Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Transkript

1 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet Dansk Erhverv om at bidrage til et innovationstjek af ministeriets samlede forsknings- og innovationsindsats som følge af fødevare- og landbrugspakken. Dansk Erhverv har følgende forslag til nye fokusområder i ministeriets indsats. 1. Affaldsløsninger til mindre virksomheder Der er en særlig udfordring for små og delvist mellemstore virksomheder, som ikke har tilstrækkelig logistik, plads og mængdestørrelser i relation til genanvendelse og kildesortering af affald. Mange virksomheder benytter enten kommunens affaldsordning for husholdninger (ifølge reglerne skal erhvervet selv kildesortere) eller har på anden måde en økonomisk eller pladsmæssig udfordring i at kildesortere mv. I Danmark har en overvejende del af virksomhederne færre end 10 ansatte, hvorfor der er store potentialer i innovative affaldsløsninger til små og mellemstore virksomheder. Når de mindre virksomheder ikke har mulighed for selv at kildesortere er der brug for innovative centrale løsninger. Der er behov for forskning i automatisering og robotteknologi med fokus på automatisk sortering af affald, herunder genkendelsessystemer ti identifikation og sortering af bestemte affaldstyper. DTU har et vist fokus på området sammen med innovationsnetværket, Robocluster, som er tilknyttet forskerparken på Syddansk Universitet. JRK jrk@danskerhverv.dk Side 1/5

2 Bedre automatisering og robotteknologi vil gøre det muligt sortere affald centralt og dels stille færre krav til kildesortering for den enkelte virksomhed samt give mulighed for at forfine sortering af affald generelt til gavn for en cirkulær økonomi. Samtidig danner det grundlag for dels at fremme automatisering, idet kompliceret sorteringsarbejde i dag udføre manuelt, og dels at udvikle dansk teknologi, som kan danne grundlag for en øget eksport. 5. Understøttende regulering De danske affaldsregler (særligt affaldsbekendtgørelsen) og kommunal fortolkning af denne sætter dels restriktive rammer for ansvarsfordelingen mellem kommuner og privatsektor og dels uens administration på tværs af landet kommuner i relation til klassificering af affald og benyttelse af indsamlingsordninger mv. 2. Emballageudvikling Anvendelsen af emballage i industrien og detailhandlen medfører såvel nationale som globale samfundsudfordringer på miljø- og fødevareområdet. Det gælder både i forhold til uønskede stoffer i emballagen, kontaminering af fødevarer, affaldssortering og genanvendelse. Der er potentialer for at udvikle materialetyper, som f.eks. er nemmere/billigere at genanvende, er fri for uønskede stoffer, er med til at give fødevarer en længere holdbarhed og derved reducere madspild mv. Der er behov for forskning og innovation, som både dækker nutidens emballeringsbehov, samt søger at imødekomme fremtiden. Det gælder f.eks.: Udvikling af emballager med færre miljømæssige aftryk på omgivelserne Udvikling af emballager med færre eller ingen uønskede stoffer Udvikling af fødevareemballager med bedre holdbarhed Udvikling af materialer som nemmere kan sorteres og genanvendes Danmark producerer og eksporterer fødevarer for flere milliarder kroner hvert år, så potentialerne ved at udvikle emballage til fremtidens behov er store. Ligeledes tæller den danske emballageindustri mange virksomheder, så de danske forudsætninger for samarbejde og forskning er gode. F.eks. har Teknologisk Institut forsket i udvikling af nye emballager. Forskning og innovation i emballager kan skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark, da Danmark både har en stærk fødevare-, emballage- og miljøteknologiindustri, som alle vil have fordel Side 2/5

3 af øget forskning og innovation på området. Det er essentielt, at hele værdikæden tænkes ind, så både industri, engros- og detailled, forbrugere, affaldssektor mv. medtænkes. 3. Madspild i fødevarekæder Hvert år ender flere hundrede tons mad i skraldespanden. Dette er et globalt fænomen. I Danmark anvendes en del madaffald allerede i dag til biogasproduktion og andre former for genanvendelse, mens spiseligt mad ender hos fødevarebanker og lignede. Men der er fortsat store potentialer for at reducere madspildet i Danmark. Der er behov for øget forskning og innovation i madspild. Særligt i forhold til hele værdikæden, dvs. fra producent til forbruger. Madspildet er størst ude hos den endelige forbruger, hvorfor behovet for forskning og innovation i dette led er størst. Det kan være alt lige fra effektive emballager til intelligente køleskabe. Danmark har i det senere år reduceret madspildet betragteligt, som en konsekvens af en række indsatser og initiativer på området på grund af et voksende fokus. Ligeledes er partnerskab for mindre madspild, som også Dansk Erhverv er med i, en vigtig spiller på området. Forbrugere og virksomheder vil have fordele af et mindre madspild, ligesom et mindre madspild også vil gavne miljøet positivt. 5. Understøttende regulering En del af madspildet i dag skyldes regulering i forhold til fødevaresikkerhed. Det er essentielt at fødevaresikkerheden ikke forringes, men lovgivningen opstiller fortsat barriere for at virksomheder nemt og hurtigt kan donere spiseligt mad til velgørende formål. 4. Dansk wrap adgang til fælles data på tværs af markeder Data og særligt adgang til valid data kan være en hindring for virksomheder, som ønsker at lave innovation på et givent område. Udfordringen er primært, at der ofte ikke benyttes samme data på tværs af hele værdikæder, således at det ikke er givet, hvor et eventuelt problem er størst. For eksempel er der i forhold til madspild eller affald forskellige data, som for det første gør det svært at identificere, hvor de umiddelbare potentialer ligger i værdikæden, ligesom der for det andet ikke er ensartethed i data og dermed også i effekterne af innovative tiltag. Side 3/5

4 Danske virksomheder efterspørger i høj grad et dansk wrap, dvs. et solidt og værdikædebaseret datagrundlag, således at virksomheder kan udviklere og innovere solide løsninger i forhold til affald, madspild, emballager osv. Adgangen til et wrap på tværs af markeder vil give danske videns institutioner og virksomheder en markant styrkeposition i forhold til adgangen til data, som kan være med til at synliggøre potentialer for innovation. Inspirationen om et dansk wrap kommer fra England. Se eventuelt følgende link for mere information: Adgang til data på tværs af markeder kan være med til at løse samfundsmæssige problemstillinger, men også bidrage til øget vækst og beskæftigelse. 5. Miljømærkninger og anden mærkning som driver til innovation Små og mellemstore virksomheder kan have udfordringer ved at opnå miljømærkninger og andre troværdige mærker, som ellers kan fungere som en driver for innovation i takt med en stigende efterspørgsel for mærkede produkter i samfundet. Miljømærker som Svanen og Blomsten opstiller ofte komplicerede kriterier i deres standarder og har tung administration, hvilket medfører alt for høje administrative og økonomiske omkostninger for en mindre virksomhed. Da størstedelen af virksomhederne i Danmark har færre end ti ansatte, er det essentielt for at få skabt mere enkle kriteriestandarder og lettere administration for at få udløst innovationspotentialet hos de mindre virksomheder. Der er behov for forskning og innovation i bedre kriteriestandarder, så især de små og mellemstore virksomheder i højere grad kan komme til at anvende miljømærker og øvrige mærker, som en driver for innovation. Miljømærkning Danmark, som er finanslovstøttet og ligger i Dansk Standard, kan være en central spiller til at understøtte danske virksomheders grønne og bæredygtige strategier og for at få fremmet innovation igennem mærker. Miljømærkning Danmark har opbakning fra det offentlige, myndigheder, virksomheder og organisationer, og har de rette forudsætninger for at få udviklet bedre og mere enkle kriterier for miljømærkning. Miljømærkning Danmark styres af et nævn, Side 4/5

5 hvor de centrale organisationer er repræsenteret, og derved kan give input til, hvordan kriteriestandarder kan udvikles for at styrke brug af miljømærker hos mindre virksomheder og derved udløse deres innovationspotentiale. En øget omstætning af miljømærkede produkter, som også udvikler innovation, vil have en positiv effekt på miljøet, forbrugernes adfærd og føre til et mere bæredygtigt samfund. 6. Substitutionsindsats der fremmer innovation og mere bæredygtig produktion og forbrug. Problematiske kemikalier i vores forbrugsvarer hindrer genanvendelse af materialer og udfordrer sundheden og miljøet. Der er brug for en substitutionsindsats, der via forskning kan finde brugbare og mere bæredygtige kemikalier som alternativer til de problematiske kemikalier. Danmark har afsat finanslovsmidler i den nuværende Kemikaliehandlingsplan til Partnerskab for substitution af skadelige kemi. Partnerskabets formål er netop at finde alternativerne til de problematiske kemikalier igennem virksomhedsdrevne forskningsprojekter, der kan styrke innovation, økonomi og beskæftigelse. Men partnerskabet har alt for få midler til at gøre den virkelige forskel på innovationsområdet. Hvis f.eks. Partnerskabet får tilført flere midler og oplever større opbakning fra myndigheder og regeringen, har initiativet alle muligheder for at udløse både innovation i bredden af det danske erhvervsliv og give vækst, arbejdspladser og et mere bæredygtigt samfund. Danmark har allerede et velfungerende partnerskab bestående af førende videns- og forskningsinstitutioner på området og de nødvendige kompetencer i virksomhederne. Danmark har samtidig en genindvindingsindustri, der er interesseret i at genanvende affald og særligt renere affald. Forskning og innovation i substitution giver bedre og mere bæredygtige produkter. Efterspørgslen efter mere bæredygtige produkter betyder bedre konkurrenceevne for et innovativt erhvervsliv. Dansk Erhverv uddyber naturligvis meget gerne ovenstående. Med venlig hilsen Jeppe Rønnebæk Kongsbak Politisk konsulent Side 5/5