Skovgårdsskolen i fremtiden

Transkript

1 Skovgårdsskolen i fremtiden

2 Hvordan gør vi skolen klar til fremtiden? Udnyt at forældrene er en uvurderlig ressource Giv plads til alle børn i trygge rammer - så de i fællesskab kan udfolde sig Åben skolen op for civilsamfundet

3 Se forældre som en ressource Du er dit barns første og vigtigeste lærer Er du engageret, klarer dit barn sig bedre i skolen Dit engagement er lige vigtigt gennem hele skolegangen Diskuterer du med dit barn, stimulerer du tanker og udvikling Det er vigtigt at du er med og vurderer barnets arbejde Når du engagerer dig, bliver dit barn mere motiveret og trives bedre Din tro på egen rolle og muligheder er vigtig for dit barn Har du et godt forhold til skolen, præsterer dit barn bedre At kende de andre forældre fører til bedre samarbejde Forældre er en vigtig ressource for børns læring!

4 Aktivering af forældre Anerkend at udgangspunkt er i eget barn Giv forældre indsigt i egen formåen Giv forældre værktøjer til at støtte eget barn Åben en dialog om det konstruktive samarbejde Hjælp med at få klasserne til at fungere Giv forældre indsigt i vigtigheden af fællesskabet Giv forældrene værktøjer til at etablere fællesskab Tildel kontaktforældrene nogle roller Trivsel Modtagelse af nye forældre Kontaktflade til skolebestyrelsen

5 Det vellykkede skole-hjem samarbejde Giv forældrene indsigt og viden om skolens virksomhed om skole-hjem samarbejdet Skab en fælles forståelse af barnet som elev Tale om det, der virker godt, om den fremtid, der ønskes, i ressourcesprog: vi kan... Fortælle om, hvad eleven gør - ikke hvordan eleven er Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler Se forandring som noget, der sker i selve samtalen Vær bevidst om hensigt og mål med skole-hjem samarbejdet Giv tid og rum til gensidig forventningsafstemning

6 Kommuniker forventning om deltagelse i erfaringsudveksling

7 Work Shop for forældre til nye bh. klasse børn Velkomst - lidt om fællesskab og vores rolle Start på 10 års samarbejde Hvilke forventninger har vi? Hvad kan vi bruge hinanden til? Optakt til første forældremøde

8 Gruppearbejde i klassen 6-7 forældre pr. gruppe Tegn din familie og præsenter jer for hinanden (ca. 20 min.) Start på 10 års samarbejde (ca. 25 min.) Hvilke forventninger har vi? Hvad kan vi bruge hinanden til? Præsentation i plenum (ca. 15. min.) Afslutning og optakt til første forældremøde efter sommerferien

9 Mange børn bliver ikke set Hei Simon! Jeg er elleve år. Jeg er en jente som ingen ser. Ikke mamma og pappa. Ikke på skolen. Ikke noen andre steder heller. Jeg sender deg et bilde av meg, for da tror jeg du ser meg, utenpå. Hvis jeg skriver et brev til deg om hva jeg tenker og hvordan jeg har det, vil du lese det da? For da blir det på en måte en som ser meg helt. Johanna (11) På skråss, Simon Flem Devold, Aftenposten

10 Simon svarer Jeg ser deg på bildet du sender, og jeg liker det jeg ser. Skriv, så skal jeg lese. Jeg vil gjerne se deg helt. Og så vil jeg si noe: Jeg tror at noen ser deg, både hjemme og på skolen. De viser bare ikke at de ser. Det er synd. Det er viktig å bli sett. Simon På skråss, Simon Flem Devold, Aftenposten

11 1 der involverer sig kan være nok Mange børn klarer sig godt på trods af en vanskelig opvækst. Fællestræk for disse børn er: Stærke bånd til 1 anden voksen end forældrene Ikke nødvendigvis en fagperson - men f.eks. en babby sitter, tante, nabo, lærer, kammerats forælder eller anden Disse børn har haft Den 1ne se mere på Kan også bruges som materiale ifm. forældreengagement

12 Vejen til et godt skole-hjem samarbejde er brolagt med kommunikation

13 Filmen om Jeppe og yderligere info: og composite-608.chtm

14 Inklusion en trussel eller en mulighed? Voldsom stigning i børn med diagnoser som ADHD Omkostning til specialområde vil overstige normalområdet om år I Italien ekskluderes ingen - i Norge kun få Børn med særlige behov kræver mere struktur - til gavn for... alle?

