"...såvel verdslige som gejstlige lovgivere og magtudøvere (i deres) ugudelige arrogance - har søgt at herske over andre ved at...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""...såvel verdslige som gejstlige lovgivere og magtudøvere (i deres) ugudelige arrogance - har søgt at herske over andre ved at..."

Transkript

1

2 "...såvel verdslige som gejstlige lovgivere og magtudøvere (i deres) ugudelige arrogance - har søgt at herske over andre ved at... indføre og fastholde falsk religion over det meste af verden til alle tider...". Thomas Jefferson, USA's 3. præsident, "Act for Establishment of Religious Freedom" (1785)

3 OVE VON SPAETH DenHemmelige Religion ATTENTATET PÅ MOSES 4 / Moses og den Egyptiske Arv i Fortid og Nutidt Moses er den første kendte grundlægger af en religion - og hans lære har inspireret flere verdensreligioner; gamle kilder afslører, at den oprindeligt også indeholdt 'mysterieguldet' fra Egypten og gudsnavnets hemmelighed...

4 Ove von Spaeth: "Den Hemmelige Religion: Attentatet på Moses, 4 - Moses og den Egyptiske Arv i Fortid og Nutid" Sats: BookPartner Media, København Trykkeri: Nørhaven Book, Viborg Diagrammer, redaktion, design: Copyright 2003: Ove von Spaeth Mekanisk, fotografisk, elektronisk, fonografisk og enhver anden, også fremtidig, form for gengivelse, indlagring og udnyttelse af denne bog, eller dele deraf, til offentlig eller privat brug, såvel som udlejning og anden cirkulation, eller handel i andet omslag end udgiverens, og uden at nærværende klausuler er opfyldt, er - iflg. lov nr. 158 af 31. maj 1962 og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan samt iflg. internationale regler for ophavsret (Bern-konventionen etc.) - ulovlig uden forfatterens skriftlige forhåndstilladelse (henv. via forlaget). Uddrag som citater til brug for artikler er tilladt, når kilden angives. Retten til udnyttelse af bogens konklusioner og komposition, egne oversættelser, astronomiske og tekniske beregninger, tidstabeller og genealogiske diagrammer etc. - til brug for fiction, romaner, film, teater, radio, tv, cd-rom, dvd, internet og andre medier og andre former for drama såvel som dokumentarfremstilling og anden udnyttelse af bogens indhold - er alt tilsvarende beskyttet og forbeholdt forfatteren. Copyright 2004 (& 1984) by: Ove von Spaeth ISBN Omslagets ill.: Guden Horus' beskyttende øje har indblik i de højeste hemmeligheder. Bag oldtidens store religioner genkendes, som ligeledes oprindeligt hos Moses, en kerne af esoterisk lære om sjælen og kosmos. Vignet på første side: Hieroglyffen "ankh", som betyder "liv" - kendes senere som "livskors"symbol i koptiske kirker i Egypten. Af forfatteren til denne serie er i alt følgende, selvstændige bind udkommet eller under forberedelse - de kan alle læses uafhængigt af hinanden - se individuel omtale sidst i bogen. Supplerende information om serien, anmeldelser, debat og arkiv på web-site: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Attentatet på Moses; 1 GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Attentatet på Moses; 2 DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Attentatet på Moses; 3 DEN HEMMELIGE RELIGION - Attentatet på Moses; 4 PROFETEN SOM UKENDT GENI - Attentatet på Moses; 5

5 Indhold 1. D E L 1: MOSES - DEN FØRSTE RELIGIONSSTIFTER 11 Moses efterlignet af farao Akhenaton? - En skjult side af Moses' religion? 2: Indvielsesmysterierne bag Moses' religion 17 Mysteriespil, åbent og skjult. - Dyreskindsdragter i mysterierne 3: Den brændende tornebusks mysterium 26 Hvem talte fra den brændende tornebusk? - Kongetornebuskens gåde 4: Æselhovens magi 32 Æslets særlige tradition i mysterierne. - Et glemt kultritual? 5: Jahweh-navnets mysterium 41 Moses' indvielse, i egyptisk regi. - Egyptisk forlæg for jeg er den, jeg er' 6: Moses som mystiker 50 Flere hemmelige navne for Jahweh. - Det mystiske udtaleforbud 7: Den hemmelige religion 59 Hemmelig lære i Moses' religion. - Jethros indflydelse, og den usynlige gud 8: Den gådefulde Guldkalv af Egyptens guld 71 Fortsatte Guldkalv-dyrkelsen som hemmelig kult? - Magien bag Guldkalven 9: Moses som profet 82 Urim og Tummim og de 12 ædelstene. - Den første profet 10: Stjerner og mysteriespil i Jobs Bog 88 Mysteriespillet med Djævelens advokat. - Jobs spor i Mellemøsten 11: Var Jerusalem det oprindelige helligsted? 102 Ændringer i religionen allerede hos David. - Erindring om det rette helligsted 12: Ældre spor af religionens fortrængte overbygning 109 Mysterieformen inden for Moses' religion. - Den mundtlige tradition 13: Blev Moses' tekster ændret? 113 Ezra bag omredigering af Bibelen. - Regler mod tekstændring kom for sent 14: Den besynderlige reduktion af Moses 122 Ændringen af Moses' rolle. - Statistik indikerer historieforfalskning?

