VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER

Transkript

1 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Dette afsnit indeholder en beskrivelse af: Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Politisk arbejdsform tættere på borgerne Kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier POLITISK ARBEJDSFORM TÆTTERE PÅ BORGERNE Borgerne skal med i beslutningsprocesserne og lokalpolitikerne ud af de traditionelle mødeværelser. Derfor indførte Kommunalbestyrelsen den 1. august 2015 en ny politisk struktur og arbejdsform. Hovedparten af arbejdet i kommunens stående udvalg er erstattet af en række nye opgaveudvalg med deltagelse af både borgere og politikere. Konkret betyder det, at politikerne mødes fire gange om året i de traditionelle stående fagudvalg frem for 11 gange om året. I stedet bruges tiden i opgaveudvalg, hvor der udvikles politikker og strategier sammen med borgerne. Opgaveudvalgene er rådgivende og midlertidige. Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. 1

2 217 borgere har siden august 2015 været med i opgaveudvalg og flere endnu har engageret sig i konferencer, arbejdsgrupper og workshops. Opgaveudvalgenes arbejde defineres af Kommunalbestyrelsen i kommissorier, hvor det også fremgår, hvilke kompetencer der skal inddrages i arbejdet. Borgere, der opfylder disse kompetencer, kan melde sig som interesserede i at deltage i opgaveudvalgene via gentofte.dk. Det er Kommunalbestyrelsen, der vælger, hvilke personer der skal deltage i opgaveudvalgene. Derudover kan opgaveudvalgene inddrage yderligere borgere, interessenter og eksperter i arbejdsgrupper, workshops mv. Der kommer løbende nye opgaveudvalg til. I 2017 igangsatte Kommunalbestyrelsen således opgaveudvalgene Anbringelser, Specialundervisning på skoleområdet, Innovation, Integration udskoling, uddannelse og beskæftigelse, En ny udskoling MIT Campus Gentofte, Digitalisering og teknologi, Boligsocial indsats, Kulturpolitik, Arkitektur i Gentofte og Detailhandel i Gentofte. I 2017 afleverede følgende opgaveudvalg deres anbefalinger til Kommunalbestyrelsen: Skolereformen Erhvervspolitik Bæredygtigt Gentofte Ny Idræts- og Bevægelsespolitik Sundhed i Gentofte borgerrettet behandling Forældre i Gentofte børn 0-6 år Specialundervisning Anbringelser Borgernes og politikernes fælles arbejde resulterede i 2016 blandt andet i en ny trafikhandlingsplan 2

3 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indehol der kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget. Vi vil: Understøtte fællesskaber, der skaber glæde, tiltrækker, favner og fastholder Skabe gode rammer for indsatser, der tilgodeser nye behov Skabe dialog mellem idrættens aktører og borgere med særlige behov Motivere motionsuvante til et mere aktivt liv Give en håndsrækning til mennesker i udsatte positioner med at få fysisk aktivitet integreret i hverdagen. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at deltage i aktiviteter, der giver bevægelse. Her ved decimetermaraton. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i Opgaveudvalget for en Ny Idræts- og Bevægelsespolitik. I opgaveudvalget deltog ti borgere og fem politikere. I arbejdsgrupper nedsat af opgaveudvalget deltog mere end 100 borgere, fagpersoner og interessenter på idrætsområdet. Idræts- og bevægelsespolitikken Gentofte i bevægelse blev vedtaget i maj Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken: Vi er fælles om at skabe bevægelsesglæde for alle. Sammen arbejder vi for et levende, ambitiøst og mangfoldigt idrætsliv i gode rammer. Politikken er bundet sammen af en vision for det samlede område. Under visionen er idræt og bevægelse grupperet i fem områder defineret ved særlige kendetegn. For hvert af de fem områder er der formuleret fokusområder, som tilkendegiver en retning og prioritering af de kommende års arbejde med idræt og bevægelse i Gentofte Kommune. Faciliteter og byrum Gentofte Kommune har løbende bygget og udviklet idrætsfaciliteter til en bred vifte af formål og brugergrupper. Idrætsfaciliteter og byens rum inspirerer og skaber muligheder for bevægelse for oplysningsforbund, foreninger, institutioner og selvorganiserede udøvere. Rammerne for bevægelse kan fortsat udvikles. Eksisterende og kommende faciliteter er vigtige rammer, som bidrager til mangfoldige aktiviteter af høj kvalitet. Gentoftes byrum skal i højere grad bruges både spontant og struktureret af alle borgere som del af et aktivt liv. Vi vil: Nytænke og udnytte faciliteter, klubhuse og byens rum optimalt Udvikle digitale løsninger, der fremmer gennemsigtighed, fleksibilitet og alsidig brug af faciliteter Udvikle byens forskellige rum, så de indbyder til bevægelse Være i dialog med kommercielle aktører og udøvere, der dyrker selvorganiseret idræt, for at understøtte behov, tendenser og skabe de bedste udfoldelsesmuligheder. Foreningsidræt Foreningsidræt er fundamentet for folkeoplysning og et fællesskab for kulturelle, sociale og demokratiske værdier. Frivillighed udgør et væsentligt element i foreningsidrætten. Medlemskab af lokale foreninger er en del af borgernes hverdag. Det er her, de kan lege og dygtiggøre sig indenfor idræt samt indgå i fællesskaber med andre. Disse fællesskaber udvikler mennesker i alle aldre og vores fælles samfund. Et mangfoldigt idrætsliv Et aktivt idrætsliv rummer muligheder for fællesskab for alle, også borgere med særlige behov. Der er et mangfoldigt udbud af bevægelsestilbud for alle aldersgrupper og alle interesser i Gentofte. 3

4 Vi vil: Styrke fokus på uddannelse og kvalificering af trænere og ledere Understøtte foreninger i at skabe en tydelig identitet og synliggøre denne overfor borgerne Etablere strukturer, der understøtter iværksætteri, de demokratiske processer og de gode ideer Satse på digitale og administrative løsninger, der gør det lettere at være forening Anerkende den frivillige indsats, understøtte og udvikle de frivilliges vilkår. Talentudvikling og eliteidræt Talentudvikling og eliteidræt handler om at hjælpe de bedste udøvere til at kunne begå sig nationalt som internationalt ud fra et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv. Det skal ske på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde, hvor idræt og træning skal gå hånd i hånd med uddannelse og arbejde. Samarbejdet mellem Gentofte Kommune, ungdomsuddannelser, klubber, specialforbund og Team Danmark skal fortsat styrke en strukturel forankring og udvikling af talent- og elitemiljøer i klub- og uddannelsesregi. Vi vil: Støtte, at talenter oplever balance mellem job, uddannelse, sport og socialt liv ved at give dem færdigheder, som kan bruges hele livet Skabe støttestrukturer, så eliteidrætsudøvere og klubber i højere grad kan konkurrere på nationalt og internationalt niveau Styrke uddannelsesmiljøers evne til at tilpasse rammer til udøvernes behov Styrke talentudvikling gennem organisatorisk, strategisk og praktisk samarbejde mellem klubber, forbund, ungdomsuddannelser og skoler. Partnerskaber Idrætslivets aktører i Gentofte Kommune har tradition for at samarbejde. Det har gavnet udvikling og kvalitet af alsidige idræts- og bevægelsestilbud. Partnerskaber er forpligtende samarbejder, hvor der arbejdes mod et fælles mål, og hvor ressourcer og risici deles mellem parterne. De opstår, hvor der er potentiale for at skabe nye tilbud eller forbedre de eksisterende. Med partnerskaber vil vi styrke foreninger, oplysningsforbund, selvorganiserede udøvere samt institutioner og bidrage til innovation og sammenhængende løsninger for deltagere og idrætsaktører. I Gentofte Kommune er der fokus på talentudvikling. Uber Images Vi vil: Skabe møder mellem foreninger, kommunale og statslige institutioner, kommercielle idrætsaktører, aftenskoler og borgere til udvikling af idræts- og bevægelsestilbud Udvikle strukturer, der gør det nemmere at etablere og forankre partnerskaber Gøre det nemmere for foreninger og kommercielle idrætsaktører at indgå i samarbejdet om bevægelse i dagtilbud og skole Understøtte partnerskaber omkring idrætsevents, som skaber glæde og værdi for borgerne. 4

5 SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK Gentofte Kommune skaber sammenhænge i børn og unges liv ved at tage afsæt i ethvert barn og ung uanset livssituation fra de er 0 år, til de er cirka 25 år. Fælles matrix for børn og unges udvikling og kompetencer I den Fælles matrix for børn og unges udvikling og kompetencer anskues børn og unges udvikling på baggrund af de tværgående parametre: Den samlede vision for børn og unge er, at Ethvert Gentoftebarn og Enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. For at den samlede vision kan realiseres, bliver der arbejdet med at skabe: Sammenhænge i det pædagogiske arbejde med børn og unges udvikling Sammenhænge i de tilbud børn, unge og familier tilbydes, uanset hvilken livssituation de er i Sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde for at understøtte børn, unge og deres familiers sundhed og trivsel. Læring, herunder at være kommunikerende og mestre sprog, have kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, have mod, lyst og vilje til læring og uddannelse samt at kunne omsætte konkrete færdigheder på nye måder Personlige og sociale kompetencer, herunder at kunne indgå i forpligtende og differentierede fællesskaber, have selvværd og selverkendelse af og tro på egne evner, have mod, lyst og vilje til at handle Sundhed, spise sundt og varieret, mestre alderssvarende motorik, ikke have et misbrug af rusmidler, alkohol og tobak, tage ansvar for egen sundhed, opleve meningsfuldhed, nærhed og tryghed samt viden om hygiejne. Gentofte Kommune sikrer: Sammenhæng i børn og unges udvikling og kompetencer via den Fælles matrix for børn og unges udvikling og kompetencer Sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte via Gentoftemodellen Sammenhæng på tværs af områderne via visionerne Børn forandrer verden og Læring uden grænser samt EN UNG POLITIK 5

6 I Gentofte er legen gennemgående i al læring. Endvidere er der formuleret to visioner og en politik, der understøtter arbejdet: Børn forandrer verden For børn i alderen 0-6 år er der formuleret visionen Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden. Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene. Udgangspunktet for at forandre: Levende nærvær I Gentofte prioriterer vi omsorgsgivende relationer som fundament for, at børn er glade og udvikler deres personlige og sociale kompetencer. Legende læring I Gentofte er legen gennemgående i al læring. Lyttende samspil I Gentofte har vi fokus på relationer og netværk mellem familier, professionelle og lokalsamfund. Læring uden grænser For børn i alderen 6-15 år er der formuleret visionen Læring uden grænser Børn og unge lærer uden grænser. Børn og unge lærer uden grænser de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Udgangspunktet er: Faglighed I Gentofte prioriterer vi børn og unges faglige og personlige udvikling højt med fokus på kreativitet, problemløsning og innovation Fællesskab I Gentofte er forskellighed en styrke. Derfor har vi læringsmiljøer, der er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer Fremsyn I Gentofte udvikler vi ny viden og erkendelser, inddrager forskning og samarbejder med lokale virksomheder og indgår i nationale og internationale partnerskaber. 6

7 EN UNG POLITIK Politikken består af fem pejlemærker for et godt ungeliv, hvor alle unge trives og får den bedste start på uddannelse, arbejdsliv og et godt voksenliv EN UNG POLITIK er målrettet unge i alderen år, som enten bor eller tilbringer dele af deres hverdag i Gentofte Kommune. Det er en bred og varieret målgruppe med meget forskellige vilkår og forudsætninger for at trives. EN UNG POLITIK bygger på fem pejlemærker: Stå stærkt Unge skal gives modet til at definere sig selv, udvikle egen identitet og egne ambitioner en fælles forpligtelse. Det omfatter alle børn og unge i Gentofte Kommune, deres forældre og de ledere og medarbejdere, der arbejder med fællesskaber i tilknytning til dagtilbud, skoler og sociale institutioner. Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde. Særligt sættes der fokus på ledelse af og kompetencer til flerfagligt samarbejde, hvor traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides gennem udvikling af ny fælles praksis. Vi har gode overgange med sammenhænge. Gode overgange kendetegnes ved sammenhæng og stærke forbindelser, der sikrer overførsel af erfaringer og viden, relationer, kompetencer, læring og tryghed. Fri fremtid Unge skal vejledes og inspireres til at træffe selvstændige valg om uddannelse og arbejdsliv og gøres bevidste om, at mål og drømme kan ændre sig undervejs Forskellige sammen Unge skal have mulighed for at være en del af rummelige fællesskaber, hvor den enkelte bliver set, hørt og respekteret Alle i tale Unge skal engageres i samarbejde baseret på tillid, ærlighed og tydelighed Ingen alene Unge skal have nem adgang til vejledning og støtte, hvis livet bliver svært. Fællesskabsstrategien I Gentofte Kommune ønsker vi, at alle børn og unge oplever glæden ved fællesskaber. Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2016 en strategi for fællesskaber for børn og unge i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune har arbejdet systematisk med fællesskaber i en årrække og fællesskaber indgår som gennemgående tema i visionerne Tryghed, leg og læring - Børn forandrer verden, Læring uden grænser og EN UNG POLITIK. Strategien anviser med tre prioriterede indsatser en fælles retning i alt arbejde med børn og unge. Værdigrundlaget for strategien er, at fællesskaber er en styrke, og forskellighed er et potentiale med den målsætning, at vi har fællesskaber med forskellighed. Økonomisk bevidsthed er et rammevilkår for strategien. Endelig angiver strategien kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder som principper for udvikling af børne- og ungemiljøer. Vi ønsker at forstærke det gode arbejde, der allerede gøres for fællesskaber, og vi ønsker at øge børne- og ungefællesskabers rummelighed for forskellighed. God opvækst Målet med God opvækst er at sikre, at ethvert udsat barn eller ung har den bedste trivsel og tryghed. At barnet og den unge har optimale muligheder for at udvikle sin sundhed, sine læringskompetencer og sine personlige og sociale kompetencer således, at de som voksne kan leve et selvstændigt liv og være selvforsørgende. God opvæksts målgruppe er børn og unge i udsatte positioner og de, som er i risiko for at blive det. God opvækst bidrager til opsporing af børn og unge i udsatte positioner tidligt, så de får den støtte, der skal til for at sikre dem de samme muligheder for personlig udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Med fokuseret myndighedsarbejde sikres, at der tilrettelægges en målrettet og helhedsorienteret indsats for barnet, den unge og deres familie i tæt samarbejde med det tværfaglige netværk omkring barnet eller den unge. Fokus på sammenhængende indsatser og tilbud til familien, barnet eller den unge bidrager til indfrielse af målet med God opvækst. Dermed understøtter God opvækst den samlende vision for børn og unge i Gentofte Kommune. Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som led i det sammenhængende arbejde i børn og unges liv har Gentofte Kommune en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, der bygger på følgende temaer: Sammenhængende indsats på det generelle niveau De tre prioriterede indsatsområder: Vi har tydelige ansvar og roller, og vi samarbejder. Fællesskaber med forskellighed er et fælles ansvar og Sammenhængende indsats i forhold til marginaliserede, udsatte og sårbare unge - med fokus på kriminalitetstruede børn og unge Kriminalitetstruede børn og unge. 7

8 HANDICAPPOLITIK Arbejdet for at forbedre forholdene for borgere med handicap er forankret i Handicappolitik , som Kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Handicaprådet har forlænget til også at gælde i 2017 og Handicappolitikken indeholder følgende mål: Vi ønsker at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, som borgere med handicap er en del af. Kommunens borgere skal opleve, at der er lige adgang til alle kommunale serviceområder og ydelser, og vi skal løse vores særlige opgaver over for borgere med handicap med samme kvalitet, som vi løser alle andre kommunale opgaver. Inklusion er det overordnede mål for handicappolitikken. Derfor fortsætter vi arbejdet med at styrke fællesskabers evne til at inkludere og menneskers mulighed for at deltage i og tilhøre fællesskaber. Det gælder alle fællesskaber: Dagtilbuddene, skolen, ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt de sociale tilbud man er tilknyttet og ikke mindst arbejdspladsen. Der findes ingen facitliste for, hvordan vi når disse mål. Handicappolitik er en proces, hvor alle må engagere sig, og hvor alle må arbejde og samarbejde om at gennemføre forbedringer - skridt for skridt. Det gælder kommunens medarbejdere, borgere med handicap, deres pårørende og øvrige nært tilknyttede. Vision, værdier og principper Vision for handicappolitikken er, at: Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Arbejdet med at sikre, at borgere med handicap kan indgå som aktive medborgere, er en proces, der er baseret på FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, og indgår i værdisættet for Gentofte Kommune. Faglige mål og indsatsområder Handicappolitikken skal være kendt i kommunen og være et redskab, som alle kan bruge og drage nytte af. Derfor skal handicappolitikken nå ud til alle målgrupper overalt i kommunen og medvirke til at skabe den dialog og eftertænksomhed, som skal flytte os de næste skridt i udviklingen af handicapområdet. Handicaprådet vil arbejde for at skabe større fokus på rådets arbejde for derigennem at involvere børn, unge, voksne og pårørende i gennemførelsen af handicappolitikken. Handicappolitikkens faglige mål knytter sig til de forskellige områder, som repræsenterer de fællesskaber og dimensioner, der skaber rammerne for et helt liv som ligeværdig medborger. Disse områder er: Tilgængelighed, information og digital kommunikation Uddannelse, børne- og ungeliv Arbejdsliv Bolig og lokalsamfund Sundhed og trivsel Kultur-, fritids- og foreningsliv. Årlige handleplaner Handicappolitikken implementeres gennem årlige handleplaner, som vedtages af Handicaprådet og Kommunalbestyrelsen. Oplæg til de årlige handleplaner udarbejdes af et tværgående netværk med repræsentanter fra kommunens forskellige opgaveområder. Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. Med de årlige handleplaner fastsættes konkrete indsatser på de forskellige opgaveområder, og herigennem omsættes handicappolitikkens mål til praksis ved at understøtte sektoransvaret i kommunens administration og institutioner. 8

9 GENERELLE PRINCIPPER HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 a. Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b. Ikke-diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e. Lige muligheder f. Tilgængelighed g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. De Forenede Nationer (2009): Konvention om rettigheder for personer med handicap 9

10 SUNDHEDSPOLITIK Gentofte Kommune går nye veje for at sikre borgerne de bedste rammer for et sundt liv og styrke deres sundhed, trivsel og livskvalitet. I perioden har der været nedsat to opgaveudvalg bestående af borgere og politikere, der har bidraget til at udarbejde Gentofte Kommunes nye 8-årige strategi for sundheden i Gentofte Kommune. Strategien, der er målrettet dels den borgerrettede forebyggelse, dels den borgerrettede behandling, blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i henholdsvis november 2016 og september Se Gentofte Kommunes hjemmeside ( Sundhed i Gentofte Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte Borgerrettet behandling Vision for sundheden i Gentofte Kommune Strategien har en fælles vision: Sammen skaber vi livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune. Borgerrettet forebyggelse Fra vision til aktion Seks principper udgør det holdningsmæssige fundament for den borgerrettede forebyggelse i Gentofte Kommune. Principperne gælder for en årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet: Sundhed for alle Ansvar for egen sundhed Sunde valg skal være lette Fokus på mental sundhed Lokalinddragelse og partnerskaber Udnyttelse af it og ny teknologi. Strategiske målsætninger for den borgerrettede forebyggelse På baggrund af anbefalinger fra opgaveudvalget har Kommunalbestyrelsen valgt at fokusere på følgende målsætninger for at bidrage til livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune: Bevægelse hele livet Sund kost- og madkultur Sund livsstil Bedre trivsel Sund ungekultur Borgere med særlige sundhedsudfordringer Nye veje til borgerrettet forebyggelse Borgerrettet behandling Kommunernes rolle i sundhedsvæsenet er under forandring. Tidligere var kommunens rolle at gøre noget for borgeren, men i dag er kommunens rolle at tilrettelægge forløb med et rehabiliterende sigte, så man i langt højere grad arbejder sammen med borgeren ved at bruge borgerens egne ressourcer og eventuelle netværk. Målet er at bringe borgeren tilbage til at kunne klare så meget som muligt selv. Med fokus på den enkelte borgers samlede situation, tages der både højde for sygdom, sundhed, socialt liv og motivation. Ud fra dette helhedsperspektiv planlægger kommunen og borgeren først et rehabiliterende forløb, og herefter tages der stilling til, hvilken hjælp borgeren derudover måtte have brug for for at kunne fungere i hverdagen. Strategiske målsætninger for den borgerrettede behandling På baggrund af opgaveudvalget har Kommunalbestyrelsen valgt at fokusere på følgende målsætninger i den borgerrettede behandling, der skal bidrage til livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune: Vi tager udgangspunkt i den enkelte. Vi understøtter borgernes ansvar, selvstændighed og handlemuligheder. Vi er sammen om sundhed den enkelte borger, kommune og civilsamfund. Vi har fokus på dem, der har størst behov. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, der understøtter rehabilitering. Vi koordinerer og viser vej. Implementering, evaluering og opfølgning Den samlede strategi Sundhed i Gentofte er pejlemærke for det strategiske arbejde med det forebyggende sundhedsarbejde og det nære sundhedsvæsen i Gentofte Kommune. Strategien for den borgerrettede forebyggelse implementeres ud fra de seks principper og politisk prioriterede indsatsområder. Indsatsområderne vil blive gennemført via 2-årige indsatser. Indsatserne vil løbende blive monitoreret og evalueret med henblik på at dokumentere og sikre, at de implementeres systematisk og med høj kvalitet. Strategien for den borgerrettede behandling implementeres med afsæt i de seks strategiske målsætninger, som vil være udgangspunktet for planlægningen og udviklingen af nuværende og nye indsatser. Målsætningerne vil på den måde fungere som en rød tråd i kommunens tilrettelæggelse af indsatserne i det nære sundhedsvæsen. 10

