Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del Bilag 39 Offentligt

Transkript

1 Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del Bilag 39 Offentligt Endelig rapport om 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde, afsnit U1 og U3, fredag den 14. marts januar 2015 Ref.: Indledning 71-tilsynet var fredag den 14. marts 2014 på et anmeldt tilsynsbesøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde, afsnit U1 og U3. Besøget startede med et indledende møde med ledelsen på de to afsnit. Tilsynet fik en generel orientering om afsnittene, herunder om børne- og ungdomspsykiatriens nye bygning, som blev taget i brug i november Med ibrugtagningen af den nye bygning blev alle regionens børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit samlet på ét sted, hvor de tidligere var placeret i Næstved, Holbæk og Roskilde. I den forbindelse blev der foretaget en stor omorganisering og antallet af sengepladser blev udvidet. Fra tilsynet deltog: Formand Liselott Blixt (DF), næstformand Karen J. Klint (S), Özlem Sara Cekic (SF) og Stine Brix (EL). Desuden deltog udvalgssekretær Kirsten Hermansen og udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen. Forud for besøget havde 71-tilsynet modtaget husorden og velkomstpjece for de to afsnit. På det indledende møde modtog tilsynet en pjece om det nye byggeri. Efter tilsynsbesøget har 71-tilsynet den 24. april og den 12. september 2014 stillet opfølgende spørgsmål til Region Sjælland, som er blevet besvaret. 2. Tilsynet udtaler Tilsynet finder det positivt, at miljøet i den nye bygningsarkitektur er tænkt ind i forebyggelsen af tvang, og at der også arbejdes forebyggende ved brug af øget fysisk aktivitet. 1/12

2 Tilsynet finder det positivt, at der er opmærksomhed på de patienter, der oplever at blive vidne til tvang mod andre, og at der bliver fulgt op også over for disse patienter. Tilsynet finder det uheldigt, at der på afsnittene anvendes medicin, som ikke er godkendt i Danmark til anvendelse på børn og unge. Tilsynet finder det uheldigt, at der ved omorganiseringen i 2012 ikke er taget højde for, at det bør være muligt at trække oplysninger om udviklingen i omfanget af tvangsforanstaltninger m.v. over årene. Det er således ikke muligt for tilsynet at konstatere, om sammenlægningen af regionens sengepladser i Roskilde generelt har medført en nedgang eller en stigning i tvangsanvendelsen m.v. Tilsynet finder det positivt, at der er øget opmærksomhed på, at tallene for tvangsanvendelse, medicinering mv. skal være så retvisende som muligt. 3. Kort om afsnit U1 og U3 Afsnit U1 er et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, der modtager patienter i alderen 14 til 17 år. Afsnit U3 er et børnepsykiatrisk døgnafsnit, der modtager patienter i alderen 0 til 13 år. Til sammen er der 29 sengepladser på de to afsnit. Der er en stor grad af indbyrdes samarbejde og fleksibilitet mellem de to afsnit, hvilket understøttes af arkitekturen i den nye bygning. 4. Tilsynets rundgang Alle patienter har eget værelse med eget badeværelse. Alle værelser er ens i størrelse og udstyr. På besøgsdagen var der indlagt 25 patienter. Ingen af patienterne var administrativt frihedsberøvede (tvangstilbageholdt), men der var 2 episoder af frihedsberøvelse på besøgsdagen. Der var generelt stille og roligt på de to afsnit ved tilsynets rundgang, hvilket skyldtes, at børnene modtager undervisning om formiddagen. Gangareal Gangene var meget brede og lyse. Der var grønne planter, billeder på væggene og lidt påskepynt. Der var nogle steder opstillet motionscykler, bordfodbold, billiardbord, keyboard mv. I begge afsnit var ophængt en tavle med angivelse af, hvem der er kontaktpersoner for hver enkelt patient. Patientværelser 2/12

3 Tilsynet så et patientværelse, som fremstod lyst, rummeligt og indrettet med standardmøblement. Der var store vinduer med udsigt til grønt og vand. Der var sat familiebilleder op ved skrivebordet. Det blev oplyst, at patienterne har mulighed for at hænge personlige ting op på væggene. Det tilhørende badeværelse var rummeligt og indrettet med toilet, håndvask, spejl og bruser. Haveadgang. Der var en aflukket terrasse med rundt bord og bænke omkring. Der var en stor udendørs legeplads. Det blev oplyst, at der er planer om i den nærmeste fremtid at etablere fitnessudstyr på en stor plæne udendørs (blev færdigetableret i maj 2014). Køkken Der er på de to afsnit i alt tre the-køkkener og et produktionskøkken. Alle køkkener fremstod åbne, pæne og rene. Spise- og opholdsarealer mv. Bygningen er generelt indrettet med et hjemligt præg, og opholdsrum og nicher er placeret, så der er mulighed for at følge med, samtidig med at der er mulighed for at trække sig tilbage på værelserne. Der er tænkt i fleksible rum, der kan bruges til afskærmning af patienter i mindre enheder. Der var meget lyst og højt til loftet overalt, hvilket gav en fornemmelse af rummelighed og god plads. I opholdsarealerne var der sofamøblement, tv, reoler med bøger, tegneserier, ugeblade, puslespil mv. Personalekontorer Der er personalekontorer flere steder i bygningen, som er omgivet af glasvægge. Dette giver mulighed for, at patienterne kan se personalet, hvilket giver tryghed, samtidig med at personalet kan følge med og alligevel holde sig lidt på afstand. Kreativt værksted Der var krea-rum på begge afsnit med mulighed for at arbejde med perler, farver, ler mv. Medicinrum Medicinrummet var aflåst, klimastyret og fremstod lyst og ordentligt. Undervisningslokaler I bygningens parterre er der indrettet en intern skole, hvor børnene modtager undervisning under deres indlæggelse. Skolen fungerer som en særskilt enhed adskilt fra afsnittene og har sin egen indgang. Der er tre skolestuer, et lærerværelse, garderobe og et mødelokale. På besøgsdagen så tilsynet et 3/12

4 stort og et mindre undervisningslokaler, hvor der blev undervist. Det er kommunen, der driver skolen, og der er undervisning på alle hverdage. Undervisningen varetages af 6 lærere og tilrettelægges efter den enkeltes behov og ressourcer. 5. Tvang Regionen oplyser, at grundet organisationsændringen i 2012 kan omfanget af tvangsanvendelse ikke angives for de seneste 3 år, men alene for 2013 og for begge afsnit samlet: Afsnit Type 2013 Antal foranstaltninger Antal personer U1 + U3 Beroligende medicin Bælte Døraflåsning 3 3 Fastholden Personlig skærmning 3 3 Remme 46 7 Det blev under tilsynsbesøget oplyst, at brugen af tvang er koncentreret på få patienter, som får gennemsnittet til at stige. Der er en øget opmærksomhed på, at tallene for tvangsanvendelse, medicinering mv. skal være så retvisende som muligt, men der kan være problematikker, som ikke kan afspejles i tal. Ledelsen oplyste, at man via den psykiatriske skadestue på stedet modtager flere akutte indlæggelser end tidligere, og da patienter, der indlægges akut, ikke er forberedte på indlæggelse, medfører dette en øget grad af tvangsanvendelse, typisk i form at bæltefiksering. Bæltefiksering foregår i eget værelse og tilstræbes at være af kortest mulig varighed. Der ses en tendens til kortere varighed af bæltefikseringer. I 2014 er medianen 1,4 timer. I den nye bygningsarkitektur er miljøet tænkt ind i forebyggelsen af tvang. Regionen oplyser, at afdelingen har fokus på nedbringelse af tvang, bl.a. arbejdes der forebyggende ved brug af øget fysisk aktivitet. Der er også igangsat et arbejde med installation af musik og lys som sansestimulatorer i forebyggelsesøjemed. Det blev oplyst, at personalet taler med patienterne ved indlæggelsen om anvendelse af tvang, men ikke systematisk. Personalet søger at indgå i dialog med den enkelte patient om, hvad der skal til for at falde til ro. 4/12

5 Da fastholdelse og bæltefiksering ofte foregår i akutte situationer, er der ofte ikke en læge til stede. Lægen tilkaldes i disse tilfælde hurtigst muligt efterfølgende for at tilse patienten og gennemføre en samtale med patienten under hensyntagen til patientens aktuelle tilstand. Derudover kontaktes patientens forældre hurtigst muligt. Hvis en patient er bæltefikseret, er der altid en fast vagt til stede, hvilket giver mulighed for uformel samtale på patientens præmisser. Ved anvendelse af beroligende medicin er der altid en læge til stede. Alle tvangsforanstaltninger evalueres ved førstkommende konference enten morgen eller eftermiddag. Der følges op i forhold til den enkelte patient via samtale umiddelbart efter anvendelsen af tvang. Dette dokumenteres i journalen. Patienten orienteres også om sine rettigheder, herunder retten til en patientrådgiver. Der afsættes personale til at tage sig af de andre patienter, der har været vidne til en tvangsepisode. 6. Medicin Regionen oplyser, at det grundet organisationsændringen i 2012 ikke er muligt at angive en udvikling i medicinforbruget i de seneste 3 år. For så vidt angår anvendelse af medicin, der er beregnet til voksne, oplyser regionen, at der i perioden er blevet givet medicin til patienter under 18 år, hvor det i produktbeskrivelsen fremgår, at der savnes erfaring for unge under 18 år. Regionen oplyser, at speciallægerne i børne- og ungdomspsykiatrien i en del situationer er nødt til at anvende medicin, som endnu ikke er godkendt til målgruppen, idet meget få præparater testes på børn og unge. I perioden er der i alt ordineret 449 doser antipsykotisk medicin til indlagte patienter. Af disse var i alt 5 doseringer over anbefalet dosis. Medicindoseringen overvåges systematisk, og der er fokus på ikke at behandle med højere doser end nødvendigt. For så vidt angår omfanget af anvendelsen af polyfarmaci (såkaldt cocktail medicin ), hvor der anvendes flere præparater til den samme patient, oplyser regionen, at i alt 218 patienter blev behandlet med mere end ét præparat i perioden Udover fast behandling med antipsykotisk medicin, fik 5/12

6 120 af de 218 patienter ét præparat, 68 fik 2 præparater, 26 fik 3 præparater og 4 fik 4 præparater. Anvendelsen af mere end ét antipsykotisk præparat kan skyldes: 1. Behandling med kortvarig beroligende medicin 2. Udfasning af et præparat samtidig med indfasning af et andet 3. Uhensigtsmæssig medicinering før indlæggelsen, hvor en del af planen med indlæggelse er at regulere medicin i forhold til dosis og præparat 4. En lille gruppe svært psykotiske unge, som i en kortere periode må behandles med flere præparater (sker yderst sjældent). 7. Akutindlæggelser, genindlæggelser, indlæggelsestid og overbelægning Regionen oplyser, at de generelt oplever en stigning i antallet af indlæggelser, herunder også en stigende andel, der indlægges akut, og at dette formentlig skal ses i sammenhæng med samlingen af sengene i Roskilde, som bedre end tidligere kan modtage akutte indlæggelser. Grundet organisationsændringen i 2012 kan omfanget af akutindlæggelser i forhold til ambulante indlæggelser ikke angives for de seneste 3 år, men alene for 2013: Senge i alt 26 Akutte indlæggelser Planlagte indlæggelser Planlagte i % Total Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, U1, Roskilde Børnepsykiatrisk afsnit, U3, Roskilde I alt ,7 % 257 Regionen oplyser, at en del indlæggelser, der umiddelbart kunne kategoriseres som genindlæggelser, kan henføres til tilfælde, hvor patienten efter aftale tager hjem på orlov, forlænget weekend m.v., og derefter vender tilbage. Det vurderes, at en stigning i antallet af akutte indlæggelser kan føre til flere genindlæggelser. Afdelingen tilstræber at prioritere planlagte indlæggelser bl.a. for at skabe mulighed for, at indlæggelser kan gennemføres efter en fastlagt behandlingsplan. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2013 var 32 dage. Primært på grund af det nye naboskab til PAM Roskilde (akutmodtagelsen) er der registreret et 6/12

7 større antal akutte indlæggelser, og mange af disse har kortvarige indlæggelsesforløb. Der er ikke overbelægning på afsnittene. Belægningsprocenten som helhed varierer blot få procent, men med et lille fald i juli og december, som skyldes reduceret behov for indlæggelse i skolernes sommerferie og i juleferien. 8. Aktiviteter Arkitekturen i bygningen giver i sig selv gode muligheder for forskellige dagligdagsaktiviteter. Der arrangeres tillige forskellige aktivitetstilbud udover skolegangen. Der er daglige tilbud om motion i form af gå-gruppe og løbegruppe. Der er cykler til børn og voksne, og der er bevilget midler til anskaffelse af mountainbikes. Afsnittene har adgang til stedets gymnastikhal, som er fælles med voksenpsykiatrien, på bestemte tidspunkter. 6. Mad Maden til begge afsnit tilberedes i et stort køkken (produktionskøkken) på afsnit U1. Der er faste spisetider, og patienterne hjælper med at dække bord og rydde af. Patienterne kan komme med ønsker til menuen, og er ofte med i køkkenet, dog én ad gangen. Der er fokus på, at maden tilberedes i afsnittet som del af miljøterapien, idet madlavning, borddækning og spisning indgår som den naturlige del af dagligdagen. 7. Rygepolitik Rygning og åben ild er ikke tilladt på afsnittene, heller ikke for pårørende. 8. Telefon og andre medier mv. Afsnit U3 (børn) Mobiltelefoner opbevares af personalet og udleveres mellem kl og samt mellem kl og Hvis der er behov for at ringe herudover, skal det aftales med personalet. Det samme gælder for egen pc. Mellem kl og må der spilles på pc / Ipad. Lidt legetøj, personlige ting mv., kan medbringes, men skal forblive på værelset. Afsnit U1 (unge) 7/12

8 Der må benyttes mobiltelefon i afsnittet. Den skal dog være på værelset ved grupper, måltider, skole og andre aktiviteter, og må ikke bruges efter kl Hvis mobiltelefonen har kamera eller video, må disse funktioner af hensyn til andres privatliv ikke benyttes. Der må modtages og sendes sms fra dagligstuen, men samtaler skal foregå på eget værelse. Hvis mobiltelefon og pc anvendes på anden vis end det beskrevne, kan personalet konkret vurdere, at mobiltelefonen eller computeren skal opbevares hos personalet i en kortere eller længere periode. 9. Besøgstider og døgnrytme Der er en fast døgnrytme på afsnittene bl.a. med faste spise- og sengetider, fælles møder, aktiviteter og pligter. Begrundelsen for at have faste besøgstider på afsnittene er, at der arbejdes i en miljøterapeutisk ramme, hvilket bl.a. indebærer, at dagen har en fast struktur. Der gennemføres forskellige aktiviteter i løbet af dagen, som ikke alle er umiddelbart forenelige med besøg udefra. På U3 (børn) er der besøgstid tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl I weekenden fra kl og fra kl På U1 (unge) er der besøgstid onsdag mellem (ved hjemmebesøg fra kl. 14 til torsdag morgen). Weekend mellem kl (ved hjemmebesøg fra fredag kl. 13 til mandag morgen) 10. Forskellen på et lukket afsnit og et åbent afsnit med låste døre Afsnittene er åbne, men der kan etableres skærmning af hensyn til den enkelte patient. Skærmning kan indebære begrænsning i udgangen for den / de berørte patienter. I et skærmet afsnit kan yderdørene aflåses for henholdsvis 2, 4, 6 eller 8 patienter alt efter det aktuelle behov. Dette muliggøres af den bygningsmæssige fleksibilitet. I modsætning til et lukket afsnit har skærmede sengepladser samme fysiske indretning som de almene sengepladser. Hver enkelt stue kan efter behov inkluderes i det skærmede område eller fungere som en åben plads i det almene afsnit. Fordelene ved denne løsning er, at der kan skabes mulighed for at møde patienternes individuelle behov for skærmning fra dag til dag. Samtidig kan sengekapaciteten udnyttes fleksibelt, så der ikke opstår unødige flaskehalse. 11. Personale 8/12

9 Samlet er normeringen 52,98 miljøpersonaler (sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeut) samt som udgangspunkt 3 behandlere pr. seng, dvs. 10 behandlere (læger, psykologer, socialrådgiver). Personalet fordeler sig således opgjort i antal personer: Lægeligt personale: 8 (inkl. uddannelseslæger) Sygeplejersker: 27 Øvrigt plejepersonale: 26 Vagtplan samlet: Plejepersonale, inkl. sygeplejersker: Hverdage: Lørdag: Søndag: Dag Aften Nat Mange patienter kommer tilbage til afsnittet efter hjemmebesøg i weekenden søndag eftermiddag eller aften, hvorfor normeringen er højere om søndagen end om lørdagen. Psykologer: 4 (inkl. psykologer i specialuddannelse) Socialrådgivere: 2 Ergoterapeuter: 1 Fysioterapeuter: 0 Lægesekretærer: 5 Køkkenleder: 1 Regionen oplyser, at det er vanskeligt at rekruttere erfarent personale, særligt speciallæger og sygeplejersker. Rekrutteringssituationen har medført, at afsnittene har en del nyuddannet personale. Rekrutteringssituationen vurderes dog samlet set at have minimale konsekvenser i forhold til anvendelse af tvang. Der kan være aktivitetstilbud, der må tilrettes efter hvilket personale, der er til stede i det pågældende tidsrum. 12. Efteruddannelse Regionens Afdeling for Børne- og Ungepsykiatri har afsat 1 % af lønbudgettet til efteruddannelse / kursusaktivitet. Den centrale uddannelsesenhed tilbyder løbende kurser i konflikthåndtering og -forebyggelse. Lokalt er der uddannede træningsinstruktører, der løbende giver vedligeholdelsestræning til deres kollegaer. 9/12

10 Regionen har i samarbejde med Region Hovedstaden og UCC et uddannelsestilbud til sygeplejersker om specialuddannelse samt et tilbud om miljøterapeutisk uddannelse. Afdelingen har desuden en intern miljøterapi uddannelse, som løber hen over et år. Der er løbende ca. 15 medarbejdere i gang med uddannelsen. 13. Voldsepisoder Antallet af fysiske eller psykiske voldsepisoder mod personalet registreres og drøftes i den lokale arbejdsmiljøgruppe. Arbejdsmiljøgruppen kan komme med forslag til ændrede arbejdsgange og ændret adfærd for minimering af skader og øget forebyggelse. Arbejdsmiljøet drøftes blandt samtlige arbejdsmiljøgrupper for gensidig læring i et underudvalg til det lokale samarbejdsudvalg. Antal hændelser i 2013 og i 1. kvartal 2014 på begge afsnit: 1.kvt kvt kvt kvt kvt Den store stigning i antallet af voldsepisoder i 4. kvartal 2013 skyldes nogle ganske få patienter, der havde en særlig voldsom adfærd. 14. Udslusning af færdigbehandlede patienter Der er en løbende dialog med kommunerne i regionen, og i de fleste tilfælde fungerer samarbejdet udmærket. Regionen peger på følgende problemstillinger: - Manglende kommunale tilbud til færdigbehandlede patienter. - Patientens mulighed for recovery udsættes unødigt grundet ventetid. - Vanskeligheder med at komme i kontakt med de rigtige personer i kommunen pga. skiftende sagsbehandlere, manglende bevillinger eller lign. Dermed kan der være øget risiko for en forringet prognose. - Udskrivelse uden afklaring af kommende efterbehandlingstilbud, hvilket kan resultere i en unødvendig og destruktiv genindlæggelse. Det er afdelingens oplevelse, at kommunerne - eller nogle af kommunerne - har vanskeligheder med at levere ydelser med hensyn til opholdssteder/ 10/12

11 døgnbehandling og/eller dagbehandlingsskoler. Tilbud, som afdelingens målgruppe ofte har behov for. Der ses endvidere eksempler på kommuner som, på trods af afdelingens ofte omfattende kendskab til og beskrivelse af den unges funktion og færdigheder, alligevel kommer med tilbud, som ikke er forenelige med de vanskeligheder, barnet eller den unge har. I disse situationer er der forøget risiko for genindlæggelse med en forringet prognose til følge. I forhold til de børn og unge, som har meget korte indlæggelsesforløb, kan det være svært at komme i kontakt med den ansvarlige sagsbehandler, når der er brug for det. Flere kommuner har f.eks. indført telefontider, hvilket vanskeliggør muligheden for at handle hurtigt og effektivt. 15. Forskningsprojekter Der er ansat 2 ph.d.-studerende og 2 post doc er. En forskningslektor er under ansættelse. Afdelingen prioriterer klinisk forskning i psykoterapi (MBT) og socialfærdighedstræning, herunder studier over effekten af et familiebaseret træningsprogram for mindre børn med ADHD. Afdelingen deltager desuden i TEA-projektet (Tolerabilitet og Effekt af Antipsykotika hos børn og unge med psykose). Projektet er ledet af en overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri fra Region Hovedstaden. 16. Samarbejde med forældre Forældre/pårørende inddrages altid i patientbehandlingen, og modtager tilbud om deltagelse i forældregruppe eller lign. efter behov. Afdelingen betragter familien som en del af løsningen på de udfordringer barnet eller den unge har. Medindlæggelse er muligt, når behandlingsplanen indicerer dette. 11/12

12 12/12