Egernførde bys historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egernførde bys historie"

Transkript

1

2 Egernførde bys historie

3

4 Egernførde bys historie Redigeret af Harald Jørgensen, o. M. Olesen og Frants Thygesen Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

5 Egernførde bys historie. Redigeret af Harald Jørgensen, O. M. Olesen og Frants Thygesen. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg Tryk: Th. Laursens Bogtrykkeri A/S, DK 6270 Tønder. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Ekspedition: Padborg Boghandel, DK 6330 Padborg. ISBN / f (/..)

6 Indholdsfortegnelse Forord Egernførdes oprindelse af dr. phil. Ole Harck, side 9 Stednavne i Egernførde af professor dr. phil Kristian Hald, side 32 Kirkebygningerne i Egernførde, St. Nicolai og Borby kirke af stud. mag. Anne J. Christiansen (1975), side 44 Egernførdes billedskærere. Hans Gudewert den Yngre og hans svend i Danmark af stud. mag. Anne J. Christiansen (1975), side 71 "Goschhof«eller Godske Ahlefeldts stiftelse af Jørgen greve Ahlefeldt-Laurvig, side 94 Fajanceproduktionen på godset Kriseby og i Egernførde by af Jørgen greve Ahlefeldt-Laurvig, side 99 Træk af Egernførdes retshistorie af højesteretsdommer Frants Thygesen, side 115 Egernførde købstads historie En oversigt af dr. phil. Harald Jørgensen, side 137 Træk af Egernførdes udvikling siden 1914 af landsretssagfører Peter Petersen, højesteretsdommer Frants Thygesen og fhv. socialkontorchef Richard Vosgerau, 213 Borgmestre i Egernførde, side 279 Anvendt litteratur vedrørende Egernførdes historie siden 1241, side 283 Navneregister, side 285

7

8 Forord Mellem de to verdenskrige begyndte arbejdet på at skabe en historisk og topografisk beskrivelse på dansk af Sydslesvig - den sydlige større del af det tidligere danske hertugdømme Sønderjylland, som blev under tysk styre efter grænseflytningen 1920, og hvor fortsat en del af befolkningen bekender sig som danske. Denne beskrivelse var i første række beregnet på danske både nord og syd for grænsen, og Grænseforeningen påtog sig udgivelsen, der sigtede på at skabe en række bøger, hver behandlende en egn eller by i Sydslesvig. Bøgerne»Sydslesvig I. Hedeegnene mellem Angel og Frisland" og»sydslesvig II. Angel" udkom henholdsvis 1933 og 1945, begge på Reitzels forlag, København, og redigeret af lektorerne Gunnar Knudsen og Knud Kretzschmer. Næste skridt blev»flensborg Bys Historie I-Il«, der udkom på Hagerups forlag, København, henholdsvis 1953 og 1955 under redaktion af arkivar Holger Hjelholt, landsarkivar Johan Hvidtfeldt og Knud Kretzschmer; udgiverne af dette store værk var Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland i fællig. Derefter kom den store plan foreløbig ikke videre. Nogle år efter blev tanken taget op af bibliotekslektor Poul Ktirstein ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Med bibliotekets studieafdeling som udgiver og Ktirstein som redaktør udkom 1969 på forlaget Skandia i Flensborg bogen»nørre og Sønder Gøs herred" om det daværende Husum amt. Bogen, som lagde særlig vægt på områdets interessante sprogforhold og folkeminder, blev til på en lidt anden måde end de foregående. De bestod alle af et antal nye artikler fra en række forfattere. Også Gøs-herred-bogen hidrører fra mange forskellige forfattere; men langt de fleste af artiklerne havde tidligere været trykt andre steder, nogle så langt tilbage som Det gør bogen ganske livlig, men også noget ujævn. Ktirstein stilede mod en bog om byen Egernførde som den næste i rækken. Han samlede selv en del stof og fandt forfattere til forskellige artikler om specielle emner fra byen. Samtidig var han imidlertid igang med andre krævende bogværker, og da sygdom kom til, nåede han ikke videre med Egernførde før sin død i januar Efter forskellige vanskeligheder med planens videreførelse påtog vi tre os i 1977 efter opfordring fra studieafdelingens tilsynsråd arbejdet med denne bog, og efter visse besværligheder er det nu lyk-