6 2. D E L 15: MOSES BAG MYSTERIERNE 129 Ahron-mysterierne og Moses-mysterierne. - Bygmesteren og himmelens dække 16: Logos-erkendelserne 139 Kundskabens træ, Verdens-aksen. - Logos-sønnen. - Sefirot og universet 17: Paradis-koderne 146 Bibelens skjulte læsemåder. - De syv segls hemmeligheder 18: Bibelen i brug som flerdimensionalt mysterieskrift 159 Bibelteksternes flerdobbelte lag. - Tærskepladsens magiske kreds 19: Stjernemysterier udbredt i Bibelen 167 Rabbinerne og bibelsk astrologi. - Stjernekoder også hos Homer og Shakespeare 20: Arkens og kurvens hemmelighed 176 Kurvens okkulte indhold. - Arkens dobbelttydning. - Sirius i indviedes kosmologi 21: Esoterisk himmelgeometri 185 Æselbroen og kosmos-nøglerne. - Gemt i nyplatonisk og hermetisk astrofilosofi 22: Paulus-rejsens mysterier 193 Paulus-rejsens stjernekurs. - Astronomisk datering skjult i beretningen 3. D E L 23: DEN RELIGIØSE ARV FRA EGYPTEN 207 Fra Jethro-mysteriet via gnosticisme til renæssancen. - Gnostikernes arvtagere 24: Religionens tabte dimension 215 Reinkarnationslæren, hos jøder og i kirken. - Læren bandlyst ved et kup 25: Fra kristen kult til kirkens sorte liste 230 Johannes' hoved og kirkens billeddyrkelse. - Bibelen på Vatikanets sorte liste 26: De manglende nøgler 245 Stjernelæren i kirkens fundament og symbolik. - "Himmeriges nøgler" 27: Moses og Corpus Hermeticum - genfunden egyptisk visdom 252 Corpus Hermeticum og Bibelen. - Moses'/Hermes' visdom i renæssancen 28: Moses og Corpus Hermeticum - og det nye verdensbillede 267 Det hermetiske helhedssyn. - Miraklet ved teksten overlevelse 29: Fra Moses til den ny æra 290 Individualitet og frihedens ansvar. - Gnosticismens aktuelle genfund 30: Den religiøse arv fra Moses 305 Overlever Moses' hemmelige lære? APPENDIKS: Bibelforskning og nyorientering BIBLIOGRAFI 347

7 Introduktion Dette er en anbefaling, en anbefaling af et usædvanligt arbejde, og adjektivet "usædvanligt" skal tages i den mest positive forstand, man kan forestille sig. Det er Ove von Spaeths (fjerde) bog om "Moses' drama og mysterium revurderet". Det er bogen om Moses, i sandhed et revolutionerende værk - med koder der tydes, og astronomiske beregninger der går op. Et stringent og disciplineret værk, seriøst, uden at fantasien løber løbsk. Værket kan læses som en spændende roman selv af lægfolk; men det er bydende nødvendigt, at der sker en udbredelse, så det kan blive vurderet i hele sin epokegørende fortolkning! De specielle emner såsom "Den brændende tornebusks mysterium", "Æselhovens magi", "Den hemmelige religion" og mange flere vækker med rette yderligere interesse, og dette værk skal kunne læses af mange. Jes P. Asmussen Professor, dr.phil. et theol.h.c., tidl. Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, Københavns Universitet * (De flg. introduktioner angår alene afhandlingen i Appendiks vedrørende forskerstriden om Mosebøgerne som kilde: Fremstillingen læses med stor interesse, den er fint og logisk opbygget og får fortalt mange andre ting undervejs - og jeg må komplimentere for den. Bent Melchior tidl. overrabbiner, præst ved Det mosaiske Trossamfund i København Det er en udsøgt fornøjelse at følge argumenterne, og listen med særlige argumentpunkter er mildt sagt genial. Fremstillingen og formuleringen er i topklasse, og det hele hænger sammen på en virkelig god måde. Desuden sprogligt stramt og præcist. Også citaterne er velvalgte, de er præcise og gode - og bruges på en måde, der falder logisk sammen med fremstillingens ide. Jens Jørgensen Historiker, cand.mag., tidl. historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter

8 FORORD: Denne revurdering af bl.a. særlige inspirationer bag Moses' virke er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning, sammenfattende arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning. Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling. Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås el. udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med vidtgående specificering i emneområder, så verifikation lettes. Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Bibelcitater gengives med basis i hhv. den Hebraiske eller Græske Bibels version. En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet ansvar for anvendelsen af deres oplysninger. En særlig tak rettes til: Historisk astronomi: dr.scient. Kristian Peder Moesgaard, Institut for De Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - tidl. direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum. Egyptologi: egyptolog dr.phil.h.c. Erik Iversen, København; mag.art. Eva Richter Ærøe, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet. Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter: fagreferent Egon K. Keck og rab. S. Heimann, begge tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; cand.mag. i religionsstudier og semitiske sprog Jens-André P. Herbener, Det Kgl. Bibliotek. Josefus-forskning: dr.theol. Per Bilde, Religionsstudiet, Aarhus Universitet. Bibelforskning: fagreferent dr.theol. Jakob H. Grønbæk, tidl. Det Kgl. Bibliotek, Kbh. Græsk filologi og mytologi: univ.lekt. Leo Hjortsø, tidl. Inst.f. Græsk og Latin, KUA. Historie: cand.mag. Jens Jørgensen, historiecensor v. Kbhs., Aarh. og Odense Univ. Alkymihistorie: dr.phil. Johannes Fabricius, Blaagaard Statsseminarium, København. Renæssancehistorie: dr.phil. Alex Wittendorff, Institut for Historie, Kbhs. Universitet. Astronomiske beregninger: magister K.A.Thernøe, tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; univ.lekt. Kyril Fabrin, tidl. Aalborg Universitet. Også tak til: forskningsbibliotekar Eva Bjørnbøl, Cairo; Bodil Eeg Neumann; Asmus Koefoed; idéhistoriker, red. Rune Engelbreth Larsen; cand.jur. Jannie Fursund; journalist Karine Smidth; forfatter Erling Haagensen; Asmus Koefoed; Any Høegh; cand.mag. i filosofi og græsk Christoffer Gertz Bech; Evan Bogan; Det Kgl. Bibliotek; Universitetsbibliotekets 2. afd.; og for edb-specialprogram fra Laurids Pedersen, Nysted; og for astronomiske computerberegninger af Jarl Hansen, Macrosys Ltd., Coín, Spanien. En særlig tak til de mange læsere, der med deres interesse har bidraget til, at publicering af det langvarige forskningsarbejde, nu i forløbig 4 bind i denne serie, har kunnet realiseres uden på nogen måde at have fået støtte fra hverken private eller offentlige midler og fonde. Dertil en tak til C.A. Reitzels modige - og fremsynende - forlægger Svend Olufsen. OvS.