15 Succesfuld inklusion kræver Positive holdninger til forskelligheder Fleksibel organisering af skoler/ klasser/grupper Teamsamarbejde Elevsamarbejde peer tutoring Viden om undervisningsdifferentiering og specialpædagogik, herunder kendskab til tekniske spørgsmål Fornuftig ressourceallokering Mulighed for støtte og supervision

16 Mobning vedrører alle Hej er en pige på 10 år som har det dårligt i skolen på grund af mange mennesker. En af dem er en, der hedder J***, Hun er sur hele tiden og hvis jeg bare gøre en lille bitte ting bliver hun rasende ( ) Og så er der en anden pige som går rundt og mobber forskellige folk. ( ) Der er også en anden pige i klassen, som hele tiden kritiserer andre. Det er noget møg. Mig og min veninde er rigtig godt trætte af, at gå i sådan en dårlig klasse, hvor der næsten hele tiden er nogen, der er kede af det. Vores lærer har sagt, at de skal stoppe. Men det hjælper ikke i ret lang tid. Pige på 10 år, BørneBrevkassen

17 Voksnes negligering Jeg bliver slået næsten hver dag i skolen og kaldt grimme nar. Mine forældre og min lærer siger, at jeg bare skal lade som ingenting og ignorere dem, der gør det. Dreng på 11 år til BørneBrevkassen Hej. Jeg er en pige på 14 år som dagligt bliver mobbet. ( ) Min far siger, at det bare noget, der følger med ungdommen...men så vil jeg ikke være ung! BørneBrevkassen

18 God sommerferie Dreng på 9 år ringer og fortæller om sidste skoledag i fredags. De andre fra hans klasse havde givet hinanden knus, men han havde ikke fået et eneste - han blev ked af det og havde skyndt sig hjem fra skole. Han har lyst til at fortælle sine forældre det, men ved ikke helt hvordan - og han vil heller ikke gøre dem kede af det. BørneTelefonen

19 Børnerådets rapport Mobning 2008 Hver 4. elev har været udsat for mobning inden for de seneste par måneder 1 ud af 25 elever oplever mobning ugentligt 58 % svarer at mobning forgår i frikvartererne Venner og forældre er de foretrukne personer at henvende sig til hvis man bliver mobbet

20 Definition af mobning og former Med mobning forstår vi psykisk og/ eller fysisk vold rettet mod et offer, udført af enkeltpersoner eller grupper Mobning forudsætter et ujævnt styrkeforhold mellem offer og mobber, og at det gentages over tid Erling Roland & Grete V. Sørensen 1996 Synlig - direkte fysisk eller verbal chikane Sjult - indirekte bagtalelse - sladder nonverbal chikane handlinger som indirekte krænker digital mobning

21 Strategier for mobbeofre Passiv Aktiv Underdanige Stille Forsigtige Følsomme Usikre Har ofte let til tåre Hidsige Forsøger at give igen Rastløse Hyperaktive Irriterende adfærd Kan forsøge at mobbe svagere elever

22 Fokus på mobberi og trivsel Vigtigt at tage børnenes oplevelser alvorligt Mobning er ikke alene et møde mellem forskellige personligheder og enkeltes brud på adfærdskodeks Mobning er en dynamik i klassen, der udvikler systematiske udstødelsesmønstre, hvor både børn, professionelle og forældre er deltagere og medansvarlige Trivsel er ikke alene afhængig af adfærdsreguleringer og repressalieordninger, men på kulturelt fællesskab og værdier

23 En klasse, der er god at være i, er god at lære i!

24 Værdiregelsæt skal fremme fælles værdier på skolen, engagement og ansvarlighed, udstikke retningslinjer for god adfærd og sætte pejlemærker for, hvordan man opnår et trygt og godt skolemiljø alle forældre og elever skal mindst én gang om året informeres om reglerne og trivselspolitikken.

25 Udarbejdelse af værdiregelsæt En afgørende forudsætning for, at regler virker efter hensigten er, at de nyder bred opbakning derfor er det vigtigt, at involverer alle parter i forløbet - elever, personale og forældre bør have mulighed for at komme med synspunkter, forslag og kommentere udkast undervejs I formuleringen af værdiregelsættet skal man være specifik og forklare, hvad man præcist gør og særligt lægger vægt på, for at sikre et godt undervisningsmiljø det skal anskueliggøre, hvad ordene i værdigrundlaget betyder i praksis på den enkelte skole.

26 Eksempel - venskabsmakker Elev fra 3. er venskabsmakker med elev i bh. klasse Hjælper den nye med at finde rundt Tager kontakt i frikvarteret og hjælper med at komme ind i samvær med andre Er en man kan henvende sig til for hjælp og en god snak Giver god råd og kan også være en hjælp i konflikter

27 Skal vi lukke skolen ud og civilsamfundet ind?

28 Samarbejder udenfor skolen Herning: Fredericia:

29 Forældre underviser en dag En række eksperter er kaldt til Hammershøj for at undervise. De er hentet via forældregruppens netværk Hjerneforsker og hundetræner Bodil Hjarvard fortæller om dyrs hjerner og viser hvad de tre medbragte hunde kan Rebekka Jørgensen og Line Christensen er i gang med produktionslederuddannelsen på en landbrugsskole og forklarer eleverne om køer - om koens mad, dens maver og dens mælk Forsker Marianne Hammershøj fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet giver børnene mulighed for at undersøge en død høne Som finale på dagen viste to universitetsstuderende et fysik- og kemishow, og afslutter et brag af en dag med netop bulder og brag

30 Det er ikke altid vi forældre forstår skolen

31 Øvrige kilder/ henvisninger Dansk Clearing House - 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring John Hattie - Visible Learning - a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement Hvordan kan vores børn lære mere?, KL, DLF og Skole og Forældre exbus - Exploring Bullying in Schools Red Barnet og Mary Fonden - Mobning