F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØLLERØD PRÆSTEGÅRD RUDERSDAL KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Rudersdal Kommune Adresse: Søllerødvej 31, 2840 Holte Betegnelse: Søllerød Præstegård Fredningsår: 1970 Omfang: Den trelængede præstegård samt staldbygningen i nord (ca. 1794). BYGNINGSBESKRIVELSE Søllerød Præstegård ligger umiddelbart nordvest for kirken og kirkegården. Præstegården udgøres af et trefløjet anlæg samt af en fritliggende staldlænge mod nord. Vest for bygningerne ligger en tilhørende, stor præstegårdshave. Alle præstegårdens længer er opført i én etage. Længerne er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvide tavl over en sortmalet sokkel. Vestlængens sydgavl er skalmuret, og hovedlængens gavle er skalmurede med en høj murkrone, der afsluttes af en række røde vingetegl. Østlængens gavltrekanter er beklædt med lodretstående brædder over et knægtbårent vandbræt. Tagene er stråtækte hel- og kvartvalmede tage med tagskæg af tegl, sorte sugfjæle og vindskeder, mønning og kragetræer samt hvide skorstenspiber i rygningen. Mod gårdspladsen er der høgab med hvide eller sorte luger. Vinduerne udgøres af krydspostvinduer, hvoraf størstedelen er småsprossede samt et- og torammede vinduer. Alle vinduer er malet hvide. Mod gårdspladsen sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue samt en mere enkel, enfløjet fyldingsdør. Begge døre er indrammet af en træportal og er malet i grå og hvide nuancer. De øvrige døre udgøres af traditionelle revledøre, der er malet grå eller sorte. I staldlængen sidder desuden to sorte, tofløjede, rundbuede revleporte. På hovedlængens vestgavl er der påbygget en nyere udestue i træ og glas med fladt tag beklædt med tagpap. Søllerød Præstegård ligger umiddelbart vest for Søllerød Kirke. I det indre har præstegården bevaret en hovedskillevæg, hvor stuerne ligger en-suite mod nord ud til gårdspladsen. Loftet er delvist udnyttet med et par mindre værelser, og i tagrummet er det faste undertag synligt. Under køkkenet findes et par kælderrum. Hovedlængens indre domineres af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag, men der er også nyere overflader, herunder parket- og vinylgulve, klinkegulve, nedhængte brædde- og gipspladelofter, samt et nyere vindfang i træ og glas. Der er bevaret flere ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med

3 3 svungne gerichter. Samtlige vinduer har forsatsvinduer med termoruder. I østlængen er der en menighedssal samt et nyere tekøkken og toilet. Materialeanvendelsen i østlængen udgøres af gulvklinker, nyere bræddegulve, pudsede vægge, fritliggende bjælkelag, hvorover der er et nyere bræddeloft. Staldlængens indre fremtræder med overkalkede bindingsværksvægge, synligt bjælkelag og et nyere, men traditionelt bræddeloft samt tre forskellige gulvtyper: pigsten, mønsterlagt teglstensgulv og støbt gulv. BYGNINGSHISTORIE Søllerød Præstegård blev opført omkring år Oprindeligt strakte markerne sig fra gårdspladsen og helt ned til Søllerød Sø. Af gamle kort ses det, at den fritliggende staldlænge på et tidspunkt før år 1900 var noget længere end den er i dag. Af et ældre farvetryk fra præstegården ses det, at østlængens og staldlængens bindingsværk tidligere stod overkalket i hvid. I 1905 var Søllerød Præstegård meget forfalden, og der var endda tale om en nedrivning, som dog aldrig blev fuldført. I stedet blev præstegården i 1960 gennemgribende restaureret, og sandsynligvis blev havestuen mod sydvest opført i denne forbindelse. Østlængen set fra ankomstvejen. I 1987 blev der isat nye termovinduer i kvistværelset. I 1993 blev der opført en sognegård sydvest for præstegården, og derefter blev konfirmandstuen, der indtil da havde ligget i hovedlængen, omdannet til stue. I 2010 blev der lagt nyt stråtag på hovedlængen. KILDER Fra seks landsbyer til syv bydele, bebyggelsens udvikling i Søllerød Kommune, Jens Johansen, Kommuneatlas Søllerød, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1993, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Søllerød Kommune. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Søllerød Præstegård knytter sig til det helstøbte, trelængede anlæg med staldbygning omkring den lille gårdsplads, som åbner sig mod nord. Hertil kommer præstegårdens nære placering ved kirken og kirkegården, hvor kirkegården, der

4 4 omslutter præstegårdens parklignende have, på smuk og dramatisk vis ligger på skråningen ned mod Søllerød Sø. Søllerød Præstegård indgår som en væsentlig del af det formfuldendte kulturmiljø, der opstår i hjertet af Søllerød med kirke, kirkegård, gadekær, kro og brøndhus samt de øvrige omkringliggende ældre landsteds- og herskabsbygninger. KULTURHISTORISK VÆRDI Søllerød Præstegårds kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens anseelige størrelse og centrale placering, der vidner om præstegerningens tidligere magtfulde samfundsposition. De bevarede høgab i staldlænge og hovedlænge vidner om datidens behov for magasinplads til afgrøderne fra de store jordtilliggender, som historisk set var præstestandens bibeskæftigelse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til præstegårdens placering ud mod hulvejen, der fører forbi kroen og kirken og videre ned til Søllerød Sø. Hulvejen var i 1600 og 1700-tallet en vigtig færdselsåre for den almene trafik, der ikke måtte benytte den nærliggende Kongevejen som alfarvej til og fra København. Placeringen vidner om, at det tidligere var præstens pligt at huse de vejfarende, og det var kutyme, at præstens kone fik krotilladelsen. I 1677 blev tilladelsen dog overdraget til den nyopførte og overfor liggende krobygning. Staldlængen set fra ankomstvejen. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Hovedlængen med stor facadehøjde, grundmurede gavle med høj murkrone, høje og tætsiddende vinduer, rigt dekoreret hoveddør med indramning og overvindue samt skorstenspiber adskiller sig tydeligt fra øst- og staldlængen, hvis lave facadehøjde, bræddebeklædte gavltrekanter, revledøre- og revleporte aftegner de sekundære funktioner. I det indre understøtter kun staldlængens bevarede pigstensbelægning de sekundære funktioner. I hovedlængens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med gennemgående hovedskillevæg og en-suite beliggende stuer. ARKITEKTONISK VÆRDI Arkitektonisk fremtræder Søllerød Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg. Det sortopstolpede bindingsværk med hvide tavl, stejle og store, ubrudte tagflader, opsprossede vinduer samt gråmalede døre og hvidmalede vinduer samler

5 5 bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Længernes detaljering er gennemgående enkel, og de særlige detaljer afgrænser sig primært til hovedlængens tofløjede fyldingsdør i Louis- Seize stil med overvindue udført med rankemotiv og sløjfer samt den udsmykkede indramning med søjlemotiv, der sammen med de tætsiddende, opsprossede korspostvinduer giver hovedlængen karakter. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de lyse og højloftede, en suite placerede stuer, der giver et imponerende kig gennem bygningen og som i samspil med den traditionelle materialeholdning og de ældre døre og gerichter skaber et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Staldlængen set fra nord. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I præstegårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det homogene bygningsanlæg med enkle og traditionelle længer med alle detaljer, herunder bindingsværksfacader, grundmurede gavl med murkroner, ubrudte tagflader, skorstenspiber, høgab, tagskæg af tegl, bræddebeklædte gavltrekanter med vandbrædder. Hertil kommer de traditionelt udførte vinduer og ældre porte og døre, i særdeleshed hovedfløjens Louis-Seize dør med overvindue og indramning. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I præstegårdens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning samt til de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, fyldingsdøre, gerichter og synlige bjælkelag samt staldlængens bevarede pigstensgulv. Endelig kommer den generelt anvendte, traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at havestuen på sigt fjernes idet den ikke understøtter præstegårdens samlede arkitektoniske og i øvrigt helstøbte fremtræden. Det anbefales, at kvistværelsets vinduer med termoruder snarest udskiftes til en traditionel type vinduer, der i højere grad svarer til bygningens alder. Endvidere anbefales det at fremdrage de oprindelige bræddegulve og bræddelofter imellem det synlige bjælkelag, såfremt det er muligt, da det vil styrke bygningens indre fremtræden.