9 1. DEL

10 Nuk pu kheper" ('Jeg er den jeg er/vil være') er - en særlig nøgle: guden Ra's magiske ord i egyptisk skabelsesberetning (kendt 2500 f.kr.). Præcis samme magiske egyptiske ord fik Moses åbenbaret 1000 år senere. En sen udgave ses i koptisk bibel, 2.Mos.3,14.

11 1. KAPITEL Moses - den første religionsstifter Bødlen huggede ti gange mod Moses' nakke, men lod sværdet lige akkurat berøre huden uden at skade. Et hug for hver af Egyptens ni hovedguder - mens magiudøvende præster for hvert slag messede en af disse guders navne ledsaget af en stærk forbandelse mod Moses. Ved det tiende slag messedes en kraftig magisk formel, der skulle "opløse" Moses' identitet. Selve hændelsen er behandlet i forskelligt perspektiv i tidligere bind (og baggrunden er uddybet i bind 2), men der er yderligere aspekter. Et uddrag af overleveringen - fra Louis Ginzbergs Talmud-samling "The Legends of the Jews" (vol. 2, 1910, s. 282) - lyder: "...Et sværd, uforligneligt skarpt, blev ført mod hans (Moses') hals ti gange, men blev hele tiden afbødet, fordi hans nakke var hård som elfenben...". Ordet 'elfenben' rummer her et egyptisk ordspil vedrørende en flad pind af elfenben, der var faraos beskyttelsestegn og segl (der kunne hænge i en halskæde). Men det blev uforståeligt i hebraisk oversættelse. Henrettelse dengang skete uden direkte halshugning, men med kølleslag mod hovedet, som derefter blev skåret/savet af med et skarpt sværd. Moses beskyttedes mod begge dele - og blev ved et nu afbødet slag blot slået bevidstløs. Men de ti gange berøring med sværdet mod hans hals var et magisk ritual. Dette omfattede en stærk forbandelse, der ved denne symbolske henrettelse skulle gøre ham "ikke-eksisterende" - også for politisk at skabe tvivl om hans selvværd og formåen. Og det medførte destruktion af hans navne, status og embeder. Herved var "attentatet på Moses" iværksat - hvorefter Moses' spor som tronarving i Egypten blev effektivt opløst. I detaljer beretter rabbinerskrifterne om henrettelsesforløbet, at en anden blev henrettet i Moses' sted, og at denne anden var udklædt til at se ud som Moses. Således fulgtes også her en af den gamle verdens udbredte traditioner: Anvendelse af "stedfortrædende offer". Netop dette er essentielt for forståelsen af, hvad der egentlig skete. For hele ritualet udførtes i mysteriespil - et betydningsfuldt element i den gamle verdens kultiske religionsudøvelse. Deltagerne var udklædt som guder, konger og dæmoner - alle handlinger og udsagn fulgte nøje fastsatte regler for, hvad de pågældende guder m.v. repræsenterede. 11

12 De to absolut vigtigste personlige vendepunkter i Moses' liv var denne mindre kendte hændelse samt en følgende, der ligeledes - som det skal vise sig - foregik i form af et kultisk mysteriespil. Det sidstnævnte ritual foregik - under Moses' eksil på Sinai - ved en "brændende tornebusk". Her tilskyndedes han til at gøre sig til leder af israelitterne for at starte et oprør i Egypten - og han begyndte da at realisere sine visioner om en ny religionsform. Den fornyelse blev siden hen, ad forskellige veje, basis for flere af verdensreligionerne. Den 'egyptiske faktor' I denne series forudgående bind - der kan læses uafhængigt af hinanden, - blev der først fastlagt den bestemte periode af Egyptens historie, som Moses tilhørte. Heraf afsløredes yderligere, at han som egyptisk tronkandidat, men også på andre betydelige områder - i tænkning, politik og videnskab - havde spillet større og mere alsidige roller, end hvad senere bibelredaktører forstod eller prioriterede at gengive. "Den egyptiske faktor" har vist sig af væsentlig betydning som et af de mest grundlæggende forhold bag Moses-beretningens forskellige faser. Historikernes hidtidige billede har, temmelig uundgåeligt, i særlig grad været påvirket af en senere jødisk-kristen og teologisk tradition og dennes billede af Bibelens Moses-beretning. Det har hertil ikke været tilstrækkeligt f.eks. at søge efter eventuelle arkæologiske fund, der kunne sættes i relation til Bibelen. Derimod burde der lægges vægt på i større udstrækning at analysere egyptiske historiske forhold på Moses' tid som værende selve udgangspunktet. Her viser der sig en række overraskende perspektiver i Bibelens Moses-beretning. Mange hidtil mindre forståelige forhold heri synes at finde afklaring. Den ofte underkendte "egyptiske faktor"s tilstedeværelse i bibelteksterne åbner for en stadig bedre indsigt i mindre tilgængelige områder angående Moses' religion og begivenhederne i hans liv. Ligesom tidligere i denne bogserie er Moses-tiden fastlagt nær ved et tidsniveau, der i egyptologien kaldes high-datering: Kilder anvendt i bøgerne indikerer, at Tuthmosis III's død skete i 1455 f.kr. - det viser sig ækvivalent med året for israelitterns udvandring fra Egypten. Rabbinerskrifterne, der anvendes i denne bog, er i deres ældste kerne en historisk kilde på niveau med Bibelens ligeledes ældste dele. Her påvises træk fra især egyptiske mysteriekulter genkendelige bag Moses' religionsdannelse. Hidtil skjulte forhold afdækkes, forbundet med den gamle verdens vidt omspændende viden bag religion og religiøse ideer - hvoraf elementer senere også indgik i den ældste kristne kirke. Moses har ikke 'efterlignet' farao Akhenaton Moses er i eftertiden især kendt som indstifteren af en religion, der vide- 12

13 reførtes af jøderne - og som nævnt blev et hovedgrundlag for verdensreligioner som kristendommen og islam. Moses' religion er karakteriseret af en lære om én gud, der ikke må afbildes. Dette tildels abstrakte gudsbegreb udvikledes yderligere, især senere i den vestlige verden, efter at Jesus gav læren fornyelse år efter Moses. Forholdet mellem det konkrete og det abstrakte spiller en stor rolle i det tænkende menneskes liv, og præget fra sådanne ideer i religionen gennem to årtusinder har også påvirket den vestlige verdensopfattelse, kulturhistorie og måde at tænke på. Denne udvikling var netop influeret af, f.eks. at Jesus var præget af religionens tradition fra Moses. Som lovgivende religionsstifter kan Moses betragtes som "den første teolog" i moderne forstand. Blandt datidens religionsformer - evt. startet som f.eks. lokal shamanisme eller som stjernedyrkelse, eller en lære der ikke i første omgang var tænkt anvendt i en organiseret storreligion - er Moses den første kendte enkeltperson, der i det hele taget stiftede en religion. Dette skete næsten tusind år før f.eks. Gautama Buddha i Indien, Zarathustra (Zoroaster) i Persien og Lao Tze's lære i Kina. Flere forskere anser religion for et socialt skabt samfundsfænomen. Dog har det vist sig, at religioner kan være begyndt som en personlig erkendelse - og først under udbredelsen bliver til et socialt/politisk fænomen. At Moses overhovedet kom igennem med en sådan nyskabelse, en ny religion for et helt folk - og herunder på flere punkter brød med samtidens etablerede religionsformer - skyldtes at folket, israelitterne, var sammensat af hebræere i Egypten og af folk af anden oprindelse, de såkaldte "proselytter" der også ønskede at deltage i exodus. Der var herved ikke en fast og ensartet tradition, som skulle nedbrydes først - og her, i 1400-tallet f.kr., kunne Moses indføre sin nye religion med ét slag. Oprindelig, som delvis nomadefolk, havde hebræerne ikke hidtil haft præsteskab og religiøs organisation. Moses indførte hos dem som noget helt nyt - og da efter egyptisk forbillede - et præsteskab. Præsterne rekrutteredes fra den israelitiske gruppe Levi, en stamme i hvilken særligt mange havde egyptiske navne. Den blev en art præstekaste. Flere oldtidsforfattere, bl.a. Aristobulos af Panea (150 f.kr.), hævder at Moses, mens han var ved faraos hof, indførte reformer i Egyptens religion. Ligeledes beretter den egyptisk-jødiske historiker Artapanos (100-tallet f.kr.), at Moses havde sat sine spor i den egyptiske kultur ved at indføre nogle ændringer i den egyptiske religionspraksis. Denne lurende konkurrence til den etablerede egyptiske religion synes medvirkende til de egyptiske præsters i så fald forståelige konflikt med Moses. Det foregik i den periode, hvor det egyptiske præsteskab var i sin største ekspansion nogensinde, så faraos magt reelt undermineredes. Især Amonpræsteskabet har kunnet modsætte sig reform-ideerne - 13

