INPUT TIL EN NATIONAL PLASTHANDLINGSPLAN
|
|
- Eva Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INPUT TIL EN NATIONAL PLASTHANDLINGSPLAN
2 INDHOLD 3 STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION 4 6 PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGANG PLASTIK OG PLASTEMBALLAGE ETABLERING AF EN RENTABEL GENANVENDELSESINDUSTRI 8 INNOVATION, INVESTERINGER og GRØN TEKNOLOGI 9 VIDEN OG FORSKNING 10 SOCIALE INDSATSER 11 UINTELLIGENT BRUG AF PLAST 12 BILAG - BUD PÅ PROJEKTER, DER KAN BELYSE MANGE VINKLER AF PLASTPROBLEMATIKKEN.
3 STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION EU s plastikstrategi fastslår, at der er et presserende behov for en samlet og gennemgribende indsats for at adressere de stigende miljømæssige problemer med plastikforurening, hvor aktører på alle niveauer tager ansvar. Danmark har mulighed for at blive et foregangsland i EU ved at accelerere omstillingen til en reel cirkulær økonomi, hvor vi designer, anvender og genanvender plastik i lukkede kredsløb, til gavn for både miljøet og økonomien. Vi står over for et systemisk problem, der kræver systemiske ændringer. Det er derfor vigtigt, at udfordringen og problemerne opdeles i bider, og at vi handler på den korte bane her og nu, mens der planlægges langsigtet. Der skal derfor sættes initiativer i gang allerede nu, samtidig med at der opstilles mål og delmål for, hvordan og hvornår vi omsætter EU s plastikstrategi til konkrete initiativer i en dansk kontekst. EU s plastikstrategi sætter en overordnet ramme for, hvordan nationalstater, kommuner, industri og borgere aktivt kan påbegynde de systemiske ændringer, ved at påpege en række anbefalinger. I dette katalog er vi tre organisationer, der giver et samlet bud på, hvordan vi får omsat EU s anbefalinger til tiltag og initiativer inden for nedenstående spor, der kan understøtte en omstilling til en Cirkulær Økonomi i Danmark. EU ANBEFALER I OVERSKRIFTER INDSATSER FOR FØLGENDE INITIATIVER: 1. Produktion og forbrug af engangsplastik og emballageplastik 2. Etablering af en rentabel genanvendelsesindustri 3. Innovation, investeringer og grøn teknologi 4. Viden og forskning VI TILFØJER DESUDEN: 5. Sociale indsatser 6. Uintelligent brug af plast 3 / 14
4 1. PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGANGSPLASTIK OG PLASTEMBALLAGE Forebyggelse og reduktion står øverst i hierarkiet, når det gælder om at komme plastikaffaldsmængderne til livs. Vi kan ikke kun genanvende os ud af plastikforurening, hvis den eksisterende produktionskurve og anvendelsespraksis opretholdes, i forhold til produkter af engangsplastik og emballage. Ved at gentænke systemet for plastikproduktion og redesigne systemet for emballering, produktopbevaring, logistik og transport, kan der udvikles nye cirkulære forretningsmodeller og nye arbejdspladser. Dette vil skabe mere miljøvenlige og effektive produktions- og forbrugsmønstre, hvor ressourcer cirkulerer i lukkede kredsløb. Derfor skal der stilles krav til produkt- og emballageproducenter, så der sikres ensretning i materialevalg og design, så vi i fremtiden undgår at plastik indeholder uønskede kemikalier, der gør det uegnet til genanvendelse, samt at plastik tabes til naturen. Dette vil være med til at holde plasten i forholdsvist lukkede kredsløb, som en værdifuld ressource. FORSLAG TIL INDSATSER: Ensretning af materialer til emballage. Det vil sige, at der skal stilles krav til typerne af anvendt emballageplastik (så hverken detailhandelen eller plastproducenter skal efterspørge eller benytte mere end 2-3 typer plastik i 2025). Dertil kommer, at hvis alt emballage er lavet i fødevarekvalitet, så vil det fremme genanvendelse af emballage. Der skal stilles krav til design af produkter/ emballage (produkter sammensat af flere typer plastik skal udfases inden 2025 eller kunne skilles ad og genanvendes korrekt). Der skal stilles krav til at labels, der anvendes på emballager, ikke må forhindre genanvendelse af produktet. Alle produkter og emballager skal være desinet til genanvendelse i 2025 og desuden være reparationsegnede, hvis det giver mening for typen af produkt (f.eks. elektronik). Krav til kemikalier og additiver. Plasten skal kunne indgå direkte i den cirkulære økonomi, hvilket ikke er muligt, hvis den indeholder miljø- eller sundhedsskadelige stoffer. PVC skal f.eks. helt udfases, da det i dag ender i deponi pga. materialets giftighed. 4 / 14
5 FORSLAG TIL AFGIFTER PLASTIKPOSER (FLERE MULIGHEDER): Afgift på fossilbaserede plastikbæreposer skal tredobles. Afgift på bæreposer lavet af genanvendt plastik skal fordobles. Øget afgift på ultralette plastikposer (under 15 micron). En procentdel af afgifterne øremærkes til miljøprojekter, som alle kan søge. Se eksempel fra Norge1. ENGANGSPLASTIKPRODUKTER OG -EMBALLAGE: Øget afgift på service, to go engangskaffekopper og -låg, rørepinde, sugerør, to go mademballage etc. FORSLAG TIL FORBUD: Tilsætning af mikroplastik i kosmetik- og plejeprodukter skal forbydes på det danske marked og i dansk produktion. Udfasningsperioden bør være kort, da mange allerede producere uden og teknologien/metoden er tilgængelig. Desuden har flere europæiske lande allerede et forbud (f.eks. Frankrig, Italien og Storbritannien). Tilsætning af mikroplastik/plastikgranulat i højtryksblæsning, rengøringsmidler og vaskemidler skal forbydes på det danske marked og i dansk produktion. Oxo-plast skal forbydes på det danske marked og i dansk produktion. Ekspanderet polystyren (EPS) som emballage til mad og drikke skal udfases inden år 2020 fra det danske og europæiske marked, da disse plasttyper ofte ikke bliver genanvendt (en udfasning af EPS og PS anbefales i rapporten Cataly-zing Action 2. NIVEAU FOR INDSATSER: Ovenstående indsatser er primært tænkt som danske fokusområder, men flere spiller direkte ind i EU-strategien. Sidste punkt om ekspanderet polystyren som emballage er i højere grad et område der skal arbejdes videre med i EU-regi. 1. Grønt Punkt Norge - Platreturs Miljøprosjekt 2. New Plastics Economy Catalysing Action 5 / 14
6 2. ETABLERING AF EN RENTABEL GENANVENDELSESINDUSTRI Deloitte har i en rapport bekræftet, at det inden 2025 er muligt at genanvende 65 % af alt plastik i EU dette mål skal Danmark som minimum have opnået i Det vil være ønskværdigt at sætte et endnu højere mål for genanvendelsesprocenten, om muligt i 2025, men senest i Rapporten estimerer, at der på EU-plan vil kunne blive skabt nye jobs direkte fra plastikemballage-genanvendelseskæden inden Den øgede genanvendelse vil desuden kunne skabe over indirekte jobs inden for sektoren ikke kun i form af øget sortering og genanvendelse, men også fra indsamling. Der vil formodentlig også blive flyttet jobs fra Asien til Europa, når der sker en reduktion af eksporten af plastik til Asien. Ønsker man en høj kvalitet i genanvendelsen, skal der være fokus på design af produkter og kvalitet i genanvendelse. To konkrete tiltag skal sættes i værk; pant på flere produkter og ensartet indsamling. FORSLAG TIL INDSATSER: HUSHOLDNINGSPLAST: Skal kildesorteres i husholdningerne (dvs. plasten skal sorters for sig evt. sammen med metal, men aldrig sammen med glas da det forringer kvaliteten i genanvendelse) og indsamles herfra. Indsamles i større og mere ensartede mængder via en ensartet offentlige affaldsindsamling på tværs af de 98 kommuner (kommunerne skal stå for indsamlingen og afsætning af plasten til anden aktør). Etablering af kildesortering i det offentlige rum, madmarkeder mv. Det skal gøres nemt for borgeren at sortere (plastik)affald, og borgeren skal oplyses om, hvorfor det er vigtigt (det er afgørende for borgernes motivation til at affaldssortere, at der er gennemsigtighed og tillid til at systemet fungerer og at den indsamlede plastik bliver brugt til at producere nye produkter i Danmark eller Europa). PANTORDNING: Pantbekendtgørelsen skal revideres og inkludere udvidet producentansvar, der foreskriver, at alle drikkeemballager af plastik, der placeres på det danske marked, skal indgå i pantsystemet. Der skal investeres i det danske pantsystem, ift. udvikling og udvidelse, så det også omfatter andre plastemballager. En udvidelse af pantsystemet vil sikre indsamling af materialer, der kan oparbejdes til ny fødevareemballage; - jf. Dansk Retursystem får de 90 % af den emballage, der er pant på, tilbage igen - og befolkningens tilfredshed med pantsystemet er meget høj. Derudover medfører pant, at emballagen ikke ender i naturen. Når Danmarks Naturfredningsforening afholder affaldsindsamling er 90 % af de dåser, der opsamles, uden pant. Eksport af pantordningen til resten af EU 6 / 14
7 MARINT AFFALD: Havnene skal fritages for den afgift der p.t. betales, når de skal af med det marine affald, som fiskerne kommer i land med. Dette skal gælde for hele EU. Med den nuværende ordning risikerer man, at havnene på sigt indfører en afgift for aflevering af affald og brugere af havet vil sandsynligvis i mindre grad tage affald med ind fra havet. Ønsker man at opbygge en bæredygtig dansk genanvendelsesindustri, skal der være fokus på reduktion af brugen af råmateriale, samt øgede økonomiske incitamenter for optag af genanvendt plastik. Via en afgiftstruktur skal det således være nemmest og billigst, at bruge genanvendt plastik frem for ny oliebaseret plastik. HVORDAN: Økonomiske incitamenter for optag af genanvendt plastik i produkter jf. ovenstående punkt. Evt. ved at udvikle en vippemodel for nedtrapning af fossilt råvaremateriale og optrapning af genanvendt, således at det bliver billigere og billigere at bruge genanvendt plastik i produkter. Dette vil skabe incitament hos producenter/firmaer til at bruge denne plastik. Håndhæv det udvidede producentansvar så producenter skal tage ansvar for hele produktets livscyklus. Øget afgift på forbrænding og deponering af plastik. En væsentlig, afledt effekt af øget indsamling, sortering og genanvendelse af plastik er, at mindre plastik vil blive brændt, og dermed reduceres klimabelastningen. Den plastikproducerende industris evne til selv at sikre en ordentlig egenhåndtering af pellets til produktion af plastik (Operation Clean Sweep), bør evalueres af ekstern aktør efter tre år, og det bør vurderes, om der skal reguleres, så alle danske plastikproducerende virksomheder tilsluttes en fælles certificering (fx ISO 14001, der forhindrer tab af plastik under transport, losning og produktion). NIVEAU FOR INDSATSER: Ovenstående indsatser er hovedsageligt danske fokusområder, da den konkrete affaldshåndtering reguleres fra dansk side, Danmark er i meget stort omfang frit stillet, i forhold til hvordan de EU vedtaget mål opnås. Der er dog et stort eksportpotentiale i at udbrede indsatsen (særligt pantordningen) til EU. 7 / 14
8 3. INNOVATION, INVESTERINGER og GRØN TEKNOLOGI Plastik er en værdifuld ressource, og materialet skal behandles som sådan, frem for som et sekundært produkt, der har en understøttende opgave til en primær funktion, f.eks. emballage, engangsprodukter, blandingsprodukter mv. Danmark skal være et løsningslaboratorium og lægge sig i førerselen, når det kommer til at understøtte videnopbygning og know-how inden for grønne løsninger dette vil endvidere skabe arbejdspladser, samt muligheder for eksport af vores viden og teknologier. FORSLAG TIL INDSATSER: Forskningsmidler til udvikling af nye sorteringsteknologier. Miljøsubsidier (tilskudsordninger) til grønne virksomheder skal øges med 30 % inden 2025, og en vis %-del skal øre-mærkes til opbyggelse af en genanvendelsesindustri. Investering i udvidelse og forbedring af pantsystemet og i understøttende logistiske tiltag inden for opbevaring og transport. En investering i pantsystemet er nøglen til fremtidige danske eksportløsninger samt et renere miljø. Udvikling af nye forretningsmodeller (inden for serviceøkonomi, produktion, opbevaring, transport/ hvordan kan kunder få en ønsket vare uden emballage mv.). Oprettelse af en miljøpulje á la MUDP, der afsætter midler til pilotprojekter inden for adfærdsinnovation, men som er mindre teknisk rettet end MUDP og derfor kan søges bredere. Investeringer i udviklingen af offentlige indkøbspolitikker, så de afspejler en cirkulær økonomisk tankegang dette fremmer og motiverer danske, grønne løsninger/virksomheder. NIVEAU FOR INDSATSER: Dette er udelukkende danske indsatser. Men flere af punkterne, og i særdeleshed punkt 4, kan have eksportpotentiale, hvilket kan være et incitament for danske virksomheder. 8 / 14
9 4. VIDEN OG FORSKNING Der er generelt mangel på viden om effekten af plastik ved optag i organismer, både på land og i vand, samt potentielle konsekvenser for menneskers sundhed. Manglende viden og uhensigtsmæssige konsekvenser af mikro- og nanoplastik kan få uoverskuelige konsekvenser for miljøet, fiskeriindustrien og folkesundheden. Nyere studier indikerer, at den stigende plastikforurening har skadelige effekter på særligt miljøet. Viden om skadelige kemikalier peger desuden på, at mange plasttyper også kan have sundhedsskadelige effekter for både mennesker og dyr pga. deres indhold eller absorption af disse stoffer. Konkret vidensopbygning omkring mikro- og nanoplastikproblematikkerne er nødvendig. FORSLAG TIL INDSATSER: Der skal afsættes midler til, f.eks. hvert 2. år, at følge mængden af mikroplastik i flere forskellige miljøer. Der skal måles i biota/levende organismer både på landjorden og i fersk- og saltvand (bundlevende dyr i fersk- og saltvand samt i regnorme og pelagiske organismer fra forskellige dele af fødenettet (både store og små fisk), samt prøver fra drikkevand, vandsøjlen og i sedimenter, og fra landbrugsjorde, hvor der udbringes spildevandsslam (dansk rapport fra viser, at der ikke kan redegøres for en vis procentdel plastik det mangler i outputtet fra rensningsanlæg, men kan ikke redegøres for). Der skal afsættes midler til at måle på de direkte sundhedsskadelige effekter af mikroplastik i dyr og mennesker. Desuden skal det undersøges, om der sker en transport op i fødekæden - og hvilke effekter dette i så fald kan have. Der skal afsættes midler til at undersøge, hvordan mikroplastik ender i miljøet, herunder fra slam på markerne til vandmiljøet, fra landbaserede kilder til vandmiljøet. Miljøstyrelsens studie fra , om kilder til mikroplastik i miljøet, skal revideres og følges op af egentlige studier af kilder og skæbne, da rapporten i dag er et vigtigt referencestudie. F.eks. undervurderer denne rapport i dag tekstiler/tøjvask på grund af manglende viden, da rapporten blev udarbejdet. Alligevel bruges den stadig som argumentation for visse indsatser eller mangel på samme. Fokus på udledning af mikroplastik fra kunstgræsbaner. NIVEAU FOR INDSATSER: Punkt 1 skal primært være en EU-koordineret indsats. Dog er det vigtigt, at der i Danmark løbende bliver målt i landbrugsjorde, hvor slam udbringes samt i vores drikkevand, da disse områder er særlige for Danmark. Punkt 2-5 er danske indsatser. Pilotprojekter skal understøtte udvikling og skalerbarhed For at kunne oparbejde ny viden og lægge indsatsen der, hvor det er mest presserende, er det vigtigt, at der bliver sat midler af til flere pilotprojekter, der efterfølgende kan udfoldes i fuld skala. Disse projekter skal også kunne danne grundlag for fremtidig lovgivning på plastområdet. For en liste over anbefalede pilotprojekter, der vil bidrage med ny viden, se bilag / 14
10 5. SOCIALE INDSATSER Omstillingen til en cirkulær økonomi involverer også en folkelig omstilling til en cirkulær adfærdsøkonomi, som der skal udvikles og iværksættes initiativer indenfor. Der er behov for oplysning, kampagner, nudges, læringsmaterialer mv., der understøtter en langsigtet adfærdsmæssig transition til at adfærd - og forbrugsmønstre - også bliver mere cirkulære. Politisk regulering og industrierne kan etablere adfærdsændrende rammer i det sociale landskab men ændringer i adfærd kan også skabes nedefra, ved at fokusere på oplysende og inddragende initiativer, der inspirerer og inviterer til bæredygtigt forbrug. FORSLAG TIL INDSATSER: Der skal udarbejdes kvantitative og kvalitative undersøgelser/indikatorer ift. det generelle vidensniveau i samfundet og adfærdsanalyser; kender folk til problematikken, hvad gør de nu, hvad er de villige til at gøre, hvad forhindrer dem i at gøre det nu mv. Viden, der ville kunne understøtte initiativer. Styrket borgerinddragelse; opret en social pulje til cirkulær økonomi praksisinitiativer, der understøtter borgerdrevet engagement og ansvar. Initiativer/erfaringer herfra ville kunne omsættes til skalerbare modeller og best practice cases. Læringsforløb/materialer, målrettet folkeskoler og gymnasier mv., der har fokus på cirkulær økonomi og som understøtter en opbygning af, at kommende generationer får den cirkulære tankegang og praksis ind under huden som en default adfærd. Oplysningskampagne om bioplast, dvs. bio-baseret plastik og bio-nedbrydeligt plastik. Der eksisterer mange myter omkring disse plasttyper, der er misvisende i forhold til at træffe et reelt oplyst valg omkring bæredygtig(t) forbrug/ adfærd. Nudging i det offentlige rum. Hvis målet er at få folk til at agere/handle mere bæredygtigt/cirkulært, er oplysning ikke altid en forudsætning for adfærs ændring. Der kan arbejdes bevist med nudging, dvs. indrette/ designe områder i det offentlige rum, der skubber på en bestemt handling. Kampagner målrettet uintelligent brug af plastik. Se afsnit 6. NIVEAU FOR INDSATSER: Disse indsatser er alle med rent dansk fokus, men kan med fordel spille sammen med kampagner i EU. 10 / 14
11 6. UINTELLIGENT BRUG AF PLAST Der er flere produkter vi som borgere bruger, og som mange ikke tænker over, har et uintelligent design og brug. Disse produkter skal vi på den ene eller anden måde tage hånd om, så de ikke ender i naturen. På mange områder kan der udvikles fornuftige alternativer til plasten. Danske virksomheder skal have et øget incitament til at udvikle de bæredygtige produkter, hvilket f.eks. kan ske gennem (øgede) afgifter eller forbud. FORSLAG TIL INDSATSER: Afgift på/substitution af mejse-net af nylon mm. Afgift/pant på jagtpatroner (ofte forekommende i dansk natur). Afgift/mærkning på vatpinde af plastik, evt. med sideløbende kampagneindsats om ikke at smide dem i toilettet (det samme for kontaktlinser). Afgift på vandballoner. Forbud mod at sende balloner til vejrs, f.eks. ved festlige lejligheder for at gøre det håndterbart kan det være et forbud/en politik der først og fremmest er rettet mod offentlige institutioner og virksomheder. Forbud mod plastikkugler der, ved tilsigtet brug, ender i naturen (fx NERF). Afgift/forbud på nytårsfyrværkeri med plastik monteret på raketter mm. En særlig indsats overfor kunstgræsbaner, hvor plastik i alt for høj grad spredes til det omgivende miljø (se bilag 1 for pilotprojekt). NIVEAU FOR INDSATSER: Disse indsatser er alle med primært dansk fokus, men det vil være fordelagtigt med en stærk koordineret EU-indsats. Der skal på et højere plan gøres op med denne misforståede brug af plastik, hvor alle områder er direkte bidragsydere til den globale plastikforurening. 11 / 14
12 12 / 14 BILAG 1 - BUD PÅ PROJEKTER, DER KAN BELYSE MANGE VINKLER AF PLASTPROBLEMATIKKEN. GENANVENDELIG EMBALLAGE: Pilotprojekt der har til formål at gøre centrale virksomheder opmærksomme på de udfordringer deres emballage har, når det skal genanvendes. Der nedsættes en projektgruppe med danske fødevarevirksomheder, detailkæder, industridesignere og NGO er, der med fælles viden skal gentænke emballage, så det kan genanvendes. Dette skal følges op med krav om hvilke typer af plastemballage, der ikke må bruges i fremtiden pga. manglende genanvendelighed. Desuden en afgiftsstruktur, hvor afgiften er på produkter der ikke kan genanvendes, så der ikke kommer konkurrenceforvridende aspekter ind over ift. de danske virksomheder. Derudover skal der startes en dialog om udvidet pantordning. En gennemtænkning af designet af et plastikprodukt vil give gode muligheder for, at danske designere og virksomheder kan arbejde sammen om de smarteste løsninger - løsninger og knowhow, der vil kunne sælges til udlandet. INDSAMLING AF PLASTIK: Alle kommuner får en minimumsstandard til, hvordan affald skal indsamles hos borgeren. Plastik, både hård og blød, skal indsamles (evt. sammen med metal). Eller særskilt plastik og metal (metal skal ud af restaffaldet!). Papir og pap skal enten samles sammen eller hver for sig. Elektronik og farligt affald er der også behov for fokus på. Når disse ordninger er rullet ud, er der stadig rig mulighed for, lokalt, at lave innovative løsninger ift. oparbejdelse af ressourcerne. GENANVENDELSE AF PLAST: Undersøgelse af, hvilken type plastikemballage der er mest af i de danske skraldespande. Udvælg 5-10 produkter, hvor det giver størst miljømæssig gevinst at indføre pant start evt. med forsøgsordninger så det bliver testet, om det er noget man kan få borgerne til - og om virksomhederne kan genanvende materialet.
13 PLASTIK PÅ VESTKYSTEN: tons affald skyller årligt op på den danske vestkyst. Mængderne stiger hvert år, og i dag er vi ikke sikre på omfanget. Kommunerne har store udgifter til oprensning, og hertil skal lægges afgift på at forbrænde affaldet. Forslag om, at der afsættes midler til et konkret projekt der skal undersøge, om der kan være en forretningsmodel i at indsamle plastik mm. ved Vesterhavet og genanvende det. BEAT THE MICROBEAD : I regi af Projekt Plastfrit Hav er app en Beat the Microbead blevet oversat til danske forhold, og alle kosmetik- og plejeprodukter der var på det danske marked i 2017, er lagt ind i den. Som forbruger kan app en anvendes, hvis man ønsker at købe kosmetik og plejeprodukter uden indhold af mikroplastik. Der bør afsættes midler til, at app en løbende opdateres, så forbrugerne har et værktøj indtil et muligt nationalt eller EU-forbud mod brugen af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter træder i kraft. Da der både på dansk og internationalt plan arbejdes for en udfasning af mikroplastik i plejeprodukter, skal denne app kunne bruges til udfasningen er gennemført, hvilket erfaringerne viser kan dreje sig om en længere periode. VIDEN OM PLASTIK DER ENDER I HAVET: Vi ved meget lidt om, hvordan plastik ender i havet. Hvor meget kommer via tilløb, som fra bæk og å? Hvor meget udledes ved overløbshændelser og hvad med stormhændelser? Hvor stort et bidrag står danskerne selv for, i kraft af det plastik vi selv udleder direkte til naturen? Ender den i havmiljøet og hvad betyder det for de arealer, der ofte forurenes med plastik (offentlige kerneområder og grøftekanter med trafik, afkørsler mm)? En afklaring af, hvad kilderne til plastikforureningen af havet er, er væsentlig at få gennemført. 13 / 14
14 BYGGESEKTORENS UDLEDNING AF PLASTIK: Byggebranchen har generelt et stort tab af plastik (f.eks. flamingo og krøyerkugler) fra byggepladserne i forbindelse med bl.a. isolering af huse. Da det i høj grad drejer sig om plastikprodukter der er meget lette, bliver plasten nemt taget af vinden og båret væk fra byggepladsen. Herfra kan det ende i kloakken via vejvand eller i naturen. Byggebranchen skal forpligte sig til at deres medlemmer/firmaer sørger for, at alle på byggepladsen sørger for, at rydde bortkommen plastik op. Der skal startes et projekt, der belyser hvordan det sikres, at plasten ikke havner andre steder end i byggeriet, og hvordan det nemmest indsamles, hvis dette alligevel sker. SLAMPROBLEMATIKKEN: Der er stort set ingen viden om, hvad der sker med den mikroplastik der fældes/opfanges i spildevandsslammet. I Danmark udbringes næsten 80 % af det producerede spildevandsslam til landbrugsjorde, for at recirkulere næringsstofferne. Der skal forskes i, om det på nogen måde påvirker de jordlevende organismer, og om mikroplasten bevæger sig videre fra jorden til f.eks. grundvand, vandmiljø og levende organismer. KUNSTGRÆS-FODBOLDBANER: Der findes ca. 320 kunstgræsbaner i Danmark, hvor der tilbydes fodboldaktiviteter og interessen for kunstgræsbaner er støt stigende. Der tilføjes hvert år mange ton plastikgranulat som følge af tab fra banerne i forbindelse med brug, hvilket udgør et miljøproblem6 og en øget økonomisk omkostning for klubber og kommuner. Der bør igangsættes projekter der undersøger mulige alternative materialer og design af nye typer baner / 14
INDHOLD. og GRØN TEKNOLOGI STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGANG PLASTIK OG PLASTEM BALLAG E
) 1 zi INDHOLD 3 STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION 4 PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGANG PLASTIK OG PLASTEM BALLAG E 6 ETABLERING AF EN RENTABEL GENANVENDELSESINDUSTRI 8 INNOVATION, INVESTERINGER og GRØN TEKNOLOGI
Læs mereFælles anbefalinger vedr. plastik
Fælles anbefalinger vedr. plastik Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Plastic Change. Danmark har meget at vinde ved at gå forrest på plastikdagsorden, og vores
Læs mereNational plastikhandlingsplan Affaldsplan Engangsplastdirektivet Udvidet producentansvar
National plastikhandlingsplan Affaldsplan Engangsplastdirektivet Udvidet producentansvar Miljø- og Fødevareministeriet Camilla Bjerre Søndergaard, kontorchef, Ressourcer og Forsyning Plastikhandlingsplanens
Læs mereEU s plastikstrategi og Direktiv om engangsplastik
EU s plastikstrategi og Direktiv om engangsplastik 15. januar 2019 DAKOFA Anne Harborg Larsen EU s plaststrategi fra januar 2018 Strategien er udformet som et katalog over mulige virkemidler, der kan bringes
Læs mereOverordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO
29. august Overordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO Affaldsforebyggelse og genbrug Flere drivere for plastpolitikken Den kommunale affaldssektor forfølger de
Læs mereBilag 2 Baggrundsnotat vedrørende engangsservice af plast på Frederiksberg
Bilag 2 Baggrundsnotat vedrørende engangsservice af plast på Frederiksberg Typer af plast Der findes overordnet set 4 typer af plast, som hver især indeholder mange undertyper. Det drejer sig om: 1. Ikke-bionedbrydelig
Læs mereMiljøstyrelsen er flyttet flytter love og regler med? Genanvend Biomasse 2019 Charlotte Moosdorf
Miljøstyrelsen er flyttet flytter love og regler med? Genanvend Biomasse 2019 Charlotte Moosdorf Disposition Miljøstyrelsen er flyttet næsten også fysisk De cirkulære bekendtgørelser Affaldsplan/EU-direktiver
Læs mereTema 3.1 Henrik Beha Pedersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 15-02-2017 - Yderligere materiale vedlagt) MOF Alm.del Bilag 250 Offentligt Tema 3.1 Henrik Beha Pedersen Miljø- og Fødevareudvalget 2017 Henrik Beha Pedersen
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereHøring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR
Læs mereDanmark fri for fossil plastik i 2050
PLASTIKPOLITIK Danmark fri for fossil plastik i 2050 Plastikproblemet vokser hastigt til skade for natur, miljø og klima. EU er på vej med en plastikstrategi, og i Danmark har regeringen varslet en plan
Læs mereMindre plastik - mere genbrug og genanvendelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del - Bilag 262 Offentligt KOMMENTAR TIL PLASTIKHANDLINGSPLAN Mindre plastik - mere genbrug og genanvendelse Dansk Affaldsforening vil gerne kvittere for den
Læs mereForekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereHvad er cirkulær økonomi, og hvad er Plastindustriens politik på området? Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien
Hvad er cirkulær økonomi, og hvad er Plastindustriens politik på området? Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Dagsorden Hvad er cirkulære økonomi? Hvor stor en dagsorden er cirkulær økonomi
Læs mereRessourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer
Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er
Læs merePlastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening. Introduktion
Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening Introduktion FN skriver i sin 2016 rapport om udfordringen med plastikforurening 1 i miljøet, at den er a common concern for humankind.
Læs merePlastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening. Introduktion
Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening Introduktion FN skriver i sin 2016 rapport om udfordringen med plastikforurening 1 i miljøet, at den er a common concern for humankind.
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereIntroduktion til plast-emnet. Henrik Wejdling, AffaldPlus Ressource Citys konference om Cirkulær Økonomi 24. Januar 2019
Introduktion til plast-emnet Henrik Wejdling, AffaldPlus Ressource Citys konference om Cirkulær Økonomi 24. Januar 2019 PET den mest komplicerede monomer Plast-initiativer, en oversigt EU s strategi
Læs mereØkonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder
Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereKilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Læs merePlastemballage. Hvad gør vi? Signe D. Frese CSR-Direktør, Coop
Plastemballage Hvad gør vi? Signe D. Frese CSR-Direktør, Coop Agenda Forbrugerne: Plastik, det vi elsker at hade Emballage er godt for noget (plast er ikke ondskab) Muligheder 1/3 del består af emballageaffald
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereBæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?
Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs meresamarbejdet om at nedbringe plastikforurening og fremme en cirkulær plastikøkonomi
Enighed mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om samarbejdet
Læs mereHvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring
Hvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring Kim Dalsgaard, Dansk Affaldsminimering ApS Jørgen Niemann Jensen, Fakta om Randers er 747,8 km2 Indbyggere: 98.200 47.000
Læs mereArbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger
Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger Fokus i gruppen er at give input til hvordan affaldssorteringen i husholdninger og på genbrugspladser skal se ud for at skabe højere værdi i genanvendelsen.
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereDesign-guide. Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi
Design-guide Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi Pantmærket er din garanti for cirkulær økonomi. For det sikrer, at engangsflasker og -dåser indsamles og genanvendes i et lukket kredsløb
Læs mereWorkshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Læs mereCASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET
VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereTidspunkt: Ca Taletid: 11 min.
Arrangement: Generalforsamling - beretning Sted: Grenaa (Kystvejens Konferencecenter) Tidspunkt: Ca. 16.50 Taletid: 11 min. Indledning Tak for ordet. Det er en glæde at stå foran jer med foreningens beretning
Læs mereOutercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel
Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereTrine Lund Neidel og Mikkel Kromann COWI
Miljøprojekt nr. 2059 og 2066, 2019 Analyse af miljø og økonomi ved kildesortering og kildeopdeling Trine Lund Neidel og Mikkel Kromann COWI 1 Scenarier i Miljøprojekt nr. 2059 og 2066 To-delt formål:
Læs mereDin nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere
Din nye affaldsordning Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere Sammen om genbrug I Rudersdal Kommune ønsker vi at tage ansvar og være med til at bevare de værdifulde ressourcer i affaldet. Derfor
Læs merePlastaffald - erfaringer fra København
Plastaffald - erfaringer fra København Plast og de mange agendaer Produktion og forbrug af plast bidrager til CO2- ophobningen i vores atmosfære. 1. Madspild og fødevaresikkerhed Produktion af fødevarer
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereGør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling
Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases
Læs mereUdspil om øget genanvendelse og cirkulær økonomi
1 Udspil om øget genanvendelse og cirkulær økonomi Udspil om øget genanvendelse og cirkulær økonomi Regeringen ønsker, at Danmark forebygger og genanvender en større andel af affaldet og sender meget mindre
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereFremtidens emballage i Danmark - Tendenser og regulering Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien
Fremtidens emballage i Danmark - Tendenser og regulering Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Hvem er Plastindustrien? Brancheorganisation for ca. 250 medlemsvirksomheder Talerør for en
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereOm Dansk Retursystem
Om Dansk Retursystem Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed. Vi driver det danske pantsystem, som hører til blandt verdens bedste. Hvert år afleverer danskerne over 1,1 milliard engangsflasker
Læs mereSådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer
DAKOFA Årsmøde 15.09.2011, Ålborg Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer 09-09-2011 Marius Pedersen A/S 1 Disposition Hvorfor skal vejen
Læs mereSammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage
Guide til leverandører Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage MERE OMTANKE Emballagen til forskel Det er ikke ligegyldigt, hvad vi pakker vores varer ind i. Derfor har vi i Coop begivet
Læs mereThomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?
Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? 21. februar 2019 1) Sikre adgang til ressourcer og råmaterialer 2) Sikre innovation, nye forretningsmuligheder
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse
Læs mereAgenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018
1 Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018 Hvem er Aage Vestergaard Larsen A/S Hvorfor nu den snak om plast? Potentialet for Danmark
Læs mereNotat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi
Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mereHøringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver
Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring
Læs mereReturlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014
Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker
Læs mereUdvidet producentansvar på emballage
Udvidet producentansvar på emballage DAKOFA 27. Februar 2019 Anne Harborg Nielsen & Lea Kholghi Frederiksen EU s cirkulære økonomi-pakke Som en del af EU s handlingsplan for cirkulær økonomi er 6 direktiver
Læs mereHerning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning
Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereHandleplan for implementering af Affaldsplan
Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereHvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereVores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.
Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at
Læs mere1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald
1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal
Læs mereDansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed
Dansk Retursystem A/S og DYT Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber nye råstoffer Vi gør brugte flasker og dåser til råstoffer for nye fødevareemballager Vi sørger for
Læs mereAffald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014
Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke
Læs mereSvar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal
Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i
Læs mereressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?
Den danske ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Hvad vil jeg fortælle om? Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Forventede effekter og initiativer
Læs mereOrientering om arbejdet med at reducere udledningen af mikroplast
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 29. november 2018 Orientering om arbejdet med at reducere udledningen af mikroplast Sagsfremstilling Den 22. juni 2017
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereMarkedet for sekundær plast
Markedet for sekundær plast Hvordan kan det fremmes? 15. JANUAR 2019 Trapped in the linear lock-in! Udvikling af cirkulære forretningsmodeller skal operere i et lineært marked Virgine råvarer: Efterspørgselsdrevet
Læs mereFlexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald
Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.
Læs mereEn bæredygtig fremtid kræver god kemi
En bæredygtig fremtid kræver god kemi DHI A/S & Biopeople Oktober 2019 Hanna Løyche Head of Public Affairs and Communication BASF A/S Nordic Baltic Agenda 1. Introduktion til BASF og bæredygtighed 2. Cirkulær
Læs mereDansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats
Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereNYT FRA PILOTFORSØGET
NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereFredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:
Sammenfatning af indkøbs- og miljøfakta om microplast Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyder for den samlede indkøbsbesparelse, hvis der stilles krav om, at der ikke må indgå microplast i de
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereBILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,
Læs mereKonference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast
Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast Planen har fokus på hele værdikæden, hvor alle led skal bidrage til at løse udfordringerne med blandt andet de stigende
Læs mereSimon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
Læs mereBriefing VækstHimmerland
Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereNæste skridt DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1
Næste skridt 1 2 DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1 Fra affald til ressource Statsministeren: Vi skal i endnu højere grad tænke på affald som en ressource, der skal bruges. Ikke et problem, der skal fjernes. Miljøministeren
Læs mereDet overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.
De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning
Læs mereER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning
FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning
Læs mereØget genanvendelse i henteordninger
Silkeborg Genbrug og Affald A/S Øget genanvendelse i henteordninger DAKOFA 05/04/2016 Disposition Projektets målsætning Projektramme Resultater Kundernes vurdering Konklusion 1 Projektets målsætning Specifikke
Læs mereForretningsmuligheder ved genanvendelse af elektronikaffald
Forretningsmuligheder ved genanvendelse af elektronikaffald DAKOFA Konference Ressourcerne i elektronikaffald -Hvem, hvad og hvordan? Tirsdag den 4. november 2014 i Ingeniørhuset Teamleder Stig Yding Sørensen,
Læs mereDagens program. Gebyrer 2018 Emballageoplysninger. Pause
Dagens program Gebyrer 2018 Emballageoplysninger Pause Hvad rører sig i markedet lige nu Dansk Retursystem har fået en CSR politik Strategi for udbydere 2018-2020 31.10.2017 Gebyr 2018 Dansk Retursystem
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereFRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Læs mere