Sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Klinisk studieplan for Operationsgangen 3. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan for Operationsgangen 3. semester

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig, som studerende, en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Klinisk vejleder: Anni Pedersen Afdeling/hospital: Operationsgangen Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: (Koordinator) 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Operationsgangen er en del af Bedøvelse, Operation og Intensiv, der desuden består af Anæstesiafsnittet, Dagkirurgien, Intensiv og Opvågning, Enhed for lindrende behandling og Sterilcentralen. Desuden er lægebilen tilknyttet afdelingen. Hjemmeside: Afdelingsledelse bestående af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Funktionsledelsen på COP består af afdelingssygeplejersken på operationsgangen, afdelingssygeplejersken på anæstesiafsnittet og en anæstesiologisk overlæge. Desuden har vi ansat to udviklingssygeplejersker. Som overordnet ansvarlig for bl.a. sygeplejerskeuddannelsen på Bedøvelse, Operation og Intensiv er der, på hospitalsniveau, ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen på operationsgangen består af sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent, en sygehjælper og en operationstekniker. Vi har et tæt samarbejde med tilsvarende personalegrupper indenfor anæstesiafsnittet og sterilcentralen. Derudover samarbejder vi med kirurgerne og sengeafsnittene indenfor ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi/obstetrik samt bioanalytikere samt service og teknik.

3 Regionshospitalet Horsens overordnede værdigrundlag danner baggrund for afdelingernes værdiantagelser. Værdierne er et fælles kompas for, hvad vi gør, hvad vi vil, og hvordan vi er over for patienterne og hinanden. Innovation: Vi er innovative, og på tværs af afdelinger og sektorer skaber vi sammen udvikling af nye og effektfulde ydelser for vores brugere og det danske sundhedsvæsen. Fundamentet er fællesskaber, hvori vanetænkning, arbejdsgange mm. udfordres - vi er innovative i vores processer og resultater. Dialog: Vi er åbne, nysgerrige og imødekommende. Vi tror på, at den konstruktive dialog i relationerne med patienten, pårørende, kolleger, ledelse og samarbejdspartnere skaber resultater. Dialogen afspejler vores anerkendende og værdsættende tilgang. Vi er ydmyge over for, at vi altid kan lære noget og blive klogere, når vi er sammen med andre. Engagement: Vi brænder for vores arbejde. Engagement og dialog er drivkraften bag vores arbejde og nødvendigt for, at vi kan nå vores fælles visioner og strategier. Engagement skaber gejst og arbejdsglæde, og vi tror på, at vi gennem vores engagement kan gøre en forskel. På operationsgangen samarbejder vi med en række andre faggrupper om at yde en målrettet behandling og pleje til operationspatienten: Afdelingens læger og sygeplejersker, der bedøver patienten Specialuddannede læger, der opererer patienten Sengeafsnit, der står for den præ- og postoperative sygepleje Klinikkerne hvor patienten møder til forundersøgelse og planlægning af operation. Desuden Forundersøgelse til Bedøvelse (klinikken), hvor patienten får skrevet anæstesijournal. Røntgen og Skanning udfører røntgenundersøgelser af fx thorax og relevante ekstremiteter Blodprøver og Biokemi tager blodprøver og analyserer disse Blodbanken her hentes blod til patienten På den enkelte operationsstue arbejder vi i et team med lægerne og anæstesipersonalet og vi har et tæt samarbejde med sterilcentralen. Disse teams varierer hen over dagen alt efter, hvilke kompetencer, der skal bringes i spil i den enkelte patientsituation. Da patienterne opereres hen over hele døgnet, har vi forskellige mødetider. Se hjemmesiden:

4 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På operationsgangen behandler vi patientgrupper indenfor specialerne ortopædkirurgi obstetrik/gynækologi og organkirurgi. Den Kliniske Vejleder er tilknyttet den ortopædkirurgiske del af afsnittet, men har erfaring fra de øvrige specialer. Der samarbejdes tæt med 2-4 daglige vejledere, der henholdsvis er tilknyttet det ortopædkirurgiske og de gynækologiske/organkirurgiske specialer. Patientgrupper til ortopædkirurgiske indgreb: Hofteoperationer hoftealloplastikker Knæoperationer knæalloplastikker Skulderoperationer skulderalloplastikker, artroskopier Albueoperationer mest frakturpatienter Fodoperationer tåalloplastikker, artroskopier og artrodese. Akutte operationer frakturer i alle ekstremiteter. Sårskift Hudtransplantation Amputation Patientgrupper til organkirurgiske indgreb: Laparoskopiske indgreb cholecystectomi, colonresektion, appendicitter, hernie Endoskopiske undersøgelser gastroskopi, coloskopi, ERCP, sigmoideoskopi Sårskifte Åbne operationer på tarme og for hernier Patientgrupper til gynækologiske/obstetriske indgreb: Sectio Hysterectomi laparoskopisk eller åbne operation Fjernelse af cyster og andet transvaginalt Prolapsoperationer Evacuatio Patientgruppen fordeler sig aldersmæssigt fra børn til voksne i alle aldre. Pårørende er velkommen til at ledsage patienten til operationsstuen indtil patienten er bedøvet. Efterfølgende følger vi pårørende ud af afsnittet. Pårørende kan opholde sig på sengeafsnittet, i hospitalets forhal eller i specielle tilfælde i et venterum på Intensiv. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På operationsgangen møder den studerende patienten i den peroperative fase. Sygeplejen i den peroperative fase omfatter:

5 Arbejde med de hygiejniske principper herunder håndhygiejne, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder og smitteforebyggelse Arbejde med ernæring herunder den fastende patient, væskebehov, væsketab, væskeregulering, BMI (body mass index) Lejring herunder observation af huden, decubitusprofylakse, muskel- og nerveskader Udskillelse af affaldsstoffer herunder anlæggelse af kather á demeure. Respiration og cirkulation herunder O2 betydning for den peroperative patient Smerter herunder præ-, per- og postoperativ smertebehandling og hvilken betydning, det har for patientens rehabilitering postoperativt Varmetab herunder varmetabets betydning for den peroperative patient samt forebyggelse af dette Patientens psykiske reaktioner, forberedelse, information Korttidskontakt med patienten Patienter i lokal bedøvelse Det centrale indhold i 3. semester Det centrale indhold er beskrevet således, at læringsudbyttet er integreret, hvor det er muligt. Niveauet for læringsudbyttet er fremhævet med kursiv ud fra solo taksonomien. Patient- og sygeplejeperspektivet Som udgangspunkt vil sygeplejens planlægningsmæssige og tekniske del på operationsgangen være standardiseret og afpasset ud fra indgrebets art samt om patienten er i et akut eller elektivt forløb. Kunsten i operationssygeplejen består i at inddrage patientperspektivet mest muligt og modtage den enkelte patient således, at denne, uanset alder, køn og kulturel baggrund føler sig velinformeret, set, hørt og forstået. Ved at anvende situationsbestemt kommunikation og ved at tage udgangspunkt i patientens tidligere oplevelser, justeres sygeplejen og patienten guides gennem forløbet. Det er vigtigt at tænke samarbejdet ind både med patient og pårørende, men også de øvrige i teamet. Den studerende skal integrere patient/borger involvering og samarbejde ind i alle dele af patientforløbet. Klinisk lederskab Operationsprogrammet ledes af klinisk koordinator i nært samarbejde med en lang række samarbejdspartnere. Den studerende er en del af et stueteam og anvender klinisk lederskab i samarbejde med fagprofessionelle under koordinering af patientforløbene på den enkelte stue og i forhold til det overordnede program. Der kommunikeres via informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi i form af i-hospitalet og Bookplan (klinisk logistik) for at sikre mest mulig sammenhæng i patientforløbet. Den studerende er peroperativt patientens advokat på den måde, at man kommunikerer observationer ud til resten af teamet. Den studerende skal på sigt være klar, byde sig til på relevante opgaver og deltage aktivt i delegering af opgaver (selvledelse og non-

6 teknikal skills) i de kendte operationsforløb og kunne anvende sygeplejefaglige interventioner i forhold til ovenstående nævnte typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Der er gode muligheder for variation i dagene, at opleve det uforudsete samt at deltage i vagtarbejde og derved opleve forskellige måder at arbejde på. Klinisk beslutningstagen Den studerende får mulighed for at øve klinisk beslutningstagen både i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Alt lige fra at inddrage patienten i om hun fx vil have strømper på, gennem information/vejledning af patienten til inddragelse af den intuberede patient i forflytning fra leje til seng. Sygeplejen på operationsgangen er mest af forebyggende karakter, men vi møder patienten der er i sundhedsfremmende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygeplejeforløb. Den studerende kan opnå stor læring i at reflektere over disse forløb. Medicinhåndtering sker i samarbejde med anæstesisygeplejersken i teamet eller i samarbejde med operationssygeplejersken i forbindelse med sedering af patienter til endoskopiske indgreb. Arbejdet på operationsgangen er tilrettelagt således at man integrerer og søger viden i en række kliniske retningslinjer og standarder. Sygeplejersken bruger hele tiden sin faglige viden og tekniske kunnen med fokus på høj patientsikkerhed. Der sker en kontinuerlig teknologisk udvikling inden for behandlingsmetoder og i plejen. Vi benytter os blandt andet af udstyr som UPD (Unit Position Detection) og loftslifte til forflytning. Udvikling af sygepleje Tværfagligt arbejdes der på operationsstuen med WHO s sikker kirurgi pakke som en del af den daglige kvalitetssikring. Sygeplejen på operationsgangen påvirkes meget af de forandringer, nye tiltag og ændringer der sker i udviklingen af nye forbedrede behandlingsmetoder. For at sikre kvaliteten er der udarbejdet opskrifter på fremstilling af utensilier (utensilier er brugsgenstande til anvendelse ved kliniske opgaver bl.a. sårplejemidler, kateter, kanyler, instrumenter mv. til de enkelte operationer). Kvaliteten udvikles løbende via undervisning og vidensdeling. Der arbejdes ud fra instrukser og retningslinjer. Afsnittet er løbende en del af tværfaglige forskningsprojekter og der er koblet en udviklingssygeplejerske til afsnittet. I øjeblikket arbejdes med at kvalitetssikre dokumentationen af sygeplejen i afsnittet. Som studerende kan du bidrage ved at identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen samt i øvrigt forholde dig kritisk til sygeplejen, der udføres i afsnittet. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde På operationsgangen møder den studerende patienten midt i et forløb. Hvis man kigger ud i afsnittene, der samarbejdes med, kan den studerende integrere viden om, hvordan sundhedsvæsenet er opbygget omkring patientforløbet fra henvisning til forundersøgelse

7 og videre til operation. Det sammenhængende patientforløb fungerer, hvis man i de enkelte led er opmærksomme på ansvarsfordeling mellem institutioner og professioner. Som studerende kan du integrere viden om lovgrundlag og etiske dilemmaer for eksempel i forhold til patientgrupper i forbindelse med abort, gastroskopier af meget syge patienter, refertilisationer samt kontakten i med patienter med anden kulturel baggrund. Der er stort fokus på patientens rettigheder og patientsikkerheden i hele forløbet blandt andet i forhold til medinddragelse, informationsret, tavshedspligt og diskretion. Studiekompetence Den studerende skal udvise informationskompetence ved at informere og argumentere med sygeplejefagets værdier, teorier, metoder og begreber. Det er vigtigt at kunne søge information på eget initiativ. Den studerende skal udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra forståelsen for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Den studerende bør benytte Bjørks model for praktiske færdigheder samt solo taksonomien til selvevaluering. Vi forventer, at der sker selvrefleksion på Praktikportalen. Ligeledes forventer vi, at den studerende reflekterer i nuet i de situationer, hvor den studerende undres over praksis. Der arrangeres studiebesøg/udveksling hos samarbejdspartnere, hvor det forventes ansvarlighed hos den studerende ved at deltage i disse læringsmuligheder. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. Vurdering af patientens/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering. Vurdering af patientens/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspillet mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø. Didaktisk metode, herunder vurdering af patientens/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb. Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige. Refleksionsmetoder: Kollegial mono-og tværfaglig refleksion. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (

8 Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, e- dok m.m.) Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Metoder til Klinisk Vurdering: Klinisk beslutningstagen (POMI modellen), sygeplejeprocessen og ISBAR vil være metoder den studerende kan stifte bekendtskab med på Operationsgangen. 4 Lærings- og uddannelsesmuligheder Du kan her se afsnittets pædagogiks/didaktiske metoder knyttet an til semestrets læringsudbytter. Planlægnings- og evalueringssamtaler Den kliniske vejleder inviterer dig til et indledende planlægningsmøde indenfor de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Du vil også her blive præsenteret for kvalitetsvurderingsskemaet på Mellem dig og den kliniske vejleder vil der være ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler, bl.a. om hensigtsmæssig pædagogisk anvendelse af den individuelle kliniske studieplan og de øvrige pædagogiske redskaber i Praktikportalen. Den studerende forbereder sig til disse samtaler. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. Forud for praktikstart laver den studerende den uddannelsesmæssige præsentation i Praktikportalen. I løbet af perioden, vil der være følgeformiddage med den kliniske vejleder, hvor der efterfølgende vil være mulighed for refleksion. De ugentlige samtaler vil ofte foregår bedside. Derfor er det vigtigt, at den studerende kommer frem med egne specielle ønsker og selv tager initiativ til at aftale ekstra samtaler ved behov. Der planlægges udveksling til Klinikkerne samt akutafdelingen med henblik på forståelse af det sammenhængende patientforløb. Udveksling til sengeafsnit kan ønskes og aftales individuelt. Ved afslutning af det kliniske forløb tager den kliniske vejleder initiativ til den afsluttende evalueringssamtale med dig. Den studerende medbringer et print af

9 kvalitetsvurderingsskemaet til samtalen. Skemaet findes på Du kan forvente følgende relateret til vejledning og refleksion Daglig vejledning og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Desuden forventes du, at deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem dig, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Du samarbejder med klinisk vejleder og underviser om semestrets kliniske forudsætningskrav. Den individuelle kliniske studieplan, i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og du arbejder med den selv, i samarbejde med klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. På 3.semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem sider. (Se pensumliste.) Den studerende opgiver mellem sider. Forudsætningskrav Mødepligt og studieaktivitet er et af forudsætningskravene som du skal opfylde for at kunne deltage i semestrets prøve. Det betyder, at du har mødepligt i den kliniske undervisning svarende til 30 timer i gennemsnit om ugen. Det er den kliniske vejleder, der registrerer fremmødet.

10 Alt i alt skal du være studieaktiv svarende til minimum 40 timer/uge. Det betyder, at du skal: deltage aktivt i alle studierelaterede aktiviteter, der planlægges af det kliniske uddannelsessted. Disse kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er læringsmuligheder. arbejde i den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen gennem hele den kliniske periode. Studieplanen godkendes af den kliniske vejleder. overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. det er en forudsætning, at den studerende hver uge præsenterer en kort praksisbeskrivelse i Praktikportalen. Dette med henblik på at øve refleksion over daglig praksis. deltage aktivt i afsnittets sygeplejeopgaver. få godkendt semestrets kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser. identificere og arbejde med egne udviklingsbehov. Søge og indskrive selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder.

11