9 8 EGERNFØRDE BYS HISTORIE kedes at få den færdig. Vi er vendt tilbage til systemet fra de første bøger med en række nye artikler, skrevet af forskellige forfattere netop til denne bog. Den lægger hovedvægten på byens historie fra oldtid til nutid, hvortil kommer nogle specialartikler om særlig vigtige emner for Egernførde. Vi har ikke villet belaste de historiske hovedafsnit med et stort tungt noteapparat, men har nøjedes med en udførlig litteraturliste. Særlig værdifuldt er det, at to af byens egne børn, Richard Vosgerau Uunior), Pinneberg, født 1909, og Peter Petersen, Randers, født 1922, har været medarbejdere på afsnittet om Egernførde siden Nogle vil måske spørge, hvorfor man laver en dansk bog om en så sydlig by i det tyskeste hjørne af det gamle hertugdømme Slesvig. Svaret er, at også Egernførde er en væsentlig del af denne landsdel, som oprindelig var en dansk provins, og at byen - trods mange århundreders nære forbindelse med den tyske provins Holsten og fortyskningen af sprog og sindelag - gennem tiderne har haft vigtige forbindelser mod nord og rummer et ganske livskraftigt dansk mindretal. Bogen er i første række beregnet på danske læsere på begge sider af grænsen, selvfølgelig også i Egernførde. Den fortæller derfor naturligt nok om byens forbindelser med Danmark gennem tiderne. Det er imidlertid tilstræbt at give en objektiv fremstilling af byens forhold, så bogen også kan have interesse for tyske slesvigere både i og uden for Egernførde, navnlig da der hidtil ikke er udgivet nogen større fremstilling af byens historie på tysk - ud over det værdifulde stof, der kan findes i Jessen og Kock: Heimatbuch des Kreises Eckernfbrde. Mange enkeltpersoner har ydet værdifuld hjælp ved fremskaffelsen af det stof, der danner grundlag for bogen. Blandt dem bør fremhæves byarkivar Hans Jessen og amtssekretær G. Dreller, Egernførde, som redaktionen derfor bringer en særlig varm tak. For økonomisk støtte til bogens udarbejdelse takker vi»kong Frederik og dronning Ingrids fond«og»oberst H. Parkovs Mindefond«. Også en tak til Helge Krempin for fotografering. Denne bog tilegnes mindet om POUL KURSTEIN, københavnerdrengen, der blev slesviger. Harald Jørgensen o. M. Olesen Frants Thygesen

10 Egernførdes oprindelse af Ole Harck Egernførde brændte i Herved blev arkivet, der indeholdt stadsretten, dokumenter med oplysninger om vigtige begivenheder i byens ældste periode og derudover alt det andet skriftlige materiale tilintetgjort, som burde stå til rådighed for en historisk vurdering med det formål at få indblik i de forhold, der ligger bag en anonym bebyggelses overgang fra fiskerleje til købstad. Det eneste, der foreligger, er de ganske få henvisninger om byens eksistens i tiden før 1416, som skriftstykker af almen, overregional karakter eller af speciel art især i forbindelse med pantsætninger etc. indeholder. Og disse arkivaliers oplysninger er sædvanligvis yderst sparsomme. De få skriftlige kilders informationer vil selvfølgelig blive brugt i nærværende bidrag om Egernførdes udvikling i tidlig middelalder. Men derudover skal bl.a. arkæologiske, topografiske, bygningshistoriske og heraldiske synspunkter diskuteres og inddrages i konklusionen.! Det kunne synes rimeligt at indlede med en redegørelse for de på mange måder hinanden modsigende resultater, som den historiske forskning omkring Egernførdes dunkle fortid indtil i dag har været baseret på. Men forinden skal forholdene omkring byens geografiske og geologiske beliggenhed skitseres og det, arkæologien har kunnet påvise af bebyggelse, beskrives. Den slesvigske og holstenske østersøkyst præges af flere forskellig brede, i nordøstlig-sydvestlig retning pegende fjorde eller havbugter (Lybæk, Hohwacht, Kiel, Egernførde, Slien, Flensborg, Åbenrå). De opstod under sidste istid, da gletschertunger gravede sig en vej mod vest, samtidig med at de skubbede store jord- og morænemængder foran sig. Fra iskalotten i det område, der i dag fyldes af østersøen, stødte en bræ igennem vore dages Egernførde bugt, hvorved ikke alene den nuværende havarm, men også de vestligere beliggende banker og højdedrag fra Vindeby nor og Goossøen til Hytten og Duvensted blev dannet.2 Efter isens tilbagetrækning og østersøens»fødsel" begyndte et større»afslibningsarbejde«i Egernførde bugt. I takt med landsænkningen i den sydlige del af den jyske halvø og en samtidig stigning af vandstanden i verdenshavene formåede bølgernes kraft og de relativt stærke havstrømme ud for stranden at skabe en nærmest ubrudt udligningskyst fra Flensborg fjord i nord til Kiel bugt i syd. Herved spærredes indsejlingen til Slien ved langstrakte,

