Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Transkript

1 Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde

2 Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Indledning Svendborg Kommune har et politisk vedtaget overordnet formål for arbejdet i skoler og dagtilbud Formål for skole og dagtilbud frem mod år Her er barnesyn, dannelsessyn og læringssyn formuleret og skal fungere som pejlemærker for det pædagogiske arbejde. Udmøntningen af dette formål i dagtilbudsområdet er formuleret i en mission med en række overbevisninger og er nedfældet i en fælles referenceramme, der er gældende for det pædagogiske arbejde med børn fra 0 til 6 år. Det er denne ramme, som alle kommunale dagtilbud i kommunen arbejder indenfor. Det er vigtigt, at der stilles skarpt på det pædagogiske arbejde i praksis, så den pædagogiske læreplan er med til at styrke og vise praksis. Det er så ledelsesteamets opgave at forholde sig til og handle på det beskrevne. For at prioritere resurser og forenkle arbejdet i dagtilbud, er der udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan, der beskriver forståelser af de seks læreplanstemaer og det syvende tema: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Ud fra disse forståelser, er det dagtilbuddets opgave at formulere mål for børnenes læring, beskrive relevante pædagogiske aktiviteter og metoder, der iværksættes, for at nå målene samt hvordan læreplanen evalueres/vurderes. Dette udarbejdes via en SMTTE (se bilag 1), for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige, indenfor hvert af de syv temaer (se skabelon i bilag 2). Disposition til den pædagogiske læreplan, der indsendes til Skole og Dagtilbud er: Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission og overbevisninger Den fælles pædagogiske referenceramme De syv temaer med angivelse af mål, pædagogiske aktiviteter og metoder samt evaluering/vurdering via SMTTE for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige indenfor det enkelte læreplantema, inklusiv børnemiljø, samt for temaet børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslederen og de pædagogiske teamledere udarbejder en SMTTE for dagtilbuddet med Mål, Tiltag og Tegn indenfor de syv temaer og sætter rammen for, hvordan børnehusene og dagplejegrupperne skal arbejde med evaluering/vurdering. Det er af væsentlig betydning, at der indenfor temaerne beskrives vigtige historier, og hvilken læring, der er draget af dem. Dagtilbudslederen fremsender hvert andet år dagtilbuddets pædagogiske læreplan i form af syv SMTTE r til Skole og Dagtilbud inden udgangen af april måned i lige år. Den pædagogiske læreplan vil være det centrale udgangspunkt for udførelsen af tilsynsforpligtelsen i kommunen. I forbindelse med udførelsen af tilsynet, udarbejdes en samlet kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, der efterfølgende godkendes af Byrådet og offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside. September 2011.

3 Dagtilbudschefen og dagtilbudslederne i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Den fælles pædagogiske læreplan Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 definerer barnesyn, dannelsessyn og læringssyn: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde.

4 En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber.

5 Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Dagtilbudsloven, Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014, dagtilbudsområdets mission, overbevisninger og fælles referenceramme samt de efterfølgende beskrivelser af de 7 temaer udgør Sammenhængen i SMTTE n. De syv temaer: Nedenstående forståelser af seks af den pædagogiske læreplans temaer er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven. Det syvende tema er hentet fra Svendborg Kommunes udarbejdede grundlag for Tidlig indsats i dagtilbud. Begreberne kompetencer og udvikling forstås i beskrivelserne af temaerne både i bredden - kultur- og samfundsorienteret og i dybden - person- og individorienteret. Det handler således om det barnet ved viden, det barnet kan - færdigheder, det barnet er selvværd, og det barnet gør - mestring. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Sproglig udvikling

6 Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Lovgrundlag:

7 Dagtilbudslovens 8 bestemmer, at der i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan. Denne skal i forhold til seks givne temaer beskrive mål, pædagogiske aktiviteter samt evaluering af målene for det pædagogiske arbejde. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med børnemiljøet integreres i det pædagogiske arbejde. Der skal ligeledes redegøres for metoder og aktiviteter der anvendes i arbejdet med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 9 stk. 2 bestemmer, at det er dagtilbudslederen der er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål indenfor temaerne. Lederen skal angive, hvordan der følges op på resultaterne. Det er ledelsens ansvar, at der udarbejdes en pædagogisk læreplan for en toårig periode. Dagtilbudslovens 9 stk. 3 vedrørende forældrebestyrelsens inddragelse i den pædagogiske læreplan bestemmer at Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan Dagtilbudslovens 10 stk. 1 bestemmer at kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 10 stk. 2 bestemmer at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal drøfte evalueringerne og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

8 Bilag 1 SMTTE-model:

9 Bilag 2 "Leg bliver den væsentligste faktor i fremtidens samfund og vil påvirke både virksomhederne, uddannelsesstederne, skolerne og børnehaverne til at udvikle kreativitet og intellektuel styrke foruden at skabe samvær og glæde blandt børn og voksne." Siger fremtidsforsker Jørn Martin Steenhold Kilde: hentet den Koncentration Initiativ Kreativitet Samspil Spontanitet Samarbejde At lege er at leve Legen udvikler Indlevelse Ansvar Fantasi Sprog Tænkning Grovmotorik Ansvarsfølelse Bearbejde oplevelser Inspiration Omsorg Empati Selvtillid Finmotorik Social samvær Begrebsdannelse Problemløsning Leg Forskning har vist, at en udviklet legeevne medfører en høj grad af intellektuel og psykisk formåen, som har den egenskab, at den forbliver stabil på lang sigt. Derfor kan man sige, at leg er basis-aktiviteter for videreudvikling af de mange kompetencer, da velfungerende lege indeholder kombinationer af de 6 udviklingstemaer, den pædagogiske læreplan skal beskrive. Børns læring foregår mest optimalt i en omsorgskultur, hvor børnene oplever tryghed og udvikler deres selvværd. Derfor er det vigtigt, vi har fokus på den læring/udvikling, der sker, og hjælper børn med at udvikle deres legeevne. Vigtigt er det at huske på, at der dagligt indgår kompetenceudvikling i legen. I leg kan børn synge, og de bevæger sig på mange måder, de snakker, lege-skriver, bliver taget alvorligt og lykkes. Derfor øges deres selvværd. Det er derfor vigtigt, når vi ser på læring/udvikling, at vi ser den som en dimension i hverdagen og ikke som adskilte områder. Det vil sige, at den hverdag, som børn og voksne har med hinanden i Sundet, rummer de 6 udviklingstemaer. Det er der alt sammen hele tiden og er vævet ind i hinanden. Men det udelukker ikke, at man vælger at fokusere på en eller to dimensioner ad gangen og arbejder specifikt med det i en periode. Børn leget også for at få hold på virkeligheden. De bevæger sig i et landskab af virkelighed/fantasi og afprøver spændevidde i begge dele.

10 Børns leg har stor betydning for deres udvikling. Det er via legen, at de lærer at forstå sig selv og deres omverden. I legen øver børnene sig på forskellige roller, og det er i legen, de afprøver deres indbyrdes styrkeforhold. Mange af de oplevelser børnene får, f.eks. skovtur, besøg på bondegårde, besøg hos/af bedsteforældre (og mange andre daglige aktiviteter), giver børnene ideer til legen. Børnene både gengiver deres oplevelser, og de bearbejder og udvikler deres fantasi i legen. Legen hjælper børnene til at få styr på den hverdag, de lever i. Legen er i høj grad børnenes forsøg på at placere sig i forhold til andre finde sig selv og lære at vælge og sige til/fra. Vi voksne har måske svært ved at se på, når børn afviser hinanden, fordi vi kan genkende egen smerte og gru fra dengang, vi selv var børn. Men vi må ikke tage erfaringen fra børnene. Så længe det går lidt på skift, den ene dag er Yrsa, næste dag Peter, tredje dag Stig eller Søren, der e udenfor så skal man lade det være. Først hvis det samme barn lukkes ude i lang tid, er det et konkret pædagogisk problem, og så skal pædagogen støtte det barn, der lukkes ude. Børnehavebarnet har brug for en legekammerat, som medudforsker af hvad de selv kan, hvad de er i stand til, samt andre børn til at bakke dem op deres opfindsomhed. Leg i vuggestuen Legen kan bruges til at vende afmagt til magt, så den psykiske sundhed bevares. Det er således ikke en tilfældighed, at børn i 7 9 måneders alderen leger borte-tit-tit. Netop den leg er nødvendig, fordi barnet i denne alder ofte er bange for at blive afleveret til fremmede, da det endnu ikke forstår, at man kommer igen. Som støtte til at forstå det, bruger barnet bortetit-tit; altså noget forsvinder og kommer igen. Når de har overstået denne fase, går de videre til nye lege, der er relateret til deres udviklingstrin. Derfor er børnene optaget af, hvad der sker omkring dem og ikke mindst, hvad de lidt større og de voksne foretager sig. De aflurer, undersøger, iagttager, eksperimenterer, imiterer og lader sig inspirere af sine omgivelser. Vuggestuebørn har brug for legekammerater som medudforsker, som leger ved siden af og lader sig inspirere heraf. Sidst i vuggestuetiden begynder børnene at udvise en indbyrdes og gensidig forståelse for hinanden, som ikke blot er udtryk for imitation, men for egentlig identifikation med andres motiver, attituder og følelser. Der undersøges og eksperimenteres på livet løs med tingene, sig selv og hinanden eller bare det at være sammen. Det er vigtigt, at vi som voksne i en vuggestue er aktiv deltagende i børnenes lege ved bla. at placere os i gulvhøjde, hvor deres leg ofte foregår. Børnene mister nemlig let interessen, hvis de voksne ikke er nærværende. Det er også vigtigt, at de voksne overfor de mindste indtager en central rolle. Børnene er næsten konstant opmærksom på de voksnes gøren og laden, også selv om deres primære opmærksomhed er rettet mod noget andet. Leg i børnehaven Børns lege er fundament for en sund personlighedsudvikling og er ikke bare sjov og ren tidsfordriv. Når børn leger, leder de efter sig selv; hvem er jeg, hvad kan jeg, hvilket køn er jeg? De prøver at finde ud af, hvad en pige og en dreng er. Ve dat lege med deres kammerater, udvikler børn sociale kompetencer. Færdigheder, der sætter dem i stand til at begå sig blandt andre mennesker. For når barnet afprøver grænser i den proces, det er at lære mennesker at kende, lærer barnet samtidig sig selv at kende. Børn leger også for at få hold på virkeligheden. De bevæger sig i et landskab af virkelighed/fantasi og afprøver spændevidde i begge dele. Leg: Er at bestemme selv Er at være helt tilstede Gør social Skaber relationer

11 Udvikler kreativitet Udvikler organiseringsevne Udvikler forståelse for andre/sig selv Udvikler samarbejde Leg med andre er i høj grad barnets forsøg på at placere sig i forhold til andre, finde sig selv og lære at vælge og sige til/fra. Børns legekultur er først og fremmest kendetegnet ved stadige forhandlingsprocesser. Hvem skal bestemme i netop denne leg er det din eller min ide, der skal definere det videre legeforløb? Hvor meget er jeg nødt til at give efter og indgå kompromis, hvis jeg fastholder mit ønske om at lege lige præcis med dig. Disse forhandlinger vil ofte udgøre potentielle konfliktzoner, skabe grundlag for sammenstød, uenigheder og skænderier. Det kan være hårdt at finde sin position og skabe relationer. I processen kan børnene let blive kede af det, sure, gale og skuffede. Det er vigtigt, at vi som voksne forstår og respekterer, at børns relationer og dermed også ders leg, er fyldt med modsætninger. Vi må acceptere, at konflikter er nødvendige, at barnet må vælge fra, og at barnet kan blive valgt fra. Det er vigtigt, at vi voksne er støttende og iagttagende hvem kan styre sig selv, hvem har det svært ved at bide sige fast i den struktur, der er ved at blive etableret. Ind i mellem er det vigtigt at gå med ind i legene og fortage sig i børnenes verden. Det skaber større indsigt og forståelse, og udsynet bliver bedre for os voksne. Hvorfor nogle børn aldrig kommer med i en bestemt leg, er ofte fordi de ikke magter kompetencen. De ødelægger legen, fordi de ikke har lært spillereglerne. De voksne må så hjælpe de børn med at lære det, ved at vi leger med dem (er rollemodeller), forsøger at organisere f.eks. boldspil og dermed blive en del af relationen. Selv om det er nogle hårde processer, skal vi ikke forsøge at tvinge to børn til at lege med en tredje ud fra devisen, at der altid er plads til en til. Det er et overgreb mod børns ret til at prøve deres egne relationer af. Børnehavebarnet har brug for en legekammerat som medudforsker af, hvad de selv kan, hvad de er i stand til, samt til at bakke dem op i deres opfindsomhed og til at handle med side om side. Sociale børn, der har et godt selvværd, er børn der oplever og efterligner positiv adfærd i stedet for negativ adfærd. Sociale børn er sunde og selvstændige problemløsere. Børn, der mestrer de sociale situationer, opnår bedre selvværd og dermed større parathed til at modtage læring. Derfor understreger vi vigtigheden af samspillet imellem børn og mellem børn og de voksne. Kilder: Erik Sigsgaard; Pædagog, seminarielærer, forsker, tidl. politiker, forfatter og foredragsholder

12 Dagtilbud Sundets Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Mål for de 0-2 årige børns læring: Begyndende bevidsthed om hvem er jeg, hvad kan jeg Begyndende bevidsthed om her er jeg, hvem er du Begyndende bevidsthed om egen værdi for og i fællesskabet Mål for de 3-6 årige børns læring: At de udvikler selvtillid, selvagtelse og selvværd At de udvikler evnen til forundring, fordybelse og indlevelse At de får et billede af deres egen betydning i de relationer, de er en del Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene For 0-2 årige: At børnene mødes i et anerkendende miljø/børnefællesskaber At man understøtter barnet i at sætte ord/tegn på følelser At man guider børnene i at indgå i konstruktive relationer For 3-6 årige: At børnene mødes i et anerkendende miljø/børnefælleskaber At læringsmiljøerne i børnehuset indbyder til forundring, fordybelse og indlevelse At der er arbejdes aktivt med relationer barn/barn og barn/voksen For 0-2 årige: At barnet trives og føler glæden ved at mestre nye ting At barnet trives ved at være i det sociale fællesskab At barnet kan begynde at give udtryk for egne grænser og begynde at respektere andres

13 Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 3-6 årige: At barnet trives og er i udvikling At barnet har mod på at lære nyt og møde det ukendte At barnet kan indgå i sociale fællesskaber/kender egne grænser og respekterer andres Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, vi har nået målene? Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt? Hvad er det, at det tiltag kan, som skaber effekt? Hvilke historier fortæller børnene os om? (tema) Små hverdags fortællinger, hvor lykkes vi med?? Dagtilbud Sundets Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Dato: SMTTE på: Sociale kompetencer Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som Mål for de 0-2 årige børns læring: At børene begynder at forstå simple regler for socialt samvær At børnene lærer at forstå og fortolke kropssprog og ansigtsmimik osv. At børnene begynder at lære at lege Begynde at vente på tur og give plads for andre Mål for de 3-6 årige børns læring:

14 følge af en ændring i sammenhængen. Børnene skal kunne tilsidesætte egne behov Børnene skal kunne deltage på lige fod med andre i rollelege Børnene skal begynde at kunne håndtere og løse egne småkonflikter Børnene skal kunne indgå positivt i kammeratskaber, venskaber og fællesskaber Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? For 0-2 årige: De voksne er tydelige i tale og kropssprog De voksne støtter op om lege og er styrende De voksne tilbyder børnene differentierede fællesskaber De voksne viser vejen frem og guider børnene Der arbejdes med strukturerede legeværksteder For 3-6 årige: De voksne støtter op om legefællesskaber og venskaber De voksne lader børnene have indflydelse på deres hverdag De voksne giver børnene mulighed for at augmentere for deres meninger At børnene er på vej til konstruktivt at løse konflikter med hinanden Skaber differentierede fællesskaber Der arbejdes med struktureret legeværksteder Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Børnene begynder at kunne dele med hinanden og give plads Børnene begynder at forstå og reagere på hinandens mimik og kropssprog Børnene begynder knytte venskaber For 3-6 årige: Børnene begynder at kunne forstå egen og andres behov og plads i fællesskabet Børnene efterkommer de regler og krav, der er Børnene får venner. Bedstevenner!! Og deltager i lege på lige vilkår med andre Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Hvilke tegn ser vi på, at børnene trives? Hvilke tegn ser på, at venskaber opstår? Hvilke konflikter opstår i børnegruppen, og hvordan løses de? I hvilke situationer er der brug for voksenstøtte? Hvilke tilbagemeldinger kommer der fra forældrene?

15 Dagtilbud Sundets Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet SMTTE på: Kulturelle udtryksformer og værdier Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Mål for de 0-2 årige børns læring: Begyndende kendskab til forskellige kreative udtryksformer og materialer Modtage mange forskellige sanse indtryk Begyndende kendskab til forskellige sange/fagtesange, forskellige musik genre Begyndende kendskab til dramatik og teater Begyndende kendskab til vores egen kultur Mål for de 3-6 årige børns læring: Fordybe sig i arbejdet med forskellige kreative udtryksformer og materialer Udtrykke sig gennem musik og sang Udtrykke sig gennem dramatik og teater Udvide deres kendskab til forskellige kunstformer, teater og musikgenrer Udvide kendskabet til vores egen kultur og udvikle kendskab til andre kulturer. Hvordan gør vi i vores egen familie og hvordan gør de andre steder? For 0-2 årige: De skal have adgang til læringsmiljøer, hvor der er mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer og materialer. Børn må gerne overraskes Deres sanser skal stimuleres gennem leg med sand, vand og mudder De skal synge, spille og danse (til forskellig slags musik) De skal præsenteres for og deltage i enkle forestillinger og rollespil Vi skal have traditioner, der er forbundet med vores egen kultur For 3-6 årige: De skal have adgang til læringsmiljøer, hvor der er mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer og materialer. Børn må gerne overraskes

16 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? De skal have adgang til at udfolde sig musisk og lytte til musik, de skal synge og danse De skal arbejde med dramatik og teater Tages med i teater, på museer og til musikarrangementer Vi skal have traditioner, der underbygger deres viden om vores egen kultur og have viden om andre kulturer og få øje på, at verden er et mangfoldigt og spændende sted For 0-2 årige: At de kreative aktiviteter er synlige i huset og at værkstederne er i brug At børnene er nysgerrige efter at prøve nyt At de kender mange sange, sanglege og viser interesse for fagterne til sangene At der arbejdes med dramatisering af sange og fortællinger Spirende kendskab til baggrund og indhold i vores traditioner Vi ser iderige og fantasifulde børn For 3-6 årige: Der er varierende værksteder og der er livlig aktivitet Instrumenter er tilgængelige og i brug. Børnene lytter til og spiller musik Børnene synger, danser og spiller teater At børnene kender til de kulturelle tilbud, der er i nærmiljøet At børnene kender baggrunden for de traditioner vi har, og at de har et vist kendskab til kulturer, der er anderledes end vores Vi ser iderige og fantasifulde børn Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke vi har nået målene? Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt? Hvad er det, at det tiltag kan, som skaber effekt? Hvilke historier fortæller børnene os om? (tema) Små hverdags fortællinger, hvor lykkes vi med?? Dagtilbud Sundets Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi Dato: SMTTE på: Børn i udsatte positioner Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan):

17 indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Pædagogisk personale skal kunne koble mellem almen og specialpædagogisk indsats Give plads til differentierede fællesskaber Alle børn skal være og føle sig som en del af fællesskabet Forældre til børn i børnehuset skal forstå inklusionstankegangen Alle børn er alles ansvar De faglige resurser skal være tilgængelige Løbende udvikling og tilretning af indsats Uddannelse og faglig sparring Ledelsen skal sørge for rum og tid til sparring og vidensdeling Inklusion på dagsordenen ALTID, også på forældremøder Hjælpe familier med børn i vanskeligheder, i nærmiljøet der hvor familien er Tidlig inddragelse af forældrene Vi er refleksive i vores arbejde med børn og forældre Resursepædagogen har et medansvar og ikke ansvaret for den generelle udvikling af det enkelte barn/børnegruppen Vi har et fælles syn på og en fælles forståelse af inklusion Der er en reflekterende kultur i huset Vi søger løsninger i stedet for at skyde tingene ned Differentierede børnefællesskaber Der er ikke børn der er segregerede Gode historier om den vellykkede inklusion (hvad gik godt?) Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke vi har nået målene Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt Hvad er det, at det tiltag kan, som skaber effekt? Hvilke historier fortæller børnene os om? (tema) Små hverdags fortællinger, hvor lykkes vi med? Dagtilbud Sundets Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet SMTTE på: Krop & bevægelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer.

18 Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Mål for de 0-2 årige børns læring: at barnet oplever glæde ved at bruge kroppen at barnet får begyndende kendskab til kroppens anatomi at barnet opdager dets sanser at barnet udvikler fin- og grovmotorik at barnet udvikler og får kendskab til kropssproget at barnet støttes mod selvhjulpenhed at barnet får begyndende kendskab til det sunde liv Mål for de 3-6 årige børns læring: at barnet oplever glæde ved at bruge kroppen at barnet får kendskab til kroppens anatomi at barnet lærer sanserne at kende at barnet udvikler fin- og grove motorik at barnet udvikler og kan læse andres kropssprog at barnet bliver selvhjulpen at barnet får kendskab til det sunde liv at give barnet kendskab til egen krop, gennem leg og snak kendskab til egen kropslige formåen For 0-2 årige: at støtte barnet i dets kropslige udvikling tilbyde fysiske rammer, hvor de udfolder sig kropsligt sætter ord på kropsdelene tilbyde sansestimuli tilbydes fin- og grovmotoriske aktiviteter de voksne er tydelige i deres kropssprog vi sætter ord på kropssproget mulighed for, at børnene kan blive selvhjulpne, med støtte fra den voksne tilbyde rammer for det sunde liv For 3-6 årige: at støtte barnet i dets kropslige udvikling og give dem læring om kroppen tilbyde fysiske rammer, hvor de udfolder sig kropsligt sætter ord på kropsdelene tilbyde sansestimuli og læring om sanserne tilbydes fin- og grovmotoriske aktiviteter de voksne er tydelige i deres kropssprog vi sætter ord på kropssproget mulighed for at børnene kan blive mere selvhjulpne, med støtte fra den voksne tilbyde rammer for det sunde liv Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene For 0-2 årige: bevægelse er en naturlig del af barnets hverdag at barnet er begyndende selvhjulpen sætter ord på kropsdele og er kropsbevist At barnet har udviklet sig kropsligt og tør udfordre sig selv

19 Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? at barnet har et begyndende kendskab til det sunde liv i form af søvn, udeliv og sundt mad m.m. For 3-6 årige: bevægelse er en naturlig del af barnets hverdag At barnet kan finde kropsligt ro og være afslappet at barnet er selvhjulpen når de forlader børnehaven sætter ord på kropsdele og er kropsbevist At barnet udvikler sig kropsligt og tør udfordre sig selv At barnet har kendskab til det sunde liv i form af søvn, udeliv og sundt mad m.m. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, vi har nået målene? Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt? Hvad er det, at det tiltag kan, som skaber effekt? Hvilke historier fortæller børnene os om? (tema) Små hverdags fortællinger, hvor lykkes vi med?? Dagtilbud Sundet s Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne Dato: SMTTE på: Natur og naturfænomener Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål for de 0-2 årige børns læring: Styrke og udvikler deres sanser ved hjælp af oplevelser i naturen

20 opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Begyndende forståelse for, at alt liv har værdi Begyndende forståelse for årstiderne Mål for de 3-6 årige børns læring: Begyndende kendskab til økosystem Lære respekt for naturen Kunne skelne årstiderne og vide, hvad der kendetegner hver årstid Opnå basal viden om naturfænomener Viden om hvilken indvirkning mennesket har på naturen (Forurening, vandspild) Viden om kost og økologi Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? For 0-2 årige: Mærke naturen: Gå i bare tæer, rode i jorden, smage på blomster/bark/sand De voksne skal give dem adgang til naturen, uanset vejr og årstid Færdes i forskellige miljøer i naturen: skov, strand og eng For 3-6 årige: Mærke naturen: Gå i bare tæer, rode i jorden, smage på blomster/bark m.v. De voksne skal give dem adgang til naturen, uanset vejr og årstid Færdes i forskellige miljøer i naturen: skov, strand og eng Præsenteres for eksempelvis Jord til Bord ; temaforløb Besøge museer og naturskoler, herunder Gl. Nyby Have mulighed for at opleve og studere det dyreliv, der omgiver os Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Spirende fortrolighed med naturen Stadig stigende nysgerrighed for naturen For 3-6 årige: Fortrolighed med naturen Stadig stigende nysgerrighed for naturen, og lyst til at opholde sig der Børnene udviser respekt for naturen og passer på den Børnene selv begynder at fortælle om naturen og sammenhænge i den Udnytter naturen i deres lege

21 Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke vi har nået målene? Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt? Hvad er det, at det tiltag kan, som skaber effekt? Hvilke historier fortæller børnene os om? (tema) Små hverdags fortællinger, hvor lykkes vi med?? Dagtilbud Sundet s Pædagogisk læreplan i perioden 2011 og 2012 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sundet SMTTE på: Sproglig udvikling Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages, når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Tiltagene fra sprogpakken er implementeret: Mål for de 0-2 årige børns læring: Dialogisk læsning Samtale i hverdagen Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde Mål for de 3-6 årige børns læring: Dialogisk læsning Samtale i hverdagen Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde Forældresamarbejde For 0-2 årige: Brug åbnende spørgsmål Følg barnets interesser Fortolk og udvid, hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Vente på barnets svar

22 enkelte mål? Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen Hvem gør hvad hvornår? Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relatere til noget, barnet kender Ret ikke barnets fejl direkte Leg med barnets sprog, når det er muligt Bruge baby tegn eller tegn til tale. De voksne har tydelig kropssproget Sætte ord på handling / følelser. Sang, rim, remser og rytme. Lege med sproget. Spil, billede lotteri mm. Kombinerer ord med rytme og bevægelse. Teater. Dokumenterer egne oplevelser og snakke udfra dem. For 3-6 årige: Brug åbnende spørgsmål Følg barnets interesser Fortolk og udvid, hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Vente på barnets svar Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen Relatere til noget, barnet kender Ret ikke barnets fejl direkte Leg med barnets sprog, når det er muligt Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har For 0-2 årige: at børnene er aktiv deltagende, når vi læser børnene har et alderssvarende ordforråd børnene bruger og spørger ind til nye ord børnene leger med sproget børnene deltager aktivt i samtale de voksne er blevet mere sprogbeviste de voksne sætter ord på handlinger at forældrene bliver beviste om barnets sprog At barnet føler sig forstået ved brug af tegn. At børnene har en sproglig opmærksomhed. At barnet bruger sprog, sang, rim og remser i hverdagen. At barnet har lyst til at, lege med lyde og lege med sproget. At forældrene oplever, at børnene kan lide at bruge sproget. For 3-6 årige: at børnene er aktiv deltagende, når vi læser børnene har et alderssvarende ordforråd børnene bruger og spørger ind til nye ord børnene leger med sproget børnene deltager aktivt i samtale de voksne er blevet mere sprogbeviste de voksne sætter ord på handlinger at forældrene bliver beviste om barnets sprog Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke vi har nået

23 nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? målene? Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt? Hvad er det, at det tiltag kan, som skaber effekt? Bilag 3 Eksempel på evaluering/vurdering 1. Hvem skal inddrages i evalueringen? (E i smtte overvejes) Ledelsen Hele det pæd. Personale Valg af tovholder / tovholders opgaver forældrebestyrelsens rolle er af overordnet karakter. 2. Målsætninger identificeres og evalueringsspørgsmålet formuleres og præciseres. (problemformulering!) (S i smtte afdækkes, M i smtte udvælges) Fokusområdet er: eks. sprog. Set i forhold til værdigrundlag og læreplanstema. Delmål / evalueringssætninger. De enkelte huse udarbejder delmål som igen omsættes til en evalueringssætning: Eks. Hvordan tilegner og bruger 0-3-årige børn sprog på forskellige måder? 3. Tidsperspektivet for indsats og evaluering (E i smtte - overvejelser) I hvilken periode agter vi at indsamle data. Opsamling foregår på p-møder. Værdigrundlag og målingen er langsigtet over to år, men udarbejdes og opsamles løbende. Vi forholder os til delmål og evalueringssætninger i forbindelse med evalueringen. 4. Operationalisering af mål (tiltag i smtte identificeres) I den pædagogiske læreplan har vi oplistet tegn og tiltag i forhold til at gå i retning af målet. Dem vil vi forholde os til. Mål og evalueringssætninger er i overensstemmelse med værdierne i børnehuset. 5. Prioritering Valg og konkretisering af spørgsmål i forhold til delmål: Eks. Vuggestuen vælger 3-4 børn og ser på hvordan de tilegner og bruger sproget i hverdagen. Opgaven fordeles mellem pædagogerne. Ledelsen udarbejder refleksionsspørgsmål til medarbejderne til slut i evalueringsperioden med henblik på. Hvad har vi så lært? Hvad skal vi bevare og hvad skal vi ændre på? (obs. adskil børns læring og medarbejdernes læring) 6. Valg af metode (Med hvilke metoder måler vi T i smtte) Eks. Smtte og praksisfortællinger. Praksisfortællinger gennemgås hver måned på husmøderne og føres til referat. 7. Analyse og fortolkning (Hvad ser vi om tiltag i forhold til mål i smtte?)