11 INTEGRATIONSPOLITIK Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal snarest muligt boligplaceres i passende boliger fordelt over hele kommunen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, vil nyankomne flygtninge blive tilbudt et midlertidigt opholdssted. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kulturog fritidslivet. Yderligere oplysninger om integrationspolitikken på gentofte.dk Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6-årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge og indvandrere, der kommer til Gentofte Kommune, kan tilbydes en helbredsmæssig vurdering, hvis der er behov for det. Herudover skal flygtninge og indvandrere have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. 11

12 VÆRDIGHEDSPOLITIK Alle kommuner skal have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65 år, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering, madservice, hjælpemidler eller bor i en plejebolig. Et opgaveudvalg med politikere og borgere fra Seniorrådet og beboere/pårørende har formuleret forslag til værdighedspolitikken for Gentofte Kommune, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i Overordnet er et værdigt ældreliv: at bevare retten til at være sig selv og få støtte til at kunne blive ved med at være sig selv at kunne leve sit liv efter de holdninger og præferencer, man altid har haft at blive mødt med respekt og anerkendelse, som det menneske man er, med de muligheder og begrænsninger det indebærer at blive mødt som et helt menneske, og ikke kun i forhold til de opgaver man skal have hjælp til. Værdighedspolitikken har fem temaer som uddyber et værdigt ældreliv og de handlinger, der understøtter det: I Gentofte er hverdagen vigtig Der skal være plads til fest, men hverdagen fylder mest, så derfor fokuserer vi i Gentofte Kommune på livskvalitet og værdighed i hverdagen. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Borgerens mål samt bedste viden og metoder skal være udgangspunktet for det fagligt kvalificerede personale. Livskvalitet Livet skal fortsat være meningsfuldt og det bedst mulige i situationen. Selvbestemmelse Alle har ret til selvbestemmelse, også selvom man har mistet mange af sine kompetencer. Mad og ernæring Mad og måltider skal stimulere sanserne, give gode oplevelser og styrke relationer. En værdig død Alle har ret til en tryg afslutning på livet med respekt for den enkeltes behov og ønsker. ERHVERVSPOLITIK Et opgaveudvalg bestående af borgere, virksomhedsejere og lokalpolitikere i Gentofte har udarbejdet en erhvervspolitik, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen marts Den nye erhvervspolitik skal fungere som ramme for en samlet erhvervsindsats. Det er en politik, der skal sikre fortsat vækst og konkurrencedygtighed for erhvervslivet i kommunen, og som understøtter en by i balance. Visionen for erhvervspolitikken er: Gentofte også et godt sted at arbejde og drive virksomhed. Vi vil bygge videre på kommunens lokale styrker. Gentofte er en attraktiv kommune at bo og drive virksomhed i. Vi har fokus på et højt serviceniveau og en lav beskatning. Vi er en veldreven kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. Borgerne og virksomhederne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser med et højt fagligt niveau som omdrejningspunkt for kommunens service. Vi har gode skoler og daginstitutioner, en attraktiv beliggenhed tæt på Øresund med grønne områder og god tilgængelighed fra både København og Nordsjælland. Vi vil, at Gentofte fortsat skal være en attraktiv kommune med gode rammebetingelser for virksomhederne. Vores arbejdsstyrke er veluddannet. Vi har mange vidensbaserede virksomheder og en stærk iværksætterkultur. Det er styrker, som vi gerne vil bygge videre på. Gentofte er en del af metropolen Greater COPENHAGEN. Med udgangspunkt i vores lokale styrker og sammen med vores borgere og lokale virksomheder skal vi udnytte de muligheder, vi har og på den måde bidrage til at løse de regionale udfordringer. Erhvervspolitikken sætter fokus på fem strategiske spor: DE FEM STRATEGISKE SPOR: Byliv og erhvervsliv i balance - vi vil bygge på kultur- og handelsliv i sammenhæng. Erhvervsklima vi vil tilbyde gode rammevilkår og et højt serviceniveau. Beskæftigelse vi vil have vækst, hvor alle kommer med. Uddannelse vi vil imødekomme nutidens behov og sikre fremtidens kompetencer. Virksomheder i udvikling vi vil have stærke vækstmiljøer. Planlægning af nye og videreudvikling af nuværende indsatser tager afsæt i de fem strategiske spor. Læs mere om erhvervspolitikken, dens handleplan og målsætninger på gentofte.dk 12

13 ARKITEKTURPOLITIK I GENTOFTE KOMMUNE: Den gældende arkitekturpolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Målet med den er at fremme udbredelsen af god arkitektur til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Kommunalbestyrelsen har besluttet at nedsætte et opgaveudvalg, Arkitektur i Gentofte, som med afsæt i den gældende arkitekturpolitik i løbet af 2018 skal komme med forslag til en ny arkitekturpolitik. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. ARKITEKTURPOLITIK Formålet med den gældende arkitekturpolitik er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af en sådan kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Kommunen som plan- og bygningsmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Ligeledes er det et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre, forvalter og støttegiver Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i byggeog anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Når Gentofte Kommune er part i en sag, f.eks. i byfornyelse, indgår arkitekturpolitikken. Eksempelvis vurderes bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Ny arkitekturpolitik Et opgaveudvalg, Arkitektur i Gentofte, skal med afsæt i den gældende arkitekturpolitik i løbet af 2018 komme med forslag til en ny arkitekturpolitik, der kan sætte rammerne for og samtidig give inspiration til kommunens arkitektoniske bevaring og udvikling. Den nye arkitekturpolitik skal - i spændingsfeltet mellem helheden og det private, og spændingsfeltet mellem bevaring og udvikling - sætte rammen for de løbende forandringer af bygninger, by- og landskabsrum og grønne anlæg. Arkitekturpolitikken skal være et værdigrundlag, som borgere, projektudviklere og kommune benytter sig af til at finde løsninger, som har høj arkitektonisk kvalitet, harmonerer med helhedsbilledet og giver værdi for den enkelte. YDERLIGERE OPLYSNINGER Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside gentofte.dk/arkitekturpolitik Bevaringsværdier ses i Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer 13

14 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG KLIMA Et opgaveudvalg bestående af borgere og politikere har udarbejdet bæredygtighedsstrategien Sammen om et bæredygtigt Gentofte, som blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i april Strategien sætter fokus på, hvordan vi i fællesskab kan skabe et bæredygtigt Gentofte og videreføre og styrke det eksisterende arbejde med bæredygtighed samtidig med, at der udpeges nye områder, hvor der gøres en indsats. Et centralt omdrejningspunkt i strategien er at bæredygtighedsindsatsen skal ske i samskabelse mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune, hvorved arbejdet styrkes, når de mange parter sætter deres forskellige ressourcer i spil. Den fælles indsats tager derfor afsæt i principper om: Vi skal se hinanden som partnere og tænke og handle sammen. Kommunikation skal motivere, informere og forbinde og det skal være tydeligt, hvordan man kan bidrage. Det skal være nemt at bidrage til bæredygtig udvikling og at sætte bæredygtige projekter i gang. Hensynet til bæredygtighed indgår i mange af de eksisterende planer og handlinger i kommunen. Den nye strategi tager afsæt i de centrale konkrete mål for at reducere CO2- udledningen fra Gentofte Kommunes Klimaplan, ligesom der er en bred ambition om at styrke genanvendelsen af affald. Arbejdet med at gøre Gentofte mere bæredygtigt vil blive centreret indenfor seks indsatsområder: Fokus vil være på øget genanvendelse, mere deling samt at videreudvikle affaldshåndtering hos borgere og virksomheder. Mobilitet: Miljøbelastningen skal mindskes ved at begrænse CO2-udledning, og fokus vil være på at fremme bæredygtig mobilitet gennem ændret adfærd. Bygninger: Miljøbelastningen skal mindskes ved at begrænse energiforbrug og CO2-udledning i bygninger. Fokus er på oplysning om energi- og ressourceforbrug samt øget brug af eksisterende lokaler m.v. Byrum: Brugen af byrummene skal udvikles i samspil med borgere, foreninger, virksomheder og kommunen. Fokus er på at skabe multifunktionelle byrum som ramme for en variation af oplevelser, aktiv udfoldelse som fordybelse. Det grønne og det blå: De grønne og de blå ressourcer i form af natur- og vandområder skal fremmes og udvikles. Fokus er på samarbejde om formidling af naturoplevelser samt om initiativer der fremmer biologisk mangfoldighed og mere naturkvalitet. Klimatilpasning: I udvikling af de klimatilpasningsløsninger som skal begrænse risikoen for oversvømmelser ved skybrud og stormflod indtænkes mulighed for rekreative løsninger og grønne løsninger i byrummet. Fokus er på multifunktionelle løsninger og øget opmærksomhed på samarbejde og inddragelse. Ressourceforbrug: Miljøbelastningen skal mindskes gennem nedsættelse af CO2-udledning og begrænsning af ressourceforbrug. 14

15 Eksisterende klimamål Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. Derfor vedtog kommunen allerede i 2010 Klimaplan for Gentofte Kommune , der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: 1. At reducere CO2-udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk område med 12 pct. i år 2020 i forhold til år At nedsætte CO2-udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 pct. om året fra At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen. Klimatilpasning Gentofte Kommunes klimatilpasningsplan er indarbejdet i Kommuneplan Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Der er udpeget ni risikoområder, som er udvalgt på baggrund af en risikokortlægning. Formålet hermed er at skabe et grundlag for at prioritere en særlig indsats, hvor der er størst behov for risikosikring af værdier og funktioner i kommunen. De tre målsætninger om bæredygtighed Bæredygtighedsstrategiens overordnede mål om at gøre Gentofte mere bæredygtigt miljømæssigt, socialt og økonomisk udmøntes i tre bæredygtighedsmålsætninger: Miljøbelastning skal mindskes CO 2-udslip skal mindskes ved at reducere varme- og elforbrug, styrke kollektiv transport samt transport på cykel og til fods Ressourceforbruget skal reduceres ved eksempelvis genanvendelse af affald, bæredygtige indkøb og formindskelse af spild Forurenende aktiviteter skal reduceres for at sikre ren luft, vand og natur, hvilket fx kan ske gennem oplysningskampagner for at øge bevidstheden hos borgere og virksomheder om bæredygtig adfærd i natur og byrum Naturkvaliteten skal fremmes Der skal fokus på at sikre den biologiske mangfoldighed lokalt med henblik på at sikre borgernes indsigt, oplevelse og glæde ved naturen Der skal fokus på de spredningskorridorer og særlige levesteder for planter og dyr, som Gentofte Kommune forvalter, men som også har betydning uden for kommunens grænser Øge livskvalitet Der er stor forskel på, hvad der for den enkelte opleves som god livskvalitet. I arbejdet med at udvikle bygninger, byrum, kulturlandskaber og natur sættes fokus på at skabe rum til mange forskellige opfattelser af det gode liv God livskvalitet kan også være muligheden for at tage del i fællesskaber. Der skal fokuseres på netværksdannelse og nem adgang til viden og faciliteter, så det er let at skabe fællesskaber omkring arbejdet med bæredygtighed. Det langsigtede mål for Gentofte Kommune er, at der højst må stå 10 cm vand på terræn ved skybrud (en såkaldt 100- års regnhændelse, der hvert år kan forekomme med 1 pct. sandsynlighed) for at modvirke skadevoldende oversvømmelser. Øget regnvandsafstrømning fra vej og befæstede arealer skal reguleres gennem udpegning af skybrudsveje, således at veje og viadukter kan virke som forsinkelsesbassin for regnvand, til vandet atter kan ledes sikkert væk via kloakken. Regnvand skal så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt, håndteres ved overfladeløsninger eller håndteres i et separat regnvandssystem i risikoområderne. Dette kan bl.a. ske ved etablering af flere grønne og blå rekreative løsninger på overfladen, dels i private haver, dels på offentlige arealer og begge steder på en måde, hvor regnvandet tilbageholdes eller forsinkes. Der skal under hensyntagen til naturindhold og rekreativ anvendelse udpeges områder til kontrolleret oversvømmelse, hvor regnvandet kan holdes tilbage. Rent overfladevand kan f.eks. ledes til sportsbaner eller naturområder. For at sikre vandkvaliteten i vandområder ved udledning af regnvand, bør flere regnvandsløsninger sammentænkes for at øge den rensende effekt. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget, og indsatsen vil blive koordineret i et tværgående samarbejde. 15

16 . 2. behandling Gentofte-Plan 2018 GRØN STRUKTURPLAN Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige myndigheder, private interesseorganisationer og nabokommuner. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Der er udarbejdet en driftsplan for Gentofte Sø til at imødegå den naturlige tilgroning. Desuden er der i forbindelse med Spildevandsplanen etableret et nyt overløbsbassin ved Brogårdsvej for yderligere at sikre kommunens eneste Natura 2000-område mod forurening fra spildevandssystemet. Arbejdet ligger i umiddelbar forlængelse af den nye vand- og naturplan fra 2012 for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Klimatilpasning er indarbejdet i Kommuneplan 2017, og dermed skal der i forbindelse med nyanlæg/renovering af grønne områder indtænkes tiltag, der imødegår de kommende klimaudfordringer i forhold til topografi og plantevalg. YDERLIGERE OPLYSNINGER Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside gentofte.dk under By og miljø. 16

17 INDKØBSPOLITIK Formålet med Gentofte Kommunes indkøbspolitik er at give borgere, eksisterende såvel som potentielt nye leverandører og medarbejdere indsigt i de overordnede rammer for indkøb i Gentofte Kommune. Indkøbspolitikken er vedtaget af Økonomiudvalget i marts Politikken udmønter Kommunalbestyrelsens overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven, eller at den fortsat løses bedst internt. Målsætninger At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et koordineret grundlag efter forretningsmæssige principper med en kommerciel målsætning om udnyttelse af stordriftsfordele til opnåelse af optimale indkøbsvilkår. At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et konkurrencemæssigt lovligt grundlag. At Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. Samarbejder Gentofte Kommune har i dag formelt samarbejde omkring udbud og indkøb med: SPAR5 (Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte kommuner) SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) SI (Statens Indkøb) Indkøbspolitikken forventes at blive opdateret i 2018, særligt med henblik på den nye Udbudslov, men også til indarbejdelse af blandt andet vedtagne relevante krav til sikkerhedsstillelse samt arbejdsklausuler. YDERLIGERE OPLYSNINGER Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside gentofte.dk 17

18 ØKONOMISK POLITIK Kommunalbestyrelsen ønsker med den økonomiske politik at fokusere på kommunens økonomi og kommunens økonomiske styring. Formålet er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. Den økonomiske politik bygger på de målsætninger og ønsker, som Økonomiudvalget vedtog i 2010 i forbindelse med processen for Gentofte-Plan og efterfølgende har justeret. Baggrunden er, at rammerne for kommunernes økonomi fortsat forventes at være stramme med stram statslig styring. Den økonomiske politik skal skabe det politiske og økonomiske råderum, der giver mulighed for at udvikle fremtidens kommune, indenfor den økonomiske ramme kommunen har. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens langsigtede økonomiske balance sikres ved at: Kommunens likviditet ultimo året skal være minimum 80 mio. kr. Investeringsbeholdning anvendes til modernisering, effektivisering og udvikling af kommunens opgaver. Brug af Investeringsbeholdningen skal have et klart formål indenfor effektivisering, serviceforbedring eller reinvestering. Effektiviseringer udgiftsføres i opgaveområdet og skal tilbageføres til Investeringsbeholdningen. Serviceforbedringer og reinvesteringer skal afskrives løbende og udgiftsføres i opgaveområderne. Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne. Kommunens strukturelle driftsresultat er på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Kommunens budgetlægning understøtter en overholdelse af rammerne i Økonomiaftalen/budgetloven. Administrationens forslag til budget korrigeres udelukkende med ændringer som følge af ny lovgivning eller tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen samt demografi- og mængdeændringer. Øvrige vurderede behov forelægges til politisk stillingtagen sammen med forslag til, hvordan behovet skal finansieres gennem omprioriteringer. Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger som finansieres af kommunekassen. Behov for tillægsbevillinger, som ikke umiddelbart kan finansieres ved mindreforbrug på andre områder, forelægges sammen med forslag til omprioritering. Likviditet For at sikre robusthed og handlefrihed i kommunens økonomi ønsker Kommunalbestyrelsen en ultimolikviditet på minimum 80 mio. kr. Likviditeten skal kunne finansiere påvirkninger udefra på kommunens økonom samt udskudte anlægsprojekter, der er overført mellem årene, og som Kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for at gennemføre. Formålet med den økonomiske politik er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. 18

19 Investeringsbeholdning Kommunalbestyrelsens oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne løb over en 12-årig periode, således at der i 2016 skulle være en slutbeholdning på 300 mio. kr. Fra 2015 blev Nesa-beholdningen konverteret til en Investeringsbeholdning, som kan anvendes til modernisering, effektivisering og udvikling af kommunens opgaver. Effektiviseringsgevinsterne fra projekterne skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til Investeringsbeholdningen, så der løbende skabes plads og råderum til nye projekter. Lånepolitik Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne via takster eller husleje. Det er lån til ældre- og handicapboliger, byfornyelse, fjernvarmeudbygningen samt brugerfinansierede klimainvesteringer. Kommunens øvrige lånemuligheder anvendes i første omgang til dækning af evt. deponeringsforpligtelser fra indgåede lejekontrakter af lokaler mv. Dernæst anvendes lånemulighederne til optagelse af lån til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Økonomisk balance Kommunalbestyrelsen ønsker, at det løbende overskud i form af det strukturelle driftsresultat over en årrække skal være i balance i forhold til det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Det strukturelle driftsresultat er kommunens løbende indtægter fra skatter, renter, brugerbetalinger mv. fratrukket de løbende udgifter til drift, udligning og afdrag på lån (ekskl. Afdrag på fjernvarme- og klimalån). Det strukturelle driftsresultat skal sammen med bidragene fra Investeringsmidlerne kunne finansiere de ønsker og behov til anlægsinvesteringer, der er på det skattefinansierede område. Gentofte Kommune har foretaget store anlægsinvesteringer de seneste år. Det har givet kommunen et solidt udgangspunkt i forhold til resten af landet i form af moderne og fremtidssikrede faciliteter til borgerne, og herunder en væsentligt forbedret infrastruktur og bygningsmasse. Det fremtidige behov for investeringer i nye faciliteter og til vedligeholdelse af kommunens bygninger er således væsentligt mindre end tidligere. Samtidig giver den fleksible anvendelse af Investeringsbeholdningen mulighed for løbende investeringer i modernisering og udvikling af en mere effektiv kommunal service. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den årlige budgetproces et anlægsbudget, som skal kunne rummes indenfor den økonomiske balance og en evt. anlægsramme i Økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Skal der gennemføres nye anlægsinvesteringer vil det som udgangspunkt kræve en forbedring af det strukturelle driftsresultat gennem lavere driftsudgifter eller større indtægter (skatter, brugerbetalinger) eller ved brug af opsparingen. Økonomisk styring Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Det er en væsentlig del af den økonomiske politik for at nå målet om balance i kommunens økonomi og samtidig overholde rammerne i Økonomiaftalen. Nødvendigheden af en stram styring forstærkes af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner, såfremt kommunen ikke overholder de aftalte service- og anlægslofter i Økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at der er fokus på stram økonomisk styring og budgetdisciplin i dagligdagen. Den økonomiske politik er Kommunalbestyrelsens langsigtede plan for kommunens økonomi. Den drøftes og vedtages i forbindelse med den årlige budgetproces. 19

20 Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Dette afsnit beskriver de forudsætninger og rammer, der danner udgangspunktet for mål, strategier og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansielle forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget- og planlægningsforudsætninger for Gentofte - Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede prisog lønforudsætninger i budgettet. Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. INDHOLD I GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognosen for Planlægningsforudsætninger Styring i Gentofte Kommune 20