11 10 EGERNF0RDE BYS HISTORIE GEOLOGI o 1000 m ~, SKRÆNT ':'. SANDAFLEJRING EGERNFØRDE BUGT Fig. I. Landskabsol/1dannelse efter istiden i Egemførde bl/gt. De grå flader på kortet betegner oll/råder liggende over 20-1/1 koteli.

12 EGERNF0RDES OPRINDELSE 11 vifteformede sandtunger, mens andre strandvolde lukkede for søområderne mellem Schønhagen og Damp, ved Karlsminde og Hemmelsmark på Svanssiden og Aschau og Goossøen langs Jernveds kyst. Det transporterede sandmateriale stammede fra nedbrydningen af de mange høje skrænter langs østersøstranden. Kystudligningen medførte også, at den ca. en kilometer brede indsnævring af Egernførde bugts inderste del tilsandede, hvorved Vindeby nor og den halvø, middelalderens Egernførde opførtes på, blev til (fig. 1). Denne af naturen betingede proces bør omtales nærmere, idet den danner baggrunden for mange af de argumenter, som siden skal anføres med henblik på rekonstruktionen af den ældste bys grundplan. Halvøerne Svansen og Jernved hører ligesom Egernførde bugt til sidste istids efterladenskaber. 3 På nordsiden af havarmens inderste del domineres kysten af høje, nærmest klevlignende skrænter mellem Schnaap og Borby (fig. 2). Mindre høje skråninger ses langs Vindeby nors vest- og sydbred, i hvis forlængelse et jævnt faldende terræn fører til den meget høje morænebanke mellem Egernførde og Altenhof, der før i tiden regelmæssigt afgnavedes af bølgernes kraft ved hver østenstorm, men siden både hovedvej, jernbane og en velplejet strand beskytter den, er tilvokset. Ifølge geologernes beregninger stammer noget af det sand, Egernførdehalvøen ligger på, fra dette kystafsnit, mens andet kom fra området ved Schnellmark på Egernførde bugts sydside. Efter opførelsen af torpedoforsøgsstationen før 1. verdenskrig ophørte sandtransporten, hvorefter Egernførdes strand ikke længere vokser i bredde, men tværtimod nedbrydes. 4 To komponenter har siden sandbanken opstod som en barriere mellem bugt og nor bestemt halvøens form: Kyststrømmen fra syd, der sedimenterede langs øststranden, og den som reglen mod det åbne farvand førende strømning igennem det smalle sund Norderhake fra Vindeby nor. Den pynt, der efterhånden dannedes ved deres sammentræf, vandrede før i tiden mod sydøst, hvorved stranden øst for byen blev gjort bredere. Her opkastedes parallelt liggende strandvolde, som siden kunne bebygges. Spørgsmålet om, hvornår halvøen blev til, er svært at besvare. Det er helt sikkert, at den først så dagens lys efter isens tilbagetrækning. Flere ting taler for, at undergrunden, før havstigningen fik indvirkninger på området mellem Egernførde og Vindeby nor, lå hen som mose, idet man igennem flere boringer har kunnet påvise tørvelag i stor dybde. 5 Undersøgelser indenfor byens område viser, at halvøens sandlag, der stedvis afbrydes af muslinge- eller rallag, når dybder

13 12 EGERNF0RDE BYS HISTORIE NORD SYD MORÆNE ø, I. ////////, MORÆNE I EGERNF KIRKE NORDL SUND ti SvDL. SUND...:-.J,~///////////. VINDEBY I VINOEBY NOR Fig. 2. Egernførde sef fra Vindeby nor.

14 EGERNF0RDES OPRINDELSE 13 over 15 m under vore dages overflade. 6 Indenfor geovidenskaberne er de lærde ikke helt enige om udviklingen i tiden op imod og efter Christi fødsel.? Meget tyder dog på, at vandstanden ca år før vor tidsregning lå et sted mellem 2 og 3 meter under vore dages niveau og senere er steget, enten jævnt eller også med forskellige udsving. Stor betydning tillægges i denne sammenhæng et fund fra lavningen mellem Vindeby nor og østersøens vande: På halvøens vestside blev der ved arbejder til omkørselsvejen i 1951 udgravet en udateret køkkenmødding, hvis muslingesammensætning og opbygning svarer overens med anlæg af samme slags, som kendes fra skrænterne rundt omkring Vindeby nor. 8 De hører romertiden til, altså tiden omkring og efter Christi fødsel. Det væsentlige i denne forbindelse er, at kotehøjden er angivet til at ligge på ca. o-linien og at der over kulturlaget fandtes et ca. 0,60 m tykt moselag iblandet sand, som både dokumenterer tilvoksningsprocessen mellem østersøen og noret og derudover vidner om, at der har fundet en tilsanding sted enten ved fygning fra stranden eller i forbindelse med oversvømmelser. Med andre ord viser dette arkæologiske fund, der ganske vist kun er dateret ad omveje, at åbningen mellem Vindeby nor og det åbne vand var ved at lukkes for ca år siden. Udgravninger i byens centrum, som skal omtales senere, har som niveau for de ældste lag, der hører l300-tallet til, givet koter på mellem 0,30 m og 0,60 m over NN. Til en beskrivelse af Egernførdes historie tjener det intet formål at gennemgå omegnens arkæologiske fund i detaljer. Fra området indenfor byens middelalderkerne kendes ikke til andet end ovennævnte køkkenmødding. H. Jockisch har beskrevet det gamle amts forhistoriske tid og dokumenteret bebyggelsens intensitet og udbredelse i de enkelte afsnit af oldtiden med udmærkede kort. 9 I tiden omkring Christi fødsel viser kortene en jævn fordeling af grave, bopladser og enkeltfund samt køkkenmøddinger (fig. 3).10 Den sidstnævnte fundkategori ligger naturligt ud til vandet, mens bondebefolkningen som sådan åbenbart holdt til inde i morænelandskabet uden at have særlig tilknytning til havet. Dette billede bevares i de følgende århundreder, selvom antallet af kendte fundpladser viser en aftagende tendens. Det bliver først i vikingetid, at situationen ændres totalt (fig. 4). Her er der tale om materiale, der ikke viser en større udbredelse i landskabet, men derimod i de fleste tilfælde ligger koncentreret omkring bebyggelse, der i middelalderen og senere får betydning som

15 14 EGERNF0RDE BYS HISTORIE JERNALDER o l=:±=:::::f1000 m ~ BOPLADS D GRAVPLADS + KØKKENMØDDING D EGERNFØRDE BUGT Fig. 3 J. ~;-;;;-;;,-:;;=~~~L_~~~ ". ellwlderells bebyggelse olllkrillg Egel'llførde.

16 EGERNF0RDES OPRINDELSE 15 VIKINGETID o ~1OOOm o '" VOLD I GRAV ~ BOPLADS + ENKELTFUND Vikingetidens bebygge/se i Eg eml". ~ørde området.

17 16 EGERNF0RDE BYS HISTORIE landsbyer. I I Til denne fase hører fremforalt 0stervolden fra Vindeby nor til Slien, som efter udgravninger for få år siden anslås at høre 700-tallet til. 12 Fra middelalderen kendes udover kirkerne i Kosel, Risby og Borby kun et voldsted, en tårnhøj, ved Hemmelmark og så Egernførde by (fig. 5).13 Sandsynligheden taler for, at der er sket en forandring i bebyggelsesprocessen mellem jernalder og vikingetid. Bare bør det ikke glemmes, at tilsvarende gælder for størstedelen af den jyske halvø. Sammenligningen af det arkæologiske materiale giver derfor ikke nogen holdepunkter af umiddelbar art til at belyse baggrunden for Egernførdes opståen. Stednavne og her fremforalt diskussionen omkring deres datering og sproglige tilhørsforhold er der gjort rede for i flere nyere afhandlinger. '4 Der tales stort set i det gamle Egernførde amt om to grupper, en nordlig som hører sammen med Svansens kolonisation i middelalderen fra den nordlige Slibred, og en tilsvarende sydlig, der sikkert skyldes en parallel indvandring fra det nedretyske eller slaviske område. Mere bør man som historiker foreløbig ikke lægge i denne kildekategori. De i mange år gældende formodninger om, at f.eks. stednavne med -by-endelser sammensat med personbetegnelser, som i stort tal forekommer på begge sider af Slien, skyldes svenskevældet i 900-tallets Hedeby, er droppet til fordel for en datering afrnavnegruppen til højmiddelalder. Dette maner til varsomhed med det filologiske materiale. Forskningen omkring Egernførdes ældste historie har været præget af spørgsmålet omkring forholdet mellem Borby og bebyggelsen på den sydlige bred af passagen mellem noret og bugten. Før de enkelte kilder analyseres og de forskellige opfattelser stilles op overfor hinanden, bør udgangspunkterne skitseres og vurderes kritisk. Nordsiden af sundet består af en få meter bred strand og en efterfølgende høj skrænt, som ikke alene er omformet af havets angreb, men også ved bortgravningen af store jordmængder i tidligere tid til brug som ballast for skibe, der havde losset gods i Egernførde havn. Moræneskrænten er stærkt kløftet, den brydes af en dyb dal, der nordfra gennemrisles af den lille Borbæk. Andre indskæringer i bakkedraget brugtes fordums som hulveje fra stranden op til Borby kirke og herfra videre indover Svansen. På en i nord-sydretning aflejret åslignende banke knejser Borby kirke liggende med skibet parallelt til kysten. Udgravninger i kirken i sommeren 1971 bekræftede kunst-