14 ved at lade Moses fortrænge fra sit indflydelsesrige position ved faraos hof. Konflikten kom åbent til syne ved at den højtstående Moses blev anklaget for drab. Bibelen omtaler kun sidste del af denne sag. Men flere rabbinerskrifter og oldtidsforfattere lader forstå, at drabssituationen var et frame-up (jf. bind 2). "Drabet" udløste en henrettelsesstraf, men ændredes til den nævnte symbolske handling med bandlysning og officiel udslettelse af identitet, så han måtte flygte til eksil i udlandet. At det mægtige præsteskab - af frygt for de nye ideer - uundgåeligt har medvirket stærkt ved denne intrige, må ses i sammenhæng med følgende: Ældste spor i Egypten af ideen om én skabergud kendes før pyramidetiden f.kr. (dvs. før 5. dynasti). Træk af denne religions-ide (henoteisme) med en lære med koncentration om én gud ses stadig f.eks. på Amenhotep II's tid efter 1460 f.kr. Dette ifølge emnet "monoteisme", i standardværket "Lexicon der Ägyptologie" (Band 5, Wiesbaden 1980). Med andre ord, endnu under 18. dynasti - præcis på den tid (1400- tallet f.kr.) da Moses organiserede israelitternes udvandring og indførte sin nye religion - findes i selve Egypten spor af revival af den lære om én (skaber)gud, der i princippet kendetegner Moses' religion. Derved kan Moses her i Egypten have påbegyndt en nytænkning af disse ideer. Således, både ud fra nævnte forhold og ifølge oldtidsforfatterne, synes Moses at have fremlagt religionsreformer allerede tidligt. Det er ikke usandsynligt, at han endnu i Egypten, inden præsteskabet fortrængte ham fra hans høje position, havde kunnet plante nogle ideer, der var videreudviklet på de eksisterende strømninger. Senere har bl.a. farao Akhenaton (Amenhotep IV, ca f.kr.) haft mulighed for netop også at lade sig influere inden for dette religiøse koncept. Hermed var det under alle omstændigheder ikke denne senere farao Akhenaton - med sine forsøg på at ændre egyptisk religion i mere monoteistisk retning - der har inspireret Moses til sin nye religion, hvilket flere forskere gennem tiden har hævdet. Det vil forholde sig omvendt, da Moses' religion som nævnt allerede ved 1460 f.kr. var mere end hundrede år forud for farao Akhenatons religionsreform. I sidstnævnte var Aton, der var manifesteret som guden for solskiven, fremhævet. Kulten skulle koncentreres om denne udvalgte gud som den største og eneste værdifulde (dog ansås Aton ikke som eneste eksisterende gud). I Egypten blev kongen i sit embede betragtet som en gud - foruden at være gudernes talerør. Men hos israelitterne havde Moses ændret på dette, skønt han ifølge rabbinerskrifterne og flere oldtidsforfattere grundlæggende var en egyptisk kronprins. Ifølge sin nye religion var han ikke en hellig skikkelse. I den Hebraiske Bibel er "profet" og "Guds talerør" ofte det samme. Som lovgiver og første leder af den nye israelitiske nation skulle Moses ikke selv - modsat andre herskere - dyrkes som 14

15 et kongeligt overhovede der var "gudens talerør" - han blev nu "den første profet". Anderledes træk ses 150 år senere, i farao Akhenatons reform: Egypterne skulle tilbede Aton gennem kongen - og kongen, skønt fortsat æret som en gud, skulle mere tilbedes som gudens talerør end som konge. Et skjult område i Moses' religion? At Moses' nyskabelser inden for religionsdyrkelse var revolutionerende, ville let have vanskeliggjort fastholdelsen af hans lære - for i modgang kunne folket vælte skylden over på den nye gudsdyrkelse. En sådan reaktion skete netop ved farao Akhenatons senere religionsreform. Dette potentielle problem har Moses kunnet imødegå på to måder: - ved at lægge usædvanlig vægt på religionens særlige krav i sine love - samt ved at lade hele fire ud af "de ti bud", endda de fire første, værne Jahwehs position og ukrænkelige hellighed. Et af disse fire første bud er i realiteten en bandlysning af alle andre guder. Nutidens forskere har derfor debatteret, om dette var et sandt udtryk for monoteisme, læren om én gud. For Moses' lære, som den fremlægges i den overleverede version af Bibelen, er ikke monoteisme i den filosofiske betydning heraf, der kendes fra senere tider, men en koncentration om én gud, der yderligere fremstilles så ophøjet, at guder hos andre folk skulle være underlagt denne Jahwehs magt og kontrol. Israelitterfolkets interesse for religionen blev også fastholdt ved at bevare dele af traditionen for ofring af dyr. Men denne form tog i flere senere perioder overhånd, hvorved forholdene ikke adskilte sig væsentligt fra nabolandenes religionsudøvelse. Senere fremstod profeter, som med stor kraft fordømte israelitternes dyreofringer. Moses påbød at undgå unødig brug af gudens navn. Hans forbud mod billeddyrkelse kan yderligere ses som forholdsregel mod ikke at ende i en form, der medfører at underkaste sig afbildninger, billeder der "binder". Det bud havde en ekstra effekt, nemlig som bevarende for læren, den nye religion, idet det ville være sværere at få fjernet en ikke-afbildet gud. Jahweh-kultens udvikling er et vidtspændende emne og kan næppe vises med rimeligt tilfredsstillende overblik uden at inddrage mysteriekultiske begreber, der i flere træk er sammenvævet med Moses' religion. Moses er i nutiden kendt og omtalt som religionsstifter. Men var det blot sådan? I dag har vi fra traditionen samt fra fund og forskning opnået en udvidet viden om mysteriekultisk virksomhed gennem historien, især fra Egypten og Mellemøsten. I alle gamle kultursamfund var mysteriekultiske forhold ofte hemmelige. Mysterium er en afledning af græsk myein, 'at lukke' (læber eller øjne, dvs. "ikke afsløre"), heraf mysticisme fra græsk mystikos, 'tilhøren- 15

