Redegørelse til Regulativforslag for Nødebohuse Pumpekanal

Transkript

1 Redegørelse til Regulativforslag for Nødebohuse Pumpekanal Grundlag Baggrund for revision af regulativet. I forbindelse med en reguleringsforespørgsel i 2013 på nogle sideløb til Nødebohuse Pumpekanal blev det opdaget, at der var modstrid mellem regulativkoter for sideløbene til pumpekanalen (kommune-regulativ) og pumpekanalens regulativkoter (amtsregulativ). Stedvis lå regulativbunden i pumpekanalen cirka ½ meter højere end de regulativbestemte udløbskoter i sideløbene. De faktiske forhold var dog, at afvandingen fungerede i praksis og havde gjort det i årevis. En regulativopmåling ultimo 2013 samme år, som der var blevet oprenset, blev grundlag for en regulering af regulativdimensionerne. Reguleringsprojektet for Nødebohuse Pumpekanal blev godkendt i I projektet blev de regulativmæssige koter for Nødebohuse Pumpekanal tilrettet de faktiske forhold gennem 25 år. Samtidig blev bestemmelser om vedligeholdelse svarende til den hidtidige oprensningspraksis tilrettet. Reguleringen er en så væsentlig ændring af regulativets grundlag, at regulativet skal revideres. Vandløb målsættes nu ikke længere i regionplaner, men i vandområdeplaner. Målsætningen for Nødebohuse Pumpekanal er blevet ændret. I september 2015 afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet, at regulativer baseret på arealkoteprincippet er i strid med vandløbsloven regulativet for Nødebohuse Pumpekanal bygger på arealkoteprincippet, hvilket er endnu en grund til revisionen. Formålet med revisionen. Formålet med revisionen er, at: Indarbejde det godkendte reguleringsprojekt af 26. april 2016 Opdatere regulativbestemmelser til nutidige forhold Opdatere regulativet til nutidige planforhold Følge op på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om, at regulativer baseret på arealkoteprincippet er i strid med vandløbsloven. Indarbejde hovedparten af de overordnede bestemmelser i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Plangrundlag: Nødebohuse Pumpekanal er ikke målsat i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland (Vandplan 2). Nødebohuse Pumpekanal er udpeget som beskyttet vandløb efter naturbeskyttelseslovens 3. Nødebohuse Pumpekanal (station ) er omfattet af naturbeskyttelseslovens 16 om åbeskyttelseslinjer. Nødebohuse Pumpekanals oprindelse er det naturlige vandløb Thorup Å inden pumpelaget blev etableret. Vandløbet er derfor omfattet af 2 m bræmme-bestemmelserne i vandløbslovens 69. Nødebohuse Pumpekanal er omfattet af retningslinjer for vandløb i Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan Hovedparten af Nødebohuse Pumpekanal ligger i landzone. Enkelte strækninger ligger i eller langs sommerhusområde-zone. 1

2 Nødebohuse Pumpekanal modtager spildevand fra Torup via Torup By Vandløb. I følge Spildevandsplan udledes m 3 om året. Der er tale om en regnvandsledning. Nødebohuse Pumpekanal er omfattet af den tinglyste vedtægt for Nødebohuse Pumpe- og Digelag, Landvæsenskommissionen for Frederiksborg Amtsrådskreds af Løftehøjden er fastsat til 1,8 m i vedtægten. Pumpestationen er blevet renoveret siden 1970 og har nu en lidt større pumpekapacitet end i Den store pumpe kan pumpe 400 l/s og den lille pumpe 190 l/s. Regulativ for Nødebohuse Pumpekanal. Frederiksborg Amt af Vandløbets tilstand: Oplandet til Nødebohuse Pumpekanal er knapt 10 km 2. Vandløbet er 2284 m langt fra station 0 og til udløb i havet. Vandløbet fungerer som pumpekanal, hvorfra vandet løftes og pumpes ud i Kattegat. Den offentlige del af vandløbet stopper ved pumpehuset (station 2225). Fra pumpehuset afledes vandet i en rørledning under Nødebovejen og diget. Nødebohuse Pumpekanals oprindelse er det naturlige vandløb Thorup Å, der er blevet reguleret i dybden i forbindelse med etablering af pumpelaget. Faldforholdene er generelt ringe, da kun ca. 170 m af vandløbet har et fald på mere end 1 promille. Andre 170 m har modsat et fald på kun 0-0,1 promille. Naturværdierne i det regulerede og pumpede vandløb er begrænsede mht. flora og fauna. Der er dog generelt fast bund i vandløbet, hvilket giver et godt udgangspunkt. Pumpningen sikrer ligeledes en vis strømhastighed i vandløbet hele året (undtaget perioder med hård frost), selvom faldforholdene er ringe. Vandløbets tilstand fremadrettet: Det ændrede regulativ forventes ikke at ændre vandløbets tilstand væsentligt. De nye bestemmelser om grødeskæring, brinkskæring og evt. regulering af rørlagte strækninger forventes at forbedre naturforholdene en smule samtidig med at afvandingsforholdene fastholdes eller forbedres en smule. Med hensyn til konsekvensen af de regulerede bundkoter henvises til det uddybende konsekvensafsnit i det godkendte reguleringsprojekt. Konklusionen er, at de nye regulativdimensioner sammenholdt med den nye mindre oprensningsdybde ikke vil medføre en ændret afvanding af de omkringliggende arealer i forhold til den praksis, der har været siden

3 Oversigt over ændringer og konsekvenser Emne Vandløbets vandføringsevne Ændringer (forkortet) Den fulde ordlyd kan ses i regulativforslaget Nu: Arealkoteprincippet. (Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot tværsnitsarealet ved en given vandspejlskote er lige så stort, som angivet i dimensionstabellen. Tværsnitsarealet skal være til stede i vinterperioden 1. januar til 30. april, beskrevet ved en teoretisk bundkote, bundbredde, fald og anlæg). Nyt (afsnit 3): Vandføringsbestemt regulativ. Vandføringsevnen skal svare til den vandføringsevne, som ville være til stede, hvis vandløbets skikkelse var som anført i dimensioneringsbestemmelserne svarende til et regulativ med fast skikkelseskrav. Skikkelsen beregnes med et tillæg svarende til op til 10 cm aflejringer på bunden. Begrundelse Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse nr. 169 fra 2015 bestemte, at vandløbsregulativer efter arealkoteprincippet er i strid med vandløbsloven. (Arealkoteprincippet er meget almindeligt anvendt i vandløbsregulativer i hele landet). Vandløbsregulativer skal enten anvende fast skikkelse (bundbredde, bundkote, fald og hældning på sider) eller fast vandføringsevne (vandmængde, vandløbet kan føre per tidsenhed ved en given vandspejlskote). Konsekvens Uændret afvanding. Den nye formulering svarer til den vandføring, der er beskrevet i 2004-regulativet ved brug af tværsnitsarealet (arealkoteprincippet). Ordlyden er nu i tråd med vandløbslovens 12. Grødeskæring skæringstidspunkt Grødeskæring stivstænglet vegetation Ved beregning af vandføringsevnen bruges et manningtal på 25 til beregningen. Der tages udgangspunkt i en afstrømning på henholdsvis 10 l/s/km2 og 45 l/s/km2. Supplering med en bestemmelse om, at der skal være mindst 3 uger mellem de enkelte skæringer Nu: Grøde, der vokser udenfor strømrenden efterlades. Nyt (4.1): Mindre grødebanker kan efterlades, blot den samlede strømrendebredde er til stede. Den nye formulering er blevet vendt med Naturstyrelsen, der vurderer, at den er i tråd med vandløbsloven. De 3 uger svarer til den overordnede bestemmelse i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune. Bestemmelsen om, at stivstænglet vegetation skæres i fuld bredde og ikke kun i strømrenden skyldes vandløbets funktion som pumpekanal. Uændret eller evt. lidt bedre gennemsnitlig afvanding i grødeskæringssæsonen. Bedre afvanding, hvor der måtte være stivstænglet vegetation i fuld bredde. Grøde udenfor strømrenden slås ikke eller kun i begrænset omfang. Dog skæres stivstænglet vegetation (f.eks. tagrør) 3

4 i fuld bundbredde, der efterlades maks. 20 cm stub. Skæring af Nyt (4.2): bredvegetation De samme undtagelsesbestemmelser som i regulativet suppleret med at Kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes af bredejerne jævnfør gældende indsatsplan. Kontrolmålinger Nu: Vandføringsevnen kontrolleres mindst hvert 3. år ved opmåling eller pejling af vandløbets skikkelse. På strækninger, hvor der er risiko for aflejringer, foretages kontrollen hvert år. Der foretages oprensning af vandløbet, hvis den opmålte skikkelse ved en vilkårlig vandføring giver højere vandstand, end den ville have været ved de angivne dimensioner. Nyt (4.3): Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type kontrolmålinger, der anvendes, og i hvilket omfang kontrolmålingerne udføres. Når vandløbsmyndigheden skønner at der er mere end 10 cm aflejringer over en længere sammenhængende strækning foretages der opmåling. Sammenskrivning af bestemmelser i 2004-regulativet og i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune. Den ændrede formulering skyldes til dels ændring fra et regulativ med arealkoteprincippet til et vandføringsbestemt regulativ. Kontrolfrekvensen ændres fra hvert 3. år til efter behov. Uændret afvanding Kommende oprensninger vil tage udgangspunkt i kontrolmålinger. Oprensning Hvis den beregnede opmålte vandføringsevne er mindre end den beregnede skikkelses-vandføring skal der renses op. Nu: Når det er konstateret, at tværsnitsarealet er for lille, foretages oprensning i førstkommende 1. august 1. november. Vandløbet kan gøres dybere end den i regulativet fastsatte teoretiske bundkote, dog ikke mere end 30 cm. Nyt (4.4): Der må kun oprenses til 10 cm under Ændringen fra 30 cm til 10 cm skyldes indarbejdningen af det godkendte reguleringsprojekt for Nødebohuse Pumpekanal (trådt i kraft 7. juli 2016). Oprensningsperioden svarer nu til den overordnede bestemmelse i Fællesregulativ for 10 offentlige Indarbejdelsen af reguleringsprojektets bestemmelser i regulativet giver ingen konsekvenser i forhold til det godkendte reguleringsprojekt. P.t. ingen regulativmæssige sandfang. 4

5 Bortskaffelse af grøde mv. den regulativmæssige bund. Oprensning kan ske i perioden fra 1. august til 28. februar. Sandfang kan oprenses efter behov uafhængig af terminer for oprensning. I særlige tilfælde med store nedskridninger kan vandløbsmyndigheden lade oprensning ske uden for den i regulativet fastsatte oprensningstermin. Nu: Undlader en ejer eller bruger at fjerne fyldet, kan amtet efter 2 ugers skriftligt varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. vandløb i Halsnæs Kommune. Der er indført undtagelser for oprensningstidspunkt i forhold til evt. sandfang og ved store nedskridninger. Varsel om påbud er med 4 ugers frist i henhold til Forvaltningsloven. Den udvidede oprensningstermin og undtagelsesbestemmelserne giver Nødebohuse Pumpe- og Digelag samme muligheder for vandløbsvedligeholdelse som kommunen har i flere af kommunens østlige offentlige vandløb. Bestemmelsen strider ikke længere mod Forvaltningsloven. Sandfang Rørlagte strækninger Nyt (4.5.2): Hvis oplagt materiale ikke er fjernet senest 1. maj, kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer at sprede eller fjerne materialet med 4 ugers varsel. Såfremt materialet ikke er spredt eller fjernet efter fristens udløb, kan vandløbsmyndigheden fjerne materialet på den pågældendes bekostning. Nu: ingen bestemmelser Nyt (4.5.4): Opgravet sand og andet materiale fra sandfang i vandløbet spredes af Nødebohuse Pumpe- og Digelag på stedet, hvor det er muligt. Nu: ingen bestemmelser Nyt (4.6): Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes. Nødebohuse Pumpe- og Digelag tilser brønde 1 gang årligt, overvejende i vinterhalvåret Indarbejdelse af bestemmelse i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Dog er laget anført i stedet for vandløbsmyndigheden grundet refusionsordning. Frederiksborg Amt gav 2. aug Nødebohuse Pumpe- og Digelag tilladelse til at rørlægge 25 m af Nødebohuse Pumpekanal lige inden pumpehuset. Bestemmelser vedr. den rørlagte strækning svarer til bestemmelserne om rørlagte vandløb i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs P.t. ingen sandfang. P.t. ingen regulativmæssige brønde. Evt. udskiftning af enkelte rør præciseres til at være en del af den almindelige vandløbs-vedligeholdelse svarende til vedligeholdelsen af de øvrige offentlige vandløb. 5

6 Skalapæle mv. Sne og is Restaurering og regulering Nødebohuse Pumpe- og Digelag vurderer i det daglige behovet for vedligeholdelse omfattende rensning af brønde og delstrækninger samt udskiftning af enkelte rør på rørlagte strækninger. Almindelig vedligeholdelse omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte vandløb ifølge vandløbslovens 32. Nyt (4.7): Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger mv. opsat af Nødebohuse Pumpeog Digelag eller af vandløbsmyndigheden skal bevares. Nu: ingen bestemmelser Nyt (4.9): Der fjernes ikke sne og is fra vandløbet. Nu: ingen tekst Nyt (afsnit 6): Der foreligger ikke planer om restaurerings- og reguleringsprojekter Dog er laget anført som daglig ansvarlig i stedet for vandløbsmyndigheden pga. refusionsordningen. Samme ordlyd som i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune på nær, at lagets nævnes. Indarbejdelse af bestemmelse svarende til Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune og Fællesregulativ for offentlige vandløb i (tidligere) Hundested Reguleringsprojektet af 2016 tilrettede regulativkoter og vedligeholdelsespraksis til faktiske forhold gennem 25 år. Fjernelse vil kræve tilladelse af vandløbsmyndighed. Ingen, da der ikke er praksis for at fjerne sne og is i vandløbet. Ingen 2 meter bræmmer Nu: Da Nødebohuse Pumpekanal er målsat med C1, er vandløbet ikke omfattet af bræmmebestemmelserne. Nyt (7.1): Naturlige åbne vandløb eller vandløb, der er målsat i vandplanerne har 2 m-bræmme i landzone i henhold til vandløbsloven ( 69). Nødebohuse Pumpekanals oprindelse er det naturlige vandløb Thorup Å inden pumpelaget blev etableret. Nødebohuse Pumpekanal er ikke omfattet af Vandplan 2, hvorfor der ikke er planlagt restaureringsprojekter. Der skelnes mellem naturlige åbne vandløb, der siden er blevet reguleret (f. eks. rettet ud, uddybet osv.) og kunstige vandløb, der kun eksisterer, fordi de er gravet. Amtet har formentlig lavet en fejl ved kun at se på målsætningen og ikke på vandløbets oprindelse. Vandløbslovens 69 vil være gældende. Bortset fra dyrkning og jordbehandling er de øvrige elementer i 69 såsom plantning, bygværker mv. omfattet af arbejdsbæltebestemmelserne i regulativet. Vandløbslovens bestemmelse om 2 m bræmme er Ved vandløbsmyndighedens 6

7 Arbejdsbælter Løse hegn gældende for Nødebohuse Pumpekanal Nu: 5 m bredt arbejdsbælte langs åbne dele af vandløbet og 3 m bredt arbejdsbælte langs rørlagte strækninger (regnet fra rørets midte). Nyt(7.2): Der udlægges 8 meter arbejdsbælter langs begge sider af Nødebohuse Pumpekanal. Dog fastholdes arbejdsbæltet på 5 m langs de sommerhusbebyggelser, der i dag har status som sommerhusområde. Hvor det er muligt, vil vandløbsvedligeholdelse med maskiner fortrinsvis ske fra veje eller åbne arealer, såfremt det ikke generer ejerne af arealerne. Der udlægges 4 meter arbejdsbælte langs begge sider af den rørlagte vandløbsstrækning. Nu: Arealer, der grænser op til vandløbet, må ikke uden Amtets tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes forsvarligt hegn langs med, og mindst 1,25 m fra vandløbets øverste kant. Nyt (9.1): Der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til vandløb, skal benyttes til løsdrift. Hegn skal placeres mindst 2 m fra vandløbets øverste kant. Hegnene skal være flytbare og med mindst 5 m brede led. Sådanne hegn er ejerne/brugerne pligtige til at fjerne i forbindelse med maskinel udførelse af 7 Det 4-8 m brede arbejdsbælte svarer til bestemmelserne i Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune og Fællesregulativ for offentlige vandløb i (tidligere) Hundested Forslaget om en ændring fra et 5 til et 8 m bredt arbejdsbælte, bortset fra langs sommerhusområdet, er blevet positivt modtaget på en generalforsamling i Nødebohuse Pumpe- og Digelag i juni Pga. rørets størrelse (diameter 1,25 m) er der behov for et arbejdsbælte på 4 m langs begge sider af røret. Afstanden på 2 m til kronekant for løse hegn følger af 2 m bræmmebestemmelsen. Medlemmer i lagets bestyrelse har fortalt om episoder med levende jord i området. Dels i relation til den nu rørlagte strækning og dels i relation til kørsel med tunge markredskaber nogle steder i området. Det kan derfor ikke forventes, at der vil være fast lejret jord langs hele vandløbet. Bestemmelsen svarer til tilsyn har der ikke været dyrket de nærmeste 2 m fra kronekanten Fremadrettet skal der søges dispensation til nye bygninger og faste hegn mv. nærmere end 8 m på kronekant i landzone langs åbne strækninger. Ligeledes skal der fremadrettet søges om dispensation til byggeri mv. nærmere end 4 m på rørlagte strækninger. Fremadrettet skal der søges om tilladelse, hvis nye løse hegn ønskes opført tættere end 2 m på kronekant.

8 Vanding mv. Beplantning på 2 m bræmmer Dræntilløb vedligeholdelsesarbejdet. Faste hegn: se afsnit 7.2 Nyt (9.2): Mulighed for at benytte soldrevne pumper til kreaturafvanding uden tilladelse svarende til bestemmelsen for mulepumper og vindpumper. Vandingssteder og de dertil knyttede installationer skal være tydeligt afmærkede. Nu: Det er tilladt de enkelte lodsejere at fjerne grene og skud, der strækker sig ud over marken og hindrer eller besværliggør markarbejdet. Nyt (10.1): Bredejerne må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse fælde eller beskære træer og buske nedenfor kronekantet eller i et bælte på 0-2 m langs kronekanten. Fjernelse af væltede træer og buske er ikke at betragte som sædvanlig vedligeholdelse. Bredejerne er ansvarlige for oprydningen. Nu: Nye dræntilløb må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse placeres med underkanten af røret dybere end 1,25 m under terræn, dog minimum 20 cm over teoretiske bundkote, som er angivet i afsnit Eventuelle aflejringer ud for eksisterende rørudløb over den regulativet fastsatte teoretiske bundkote vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbsmyndighedens foranstaltning. Nyt (11.1-2): Nye dræn- og spildevandsudløb må ikke placeres dybere end 30 cm over den regulativmæssige bund. Kommune og Fællesregulativ for offentlige vandløb i (tidligere) Hundested Bestemmelserne svarer til Kommune Bestemmelserne svarer til Ændringen fra 20 cm over regulativbund til 30 cm over regulativbund følger af reguleringen af regulativkoterne, hvor bunden blev sænket op til ½ m. Set i relation til den nye regulativmæssige oprensning (samtidig med reguleringen af bunden) til oprensning ved 10 cm over regulativbund til 10 cm under regulativbund forventes der ikke aflejringer fra opstrøms i pumpekanalen, der vil hindre udløbet fra nuværende lovlige Soldrevne pumper præciseret som mulighed. Tydelig afmærkning af installationer. Hvis bredejere ønsker at beskære eller fælde beplantning nærmere end 2 m fra kronekanten, skal der aftales konkret med vandløbsmyndigheden inden. Præcisering af, at bredejerne har ansvaret for oprydning af væltede træer og buske. Ved ønske om lavereliggende nye tilløb, skal der søges dispensation hos vandløbsmyndigheden. Aflejringer der stammer fra drænrør skal fremadrettet selv oprenses af ledningsejer udfor tilløb, hvor aflejringerne generer afledningen af vand i drænrøret. 8

9 Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb påhviler den til enhver tid værende ejer af rørledningen ved udløbet i vandløbet. Vedligeholdelsen kan udføres på alle tider af året Det er tilladt med håndredskaber at friholde udløbene uden at skade vandløbet og uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden, og hvis friholdelsen er over regulativmæssig bund tilløb. Bestemmelserne svarer til Etablering og ændring af broer, bygværker mv. Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran drænudløb med maskine eller oprense under den regulativmæssige bund. Nu: 5 m brede overkørsler samt regulering kun efter amtets tilladelse. Nyt (12.1): Alle ændringer og nyanlæg af broer og andre bygværker skal godkendes af vandløbsmyndigheden, før anlægsarbejdet må udføres Alle nye røroverkørsler skal være gravet 1/3 1/5 af rørets diameter ned under vandløbsbunden, således at vandløbsbunden fortsætter uhindret og uden indsnævring gennem røret. Kravet vil indgå som vilkår i godkendelse af projekter om ændringer og nyanlæg af røroverkørsler Bestemmelserne svarer til Baggrunden er ønsket om fremadrettet at indtænke klimasikring og synergi i forhold til miljø og natur. Bestemmelserne vil gælde fremadrettet. Hensigtserklæring for dimensionering af broer og andre bygværker. Vedligeholdelse af broer mv. Naturpotentiale og klimatilpasning skal inddrages ved alle ændringer og nyanlæg af broer og andre bygværker. Nu: Vedligeholdelse af bygværker, broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg mv. påhviler de respektive ejere eller brugere. Nyt (12.2): Vedligeholdelse af broer, overkørsler og andre bygværker, herunder brinksikringer, påhviler de til Bestemmelserne svarer til Tydeliggørelse af ansvar. Vedligeholdelse påhviler fortsat ejere/brugere. Det tydeliggøres, at materiale, der samler sig som følge af bygværket har ejer/bruger ansvaret for at 9

10 enhver tid værende ejere / brugere af broerne og bygværkerne. fjerne. For at sikre fri vandføring har ejer/bruger pligt til at optage og fjerne mudder, sand, grøde og andet, der har samlet sig ved broer, overkørsler og andre bygværker Ejer/bruger kan udføre vedligeholdelse af bygværker på alle tider af året Fiskeri Tilsyn og vandløbssyn Vedligeholdelsen må ikke skade vandløbet eller miljøet i vandløbet. Materialet må ikke ledes videre i vandløbet. Nu: De til enhver tid gældende regler i Ferskvandsfiskeriloven skal overholdes. Nyt (13.1): Fiskeri i Nødebohuse Pumpekanal skal overholde den til enhver tid gældende fiskerilovgivning. Nu: Lodsejere og andre med interesse i vandløbet, som ønsker at deltage i det årlige vandløbssyn, kan senest i uge 38 træffe aftale herom ved henvendelse til Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. Nyt (14.1-2): Tilsyn ved såvel åbne som rørlagte offentlige vandløbsstrækninger tilrettelægges og udføres af vandløbsmyndigheden. I det daglige varetages tilsynet dog af Nødebohuse Pumpe- og Digelag med henblik på behovet for vedligeholdelse. Se afsnit 16. Tilsyn med rørlagte vandløbsstrækninger vil normalt begrænses til besigtigelse af ind- og udløb samt brønde. Vandløbsmyndigheden afholder vandløbssyn for Nødebohuse Pumpekanal efter behov, dog højest 10 Fiskeriinspektorat Øst, NaturErhvervstyrelsen oplyser efter en forespørgsel, at fiskeri i vandløbet bl.a. er omfattet af fiskeriloven og af rekreativbekendtgørelsen. Bestemmelserne svarer til Fiskerilovgivning skal fortsat overholdes. Fortsat mulighed for deltagelse i offentligt vandløbssyn. Siden Nødebohuse Pumpekanal i 2007 overgik fra amtet til Halsnæs Kommune, er der ikke blevet bedt om vandløbssyn. Vandløbsmyndigheden har dog sammen med repræsentanter for Nødebohuse Pumpe- og Digelag sammen set på vandløbet i tilknytning til det godkendte reguleringsprojekt (2016).

11 en gang årligt Vandløbssynet kan udøves sammen med bredejere/brugere, bredejeres/brugeres, repræsentanter eller bisiddere, repræsentanter for Nødebohuse Pumpe- og Digelag, repræsentanter udpeget af de klageberettigede organisationer, berørte myndigheder samt øvrige interesserede med væsentlig individuel interesse (forvaltningsloven) De interesserede parter, som ønsker at deltage i det årlige vandløbssyn, kan træffe aftale med vandløbsmyndigheden Ændring af vandløbets tilstand Nu: Ingen må hindre vandets frie løb, bortlede vand fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden forandres. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må kun finde sted efter Amtets tilladelse Uddybende bestemmelser svarende til Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Nu mere tydeligt, hvilke ændringer, der skal ansøges om. Nye tilløb (ikke mindre dræntilløb) Nyt (15.2): Uddybende oplistning af forskellige ændringer, der kan ændre vandløbets tilstand, og som kun må udføres efter vandløbsmyndighedens godkendelse Nu: Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet med en indtil 5 m bred overkørsel ved udløbene. Bestemmelsen svarer til Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Vandløbsmyndigheden skal fortsat høres ved nye og ændrede tilløb. Skader på vandløbet Nyt (15.3): Nye tilløb skal behandles som reguleringer og skal godkendes af vandløbsmyndigheden før udførelse. (evt. vilkår om 5 m bred overkørsel) Nu: Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet eller foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan Amtet meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet Bestemmelser svarende til Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Præcisering af elementer, der regnes til vandløbet. 11

12 inden udløbet af den fastsatte frist, kan Amtet foretage det fornødne på den forpligtedes regning jf. vandløbslovens 54. Særlige aftaler Nyt (15.5): Teksten er omformuleret og suppleret med præcisering af elementer (bund, brinker, bygværker, bygværker, afmærkninger osv.), der regnes til vandløbet. Nu: Der henvises til kendelsen af Landvæsenskommissionen for Frederiksborg Amt om stadfæstelse af vedtægt for Nødebohuse Pumpeog Digelag. Vandløbets vedligeholdelse påhviler Frederiksborg Amt. Dette gælder dog ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger. Uddybning mht. refusion Fortsat refusion fra kommunen til udgifter til vandløbsvedligeholdelse på den offentlige del af vandløbet. Nyt (16.1): Der henvises til vedtægten i grundlaget for regulativet. Under afsnittet om særlige aftaler henvises til, at kommunen har overtaget amtets refusion på 70 % af vedligeholdelsesudgifterne til det offentlige vandløb (station ). Vedligeholdelsesudgifterne skal dokumenteres inden refusion. Udgifter til pumpning og udgifter til den del af vandløbet, det ligger efter station 2225 refunderes ikke. Revision Refusionen omfatter ikke udgifter til hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger svarende til bestemmelserne for andre offentlige vandløb, jævnfør vandløbslovens 32. Nu: Dette regulativ skal senest optages til revision 10 år efter dets vedtagelse (vedtaget 2004). Bestemmelser svarende til Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Bestemmelserne opfylder hensigten med revision som beskrevet i cirkulæret om 12

13 Nyt (17.1): Regulativet kan revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er behov. vandløbsregulativer. Revision af regulativerne skal ske, når der sker væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne, herunder lovændringer, ændringer af plangrundlaget samt partsfordelinger ved medbenyttelser og flere mindre eller enkelte større regulerings- og restaureringsprojekter Vandløbsmyndigheden skal hvert 10. år vurdere, om der er behov for revision af regulativet. 13