18 EGERNF0RDES OPRINDELSE 17 MIDDELALDER o 1000 m ~ o ~BY + KIRKE VOLDSTED Fig. 5. Middelalderens bosætning mellem Egel'1ljørde bugt og Slien 2 Egcrnfordc

19 18 EGERNF0RDE BYS HISTORIE historikernes formodninger om, at den ældste bygning er romansk og hører perioden mellem 1180 og 1210 til. J5 På et fremspring mellem kirkebakken og Borbækdalen har der ifølge overleveringen ligget et voldsted, som i G. Braun og F. Hogenbergs Theatrum urbium fra 1584 og senere i C. Danckwerths Neue Landesbeschreibung fra 1652, her dog placeret mellem kirkebygning og skrænt, dominerer billedeli6 Det første sted vises et ringformet jordværk med dobbelvold, mens der i Danckwerth kun er tegnet en 'skanselignende befæstning med en vold mod øst, syd og vest, mens den nordlige side mod kirken var åben. Hvorvidt dette skyldes, at volden er sløjfet indenfor de 65 år, der ligger mellem begge kort, vides ikke. Fortifikatorisk er en vold med en bred åbning mod den eneste, ikke af naturen beskyttede side utænkelig. At sløjfningen af et muligt anlæg var fremskreden i og 1800-tallet vides derimod fra C. G. Hanssens krønike fra Beretningen lyder som følger:»spuren einer frlihern Burg finden sich allerdings am Burgwall (på næsset overfor broen mellem Egernførde og Svansen, se forneden) und in der Niihe des Dorfes Borbye nach der Hafenseite zu. Wo sich der Ballastberg nach dem Wasser abflachte, soli eine Burg belegen gewesen seyn. Noch im vorigen Jahrhundert (altså i 1700-tallet) waren Spuren der sie umgebenden Wiille erkennbar. Zierliche Hagedornpflanzungen, jetzt durch weidende Schafe zerstort und terrassenformige Anlagen auf besagtem Berge deuteten auf den Burggarten hin. Die Burg lag also, da der Ballastberg in frliherer Zeit bis nahe an den Steindamm sich ausdehnte, wahrscheinlich zwischen dem Vogelsange und Steindamm«. Denne øjenvidneberetning lyder nok så interessant, idet den dokumenterer, at Hanssen ikke ved selvsyn har set voldene. Ved hjælp af hvidtjørnbuske og nogle terrasser - ikke volde rekonstrueres borgens have, så helhedsbilledet samstemmer med overleveringen. I Braun og Hogenbergs stik er der en henvisning til»situs quondam arcis Eckerenborch«(borgen Egernborgs fordums plads). V. la Cour mener, at dette er stedet, hvor Ykærnæburg, der nævnes i Valdemars Jordebog fra 1231, har liggelj8 Udover denne henvisning findes kun et notat om, at Hennekinus Moltike var lensmand på Egernborg i Hvorvidt der kan konstrueres en sammenhæng mellem voldstedet ovenfor sundet mellem Egernførde bugt og Vindeby nor og den nærliggende kirke vides ikke. Der kan være tvivl om deres samtidighed af forskellige grunde: Ifølge terrænforholdene ligger kirken, der skønnes at være opført omkring år 1200, på bakkens top. Placeringen

