på Roagervej 244, 6760 Ribe

Transkript

1 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Tilladelse til udvidelse og drift af minkproduktion på Roagervej 244, 6760 Ribe December 2012

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr.: Sagsansvarlig: Thomas Løkkebø/Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI 2

3 Indholdsfortegnelse TILLADELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRBRUG... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 4 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 ØVRIGE FORHOLD... 7 OFFENTLIGGØRELSE... 8 KLAGEVEJLEDNING... 8 UDNYTTELSE AF TILLADELSEN... 8 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING... 9 INDLEDNING... 9 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 9 Dyreholdets størrelse... 9 Driftsbygninger Husdyrbrugets placering Gødningsproduktion Udbringningsarealer BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) PÅVIRKNING AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, AFFALD MV Landskab og kulturmiljø PÅVIRKNING AF OMGIVELSERNE - NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniak - naturbeskyttelsesområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand vandløb, søer og kystvande Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG

4 Tilladelse til udvidelse og drift af husdyrbrug Esbjerg Kommune har afgjort, at minkbruget på Roagervej 244, 6760 Ribe kan udvides som ansøgt. Tilladelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra minktæver til minktæver. Dette svarer til en udvidelse fra 44 dyreenheder til 77,3 dyreenheder. Etablering af en ny 6-rækket minkhal og forlængelse af eksisterende 6-rækket minkhal. Samlet udvides der med m 2. Tilladelsen meddeles efter 10 i Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet ansøgningen er indsendt inden 1. august Det betyder i forbindelse med klassificering af dyreholdet anvendes den gamle dyreenhedsberegning, nemlig 44 tæver pr. dyreenhed (DE), og dermed svarer udvidelsen til 52,7 DE. Esbjerg Kommune vurderer at: husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne og udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i den miljøtekniske beskrivelse. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Tilladelsen gives til husdyrbruget beliggende Roagervej 244, 6760 Ribe, matrikel nr. 57q Ø. Vedsted By, Ribe. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Steven Scherlund, Strengevej 20, 6760 Ribe. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 4

5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrbrugets tilladte maksimale produktion er følgende: Antal årsdyr DE Minktæver (36,5 cm rendebredde, halm ad libitum, daglig tømning, proteinindhold 31 % ,3 af OE i uge 30-47) I alt ,3 Husdyrbrugets indretning og drift 2. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 3. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Lugt 4. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 5. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 6. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af 5

6 Skadedyr ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." 7. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene (gælder ikke daglig udmugning i gødningsrender). 8. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter). Råvarer og hjælpestoffer 9. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 10. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 11. Afhentning af døde pelsdyr uden for pelsningssæsonen kan ske periodisk hvis de døde pelsdyr opbevares i containere på frost. 12. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 13. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Landskabelige værdier 14. Der skal etableres skærmende læbeplantning. Beplantning mod nord skal som minimum bestå af 3-rækket læhegn. Beplantningen mod syd skal bestå af mindst 5-rækket læhegn, dog kun 1-rækket langs med den nye minkhal. Se kort 3. Ammoniakfordampning 15. For alle stalde gælder: der skal foretages daglig udmugning, rendebredden skal være mindst 36 cm, der skal tilføres halm ad libitum og foderet må maksimalt indeholde 31 % protein af OE (uge 30-47). Krav til udnyttelse af tilladelse / ophør 16. Vilkårene i miljøtilladelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 6

7 17. Tilladelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 18. Bygge- og anlægsarbejdet skal være afsluttet indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 19. Udvidelse til 77,3 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor et år efter udnyttelsesfristen. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. tilladelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 20. Hvis en del af tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. juni 2006 om miljø m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Husdyrbruget skal være bragt i overensstemmelse med de i tilladelsen nævnte vilkår inden fristen for udnyttelsen af denne tilladelse. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Kommunens tilladelse gælder for det konkrete projekt. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal du indsende en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny tilladelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne tilladelse. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne tilladelses vilkår. 7

8 Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 10. december 2012 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 7. januar 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af tilladelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøtilladelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøtilladelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøtilladelsen, vil det være miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 8

9 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøtilladelse for udvidelse af husdyrproduktion på Roagervej 244, 6760 Ribe. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. I forbindelse med sagsbehandlingen er der sket projekttilpasninger, og der har været behov for supplerende oplysninger. Der er således løbende indsendt yderligere oplysninger via mailkorrespondance med ansøgers konsulent. Miljøvurderingen er foretaget med udgangspunkt i det seneste indsendte materiale den 8. oktober Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Beskrivelse af projektet Steven Scherlund har den 13. august 2009 fremsendt ansøgning om 10 tilladelse til udvidelse af husdyrproduktion på Roagervej 244, 6760 Ribe. Ansøgningen omfatter en udvidelse af minkproduktionen fra 44,0 dyreenheder til 77,3 dyreenheder. Endvidere opføres en ny 6-rækket minkhal (14,5 meter x 160 meter, dvs m 2 ) og eksisterende 6-rækket minkhal forlænges (forlængelsen udgør 14,5 meter x 72 meter, dvs m 2 ). Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Roagervej 244 fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE* DE** Antal DE* DE** Mink (avlstæver) ,0 44, ,7 77,3 I alt 44,0 77,3 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder (DE*) er beregnet efter bilag 1, afsnit B og DE** er beregnet efter bilag 1, afsnit C i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 764 af ). Såfremt ansøgningen var blevet indsendt efter 1. august 2010 vil ansøgt produktion svare til 68,2 DE, jf. bilag 1, afsnit D. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 9

10 Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 1320 avlstæver, jf. Ribe Amts afgørelse om ikke VVM-pligt meddelt den 22. april Sagen klassificeres jf. 10 i husdyrloven efter de gamle dyreenhedsberegninger og miljøvurderes efter dyreenhedsberegninger jf. bilag 1, afsnit C i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 764 af ). Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 1320 avlstæver. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 23. november 2010 er registreret. Dyreholdet i nudrift er i overensstemmelse med lovlig produktion. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion. Driftsbygninger I forbindelse med udvidelsen bygges der en ny 6-rækket minkhal (14,5 meter x 160 meter, dvs m 2 ) og eksisterende 6-rækket minkhal forlænges (forlængelsen udgør 14,5 meter x 72 meter, dvs m 2 ). Bygningerne er illustreret på kort 1. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse 1 Eksisterende 2-rækket minkhal 2 Eksisterende 2-rækket minkhal 3 Eksisterende 2-rækket minkhal 4 Eksisterende 6-rækket minkhal 5 Eksisterende 6-rækket minkhal 6 Ny tilbygget 6-rækket minkhal 7 Ny 6-rækket minkhal 8 Teknik bygning 9 Teknik bygning 10 Teknik bygning 11 Gylletank (698 m 3 ) Tabel 2: Bygningsforklaring I den nuværende drift er staldsystemet gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum og ugentlig tømning. Endvidere anvendes der foder med 31 % proteinindhold af OE i uge I ansøgt drift er der i alle haller daglig tømning, gødningsrende over 36 cm, halm ad libitum og foder med 31 % proteinindhold af OE i uge I de to vestlige haller (bygning 5, 6 og 7) etableres der automatisk udmugning. 10

11 Kort 1: Oversigt over ansøgt byggeri. Nye bygninger er angivet med gult. Husdyrbrugets placering Husdyrbruget er beliggende i landzone i område nr Natur ved Tradsborg- og Klåbygård Plantage i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til naturområde med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, så de landskabelige værdier, der tilsigtes beskyttet, forringes. Der stilles krav om afskærmende, slørende beplantning omkring landbrugsbygninger, tekniske anlæg mv. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne. Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg. Placeringen fremgår af kort 2. Husdyrbruget ligger ca. 865 m fra eksisterende byzoneområde (Lustrup), 530 meter til planlagt byzone (Lustrup) og mere end 1 km til samlet bebyggelse. Nærmeste nabo Roagervej 254, 6760 Ribe er beliggende ca. 143 m fra husdyrbruget. Minkfarmens bygninger opfylder de gældende afstandskrav i henhold til følgende: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. 11

12 Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Kort 2. Husdyrbrugets beliggenhed Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 3. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på 700 m 3. Lejet gyllebeholder på 550 m 3. Dybstrøelse/fast gødning 43 m³ Møddingplads med kapacitet på 112 m³ Tabel 3: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Opbevaringskapacitet (550 m 3 ) lejes af Lars V. B. Jensen. Fastgødning opbevares på møddingsplads. 12

13 Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 10,5 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til 31 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer Der indgår derfor ingen udbringningsarealer i ansøgningen, da al husdyrgødning afsættes til Komtek Miljø A/S. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) I forbindelse med vurdering af en ansøgning efter husdyrlovens 10, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Bedst tilgængelig teknologi er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, Landscentrets BAT byggeblade samt BREF-dokumentet for intensivt svinebrug og fjerkræavl. Endvidere har miljøstyrelsen udarbejdet en række vejledende emissionsgrænseværdier, for kvæg, svin og fjerkræ. Fælles for de ovennævnte beskrivelser og vejledninger er, at de omfatter større husdyrbrug (mere end 75 DE). Esbjerg Kommune vurderer, at principperne i ovennævnte vejledninger også kan anvendes for mindre husdyrbrug, dog under forudsætning af, at miljøgevinsten ved en given miljøteknologi fortsat skal være proportional med omkostning til etablering af miljøteknologien. Esbjerg Kommune vurderer, at omkostningen som udgangspunkt ikke bør overstige 100 kr./kg red. N. Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Roagervej 244 foretages i forhold til følgende parametre: 1. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager 2. Begrænsning af fosfor, nitrat og ammoniak fra udbringning 3. Management / forbrug af vand og energi 1. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Da der ikke foreligger BAT teknologiblade og eller vejledende emissionsgrænseværdier for minkproduktion, foretager Esbjerg kommune vurderinger af BAT på baggrund af fleksmodellen fra vejledningen til Pelsdyrbekendtgørelsen 3, økonomiske beregninger lavet i forbindelse med proportionalitets vurderinger fra Videncentret for Landbrug 2009, se bilag 1, samt Esbjerg kommunes kendskab til tidligere afgørelser fra Natur og Miljøklagenævnet. Mulige teknikker til at reducere ammoniakemissionen på pelsdyrbrug er: - Øget bredde af gødningsrender - Hyppigere udmugning - Reduceret protein indhold i foder 2 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 3 Vejledning om pelsdyrfarme, Miljøministeriet, den 25. marts

14 - Øget halmtildeling - Fast overdækning af gyllebeholder Nedenfor fastlægges Esbjerg Kommunes BAT niveau for nye haller. Rendebredde Esbjerg kommune opfatter det som værende BAT at etablere gødningsrender med en bredde på 35 cm i nye åbne minkhaller, og rendebredde på minimum 36 cm i nye lukkede haller, hvilket er i overensstemmelse med Natur og Miljøklagenævnets 4 praksis. Udmugningshyppighed Tømning af gødningsrender kan foretages dels manuelt og dels automatisk. Manuel tømning af renderne er arbejdskrævende og er derfor forbundet med en væsentlig omkostning. Ved at øge udmugningshyppigheden fra ugentlig tømning til 2 gange ugentlig tømning reduceres ammoniakemissionen med 0,15 kg N/år/årstæve. I henhold til beregninger foretaget af Videncentret for Landbrug medfører dette en omkostning på 52 kr. pr. kg reduceret N, se bilag 1. Hvis hyppighed af udmugningen øges fra 2 gange ugentlig udmugning til daglig udmugning reduceres ammoniakemissionen med yderligere 0,15 kg N/år/tæve. Omkostningen kan beregnes til 149 kr. pr. kg reduceret N ved manuel udtømning og mellem kr. pr. kg. reduceret N ved automatisk udmugning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at daglig tømning er for omkostningskrævende i forhold til den ammoniakreduktion der kan opnås. På baggrund af ovennævnte vurderer Esbjerg Kommune generelt, at en gennemsnitlig udmugningshyppighed på 2 gange ugentlig udmugning i nye haller er BAT, hvilket underbygges af flere afgørelser fra Miljøklagenævnet 5. Se dog den konkrete vurdering for denne ejendom i afsnittet Det ansøgte projekts BAT niveau. Protein indhold i foder Pelsdyrfarme i Esbjerg kommune modtager foder fra Sydvestjydsk Pelsdyrfoder. Sydvestjydsk Pelsdyrfoder kunne i 2011 dokumentere et gennemsnitligt protein indhold på 30 % af omsættelig energi (OE) (uge 30-47) og et maksimalt indhold på 31 % protein af OE (uge 30-47). Sydvestjydsk Pelsdyrfoder har informeret Esbjerg kommune om, at det er deres målsætning at nå endnu længere ned. I forbindelse med ændringen i omregningsfaktorer for dyreenheder (DE) mink (fra 30 til 34 årstæver pr. DE), er der indgået en politisk aftale om, at pelsdyrerhvervet skal foretage en indsats i forhold til at reducere proteinindholdet i minkfoderet, hvilket stemmer overens med Sydvestjydsk Pelsdyrfoders målsætning om at sænke niveauet yderligere. Esbjerg Kommune vurderer på denne baggrund, at et proteinindhold på 31 % af OE (uge 30-47) er BAT. Halm Alle pelsdyrfarme anvender i dag halm ad libitum ovenpå burene, da det er fastsat i henhold til 20 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 6. Derfor indgår dette 4 NMK MKN og MKN I henhold til bekendtgørelse nr af 22/

15 tiltag sammen med de øvrige ovenstående tiltag i beregningen af Esbjerg kommunes BAT niveau. Ekstra tildeling af halm under burene indgår ikke i Esbjerg kommunes beregning af BAT niveauet for mink. Tildeling af 0,2 kg ekstra halm reducerer ammoniakemission med 0,05 kg N/år/tæve, men koster ud fra Esbjerg Kommunes vurderinger mere end 100 kr. pr. kg reduceret N. Tiltaget vurderes derfor at være for omkostningskrævende i forhold til den opnåede ammoniakreduktion. Overdækning af gyllebeholder Overdækning af gyllebeholder er ofte ikke proportionalt, blandt andet på grund af omkostningerne ved etablering og den løbende opgravning af benstumper mm fra bunden af tanken 4. Fast overdækning indgår således ikke i Esbjerg Kommunes beregning af BAT niveau. Esbjerg Kommune har beregnet et niveau for ammoniakemissionen, som er opnåelig ved anvendelse af Bedst tilgængelig teknologi i nye minkhaller. Det beregnede niveau på henholdsvis 1,30 og 1,32 kg N/årstæve, svarer til det niveau Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger for nye haller (NMK ). For eksisterende minkhaller fastlægger Natur og Miljøklagenævnet niveauet til 1,65 kg N/årstæve. Produktionen i eksisterende haller skal uanset haltype opfylde det generelle krav i pelsdyrbekendtgørelsen om opsamling af gødning, der i pelsdyrvejledningen er uddybet som et krav om et maksimalt ammoniaktab på 1,65 kg N/årstæve. Det beregnede niveau for ammoniakemission for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller fremgår af nedenstående tabel 4. Oversigt over BAT niveau Halm Udmugningshyppighed Proteinindhold Ammoniakemission fra stald og lager, kg N/år/tæve* 1,32 Nye åbne 2-rækkede haller med 35 cm gødningsrender Ad libitum 2 gange om 31 % Øvrige haller med minimum 36 ugen 1,30 cm gødningsrender **Nye øvrige haller med minimum Ad libitum Daglig ud- 31 % 1,15 36 cm gødningsrender mugning Eksisterende haller 1,65 Tabel 4: Esbjerg kommunes BAT niveauer * Fastlagt ud fra scenarieberegninger i ansøgningssystemet med udgangspunkt i opsamlingsløsningen proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 32 cm, ingen krav til halm, ugentlig tømning svarer til dyrekategori MI07 i Husdyrgodkendelse.dk **Konkret for denne sag. Se vurdering nedenfor Det ansøgte projekts BAT niveau Det ansøgte projekt omfatter både forlængelse af eksisterende hal og etablering af 1 ny 6-rækket minkhal. Alle hallerne har gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm og halm tilføres ad libitum. Der foretages daglig tømning af renderne i alle haller (ved hjælp af et automatisk udmugningssystem i de nye haller). Ansøger modtager foder fra Sydvestjydsk Pelsdyrfoder med et proteinindhold ikke over 31 % OE (uge 30-47). Som nævnt sker der daglig tømning af gødningsrenderne i alle haller, dette sker af miljømæssige årsager (nærtliggende følsomme naturlokaliteter). I den sammenhæng vil der i de nye haller bliver installeret automatisk udmugning, og derfor vur- 15