16 de hemmelige riter'. Mysterierne til brug for de kultisk indviede har eksisteret hos alle de store religioner, og synes - som denne bog bl.a. vil søge at fremdrage: - også at have været anvendt i et, nu forsvundet, overordnet trin i Moses' religion. Mysteriereligion var ofte et hierarkis egen lukkede kultudøvelse. Det var tidligere stærkt indflydelsesrige retninger inden for de store religioner i det hele taget. Sådanne højere mysteriekulter, der eksisterede indtil nutiden, endda i buddhismen, er temmelig upåagtede i historien. Flere elementer af den hemmelige lære fra de ældgamle indvielseskulter viser sig at være viderebragt i Moses' nye religion, i flere tilfælde direkte og åbent. Mens andre dele fremstår som at have været til brug for netop en religiøs elite og var en mere skjult overbygning på religionen hos israelitterne. Det udviklingsmønster, at religionen i starten var opdelt i to niveauer, synes i nogen grad også at have gentaget sig hos visse grene inden for den oldkristne kirkes tidlige virke. Det var velkendt hos jøderne, at Moses ved siden af sine nedskrevne love også gav mundtligt overleverede love. Mange af dem blev nedskrevet for at bevare dem intakt, da referencer forsvandt 70 e.kr. ved ødelæggelsen af tempelarkivet og splittelsen af jødernes hjemland. Ligeledes - som det vil blive fremlagt - kan der fra Moses også have eksisteret en mundtlig mysterietradition af viden eller en mere udførlig lære om "livet efter døden". Det emne synes israelitter og jøder, ene af alle kulturfolk, udadtil at have haft kun besynderlig lidt information om. At dén viden må have eksisteret, kan stadig skimtes bag om den overleverede lære i Bibelen. Visse traditioners fortsatte praksis i religiøst ceremoniel, bl.a. via recitation, og sikrede her deres "opbevaring" i relativ uændret form. Da kendskab til Moses' mysterietraditioner delvis fortrængtes, har presset fra åndelige behov senere i stedet kanaliseret sig ud i også en religiøs lidenskab, som det kendes fra Bibelens senere profetskrifter. I det følgende fremdrages forhold omkring: (1) en mysteriekultisk overbygning - og (2) sporene af indflydelsen derfra gennem tiderne. Forskernes tvivl om Moses' eksistens modsiges af, at hans religion eksisterer. Traditionens tilstedeværelse er ellers utænkelig. Den amerikanske hebraisk-ekspert John Bright hævder i sin "A History of Israel" (2nd ed., London 1981) om Moses som grundlægger af Israels religion: "...At frasige Moses denne rolle ville tvinge os til at indføre en anden person af samme navn...". Især har det vist sig af største betydning for videreførelsen af Moses' "specialiserede" religion, at den - modsat f.eks. hinduismen - både har en bestemt grundlægger og tager udgangspunkt i en særlig bog. Med begge disse specielle forhold som baggrund er Moses' religion verdens første, og hermed ældste, stadigt fungerende boglige religion. 16

17 2. KAPITEL Indvielsesmysterierne bag Moses' religion Kongelige indvielses-titler I forbindelse med at Moses under sit eksil opholdt sig på Sinai hos Jethro, omtaler Bibelen, at han på et bjerg i disse egne fik en usædvanlig oplevelse. Det var den episode, der viste sig at blive et nyt vendepunkt af største betydning i hans liv. Noget af det, der nu skete her, findes i "2. Mosebog"s beretning om "den brændende tornebusk". (Enkelte dele i det følgende er videreført fra mysteriespil-omtalen i bind 1). I mysteriekulterne var der forskellige grader af indvielse. Indviede personers tilhørende titler (jf. også bind 1's kap ) kendtes som bl.a. kongelig gartner, hyrde, kongelig tømmermand eller bygmester. At Moses i Bibelen og rabbinerskrifterne kaldes "hyrde", må også ses i det lys. I hele Mellemøsten var dette en kultisk titel. En særlig indvielse, på Sinai, synes reflekteret i "2. Mosebog" (3,1), hvor Moses "blev hyrde under præsten Jethro". Efter det kultiske indvielsestrin som "hyrde" kunne Moses modtage "den brændende tornebusk"s åbenbaring, hvor den indre skjulte mening af gudsnavnet Jahweh afsløredes. Således skulle "hyrde" ikke tages bogstaveligt, som om den højtuddannede og nu midaldrende Moses med sin fornemme kongelige baggrund hos det egyptiske hof nu havde løbet omkring med en gedeflok. I oldtiden kaldtes netop kultisk indviede konger ofte "hyrde" - og det var ofte en guddomstitel (f.eks. Bibelens "Herren er min hyrde"). I babyloniske inskriptioner 1800 f.kr. omtales kong Hammurapi (Hammurabi) som "hyrde", og han skulle hertil praktisere visse handlinger (kittu og mesharu) ifølge sin egen lov (codex 5,20-23). Egyptiske faraoner var obligatorisk indviede. Farao Seti I, og også f.eks. Akhenatons ypperstepræst Merire, kaldte sig "den gode hyrde". Faraos ene scepter fremtræder som en regulær hyrdekrumstav. På sumerisk hed en hyrdestav reg, hvilket, som bl.a. den engelske semitologiforsker John Allegro påviste, senere indgik i indoeuropæiske sprog som regent, rex, royal, raja m.fl. - dvs. kongelige udtryk. Levn fra den kultsymbolik findes stadig i den kristne kirke, hvor biskoppernes stave er hyrdekrumstave, og hvor præsterne benævnes med den latinske titel pastor, dvs. 'hyrde'. I Tell-el-Amarna-brevene, 1300-tallet f.kr., insisterer Egyptens lokale hersker i Jerusalem, Abdi-Hiba, på at være ikke blot hazanu, 'gu- 17

18 vernør', men endda ú-e-ú, '(fåre)hyrde'. Både i praksis og som "titel" havde kong David hyrdebetegnelsen. En farao lod også Josefs brødre blive hyrder. De var "kongelige hyrder". For Josef, der besad et af Egyptens højeste embeder, fik naturligvis ikke sine brødre gjort til vogterdrenge - i realiteten har farao foranlediget, at de fik denne indvielsestitulatur. Ligeledes omtales kongelige hyrder at have bistået kongebarnsritualet, F.eks. modtog "den kongelige hyrde" Faustulus kongebarnet Romulus (Roms såkaldte "grundlægger"), der ankom på Tiberfloden. Det blev også tillagt særlig betydning, at "(kongelige) hyrder" optræder i beretningen om Jesu fødsel. Det Nye Testamente omtaler Jesu stamtavle, der skal vise, at han var af kongeæt. Senere blev også han selv betegnet "den gode hyrde". Den udtryksform blev både i ord og billeder ofte anvendt om mange af Mellemøstens konger, f.eks. den græske sagnkonge Orfeus såvel som den persiske kultgud Mithras, længe før dette udtryk brugtes om Jesus. "Alle vidste", at disse skikkelser ikke sprang rundt og passede får og geder (evt. undtagen kongsemnet David). Hos udenforstående opstod der let rygter om, at der foregik "orgier" i de hemmelighedsomgærdede kulter, hvor "hyrderne" var kultdeltagere, og hvor der bl.a. var mysterier, hvori også indgik seksuelle emner. Det satte sig spor i den græsk-romerske litteraturs temaer om hyrders påståede frie kærlighedsliv ("hyrdetimer" etc.). Mysteriespil - både skjult og åbent I de gamle samfund havde mysteriespil en uhyre vigtig funktion. Den vægt og opmærksomhed, der blev denne kultiske form til del, overses let i nutidig vurdering. Det glemmes især, i hvor overvældende grad den tids samfund var indrettet som "religiøse" samfund, hvor mystik og religion i det meste gik op i en højere enhed og prægede utallige gøremål i dagligdagen samt selve sproget. Religiøse optog i det gamle Egypten foregik ofte ved, at gudestatuerne blev taget ud af templerne, klædt ud i særlige dragter og derpå båret rundt i procession med ophold på bestemte steder undervejs. Her kunne de ledsagende præster og publikum give deres hyldest, synge hymner, gøre knæfald eller kaste sig udstrakt på jorden til ære for guderne. Lignende praksis fandtes i oldtidens Babylon. Og dette særlige udslag af religionsudøvelse kendes også med de gamle romerske guder. Nu, mange tusinde år efter, er dette i princippet stadig i funktion og fuldt genkendeligt i den katolske kirkes religiøse optog med figurer udformet som Jesus, Madonna og diverse helgener, der iføres tøj og bæres rundt ad en bestemt rute, som ligeledes har særlige stationer undervejs, hvor der sker knæfald, påkaldelse og bøn. 18

19 I stedet for at bruge gudebilleder kunne allerede de gamle religiøse optrin komme til udtryk ved, at bestemte personer optrådte forklædt som guder og her gennemspillede gudernes part af optrinnets handling - dvs. netop den praksis der kendetegner mysteriespil. I de ældste store kultursamfund fandtes næppe udført noget offentligt gøremål, hvad enten det blot var en rutinedisposition for administration af årets høst eller f.eks. en iværksættelse af ændret strategi for hærens grænsekontrol, uden at handlingen altid først skulle rekommanderes af et orakel i templet. Men større forehavender skulle endda først bearbejdes og "velsignes" ved at gennemspilles i et mysteriespil. Hos et delvist nomadestammesamfund som den hebræiske Isak-familie oplyser rabbinerskrifterne, at kulten blev ledet af slægtens ældste, som her var Isaks ældre søster. Rabbinerskrifterne oplyser, at hun til det brug iførte sig et særligt ceremonielt og magisk bælte. Mysteriespil var kultisk drama bestående af hellige handlinger: riter med trin og mimik - samt hellige ord, f.eks. magiske ord der indgik i den myte, som gennemspilledes. Mange mysteriespil var offentlige - men i indvielseskulterne udførtes også ceremoniel som mysteriespil af en anden type, hemmelige for udenforstående. Alt dette var i oldtiden et "internationalt" fænomen med mange i princippet ensartede former for kultpraksis - og ligeledes en fælles kerne af religionsfilosofiske ideer. Mysteriespil praktiseredes over det meste af den gamle verden i Mellemøsten og Kina - og i Indien stadig med helligt drama, senere i form af meta-teater; og i Mellemamerika hos mayaernes hemmelige forbund "ørnene" (med visse ligheder med "leopardmændene"s hemmelige selskaber i nyere Vestafrika). Mysteriespil findes stadig i frimurerloger, f.eks. ved ceremonier især for medlemmernes indvielse. Mysteriespillene udspilledes i kulterne som en hellig handling bl.a. for at kanalisere gudernes magi til opfyldelse og frugtbargørelse af visse ønsker og formål. Mysteriespillet var især i brug i den kultiske mysterieindvielse, der udøvedes inden for religionens øverste niveauer og overbygning. Spillets særlige form havde betydning som psykodrama - også med terapeutiske eller gestaltterapi-lignende elementer - til at udløse bestemte erkendelser hos den kandidat, der blev indviet. Herved har de implicerede med deres deltagelse ofte uundgåeligt modtaget en form for suggestiv påvirkning til at intensivere opfyldelsen af nogle planlagte formål. Ligeledes kunne spontane episoder, der opstod i spillet, optages som varsel for sagens udfald og afsløre på hvilke områder, der skulle vises en særlig agtpågivenhed. Nogle mysteriespil opfattedes som egnede til at opbygge beskyttelse mod onde påvirkninger. Andre mysteriespil var af en særlig form, hvor fremstillingen skulle afbalanceres af en optrædende "modstander". Men det kunne sket, at de implicerede også misbrugte det til skjulte private 19

20 politiske magtkampe, hvor lejligheden udnyttedes - stadig inden for spillets rammer - til at fremme egne formål og få disse sanktionerede, uanset om evt. nogen kunne skades. - De fortsatte opførelser af mysterispil var bevarende for deres ofte ikke-nedskrevne indhold. Blandt de mere religiøse handlinger, hvori mysteriespil indgik, var f.eks. det kongelige undfangelsesritual, hieros gamos, til brug for stadig at bevare guddommelighed i den kongelige arvefølge. Ligeledes ved de kongelige fødsler. Rester af traditionen for et sådant kultisk mysteriepil afspejles i brødrene Grimms genfortælling af beretningen om Tornerose. Her ankom der til den nyfødte tre feer (oprindelig gudinder), som gav dette kongebarn magiske vuggegaver, heraf den ene i en form der svarer til den førnævnte "modstand". I dette mysteriespil har kongehusets kvinder været udklædt som gudinder (senere som feer) og forlenet barnet med kongelige egenskaber som klogskab, styrke, skønhed, pligttroskab etc. Disse mysteriespil med "gudinder/gode feer" ved tronarvingers fødsel er i Egypten omtalt i "Papyrus Westcar" allerede fra kong Kheops' tid ca f.kr. Specielt de gamle egyptere anvendte mysteriespil meget i deres religionsudøvelse. Et stort antal afbildninger i templer og gravanlæg viser disse religiøse handlinger med præster og højtstående personer iført masker og udklædning som guder. Der er gjort fund af præsternes gudemasker og gudeudklædning. Ligeledes er bevaret egyptiske tekster om mysteriespillenes arrangement og de medvirkendes replikker. Optegnelser fra det gamle Egypten giver indblik i mysteriespillene - bl.a. i den tyske egyptolog Kurt Sethes værk "Dramatische Texte zu altägyptischen Mysterienspielen" (Leipzig 1928). Teksterne afslører ikke alt, men af helhedsindtryk fra Mellemøstens kulter vil fremgå, at blandt personer med den højeste indvielse, "den kongelige grad", var den regerende konge blot én af disse indviede, men hvor det i hans tilfælde også udtryktes i det ydre regi. Adskillige elementer fra mysterieindvielse var, og er undertiden stadig, indeholdt i tronfølge-riter og i kroningsceremoniel. - Jf. standardværker som Henri Frankfort's "Kingship and the Gods" (Chicago 1948) samt W.H. Fairman & S.H. Hooke's "The Kingship Rituals of Egypt" (Oxford 1958). Også stedfortrædende kongeoffer/drab udførtes som mysteriespil. Kongen som guddommens repræsentant var et hovedfundament i det kultiske drama og skulle f.eks. påtage sig lidelser ("vicariatlidelse") for at ændre landets ulykke, eller dø, så fornyelse kunne ske. En kongeudklædt dukke kunne være stedfortræder og "dø" i stedet for kongen. Fra kulternes mysterieoptrin overlevede ideer bag senere talemåder som "at gå gennem ild og vand"; også bag legene "bro, bro, brille" og "hinke til Paradis". I kulternes ydre optrin, der kunne iagttages offentligt, var der processioner med fremvisning af gudebilleder og kultisk symbo- 20

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

o Sagt om Moses-seriens 1. bog "De Fortrængte Optegnelser":

o Sagt om Moses-seriens 1. bog De Fortrængte Optegnelser: 1 " levende, logisk struktureret og letforståelig Man kan derfor håbe, at Ove von Spaeths bog kan bidrage til at opstille nye standarder for fremtidens bibelforskning i almindelighed og Moses-forskningen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Livets og dødens kors

Livets og dødens kors 1 Livets og dødens kors Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Livets og dødens kors Af Erik Ansvang Livets kors i Egypten blev til dødens kors i kristendommen. Der er tre sandheder, som er absolutte, og

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

www.visdomsnettet.dk

www.visdomsnettet.dk www.visdomsnettet.dk OVE VON SPAETH Gåden om Faraos Datters Søn ATTENTATET PÅ MOSES 2 / Moses' Identitet og Mysterium Revurderet Ny realitet bag oldtidens traditioner om Moses, oprindelig en egyptisk faraoprins

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

FRIMURERI - hvad er det?

FRIMURERI - hvad er det? 1 FRIMURERI - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI - hvad er det? Hvad er hemmeligt? Hvorfor er det hemmeligt? Af Erik Ansvang Hemmelig viden Der er ingen tvivl om, at frimurerne

Læs mere

Zakarias' bog Kapitel 1

Zakarias' bog Kapitel 1 Profeten Zakarias og hans budskab Af Samuel Roswall Zakarias' bog Kapitel 1 En kærkommen og engagerende hjælp til at tilegne sig profetens anliggende. Det kan være fristende at gå uden om bibeltekster,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 37-43 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 37: Salomon Nøglesætning: Gud kan hjælpe dig Bibelvers 1 Petersbrev

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Betlehemstjernen. Af Hartvig Wagner. Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk begivenhed

Betlehemstjernen. Af Hartvig Wagner. Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk begivenhed Betlehemstjernen Af Hartvig Wagner Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse anses for at være Jesu fødselsår. Astronomisk begivenhed Netop det år indtraf et påfaldende skue på stjernehimlen.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen (bragt i Weekendavisen 3/10. Titlen ændret til Religionskritikken, der blev væk ) Midt i en tid med islamisk fundamentalisme læner vi os i Danmark

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande Magi, magiske væsner og fortryllede genstande Dette system giver oplysninger omkring magiske genstande, magiske væsner, og en lang række andre fænomener man kan støde på i Niraham. Det adskiller sig fra

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Jeremias profetiske kald

Jeremias profetiske kald 1 TIL SABBATTEN 3. OKTOBER 2015 Jeremias profetiske kald Ugens vers Introduktion Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere