Tilladelse til udvidelse og drift af husdyrpro- duktion på Vesterbækvej 10, 6760 Ribe

Transkript

1 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Tilladelse til udvidelse og drift af husdyrpro- duktion på Vesterbækvej 10, 6760 Ribe Marts 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr.: Sagsansvarlig: Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI 2

3 Indholdsfortegnelse TILLADELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRBRUG... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 4 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 6 ØVRIGE FORHOLD... 6 OFFENTLIGGØRELSE... 7 KLAGEVEJLEDNING... 7 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING... 8 INDLEDNING... 8 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 8 Dyreholdets størrelse... 8 Driftsbygninger... 9 Husdyrbrugets placering Gødningsproduktion Udbringningsarealer BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) PÅVIRKNING AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, AFFALD MV Landskab og kulturmiljø PÅVIRKNING AF OMGIVELSERNE - NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniak - naturbeskyttelsesområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder HØRING SAMLET VURDERING BILAG

4 Tilladelse til udvidelse og drift af husdyrbrug Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Vesterbækvej 10, 6760 Ribe kan udvides som ansøgt. Tilladelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 66 opdræt (6-27 mdr.) til 125 opdræt (6-24 mdr.). Dette svarer til en udvidelse fra 33,0 dyreenheder til 59,3 dyreenheder. Udvidelsen foretages i eksisterende bygninger. Tilladelsen meddeles efter 10 i Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne og udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Tilladelsen gives til husdyrbruget beliggende Vesterbækvej 10, 6760 Ribe, matrikel nr. 126 Roager by. Ejendomsnummeret er Bedriftens (uden dyreholdet) CVR nr. er og drives af A. Skov og J. Skov I/S, Roagervej 189, 6760 Ribe. Husdyrholdet med CHR nr ejes og drives af Niels Larsen, Vestermarksvej 20, 6760 Ribe. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 4

5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrbrugets tilladte maksimale produktion er følgende: Antal årsdyr DE Kvier/stude tung race (6 24 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 30 14,2 Kvier/stude tung race (6 24 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 95 45,1 I alt 59,3 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 1. august ikke overstige 59,3 dyreenheder. Husdyrbrugets indretning og drift 3. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 4. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Lugt 5. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. 6. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året. Støj 7. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 8. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at doku- 5

6 mentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 9. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i den fiktive ansøgning. 10. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 189,3 dyreenheder i kvæggødning og 2,2 dyreenheder i hestegødning pr. år, svarende til i alt 191,5 DE/år. 11. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 191,5 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. Krav til udnyttelse af tilladelse / ophør 12. Vilkårene i miljøtilladelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 13. Tilladelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra meddelelse. Det betyder, at udvidelsen skal være gennemført og i drift inden 2 år. 14. Hvis en del af tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljø m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. 6

7 Kommunens tilladelse gælder for det konkrete projekt. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal du indsende en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny tilladelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne tilladelse. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne tilladelses vilkår. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 4. marts 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 2. april 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af tilladelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøtilladelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøtilladelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøtilladelsen, vil det være Naturog miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 7

8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøtilladelse for udvidelse af husdyrproduktion på Vesterbyvej 10, 6760 Ribe. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Beskrivelse af projektet A. Skov og J. Skov I/S har den 2. juli 2012 fremsendt ansøgning om 10 tilladelse til udvidelse af husdyrproduktion på Vesterbækvej 10, 6760 Ribe. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der er således løbende indsendt yderligere oplysninger via mailkorrespondance med ansøgers konsulent. Miljøvurderingen er foretaget med udgangspunkt i det seneste indsendte materiale den 11. december Ansøgningen omfatter en udvidelse af kvægproduktionen fra 33,0 dyreenheder til 59,3 dyreenheder. Udvidelsen foretages i eksisterende bygninger. Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Vesterbækvej 10 fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Kvier/stude tung race (6-27 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 66 33,0 0 0 Kvier/stude tung race (6-24 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) ,2 Kvier/stude tung race (6-24 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,1 I alt 33,0 59,3 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 764 af ). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 66 opdræt (6 27 mdr.), jf. Ribe Kommunes tilsynsrapport fra oktober Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 8

9 Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 96 opdræt og 1 ko. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 10. december 2012 er registreret. Ved Esbjerg Kommunes tilsyn den 6. juni 2012 er der registreret 112 opdræt (6-27 mdr.), og ved dette tilsyn blev det indskærpet, at det registrerede dyrehold skulle søges lovliggjort eller nedbringes til den tilladte produktion. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygninger Udvidelsen af dyreholdet foregår i eksisterende bygninger. Bygningerne er illustreret på kort 1. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Beboelse 166 m² 2 Stald 795 m² 3 Lade 158 m² 4 Lade/maskinhus 558 m² 5 Gyllebeholder 1542 m³ 6 Møddingsplads 25 m² 7 Ensilageplads 400 m² Tabel 2: Bygningsforklaring 9

10 Kort 1: Oversigt over ansøgt byggeri. Nye bygninger er angivet med rødt. Husdyrbrugets placering Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde ved Lille Klåby og Kirkeby Bæk i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen fremgår af kort 2. Husdyrbruget ligger ca. 3,3 km fra eksisterende byzoneområde (Egebæk-Hviding) og ca. 2,4 km fra fremtidig byzoneområde (Roager). Roager er også nærmeste samlet bebyggelse. Nærmeste nabo Vesterbækvej 12 er beliggende ca. 302 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 10

11 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel og egen beboelse. Vesterbækvej 10 Roager Kort 2. Husdyrbrugets beliggenhed Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 3. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning 580 m 3 Gyllebeholder på 1542 m 3. Kanaler på 400 m 3. Møddingplads på 50 m³ Dybstrøelse 281 m³ Dybstrøelse med kapacitet på 144 m³ Tabel 3: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Afløb fra ensilageplansilo ledes til særskilt opsamlingsbeholder. 11

12 Dybstrøelse opbevares i stalden. Når det har ligget i stalden mindst 3 måneder køres dybstrøelsen enten direkte til udspredning eller til opbevaring i markstak. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til over 12 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til mindst 9 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Oplag af kompost i marken skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter krav til placering og overdækning af markstakke samt førelse af logbog. Oplag af kompost i marken vurderes at være tilstrækkelig reguleret ved reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der fastsættes ikke yderligere vilkår hertil. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 134,1 ha ejet areal og 15,5 ha forpagtet areal. De fleste arealer ligger samlet omkring ejendommene Vesterbækvej 10 og Roagervej 189. Roagervej 189 indgår også i Skov I/S og ligger ca. 1,7 km øst for Vesterbækvej 10. Der ud over ligger der nogle få spredte arealer syd for Roager i en afstand op til 7 km fra Vesterbækvej 10. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. Vesterbækvej 10 Kort 3: Udbringningsarealer 2 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 12

13 Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Vesterbækvej 10 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 4. Husdyrproduktion på Vesterbækvej 10 udgør i alt 59,3 DE. Desuden tilføres der 2,2 DE fra bedriftens anden ejendom samt 130 DE fra andre bedrifter. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 59,3 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift +2,2 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter +130 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) +0 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer -0 Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet -0 Antal DE leveret til biogasanlæg -0 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 191,5 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 134,1 Forpagtet areal 15,5 Aftalearealer 0 Udbringningsareal i alt 149,6 Tabel 4: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE/ha på egne og forpagtede arealer. Samtidig må der maksimalt udbringes husdyrgødning (inkl. afgasset vegetabilsk biomasse) i en mængde svarende til 170 kg N/ha. På Vesterbækvej 10 må 61,5 DE (59,3 + 2,2 DE), således udbringes med 1,7 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 36,2 ha. Modtaget husdyrgødning fra andre bedrifter, må udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha. Det vil sige det nødvendige harmoniareal til udbringning af 130 DE svarer til 92,9 ha. Efter udvidelsen skal bedriften have et samlet harmoniareal på minimum 129,1 ha. Bedriften råder over 149,6 ha egne og forpagtede arealer. Endvidere overholder bedriften kravet om maksimalt 170 kg N/ha, da der tilføres 124,8 kg N/ha. Harmonikravet således overholdt NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) I forbindelse med vurdering af en ansøgning efter husdyrlovens 10, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. 13

14 Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Bedst tilgængelig teknologi er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, Landscentrets BAT byggeblade samt BREF-dokumentet for intensivt svinebrug og fjerkræavl. Endvidere har miljøstyrelsen udarbejdet en række vejledende emissionsgrænseværdier, for kvæg, svin og fjerkræ. Fælles for de ovennævnte beskrivelser og vejledninger er, at de omfatter større husdyrbrug (mere end 75 DE). Esbjerg Kommune vurderer, at principperne i ovennævnte vejledninger også kan anvendes for mindre husdyrbrug, dog under forudsætning af, at miljøgevinsten ved en given miljøteknologi fortsat skal være proportional med omkostning til etablering af miljøteknologien. Esbjerg Kommune vurderer, at omkostningen som udgangspunkt ikke bør overstige 100 kr./kg red. N. Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Vesterbækvej 10 foretages i forhold til følgende parametre: 1. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager 2. Begrænsning af fosfor, nitrat og ammoniak fra udbringning 3. Management / forbrug af vand og energi 1. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Udvidelsen af dyreholdet foregår i eksisterende stalde, der ikke renoveres. Der er i den fiktive ansøgning beregnet en ammoniakemission på 671 kg N/år. Ved at etablere skrabere på spalter kan ammoniakemissionen reduceres med 118 kg N årligt. Da skrabere koster over i indkøb vurderes det, at de årlige omkostninger til forrentning og afskrivning samt driftsomkostninger overstiger 100 kr. pr. kg reduceret N, og derfor fravælges denne løsning pga. proportionalitet. Forsuring og ændring i gulvtype fravælges ligeledes ud fra en proportionalitetsbetragtning. Kravet om vurdering af BAT niveauet for husdyrbrugets staldsystemer gælder dog kun for nye stalde og stalde der ændres væsentligt 3. I den konkrete sag vurderes det derfor, at det eksisterende anlæg ikke skal vurderes nærmere i forhold til BAT. I relation til opbevaring af husdyrgødning vurderes det, at det niveau for ammoniakfordampning der er opnåelige ved anvendelse af BAT, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Heraf kan nævnes krav om tæt overdækning af gyllebeholder samt krav om overdækning af lagre af fast gødning uden daglige udmugning. På baggrund af ovennævnte vurderer Esbjerg kommune, at det ikke er nødvendigt at stille skærpede krav til staldindretning eller opbevaring af husdyrgødning. 2. Begrænsning af fosfor, nitrat og ammoniak fra udbringning af husdyrgødning I relation til udledning af fosfor, udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning er det Esbjerg Kommunes vurdering, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af 3 Der skal i 10 sager, jf. 103 stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, alene ske vurdering af den del af anlægget hvori der sker ændring herunder renoveringer og ny anlæg. 14

15 BAT ved udbringning af husdyrgødning, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Af de krav der er implementeret i den nuværende lovgivning kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. Esbjerg Kommune vurderer således, at det ikke er nødvendigt at stille skærpede krav til fodring og udbringning af husdyrgødning. 3. Management / forbrug af vand og energi Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at den generelle regulering af landbrugsmæssige aktiviteter, i sig selv vil føre til, at der vil ske implementering af BAT i forhold til management, og forbrug af vand og energi. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Det vurderes, at der som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. Påvirkning af omgivelserne Lugt, støj, affald mv. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover give anledning til gener fra støj, støv, fluer og skadedyr, lys og affald. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Som udgangspunkt vil en udvidelse af husdyrbrug mindre end 75 dyreenheder ikke vil medføre væsentlige gener for omboende, såfremt husdyrbruget overholder afstandskravene til naboer, byzoneområde m.v. Husdyrbruget på Vesterbækvej 10 overholder de gældende afstandskrav til nabo mv. og udvidelsen vurderes derfor ikke at medføre gener for omgivelserne i form af lugt, støj, lys, affald fluer og skadedyr. For at sikre mulighed for indgreb stiller Esbjerg Kommune dog generelle vilkår til lugt, støj, skadedyrsbekæmpelse og affald. Ejendommen ligger for enden af en ca. 550 m lang grusvej. Ved til- og frakørsel til ejendommen, vil der foregå kørsel forbi en anden beboelse (nærmeste nabo) på denne grusvej. Da det er et forholdsvist lille husdyrbrug, vurderes antallet af til- og frakørsler til ejendommen at være af et beskedent omfang, som ikke vil medføre væsentlige gener for naboen. Landskab og kulturmiljø Da udvidelsen foregår i eksisterende bygninger, sker der ingen bygningsmæssige ændringer i landskabet. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage yderligere vurdering af påvirkningen af landskabet og kulturmiljøet. 15

16 Påvirkning af omgivelserne - Naturmæssige forhold I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniak - naturbeskyttelsesområder Der er ingen generelle standardkrav om reduktion af ammoniak i husdyrsager under 75 DE. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra 417 kg N/år til 671 kg N/år. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Vesterbækvej 10 er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Der er ca. 2,3 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. På ejendommen Vesterbækvej 10 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at tilladelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes tilladelsen med de stillede vilkår ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 16

17 Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor 300 meter fra anlæg Der ligger 2 beskyttede søer indenfor 300 m fra ejendommens anlæg. Derudover er der 7 beskyttede søer beliggende imellem 300 og meter fra ejendommens anlæg. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til 400 meter væk, er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end 400 m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 4). Luftfoto: Copyright Cowi Kort 4: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. I tabel 5 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg samt naturkategori. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra emissions midtpunkt (m) Afstand fra anlæg (m) Naturkategori 1. Sø ,1 0, Sø ,1 0,

18 3. Sø ,1 0, Sø Sø Sø Sø Sø Sø Hede ,0 0, Tabel 5. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 1000 m fra anlægget. Nærmeste 7-område er en beskyttet hede, der er beliggende ca. 2,3 km nordnordvest for anlægget. Beregninger viser, at området modtager 0,0 kg N/ha/år i totalbelastning. Beskyttelsesniveauet i forhold til 7-områderne er derfor overholdt. Søer (1 og 2) Alle beskyttede naturområder indenfor 1000 meter fra ejendommens anlæg er søer. Ingen af søerne er besigtigede og ingen af søerne er værdi-målsat, men de vurderes på baggrund af luftfoto, at være næringsrige vandhuller. Små vandhuller i agerlandet antages ofte at være begrænsede af fosfor, ikke af kvælstof. Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendomme på over 75 DE, som ligger indenfor en afstand af 1000 m fra de enkelte naturområder og samtidig ligger indenfor 1000 m fra ansøgers anlæg. I den konkrete sag vurderes dette dog ikke at være relevant, da nærmeste 7 område modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en total deposition på 0,0 kg N/ha/år. Der skal derfor ikke ske skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet for områder omfatte af 7. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5 km nord og vest for anlægget. Se kort 5. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 89 Vadehavet bestående af habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge ved Ribe Å og Kongeåen og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet. Nærmeste næringsstoffølsomme habitatnatur på udpegningsgrundlaget er et rigkær beliggende langs Ribe Å ca. 5 km nord 18

19 for anlægget. På baggrund af afstanden til området vurderes det at modtage en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år fra ejendommen. Kort 5. Anlæggets beliggenhed i forhold til habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbe- dom af 7. skyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolenss september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konse- kvensvurdering hvis: - der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatbaggrund af ob- områder væsentligt (præmis 43) - en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på jektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) - et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når pro- jektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvur- alle de aspekter dering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konse- virkninger kvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnvirknin- skabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne ger. 19

20 Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for 300 m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra afstanden imellem anlægget og Natura 2000 området, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte på grund af driften af denne ejendom. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. Se kort 6 og kort 7. Der er ikke hældninger på mere end 6 grader fra udbringningsarealerne til beskyttet natur. Baggrundskort: Copyright KMS Kort 6. Udbringningsarealer grænsende til beskyttet natur nord. 20

21 Baggrundskort: Copyright KMS Kort 7. Udbringningsarealer grænsende til beskyttet natur syd. Ingen af udbringningsarealerne lapper over med arealer, hvor der er vejledende registreret beskyttet natur. Naturpunkt (nr., naturtype og databaseident) Tilgrænsende mark Drift Sø ( ) 2-0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Sø ( ) 41-0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Fersk eng Udspredning af husdyrgødning ved 31-0, 31-1 ( ) slangeudlægning/nedfældning Ikke navngivet Udspredning af husdyrgødning ved 28-0 vandhul slangeudlægning/nedfældning Tabel 6. Udbringningsarealer grænsende til beskyttet natur. Terrænhældning < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 Vandhuller i agerlandskabet udgør vigtige levesteder for padder og andre dyre- og plantearter tilknyttet ferske vande. Alle danske padder er fredede, og desuden er flere opført på habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. I Esbjerg Kommune gælder dette spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse. En af de største trusler mod vandhullerne som levested for dyr og planter er eutrofiering ved tilstrømning af næringssalte fra de omkringliggende marker. Det vurderes, at gødskning ned til vandhullet indenfor udbringningsarealet, vil medføre en gradvis forringelse af vandkvaliteten, hvilket ikke er foreneligt med naturbeskyttelses hensyn og hensynet til yngle- og rastesteder for bilag IV-arterne. På mark 28-0 er der fejlregistreret en 3 beskyttet sø med db ident Der findes ingen sø, og 3 registreringen vil ved først kommende lejlighed blive fjernet. 21

22 Søerne ved mark 41-0 og 2-0 er omfattet af reglerne om 10 meter gødnings- og dyrkningsfrie randzoner. Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt med yderligere vilkår til beskyttelse af søerne. Den ferske eng, der grænser til mark nr og 31-1, er i 1995 registreret som C- værdisat og målsat. Jævnfør luftfoto fra 2010 afgræsses engen, som omgiver en beskyttede sø. Det vurderes at tilstanden af den ferske eng ikke påvirkes ved udbringning af husdyrgødning på den tilgrænsende mark. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder, såfremt det stillede vilkår respekteres. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor eller op til Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000 område (nr. 89 Vadehavet) er beliggende ca. 4,5 km vest og nord for nærmeste udbringningsareal. Nærmeste næringsstoffølsomme habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder er et rigkær langs Ribe Å ca. 4,5 km nord for det nærmeste udbringningsareal. Der er ikke kendskab til forekomster af habitatnaturtyper eller beskyttede arter inden for og omkring udspredningsarealerne. Da der ikke er egnede yngle- eller rastesteder, er det heller ikke sandsynligt, at der skulle forekomme beskyttede arter. Det vurderes derfor, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til de nærtliggende Natura 2000-områder ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune at udbringningen af husdyrgødning på ejendommen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte pga. afstanden til områderne. Andre forhold Der er ingen fredede områder, fredede fortidsminder eller beskyttede jord- og stendiger på eller i nærheden af ejendommens anlæg eller udbringningsarealer. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne tilladelses bilag 1. 22

23 Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 12 km nordvest for anlægget og ca. 11 km nordvest for udbringningsarealerne), strandtudse (ca. 14,5 km vest for udbringningsarealerne og ca. 15 km vest for anlægget), løgfrø (ca. 1,5 km syd for udbringningsarealer og anlæg) og birkemus (ca. 700 meter nordvest for udbringningsarealerne og ca. 2 km nordvest for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra markdrift og ammoniakdeposition fra anlæg, at der med de stillede vilkår ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Driftsændringen vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. Der er stillet vilkår om mindst 2 meter bufferzoner omkring de vandhuller der grænser op til udbringningsarealerne. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udspredningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på udspredningsarealerne. Arterne odder, snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb og søer. Disse arters yngle- og rastesteder kan derfor skades af diffus afstrømning fra dyrkede arealer, herunder bedriftens. Det vurderes dog, jf. vurderingerne i afsnittene om nitrat og fosfor til overfladevand og afsnittet om påvirkning af omgivende natur ved markbidrag og ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af de vandløb, søer og Vadehavet, som bedriftens udspredningsarealer afvander til. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. 23

24 Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af vurderingerne af påvirkning af vandløb og marine områder (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af undersøgelsen af påvirkninger af Vadehavet (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), at dens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 149,6 ha ejet og forpagtet areal. Ingen af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 2 eller 3, for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. Beskyttelsesniveauet for nitratklasse 1, er ikke gældende for husdyrbrug under 75 DE. Udenfor nitratklasseområderne, gælder de generelle regler, det vil sige harmonibestemmelserne, der fastlægger hvor meget husdyrgødning forskellige typer af husdyrbrug kan tildele arealerne. For kvægbrug må der udbringes en mængde på 1,7 dyreenheder per hektar. I den konkrete sag vil der blive udbragt en gennemsnitlig mængde svarende til 1,28 dyreenhed per hektar. 24

25 Nitratklasse I Signaturforklaring Vesterbækvej 10 - arealer Nitratklasse I Nitratklasse II Nitratklasse III kort 8: Arealernes beliggenhed i forhold til nitratklasser For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 1,48 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 1,28 DE/ha. Da DE reel er lig med eller mindre end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til Vester Vedsted bæk og Rejsby Å-systemer samt til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Vesterbækvej 10 afvander til Juvre Dyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduk- 25

26 tionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 5 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet 5 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 26

27 til Juvre dyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 10. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Juvre dyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på 8,9 %. 11 Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 77,7 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 77,4 kg N/ha ved brug af 2,5 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra forslag til vandplan , Vadehavet 12 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. 10 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 11 Stigningen er opgjort ved lineær regression fra udgangsåret. 12 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 27

28 For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 77,4 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 77,7 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 77,4 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Rejsby Å og Vester Vedsted bæk vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbenes tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. 28

29 Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst et gennemsnitligt fosforoverskud på 2,7 kg P/ha/år. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 7. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet med 149,6 0,0 5,8 fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) 0,0 0,0 4,0 Lavbundsjorde (fosforklasse 2) 0,0 0,0 2,0 Pt > 6,0 (fosforklasse 3) 0,0 0,0 0,0 Hele bedriftens udbringningsareal 149,6 5,8 Tabel 7: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. 29

30 Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 16,9 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 2,7 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 5,8 kg P/ha/år er dermed overholdt. Det er dermed ikke nødvendigt at stille skærpede krav til fosfor. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb til Vester Vedsted bæk og Rejsby Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Alle arealerne er drænet og nogle af arealerne er lavbundsjorde, men da disse ikke afvander til Natura 2000 område overbelastet med fosfor, skal der ikke stilles skærpede krav til fosforudledning. Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 8). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i forslag til vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Juvre dyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative 13 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

31 påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Areal Overskud per hektar jf. ansøgning % fosforophobning i tilladelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) Worst case påvirkning fra husdyrbruget Ansøgt drift Juvre Dyb 149,6 ha 2,7 kg P/ha/år 1,1 % 1 kg P/ha 1,6 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,02 % Tabel 8: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Juvre dyb kan beregnes til 0,02 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget 31

32 algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Vester Vedsted bæk og Rejsby Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 1). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. Enkelte af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: Mark nr og 31-0 grænser op til hhv. Hølleskov Grøft og Egumkærgrøften, der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand). Mark nr grænser op til Nørrebæk, der er målsat som B2-Laksefiskevand. Mark 37-0 og 38-0 grænser op til Skovfenne Bæk og Vesterhedegrøften, der er målsat som B3-karpefiskevand. Vandløbene er målsat som henholdsvis B3 karpefiskevand og B2 laksefiske vand. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander arealerne ikke til naturtype-søer indenfor Natura 2000 eller til større søer udenfor Natura 2000 område, som er omfattet af forslag til vandplanen. Derfor er der ikke stillet skærpede krav. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser, og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. 32

33 Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Som der fremgår af kort 9 nedenfor, er ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer placeret inden for områder, der i Forslag til vandplan for Vadehavet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, eller i områder hvor der er udarbejdet indsatsplaner. Derfor er der ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Signaturforklaring Vesterbækvej 10 - arealer Nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden Kort 9: Nitratfølsomme indvindingsområde Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet bemærkninger fra Vagn Petersen og Bettina Hansen, Vesterbækvej 12. Bemærkningerne drejer sig hovedsageligt om støv- og støjgener der opstår i forbindelse med trafik på grusvejen forbi deres bolig. Ansøger har oplyst, at han tilser dyrene en gang dagligt, hvilket normalt foretages indenfor tidsrummet Denne transport sker i personbil. Der ud over leveres foder til dyrene 3 gange ugentligt med traktor, hvilket hovedsageligt også foregår i tidsrummet Ovennævnte transport vil være uændret i forbindelse med udvidelsen, da mængden af foder, som leveres til dyrene blot er større pr. læs. 33