16 deres det, at daglig udmugning vil være BAT i disse haller. Baggrunden herfor er at det vurderes at marginalomkostningen ved at foretage daglig udmugning i haller med automatisk udmugning er meget lille set i forhold til den forøgede reduktion i ammoniakemission. Det ansøgte dyrehold med tilhørende staldsystemer fremgår af tabel 5. Antal tæver Rendebredde Proteinindhold Udmugningshyppighed Halm Eksisterende < 31 % daglig Ad lib. minkhaller Nye minkhaller < 31 % daglig Ad lib. Tabel 5: Oversigt over dyrehold og staldsystemer I haller hvor ansøger har etableret automatisk udmugning, vurderer Esbjerg kommune at daglig udmugning er BAT, da der ikke vil være omfattende omkostninger forbundet hermed. Daglig udmugning kan derfor ikke fravælges pga. manglende proportionalitet, da etableringsomkostningerne ikke skal medregnes. Den samlede, årlige ammoniak emission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, kan beregnes til kg NH 3 -N, se nedenstående tabel 6. Antal tæver Esbjerg Kommunes BAT niveau Beregnet ammoniakemission fra stald og lager kg NH 3-N Ansøgt ammoniakemission fra stald og lager jf. husdyrgodkendelse.dk , , I alt Tabel 6:Årlig ammoniakemission ved anvendelse af BAT I ansøgningen på Roagervej 244, er der ifølge ansøgningsskemaet via husdyrgodkendelse.dk en samlet årlig ammoniakemission på kg NH3-N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig med eller mindre end det niveau for ammoniakemission, som Esbjerg Kommune vurderer, er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, har minkbruget truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår til; maksimalt indhold på 31 % protein af OE (uge 30-47), rendebredden skal være mindst 36 cm, daglig udmugning og halm ad lib. I relation til opbevaring af husdyrgødning vurderes det, at det niveau for ammoniakfordampning der er opnåelige ved anvendelse af BAT, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Heraf kan nævnes krav om tæt overdækning af gyllebeholder samt krav om overdækning af lagre af fast gødning uden daglige udmugning. 2. Begrænsning af fosfor, nitrat og ammoniak fra udbringning af husdyrgødning I relation til udledning af fosfor, udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning er det Esbjerg Kommunes vurdering, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT ved udbringning af husdyrgødning, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Af de krav der er implementeret i den nuværende lovgivning kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende 16

17 normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. Esbjerg Kommune vurderer således, at det ikke er nødvendigt at stille skærpede krav til udbringning af husdyrgødning. 3. Management / forbrug af vand og energi Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at den generelle regulering af landbrugsmæssige aktiviteter, i sig selv vil føre til, at der vil ske implementering af BAT i forhold til management, og forbrug af vand og energi. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Det vurderes, at der som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. Påvirkning af omgivelserne Lugt, støj, affald mv. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover give anledning til gener fra støj, støv, fluer og skadedyr, lys og affald. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Som udgangspunkt vil en udvidelse af husdyrbrug mindre end 75 dyreenheder ikke medføre væsentlige gener for omboende, såfremt husdyrbruget overholder afstandskravene til naboer, byzoneområde m.v. Husdyrbruget på Roagervej 244 overholder de gældende afstandskrav til nabo mv. og udvidelsen vurderes derfor ikke at medføre gener for omgivelserne i form af lugt, støj, lys, affald fluer og skadedyr. Til- og frakørsel fra ejendommen sker direkte til offentlig vej i et tyndt befolket område. Der forventes derfor ikke væsentlige gener ved transport i forbindelse med det ansøgte. Landskab og kulturmiljø Byggeriet placeres i forbindelse med eksisterende bygninger, men er trods dette fremtrædende, grundet byggeriets længde. Ejendommen er overordnet set vanskelig at se pga. omgivende beplantning. Men fra et stykke af Roagervej fremstår ejendommen dog tydelig. For at begrænse byggeriets indvirkning på landskabet, stilles der vilkår om afskærmende beplantning. Beplantningen skal etableres som 3-rækket læhegn, placeret jf. den grønne linje på kort 3. 17

18 Kort 3: Landskabelig indplacering af byggeriet. 3-rækket læhegn vist med lysegrønt, 1-rækket vist med gul og 5-rækket læhegn vist med rødt. Påvirkning af omgivelserne - Naturmæssige forhold I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 7, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. 7 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 18

19 Ammoniak - naturbeskyttelsesområder For etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug under 75 DE gælder, at i en afstand op til 300 m (Bufferzone I) fra de naturområder, der er omfattet af lovens 7, må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke øges. Der er ingen generelle krav om reduktion af ammoniak i husdyrsager under 75 DE. Ammoniakemissionen stiger fra kg N/år til kg N/år. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Roagervej 244 er placeret nærmere end 300 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Der er ca. 0,8 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. Naturvurdering for Roagervej 244 På ejendommen Roagervej 244 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at tilladelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor 1000 meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor 1000 m fra ejendommens anlæg. Der er tale om søer, moser, heder, enge og overdrev. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til 1000 m væk, er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end 1000 m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end 1000 m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Esbjerg Kommune noterer endvidere, at der i den konkrete sag ligger naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 indenfor 1000 meter fra anlægget. Der ligger en 7-beskyttet hede ca. 800 meter syd for anlægget, som modtager 0,0 kg N/ha/år i merbelastning. Beskyttelsesniveauet i forhold til 7-områderne er derfor overholdt. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for 1000 m fra anlægget er blevet nummereret med et tal, som refererer til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 4). I tabel 8 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition samt afstand til anlæg. Det bemærkes, at hvert punkt kan henvise til flere nærtliggende naturområder med andre naturtyper end de angivne i tabel 7. 19

20 Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) 1. Eng ,1 0, Eng ,1 0, Eng ,1 0, Mose ,2 0, Hede ,2 0, Overdrev ,0 2, Eng ,9 2, Hede ,1 0, Overdrev ,1 0, Hede ,0 0, Hede ,0 0, Sø (Intet DB ident) 0,3 2,4 120 Tabel 7. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Kort 4: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på 1000 m. 20

21 Eng (1) Engen (DB ident ) er en C værdi- og målsat kultureng. Det vurderes på baggrund af typen, at lokalitetens tålegrænse er i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferskeng (15-25 kg N/ha/år), og i øvrigt væsentligt over baggrundsbelastningen. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en total deposition på 0,4 kg N/ha/år. På baggrund af engens type og kvælstoffølsomhed vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Eng (2) Engen (DB ident ) er i naturkvalitetsregistreringen angivet som en C mål- og værdisat fersk eng. Lokaliteten ligger opad en kunstig høj (Midgårdsormen) anlagt i 1980erne af let forurenet jord. Lokaliteten fremstår kraftigt tilgroet med træer og det vurderes at naturindholdet er beskedent. Det vurderes derfor at lokalitetens tålegrænse ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferskeng (15-25 kg N/ha/år), og i øvrigt væsentligt over baggrundsbelastningen. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en total deposition på 0,4 kg N/ha/år. På baggrund af lokalitetens type (tilgroet eng) vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Eng (3) Engen (DB ident ) er en A mål- og værdisat tilgroningsnatureng i mosaik med hede. På lokaliteten er der registreret arter typiske for både hede og eng/mose, herunder bl.a. vellugtende gulaks, hedelyng, nikkende star, sand-star, næb-star, blåmunke, lyse-siv. Det vurderes at lokalitetens tålegrænse interval følger hedemose og dermed ligger på kg N/ha/år, og den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en total deposition på 0,4 kg N/ha/år. Det vurderes at en så lille belastning, ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Mose (4) Mosen (DB ident ) er en A mål- og værdisat rørsump/skov i mosaik med overgangsfattigkær. På lokaliteten er der fundet bl.a. tråd-star, alm. star, hirsestar, kragefod, mose-bunke, smalbladet kæruld, knop-siv, lyse-siv, sumpkællingtand, sværtevæld, mose-pors, kær-galtetand, muse-vikke og sphagnum sp. Det vurderes at lokalitetens tålegrænse interval følger fattigkær og hedemose og dermed ligger på kg N/ha/år, og den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år og en total deposition på 0,6 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Hede (5) Heden (DB ident ) er en B mål- og værdisat græsagtig hede i mosaik med lynghede og revlinghede. På lokaliteten er der bl.a. registreret alm. hvene, 21

22 sand-hvene, hedelyng, liden klokke, sand-star, pille-star, bølget bunke, mangeløv sp., revling, lyng-snerre, mark-frytle, katteskæg, håret høgeurt og Cladina sp. Lokaliteten tålegrænse interval følger tør hede og ligger dermed på kg N/ha/år, og den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år og en total deposition på 0,6 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Overdrev (6) Overdrevet (DB ident ) er er et C mål- og værdisat surt overdrev. På lokaliteten har Esbjerg Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget en feltbesigtigelse ( ) og har i den sammenhæng konstateret følgende arter: bølget bunke, mose-bunke, tidlig dværgbunke, græsbladet fladstjerne, flipkrave, fløjlsgræs, mark-frytle, gederams, vellugtende gulaks, blød hejre, krybende hestegræs, alm. hestegræs, alm. hundegræs, håret høgeurt, alm. hønsetarm, femhannet hønsetarm, fin kløver, hvid-kløver, alm. kongepen, vild kørvel, mælkebøtte sp., stor nælde, ager-padderok, alm. rajgræs, bidende ranunkel, lav ranunkel, alm. rapgræs, eng-rapgræs, rejnfan, eng-rottehale, rødknæ, alm. røllike, lyse-siv, kruset skræppe, lyng-snerre, sand-star, rød svingel, alm. syre, glat vejbred, lancetvejbred, muse-vikke, mark-ærenpris, vej-pileurt, hejrenæb, hyretaske, knæbøjet rævehale, vår-gæslingeblomst, glat-ærenpris og alm. fuglegræs. Da lokaliteten er et surt overdrev, er tålegrænse intervallet kg N/ha/år, og den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 1,0 kg N/ha/år og en total deposition på 2,2 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er forholdsvis stor, men at den ikke forventes at kunne påvirke lokaliteten så meget, at der vil være påviselige ændringer at den botaniske sammensætning på stedet. Det vurderes derfor, at det ansøgte er lovmedholdeligt. Eng (7) Engen (DB ident ) er en C mål- og værdisat fersk eng. Engen fremstår beliggende i forbindelse med bolig og synes optaget i haveanlæg. Det vurderes på baggrund af engens type at lokalitetens tålegrænse er i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferskeng (15-25 kg N/ha/år), og i øvrigt væsentligt over baggrundsbelastningen. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,9 kg N/ha/år og en total deposition på 2,0 kg N/ha/år. På baggrund af engens type og lave kvælstoffølsomhed vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til væsentlig påvirkning af lokaliteten. Hede (8) Heden (DB ident ) er en B mål- og værdisat græsagtig hede i mosaik med lynghede og revlinghede. På lokaliteten er der bl.a. registret alm. hvene, hedelyng, liden klokke, sand-star, bølget bunke, mangeløv sp., revling, lyng-snerre, smalbladet høgeurt, mark-frytle, katteskæg, håret høgeurt og Cladina sp. Lokaliteten tålegrænse interval følger tør hede og ligger dermed på kg N/ha/år, og den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. 22

23 Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en total deposition på 0,4 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Overdrev (9) Overdrevet (DB ident ) er en B målsat, C værdisat indlandsklit. Der er på lokaliteten bl.a. registreret hvene sp., hedelyng, liden klokke, sand-star, tandbælg, bølget bunke, lyng-snerre, engelsk visse, håret visse, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, blåmunke, alm. torskemund, håret høgeurt, hunde-viol og rensdyrlav sp. Lokaliteten tålegrænse interval følger indlandsklitter med lyng og revling og ligger dermed på kg N/ha/år. Den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en total deposition på 0,4 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er så lille, at den på af trods lokalitetens forholdsvis høje følsomhed, ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Hede (10) Heden (DB ident ) er en A målsat, B værdisat revlinghede i mosaik med mose (og kær). Der er på lokaliteten bl.a. registreret rosmarinlyng, hedelyng, bølget bunke, revling, klokkelyng, smalbladet høgeurt, benbræk, bjergfyr, tormentil og vestlig kær-tuekogleaks. Det bemærkes at lokaliteten er en 7 lokalitet. Det vurderes at lokalitetens tålegrænse interval følger hedemose og dermed ligger på kg N/ha/år, hvorved den lave ende af tålegrænseintervallet dermed er overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en total deposition på 0,1 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet for 7 er således overholdt, og det vurderes yderligere at belastningen er så lille, at den er helt uden betydning for lokaliteten. Hede (11) Heden (DB ident ) er en C mål- og værdisat hede. Det vurderes at den botanisk og typemæssigt ligner de tørre dele af lokalitet 10. På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokaliteten mht. tålegrænse, følger tør hede og dermed ligger på kg N/ha/år. Den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte vil der sker en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en total deposition på 0,1 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er så lille, at den er helt uden betydning for lokaliteten. Diverse søer omkring anlægget (herunder lokalitet 12) Omkring anlægget ligger flere søer. Umiddelbart vest for anlægget ligger en forholdsvis stor sø (lokalitet nr. 12) som hverken er mål- eller værdisat. Den er per september 2011 ej heller 3 registeret. 23

24 Det er dog åbenlyst, på baggrund af søens størrelse og alder (gravet omkring 2002), at den lever op til kriterierne for 3 beskyttelse, og Esbjerg Kommune vil derfor tage skridt til at 3 registrerer søen. Søer i det åbne land vurderes normalt ikke at være særskilt kvælstoffølsomme, derimod er de ofte følsomme overfor tilførsel af fosfor. I den konkrete sag vurderes dette, at være tilfældet for alle de omkringliggende søer. Søer er ofte levested for forskellige paddearter. Flere af de paddearter der forekommer i Esbjerg Kommune er endvidere beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. I lokalområdet omkring anlægget findes der flere populationer af løgfrø. Den nærmeste kendte population ligger 460 meter nord for anlægget. Bortset herfra er der ikke kendskab til lokaleforekomster af bilag IV arter der er knyttet til søer. Da søerne omkring anlægget som nævnt ikke vurderes at være kvælstoffølsomme vurderes det, at ammoniakbelastningen fra det ansøgte, ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af søerne biologiske tilstand, eller deres egnethed som yngleeller rastested for bilag IV arter. Fredsskov Ejendommen er omkranset af fredsskov. Ved besigtigelse af skovområdet sydøst for minkfarmen er der fundet flere større træ-ruiner, dog alle af indførte arter, med (muligvis) spættehuller. Flere arter af spætter optræder på 25, men arten er i dette tilfælde ukendt. Der findes ifølge ejer lysåbne områder, hvor hugorme soler sig i skoven. Hugorm er en 25-art, men angivelsen er ikke bekræftet, selv om de potentielle ynglelokaliteter findes. Landskabet er på stedet meget kuperet; det er en stabiliseret flyvesandsklit som danner en vold omkring en lille sø, strukturen kan være modificeret af mennesker (gl. fårefold?). Der findes små lysåbne områder med hedevegetation. Skoven er en tidl. plantage uden nuværende intensiv drift (>140 år, dog ingen træer så gamle) med stilk-eg, dun- og vorte-birk. Der findes en del gamle indplantede nåletræer o.a. Underskoven består af fugle-kirsebær, kristtorn, hassel, alm. gedeblad og almindelig hæg. Urtelaget er typisk for morbund, men fattigt. Af problem-arter kan nævnes japansk pileurt ved indkørsel til ejendommen (nr. 254) samt gyvel og hasselbrombær. Epifytiske og jordboende laver er sjældne, og hverken svampefloraen el. mosfloraen synes rig. Søen synes i forhold til beliggenheden næringsrig; der er for (angiveligt) længe siden udplantet en eksotisk åkande-art hér. Der er ikke arter, strukturer eller naturtyper i denne del af skoven, som kan indikere, at skoven er særligt næringsfølsom for indblæsning af ammoniak. Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der som udgangspunkt tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendommen på over 75 dyreenheder, som ligger inden for en afstand af 1000 m fra de enkelte naturområder og samtidigt indenfor 1000 m fra ansøgers anlæg. I den konkrete sag vurderes dette dog ikke relevant, da nærmeste 7 område modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,1 kg N/ha/år. Der skal derfor ikke ske skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet udtrykt i 7. 24

25 På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder beliggende indenfor 1000 m fra anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end 1000 m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2,0 km fra anlægget. Det drejer sig om Habitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51: Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb og Ramsar område nr. 27 (Vadehavet). Området vurderes at modtage en totaldeposition på ikke over 0,1 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for 1000 m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra at den samlede belastning af nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er ikke over 0,1 kg N/ha/år, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår ud over de gældende beskyttelsesniveauer for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Habitatdirektivets bilag IV-arter Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i 25