20 EGERNFØRDES OPRINDELSE 19 af et voldanlæg både efter Braun og Hogenberg og efter Danckwerth viser en beliggenhed både kotemæssigt under den romanske bygning og samtidig så tæt op af denne, at en angriber stående ved kirken med lethed kunne slynge spyd og andre våben ind i befæstningen fra den gunstige strategiske position. Dette udelukker nærmest, at voldsted og kirke har eksisteret side om side. Det var heller ikke almindeligt i middelalderen at lægge kirke og lensmandssæde uden for byerne så tæt op af hinanden, som forholdene i Borby efter de ovennævnte kort kunne pege på. Nok findes der eksempler på, at kirker har ligget indenfor volden, f.eks. i Hamborg og i Lybæk, men i begge tilfælde er der tale om en ganske speciel baggrund både med hensyn til dateringen og det sociale miljø. 19 Derudover viser kirkens grundplan, at der er tale om en landsbykirke og ikke om et kapel indenfor en befæstning. 20 Et andet argument for at kirke og det mulige voldsted ikke hører sammen bygger på resultaterne af de arkæologiske undersøgelser i Borby kirke. Der er intet sted fundet spor af brandlag eller ødelæggelse i 1400-tallets kirkeskib, som kunne henlede tanken på en hærgning under Erik af Pommerns krigstogt Da det romanske kirkeskib forlængedes mod vest i det århundrede har der ganske vist været en fase, hvor kirken sandsynligvis lå øde hen et stykke tid, idet der er fundet spor af rødder til buskads i nærheden af den indre ældre vestgavl, men dette ligger forud 1400-tallets begivenheder. 21 Udgravningerne, der ganske vist kun havde et ringe omfang, dokumenterer dernæst en anden vigtig ting: Under kirkelaget er der ikke fundet spor af ældre kulturlag. Dermed formindskes muligheden for, at dele af kirken kan have ligget på et ældre voldanlæg. Dette indebærer, at en datering af det Braun og Hogenbergske voldsted f.eks. til vikingetid ( århundrede) synes ringe. Dertil kommer, at arkæologerne indtil i dag ingen ringvolde kender fra dette afsnit af tidlig middelalder fra det slesvigske område, bortset fra anlæg på de nordfrisiske øer. 22 Det eneste større fæstningsværk nord for Ejderen fra denne tid er Dannevirke. Hvorvidt disse arkæologiske udsagn kan føres tilbage på ukendskab eller også genspejler et rigtigt historisk billede, er foreløbig uklart. Det kunne selvfølgelig også tænkes, at et anlæg på Borby var blevet opført samtidig med rejsningen af 0stervolden mellem Vindeby nor og Slien engang i løbet af det 8. århundrede, idet et forsvarsanlæg på Borby banke ville sikre systemets østlige flanke, men dette er kun en teoretisk mulighed. 2*

21 20 EGERNF0RDE BYS HISTORIE Spørgsmålet om en senere datering af den formentlige vold til tiden mellem Dannevirkes bygning og 1200-tallets befæstningsanlæg fremstår ligeledes usikkert. I Danmark findes voldsteder af den såkaldte Trelleborg-type, der hører tiden omkring år 1000 til. De måler mellem 120 og 240 m i tværmål og er runde af form. Til en fortifikation af denne type er pladsen målt fra kirken til skrænten nærmest for lille og tilmed for ujævn. Spekulationer i denne retning er derudover uden betydning for dette bidrag, idet disse borge, der kun var i brug i en relativ kort periode, opførtes som militæranlæg uden bymæssig bebyggelse udenfor det befæstede areal, så Egernførdes grundlæggelse i tilknytning til en»trelleborg«er utænkelig. Kortmaterialet for Egernførde og Borby viser, at der på Borby kirkebankes øst-, men navnlig vestside er afgravet partier af skrænten på ca. 100 m længde. Udfra de topografiske forhold synes det muligt, at disse arbejder, der ikke er af nyere dato, som et kort fra 1785 dokumenterer, kunne stamme fra et borganlæg på banken med kirken i centrum.23 En placering af et fæstningsværk her ville imidlertid betyde, at såvel Braun og Hogenbergs som Danckwerths indtegning er forkert, mens f.eks. andre bygninger på Borbysiden ligger rigtigt (kirke, vindmølle og vandmølle).24volden ville i dette tilfælde ikke have ligget så tæt ved skrænten til havnen, at den kunne være bleven bortgravet ved jordhentning til ballast, som gamle beretninger og stednavnet henviser til. Undersøgelserne i kirken har, som nævnt, ikke kunne bevise en tidligere aktivitet på stedet før bygningens rejsning, så fra arkæologiens side kan de topografiske spor ikke tolkes foreløbig. Dernæst ville en placering af kirken i anlæggets centrum omkring år 1200 være udtryk for, at volden ikke havde betydning som fortifikation. Resultatet af denne redegørelse er, at spekulationer som C. G. Hanssen, G. Rosenbohm og V. la Cour har diskuteret om en slags dualisme mellem Borby»volden«og Egernførde må tages ud af betragtning. 25 Fortsættes gennemgangen af kildematerialet på Borbysiden, så følger mod vest en høj på det næs, der ligger mellem sundet og Vindeby nor. Både ifølge Braun og Hogenberg på den ene side og Danckwerth på den anden var det et område med enge og større vandhuller i mere eller mindre tilgroet tilstand. Overfor den bro, der allerede i 1500-tallets afbildning forbandt Egernførde med sundets nordlige bred, er der hos Braun og Hogenberg indtegnet en knold, som betegnes som»hoc loco arx quondam sita fuit«(på dette sted var

22 EGERNFØRDES OPRINDELSE 21 der tilforn en borg). Hverken vore dages terrænforhold eller egne iagttagelser under jordarbejder indenfor området har kunnet påvise spor af et voldsted af mottetypen, tallets dominerende borgform på vore kanter. Den består af en jordhøj, enten kunstig opført eller skabt af naturen, med en diameter på mellem 40 og 100 m og en beskyttende grav udenom. Centralt på forhøjningen var der bygget et vagttårn af træ eller sten, som høvedsmanden kunne trække sig tilbage til i ufredstider. Borgforskeren V. la Cour afviser tanken om en motte, selvom stednavnet»burgwall«den dag i dag synes at understrege tilstedeværelse af et anlæg. 26 Imod denne opfattelse kan der anføres forskellige argumenter, hvoraf beskrivelsen af byens segl skal tillægges størst betydning. 27 Det ældste aftryk er dateret til Heraf findes kun et brudstykke overleveret. Det viser et par bogstaver og en teglstensbygning med en spidsbuet dør lige over grundfladen. Under dette murværk findes der indtegnet noget vand i stiliseret form som tre bølgelinier. En udateret skrivelse fra Egernførde med et andet aftryk af byens segl, som lige som det førstnævnte ligger i Lybæks arkiv, svarer stort set overens med det foroven beskrevne fra begyndelsen af 1300-tallet. Også her, som på et københavnsk eksemplar fra 1441, er der bølgelinier under et tårn med spidsbuet dør og det karakteristiske egern som afslutning. Begges underskrifter henviser til EHERNE: BORGH, altså Egernborg. Sammenlignes tegningen f.eks. med Flensborgs middelaldersegl, så indeholder det sidstnævnte et tilsvarende tårn blot liggende ved et flydende vand, som det ses af de let skrånende bølgelinier. 28. J. R6schmann kunne stedfæste beliggenheden af det mottelignende anlæg til jordhøjen, som»hjemmet«i Flensborgs Mariegade ligger på. Der kan ikke være tvivl om, at tidligere tiders heraldikere har gengivet en vigtig bygning eller genstand i en bys miljø i deres tegning, noget enhver kendte. Egernførdes ældste segl viser en»motte«eller i hvert fald dets tårn ved et»stående«vand. Det er ikke utænkeligt, at dette bygningsværk lå på borghøjen nord for broen eller at det knytter sig til et tilsvarende anlæg på en endnu ukendt plads i nærheden af vandet. At der bestod en relation mellem tårnfæstningen og byen fremgår af, at det var bystyret, der brugte seglet med indskriften»egernborg«. Men også tårntypen er vigtig. Seglet viser et højt bygningsværk med indgang og en flad forsvarsplatform foroven. Denne øverste del rager væsentligt udover tårnets grundflade og er afstivet med bjælker. En lignende konstruktion er gengivet i et kalkmaleri i Ål kirke

23 22 EGERNF0RDE BYS HISTORIE vest for Varde i Ribe amt, hvor tårnet er anbragt på en mottelignende borghøj.29 Maleriet dateres til ca. 1200, Valdemarernes dage, hvor befæstningen Ykærnæburg hørte med til rigets forsvarsanlæg. Nu kunne det jo indvendes, at tårnborgen burde ligge i umiddelbar tilknytning til»borgbyen«. Det har nok været tilfældet nogle steder, idet de fleste af kongerigets byer blev grundlagt under Valdemar og hans æt liggende i tilknytning til et»fast hus«. Dette gælder dog ikke for f.eks. Absalons borg ved Havn (København), som lå på en lille ø udfor kysten sikkert adskilt fra den bag en halvkredsvold beskyttede fiskerlandsby, som senere blev rigets hovedstad.3o Hamborgs borgtårn fra århundrede befandt sig på den vestlige side af floden Alster, mens den bymæssige bebyggelse lå på den modsatte side. 31 Begge eksempler svarer overens med forholdene i Egernførde. Tårnborgene eller varterne, som V. la Cour kalder dem, dannede en kæde af mindre fæstningsværker langs kysterne omkring 1200-tallet.J2 Det er altså i denne sammenhæng Egernborg bør omtales. En tredie lokalitet, der skal beskrives nærmere, er Egernførdes kirke. Grundplanen viser rester af en romansk bygning, der dateres til 1200-tallet. Senere blev den udvidet væsentligt med gotiske træk, hvorved landsbykirkens ydre forandredes og en stadskirke af ikke ubetydeligt format blev til. Spørgsmålet om der forud for den første bygning har eksisteret et kapel på stedet, som C. G. Hanssen anfører for året 1305, forbliver ubesvaret, idet kilden til denne ytring mangler. 33 Kirken omtales først i 1359 som ecclesia. 34 Men om der heraf kan udledes, at byen på trods af bygningens datering til 1200-tallet, hørte ind under Borby i sin første tid, synes at stå hen i det uvisse. Den romanske bygningsplan med det kvadratiske tårn og det firekantede kor svarer overens med andre kirkers indenfor det gamle Egernførde amts grænser (Gettorp, Karby, Kosel (koret), Sieseby, Waabs)35. Typen dateres til senromansk tid engang i 1200-tallet. To omtrent samtidige landsbykirker indenfor synsvidde, Egernførde og det lidt ældre Borby, hører vist til sjældenhederne i det slesvigske område. Det var kun muligt, hvis menigheden hørte til hver sit retsdistrikt. Dette spørgsmål kan næppe opklares, idet man ikke ved, hvornår byen blev ophøjet til købstad og fremforalt hvem der stod bag denne vigtige begivenhed. Først i 1543 overtog Egernførde Slesvigs stadsret. Dog må det antages, at byen forinden har haft et lignende lovgrundlag. Dette tyder bl.a. brugen af eget segl på (1302) og derudover notatet om, at Kiels borgere ca opsøgte byens marked.36 I Christian III. privilegium fra 1543 nævnes udtrykkeligt,

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

01796.05. Afgørelser - Reg. nr.: 01796.05. Fredningen vedrører: Egens Kirke. Domme. Taksations kom miss io nen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01796.05. Afgørelser - Reg. nr.: 01796.05. Fredningen vedrører: Egens Kirke. Domme. Taksations kom miss io nen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01796.05 Afgørelser - Reg. nr.: 01796.05 Fredningen vedrører: Egens Kirke Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-01-1952, Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

ØSTERSØEN Feriehuse. Feriehusudlejning 2013 - Ferie efter min smag

ØSTERSØEN Feriehuse. Feriehusudlejning 2013 - Ferie efter min smag ØSTERSØEN Feriehuse Feriehusudlejning 2013 - Ferie efter min smag Strandweg 31 D-24369 Kleinwaabs Tlf. +49 (0)4352 2530 www.ostseeurlaub-waabs.de Hjertelig velkommen til vores feriepark Kleinwaabs, ved

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring 96241050 www.vhm.dk

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring 96241050 www.vhm.dk 2015 VHM Kalender Januar Februar Marts April Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring 96241050 www.vhm.dk JANUAR Lørdag den 3. januar Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Benyt dig af muligheden

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter.

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter. Tilstandsrapport Kort om Istedløven Skulpturen Istedløven blev skabt af billedhugger H. W. Bissen til minde om de faldne danske soldater i krigen 1848 1850. Den blev afsløret den 25. juli 1862 på Sankt

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYE VINDAFJORD AFGØRELSE SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 4, SEPTEMBER 2005 WWW.HERALDIK.ORG Som det vil være de fleste læsere af dette nyhedsbrev bekendt, har Heraldisk Selskabs hjemmeside

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere