Egernførde bys historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egernførde bys historie"

Transkript

1

2 Egernførde bys historie

3

4 Egernførde bys historie Redigeret af Harald Jørgensen, o. M. Olesen og Frants Thygesen Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

5 Egernførde bys historie. Redigeret af Harald Jørgensen, O. M. Olesen og Frants Thygesen. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg Tryk: Th. Laursens Bogtrykkeri A/S, DK 6270 Tønder. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Ekspedition: Padborg Boghandel, DK 6330 Padborg. ISBN / f (/..)

6 Indholdsfortegnelse Forord Egernførdes oprindelse af dr. phil. Ole Harck, side 9 Stednavne i Egernførde af professor dr. phil Kristian Hald, side 32 Kirkebygningerne i Egernførde, St. Nicolai og Borby kirke af stud. mag. Anne J. Christiansen (1975), side 44 Egernførdes billedskærere. Hans Gudewert den Yngre og hans svend i Danmark af stud. mag. Anne J. Christiansen (1975), side 71 "Goschhof«eller Godske Ahlefeldts stiftelse af Jørgen greve Ahlefeldt-Laurvig, side 94 Fajanceproduktionen på godset Kriseby og i Egernførde by af Jørgen greve Ahlefeldt-Laurvig, side 99 Træk af Egernførdes retshistorie af højesteretsdommer Frants Thygesen, side 115 Egernførde købstads historie En oversigt af dr. phil. Harald Jørgensen, side 137 Træk af Egernførdes udvikling siden 1914 af landsretssagfører Peter Petersen, højesteretsdommer Frants Thygesen og fhv. socialkontorchef Richard Vosgerau, 213 Borgmestre i Egernførde, side 279 Anvendt litteratur vedrørende Egernførdes historie siden 1241, side 283 Navneregister, side 285

7

8 Forord Mellem de to verdenskrige begyndte arbejdet på at skabe en historisk og topografisk beskrivelse på dansk af Sydslesvig - den sydlige større del af det tidligere danske hertugdømme Sønderjylland, som blev under tysk styre efter grænseflytningen 1920, og hvor fortsat en del af befolkningen bekender sig som danske. Denne beskrivelse var i første række beregnet på danske både nord og syd for grænsen, og Grænseforeningen påtog sig udgivelsen, der sigtede på at skabe en række bøger, hver behandlende en egn eller by i Sydslesvig. Bøgerne»Sydslesvig I. Hedeegnene mellem Angel og Frisland" og»sydslesvig II. Angel" udkom henholdsvis 1933 og 1945, begge på Reitzels forlag, København, og redigeret af lektorerne Gunnar Knudsen og Knud Kretzschmer. Næste skridt blev»flensborg Bys Historie I-Il«, der udkom på Hagerups forlag, København, henholdsvis 1953 og 1955 under redaktion af arkivar Holger Hjelholt, landsarkivar Johan Hvidtfeldt og Knud Kretzschmer; udgiverne af dette store værk var Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland i fællig. Derefter kom den store plan foreløbig ikke videre. Nogle år efter blev tanken taget op af bibliotekslektor Poul Ktirstein ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Med bibliotekets studieafdeling som udgiver og Ktirstein som redaktør udkom 1969 på forlaget Skandia i Flensborg bogen»nørre og Sønder Gøs herred" om det daværende Husum amt. Bogen, som lagde særlig vægt på områdets interessante sprogforhold og folkeminder, blev til på en lidt anden måde end de foregående. De bestod alle af et antal nye artikler fra en række forfattere. Også Gøs-herred-bogen hidrører fra mange forskellige forfattere; men langt de fleste af artiklerne havde tidligere været trykt andre steder, nogle så langt tilbage som Det gør bogen ganske livlig, men også noget ujævn. Ktirstein stilede mod en bog om byen Egernførde som den næste i rækken. Han samlede selv en del stof og fandt forfattere til forskellige artikler om specielle emner fra byen. Samtidig var han imidlertid igang med andre krævende bogværker, og da sygdom kom til, nåede han ikke videre med Egernførde før sin død i januar Efter forskellige vanskeligheder med planens videreførelse påtog vi tre os i 1977 efter opfordring fra studieafdelingens tilsynsråd arbejdet med denne bog, og efter visse besværligheder er det nu lyk-

9 8 EGERNFØRDE BYS HISTORIE kedes at få den færdig. Vi er vendt tilbage til systemet fra de første bøger med en række nye artikler, skrevet af forskellige forfattere netop til denne bog. Den lægger hovedvægten på byens historie fra oldtid til nutid, hvortil kommer nogle specialartikler om særlig vigtige emner for Egernførde. Vi har ikke villet belaste de historiske hovedafsnit med et stort tungt noteapparat, men har nøjedes med en udførlig litteraturliste. Særlig værdifuldt er det, at to af byens egne børn, Richard Vosgerau Uunior), Pinneberg, født 1909, og Peter Petersen, Randers, født 1922, har været medarbejdere på afsnittet om Egernførde siden Nogle vil måske spørge, hvorfor man laver en dansk bog om en så sydlig by i det tyskeste hjørne af det gamle hertugdømme Slesvig. Svaret er, at også Egernførde er en væsentlig del af denne landsdel, som oprindelig var en dansk provins, og at byen - trods mange århundreders nære forbindelse med den tyske provins Holsten og fortyskningen af sprog og sindelag - gennem tiderne har haft vigtige forbindelser mod nord og rummer et ganske livskraftigt dansk mindretal. Bogen er i første række beregnet på danske læsere på begge sider af grænsen, selvfølgelig også i Egernførde. Den fortæller derfor naturligt nok om byens forbindelser med Danmark gennem tiderne. Det er imidlertid tilstræbt at give en objektiv fremstilling af byens forhold, så bogen også kan have interesse for tyske slesvigere både i og uden for Egernførde, navnlig da der hidtil ikke er udgivet nogen større fremstilling af byens historie på tysk - ud over det værdifulde stof, der kan findes i Jessen og Kock: Heimatbuch des Kreises Eckernfbrde. Mange enkeltpersoner har ydet værdifuld hjælp ved fremskaffelsen af det stof, der danner grundlag for bogen. Blandt dem bør fremhæves byarkivar Hans Jessen og amtssekretær G. Dreller, Egernførde, som redaktionen derfor bringer en særlig varm tak. For økonomisk støtte til bogens udarbejdelse takker vi»kong Frederik og dronning Ingrids fond«og»oberst H. Parkovs Mindefond«. Også en tak til Helge Krempin for fotografering. Denne bog tilegnes mindet om POUL KURSTEIN, københavnerdrengen, der blev slesviger. Harald Jørgensen o. M. Olesen Frants Thygesen

10 Egernførdes oprindelse af Ole Harck Egernførde brændte i Herved blev arkivet, der indeholdt stadsretten, dokumenter med oplysninger om vigtige begivenheder i byens ældste periode og derudover alt det andet skriftlige materiale tilintetgjort, som burde stå til rådighed for en historisk vurdering med det formål at få indblik i de forhold, der ligger bag en anonym bebyggelses overgang fra fiskerleje til købstad. Det eneste, der foreligger, er de ganske få henvisninger om byens eksistens i tiden før 1416, som skriftstykker af almen, overregional karakter eller af speciel art især i forbindelse med pantsætninger etc. indeholder. Og disse arkivaliers oplysninger er sædvanligvis yderst sparsomme. De få skriftlige kilders informationer vil selvfølgelig blive brugt i nærværende bidrag om Egernførdes udvikling i tidlig middelalder. Men derudover skal bl.a. arkæologiske, topografiske, bygningshistoriske og heraldiske synspunkter diskuteres og inddrages i konklusionen.! Det kunne synes rimeligt at indlede med en redegørelse for de på mange måder hinanden modsigende resultater, som den historiske forskning omkring Egernførdes dunkle fortid indtil i dag har været baseret på. Men forinden skal forholdene omkring byens geografiske og geologiske beliggenhed skitseres og det, arkæologien har kunnet påvise af bebyggelse, beskrives. Den slesvigske og holstenske østersøkyst præges af flere forskellig brede, i nordøstlig-sydvestlig retning pegende fjorde eller havbugter (Lybæk, Hohwacht, Kiel, Egernførde, Slien, Flensborg, Åbenrå). De opstod under sidste istid, da gletschertunger gravede sig en vej mod vest, samtidig med at de skubbede store jord- og morænemængder foran sig. Fra iskalotten i det område, der i dag fyldes af østersøen, stødte en bræ igennem vore dages Egernførde bugt, hvorved ikke alene den nuværende havarm, men også de vestligere beliggende banker og højdedrag fra Vindeby nor og Goossøen til Hytten og Duvensted blev dannet.2 Efter isens tilbagetrækning og østersøens»fødsel" begyndte et større»afslibningsarbejde«i Egernførde bugt. I takt med landsænkningen i den sydlige del af den jyske halvø og en samtidig stigning af vandstanden i verdenshavene formåede bølgernes kraft og de relativt stærke havstrømme ud for stranden at skabe en nærmest ubrudt udligningskyst fra Flensborg fjord i nord til Kiel bugt i syd. Herved spærredes indsejlingen til Slien ved langstrakte,

11 10 EGERNF0RDE BYS HISTORIE GEOLOGI o 1000 m ~, SKRÆNT ':'. SANDAFLEJRING EGERNFØRDE BUGT Fig. I. Landskabsol/1dannelse efter istiden i Egemførde bl/gt. De grå flader på kortet betegner oll/råder liggende over 20-1/1 koteli.

12 EGERNF0RDES OPRINDELSE 11 vifteformede sandtunger, mens andre strandvolde lukkede for søområderne mellem Schønhagen og Damp, ved Karlsminde og Hemmelsmark på Svanssiden og Aschau og Goossøen langs Jernveds kyst. Det transporterede sandmateriale stammede fra nedbrydningen af de mange høje skrænter langs østersøstranden. Kystudligningen medførte også, at den ca. en kilometer brede indsnævring af Egernførde bugts inderste del tilsandede, hvorved Vindeby nor og den halvø, middelalderens Egernførde opførtes på, blev til (fig. 1). Denne af naturen betingede proces bør omtales nærmere, idet den danner baggrunden for mange af de argumenter, som siden skal anføres med henblik på rekonstruktionen af den ældste bys grundplan. Halvøerne Svansen og Jernved hører ligesom Egernførde bugt til sidste istids efterladenskaber. 3 På nordsiden af havarmens inderste del domineres kysten af høje, nærmest klevlignende skrænter mellem Schnaap og Borby (fig. 2). Mindre høje skråninger ses langs Vindeby nors vest- og sydbred, i hvis forlængelse et jævnt faldende terræn fører til den meget høje morænebanke mellem Egernførde og Altenhof, der før i tiden regelmæssigt afgnavedes af bølgernes kraft ved hver østenstorm, men siden både hovedvej, jernbane og en velplejet strand beskytter den, er tilvokset. Ifølge geologernes beregninger stammer noget af det sand, Egernførdehalvøen ligger på, fra dette kystafsnit, mens andet kom fra området ved Schnellmark på Egernførde bugts sydside. Efter opførelsen af torpedoforsøgsstationen før 1. verdenskrig ophørte sandtransporten, hvorefter Egernførdes strand ikke længere vokser i bredde, men tværtimod nedbrydes. 4 To komponenter har siden sandbanken opstod som en barriere mellem bugt og nor bestemt halvøens form: Kyststrømmen fra syd, der sedimenterede langs øststranden, og den som reglen mod det åbne farvand førende strømning igennem det smalle sund Norderhake fra Vindeby nor. Den pynt, der efterhånden dannedes ved deres sammentræf, vandrede før i tiden mod sydøst, hvorved stranden øst for byen blev gjort bredere. Her opkastedes parallelt liggende strandvolde, som siden kunne bebygges. Spørgsmålet om, hvornår halvøen blev til, er svært at besvare. Det er helt sikkert, at den først så dagens lys efter isens tilbagetrækning. Flere ting taler for, at undergrunden, før havstigningen fik indvirkninger på området mellem Egernførde og Vindeby nor, lå hen som mose, idet man igennem flere boringer har kunnet påvise tørvelag i stor dybde. 5 Undersøgelser indenfor byens område viser, at halvøens sandlag, der stedvis afbrydes af muslinge- eller rallag, når dybder

13 12 EGERNF0RDE BYS HISTORIE NORD SYD MORÆNE ø, I. ////////, MORÆNE I EGERNF KIRKE NORDL SUND ti SvDL. SUND...:-.J,~///////////. VINDEBY I VINOEBY NOR Fig. 2. Egernførde sef fra Vindeby nor.

14 EGERNF0RDES OPRINDELSE 13 over 15 m under vore dages overflade. 6 Indenfor geovidenskaberne er de lærde ikke helt enige om udviklingen i tiden op imod og efter Christi fødsel.? Meget tyder dog på, at vandstanden ca år før vor tidsregning lå et sted mellem 2 og 3 meter under vore dages niveau og senere er steget, enten jævnt eller også med forskellige udsving. Stor betydning tillægges i denne sammenhæng et fund fra lavningen mellem Vindeby nor og østersøens vande: På halvøens vestside blev der ved arbejder til omkørselsvejen i 1951 udgravet en udateret køkkenmødding, hvis muslingesammensætning og opbygning svarer overens med anlæg af samme slags, som kendes fra skrænterne rundt omkring Vindeby nor. 8 De hører romertiden til, altså tiden omkring og efter Christi fødsel. Det væsentlige i denne forbindelse er, at kotehøjden er angivet til at ligge på ca. o-linien og at der over kulturlaget fandtes et ca. 0,60 m tykt moselag iblandet sand, som både dokumenterer tilvoksningsprocessen mellem østersøen og noret og derudover vidner om, at der har fundet en tilsanding sted enten ved fygning fra stranden eller i forbindelse med oversvømmelser. Med andre ord viser dette arkæologiske fund, der ganske vist kun er dateret ad omveje, at åbningen mellem Vindeby nor og det åbne vand var ved at lukkes for ca år siden. Udgravninger i byens centrum, som skal omtales senere, har som niveau for de ældste lag, der hører l300-tallet til, givet koter på mellem 0,30 m og 0,60 m over NN. Til en beskrivelse af Egernførdes historie tjener det intet formål at gennemgå omegnens arkæologiske fund i detaljer. Fra området indenfor byens middelalderkerne kendes ikke til andet end ovennævnte køkkenmødding. H. Jockisch har beskrevet det gamle amts forhistoriske tid og dokumenteret bebyggelsens intensitet og udbredelse i de enkelte afsnit af oldtiden med udmærkede kort. 9 I tiden omkring Christi fødsel viser kortene en jævn fordeling af grave, bopladser og enkeltfund samt køkkenmøddinger (fig. 3).10 Den sidstnævnte fundkategori ligger naturligt ud til vandet, mens bondebefolkningen som sådan åbenbart holdt til inde i morænelandskabet uden at have særlig tilknytning til havet. Dette billede bevares i de følgende århundreder, selvom antallet af kendte fundpladser viser en aftagende tendens. Det bliver først i vikingetid, at situationen ændres totalt (fig. 4). Her er der tale om materiale, der ikke viser en større udbredelse i landskabet, men derimod i de fleste tilfælde ligger koncentreret omkring bebyggelse, der i middelalderen og senere får betydning som

15 14 EGERNF0RDE BYS HISTORIE JERNALDER o l=:±=:::::f1000 m ~ BOPLADS D GRAVPLADS + KØKKENMØDDING D EGERNFØRDE BUGT Fig. 3 J. ~;-;;;-;;,-:;;=~~~L_~~~ ". ellwlderells bebyggelse olllkrillg Egel'llførde.

16 EGERNF0RDES OPRINDELSE 15 VIKINGETID o ~1OOOm o '" VOLD I GRAV ~ BOPLADS + ENKELTFUND Vikingetidens bebygge/se i Eg eml". ~ørde området.

17 16 EGERNF0RDE BYS HISTORIE landsbyer. I I Til denne fase hører fremforalt 0stervolden fra Vindeby nor til Slien, som efter udgravninger for få år siden anslås at høre 700-tallet til. 12 Fra middelalderen kendes udover kirkerne i Kosel, Risby og Borby kun et voldsted, en tårnhøj, ved Hemmelmark og så Egernførde by (fig. 5).13 Sandsynligheden taler for, at der er sket en forandring i bebyggelsesprocessen mellem jernalder og vikingetid. Bare bør det ikke glemmes, at tilsvarende gælder for størstedelen af den jyske halvø. Sammenligningen af det arkæologiske materiale giver derfor ikke nogen holdepunkter af umiddelbar art til at belyse baggrunden for Egernførdes opståen. Stednavne og her fremforalt diskussionen omkring deres datering og sproglige tilhørsforhold er der gjort rede for i flere nyere afhandlinger. '4 Der tales stort set i det gamle Egernførde amt om to grupper, en nordlig som hører sammen med Svansens kolonisation i middelalderen fra den nordlige Slibred, og en tilsvarende sydlig, der sikkert skyldes en parallel indvandring fra det nedretyske eller slaviske område. Mere bør man som historiker foreløbig ikke lægge i denne kildekategori. De i mange år gældende formodninger om, at f.eks. stednavne med -by-endelser sammensat med personbetegnelser, som i stort tal forekommer på begge sider af Slien, skyldes svenskevældet i 900-tallets Hedeby, er droppet til fordel for en datering afrnavnegruppen til højmiddelalder. Dette maner til varsomhed med det filologiske materiale. Forskningen omkring Egernførdes ældste historie har været præget af spørgsmålet omkring forholdet mellem Borby og bebyggelsen på den sydlige bred af passagen mellem noret og bugten. Før de enkelte kilder analyseres og de forskellige opfattelser stilles op overfor hinanden, bør udgangspunkterne skitseres og vurderes kritisk. Nordsiden af sundet består af en få meter bred strand og en efterfølgende høj skrænt, som ikke alene er omformet af havets angreb, men også ved bortgravningen af store jordmængder i tidligere tid til brug som ballast for skibe, der havde losset gods i Egernførde havn. Moræneskrænten er stærkt kløftet, den brydes af en dyb dal, der nordfra gennemrisles af den lille Borbæk. Andre indskæringer i bakkedraget brugtes fordums som hulveje fra stranden op til Borby kirke og herfra videre indover Svansen. På en i nord-sydretning aflejret åslignende banke knejser Borby kirke liggende med skibet parallelt til kysten. Udgravninger i kirken i sommeren 1971 bekræftede kunst-

18 EGERNF0RDES OPRINDELSE 17 MIDDELALDER o 1000 m ~ o ~BY + KIRKE VOLDSTED Fig. 5. Middelalderens bosætning mellem Egel'1ljørde bugt og Slien 2 Egcrnfordc

19 18 EGERNF0RDE BYS HISTORIE historikernes formodninger om, at den ældste bygning er romansk og hører perioden mellem 1180 og 1210 til. J5 På et fremspring mellem kirkebakken og Borbækdalen har der ifølge overleveringen ligget et voldsted, som i G. Braun og F. Hogenbergs Theatrum urbium fra 1584 og senere i C. Danckwerths Neue Landesbeschreibung fra 1652, her dog placeret mellem kirkebygning og skrænt, dominerer billedeli6 Det første sted vises et ringformet jordværk med dobbelvold, mens der i Danckwerth kun er tegnet en 'skanselignende befæstning med en vold mod øst, syd og vest, mens den nordlige side mod kirken var åben. Hvorvidt dette skyldes, at volden er sløjfet indenfor de 65 år, der ligger mellem begge kort, vides ikke. Fortifikatorisk er en vold med en bred åbning mod den eneste, ikke af naturen beskyttede side utænkelig. At sløjfningen af et muligt anlæg var fremskreden i og 1800-tallet vides derimod fra C. G. Hanssens krønike fra Beretningen lyder som følger:»spuren einer frlihern Burg finden sich allerdings am Burgwall (på næsset overfor broen mellem Egernførde og Svansen, se forneden) und in der Niihe des Dorfes Borbye nach der Hafenseite zu. Wo sich der Ballastberg nach dem Wasser abflachte, soli eine Burg belegen gewesen seyn. Noch im vorigen Jahrhundert (altså i 1700-tallet) waren Spuren der sie umgebenden Wiille erkennbar. Zierliche Hagedornpflanzungen, jetzt durch weidende Schafe zerstort und terrassenformige Anlagen auf besagtem Berge deuteten auf den Burggarten hin. Die Burg lag also, da der Ballastberg in frliherer Zeit bis nahe an den Steindamm sich ausdehnte, wahrscheinlich zwischen dem Vogelsange und Steindamm«. Denne øjenvidneberetning lyder nok så interessant, idet den dokumenterer, at Hanssen ikke ved selvsyn har set voldene. Ved hjælp af hvidtjørnbuske og nogle terrasser - ikke volde rekonstrueres borgens have, så helhedsbilledet samstemmer med overleveringen. I Braun og Hogenbergs stik er der en henvisning til»situs quondam arcis Eckerenborch«(borgen Egernborgs fordums plads). V. la Cour mener, at dette er stedet, hvor Ykærnæburg, der nævnes i Valdemars Jordebog fra 1231, har liggelj8 Udover denne henvisning findes kun et notat om, at Hennekinus Moltike var lensmand på Egernborg i Hvorvidt der kan konstrueres en sammenhæng mellem voldstedet ovenfor sundet mellem Egernførde bugt og Vindeby nor og den nærliggende kirke vides ikke. Der kan være tvivl om deres samtidighed af forskellige grunde: Ifølge terrænforholdene ligger kirken, der skønnes at være opført omkring år 1200, på bakkens top. Placeringen

20 EGERNFØRDES OPRINDELSE 19 af et voldanlæg både efter Braun og Hogenberg og efter Danckwerth viser en beliggenhed både kotemæssigt under den romanske bygning og samtidig så tæt op af denne, at en angriber stående ved kirken med lethed kunne slynge spyd og andre våben ind i befæstningen fra den gunstige strategiske position. Dette udelukker nærmest, at voldsted og kirke har eksisteret side om side. Det var heller ikke almindeligt i middelalderen at lægge kirke og lensmandssæde uden for byerne så tæt op af hinanden, som forholdene i Borby efter de ovennævnte kort kunne pege på. Nok findes der eksempler på, at kirker har ligget indenfor volden, f.eks. i Hamborg og i Lybæk, men i begge tilfælde er der tale om en ganske speciel baggrund både med hensyn til dateringen og det sociale miljø. 19 Derudover viser kirkens grundplan, at der er tale om en landsbykirke og ikke om et kapel indenfor en befæstning. 20 Et andet argument for at kirke og det mulige voldsted ikke hører sammen bygger på resultaterne af de arkæologiske undersøgelser i Borby kirke. Der er intet sted fundet spor af brandlag eller ødelæggelse i 1400-tallets kirkeskib, som kunne henlede tanken på en hærgning under Erik af Pommerns krigstogt Da det romanske kirkeskib forlængedes mod vest i det århundrede har der ganske vist været en fase, hvor kirken sandsynligvis lå øde hen et stykke tid, idet der er fundet spor af rødder til buskads i nærheden af den indre ældre vestgavl, men dette ligger forud 1400-tallets begivenheder. 21 Udgravningerne, der ganske vist kun havde et ringe omfang, dokumenterer dernæst en anden vigtig ting: Under kirkelaget er der ikke fundet spor af ældre kulturlag. Dermed formindskes muligheden for, at dele af kirken kan have ligget på et ældre voldanlæg. Dette indebærer, at en datering af det Braun og Hogenbergske voldsted f.eks. til vikingetid ( århundrede) synes ringe. Dertil kommer, at arkæologerne indtil i dag ingen ringvolde kender fra dette afsnit af tidlig middelalder fra det slesvigske område, bortset fra anlæg på de nordfrisiske øer. 22 Det eneste større fæstningsværk nord for Ejderen fra denne tid er Dannevirke. Hvorvidt disse arkæologiske udsagn kan føres tilbage på ukendskab eller også genspejler et rigtigt historisk billede, er foreløbig uklart. Det kunne selvfølgelig også tænkes, at et anlæg på Borby var blevet opført samtidig med rejsningen af 0stervolden mellem Vindeby nor og Slien engang i løbet af det 8. århundrede, idet et forsvarsanlæg på Borby banke ville sikre systemets østlige flanke, men dette er kun en teoretisk mulighed. 2*

21 20 EGERNF0RDE BYS HISTORIE Spørgsmålet om en senere datering af den formentlige vold til tiden mellem Dannevirkes bygning og 1200-tallets befæstningsanlæg fremstår ligeledes usikkert. I Danmark findes voldsteder af den såkaldte Trelleborg-type, der hører tiden omkring år 1000 til. De måler mellem 120 og 240 m i tværmål og er runde af form. Til en fortifikation af denne type er pladsen målt fra kirken til skrænten nærmest for lille og tilmed for ujævn. Spekulationer i denne retning er derudover uden betydning for dette bidrag, idet disse borge, der kun var i brug i en relativ kort periode, opførtes som militæranlæg uden bymæssig bebyggelse udenfor det befæstede areal, så Egernførdes grundlæggelse i tilknytning til en»trelleborg«er utænkelig. Kortmaterialet for Egernførde og Borby viser, at der på Borby kirkebankes øst-, men navnlig vestside er afgravet partier af skrænten på ca. 100 m længde. Udfra de topografiske forhold synes det muligt, at disse arbejder, der ikke er af nyere dato, som et kort fra 1785 dokumenterer, kunne stamme fra et borganlæg på banken med kirken i centrum.23 En placering af et fæstningsværk her ville imidlertid betyde, at såvel Braun og Hogenbergs som Danckwerths indtegning er forkert, mens f.eks. andre bygninger på Borbysiden ligger rigtigt (kirke, vindmølle og vandmølle).24volden ville i dette tilfælde ikke have ligget så tæt ved skrænten til havnen, at den kunne være bleven bortgravet ved jordhentning til ballast, som gamle beretninger og stednavnet henviser til. Undersøgelserne i kirken har, som nævnt, ikke kunne bevise en tidligere aktivitet på stedet før bygningens rejsning, så fra arkæologiens side kan de topografiske spor ikke tolkes foreløbig. Dernæst ville en placering af kirken i anlæggets centrum omkring år 1200 være udtryk for, at volden ikke havde betydning som fortifikation. Resultatet af denne redegørelse er, at spekulationer som C. G. Hanssen, G. Rosenbohm og V. la Cour har diskuteret om en slags dualisme mellem Borby»volden«og Egernførde må tages ud af betragtning. 25 Fortsættes gennemgangen af kildematerialet på Borbysiden, så følger mod vest en høj på det næs, der ligger mellem sundet og Vindeby nor. Både ifølge Braun og Hogenberg på den ene side og Danckwerth på den anden var det et område med enge og større vandhuller i mere eller mindre tilgroet tilstand. Overfor den bro, der allerede i 1500-tallets afbildning forbandt Egernførde med sundets nordlige bred, er der hos Braun og Hogenberg indtegnet en knold, som betegnes som»hoc loco arx quondam sita fuit«(på dette sted var

22 EGERNFØRDES OPRINDELSE 21 der tilforn en borg). Hverken vore dages terrænforhold eller egne iagttagelser under jordarbejder indenfor området har kunnet påvise spor af et voldsted af mottetypen, tallets dominerende borgform på vore kanter. Den består af en jordhøj, enten kunstig opført eller skabt af naturen, med en diameter på mellem 40 og 100 m og en beskyttende grav udenom. Centralt på forhøjningen var der bygget et vagttårn af træ eller sten, som høvedsmanden kunne trække sig tilbage til i ufredstider. Borgforskeren V. la Cour afviser tanken om en motte, selvom stednavnet»burgwall«den dag i dag synes at understrege tilstedeværelse af et anlæg. 26 Imod denne opfattelse kan der anføres forskellige argumenter, hvoraf beskrivelsen af byens segl skal tillægges størst betydning. 27 Det ældste aftryk er dateret til Heraf findes kun et brudstykke overleveret. Det viser et par bogstaver og en teglstensbygning med en spidsbuet dør lige over grundfladen. Under dette murværk findes der indtegnet noget vand i stiliseret form som tre bølgelinier. En udateret skrivelse fra Egernførde med et andet aftryk af byens segl, som lige som det førstnævnte ligger i Lybæks arkiv, svarer stort set overens med det foroven beskrevne fra begyndelsen af 1300-tallet. Også her, som på et københavnsk eksemplar fra 1441, er der bølgelinier under et tårn med spidsbuet dør og det karakteristiske egern som afslutning. Begges underskrifter henviser til EHERNE: BORGH, altså Egernborg. Sammenlignes tegningen f.eks. med Flensborgs middelaldersegl, så indeholder det sidstnævnte et tilsvarende tårn blot liggende ved et flydende vand, som det ses af de let skrånende bølgelinier. 28. J. R6schmann kunne stedfæste beliggenheden af det mottelignende anlæg til jordhøjen, som»hjemmet«i Flensborgs Mariegade ligger på. Der kan ikke være tvivl om, at tidligere tiders heraldikere har gengivet en vigtig bygning eller genstand i en bys miljø i deres tegning, noget enhver kendte. Egernførdes ældste segl viser en»motte«eller i hvert fald dets tårn ved et»stående«vand. Det er ikke utænkeligt, at dette bygningsværk lå på borghøjen nord for broen eller at det knytter sig til et tilsvarende anlæg på en endnu ukendt plads i nærheden af vandet. At der bestod en relation mellem tårnfæstningen og byen fremgår af, at det var bystyret, der brugte seglet med indskriften»egernborg«. Men også tårntypen er vigtig. Seglet viser et højt bygningsværk med indgang og en flad forsvarsplatform foroven. Denne øverste del rager væsentligt udover tårnets grundflade og er afstivet med bjælker. En lignende konstruktion er gengivet i et kalkmaleri i Ål kirke

23 22 EGERNF0RDE BYS HISTORIE vest for Varde i Ribe amt, hvor tårnet er anbragt på en mottelignende borghøj.29 Maleriet dateres til ca. 1200, Valdemarernes dage, hvor befæstningen Ykærnæburg hørte med til rigets forsvarsanlæg. Nu kunne det jo indvendes, at tårnborgen burde ligge i umiddelbar tilknytning til»borgbyen«. Det har nok været tilfældet nogle steder, idet de fleste af kongerigets byer blev grundlagt under Valdemar og hans æt liggende i tilknytning til et»fast hus«. Dette gælder dog ikke for f.eks. Absalons borg ved Havn (København), som lå på en lille ø udfor kysten sikkert adskilt fra den bag en halvkredsvold beskyttede fiskerlandsby, som senere blev rigets hovedstad.3o Hamborgs borgtårn fra århundrede befandt sig på den vestlige side af floden Alster, mens den bymæssige bebyggelse lå på den modsatte side. 31 Begge eksempler svarer overens med forholdene i Egernførde. Tårnborgene eller varterne, som V. la Cour kalder dem, dannede en kæde af mindre fæstningsværker langs kysterne omkring 1200-tallet.J2 Det er altså i denne sammenhæng Egernborg bør omtales. En tredie lokalitet, der skal beskrives nærmere, er Egernførdes kirke. Grundplanen viser rester af en romansk bygning, der dateres til 1200-tallet. Senere blev den udvidet væsentligt med gotiske træk, hvorved landsbykirkens ydre forandredes og en stadskirke af ikke ubetydeligt format blev til. Spørgsmålet om der forud for den første bygning har eksisteret et kapel på stedet, som C. G. Hanssen anfører for året 1305, forbliver ubesvaret, idet kilden til denne ytring mangler. 33 Kirken omtales først i 1359 som ecclesia. 34 Men om der heraf kan udledes, at byen på trods af bygningens datering til 1200-tallet, hørte ind under Borby i sin første tid, synes at stå hen i det uvisse. Den romanske bygningsplan med det kvadratiske tårn og det firekantede kor svarer overens med andre kirkers indenfor det gamle Egernførde amts grænser (Gettorp, Karby, Kosel (koret), Sieseby, Waabs)35. Typen dateres til senromansk tid engang i 1200-tallet. To omtrent samtidige landsbykirker indenfor synsvidde, Egernførde og det lidt ældre Borby, hører vist til sjældenhederne i det slesvigske område. Det var kun muligt, hvis menigheden hørte til hver sit retsdistrikt. Dette spørgsmål kan næppe opklares, idet man ikke ved, hvornår byen blev ophøjet til købstad og fremforalt hvem der stod bag denne vigtige begivenhed. Først i 1543 overtog Egernførde Slesvigs stadsret. Dog må det antages, at byen forinden har haft et lignende lovgrundlag. Dette tyder bl.a. brugen af eget segl på (1302) og derudover notatet om, at Kiels borgere ca opsøgte byens marked.36 I Christian III. privilegium fra 1543 nævnes udtrykkeligt,

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

SØNDERJYSKE ÅRBØGER HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND UDGIVET AF

SØNDERJYSKE ÅRBØGER HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND UDGIVET AF SØNDERJYSKE ÅRBØGER UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND I 1971 bliver SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT større, men abonnementsprisen bliver ikke større. Der bliver plads til flere artikler, flere billeder

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76. SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Et Nålemagerværksted fra Aalborg

Et Nålemagerværksted fra Aalborg Et Nålemagerværksted fra Aalborg Af Stud.mag Lars Sass Jensen Baggrund I forbindelse med at der i vinteren 2007/2008 blev etableret lange parceller, i middelalderbyen Sundkøbing, var det oplagt at udnytte

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 Arkæologisk undersøgelse med negativ resultat Af Frauke Witte Sejsbjergvej III Ensted sogn, sb 81 HAM 4740 Museum Sønderjylland 2007 Frauke Witte Rapport 2012

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere