OG EVT. UDSMIDNING

14 OPGØRELSE AF STATUS OG EVT. UDSMIDNING Deadline for udsmidning 1. april

15 2. KVARTAL Redegørelse for audit og høring af energisparemål Deadline for indsendelse af skema den 1. juli Skemaet findes på ellers i DFJs værktøjskasse

16 2. KVARTAL Redegørelse for audit og høring af sparemål

17 HJÆLP OG VÆRKTØJER

18 FIND HJÆLP Dansk Fjernvarmes hjemmeside

19 FIND HJÆLP Dansk Fjernvarmes hjemmeside

20 FIND HJÆLP - VÆRKTØJSKASSEN Dansk Fjernvarmes hjemmeside

21 FIND HJÆLP - VÆRKTØJSKASSEN Dansk Fjernvarmes hjemmeside

22 FIND HJÆLP INFO OM ENERGIBESPARELSER Dansk Fjernvarmes hjemmeside

23 FIND HJÆLP INFO OM ENERGIBESPARELSER Dansk Fjernvarmes hjemmeside

24 FIND HJÆLP INFO OM ENERGIBESPARELSER Dansk Fjernvarmes hjemmeside

25 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

26 INDBERETNING

27 INDBERETNING AF ENERGIBESPARELSER Skema 1: Indberetning af total fordelt på kategorier

28 INDBERETNING AF ENERGIBESPARELSER Skema 1 = overordnet Skema 2 og 3: uddybning af skema 1 s øverste del markeret med lys blå Skema 4: uddybning af konverteringer fra skema 1 markeret med mørk blå Ledningsoptimering: både ledningsrenovering og temperaturoptimering etc. Korrektioner: hvis man har fundet fejl i sidste års indberetning (gult)

29 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

30 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

31 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

32 VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER AF STANDARDVÆRDIKATALOGET PR. 1. FEBRUAR Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent

33 STANDARDVÆRDIKATALOGET Ny version gældende fra 1. februar 2018 Findes her: svk.teknologisk.dk Gamle værdier til gamle aftaler! Findes i Arkiv. Væsentligste ændringer Sammenlægning af værdier, nye navne og afrundning Beskrivelse af krav til før-dokumentation BBR-anvendelseskoder Sommerhuse til helårsbeboelse Ændring af struktur i kataloget 0-værdi liste

34 STANDARDVÆRDIKATALOGET Sammenlægning af værdier, nye navne og afrunding Sammenlægning af værdier Fjv 010: Ikke kondenserende gas- eller oliekedel fra 1978 eller nyere, eller unit med gasblæseluftbrænder udskiftes til fjernvarme 8010 kwh/installation Værdier er afrundet Stort serviceeftersyn 2017 værdi: 1358 kwh/énfamiliehus 2018 værdi: 1360 kwh/installation erstatter (og er et vægtet gennemsnit af) følgende 2017 værdier: Fjv 31 (olie): 7735 kwh/énfamiliehus Fjv 32 (gas): 9861 kwh/énfamiliehus Fjv 35 (gas): 8153 kwh/énfamiliehus (2016: 126 gange) (2016: 5 gange) (2016: 374 gange) (kan ses nederst inde på de enkelte værdier)

35 STANDARDVÆRDIKATALOGET Beskrivelse af krav til før-dokumentation

36 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR BBR-anvendelseskoder Fjv 009 Konvertering fra olie til fjernvarme Begrænsninger i anvendelse Skal anvendes på énfamilieshuse (BBR-anvendelseskoder 110, 120 og 130) og tofamiliehuse (BBRanvendelseskode 140) med areal mellem 80 og 200 m², hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. For én- og tofamiliehuse med areal over 200 m² er det valgfrit, om man vil benytte standardværdien, eller om man vil lave en specifik beregning. Skal desuden benyttes på sommerhuse (BBR anvendelseskode 510), der anvendes som helårsbeboelse jf. afsnittet Om standardværdikataloget. Tag 001 Isolering af tag- og loftkonstruktioner Begrænsninger i anvendelse Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri (BBR anvendelseskoder 110, 120, 130, 140, 150, 160, 190), samt sommerhuse (BBR anvendelseskode 510), der anvendes som helårsbeboelse jf. afsnittet Om standardværdikataloget.

37 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR BBR-anvendelseskoder Der er tale om et énfamiliehus, hvis bygningen har en af følgende BBR-anvendelseskoder: 110: Stuehus til landbrugsejendom 120: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 130: Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne). Der er tale om et tofamiliehus, hvis bygningen har følgende BBR-anvendelseskode og udelukkende benyttes som tofamiliehus: 140: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) En række af værdierne kan dog anvendes bredt i boligbyggeri. Dette fremgår af de enkelte standardværdier. Boligbyggeri er i denne forbindelse helårsboliger inkl. lejligheder, dvs. bygninger med følgende: 140: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne). 150: Kollegium 160: Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem). 190: Anden bygning til helårsbeboelse Værdien for Energistyring kan udelukkende anvendes på etageboligejendomme og kontorejendomme (BBRanvendelseskoder 140 og 321)

38 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Sommerhuse anvendt til helårsbeboelse Sommerhuse (og flexboliger) har enkelte særlige standardværdier I standardværdikataloget anvendes yderligere termen sommerhus, der dækker sommerhuse mellem 50 og 125 m². Sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) under anvendelseskode 510: Sommerhuse. Flexboliger (helårsboliger, der anvendes som fritidsboliger), sidestilles i kataloget med sommerhuse og kan udelukkende anvende sommerhusværdier. Helårs-sommerhuse skal anvende almindelige standardværdier Sommerhuse på mellem 80 og 200 m2, der anvendes som helårsbeboelse, og hvor der foreligger en personlig tilladelse fra kommunen til dette, og hvor husejer har folkeregisteradresse i sommerhuset, skal i forbindelse med opgørelse af energibesparelsen betragtes som én-familiehus og helårsbolig, dvs. anvendelseskode 120 i BBR. Små helårs-sommerhuse kan både anvende almindelige standardværdier og specifik beregning For sommerhuse, der anvendes til helårsbeboelse, og som har et areal mellem 50 og 80 m2, er det valgfrit, om man vil benytte standardværdierne, eller om man vil lave en specifik beregning.

39 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Sommerhuse anvendt til helårsbeboelse

40 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Ny struktur ud fra tiltags-type

41 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Ny struktur ud fra tiltags-type

42 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR 0-værdi liste

43 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

44 KVALITETSSIKRING OG KVALITETSKONTROL AF ENERGIBESPARELSER Kurt Mortensen Teknisk konsulent

45 ADMINISTRATIVE KRAV! Kvalitetsstyring Kvalitetssikring Kvalitetskontrol Audit og dokumentationskrav

46 KVALITESSIKRINGSSYSTEM HVORFOR? Historikken har vist, at kvaliteten af energisparesager kan være tvivlsom (hulmure, kedler, IT m.v) I den gamle aftale stod der ofte bør I den nye aftale står der som regel skal Kvalitetskontrol ligger nu før indberetning

47 KVALITETSSTYRING 12.1: Alle net- og distributionsselskaber er ansvarlige for, at de energibesparelser, som indberettes, er retvisende og lever op til alle fastsatte krav. Med henblik på at sikre dette skal de enkelte net- og distributionsselskaber: A: Etablere kvalitetsstyringssystem / - procedurer for håndtering af energisparesager. Beskriv, hvad du gør og gør det du beskriver! Eksempler ligger på (Maxi 53 og pixi 27) B: Gennemføre kvalitetssikring, som består i en anvendelse af procedurerne i kvalitetsikringssystemet i forbindelse med de enkelte energisparesager. Den daglige kvalitetssikring alle sager C: Gennemføre kvalitetskontrol på udvalgte energisparesager FORUD for indberetning

48 KVALITETSSTYRING 12.1: Alle net- og distributionsselskaber er ansvarlige for, at de energibesparelser, som indberettes, er retvisende og lever op til alle fastsatte krav. Med henblik på at sikre dette skal de enkelte net- og distributionsselskaber: D: Gennemføre audits af kvalitetssikringssystemet Følge op på, at systemet virker E: Stå til rådighed i forbindelse med Energistyrelsens gennemførelse af uvildig stikprøvekontrol, øvrig kontrol og evalueringer Og det gør de minimum én gang om året (stikprøvekontrol) Særkontroller ad hoc (f.eks. hulmur, kedlet, IT) F: Deltage i samkøring af data Hjemlen til, at Energistyrelsen kan pålægge samarbejdsorganerne at samkøre data fra energisparesagerne for at tjekke for dobbelttælling, træder i kraft, når der forventeligt vedtages et lovforslag herom, som træder i kraft pr. 1 juli 2018.

49 KVALITETSSTYRING - KRAV Hvad skal kvalitetsstyringen tage vare på? : Sikre korrekt håndtering af: o Indgåelse af aktøraftaler med aktører, f.eks. koncernforbundne selskaber o Indgåelse af aftaler med slutbrugere o Administration og arkivering af de enkelte energisparesager, herunder registrering af oplysninger til brug for dobbelttælling o Indsendelse af oplysninger til brug for samkøring samt opfølgning på resultat heraf o Opgørelse og dokumentation af besparelser o Indberetning af besparelser o Opgørelse og indberetning af omkostninger o Gennemførelse af kvalitetskontrol, inkl. stikprøver o Gennemførelse af audit o Opfølgning på kvalitetskontrol, audit og stikprøvekontrol. o Afrapportering til Energistyrelsen

50 KVALITETSSIKRING AF HVAD? Hvad skal kvalitetssikres af selskaberne? : Sikring af, at projektet opfylder kravene i denne aftale, herunder at der foreligger en korrekt aftalekæde forud for påbegyndelse af realisering af energispareprojektet, og at aftalerne overholder dokumentationskravene. Slutbrugers relation til installationsadresse (købsaftaler, foto af sundhedskort etc) Aftaler på egenrealiseringer (aftale med sig selv, vare deklarationen) Sikring af, at besparelsen er opgjort efter den rigtige opgørelsesmetode. Standardværdi, specifik. (hvis der findes en standardværdi, skal den anvendes. Er det en nul-værdi, må der ikke laves en specifik beregning) Anvendelse af prioriterings- og konverteringsfaktorer Nyanlæg, produktionsvolumen, overskudsvarme etc. Tbt, energipriser drede_krav_om_dokumentation_af_tilbagebetalingstid_jf._energispareaftalens_afsnit_7.4.p df Forudsætninger, dokumentere førsituation m.v.

51 KVALITETSSIKRING AF HVAD? Vurdering af, at den opgjorte energibesparelse er rimelig under de givne forudsætninger, f.eks. ved sammenligning af energibesparelsen med førforbruget Energibesparelsen skal ses i forhold til før-forbruget og kan ikke inden anvendelse af konverterings- og prioriteringsfaktorer være større end førforbruget. Sikring af, at der foreligger dokumentation for realisering af besparelsen, og at dokumentation overholder kravene Sikring af, at energibesparelserne registreres korrekt. (i.f.t. dobbelt tælling) Procedurerne i kvalitetssikringssystemet skal anvendes løbende i forhold til alle sager.

52 KVALITETSKONTROL Alle selskaber skal udføre kvalitetskontrol af udvalgte energisparesager hvert år forinden indberetning. Kvalitetskontrollen skal sikre, at bestemmelserne om opgørelse af besparelser, og alle dokumentationskrav er anvendt korrekt og skal derfor have særlig fokus på tekniske og beregningsmæssige elementer. Skal udføres af personer der er uafhængige af de konkrete sager, undtagen for selskaber med et sparemål < 2TJ En eksternselskabet opmærksom på kontrollant kan ikke underkende konkrete energisparesager, men kan gøre uhensigtsmæssigheder og komme med anbefalinger til korrigerende handlinger, såfremt dokumentation og opgørelse af besparelsen efter kontrollørens vurdering ikke lever op til kravene i aftalen.

53 KVALITETSKONTROL Kvalitetskontrollen kan udføres at en ekstern hver gang. Mindst hver anden gang skal det udføres af en ekstern. 4.Ekstern kvalitetskontrol ift. persondataforordningen For så vidt angår når et net- eller distributionsselskab som dataansvarlig overlader data til en databehandler, f.eks. en ekstern kvalitetskontrollant, kræver dette ikke indhentelse af tilladelse fra slutbrugeren. Dette skyldes, at der ikke er tale om videregivelse af oplysninger men kun overladelse af oplysninger fra den dataansvarlige (net- eller distributionsselskabet) til en databehandler, der udfører den praktiske behandling af oplysninger på vegne af den dataansvarlige. Dette skal neteller distributionsselskabet indgå databehandleraftale med databehandleren om. Datatilsynet har udarbejdet en vejledning om dataansvarlige og databehandlere. e_og_databehandlere_-_endelig_version.pdf Der skal udarbejdes en rapport over den gennemførte kvalitetskontrol. Denne skal sendes til Energistyrelsen senest 1. juli hvert år.

54 AUDIT Der skal udføres audit på processer Alle selskaber skal have udført audit hvert år. Audit skal udføres af personer der er uafhængige af de konkrete sager, undtagen for selskaber med et sparemål < 2TJ. Minimum hver anden gang skal denne audit gennemføres af en uafhængig tredjepart. Audit har fokus på efterlevelsen af kvalitetssikringssystemet Der skal udarbejdes en rapport over den gennemførte audit. Denne skal sendes til Energistyrelsen senest 1. juli hvert år. Audit og kvalitetskontrol kan udføres samtidig. Audit og kvalitetskontrol kan udføres af samme person

55 FOR YDERLIGERE INFORMATIONER Kontakt os på tlf eller mail Dansk Fjernvarme Fjernvarmens Hus Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk

56 DAGENS GANG 9.30 Velkomst, præsentation og forventningsafstemning Årshjul Dansk Fjernvarmes hjemmeside og værktøjer v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Pause Gennemgang af indberetning, herunder korrektioner v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 1 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Standardværdikataloget de væsentligste ændringer pr. 1. februar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Regler for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og audit v. Kurt Mortensen, Dansk Fjernvarme Frokost

57 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag

58 Sekretariatet for Energitilsynet Forstærket tilsyn med omkostninger til energispareordningen

59 DISPOSITION Status for Energitilsynet Forstærket tilsyn med energispareordningen Markedsmæssighed af aftaler Energispareomkostninger indberetninger og tilsynsaktiviteter

60 ET STÆRKT, UAFHÆNGIGT TILSYN MED FLERE SPÆNDENDE OPGAVER Januar Juli Juli skridt: Regeringen bevilliger øgede ressourcer til tilsynet 2. skridt: Lov om Forsyningstilsynet træder i kraft og direktør tiltræder. 3. skridt: Dialog om og stillingtagen til øgede opgaver og beføjelser i tilsynet 1. halvår skridt: Stillingtagen til langsigtet ressourcebehov i tilsynet 5. skridt: Flytning til Frederiksværk

61 Ny organisering Hanne Lundgaard og Christian Meyer Forsyningstilsynet Forsyningstilsynet Center for varme

62 Forstærket tilsyn med Energispareordningen

63 Forstærket tilsyn med Energispareordningen Varmedistributionsvirksomhed Energispareprojekter 4 Ekstern virksomhed Koncernforbund en virksomhed m.v. 3 2 Aktiviteter under Energispareordningen Øvrige aktiviteter udenfor energispareordningen 1 1) Uvedkommende omkostninger ( 1) + 2) + 3) + 4) ) 2) Markedsmæssighed ved køb fra koncern-/interesseforbundne virksomheder.

64 MARKEDSMÆSSIGHED AF AFTALER

65 MARKEDSMÆSSIGHED - FOKUS PÅ KONCERNINTERNE AFTALER (VFL. 28 B) (I) Aftaler skal være skriftlige på aftaletidspunkt. Udarbejdelse af tilstrækkelig dokumentation for markedsvilkår særlige krav ved koncerninterne aftaler. OECD s Guidelines og SKATs Transfer Pricing regler er rammen Armslængde princippet: Alle aftaler, som et varmedistributionsselskab indgår, skal ske på markedsmæssige vilkår, dvs. vilkår som kunne være opnået mellem uafhængige parter. Hvis ikke en aftalt pris er markedsmæssig, da er tilhørende omkostning ikke en nødvendig omkostning

66 MARKEDSMÆSSIGHED - FOKUS PÅ KONCERNINTERNE AFTALER (VFL. 28 B) (II) Igangsatte aktiviteter på energispareområdet (el gas varme): Sager med begrundede mistanker Stikprøve af aftaler Udarbejdelse af regelsæt om dokumentation og tilsyn

67 Tilsyn med omkostninger - efter Energisparebekendtgørelsen v. Hans Andersen

68 DISPOSITION 1. Lovkrav om omkostningsopgørelse 2. Indberetning af omkostninger 3. Stikprøvekontrol 4. Benchmarking

69 1. LOVKRAV OM OMKOSTNINGSOPGØRELSE FOR 2017 To bekendtgørelser vedrørende 2017: Bek. 830 af 27. juni Gældende indtil 29. juni 2017 Bek. 840 af 28. juni Gældende indtil 31. dec Vejledninger for 2017 fra Energitilsynet Ny vejledning for 2017 fra Energitilsynet Særlig vejledning udarbejdet af Dansk Fjernvarme Ny bekendtgørelse (nr. 1622) gældende fra 1. jan Realiserede energibesparelser og afholdte omkostninger og indtægter behandles efter de hidtil gældende regler Ændringerne vedrører især elnet- og naturgasdistributionsvirksomheders differenceopgørelser Sproglige justeringer Tilpasset vejledning kommer senere

70 NYT I BEK. 840 Omkostninger til underkendte eller ikke-realiserede energibesparelser skal også angives særskilt Opdelt på året og tidligere år. Energitilsynet kan afgøre, at muligheden for dækning bortfalder, fordi opgørelsen af omkostningerne ikke er i overensstemmelse med reglerne Omkostningerne skal henføres til årets energibesparelser For varmedistributionsvirksomheder gælder det specielle, at man venter med at indberette omkostningerne til energibesparelsen er realiseret Elnet- og naturgasdistributionsvirksomheder kan udjævne opkrævningen af omkostningerne hos kunderne over flere år

71 ANDRE LOVKRAV FRA BEK G BEK (I) Omkostninger til generelle energisparekampagner (jf. kap. 2 i bek. 840) ikke kan fratrækkes. Regnskabsførelsen skal muliggøre dokumentation af fordelingen af omkostninger på kalenderår og på hhv. energispareydelser og administration. Hvis det ikke er muligt at opgøre de faktiske omkostninger (fx til kollektive solvarmeanlæg eller til etablering af el- og gasdrevne varmepumper til fjernvarme produktion) fastsættes omkostningerne pr. sparet kwh som forrige års gennemsnitlige omkostninger pr. kwh for alle aftaleparter, som opgjort af Energistyrelsen

72 ANDRE LOVKRAV FRA BEK G BEK (II) Omkostninger og indtægter til energibesparelser kan i anmeldelse af pris, budgetter og priseftervisning anføres efter de almindelige regler i lov om varmeforsyning (kap 4), dvs. fordelt på nødvendige og traditionelle udgifter. Dokumentation skal opbevares i 5 år efter det år, dokumentationen vedrører.

73 2. INDBERETNING AF OMKOSTNINGER: Alle faktisk afholdte omkostninger til energibesparelser (inkl. omkostninger til ikke-realiserede eller underkendte projekter med mindre Energitilsynet træffer afgørelse om bortfald af dækning heraf) + Alle omkostninger til administration af energibesparelser - Indtægter fra overdragelse af en ret til at lade en energibesparelse indgå i opgørelsen ifm en indberetning til Energistyrelsen - Indtægter fra kurser mv. = Nettoomkostninger Nettoomkostningerne indregnes i tarifferne i overensstemmelse med bestemmelserne i varmeforsyningsloven.

74 SAMARBEJDSORGANETS RAPPORT: Rapporten skal for hver virksomhed oplyse om, hvorvidt årets nettoomkostninger til energibesparelser alene og fuldt ud er anvendt til de indberettede besparelser for året. Hvis det ikke er tilfældet, oplyses de samlede omkostninger til årets indberettede energibesparelser og indtægter fordelt på: Årets omkostninger til årets realiserede besparelser + Omkostninger i tidligere år til årets realiserede besparelser + Årets omkostninger til administration + Årets omkostninger til underkendte og ikke-realiserede besparelser med mindre Energitilsynet har truffet afgørelse om bortfald af dækning + Omkostninger afholdt i tidligere år til energibesparelser eller administration, som i året er blevet underkendt eller ikke-realiseret - Årets indtægter NB Evt. omkostninger for tidligere år skal oplyses for hvert år.

75 3. Tilsyn med net- og distributionsselskabernes omkostninger til energispareordningen Tre centrale tilsynsområder: Er selskabernes aftaler med andre virksomheder på markedsmæssige vilkår, jf. forsyningslovene? Indgår alene omkostninger vedr. Energisparebekendtgørelsens i selskabernes regnskab? Stikprøve af indberetninger for 2017 med stedlige besøg i a) Statistik og analyser årlig benchmark b) Tarifering af omkostninger og regnskabsmæssig adskillelse

76 OMKOSTNINGSTILSYNET SET fik tilsynsopgaven med omkostningerne den 1. juli 2017 Tilsynet vil være baseret på: Omkostningsindberetningerne samt priseftervisningerne Kvalitetskontrollanternes og auditørernes rapporter Væsentlighed og risici, bl.a. bedømt ifm. en gennemgang af omkostningsindberetningerne (fx høje omkostninger pr. kwh) og resultaterne fra tidligere gennemgange vedr. svagheder generelt og ved de enkelte virksomheder Krav i Bek. 840 om gennemgang af mindst ét bilag årligt for hver virksomhed Stedligt tilsyn: omfatter alle energivirksomheder inden for en 2-3 års periode omfatter alle virksomheder (inddelt i 3 grupper efter væsentlighed) større hyppighed for store selskaber og mere omfattende jo større risici ser på forretningsgange og efterprøver dem med mindre stikprøver anmeldelse af besøg og afrapportering af resultater

77 4. BENCHMARKING De samlede omkostninger til årets indberettede energibesparelser og indtægter anvendes til Energistyrelsens benchmark Der udregnes bl.a. gennemsnitlige omkostninger pr. kwh for hver virksomhed, hver sektor og samlet for alle sektorer Energistyrelsen anmoder de 35 virksomheder (5%) med de højeste omkostninger pr. kwh om en redegørelse for deres omkostningseffektivitet, evt. de virksomheder med de laveste omkostninger pr.kwh om en tilsvarende redegørelse

78 SAMMENFATNING AF ENERGISPAREINDSATSEN I 2016

79 Stærkt stigende omkostninger Stærkere stigning end andre sektorer Ingen fald fra 2015 til 2016 Gns. omkst. øre/kwh OMKOSTNINGER PR. KWH FOR ENERGISPAREORDNINGEN, Varmedistributionsvirks ,6 24,4 28,3 35,1 38,5 45,6 48,5 Alle sektorer 37,3 35,6 38,1 40,8 42,1 49,6 49,1

80 Tak for opmærksomheden!

81 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag

82 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag

83 OMKOSTNINGER > medlemmer -> værktøjskasse

84 OMKOSTNINGER

85 VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER Medtag alt: alle omkostninger også administrationsomkostninger Men medtag kun omkostninger som skyldes energibesparelsen (alternativt alternativomkostninger) Gruppér omkostninger i kategorier jf. skema 5 Skema 6 er en uddybning af tværgående poster i skema Omkostningsvejledningen kan findes på medlemmer - værktøjskasse

86 OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER DANSK FJERNVARMES OMKOSTNINGSVEJLEDNING Som udgangspunkt indberettes de reelle omkostninger under de forskellige (indlysende) posteringer Medtag alle omkostninger! Dog kun vedr. energibesparelser der er realiseret i året, der indberettes for Omkostningerne følger kalenderåret ikke nødvendigvis regnskabsåret. Omkostningsvejledningen kan findes på medlemmer - værktøjskasse

87 OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER DANSK FJERNVARMES OMKOSTNINGSVEJLEDNING Undtagelser fremgår af bilag 1: De opgøres som udgangspunkt jf. nedenstående liste: 1. De reelle omkostninger Afhænger af om det giver mening : Kan de opgøres? Er tiltaget lavet pga. af energibesparelsen, eller er energibesparelsen kun en del af grunden så omkostningerne er uforholdsmæssigt høje? 2. Alternativomkostningerne: 2.1: Værkets gennemsnitsomkostninger, hvis værket har lavet andre energibesparelser 2.2: Energistyrelsens udmeldte markedspris, hvis værket ikke har lavet andre energibesparelser Omkostningsvejledningen kan findes på medlemmer - værktøjskasse

88 INDBERETNING AF OMKOSTNINGER Eksempler på undtagelser: Administration-, løn- og personalesmkostninger - opdeles i administration af energibesparelserne og konkrete projekter Audit og kvalitetskontrol - Indberettes nu samme år, da de skal gennemføres inden indberetning Ledningsrenovering - Husk at skelne mellem teknisk udtjent/ikke teknisk udtjent - Alternativomkostning, hvis omkostningen ikke kan opgøres Solvarmeanlæg - Alternativomkostning, hvis omkostningen ikke kan opgøres

89 SKEMA 5: SAMLEDE OMKOSTNINGER AFHOLDT TIL REALISERING AF 2017 ENERGIBESPARELSER

90 SKEMA 6: UDDYBENDE FORKLARING AF NOGLE AF SKEMA 5 S OMKOSTNINGER

91 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag

92 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag

93 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent

94 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Revideret udgave er gældende per 1. januar 2018 Findes på

95 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Tilbagebetalingstid og standardenergipriser Projektets simple tilbagebetalingstid beregnes som forholdet mellem investeringen (fratrukket tilskud) og værdien af første års energibesparelse. Der kan ikke inkluderes løbende driftsomkostninger, herunder serviceaftaler, restværdi, mv., i tilbagebetalingstiden. Det er tilstrækkeligt at dokumentere, at projektets simple tilbagebetalingstid er over ét år. Investeringsomkostningen skal (selvfølgelig) være fratrukket evt. rabatter Der kan benyttes standardenergipriser i stedet for faktiske energipriser, såfremt tilbagebetalingstiden ikke ved brug af standardenergipriserne bliver under 1,5 år. Notat om standardenergipriser og ændrede krav om dokumentation af tilbagebetalingstid jf. energispareaftalens punkt 7.4. (bemærk at priser for erhverv er ekskl. moms) Er tilbagebetalingstiden kortere end 1,5 år skal projektejerens faktiske energipriser anvendes og dokumenteres. I energisparesager, hvor et dokumenteret ejer- eller lejerskifte gør, at faktiske energipriser ikke kan dokumenteres, skal standardenergipriser bruges. Her bortfalder kravet om, at tilbagebetalingstiden ved brug af standardenergipriser skal være over 1,5 år. Forudsætninger for anvendelse af korrekte standardenergipriser skal dokumenteres, herunder energibehov og eventuel afgiftsfritagelse. Ved beregning af simpel tilbagebetalingstid skal der anvendes samme energipris og samme metode (hhv. faktiske energipriser eller standardenergipriser) i før- og eftersituationen.

96 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Graddagekorrektion i specifikke beregninger Ift. punkt En specifik opgørelse skal som udgangspunkt afspejle slutbrugerens faktiske årlige energiforbrug i en normal driftssituation, dvs. med udgangspunkt i forbruget de foregående år. Der skal være korrigeres for evt. ændringer i driftstider, produktionsvolumen, produktionssammensætning, graddage mv. Der skal foretages graddagekorrektion af energiforbrug anvendt til rumopvarmning. Der skal anvendes graddagetal for landsgennemsnittet fra DMI, som findes på DMI s hjemmeside. Referenceperioden skal benyttes, hvilket svarer til et normalår på 3037 graddage. I Energistyrelsens FAQ, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, findes en vejledning til at finde disse tal.

97 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Graddagekorrektion i specifikke beregninger Mht. at finde DMI s graddage, så offentliggøres de i DMI s års- og månedsrapporter, der ligger i menuen til højre på Landsgennemsnittet findes i rapporternes afsnit 3 Regions- og landstal (omkring s. 20).

98 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Energistyrelsens godkendelse af energisparesager 12.9 Teknisk arbejdsgruppe afklarer om det fortsat skal eksistere en verifikationsenhed med henblik på at give net- og distributionsselskaber og evt. aktører og slutbrugere mulighed for at få forhåndsgodkendt opgørelsesmetoder mv. for konkrete projekter Net- og distributionsselskaberne kan ansøge Energistyrelsen om godkendelse af energisparesager. Energistyrelsen udtaler sig vedrørende alle elementer i Energispareaftalens bestemmelser og giver afgørelser enten som en forhåndsbesked eller som en konstaterende afgørelse Det er kun energisparesager med energibesparelser over 5 GWh, der kan anmodes om forhåndsbesked eller konstaterende afgørelse om i Energistyrelsen. Mindre energisparesager af mere principiel karakter kan tages op gennem Teknisk Arbejdsgruppe Energistyrelsens afgørelse skal ligge som en del af sagens dokumentation Er et elnet-, naturgasdistributions- eller fjernvarmeselskab uenig i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til Energiklagenævnet jf. reglerne herom i bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsselskaberne. Såfremt olieselskaberne er uenige i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til ministeren. ENS forventer at offentliggøre vejledning og ansøgningsskema på fredag d. 9. februar kl ved udsendelse af nyhedsbrev.

99 ENERGISPAREAFTALEN VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER PR. 1. JANUAR Energistyrelsens opmandsfunktion Iht. afsnit og i Energispareordningen

100 DAGENS GANG Energitilsynets nye rolle v. Christian Parbøl, Energitilsynet Hovedelementer i Energitilsynets vejledning og det nye tilsyn v. Hans Andersen, Energitilsynet Kaffepause Dansk Fjernvarmes omkostningsvejledning og indberetning af omkostninger v. Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Opgave, del 2 v. Emil og Louise, Dansk Fjernvarme Energispareaftalen de væsentligste ændringer pr. 1. januar v. Uffe Schiffer-Holm, Dansk Fjernvarme Opsamling og afslutning Tak for i dag