21 KOMMUNENS ØKONOMI Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for Resultatbudget Regnskab Forventet regnskab Budget forslag Budgetoverslag Netto-mio. kr Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Serviceudgifter Drift (øvrige udgifter) Pris og lønstigninger drift Afdrag på lån ekskl. lån til fjernvarme og klimainvesteringer Driftsudgifter og afdrag på lån i alt Strukturelt driftsresultat Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger Øvrige skattefinansierede anlæg netto Pris- og lønstigninger anlæg Resultat skattefinansieret område Det takstfinansierede område Forsyningsvirksomheder - drift Forsyningsvirksomheder - anlæg Forsyning - låneoptagelse Forsyning - afdrag på lån Resultat forsyningsvirksomheder Øvrige finansposter Balanceforskydninger (netto) Låneoptagelse Forskydninger i investeringsbeholdning Øvrige finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Anlægsgenbevillinger 214 Likvid beholdning ultimo året Investeringsbeholdning ultimo året = udgifter og - = indtægter Forventet regnskab 2017 er lig med skønnet foretaget i det foreløbige halvårsregnskab korrigeret med "Aftale om investeringer ". Tallene for 2017 er det forventede regnskab for 2017 opgjort ved halvårsregnskabet (opgjort i 2017-prisniveau) korrigeret med Aftale om investeringer For budget 2018 og overslagsårene er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2018-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede løn- og prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt under henholdsvis drift og anlæg. 21

22 Bemærkninger til resultatbudgettet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedpunkterne i kommunens økonomi. Strukturelt driftsresultat Det strukturelle driftsresultat er: Indtægter fra skatter og renter (ekskl. afkast fra investeringsbeholdningen) fratrukket Nettoudgifterne til drift Udgifter til udligning til andre kommuner Udgifter til renter på lån og afdrag ekskl. afdrag på lån til fjernvarmen Det strukturelle driftsresultat viser således Gentofte Kommunes løbende overskud. Iht. til kommunens økonomiske politik skal det strukturelle driftsresultat være på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Fra 2020 er udgifterne til anlæg på niveau eller lavere - end det strukturelle driftsoverskud. Kassebeholdningen Kommunens likvide beholdning, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, jf. den økonomiske politik, at likviditeten ultimo året skal være minimum 80 mio. kr. Likviditeten skal generelt vurderes i lyset af størrelsen af kommunens Investeringsbeholdning, som ikke indgår direkte i likviditeten, jf. nederste linje i resultatbudgettet og afsnittet nedenfor om investeringsbeholdningen. Ved vurderingen af likviditeten skal også indgå størrelsen af de anlægsmidler, som forventes overført fra 2017 til 2018., jf. skønnet på 214 mio. kr. vedr. anlæg. Indtægter fra skatter Indkomstskatten er i 2018 budgetlagt med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Prognosen for udskrivningsgrundlaget for overslagsårene er beregnet på grundlag af indkomsterne i Der er taget udgangspunkt i KL s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget fra Endvidere indgår kommunens befolkningsprognose til fremskrivning af antallet af skatteydere. Beregningsgrundlaget for kommunens grundskyldsprovenu for 2018 er baseret på en statslig fastsat reguleringsprocent svarende til stigningen i grundskylden for de ejendomme, som endnu ikke betaler grundskyld af den offentlige ejendomsvurdering, men ud fra grundskatteloftet. Dvs. som det har været siden 2002, hvor stigningsbegrænsningen på grundskyld blev indført. Reguleringsprocenten er på 6,5 pct. for 2018 iht. til Økonomiaftalen. Denne stigning er indregnet i de statsgaranterede grundværdier for 2018 (jf. beløb i tabellen nedenfor) og indgår i beregningen af kommunernes samlede bloktilskud for Som tilfældet er i 2018 (og tidligere år) budgetlægger kommunen efter KL s anbefaling - også grundskyldsprovenuet for 2019 til 2021 med udgangspunkt i stigningsbegrænsningen på grundskyld. I foråret 2017 indgik regeringen forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i boligaftalen Tryghed om boligbeskatningen. Nedenfor gennemgås elementer af aftalen set i forhold til kommunens budgetlægning I boligaftalen er det alene den midlertidige indefrysningsordning for , der administreres af kommunerne, som skal træde i kraft i Indefrysningsordningen vil indebære, at stigninger med afsæt i reguleringsprocenten skal indefryses som gæld på ejendommen, hvor de indefrosne beløb vil være kommunale tilgodehavender. Med andre ord kompenseres kommunerne og dermed er der budgetteret med en forventet stigning i ejendomsskatterne i 2018 med udgangspunkt i de skønnede grundværdier ud fra reguleringsprocenten. Skatteprocenten er uændret 22,8 i 2018 ift. 2017, hvor kommunen havde landets næstlaveste indkomstskatteprocent. Grundskyldspromillen er 16, hvilket er landets laveste og lovens minimum. Kirkeskatteprocenten på 0,41 pct. er ligeledes landets laveste. Samlet set har kommunen landets laveste skatteudskrivning. 22

23 Nedenfor er opstillet nogle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgetforslag sammenlignet med Budget 2016 og 2017 (opgjort i løbende priser): B2016 B2017 BF2018 BF2019 BF2020 BF2021 Udskrivningsgrundlag for indkomstskat - mio. kr Indkomstskat - procent 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Beregningsgrundlag for grundskyldsprovenu - mio. kr Grundskyld - promille 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Dækningsafgift på erhvervsejendomme - promille 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kirkeskat - procent 0,43 0,41 0,41 0,41 0,41 0,41 I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). Valget er afhængigt af kommunens egen befolknings- og indkomstudvikling, men i høj grad også af indkomstudviklingen på landsplan pga. tilskuds- og udligningsordningen. Kommunen valgte statsgaranti vedr. budget 2016 og selvbudgettering for I budgetforslaget er der taget udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Den udmeldte statsgaranti for Gentofte Kommune er relativ høj ift. til et selvbudgetteret grundlag pga. af høje engangsindtægter i I september følges der op på nye konjunkturvurderinger, skatteopgørelser og befolkningsudvikling. Valget mellem det statsgaranterede eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag skal endelig ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det bemærkes, at der også for 2018 gælder en skattesanktion. Skattesanktionen indebærer, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes i 2018 i forhold til 2017, vil 75 pct. af merprovenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Jf. afsnittet om Aftale om den kommunale økonomi for 2018 er der i 2018 afsat to skattepuljer, som giver enkeltkommuner mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr., ligesom der inden for en ramme på 450 mio. kr. ydes tilskud til indtægtstabet ved en nedsættelse af indkomstskatten. Udskrivningsgrundlag Hvert år besluttes om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrund lag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning (dvs. konkret for B2018 ud fra 2015 indkomster). Der foretages ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for budgetåret. Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende i forhold til den faktiske udvikling tre år efter. Mht. til provenu fra selskabsskatter får Gentofte Kommune afregnet 153 mio. kr. i Kommunens skøn over selskabsskatteprovenuet i overslagsårene tager udgangspunkt i den seneste landsprognose fra Skatteministeriet. 23

24 Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er mio. kr. i Reelt er kommunens bruttoudgift til udligning til andre kommuner på ca.3,2 mia. kr., når der medregnes, at Gentofte Kommune mister et betydeligt bloktilskud som følge af udligningen. Det skal bemærkes, at 39,5 mio. kr. af kommunens statstilskud i 2018 er betinget, svarende til kommunens andel af den betingede bloktilskudspulje på 3 mia. kr. vedr. serviceudgifterne. Den betingede bloktilskudspulje udbetales kun til kommunerne, hvis kommunerne under ét overholder økonomiaftalens serviceramme i budgetterne for Herudover er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte udgiftsramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter. Gentofte Kommunes andel er på 13,2 mio. kr. De budgetlagte tilskuds- og udligningsbeløb for 2018 er foretaget under forudsætning om et uændret kommunalt skatteniveau i forhold til 2017 med udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, jf. foregående afsnit om indtægter fra skatter. Som en del af tilskud og udligning indgår Gentofte Kommunes andel af det ekstraordinære likviditetstilskud fra Økonomiaftalen på 19,8 mio. kr. i Der henvises i øvrigt til afsnittet om Økonomiaftalen. Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver mv. og renteudgifter på kommunens lån. Afkast af investeringsbeholdningen indgår under posten Investeringsbeholdning. Driftsudgifter (serviceudgifter) og Driftsudgifter (øvrige udgifter) Serviceudgifter er kommunens udgifter til serviceområderne skole, dagpasning, ældrepleje, miljø mm. Øvrige udgifter er primært de sociale forsørgelses- og beskæftigelsesudgifter samt udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sygehusudgifter mv. Tilskuds- og udligningssystemet Hovedelementer i ordningerne: Statstilskud/bloktilskud (herunder det betingede statstilskud) fordelt efter befolkningstal Udligning af forskellen mellem kommunens beregnede strukturelle overskud med 61 pct. i forhold til landsgennemsnit i landsudligning. I hovedstadsudligningen udlignes 27 pct. af forskellen mellem kommunens beregnede strukturelle overskud ift. gennemsnittet blandt kommunerne i hovedstadsområdet Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og de beregnede udgiftsbehov Udligningsloft på 93 pct. sikrer at kommunen højst må aflevere 93 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlag Selskabsskatter udlignes med 50 pct. af forskellen til landsgennemsnit Tilskudsordning til kommuner med høje strukturelle underskud finansieret af øvrige kommuner Beskæftigelsestilskud Ekstraordinært finansieringstilskud En række mindre særlige tilskudsog udligningsordninger Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter til service. Gentofte Kommunes serviceudgifter er på mio. kr. i budgetforslaget, hvilket svarer til en teknisk beregnet serviceramme for kommunen i Det bemærkes, at kommunen kan få en kollektiv økonomisk sanktion, selv om kommunen overholder servicerammen, hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen i budgettet, ligesom den enkelte kommune kan få både en individuel og kollektiv økonomisk sanktion, hvis regnskabet for kommunerne under ét overskrider servicerammen (se endvidere afsnit om økonomiaftalen). Kommunens samlede driftsudgifter (service og overførsler) er fremkommet ved, at der er korrigeret med Kommunalbestyrelsens beslutninger, lov- og mængdeændringer samt demografi siden vedtagelsen af budget Driftsudgifterne på de enkelte målområder er nærmere beskrevet i afsnittene om Mål og økonomi. 24

25 Pris- og lønstigninger (drift og anlæg) Drifts- og anlægsposterne er for vist i pris- og lønniveauet for Posten Pris- og lønstigninger (for drift henholdsvis anlæg) viser de forventede udgifter i til dækning af pris- og lønstigninger efter 2018 til henholdsvis drift og anlæg. De anvendte pris- og lønskøn kan ses i afsnittet med budgetforudsætninger. Afdrag på lån ekskl. fjernvarmelån Afdrag på kommunens lån, som er optaget primært i forbindelse med kommunens ud- og ombygning af plejeboliger mv. og til byfornyelse. Strukturelt driftsresultat Jf. ovenstående Anlæg Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger viser kommunens samlede bruttoudgifter til anlæg fratrukket anlægsudgifter til forsyningsvirksomheder og udgifter til ældreboliger samt anlægsindtægter. Det svarer til den måde det aftalte anlægsniveau ( =anlægsrammen ) i Økonomiaftalen opgøres på. Det samlede aftalte anlægsniveau i Økonomiaftalen for kommunerne under ét udgør 17 mia. kr., som det forudsættes, at kommunernes budgetter holder sig inden for. Gentofte Kommunes bruttoanlægsudgifter inden for anlægsrammen udgør i budgetforslaget 241 mio. kr. Øvrige skattefinansierede anlæg netto viser de budgetlagte udgifter til ældreboliger fratrukket alle kommunens anlægsindtægter, som primært består af fondstilskud og statstilskud til servicearealer. Resultat forsyningsvirksomheder Denne post indeholder dels den årlige forskydning i mellemværende med kommunens forsyningsvirksomheder (renovation og fjernvarme) svarende til forsyningsvirksomhedernes nettodrifts- og anlægsudgifter, dels kommunens afdrag på lån optaget til udbygningen af fjernvarmenettet og klimainvesteringer. Den forholdsvis høje anlægsudgift skyldes udgifterne til udbygningen af fjernvarmenettet og klimainvesteringer. Udgiften til udbygningen af fjernvarmenettet og klimainvesteringer modsvares af en lånefinansiering af udgifterne samt et budgetlagt driftsoverskud. Balanceforskydninger Denne post indeholder en række balanceforskydninger, herunder bl.a. kommunens udgift til pensionistlån til betaling af ejendomsskatter, forskydninger i mellemværendet med kirken og Novafos afvikling af mellemværende med kommunen. Låneoptagelse Der er budgetlagt med lån til finansiering af den vedtagne fjernvarmeudbygning og til klimainvesteringer. Herudover er der på det skattefinansierede område i 2018 og 2019 forventet lånoptagelse til delvis mellemfinansiering af ud- og ombygningen af børnefaciliteter mv. på Bank-Mikkelsens Vej. Desuden er forudsat, at der optages byggelån til botilbud for voksne som opføres efter almenboligloven. Forskydninger i investeringsbeholdningen Posten Forskydninger i investeringsbeholdningen viser størrelsen af den årlige finansiering fra/opsparing til Investeringsbeholdningen samt afkastet af beholdningen. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2015 at se Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som kan anvendes til modernisering, effektivisering og udvikling af kommunens opgaver. Effektiviseringsgevinsterne fra projekterne skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til Investeringsbeholdningen, så der løbende skabes plads og råderum til nye projekter. Der er budgetlagt med gevinsterne fra mindre udgifter på vedligeholdelse af vejbelysning efter tilbagekøb, samt en række digitaliseringsgevinster. Afkastet er som følge af den lave markedsrente budgetteret til nul kr. Udviklingen i størrelsen af Investeringsbeholdningen kan ses nederst i resultatbudgettet. Anlægsgenbevillinger Der er i 2018 forudsat et forbrug af anlægsgenbevillinger på 214 mio. kr., hvilket skal ses i sammenhæng med tidsforskydning af anlægsprojekter. 25

26 BUDGETFORUDSÆTNINGER Aftale om den kommunale økonomi 2018 Regeringen og KL indgik den 1. juni 2017 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for Hovedelementerne i aftalen er: Skat Økonomiaftalen forudsætter, at de samlede kommunale skatter er uændret for kommunerne under ét i Der er lovhjemmel til at modregne et merprovenu ved en skatteforhøjelse. Forhøjes den samlede kommunale skatteudskrivning (dvs. indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgifter) modregnes provenuet i de kommuner, der øger skatten, med et beløb svarende til 75 pct. det første år, 50 pct. i andet og tredje år og 25 pct. i det fjerde år. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Efter fjerde år er der fuld kollektiv finansiering. Regeringens ambition er at sænke skattetrykket. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet 250 mio. kr. i Med dette sigte afsættes der som en del af aftalen to "skattepuljer, som skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne i 2018, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Der er i økonomiaftalen afsat en pulje på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser. Det er en forudsætning for skatteforhøjelser, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Den anden pulje er en tilskudsordning på 450 mio. kr. til delvis finansiering af indkomsttabet i de kommuner, der nedsætter indkomstskatten. Gentofte Kommunes budgetforslag for 2018 er baseret på uændrede kommunale skattesatser. Aftale om den kommunale økonomi 2018 Serviceudgifterne udgør 246,1 mia. kr. i 2017 inkl. DUT- regulering. Hele moderniserings- og effektiviseringsprogram på årligt 1 mia. kr. tilbageføres til kommunerne i Aftaleparterne er enige om at tilføre 0,3 mia. kr. til kommunerne til borgernær kernevelfærd. Fortsat sanktioner ved overskridelser af serviceudgiftsrammen og ved skatteforhøjelser:- 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes serviceudgifter under ét holder det aftalte niveau i budgettet. Anlægsloft i 2017 på 17 mia. kr. 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af at de kommunale anlægsbudgetter ligger inden for anlægsloftet. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner i 2018 er 246,1 mia. kr. inkl. DUT-reguleringer. Gentofte Kommunes serviceudgifter er på mio. kr. i budgetforslaget, hvilket svarer til en teknisk beregnet serviceramme for kommunen i I lighed med de tidligere år er der en kollektiv budgetsanktion på kommunernes overholdelse af det aftalte serviceudgiftsniveau, idet 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunernes budgetter samlet set overholder servicerammen for En sanktion på 3 mia. kr. svarer til 39,5 mio. kr. for Gentofte Kommunes vedkommende. Ekstra finansiering i 2018 Kommunerne får i 2018, i lighed med de forudgående år, et ekstraordinært likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Gentofte Kommune får kun andel af de 1,5 mia. kr. svarende til 19,8 mio. kr. 26

27 Moderniserings-/effektiviseringsprogram Regeringen og KL er enige om, at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samlet set kan frigøre 1 mia. kr. i 2018, heraf frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i udgiftslofterne fra Ligeledes er der enighed om, at de 0,5 mia. kr. i 2018 tilbageføres til kommunerne. Økonomiaftalen tilfører herudover 0,3 mia. kr. til kommunerne til borgernær kernevelfærd i Overførselsudgifter Det forudsættes, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,8 mia. kr. i 2018, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,0 mia. kr. i Anlægsudgifter Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2018 udgør 17 mia. kr.(brutto), hvilket er en stigning på 0,7 mia. kr. i forhold til I henhold til aftalen skal kommunerne foretage en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter overholder aftalen samlet set. 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af at de kommunale anlægsbudgetter maksimalt udgør 17 mia. kr. I budgetforslaget udgør Gentofte Kommunes bruttoanlægsudgifter 241 mio. kr. i Øvrige emner i økonomiaftalen Aftalen om kommunernes økonomi for 2018 indeholder også aftaler/kommentarer på en række temaer bl.a. regelforenkling, styring og effektivisering, folkeskolen mm. Økonomiaftalen kan læses i helhed på KLs hjemmeside Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. For hvert af budgetoverslagsårene er der beregnet de forventede yderligere pris- og lønstigninger. Beregningerne er opsamlet under posten Pris og lønstigninger i resultatbudgettet for henholdsvis drift og anlæg. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Både ved fremskrivningen af lønninger og priser er skønnet fra 2017 til 2018 korrigeret med ændringer i pris- og lønskøn to år tilbage. Dvs. at KL s skøn over pris- og lønudviklingen fra 2017 til 2018 er korrigeret for ændringer i skøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2015 til 2016 og fra 2016 til Løn KL har på baggrund af den treårige overenskomstfornyelse pr. 1. april 2015 og skøn over reguleringsordningen skønnet over lønudviklingen i KL har foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,3 pct. for årene , der ligger i underkanten af Finansministeriets skøn fra maj 2017 (Økonomisk Redegørelse) for den private lønudvikling i 2018 på 2,8 pct. Lønskøn i procent Fra Til Lønudvikling 1,52 2,30 2,30 2,30 KL's skøn juni 2017 Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL s skøn over prisudviklingen. Skønnet fra 2017 til 2018 er som nævnt oven for korrigeret med ændringer i priserne to år tilbage. Dvs. at KL s skøn over prisudviklingen fra 2017 til 2018 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2015 til 2016 og fra 2016 til Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra Til Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) 1,2 1,2 1,2 1,2 El, gas, olie mm. 2,1 2,0 2,0 2,0 Tjenesteydelser 2,4 2,4 2,4 2,4 Entreprenør og håndværkerydelser 2,4 2,4 2,4 2,4 Indtægter 1,7 2,5 2,5 2,5 KL's skøn juni

28 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR Befolkningstallet i Gentofte Kommune var 1. januar 2017 på borgere. Sammenlignet med resten af landet er Gentofte Kommune en kommune med relativt få vuggestuebørn og få unge i alderen år. Til gengæld bor her relativt mange skolebørn, midaldrende og ældre over 85 år. I perioden var Gentofte Kommune en af de kommuner med den allerstørste befolkningsvækst. I både 2015 og 2016 voksede befolkningstallet i Gentofte Kommune dog mindre end befolkningstallet på landsplan. Selvom befolkningstilvæksten ventes at fortsætte, ser det altså ud til, at væksten efterhånden er ved at tage. Figur: Faktisk og forventet befolkningstal Prognose Det forventes at befolkningstallet 1. januar 2018 vil være på knap borgere, og at befolkningstallet vil toppe i 2023 med knap borgere. Fordelt på aldersgrupper er tendenserne følgende: Samlet ventes faldet i antallet af vuggestue- og børnehavebørn (0-5årige) at fortsætte et par år endnu. Antallet af skolebørn (6-15årige) ventes at toppe i 2020 med 170 flere børn end primo Antallet af skolestartere (5årige) ser dog ud til at være toppet allerede i De seneste års vækst i antallet af unge (16-24årige) ventes at bremse op. Samlet ventes en pæn vækst af voksne (25-64årige) lidt større end for befolkningesvæksten samlet set. Det dækker dog over en forskydning, så der i løbet af 2017 ventes flere unge voksne (25-39årige) og lidt færre midaldrende (40-54årige). De seneste års kraftige vækst af seniorer (65-84årige) ventes at fortsætte. Antallet af ældre (85+årige) ventes at falde endnu et år, og efter et par år med status quo ventes antallet af ældre at stige efter

29 Figur: Forventet årlig udvikling de kommende fem år, fordelt på aldersgrupper ( ) 5% 4% Forventet årlig udvikling fordelt på aldersgrupper de kommende fem år 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% 0-5 år 6-15 år år år år år år 85+ år Samlet Udvikling i løbet af 2017 Udvikling i løbet af 2018 Udvikling i løbet af 2019 Udvikling i løbet af 2020 Udvikling i løbet af 2021 Udvikling i løbet af 2022 Flyttetendenser Det, der får befolkningstallet til at stige i Gentofte Kommune er nettoindvandring. Nettoindvandring forstås som forskellen mellem på den ene side antallet af danskere og udenlandske statsborgere, der kommer til Gentofte Kommune fra udlandet og på den anden side antallet af danskere, der udvandrer og borgere med udenlandsk statsborgerskab, der flytter ud af landet igen. Nettoindvandringen, har været positiv siden 2000 og har de seneste fem år i gennemsnit betydet 400 flere borgere i Gentofte Kommune om året. Selvom der på den led kommer en del nye borgere fra udlandet har den største gruppe af dem, 28 procent, dansk statsborgerskab. Skelner man mellem indenlandske og udenlandske flytninger er nettotilflytningen, dvs. udveksling med andre kommuner, faldet støt siden 2011; I 2011 hvor nettotilflytningen var højst, flyttede der 755 flere borgere til kommunen fra resten af landet end der omvendt forlod kommunen til fordel for en anden kommune. I 2015 var nettotilflytningen for første gang i mange år negativ (-43 personer) og i 2016 var den faldet yderligere, så Gentofte Kommune i udvekslingen med resten af landet samlet mistede lige over 300 borgere. Antallet af fødte og døde i Gentofte Kommune følger hinanden ganske tæt og fødselsoverskuddet bidrager derfor kun meget begrænset til befolkningsvæksten. Tabel: Faktisk og forventet befolkningstal udvalgte år år år år år år år år år år Samlet

30 PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER Kommuneplanrevision Kommuneplan 2017 for Gentofte Kommune er den gældende kommuneplan. Kommuneplanprocessen indgår som en integreret del af processen for Gentofte-Plan herunder den årlige evaluering og prioritering. Kommuneplanen har en 12 årig planlægningsperiode, men skal efter planloven revideres hvert 4. år. I første halvdel af valgperioden på 4 år skal kommunerne vedtage en strategi for kommuneplanlægningen, der skal danne grundlag for den næste kommuneplan. Udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 begyndte med vedtagelsen af strategi for kommuneplanlægningen, som var indeholdt i Gentofte-Plan 2016 med fokusområder, planforudsætninger, mål og strategier for de kommende års udvikling, herunder en opsamling af den hidtidige udvikling og planlægning efter den seneste revision af kommuneplanen. Strategi for kommuneplanlægningen blev vedtaget uden ændringer, og der blev herefter foretaget en fuld revision af kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2017 blev sendt i høring primo december 2016 og endelig vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 28. august Kommuneplanen er udarbejdet som en digital plan og kan findes via Gentofte kommunes hjemmeside Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 har særligt fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse, og supplerer på den måde Gentofte-Plan, men udgør samtidig også en selvstændig plan efter planlovens begreb. Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse samt planlægningsmæssige overvejelser og opgaver som vil indgå i den 4 årige planperiode. Kommuneplan 2017 har særlig fokus på følgende temaer: Grøn Strukturplan som løftestang til sundhed og trivsel Kulturarven Byens rum bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Trafikale udfordringer Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Endvidere har Kommunalbestyrelsen nedsat opgaveudvalg med borgerdeltagelse, der kan udarbejde forslag til politikker, strategier og andre af Kommunalbestyrelsens prioriterede emner. Resultatet af arbejdet i disse opgaveudvalg kan i visse tilfælde resultere i, at der anbefales ændringer i kommuneplanen. Mulighed for fremtidig byudvikling Gentofte Kommune rummer ingen større byudviklingsområder, men der sker løbende justeringer og ændringer i udformning og anvendelse i kommunens områder. Dette sker i forbindelse med lokalplanpligtige projekter, der i visse tilfælde også forudsætter tillæg til kommuneplanen. Der er i Tuborg Syd mulighed for at opføre m2 etageareal til boligformål, hvilket svarer til boliger, alt afhængig af boligernes størrelse. Der er siden 2009 opført m2 etageareal til erhvervsformål ved Tuborg Syd og området er dermed stort set fuldt udbygget i forhold til erhverv. Fremtidigt vil der i begrænset omfang kunne etableres bebyggelse til erhvervsformål i andre typer rammeområder, som eksempelvis centerområder. Følgende arealer er reserveret til offentlige formål - herunder institutionsbyggeri: Jægersborg Allé Ibstrup, Sauntesvej, Ordrupdal og Solsiden. Plandokumenter i forbindelse med kommuneplanlægningen Herunder er en oversigt over myndigheder, hvis henvisninger og krav kommuneplanen skal forholde sig til indtil de afløses af nye planer: 30

31 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 fra Erhvervsministeriet, skaber et overblik over gældende nationale mål og krav. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling af Danmark. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL. Landsplanredegørelse 2013 Grøn omstilling nye muligheder for hele Danmark drejer sig om grøn omstilling og om, hvordan vi skaber nye muligheder i hele Danmark. Landsplanredegørelsen peger på behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber. Den sætter også retningen for planlægningen af byerne i en mere bæredygtig retning og viser, hvordan man kan bruge planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre. Der er særligt fokus på syv faglige temaer som Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet, Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, Byerne på vej mod bæredygtighed, Udviklingen af Hovedstadsområdet, Landdistrikter i udvikling og Det åbne land. Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidigt afspejler Landsplanredegørelse 2013 de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning. Fingerplan 2017 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning har fokus på den grønne og blå planlægning i hovedstadsområdet, klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler, grønne bykiler, byomdannelse og ny byudvikling, erhvervsudvikling og lokalisering. Grønne bykiler blev introduceret som et nyt begreb i Fingerplan 2013 og er videreført i Fingerplan i Gentofte Kommune drejer det sig om områder der allerede indholdsmæssigt indgår i kommunens grønne struktur. Det drejer sig om Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlottenlund Skov, Fort og Strandpark samt Gentofte Sø og Brobæk Mose. Fingerplanen fastlægger endvidere de overordnede planlægningsmæssige rammer for udbygning af regionshospitalerne og tager stilling til eventuelle mindre justeringer af afgrænsningerne af byfingrene, de grønne kiler og arealreservationerne til transportkorridorer. Formålet med Fingerplanen er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Fingerplanen er under revision og første del spor 1 er netop afsluttet. Fingerplan 2017 trådte i kraft den 26. juni 2017 og anden del af moderniseringen af Fingerplanen er netop igangsat. Det andet spor spor 2 skal afdække, om der er behov for grundlæggende ændringer af de nuværende rammer og regler i Fingerplanen. Der forventes at foreligge en fuld revideret Fingerplan i 4. kvartal af Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra Gentofte Kommune er omfattet af vandområdeplan for vandområdedistrikt II Sjælland. Kommunen skal vedtage en handleplan til udmøntning af vandområdeplanens indsatskrav. Vand- og naturplanerne, udarbejdes af Gentofte Kommune i henhold til de statslige handleplaner for vandområder og kommunens Natura 2000-områder, Brobæk Mose og Gentofte Sø. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet trådte i kraft i november Landsplandirektivet følger de overordnede principper i Fingerplanen med vægt på et bæredygtigt transportmønster, og fastlægger derudover de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over m². Erhvervsministeriet har igangsat en revision af landsplandirektivet for detailhandel som forventes sendt i høring i 1. kvartal af Den regionale vækst og udviklingsstrategi har fokus på konkrete initiativer, der skal bidrage til højere livskvalitet, flere arbejdspladser og mere vækst hos virksomhederne. Hovedstadsområdet skal klare sig godt i den 31

32 internationale konkurrence og væksten skal øges. Erhvervsliv, stat, kommuner og region skal arbejde tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for, at der i regionen er et internationalt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Regionsrådene har i samarbejde med de regionale vækstfora ansvaret for at udarbejde de nye strategier for hver valgperiode. Derudover foreskriver loven, at kommunerne skal forholde sig til Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi i deres arbejde med strategi for kommuneplanlægningen. På samme måde er der også indtænkt en sammenhæng til landsplanarbejdet, hvor De Regionale Vækst- og Udviklingsstrategier skal udgøre en del af grundlaget for Landsplanredegørelsen og samtidig er strategierne udarbejdet under hensyntagen til landsplanlægningen. Med vækst og udviklingsstrategien tages der fat på de udfordringer, det er oplagt at finde regionale løsninger på, herunder klima, trængsel, mobil-og bredbåndsdækning, turisme, kompetent arbejdskraft og sundhed. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 2017 blev vedtaget den 28. august Der er i den forløbne planperiode udarbejdet 8 lokalplaner og 4 tillæg til kommuneplan Lokalplan 378 for et område ved Dyrehavevej 5 A-F og kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan Formålet med planerne er at fastlægge områdets anvendelse til tæt/lav boligbebyggelse samt fastlægge bestemmelser vedrørende opførelse af ny bebyggelse i forhold til omfang og ydre fremtræden. Lokalplan 380 en temaplan for bevaringsværdige bygninger. Formålet med planen er at sikre bevaringsværdige bygninger som ikke er omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplaner. Bygningerne er beliggende jævnt fordelt i Gentofte Kommune, både som enkelt udpegede bygninger og som samlede bebyggelsesmiljøer. Lokalplan 383 for ejendommene Rygårds Allé 7-11 og kommuneplantillæg 21 til Kommuneplan Formålet med planerne er at muliggøre en ombygning af ejendommen således at der indrettes 20 boliger i det eksisterende etagehus mod Rygårds Allé og tre dobbelthuse i baggården. Lokalplan 387 Søborg Hovedgade Formålet med planen er at styrke Dyssegård Bydelscenter, langs Søborg Hovedgade, ved at muliggøre opførelse af en ny bebyggelse tilpasset områdets karakter, med liberalt erhverv i stueetagen og boliger på 1. og 2. sal. Lokalplan 388 for et område ved Lemchesvej. Formålet med planen er at fastholde områdets karakter som boligområde ved at fastlægge bestemmelser om bygningshøjde og antal etager. Derudover er formålet også at aflyse utidssvarende servitutter. Lokalplan 390 for et område mellem Bernstorffsvej, Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej. Formålet med planen er at fastlægge bestemmelser vedrørende grundstørrelser, bevaringsværdige bygninger og træer, således at området fastholdes som et attraktivt villaområde. Lokalplan 393 Tranegårdsvej 70 og kommuneplantillæg 18 til Kommuneplan 2013.Formålet med planerne er at fastlægge anvendelsen til tæt/ lav boligbebyggelse. Lokalplanen fastsætter bestemmelser vedrørende bebyggelsens placering og omfang samt ydre fremtræden. Lokalplan 395 temalokalplan for altaner og tagterrasser i villaområder og kommuneplantillæg 21 til Kommuneplan 2013.Formålet med planerne er at sikre, at alle nye altaner og tagterrasser opføres med et minimum 1 meter højt uigennemsigtigt værn for at hindre indbliksgener. Arealanvendelse Gentofte Kommunes samlede areal er ha (ca. 26 km²). Fordelingen mellem forskellige planlagte hovedanvendelser fremgår af figur 1. 32

33 Boligområde 62,9% Blandet bolig og erhverv 0,0% Erhvervsområde 2,6% Område til butiks-formål/bydelscenter 2,5% Rekreation / fritidsformål 21,7% Offentlige formål 8,1% Tekniske anlæg 2,1% Figur 1, arealanvendelse i Gentofte Kommune Boligstruktur Der er ca boliger i Etageboliger udgør ca. 62 pct.og enfamiliehuse, række-, kæde-, og dobbelthuse udgør ca. 38 pct. af boligmassen. Etageboligbebyggelse 61,8% Parcelhuse 30,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 7,2% Døgninstitutioner 0,0% Anden helårsbeboelse 0,1% Kollegier 0,1% Uoplyst 0,0% Figur 2, boliger efter anvendelse i Gentofte Kommune Pendling og beskæftigelse Figurerne viser, at ca. 92 pct.af de beskæftigede i Gentofte Kommune har en daglig pendlingsafstand, der ligger indenfor 20 km, og ca. 34 % kun op til 5 km til arbejdspladsen. Knap 6 pct.har mere end 20 km, og ca. 3 pct. har mere end 40 km til arbejde. I forhold til borgerne i den samlede hovedstadsregion har borgerne i Gentofte Kommune generelt kortere afstand til arbejdspladsen. 33

34 Over 50 km km km km km 5-10 km Indtil 5 km Ingen pendling Figur 3, Beskæftigede efter pendling - Gentofte Kommune Over 50 km km km km km 5-10 km Indtil 5 km Ingen pendling Figur 4, beskæftigede efter pendling - Region Hovedstaden Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er ca i Der er primært kommet flere arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det samlede antal erhvervsaktive borgere i Gentofte Kommune udgør ca Af de erhvervsaktive borgere er ca beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca udpendlere er ca beskæftiget i Københavns og Frederiksbergs Kommuner, ca er beskæftiget i den øvrige del af Hovedstadsregionen og ca er beskæftiget i den øvrige del af landet. Omkring har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. Både indpendling og udpendling er svagt stigende gennem de sidste par år. 34

35 Offentlig administration, undervisning og sundhed 34,9% Finansiering og forsikring 4,9% Handel og transport mv. 17,6% Bygge og anlæg 3,0% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 9,0% Erhvervsservice 21,8% Ejendomshandel og udlejning 1,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,0% Kultur, fritid og anden service 4,1% Figur 5, indpendling efter branche i Gentofte Kommune Offentlig administration, undervisning og sundhed 29,8% Finansiering og forsikring 7,1% Handel og transport mv. 20,9% Bygge og anlæg 2,2% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8,0% Erhvervsservice 16,0% Ejendomshandel og udlejning 2,1% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,2% Kultur, fritid og anden service 5,2% Figur 6, udpendling efter branche i Gentofte Kommune 35

36 Udvikling i ind- og udpendling til og fra Gentofte Kommune Antal personer Indpendling: I alt Udpendling: i alt Figur 7, udvikling i ind- og udpendling til og fra Gentofte Kommune Offentlig administration, undervisning og sundhed 29,2% Finansiering og forsikring 6,1% Handel og transport mv. 20,5% Bygge og anlæg 2,5% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6,6% Erhvervsservice 17,7% Ejendomshandel og udlejning 2,3% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,2% Kultur, fritid og anden service 6,9% Information og kommunikation 7,5% Figur 8, erhvervsaktive borgere fra Gentofte Kommune fordelt efter branche 36

37 STYRING I GENTOFTE KOMMUNE Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget og kommune- planlægning. Målområder og bevillinger Aktiviteterne i Gentofte Kommune er opdelt på otte målområder med tilhørende bevillinger. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Mål Et mål er et udtryk for, hvilket resultat og virkning der skal nås, og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter i naturligt sammenhængende grupper. Nogle målområder går på tværs af bevillinger. Bevillinger Bevillinger opdeler budgettet på formål. Målområderne og bevillingerne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. 37

38 Styringshierarki: Målområder og bevillinger I Gentofte Kommune er det Kommunalbestyrelsen, som er bevillingshaver for alle driftsbevillinger. Der er i alt 14 bevillinger, jf. figuren. Bevillingerne bliver givet som nettobevillinger. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet en eller flere bevillinger med et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan det samlede driftsbudget skal fordeles på bevillinger og har desuden kompetencen til at omplacere mellem bevillinger. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem bevillinger af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på de forskellige bevillinger. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men alene en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. I forbindelse med budgetvedtagelsen gives der anlægsbevilling til en række tilbagevendende anlægsprojekter og -puljer. Intern styring af områder og institutioner Institutioners og områders ansvar for og kompetence i forhold til økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder, at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsstyring og overførselsadgang. 38

39 TEKNIK OG MILJØ VISION I dialog med borgere og brugere skaber Gentofte Kommune omgivelser for menneskers udfoldelse ved at udvikle infrastrukturer, grønne ressourcer og fysiske rammer med fokus på bæredygtighed, æstetik, trivsel og sikkerhed. FORSYNING Affald og Genbrug I 2018 arbejder Affald og Genbrug fortsat med fokus på genanvendelse og optimering af indsamlingen af husstandenes affaldsressourcer, som glas, papir, pap, plast, metal og farligt affald. Samtidig undersøges, hvordan storskraldsordningen kan optimeres, og hvordan der bedst informeres om retningslinjer for sortering og anvendelse af ordningen. Ved etageejendommene fortsætter udrulningen af individuelle affaldsløsninger med beholdere til genanvendeligt affald og miljøskabe til kemikalierester. Udrulningen er en løbende proces, der foregår i dialog med de enkelte ejendomme. I 2018 vil alle etageejendomme have fået tilbudt besøg og fået tilbudt nye beholdere til genanvendeligt affald. Der afprøves nye innovative værktøjer, der kan optimere indsamlingen af affald i byen, herunder nedgravede affaldssystemer med sensorstyring, som kan give signal om, at der skal tømmes. De nedgravede systemer, både i bybilledet og inde på private etageejendomme, vil være et fokusområde i BESKRIVELSE AF OMRÅDET Affald og genbrug: 1 genbrugsstation 130 standpladser til glas- og aviskuber, heraf en med nedgravet kube til glas og papir. 60 af standpladserne har batterikuber, 7 har kuber til plast og metal Afhentning af dagrenovation, genbrugsbeholder til papir og glas, plast, metal, miljøboks, storskrald og haveaffald fra ca enfamilieboliger samt lignende ordninger fra ca etageboliger. Kompostbeholdere til grønt affald til rådighed for husstande i villaer og rækkehuse Fjernvarme: Mere end 100 km fjernvarmeledninger 3 vekslerstationer 3 spidslaststationer De seks stationer har en samlet effekt på ca. 200 MW I 2018 vil øget affaldssortering spille en stor rolle i kommunens egne bygninger og institutioner. Genbrugsstationen forventes at tilbyde forlængede åbningstider, således at der fra kl. 7 morgen til kl. 21 aften kan afleveres affald. I ydertimerne vil genbrugsstationen være ubemandet, og borgerne kan via en selvbetjeningsløsning lukke sig ind og ud af pladsen. Der arbejdes på genbrugsstationen til stadighed med at få mest muligt affald sendt til genanvendelse. I 2018 vil fokus især være kampagner for at få erhverv, herunder håndværkere mv. til at sortere bedre og lære at pakke bilen rigtigt hjemmefra, så det er nemt at fylde affaldet i de rigtige containere. Også overfor borgere vil der ske kommunikationstiltag i forhold til øget genanvendelse. Undervisningstilbuddene i affald, miljø og ressourcer for skoleklasser og børnehaver på genbrugsstationen fortsætter. Med Kend dit affald, Papirværksted og Ren By Hver Dag, får børnene blandt andet et indblik i nedbrydning af forskellige affaldsmaterialer og hermed konsekvenserne af at henkaste affald i naturen og byen. Nye læringstilbud udvikles løbende i samarbejde med Vestforbrænding. Etageejendomme fortsætter udrulningen af individuelle affaldsløsninger med beholdere til genanvendeligt affald og miljøskabe til kemikalierester. Kompostordningen fortsætter i Ordningen stiller beholdere til rådighed til hjemmekompostering af husstandenes grønne mad- og haveaffald.. 39

40 2. behandling Gentofte-Plan 2018 Ren by hver dag Gentofte Kommune gør en ekstra indsats for at sikre, at kommunen fremstår ren og pæn hele året. Kampagnen Ren By Hver Dag sætter fokus på og handling bag, hvordan borgere, virksomheder, institutioner, foreninger og interesseorganisationer kan tage et medansvar, rydde op efter sig selv og være med til at forebygge affald, så borgere og kommune i fællesskab bidrager til, at pladser, gadeforløb, parker, strande, havne og bygninger er indbydende at opholde sig i. Ren By Hver dag er en overordnet ramme, der rummer både eksisterende og nye initiativer. I arbejdes med forskellige kampagner og formidlingstiltag, som skal inspirere, motivere og engagere yngre som ældre medborgere i at gøre en Ren By-indsats. Med nye tiltag som lån en Ren By-ladcykel og haps affaldet på vejen, borgerinddragende udstillinger samt Ren By-happenings i byrummet er målet at være sammen om et bæredygtigt og rent Gentofte. Kampagnen Ren Havn Hver dag blev afholdt for første gang i forsommeren 2017 for at skabe opmærksomhed om en ren havn. Elever fra Ordrup Skole indsamler og sorterer affald. Affald og Genbrugs formidlingstjeneste rykkede ud på skolerne med Ren By Karavanen i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling i april måned. En familie tester kommunens nye Ren By-ladcykel. 40

41 Udbygning af fjernvarmenettet fortsættes i Fjernvarme I 2018 udbygges fjernvarmenettet fortsat forskellige steder i kommunen. Det giver flere borgere mulighed for billig og miljørigtig fjernvarme, og dermed for at være med til at nedsætte CO2-udledningen i kommunen. På de veje, hvor fjernvarmen udbygges, ligger tilslutningsprocenten stabilt over 80 pct. Det er en meget høj tilslutningsprocent, som viser, at borgerne er meget interesserede i at få fjernvarme. Gentofte Kommune er medejer af Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og arbejder herigennem på, at andelen af vedvarende energi i fjernvarmen øges, så CO2- udledningen fra fjernvarmen i kommunen kan blive endnu lavere. Dette vil bl.a. ske ved yderligere anvendelse af biomasse og overskudsstrøm til produktion af fjernvarme. I 2018 vil der ud over udbygningen af fjernvarmenettet blive arbejdet på udnyttelse af energi og ressourcer, så Gentofte Kommune også aktivt kan være en del af omstillingen til fremtidens energisystem. Dette bliver blandet andet gjort ved at forbinde de to store fjernvarmeområder, der ligger på hver side af Helsingørmotorvejen. Forbindelsen kan forsyne de ca nye husstande, der i fremtiden skal konvertere til fjernvarme. Derudover har Gentofte Kommune givet tilladelse til, at der bliver opført en elkedel, som opvarmer vand ved hjælp af overskuds-el. Kedlen skal forbindes til fjernvarmenettet for at sikre en stabil fjernvarmeforsyning. Med den nye elkedel bliver det muligt at udnytte elmarkedet ved at købe billig, overskydende el fra eksempelvis vindenergi til varmeproduktion. 41

42 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Inden for Park og Vej varetages udvikling, vedligeholdelse og drift af: Grønne områder og kirkegårde Veje, fortove og cykelstier Skovshoved og Hellerup Havn Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. Endvidere varetager Park og Vej følgende centrale opgaver: PARK OG VEJ De grønne ressourcer i Gentofte Kommune er beskrevet i Grøn Strukturplan. Parkerne skal udvikles og vedligeholdes på en skånsom og hensigtsmæssig måde, med respekt for forskellige funktioner og ønsker til brugen af kommunens grønne områder og strande. Indsatsen planlægges og prioriteres, så områderne tilbyder varierede rekreative oplevelses muligheder for alle. Udviklingen sker i samarbejde med borgerne, fritidsklubberne, grundejerforeninger m.fl. På kommunens kirkegårde arbejdes der fortsat med at sikre de besøgende gode oplevelser af kirkegården som et fredfyldt sted. Kirkegårdene skal fortsat kunne bruges som lokale åndehuller med grønne rekreative områder, under hensyntagen til den primære funktion. Klimatilpasning I de kommende år vil der i henhold til Spildevandsplan i samarbejde med Novafos gennemføres klimasikring af bl.a. Gentofterenden og Mosegårdskvarteret, for dermed at kunne forebygge oversvømmelse og samtidig sikre naboerne rekreative kvaliteter og naturoplevelser. Udarbejdelse og udmøntning af Trafiksikkerhedsplaner Koordinering af kollektiv trafik Vintervedligeholdelse Begravelser (drift af kapeller på Gentofte og Mariebjerg kirkegårde). Gentofte Kommune deltager i det flerkommunale samarbejde om udbygning af et samlet pendlervenligt net af cykelstier supercykelstierne. I 2018 forventes Helsingørruten afsluttet. Helsingørruten er i Gentofte Kommune 8 km lang og løber langs Ryvangs Allé, Gersonsvej, Tranegårdsvej, Høghsmindevej, Smakkegårdsvej og Jægersborgvej. Ruten skal øge rejsehastigheden for pendlercyklister, og skabe en komfortabel og sikker rute mellem København og Lyngby- Taarbæk og på sigt til Helsingør. Trafik og infrastruktur I 2018 vil der fortsat ske renovering af kommunens veje, cykelstier, fortove, broer og tunneler. Arbejdet sker i tæt koordination med Novafos renovering af vand- og kloakledninger samt fjernvarmeudbygning. Med afsæt i Trafikpolitik 2009 udarbejdede opgaveudvalget Trafik sikker i byen i 2016 forslag til Trafiksikkerhedsplan , som derefter blev vedtaget i kommunalbestyrelsen. Den nye trafiksikkerhedsplan sætter fokus på den gode trafikadfærd og borgernes rolle i trygheden på kommunens veje. Et gennemgående princip på tværs af temaer og indsatsområder er et fokus på god trafikadfærd. Trafiksikkerhedsarbejdet går på 2 ben, dels initiativer, der understøtter trafikanter i god trafikadfærd, dels initiativer, der består i anlægsmæssige løsninger, hvor de fysiske forhold ikke i tilstrækkelig grad understøtter den ønskede adfærd. I er der særlig fokus på trafiksikkerhedsplanens tema 1: Trafikadfærd og hastighed og tema 2: Fremtidens trafikant. Der afprøves nye innovative værktøjer, der kan optimere indsamlingen af affald i byen, herunder solcelledrevne skraldespande. 42

43 KLIMA, NATUR OG MILJØ Klima Gentofte Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune og tage sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til internationale klimaaftaler. Den nye bæredygtighedsstrategi er blevet til gennem et opgaveudvalg, hvor 11 borgere og 5 politikere har udarbejdet forslag til en ny strategi for bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune. Resultatet blev strategien Sammen om et bæredygtigt Gentofte, som blev vedtaget i april Strategien har en overordnet vision om øget bæredygtighed gennem samskabelse, og de tre bæredygtighedsmålsætninger om at mindske miljøbelastning, fremme naturkvalitet og øge livskvalitet konkretiseres i seks indsatsområder: Ressourceforbrug, Mobilitet, Bygninger, Byrum, Det grønne og det blå samt Klimatilpasning. Klimatilpasning I Klimaplan , er vision og mål for kommunens klimaindsats blevet fastlagt. Denne udstikker rammerne for kommunens arbejde med at nedsætte udledningen af CO og 2 imødegå klimaforandringerne, ligesom den udpeger konkrete indsatser for at opnå målene. Kommunen arbejder blandt andet med at udbygge fjernvarmen og energioptimere kommunens ejendomme, hvilket bidrager til opnåelse af mål om CO2- reduktion. Undgå sprøjtegift kampagne på kommunens buslæskure. Det overordnede mål i kommunens klimatilpasningsplan er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringer. I Spildevandsplan er afsat 476 mio. kr. til udbygning og renovering af kommunens spildevandssystem. Klimatilpasning indtænkes i kommunens planer og projekter (grønne områder, vejprojekter, byudvikling, kyst- og havneprojekter mm). Der er i klimatilpasningsplanen udpeget ni risikoområder, og Kommunen og Novafos er i gang med indsatser i fem af disse områder. Borgerne har taget opfordringen om at håndtere regnvand på egen grund til sig. I perioden 2015 og første halvdel af 2017 har husstande afkoblet deres regnvand (baseret på udbetalinger af tilslutningsbidrag). Målet om 900 afkoblinger i spildevandsplanens fireårige planperiode ( ) er således allerede nået. sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet en Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , som har til formål at sikre forbrugerne godt drikkevand også i fremtiden. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Koordinering af indsatsen for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift og gennemførelse af borger- og virksomhedsrettede initiativer, som understøtter en bæredygtig adfærd Koordinering af arbejdet for opnåelse af klimamål om reduktion af kommunens egen CO2 -udledning 2 med 2 pct. om året og reduktion af udledningen fra kommunen som geografisk område med 12 pct. i 2020 sammenlignet med Grundvandsbeskyttelsen er en vigtig og central opgave for kommunen, da 85 pct. af kommunens drikkevandsforbrug hentes indenfor kommunens egne grænser. Kommunen har Koordinering af en tværgående indsats for at tilpasse kommunen til de klimaforandringer, der vil komme, i form af mere og kraftigere regn, øget havvandstand, højere temperatur samt mere og kraftigere vind. Naturbeskyttelse, beskyttelse af grundvandsressourcen, forebyggelse af jordforurening samt miljøtilsyn. 43

44 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Økonomisk, miljø- og samfundsmæssig bæredygtighed indtænkes i opgaveløsningen lige fra planlægning til projekt, udførelse, drift og genanvendelse 2. Æstetik og klimatilpasning indtænkes i vedligeholdelsen og udviklingen af kommunens fysiske rammer 3. De fysiske rammer og infrastrukturer indrettes, så borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert 4. Byens rum indrettes, så de fremmer borgeres og brugeres muligheder for fysisk og rekreativ udfoldelse og trivsel 5. Borgere og brugere inddrages løbende i opgaveløsningen herunder via digitale medier Bellevue Strandpark set fra oven. 44

45 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fjernvarme Affald og Genbrug Driftsbidrag fra Novafos Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Park og Vej, Natur og Miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Park Vej Kirkegårde Havne Kollektiv trafik Myndighedsopgaver (natur og miljø) Administration af myndighedsopgaver (natur og miljø) Grøn guide Rottebekæmpelse Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

46 INVESTERINGER Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Park og Vej, Natur og Miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer BUDGETGRUNDLAG Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne godkendes af Kommunalbestyrelsen. Forsyningen skal hvile i sig selv over en årrække. Budgetgrundlaget på det skattefinansierede område er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Budgetgrundlaget på det skattefinansierede område er rammestyret. 46

47 Nøgletal Regnskab Regnskab Budget Budget (Beløb er i 2018-priser) Nettodriftsudgift pr. indbygger kr. skattefinansieret Drift af Vej, pr. indbygger, kr Heraf vejbelysning Heraf kollektiv trafik Heraf vintertjeneste Drift af Park pr. indbygger, kr Drift af Kirkegårde pr. indbygger, kr Drift af Klima, Natur og Miljø pr. indbygger, kr Drift af Havne pr. indbygger, kr Samlede affaldsmængder, ton pr. år Solgt fjernvarme, TJ pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger skattefinansieret, pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger takstfinansieret, pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger i alt, pr. år Anlæg - renovering af veje, m. pr. år 1) Anlæg - renovering af fortove, m. pr. år 1) Anlæg - renovering af cykelstier, m. pr. år 1) ) Tal for 2017 og 18 kendes først, når arbejdet er gennemført, da de konkrete forhold på vejene påvirker prisen for arbejdet, og dermed hvor meget der kan gennemføres indenfor det givne budget. Børn og voksne smager på livet løs til 'Sej, Sund og Sikker' familiefestival. 47

48 KULTUR, UNGE OG FRITID VISION Alle borgere oplever åbne fællesskaber, der giver glæde, udvikling og mangfoldighed BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Kultur, Unge og Fritid arbejder efter en fælles vision og fire overordnede mål for at udvikle et relevant, attraktivt og sammenhængende tilbud for borgerne. Samlet set kendetegnes Kultur, Unge og Fritid af et tæt samarbejde med en lang række aktører, herunder en bred vifte af decentrale og selvejende institutioner, foreninger, frivillige og aktive borgere. Borgerinddragelse og tværgående samarbejde er af afgørende betydning for, at Kultur, Unge og Fritid kan realisere de politiske mål og udvikle målområdet til glæde for borgerne. Deltagere i fællesskaber Fællesskaber har stor indflydelse på det enkelte menneskes udvikling, identitetsdannelse og forståelsen af omverdenen. Kultur, Unge og Fritid arbejder med at skabe muligheder for, at borgerne kan deltage aktivt i idræts- og fritidslivet og involveres som deltagere i fællesskaber, der kan understøtte det enkelte individs udvikling som menneske og aktiv borger. Kultur, Unge og Fritid spiller en vigtig rolle i modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte ved at bidrage til, at de hurtigt kan blive aktive deltagere i nye og eksisterende fællesskaber. POLITISKE MÅL Kultur, Unge og Fritid arbejder for, at: Alle borgere har mulighed for at udvikle sig som mennesker og deltagere i fællesskaber Alle børn og unge udvikler deres personlige, faglige og sociale kompetencer Alle borgere oplever fleksible tilbud, der skaber glæde og mangfoldighed Alle borgere møder muligheder for dialog og samskabelse Børn og unge Kultur, Unge og Fritid har fokus på udvikling af børn og unges personlige, faglige og sociale kompetencer. Her spiller interessefællesskaber sammen med aktiviteter, der kan stimulere udviklingen af børn og unges kompetencer. Samarbejdet med dagtilbud og skole er helt centralt, hvis alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle sig i mødet med kultur- og fritidstilbud som en del af deres hverdag. Principperne for Åben Skole og valgfagsordningen for klassetrin skal stadig udvikles. Kultur og Festdage er en årligt tilbagevendende begivenhed af, for og med alle borgere i Gentofte Kommune 48

49 Når Kultur, Unge og Fritid skaber værdifulde oplevelser for, med og af børn og unge, danner det samtidigt grobund for et varigt, aktivt engagement i kultur- og fritidslivet. Fleksibilitet og mangfoldighed Kultur, Unge og Fritid skal imødekomme borgernes ønsker om mangfoldige tilbud og behov for fleksibel adgang til områdets faciliteter. Mulighederne for selvbetjening skal udvikles og borgerne skal generelt understøttes i selv at tage initiativer og bruge faciliteterne på egen hånd. Sammen om tilbuddet Kultur, Unge og Fritid skal fortsat udvikle borgernes muligheder for og lyst til at engagere sig, til selv at tage initiativer og tage ansvar for sig selv og for hinanden i de fællesskaber, de indgår i. Kultur, Unge og Fritid har et løbende fokus på kvalitet, og på at udvikle aktiviteter og rammer i dialog og samarbejde med borgerne. Om det er ønsket om at udvikle borgerdrevne aktiviteter, eksempelvis i form af nye interessefællesskaber og begivenheder, eller foreninger, der har brug for en hjælpende, administrativ hånd, indgår Kultur, Unge og Fritid i aktiv dialog med borgerne om sammen at skabe og realisere de ønskede tiltag. KULTUR Gentofte Kommune er kendetegnet ved et rigt og mangfoldigt kulturtilbud, som henvender sig til borgere i alle aldre og imødekommer forventningerne om kvalitet, alsidighed og tilgængelighed. Kulturen i Gentofte er kendetegnet ved høj kvalitet og tiltrækker mange borgere, men er samlet set ikke et udtryk for en sammenhængende politisk prioriteret retning for kulturområdet. Tiden er kommet til at tage en bredere drøftelse af kulturområdet i Gentofte i samarbejde med borgerne. I 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte et opgaveudvalg, der skal formulere forslag til en kulturpolitik. Politikken skal sætte retningen for udviklingen af kulturområdet i Gentofte og udgøre rammen for prioritering af kulturtilbuddene. Gennem kulturpolitikken kan opgaveudvalget bidrage til at definere meget af det, der gør en by god at leve i og samtidig at skabe fremtidens muligheder for kulturlivet i Gentofte. Opgaveudvalget afleverer deres anbefalinger til Kommunalbestyrelsen i tredje kvartal Kultur, Unge og Fritid fortsætter med at arbejde for et tættere og mere integreret samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund. Kulturskolernes samarbejde med skolerne om kulturpakker og musikundervisning er et godt afsæt for udvikling af samarbejdet mellem skole og kultur. Kultur, Unge og Fritid inviterer skolerne til et samarbejde, hvor kulturen integreres som en naturlig del af udviklingen af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer, samt initierer, at kulturinstitutionerne bruges som rum for læring. At lære at læse og skrive bygger på det lille barns leg med lyde, bogstaver og ord, og bibliotekerne vil fortsat have et særligt fokus på at samarbejde med daginstitutioner og skoler om sprogstimulering og læseindlæring. Kulturen er åben Kendskabet til og brugen af nøglebibliotekerne skal udvikles. Potentialet i at arbejde med adgangen til og brugen af kulturinstitutionerne gælder ikke kun bibliotekerne. Derfor vil Kultur, Unge og Fritid understøtte, at de øvrige kulturinstitutioner også udnytter rammerne på nye måder, som f.eks. når Bellevue Teatret åbner for koncertoplevelser, Gentofte Kino transmitterer operaforestillinger og tilbyder kulturelle aktiviteter, og når festivalerne inviterer til opera i Bernstorff Slotshave. BESKRIVELSE AF KULTUR Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: Gentofte Hovedbibliotek med Lokalhistorisk Arkiv og Tranen, samt fem bydelsbiblioteker i Ordrup, Gentofte, Dyssegård, Jægersborg og Vangede Kulturskolerne Festivalerne: Kultur & Festdage, Sommerjazz Gentofte, Golden Days Festival og GentofteNatten Formidlingscenter Garderhøjfortet Centralbiblioteket for Region Hovedstaden Endvidere ydes tilskud til og samarbejdes med: Øregaard Museum Gentofte Musikskole Bellevue Teatret Gentofte Kino Sammen om kulturen I dag fungerer kulturinstitutionerne i stigende grad som kulturelle mødesteder med arrangementer og aktiviteter for alle borgere. Bibliotekerne har udviklet sig til en kulturel platform, hvor borgerne engagerer sig i udviklingen af de kulturelle aktiviteter. Kultur, Unge og Fritid arbejder med at inddrage borgerne i aktiv dialog, herunder med fokus på at understøtte borgernes og de enkelte bydeles egne initiativer. I 2018 vil der være vægt på at udvikle og skabe interessefællesskaber, som også kan tiltrække nye målgrupper. Dannelse og identitet Kulturen gør noget ved os som mennesker. Vi bevæges, inspireres og anfægtes. Kulturen giver anledning til debat, indsigt og læring. Kulturen fortæller vores fælles historie samtidig med, at den afspejler mangfoldighed og indrammer den lokale egenart. I et dannelsesperspektiv er kunst og kultur vigtige. 49

50 2. behandling Gentofte-Plan 2018 Spejlscenen ved Øregaard Museum i brug I 2018 skal aktiviteterne omkring spejlscenen ved Øregaard Museum udvikles. Spejlscenen skal danne ramme om dukkeog animationsteater, men også musik og events kan indgå i et varieret sæsonprogram. For- og sensommer vil være de mest relevante aktivitetsperioder. I første omgang sættes aktiviteterne i gang for en treårig periode, hvorefter initiativet evalueres. Centralbibliotek Kultur, Unge og Fritid varetager efter kontrakt med Slots- og Kulturstyrelsen centralbiblioteksvirksomheden for Region Hovedstaden. Centralbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne i Region Hovedstaden ved at indkøbe materialer, som det enkelte bibliotek ikke råder over samt ved at tage initiativ til og iværksætte regionale samarbejder og styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. 50

51 UNGE Kultur, Unge og Fritid har et særligt ansvar for at drive udviklingen og implementeringen af EN UNG POLITIK. Kultur, Unge og Fritid arbejder for at skabe sammenhæng, fremdrift og synlighed om den samlede ungeindsats på tværs af Gentofte Kommune. Det skal blandt andet ske ved at styrke det tværgående samarbejde med alle relevante aktører og - vigtigst af alt unge selv. Ungeinvolvering og samskabelse Ungeindsatsen skal styrke og støtte unge i at tage ansvar og få mest mulig indflydelse på eget liv. Her er det Kultur, Unge og Fritids opgave at arbejde videre med at designe og facilitere nye metoder for involvering af og samskabelse med unge. Kultur, Unge og Fritid vil fortsætte arbejdet med at skabe et stærkere og mere sammenhængende tilbud til unge i deres frie tid med afsæt i samskabende interessefællesskaber. Ligesom Kultur, Unge og Fritid skal imødekomme unges efterspørgsel af tilbud, baseret på deres egne ønsker og initiativer. Rummelige fællesskaber Unges kompetencer udvikles og udfordres i samspil med an- dre, derfor er det centralt, at alle unge indgår i fællesskaber. Kultur, Unge og Fritid har særligt fokus på at skabe muligheder for, at børn og unge kan deltage i fællesskaber. EN UNG POLITIK består af fem pejlemærker for et godt ungeliv, hvor alle unge trives og får den bedste start på uddannelse, arbejdsliv og et godt voksenliv. Stå stærkt Unge skal gives modet til at definere sig selv, udvikle egen identitet og egne ambitioner Fri fremtid Unge skal vejledes og inspireres til at træffe selvstændige valg om uddannelse og arbejdsliv og gøres bevidste om, at mål og drømme kan ændre sig undervejs Forskellige sammen Unge skal have mulighed for at være en del af rummelige fællesskaber, hvor den enkelte bliver set, hørt og respekteret Alle i tale Unge skal engageres i samarbejde baseret på tillid, ærlighed og tydelighed Ingen alene Unge skal have nem adgang til vejledning og støtte, hvis livet bliver svært Musikbunkeren er et brugerstyret øvelokalefællesskab, hvor musikken er omdrejningspunktet. Musikbunkerens medlemmer udvikler hele tiden de fysiske rammer, så de i højere grad understøtter medlemmernes behov og muligheder for at mødes. Derudover skal der være flere arrangementer, der kan åbne Musikbunkeren for andre unge, som kan synliggøre og udvikle kendskabet. Det Grå Pakhus, som danner rammen for kreative aktiviteter i sommermånederne tog hul på sin første sæson i 2017 og er fortsat under udvikling. Fremadrettet skal pakhusets profil udvides for at nå en større og bredere gruppe af unge. Det Mobile Ungekontor, der blev vedtaget med budgetaftalen 2017 er nu på hjul rundt i Gentofte Kommune. 51

52 Potentialer og uddannelse Alle unge skal have de bedste muligheder for at udvikle deres potentialer. Det er afgørende, at unge er motiverede for og har lyst til at lære. Ungdomsskolen spiller en central rolle i arbejdet med at gøre unge uddannelsesparate. Kultur, Unge og Fritid bidrager med at understøtte nytilkomne flygtninges trivsel og integration ved at tilbyde dem muligheder for at blive en del af et udviklende og meningsfuldt kultur- og fritidstilbud. Ungdomsskolen har en særlig udfordring med at udvikle nytilkomne borgeres sprog- og læringskompetencer. Kultur, Unge og Fritid er en vigtig aktør i udviklingen af børn og unges personlige, faglige og sociale kompetencer Samarbejdet om Åben Skole og ambitionen om at understøtte unges bevidste valg af uddannelse og arbejdsliv fortsætter. Det skal blandt andet ske ved at udvikle valgfagsordningen og implementere portalen Skolen i virkeligheden. BESKRIVELSE AF UNGE Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: Ungdomsskolen bestående af: 10. klassecenter, VITO, specialpædagogiske tilbud, Ung Fritid (ungdomsklubber, ungelounges, fritidsundervisning og matrikelløse aktiviteter) Ungekultur Musikbunkeren Det Grå Pakhus Streetfestival Børnekultur Kultur, Unge og Fritid har ansvaret for at drive udviklingen af en mere sammenhængende ungeindsats med afsæt i EN UNG POLITIK. 52

53 FRITID Gentofte Kommune vægter et sundt og aktivt fritidsliv. Der skal være let adgang til områder, der indbyder til bevægelse og målrettede idræts- og bevægelsestilbud for alle. Alle borgere skal kunne tiltrækkes og fastholdes i at udøve idræt og motion, fordi det i høj grad påvirker borgernes sundhed og udviklingen af personlige og sociale kompetencer. I 2017 fik Gentofte Kommune en ny Idræts- og bevægelsespolitik, Gentofte i bevægelse, der vil danne grundlag for arbejdet med idrætten fremadrettet. Visionen for Gentofte i bevægelse er: Vi er fælles om at skabe bevægelsesglæde for alle. Sammen arbejder vi for et levende, ambitiøst og mangfoldigt idrætsliv i gode rammer. Gentofte i bevægelse har fem fokusområder: Et mangfoldigt idrætsliv, Faciliteter og Byrum, Foreningsdræt, Talentudvikling og eliteidræt og Partnerskaber. Fleksible muligheder Kultur, Unge og Fritid har fokus på at udvikle tilbud og rammer, så de imødekommer borgernes behov. Dette sker i en løbende dialog med børn, unge, dagtilbud, skoler, fritidstilbud og foreninger. Nye organiseringsformer og fleksible træningstider er eksempler på tiltag, der øger mulighederne for fleksibel brug af de eksisterende faciliteter. Kultur, Unge og Fritid forsætter arbejdet med at inspirere alle borgere til at bevæge sig i hverdagen. Det skal ske ved at synliggøre nærområdets faciliteter og udvikle byens rum, så de inviterer til fysisk aktivitet samt etablere partnerskaber med foreninger og kommercielle aktører. Ligeledes fortsætter arbejdet med at skabe fleksible idrætsaktiviteter for borgerne gennem Kom og vær med aktiviteterne. BESKRIVELSE AF FRITID Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: Gentofte Idrætsanlæg bestående af Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark Kultur, Unge og Fritid har ansvaret for implementeringen af Idræts- og Bevægelsespolitikken, Folkeoplysningspolitikken og Eventstrategien. I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud og faciliteter. Faciliteterne omfatter blandt andet: 50 haller, idrætslokaler og gymnastiksale 3 svømmehaller 3 ishaller 46 tennisbaner 15 spejderhytter 5 ridehaller og 5 udendørs ridebaner 58 boldbaner af forskellig størrelse, herunder 28 kunstgræsbaner En lang række klubhuse Herudover bidrager Kultur, Unge og Fritid til udviklingen af: Fem idræts-gfo er Idrætsskolen på Bakkegårdsskolen Særlige idrætsgymnasieordninger på fire gymnasier Fodboldklassen Fulton Udspring i Kildeskovshallen. 53

54 Gentoftehallen, der blev indviet i 2016, er nu i fuld brug. Udvikling af kropslige kompetencer Kultur, Unge og Fritid har fokus på at udvikle børn og unges kropslige kompetencer samt deres glæde ved og interesse for bevægelse. Konkret vil det ske gennem en fortsat udvikling af samarbejdet om og foreningernes engagement i Åben Skole. Der arbejdes videre med at øge kvaliteten i idrætsundervisningen, blandt andet ved at tilbyde idrætslærerne tutorforløb for at øge deres kompetencer i specifikke idrætsgrene. Fritidslivets fællesskaber Kultur, Unge og Fritid har fortsat fokus på at støtte borgere med særlige behov i at deltage i fritidslivets fællesskaber. Min Fritid støtter borgere med særlige behov til at overkomme de barrierer, der er i forhold til at deltage i fritidslivets fællesskaber. Foreningernes muligheder for at etablere nye tilbud til medlemmer med særlige behov skal udvikles. Kultur, Unge og Fritid vil konkret understøtte bedre idrætstilbud til børn og unge i udsatte positioner gennem dialog og samskabelse. Et mangfoldigt foreningsliv For at give alle borgere mulighed for et varieret idræts- og fritidsliv, vil der fremover blive sat særlig fokus på at inspirere og støtte de frivillige foreninger i at tilbyde begynderhold i alle aldre, enten som traditionelle foreningshold eller ved nye organisationsformer. For at sikre kvaliteten støttes foreningerne via tilskud til lederuddannelse. Det skal være nemt at være frivillig leder og træner i de lokale foreninger. I den forbindelse er der de seneste år arbejdet målrettet med at lette de administrative processer i foreningerne. Konkret er der implementeret et nyt og forbedret online bookingsystem, der på sigt også vil kunne anvendes af borgerne. Kultur, Unge og Fritid vil arbejde videre med støtte til de foreninger, der ønsker at arbejde systematisk med frivillighed. Unge talenter Udviklingen af sammenhæng mellem uddannelse, idrætsliv og hverdag for idrætstalenterne forsætter på den etablerede idrætsskole og i de fire gymnasiers idrætstalentordninger. Gennem kommunens talentudviklingsprojekt og Kraftcenteret i sejlsport skal idrætstalenter have mulighed for at udvikle deres potentialer. De sidste års bestræbelser på at udvikle et godt talentmiljø har gjort, at vi i dag har mange foreninger og udøvere i kommunen, som præsterer på højeste niveau. Kultur, Unge og Fritid vil fortsat støtte foreningerne i at videreudvikle talentudviklingsmiljøerne. Samarbejdet med Team Danmark, idrætsskolen, de fire ungdomsuddannelsesinstitutioner og klubberne er helt centralt i den fortsatte udvikling af eliteidrætten. 54

55 Økonomiske driftsrammer Kultur Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Kulturbiblioteker Musikskolen Kulturskolerne Museer Teatre Biografer Udgifter Indtægter Netto Unge Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Ungdomsskolen klassecenter Ung Fritid Tværgående indsatser Centrale udgifter og indtægter Udgifter Indtægter Netto

56 Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Idrætsfaciliteter for børn og unge Udgifter Indtægter Netto Investeringer Kultur Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Unge Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Fritid Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

57 Nøgletal for Kultur Faste priser (2018-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr Gentofte Bibliotekerne (antal) Udlån af fysiske materialer pr. indbygger 11,1 10,6 10,5 10,0 Udlån af digitale ressourcer per indbygger 2,1 1,9 3,0 2,0 Antal besøgende på bibliotekerne Antal arrangementer/antal deltagere til biblioteksarrangementer Antal undervisningstilbud til skoleklasser og daginstitutioner 1.346/ / / / Kultur (Antal) Antal besøgende på Museer Antal elever på Gentofte Musikskole Antal Kulturpakker til skoleklasser og daginstitutioner Antal elever på Drama-, Billed- og Forfatterskole /123/13 168/137/13 160/120/16 160/120/16 Antal besøgende til festivaler Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget

58 Nøgletal for Unge Faste priser (2018-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr.* Ungdomsskolen (antal) Unge på 10. klassecenter Unge i dagafdeling Unge på læsekurser Unge i fritidsafdeling (ca.) Klubber og Lounges (gn. pr. måned) Generelt (antal) Deltagere til Streetfestival Medlemmer af musikbunkeren Unge tilknyttet Aktivitetshuset *Bevillingsområdet Unge optræder for første gang i budgettet for 2016, hvorfor nettodriftsudgiften først fra 2016 er retvisende. Tallene for 2015 viser udgiften for Ungdomsskolen og 10. klassecenter. Kr Nettodriftsudgift pr. indbygger

59 Nøgletal for Fritid* Faste priser (2018-niveau) Regnskab 2015 Nettodriftsudgifter per indbygger, kr Regnskab 2016 Budget Budget Oplysningsforbund/aftenskoler Antal deltagere Procentandel af indbyggere 26,8% 27,1% - - Idrætsforeninger** Antal medlemmer u. 25 år Procentandel af indbyggere u. 25 år 58,1% 69,2% - - Antal medlemmer i alt Procentdel af indbyggere 32,3% 40,8% - - Spejdere Antal medlemmer u. 25 år Procentandel af indbyggere u. 25 år 3,5% 4,1% - - Antal medlemmer i alt Procentdel af indbyggere 1,3% 1,7% - - Generelt Besøgstal i Kildeskovshallens svømmeafsnit Antal 'Kom og vær med aktiviteter' 7 10 Deltagere ved "Aktive ferier" Antal elever på idræts-gymnasieordningerne Antal elever på idrætsskolen på Bakkegårdsskolen *Deltagerantal og medlemmer vedrørende oplysningsforbund, idrætsforeninger og spejdere opgøres årligt i forbindelse med regnskabsaflæggelse. **Gentofte Kommune er i 2016 indtrådt i ordningen med centralt foreningsregister, og medlemstallene indeholder nu også foreninger, der ikke søger om medlemstilskud eller lokaler. 59

60 1.100 Nettodriftsudgift pr. indbygger Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget

61 BØRN OG SKOLE Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER For at visionen realiseres, bliver der arbejdet med at skabe; Sammenhænge i det pædagogiske arbejde med børn og unges udvikling. Sammenhænge i de tilbud børn, unge og familier tilbydes, uanset hvilken livssituation de er i. Sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde for at understøtte børn, unge og deres familiers sundhed og trivsel. Endvidere er der formuleret to visioner, en strategi og en politik, der understøtter arbejdet: BESKRIVELSE AF DAGTILBUD I aldersgruppen 0-5 år benytter ca børn kommunens dagtilbud. Dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune består af: Ca børn i vuggestuer Ca børn i børnehaver Ca. 50 børn i dagpleje Alle børn, ældre end 26 uger, er garanteret en plads i et dagtilbud. Tilbuddene varierer og omfatter: Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Kombinerede og integrerede daginstitutioner Skovbørnehaver Naturbørnehaver Tryghed, Leg og læring Børn forandrer verden (0-6 år). Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og Lovgrundlaget for området er Dagtilbudsloven, Lov om social service og Folkeskoleloven. professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer og skaber de bedste betingelser for børnene. Læring uden grænser Børn og unge lærer uden grænser (6-15 år). De udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Gentofte Kommune har arbejdet systematisk med fællesskaber i en årrække og fællesskaber indgår som gennemgående tema i visionerne Tryghed, leg og læring - Børn forandrer verden, Læring uden grænser og EN UNG POLITIK. Strategien anviser med tre prioriterede indsatser en fælles retning i alt arbejde med børn og unge. Værdigrundlaget for strategien er, at fællesskaber er en styrke, og forskellighed er et potentiale. Målsætningen er, at vi har fællesskaber med forskellighed. Økonomisk bevidsthed er et rammevilkår for strategien. Endelig angiver strategien kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder som principper for udvikling af børne- og ungemiljøer. I 2018 arbejdes der med at sikre en fastholdelse af udmøntningen af Strategi for fællesskaber og strategiens handleplan. Samtidig er der fokus på at skabe sammenhæng mellem dette arbejde og opgaveudvalgenes anbefalinger og produkter. Resultaterne fra opgaveudvalgene vedr. forældresamarbejde, anbringelser, specialundervisning på skoleområdet og til dels udvalget for integration med særligt fokus på udskoling, uddannelse og beskæftigelse vil have indflydelse på arbejdet med fællesskaber. Seks politiske mål er rammesættende for det næste års arbejde. Det er ambitiøse mål, der vil danne rammen for opfyldelse af den overordnede vision. Arbejdet er organiseret i Børn og Skole, som består af fire målområder Skole, Dagtilbud, Forebyggelse og Sundhedsfremme (Børn og Familie, PPR, Sundhedsplejen og Tandplejen) samt Sociale Institutioner og Familiepleje. I arbejdet med at udvikle børn og unge bliver der skelnet mellem deres udvikling inden for tre centrale områder; læring, sociale og personlige kompetencer samt sundhed. 61

62 Der er fokus på at skabe sammenhæng og udvikling i hele børne- og ungelivet Læring I de sidste mange år har Gentofte Kommune haft fokus på kvalitet på dagtilbudsområdet. Det tog fart med visionen og i arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i 2012 og Det har siden fået betydning for udvælgelsen af indsatser og uddannelser fx sprog, inklusion m.m. Fremadrettet vil fokus med forskningsinspiration være på fire overordnede områder for at skabe kvalitet for det enkelte barn. Det gælder Ledelse understøtter høj kvalitet i dagtilbud, Dagtilbuddene støtter sammen med forældrene et godt hjemmelæringsmiljø Stimulerende lege-og læringsmiljøer Relationen mellem medarbejdere og børn Disse fire områder er omdrejningspunkterne for indsatser, temadage for pædagoger og skræddersyede forløb, der udvikler indsigt og handlinger på de fire overordnede områder. Regeringen indgik primo juni 2017 en bred dagtilbudsaftale med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet. En bred dagtilbudsaftale der indeholder konkrete initiativer og omfanget af disse forventes at vil blive tydeligere i efteråret Dagtilbud vil i 4K regi (Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Tårbæk) indgå et samarbejde med henblik på at understøtte og implementere dele af aftalen. Implementering af denne er en stor fælles udfordring, som alle fire kommuner skal arbejde med i de kommende år. Målsætningen med samarbejdet er at sikre, at alle medarbejdere i de fire kommuner får færdigheder og kompetencer til at omsætte forskningsbaseret viden om pædagogisk høj kvalitet til arbejde i praksis med fokus på børns udvikling, læring 62

63 og trivsel. Herudover bygges fokus for ledelser op på læringsledelse, som ledelsesmæssigt videns grundlag og tilgang. Desuden er der også særligt fokus på samarbejdet mellem det pædagogiske personale og forældrene som et afgørende element i arbejdet med at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Hertil kommer et generelt fokus på at udvikle det enkelte barns sprog allerede fra vuggestue og dagpleje. I deltager Gentofte Kommune i Forskningsprojektet Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen, som har til formål at undersøge, hvilken indflydelse det har på barnets udvikling af sprog og ihærdighed, når der allerede i vuggestuen og dagplejen arbejdes struktureret og systematisk med at understøtte barnet. Resultaterne formidles i efteråret Med initiativet Play and Learn er der indført engelsk som en legende og kreativ aktivitet for alle 3-9-årige. Play and Learn fortsætter som en indsats i dagtilbuddene. I skolen forbindes den obligatoriske engelskundervisning i 1. og 2. klasse med aktiviteter i GFO en. I Gentofte Kommune arbejdes der løbende med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Visionen Læring Uden Grænser danner grundlag for Gentofte Kommunes ambition om at have den bedste skole for børn og unge. Der er prioriteret tre fælles strategiske indsatsområder for realiseringen af Læring uden Grænser og implementering af Folkeskolereformen i skoleåret ; Synlig Læring, Fællesskaber (jf. afsnit om fælleskabsstrategien) og Åben Skole og udvikling af ny udskoling. BESKRIVELSE AF SKOLE Der er i alt ca børn og unge i den skolepligtige alder, der benytter et eller flere af kommunens skoleog fritidstilbud: Ca børn og unge i folkeskolens klasse Ca børn i GFO klasse Ca børn i fritidscenter 4.-6.klasse Ca. 115 børn på kommunens specialskole Ca børn og unge på privatskoler Ca. 420 børn fra andre kommuner benytter kommunens skoletilbud Endvidere er der: Ca. 90 unge i 10. klasse Gentofte Fritidsordninger GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Fritidscentre: Alle børn og unge fra 4. klasse til og med 6.klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter og samvær på kommunens fritidscentre. Lovgrundlaget for området er Folkeskoleloven. I den forbindelse er der etableret et Advisory Board, der skal rådgive og inspirere skoleområdet i forhold til udvikling af kvaliteten på skoleområdet. Det overordnede fokus er børn og unges trivsel og læring. Advisory Boards fokus vil være de til enhver tid gældende overordnede indsatser for folkeskolerne i Gentofte Kommune. I 2018 er det særligt Folkeskolereformen og Læring Uden Grænser. De strategiske indsatser for ovenstående er: Synlig Læring, Fællesskaber samt udskoling og den Åbne Skole. Rådgivningen fra Advisory Board er koncentreret om de strategiske indsatser. Synlig Læring Eleverne i Gentofte Kommune klarer sig godt. Synlig Læring er fortsat et af Gentofte Kommunes fælles strategiske indsatsområder for at styrke børns læring yderligere. Indsatsen understøttes af et fast udvalg bestående af lærere og pædagoger og ledet af en skoleleder. Arbejdet med Synlig Læring sker i samarbejde med Gladsaxe og Rudersdal kommuner, dvs. et tre-kommunesamarbejde (3K). Synlig Læring skal forstås som et arbejde, der fører frem til nødvendige ændringer (skole)kulturen på folkeskolerne. En central del af arbejdet med Synlig Læring igennem de første to år har været kompetenceudvikling for alle lærere og pædagoger fase 1. I fase 2 fra august 2017 arbejdes der stadig frem mod de fire slutmål jf. sidst i afsnittet om synlig læring, der er opstillet for indsatsen i Arbejdet med Synlig Læring tænkes fortsat sammen med arbejdet med digitale elevplaner, som i Gentofte Kommune foregår i MinUddannelse. Der er en sammentænkning af arbejdet med læringsvisionen, i form af Synlig Læring, og folkeskolereformens krav om at arbejde med læringsmål og digitale elevplaner. Der er med Synlig Læring opstillet følgende slutmål til 2019 for forandring af skolekulturen, der skal bidrage til den 63

64 fortsatte udvikling og forbedring af praksis på skolerne: Den synligt lærende elev: Eleverne kender deres læringsmål og kan forklare, hvor de er, hvor de skal hen, og hvordan de kommer derhen. Kend din virkning: Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression. nspireret og passioneret undervisning: Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression. Feedback: Vi giver og modtager effektiv feedback på alle niveauer. Den åbne skole og fokus på udskolingen Arbejdet med Åben Skole, som en del af implementeringen af folkeskolereformen, fortsætter i Dette arbejde vil også understøtte ønsket om at skabe en mere varieret, motiverende og udfordrende skoledag for eleverne og derigennem øge både læringen, trivslen og motivationen i hele skoleforløbet ikke mindst i udskolingen, der med den politiske beslutning om at udvikle den samlede udskoling, nu får et særligt fokus også i arbejdet med den åbne skole. I forlængelse heraf ligger der i ambitionerne om Åben Skole et vigtigt arbejde med i højere grad at skabe læringsforløb, der i højere grad er virkelighedsnære og dermed motiverende for eleverne. Eleverne i udskolingen ønsker et bedre grundlag for at træffe de mange valg, de stilles overfor; de ønsker en kompetent, nærværende og relevant vejledning og peger bl.a. på real life problem solving, praktik, kontakt med virksomheder og øget egen indflydelse i deres uddannelsesforløb som mulige veje for at imødekomme dette. Her er arbejdet med Åben Skole og udskolingen en central indsats, da det også fremgår af diverse undersøgelser, at elevernes trivsel og motivation øges, når arbejdet i skolen har en høj grad af samspil med verden omkring skolen. På baggrund af elevernes ønsker videreudvikles Den Innovative Projektopgave for både 8. og 9. klasserne. Eleverne præsenteres for forskellige fag som Kunst, Fabrication Lab, præsentationsteknikker, kildekritik, teamsamarbejde og netværksforståelse. Derudover vil eleverne på 8. årgang komme i en ny form for erhvervspraktik koblet op på deres projektopgave. Gentofte Kommunes skoler er en del af portalen skolenivirkeligheden.dk, der rummer en oversigt over de mange muligheder, der er for at gennemføre læringsforløb i samarbejde med eksterne aktører. Brugen af denne udvikles i det kommende skoleår koblet op på indsatserne vedr. projektopgaverne. Der er fortsat fokus på elevernes samlede skolegang og dennes samspil med omverdenen, men et særligt pejlemærke vil i 2018 være udskolingen. I budgetaftalen er der afsat 1,5 mio.kr. årligt til og med 2019 til at udvikle en anderledes udskoling. Der er nedsat et opgaveudvalg, der skal komme med anbefalinger til Kommunalbestyrelsen i forhold til mål og struktur for fremtidens udskoling samt anbefalinger til processen for omstilling og implementering. Gentofte Kommune har et godt samarbejde omkring de femårige udskolings- og gymnasieforløb og arbejder løbende for at de kan fortsætte også som en del af udskolings-indsatsen. Sociale og personlige kompetencer Børn og unges sociale og personlige kompetencer skaber deres identitet og er en grundlæggende forudsætning for at kunne begå sig i en dagligdag og have fokus på relationer og fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at ethvert barn og enhver ung til stadighed udvikler sine sociale og personlige kompetencer og oplever livsglæde herved gennem hele børne- og ungelivet. Arbejdet med udvikling af børn og unges sociale og personlige kompetencer består af tre områder: At kunne indgå i forpligtende og differentierede fællesskaber. Personlig integritet. Selvstændighed 64

65 BESKRIVELSE AF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder Vejledende og rådgivende samtaler, hvor der videregives viden og indgås dialog med de voksne (forældre og pædagogiske personale) omkring barnet, så barnets udvikling, læring og trivsel understøttes bedst muligt. Derudover tilbydes udredning og intervention, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Sundhedsplejen står for, at Ca. 750 familier med spædbørn har haft besøg Ca. 100 mødregrupper er startet Ca elever har været til samtale og sundheds undersøgelse Ca elever tilbydes rygeforebyggende undervisning Ca elever har deltaget i seksualundervisning. Tandplejens tilbud dækker Ca børn og unge Ca børn og unge har fået deres tænder og mundhule undersøgt. Alle 5. klasser har fået tilbudt undervisning omkring syre og tænder Alle 8. klasser har fået tilbudt undervisning i Det sunde Liv Sundhed tænder hele livet SOSU eleverne er undervist i mundpleje Ca. 670 over 18 år er tilknyttet omsorgstandplejen Ca. 230 Gentofte borgere i alle aldre er tilknyttet specialtandplejen. Børn og Families tilbud omfatter bl.a. Behandling af underretninger efter servicelovens 155 Rådgivning og støtte til børn, unge og familier Forebyggende foranstaltninger til børn og unge Anbringelse udenfor hjemmet Hjælp til familier med handicappede børn SSP-indsats De vigtigste lovgrundlag er Lov om social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven. Arbejdet med udvikling af børn og unges sociale og personlige kompetencer er med til at understøtte de indsatser og politikker der er i Børn og Skole. Sundhed Sundhed handler om at fremme børn, unge og deres familiers trivsel og sundhed, samt skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det sundhedsfremmende arbejde starter allerede under graviditeten med ekstra støtte og vejledning til de vordende forældre, hvor der er behov for det. Der er i Sundhedsplejen fokus på at understøtte en sikker tilknytning mellem barn og forældre for at sikre god mental udvikling. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er kerneopgaven i Sundhedsplejen og i Tandplejen og fortsætter i hele barneog ungealderen. Der er fokus på at understøtte forældrene, børnene og de unge så de har mulighed for at træffe sunde valg. Det er centralt at forebygge rygestart og nedbringe antallet af daglige rygere samt skubbe alkohol- og ruskulturen blandt unge i en sundere retning. Dette kan gøres ved bl.a. at: Sikre røgfrie miljøer Tilbyde let tilgængeligt kommunalt rådgivningstilbud Opspore og tilbyde relevant behandling til familier med stort alkohol forbrug. Understøtte en børne- og ungdomskultur uden alkohol I forlængelse af skolereformen og Gentoftes beslutning om Én times motion om dagen for alle, vil der fortsat være opmærksomhed på børns motoriske udvikling og motoriske aktivitet. Én times motion om dagen er bl.a. igangsat for at styrke børnene og de unges sundhed og trivsel. Mental sundhed (trivsel) Mental sundhed indeholder to dimensioner, den ene er trivsel, oplevelsen af at "have det godt" og den anden er. at kunne klare dagligdages udfordringer. Mental sundhed er en vigtig del af børnenes og de unges sundhed. At børn og unge trives er en vigtig forudsætning for læring og udvikling, og læring og udvikling er forudsætning for at barnet og den unge trives. Børn og unge skal have det godt med sig selv og være i stand til at mestre de udfordringer og de betingelser, som hverdagen byder. Der er fokus på mental sundhed i den Borgerrettede forebyggelse og det trivselsfremmende arbejde i dagtilbud, skoler og fritidsordninger, PPR og Sundhedsplejen vil således også være et fokusområde de kommende år. Medarbejderne har en aktiv rolle i at understøtte børnenes og de unges trivsel, og skal være uddannede til at opdage 65

66 mistrivsel og igangsætte en tidlig indsats. Der fokuseres på en antimobbe kultur samt på, at alle børn deltager i fællesskaber. Foruden læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed, arbejdes der ligeledes med en række andre fokusområder på tværs af 0-18 år: Specialiseret indsats Nogle børn, unge og familier er udsatte og kræver en specialiseret indsats for at sikre, at børnene og de unge kan udvikle deres læringsmæssige, sociale, personlige og sundhedsmæssige kompetencer bedst muligt. Sociale Institutioner og Familiepleje driver således ti sociale institutioner for udsatte børn, unge og deres familier. Moderniseringen og udbygningen af de fysiske rammer af sociale institutioner på Bank-Mikkelsens vej Det gode liv i nye rammer er godt i gang. Det skal fremadrettet sikre de bedste rammer for borgere med særlige behov. Der skabes øget tilgængelighed, fleksibilitet, synergi og samarbejde samt bedre forhold omkring boliger og aktiviteter. Herudover skal der skabes mulighed for bedre sammenhæng med bydelen Vangede. Herudover varetager Sociale Institutioner og Familiepleje en række opgaver i forbindelse med anbringelse af børn og unge i plejefamilier, både som døgnanbringelse og i aflastning. Børn og Familie har igangsat en større omstillings- og genopretningsproces. Målet er at styrke den systematiske indsats og at højne kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette sker bl.a. gennem de politisk vedtagne sagstal per sagsbehandler. Der er udarbejdet en 3-årig (kompetence)udviklingsplan, som skal optimere de juridiske, kommunikative og økonomiske kompetencer. Dette sker bl.a. ved den løsningsfokuserede metode, hvor forældrenes og netværkets ressourcer aktiveres. Digitalisering Der er de seneste år investeret i udbygning af it-infrastruktur og kompetenceudvikling af medarbejdere for at understøtte digitalisering bedst muligt på dagtilbuds- og skoleområdet. På dagtilbud er der primært fokus på digital leg og læring, og på skoleområdet er der primært fokus på den digitale læringsplatform Min Uddannelse og udbygning af itinfrastrukturen. Fokusområder i de kommende år vil være: BESKRIVELSE AF SOCIALE INSTITUTIONER OG FAMILIEPLEJE FOR BØRN OG UNGE Sociale Institutioner og Familiepleje tilbyder muligheder for, at børn og unge, fra Gentofte og andre kommuner, med særlige behov samt deres forældre kan udvikle sig bl.a. på ti institutioner. Ca. 135 børn og unge er tilknyttet psykosociale institutioner heraf 90 fra Gentofte Kommune Ca. 620 børn og unge er tilknyttet handicapinstitutioner heraf 195 fra Gentofte Kommune Ca. 50 kvinder og deres børn er tilknyttet et krisecenter heraf ingen fra Gentofte Kommune Ca. 25 familier er tilknyttet en familieinstitution heraf tre fra Gentofte Kommune. I alt ca. 830 børn, unge, kvinder og familier, heraf 288 fra Gentofte Kommune, er tilknyttet vores sociale institutioner. Lovgrundlaget er Lov om social service, Lov om social tilsyn samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Fortsætte udvikling af digital læringspraksis og kompetenceudvikling med udgangspunkt i læringsplatformen Min Uddannelse på skolerne. I 2018 vil skolernes digitale infrastruktur fortsætte med at blive udbygget med mere trådløs båndbredde ud mod internettet. Hertil kommer forberedelse til implementering af en ny fælles samarbejdsplatform Aula i dagtilbud og på skoler i Fortsætte udvikling og implementering af digital leg og læring samt videreudvikle digitale kommunikations- og samarbejdsværktøjer på alle daginstitutioner. Udvikling af brugen af velfærdsteknologi med henblik på at forbedre livskvaliteten hos børnene og de unge, optimere ressourceudnyttelsen samt forbedre arbejdsmiljøet på skoler og institutioner, bl.a. gennem læringsforløb med teknologiafprøvning og udvikling af den socialpædagogiske praksis. Teknologiagenter på skoler og institutioner arbejder i den pædagogiske praksis bl.a. med apps, interaktive gulve og sociale robotter. 66

67 Der er evidens for, at veltilrettelagte digitale læringsforløb fremmer bl.a. innovationsevne, samarbejdsevne, kommunikations- og præsentationsevne og sproglig udvikling, samtidig med at børn og unges digitale kompetencer og dannelse styrkes. Det er derfor vigtigt, at digitaliseringen er en integreret del af vores børn og unges læringsprocesser på hele 0-18års området. Visionen på børneområdet lægger endvidere op til, at hvert barn skal have de bedste muligheder for at personlige-, sociale-, læringsmæssige- og sundhedsmæssige kompetencer. Dette fokus fortsætter gennem arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan for kommunens dagtilbud, som er mere effekt- og helhedsorienterende. Ligeledes indeholder dialog- og læringsplatformen Kvalitet i Børnehøjde på 0-6 års området en nem og smart måde til løbende refleksion over hvert enkelt barns kompetencer og trivsel, herunder at udvikle stærke dagtilbud med øget fokus på dialogen og samarbejdet med forældre og hermed også understøttelsen af hjemmelæringsmiljøerne. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for budgetområderne. 1. Enhver ung gennemfører en anvendelig ungdomsuddannelse. Den unge skal involveres og udfordres til at tage større ansvar og få større indflydelse på eget liv og egen udvikling. 2. Ethvert barn og enhver ung fra 0-18 år skal udnytte sine potentialer, så den enkelte opnår så stor læringskompetence som muligt. Med udgangspunkt i den enkeltes progression skal ethvert barn og enhver ung udfordres, inspireres og udvikles i de læringsprocesser, den enkelte indgår i. 3. Ethvert barn og enhver ung skal til stadighed udvikle sine sociale og personlige kompetencer, så der skabes en identitet og en dannelse, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. Ethvert barn og enhver ung skal indgå i fællesskaber, hvor der læres af og sammen med andre. Ethvert barn og enhver ung skal deltage i fællesskaber med forskellighed. 4. Forældre og professionelle skal sammen skabe det bedste fundament i dagtilbud, skole og hjemme for udviklingen af alle børn og unge. Forældre skal som ansvarlige for egne børn også tage medansvar for de fællesskaber, deres barn eller ung deltager i. 5. Digitalisering skal understøtte udviklingen af alle børns og unges faglige såvel som sociale kompetencer fra 0-18 år. 6. Fysisk aktivitet understøtter børns og unges læring, og alle børns og unges sundhed skal blive forbedret. 67

68 ØKONOMISK DRIFTSRAMME FOR DE FIRE BUDGETOMRÅDER UNDER BØRN OG SKOLE SAMLET SET Børn og Skole Hele Regnskab Budget Budget Skole og Fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner og familiepleje for børn og Budgetoverslag unge Udgifter i alt Indtægter i alt Netto ØKONOMISK DRIFTSRAMME FOR HVERT AF DE FIRE BUDGETOMRÅDER Skole og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Folkeskoler Fællesudgifter for det samlede skolevæsen Skolefritidsordninger Befordring af elever Specialundervisning Bidrag til statslige og private skoler 1) Efterskoler og ungdomskostskoler 2) Ungdommens Uddannelsesvejledning 3) Produktionsskoler/Erhvervsgrunduddannels er Fritidscentre 4) Udgifter i alt Indtægter i alt Netto ) Budgettet er forhøjet fra 2017 til 2018 pga. flere børn og højere takst. 2) Faldet i budgettet fra 2017 til 2018 skyldes færre elever. 3) Faldet fra 2016 til 2017 skyldes, at finansieringen af Ungepakke er ophørt. 4) Omfatter fritidscentrene fra klasse. Fritidscentrene fra 7. klasse til 18 år ligger under Ungeområdet under Kultur, Unge og Fritid. 68

69 Dagtilbud til småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart Særlige tilbud og klubber Puljeordninger og klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sundhedsplejen m.v Tandplejen m.v Børn og Familie Udgifter Indtægter Netto Sundhedsplejen m.v. indeholder også Kommunal Genoptræning. Tandplejen m.v. indeholder Tandplejen samt indtægter og udgifter knyttet til den takstfinansierede institution - Specialtandplejen. Børn og Familie indeholder også merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (med 50 % statsrefusion på udgifterne) samt SSP/Opsøgende enhed og boligsocialmedarbejder i Stolpehøjområdet og kommunal genoptræning. Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Psykosociale institutioner Handicapinstitutioner Familieplejeteamet Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

70 INVESTERINGER Skole og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Der er ikke afsat et rådighedsbeløb i 2018 og i budgetoverslagsårene for budgetområderne Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge og Sociale institutioner for børn og unge. BUDGETGRUNDLAG Skole og Fritid Ressourceallokeringen er en kombination af rammestyring og budgettildelingsmodeller. Der er budgettildelingsmodeller for folkeskoler, skolefritidsordninger og fritidscentre. Nettodriftsudgift pr. indbygger 70

71 Nøgletal Faste priser (2018-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr Nettodriftsudgifter pr. indbygger pr årig, kr Folkeskoler Nettodriftsudgift pr. elev i kl., kr Antal elever i kl Gennemsnitlige klassekvotient i kl. 1) 23,4 23,5 23,6 Antal elever i kl Privatskoler kl. Takst pr. elev, kr Antal elever Privatskoleandel 22,8 23,4 Skolefritidsordninger (GFO), kl. Nettodriftsudgift pr. barn, kr Bruttodriftsudgift pr. barn, kr Takst pr. barn, kr Antal børn Private skolefritidsordninger kl. Bruttoudgift/takst pr. barn i privatskolefritidsordning, kr Antal elever ) I 2015 anvendt 321 klasser, der er et skøn. 2) Privatskoleandelen er beregnet som antal elever i privatskoler i forhold til antal 6-16-årige pr. 1. oktober. Disse data er fra Danmarks Statistik. 71

72 Dagtilbud for småbørn Ressourceallokeringen til daginstitutionerne er baseret på antallet af børn, som institutionen er normeret til. Tre gange årligt korrigeres budgetterne baseret på det faktiske antal indskrevne børn for de forgangne seks måneder samt forventningen om antal børn for de kommende seks måneder. Nettodriftsudgift pr. indbygger Nøgletal Faste priser (2018-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, i kr Nettodriftsudgifter pr. 0-5-årig, i kr Pasningsprocenter*: 0-2 år 70,1 66,7 64,8 65,5 3-5 år 89,8 89,4 86,8 85,0 72

73 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Ressourceallokeringen for Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge er som udgangspunkt rammestyret. Budgetrammen tilpasses den demografiske udvikling for henholdsvis PPR, Tandplejen og Sundhedsplejen. Børn og Familie tildeles ressourcer i henhold til den forventede efterspørgsel. Ressourcetildelingen for den takstfinansierede institution Specialtandplejen er aktivitetsstyret. Tilbuddene under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge gælder børn og unge fra 0 til 17 år og med bopæl i Gentofte Kommune samt udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune. Nettodriftsudgift pr. indbygger 73

74 Nøgletal Faste priser (2018-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr Nettodriftsudgifter pr årig, kr Tilbuddenes potentielle brugere Børn 0-17 år, bosiddende i Gentofte Kommune Sundhedsplejen: 1) Antal nyfødte Antal skolebørn Tandplejen: Antal børn, der behandles i Tandplejen Antal børn, der har afsluttet tandregulering Årlig nettoudgift pr. behandlet barn Antal omsorgspatienter Årlig nettoudgift pr. patient Antal specialtandplejepatienter Børn og Familie: Anbringelser: 2) Antal helårsanbringelser 76,8 75,4 75,0 75,0 Gennemsnitlig bruttoudgift pr. år, kr Heraf antal tvangsanbringelser 19,3 20,8 17,8 20,8 Forebyggende foranstaltninger: 3) Antal børn, der modtager forebyggende foranstaltninger Merudgifter: Antal børn, hvor der bevilges merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste: 4) Antal børn, hvor der bevilges tabt arbejdsfortjeneste ) Antal nyfødte i 2015 og 2016 er faktiske tal, 2017 og 2018 er forventede antal 0-årige jf. befolkningsprognosen. Antallet af skolebørn er vægtet gennemsnit omregnet fra skoleår til regnskabsår. Der henvises til 6.12 'Sundhedspleje for skolebørn i Gentofte Kommune ', statistik 2017, Gentofte Kommune. 2) Udgiften til anbringelser afhænger af tilbuddets karakter og sammensætning, som varierer fra en årlig udgift på ca. 0,070 mio. kr. til en anbringelse på eget værelse til ca. 2,2 mio. kr. for den dyreste døgninstitution. Opgørelsen omfatter anbringelser, hvor Gentofte Kommune har en betalingsforpligtigelse eller handle- og betalingsforpligtigelse. Anbringelserne er opgjort som helårsanbringelser. 3) Modtagere af forebyggende foranstaltninger opgøres pr. enkelte modtager. Opgørelsen omfatter forebyggende foranstaltninger, hvor Gentofte Kommune har en betalingsforpligtigelse eller handle- og betalingsforpligtigelse. 4) Modtagere af tabt arbejdsfortjeneste registreres pr. barn og ikke pr. modtager af tabt arbejdsfortjeneste. Der kan dermed være udbetalt tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre til det enkelte barn. 74

75 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Ressourceallokeringen for de takstfinansierede institutioner er aktivitetsstyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger De budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter, da taksterne indeholder udgifter under Gentofte Ejendomme til de pågældende institutioner samt beregnede omkostninger til afskrivning, forrentning og tjenestemandspensioner, som ikke skal budgetteres på institutionerne. Det vil sige, at alle indtægterne vedr. institutionerne er med her, mens nogle af udgifterne er budgetteret andet sted i kommunens budget. Derfor viser grafen en nettodriftsindtægt pr. indbygger. 75

76 Nøgletal Faste priser (2018-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, i kr. 1) Nettodriftsudgifter pr årig, i kr Vægtet belægningsprocent 2) - psykosociale institutioner Vægtet belægningsprocent - handicap institutioner Vægtet belægningsprocent - i alt Normerede antal pladser 3) - psykosociale Normerede antal pladser 4) - handicap Normerede antal pladser - i alt Antal psykosociale institutioner Antal handicap institutioner Antal institutioner i alt Salg til andre kommuner - i procent af salg i alt Antal forskellige kommuner der har købt pladser ) Se tekstboks til grafen. 2) Belægningsprocenten er vægtet med institutionernes takstberegningsgrundlag, således at store institutioner vægter mere end små institutioner. 3) Normerede antal pladser er ekskl. efterværns- og undervisningspladser 4) Normerede pladser er ekskl. 511 pladser på Børneterapien, der fra 2013 har hørt under Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge 76

77 BORGERE MED HANDICAP, PSYKISK SYGDOM OG SOCIALT UDSATTE VISION Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune vil give alle borgere mulighed for at spille en aktiv rolle i eget liv og understøtte dem i at klare sig selv og leve så selvstændigt som muligt. Indsatsen for borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte tager udgangspunkt i rehabilitering. Det betyder, at fokus er på borgernes ressourcer og muligheder, med borgernes netværk, som et særligt omdrejningspunkt. Aktiviteter i nærmiljøet, inklusion og forebyggelse er andre vigtige elementer til at støtte borgernes evner til leve et så selvstændigt liv som muligt. Indsatsen for borgerne bliver målsat, dokumenteret og vurderet i samarbejde med borgerne. Med udgangspunkt i borgernes ønsker for eget liv anvendes nye redskaber og metoder til at måle, dokumentere og evaluere borgernes udvikling over tid i samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter: Myndighedsfunktion med fokus på visitation, udredning af borgernes funktionsniveau, borgernes ressourcer og udvikling, mål for en rehabiliterende indsats og retssikkerhed. Endvidere sikres opfølgning på indsats og individuelt tilsyn. Bostøtte, dag-, idræts- og beskæftigelsestilbud samt botilbud til borgere med psykisk sygdom samt støtte-/kontaktpersonordning til stof- og alkoholmisbrugere og de mest isolerede borgere med psykisk sygdom. Herberg for borgere med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov. Vejledning i hjemmet, café, klub-, dag- og beskæftigelsestilbud til borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Bofællesskaber, botilbud og helhedstilbud til borgere med udviklingshæmning. Dag- og beskæftigelsestilbud samt botilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelse. Nye tider på Bank-Mikkelsens Vej 48 boliger for voksne borgere med handicap og en administrationsbygning være klar til indflytning på Bank- Mikkelsens Vej. Det gode liv i nye rammer er et omfattende byggeprojekt på Bank-Mikkelsens Vej I sensommeren 2018 vil byggeriet af første etape med Byggeriet er en del af det omfattende moderniseringsprojekt Det gode liv i nye rammer. Formålet er at renovere, ombygge og nybygge bo- og dagtilbuddene og de sociale institutioner for børn, unge og voksne, så de passer bedre til aktiviteter og behov i dag og et godt stykke ud i fremtiden. Projektet skal også åbne området og skabe en sammenhæng til lokalområdet bl.a. via opførelse af almene familieboliger. Byggeriet af det nye børnehus gik i gang i slutningen af 2017, og forventes ibrugtaget omkring årsskiftet 2018/19. Planlægningen af byggeprojekterne har været i gang i en årrække. Tegnestuen Vandkunsten er arkitekter på byggeriet og de overordnede kodeord for udviklingen af området er landsbystemning og åbenhed. 77

78 Gentofte Kommune har fokus på borgernes sundhed og trivsel gennem en lang række aktiviteter. Hermed sættes især fokus på fællesskab, hjemlighed og tryghed for områdets børn, beboere og brugere. Konkret rammesætter moderniseringsplanen følgende primære funktioner: Nybyggeri af 120 tidssvarende boliger med servicearealer til voksne i fem boenheder. Optimerede dag, aktivitets- og sundhedstilbud til børn og voksne i ombyggede bygninger. Nybygning af et børnehus til bl.a. en specialbørnehave og et aflastningstilbud. Ca. 50 almene familieboliger af en gennemsnitsstørrelse på 80 m2, der skal bygges og drives af KAB. Styrket netværk for et aktivt liv At være en del af et netværk har betydning for os alle og er en vigtig støtte i livet. Familie, venner, en fodboldtræner eller den lokale købmand kan for eksempel være netværk. Bedre netværk og relationer støtter borgerne til et liv med størst mulig uafhængighed og selvstændighed, hvad angår uddannelse, beskæftigelse, fritid og bolig. På baggrund af en række temamøder er der udarbejdet en netværksstrategi Netværk der styrker. Denne strategi er et vigtigt omdrejningspunkt for den rehabiliterende indsats. En del af netværksstrategien består af trivselskortet, der kortlægger borgerens netværk i form af personer, steder og aktiviteter. Et projekt i regi af Center for Netværk og Social Psykiatrisk Center fokuserer på arbejdet sammen med borgerne omkring trivselskortet. Sigtet er at styrke og bevare borgernes netværk, såvel det private som det professionelle, samt steder og aktiviteter, der også er netværksskabende for borgerne. Det er hensigten, at Trivselskortet udbredes til hele Social & Handicapområdet i løbet af Aktivitet og støtte sammen med andre Borgere, der har brug for socialpædagogisk støtte til at opnå mestring af eget liv, trænes i læringsforløb sammen med andre borgere i samme situation. Metoden understøtter dannelse af netværk og mulighed for at spejle sig i andre. Få borgere får individuelle læringsforløb, fordi de ikke er i stand til at indgå i forløb sammen med andre. Der arbejdes målrettet med inddragelse af civilsamfundet og kultur- og fritidstilbud, så alle borgere får mulighed for at være inkluderet i det omgivende samfund. Sundhed og samarbejde på tværs Borgere i en socialt udsat position, herunder borgere med psykisk sygdom og borgere med udviklingshæmning, har på nationalt niveau ikke opnået den samme 78

79 forbedring af den almene sundhedstilstand som befolkningen generelt. Gennem en række initiativer arbejder Gentofte Kommune for at fremme en bedre sundhedstilstand for disse grupper. På tværs af området generelt og på de enkelte bo- og dagtilbud vil der også i 2018 blive gennemført en række aktiviteter for borgerne såsom kursusforløb om bl.a. sundhed, motion, netværk og motivation. Derudover udføres forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i hverdagen for at styrke borgernes sundhed og trivsel på dag- og botilbuddene. I 2018 vil der for 4. år i træk blive afholdt en sundhedsuge, der primært retter sig mod brugere af kommunens boligsociale og socialpsykiatriske tilbud. En del af foredragene er dog åbne for alle. Sundhedsugen har udbredt borgernes kendskab til og brug af kommunens sundhedstilbud, bl.a. aktiviteter og gruppeforløb på Sundhedscenter Hvide Hus og i Socialpsykiatrisk Center. Kommunikation og velfærdsteknologi og Rudersdal kommuner om en række velfærdsteknologiske samarbejdsprojekter, hvor omdrejningspunktet er: Virtuel bostøtte, Smart Home Teknologier og støtte til særligt plejekrævende borgere. Der er udarbejdet et fælles 4K katalog om Smart Home teknologier, der bliver brugt i kommunerne til vidensdeling og erfaringsudveksling. Til arbejdet med virtuel bostøtte er der etableret en 4K projektgruppe. Det er planen at arbejde på fælles kompetenceudvikling og fælles support til virtuel bostøtte. Med virtuel bostøtte foregår kontakten mellem bostøtte og borgeren via en skypeforbindelse. Der er også igangsat et arbejde med udvikling af IKTløsninger (informations- og kommunikationsteknologiløsninger). IKT kan være apps til kommunikation, QRkoder eller webbaserede løsninger, der kan hjælpe med at skabe overblik og struktur for mennesker med kognitive handicap, og dermed hjælpe med at forebygge psykiske lidelser gennem øget recovery og empowerment. Flygtninge og integration Gentofte Kommune forventer at skulle modtage 71 flygtninge i Gentofte Kommune vil sikre en fælles helhedsorienteret indsats, der giver det bedste udgangspunkt for, at den enkelte flygtning hurtigt kan skabe sig en ny og god hverdag i Danmark. Indsatsen skal medvirke til, at erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og aktører i civilsamfundet, herunder fritids- og kulturlivet, kan spille en aktiv rolle i integrationsindsatsen. Modtagelsen af flygtninge har igangsat en særlig indsats for de nye borgere i forhold til bl.a. modtagelse, boligplacering, beskæftigelse og uddannelse, kultur- og fritidsliv samt den frivillige indsats. Også i 2018 vil der været fortsat stort fokus på at imødekomme boligbehovet for de nyankomne flygtninge. Der er nedsat et særligt opgaveudvalg Opgaveudvalget for integration med særligt fokus på udskoling, uddannelse og beskæftigelse bestående af politikere, borgere og andre interessenter som arbejder sammen om at udvikle kommunes integrationsindsats. Læringsforløb på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) styrker borgernes kompetencer. Velfærdsteknologier kan lette borgernes hverdag, opøve tidligere eller nye færdigheder, samt gøre verden mere tilgængelig for mennesker med mindre eller større funktionsbegrænsninger. Derfor er der igangsat en række initiativer, der kan støtte borgere og personale til at anvende velfærdsteknologier. Et eksempel er kommunens samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk Styrket indsats mod misbrug Gentofte Kommune ønsker, at alle borgere med et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer, og som har valgt at indgå i et behandlingsforløb, skal have de bedste forudsætninger for at fuldføre dette. Borgere med en samtidig psykisk lidelse har en mindre sandsynlighed for at gennemføre et forløb end andre. Derfor har kommunen valgt at indgå i et satspuljeprojekt over de næste par år, som skal styrke indsatsen for denne særlige gruppe borgere med henblik på at så mange som muligt gennemfører et behandlingsforløb. En del af dette forløb er et intensivt døgnforløb, hvor 79

80 der arbejdes særligt målrettet med den enkelte borgers problematikker. Er man ung og vokset op i en familie, hvor den ene eller begge forældre har eller har haft et misbrug af alkohol eller stoffer, kan det have konsekvenser for hele familien. Gentofte Kommune tilbyder en række støtte- og rådgivningstilbud, herunder også i regi af kommunens borgerrettede misbrugskonsulent. Misbrugskonsulenten varetager forebyggende og opsøgende indsatser i forhold til pårørende og borgere som har et problematisk forbrug af enten alkohol eller stoffer. Der tilbydes også coachingforløb og oplæg til virksomheder. Sammenhængende IT understøttelse Gentofte Kommune forventer i første halvår af 2018 at implementere IT-systemet SAPA som de første i landet på blandt andet handicap- og psykiatriområdet. Systemet udrulles løbende til øvrige relevante områder i kommunen. SAPA skaber overblik over sager og parter på tværs af sektorer, faggrænser, forvaltninger og systemer og gør det derved muligt at samarbejde tæt på tværs for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem de ydelser og afgørelser, som borgerne og virksomhederne søger og modtager. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Vi igangsætter byggeprojekter, der renoverer og ombygger vores bo- og dagtilbud med udgangspunkt i moderniseringsplanen Det gode liv i nye rammer. 2. Vi skaber nye løsninger i samarbejde med borgerne og indgår i forpligtende samarbejder på tværs af opgaveområderne og med andre kommuner for at styrke opgaveløsning, sammenhæng og muligheder i borgernes liv. 3. Vi arbejder målrettet med rehabiliterende forløb og recovery, så vi træner og styrker borgernes evner, selvhjulpenhed og mulighederne for et selvstændigt liv. 4. Vi styrker lighed i sundhed gennem sundhedsfremmende initiativer. 5. Vi giver borgere størst mulighed for selvhjulpenhed og livskvalitet gennem IT, kommunikationsmetoder og andre velfærdsteknologiske løsninger. 80

81 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte Hele kr. Regnskab Budget Budget Social og Handicap, Myndighed Indtægter fra den centrale refusionsordning Socialpædagogisk bistand og særlig unddomsuddannelse Individuelle hjælpeordninger Støtte til individuel befordring Misbrugsbehandling Boliger med socialpædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsageordninger Dag- og aktivitetstilbud Lejetab og udgifter til husly Merudgifter til voksne Ser. 100 Social og Handicap, Myndighed Øvrige Repatriering 1) Sociale formål Boligydelse til pensionister, boligsikring og tinglysning Social og Handicap, Drift Boliger med socialpædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Dag- og aktivitetstilbud Budgetoverslag Udgifter Indtægter Netto

82 INVESTERINGER Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte Hele 1000 kr., netto Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer NØGLETAL Nettodriftsudgifter pr. indbygger kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Regnskab Regnskab Budget Budget Nøgletal faste priser (2017-niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger Gennemsnitsudgift pr. bruger (1.000 kr.) (1) Botilbud Dagtilbud Botilbud Antal pladser i egne tilbud Antal benyttede pladser (2) heraf borgere fra Gentofte Kommune (2) Dagtilbud Antal pladser i egne tilbud Antal benyttede pladser (2) heraf borgere fra Gentofte Kommune (2) Antal sager hvor vi modtager statsrefusion Bostøtte Antal personer med bostøtte Gennemsnitligt antal timer pr. borger 2,1 2,1 2,1 2,1 (1) Gennemsnitsudgiften stiger til både dag- og botilbud p.g.a. flere borgere med meget højt støttebehov og takst. (2) Antal benyttede pladser opgøres først ultimo året. 82

83 FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE Vision Vi vil et nært sundhedsvæsen, der på bedste måde understøtter borgernes mulighed for at forblive selvhjulpne, uafhængige af kommunal hjælp og leve et sundt liv BAGGRUND OG PERSPEKTIVER For at understøtte visionen for målområdet vil der i 2018 fortsat fokus på forebyggelse af sygdom og rehabilitering. I Gentofte Kommune sker det ved at tage udgangspunkt i den enkelte borgers livskvalitet og livsindhold samt borgerens egne ressourcer. Kommunen ønsker at skabe resultater, som giver værdi for den enkelte borger. Kommunens politik for Sundhed i Gentofte - borgerettet behandling vil sætte retningen for arbejdet med det nære sundhedsvæsen i Her er borgerens udgangspunkt og behov centralt og arbejdet vil derfor ske gennem understøttelse af borgerens selvstændighed og de grupper med størst behov. Høj faglig kvalitet i arbejdet med demente Gentofte Kommune vil fortsat medvirke til at skabe et godt liv for personer med demens og deres pårørende gennem en helhedsorienteret pleje- og behandlingsindsats enten i eget hjem eller i en plejebolig. Kommunen vil fokusere på, at den indsats, som tilbydes personer med demens og deres pårørende, er koordineret så de oplever en sammenhængende indsats af høj faglig kvalitet, som er individuelt tilpasset. Med Regeringens Nationale Demenshandleplan er der afsat en pulje på 470 mio. kr., der kan søges af kommunerne til konkrete initiativer på demensområdet. I Gentofte Kommune skal borgere med demenssygdomme og deres pårørende have kompetent forløbskoordination og møde fagpersoner med opdaterede demensfaglige kompetencer. Derfor søges midler til fortsat kompetenceudvikling. Kommunen vil endvidere forbedre anvendelsen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Fagpersonale, der arbejder med demente, vil anvende livshistorien til at finde gode, individuelle løsninger på konkrete udfordringer i hverdagen. Kommunal akutfunktion Fra januar 2018 indgår Gentofte Kommune i et frikommune-forsøg med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner om akutsygepleje. Parterne, kommunerne, praktiserende læger og hospital, indgår i et tæt samarbejde om at implementere kvalitetsstandarder for borgere og patienter på akutområdet. Forsøget skal udvikle en ramme for etablering af en tværkommunal akutfunktion, hvor den fælles akut-funktion skal levere akutte sygeplejeydelser til borgere i alle fire kommuner uanset bopælskommune. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Gentofte Kommune har en bred vifte af tilbud til kommunens ældre borgere: Hverdagsrehabilitering og pleje til borgere, som har behov for støtte til at klare de daglige opgaver. Hjemmepleje i form af praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, indkøbsordning og linned-service. Bolig eller aflastning til borgere, som har svært ved at bo i eget hjem. Herunder ældreboliger, plejeboliger med hjemmehjælp, plejehjem (plejeboliger med fast personale), daghjem og aflastningspladser. Aktivitetstilbud i dagtimerne på dagcentre for pensionister med behov for støtte og social kontakt. Genoptræning og vedligeholdelsestræning ambulant eller under indlæggelse på Tranehaven, som er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Hjælpemidler til borgere med behov for eksempelvis rollatorer, kørestole, handicapbiler eller hjælp til speciel boligindretning. Forebyggelse og Sundhedsfremme bidrager til at udvikle og forbedre den borgerrettede indsats og skabe viden om effekter af indsatser og sammenhænge, der fremmer borgernes sundhed. Tilgængelighed til sundhedstilbud I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 blev det besluttet at modernisere de fysiske rammer på Tranehaven. De fysiske faciliteter på Tranehaven er i dag udfordret af de senere års ændring i patientgruppen. Patienterne har i dag behov for langt mere hjælp til f.eks. opfølgning på behandlinger, udredninger og fysisk træning. De nuværende to-sengsstuer ombygges til ensengsstuer. Det vil øge den enkelte borgers integritet og samtidig styrke rehabiliteringsmulighederne. 83

84 Sygeplejeklinik I efteråret 2017 blev der etableret en sygeplejeklinik på Mitchellstræde 5 tæt på Gentofte Sø. Klinikken skal fungere som et supplement til den nuværende hjemmesygepleje, og skal ses som et fleksibelt og moderne tilbud til mobile borgere, der kan modtage hjælp i velindrettede lokaler med moderne hjælpemidler. Klinikken skaber mere uafhængighed i og med, at det bliver nemmere at aftale, hvornår hjælpen skal modtages. Udbud af hjemmehjælp På hjemmehjælpsområdet sker der ændringer af fritvalgsordningen kommunen går fra en godkendelsesmodel til en udbudsmodel. Udbuddet tilrettelægges ud fra målsætninger om at sikre høj borgeroplevet og faglig kvalitet i leverede ydelser, en styringsmæssigt enklere opgaveløsning, forsyningssikkerhed og understøttelse af tværfaglige indsatser på hjemmehjælpsområdet. Udbuddet vedrører den andel af timerne, som leveres af private leverandører. Fremover forventes der således, udover den kommunale leverandør, at være to private leverandører, som begge skal levere praktisk og personlig hjælp og pleje. Udgangspunkt i den enkelte I aftale om finanslov 2017 blev der afsat midler i 2017 og 2018 til et klippekort til ekstra hjælp til beboere i plejeboliger med fast personale. Alle kommunes beboere i plejeboliger med fast personale får med denne ordning tilbudt ½ times ekstra tid om ugen. Klippekortet giver den ældre beboer mulighed for selvbestemmelse og mulighed for at gøre ting som giver livskvalitet for dem. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til igen at kunne være vært for familie og venner. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Vi understøtter, at beboerne i plejeboliger føler sig hjemme i et livgivende og aktiverende miljø, hvor beboere og frivillige inddrages i de daglige gøremål. 2. Vi arbejder målrettet med at sikre en fortsat høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven og med at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø gennem social kapital. 3. Vi nytænker og udvikler vores tilbud til borgerne igennem tværgående internt og eksternt samarbejde, anvendelse af velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige. 4. Vi arbejder rehabiliterende, forebygger sygdomsforværring og indlæggelser gennem arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats. 5. Vi har fokus på samarbejde med andre kommuner, regionen og praksissektor med henblik på at understøtte sammenhængende borgerforløb. INVESTERINGER Forebyggelse, rehabilitering og pleje Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

85 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forebyggelse, rehabilitering og pleje Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Pleje & Sundhed, Drift Centrale udgifter og indtægter (ældrepulje, SOSU-elever, mv.) Hjemmehjælp (ledelse og administration, biler, ejendomsudgifter)* Hjemmesygepleje Plejeboliger, plejehjem, ældreboliger, aflastningsboliger og dagcentre Tranehaven Pleje & Sundhed, Myndighed Centrale udgifter og indtægter (ydelses støtte, lejetab, beboerbetaling, refusion) Køb og salg af ydelser (køb og salg af pladser, private leverandører, BPA mv.) Hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje)* Hjælpemidler Sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige sundhedsudgifter (fysioterapi, sundhedsfremme mv.) Øvrige Øvrige (omsorgsarbejde, støtte til frivilligt socialt arbejde mv.) Udgifter Indtægter Netto * Budgettet vedrørende hjemmehjælp ligger på Myndighedsområdet. Der budgetomplaceres pr. kvartal til Gentofte Hjemmepleje ud fra en prognosemodel, så budgettet i slutningen af året ligger på Driftområdet, hvor udgifterne er afholdt. 85

86 Nettodriftsudgifter per indbygger i faste 2018 priser Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget

87 Nøgletal Faste priser (2018-niveau) Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) Nettodriftsudgifter ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering (kr. pr årig) Bruttoudgift pr. plejeboligplads (kr.) betaling for servicepakke mv. pr. plejeboligplads Nettoudgift pr. plejeboligplads (kr.) Nøgletal for antal personer eller ydelser Antal ældre- og plejeboliger, i alt* heraf plejeboliger med fast personale heraf aflastningsboliger heraf plejeboliger med hjemmehjælp heraf ældreboliger Antal døgnpladser på Tranehaven Gennemsnitlig antal borgere på venteliste (garantiliste) til plejebolig og ældrebolig** - plejebolig med fast personale plejebolig med hjemmehjælp ældrebolig Modtagere af hjemmehjælp Antal modtagere af hjemmehjælp omfattet af frit valg heraf både personlig pleje og praktisk hjælp heraf kun personlig pleje heraf kun praktisk hjælp Antal leverede timer i gns. pr. uge omfattet af frit valg heraf Gentofte Hjemmepleje heraf private leverandører Antal brugere omfattet af indkøbsordning Antal modtagere af hjemmehjælp, der ikke er omfattet af frit leverandørvalg (plejeboliger med hjemmehjælp) Antal visiterede timer i gennemsnit pr. uge, der ikke er omfattet af frit valg (plejeboliger med hjemmehjælp) Antal sundhedsydelser*** Somatiske udskrivninger fra sygehus Ambulante besøg/ydelser på sygehus Almen læge, ydelser Speciallæge, ydelser Færdigbehandlede patienter (somatik)**** Færdigbehandlede patienter (psykiatri)**** Færdigbehandlede sengedage (somatik) Færdigbehandlede sengedage (psykiatri) Gennemsnitlig antal sengedage (somatik) for 65+ årige 3,5 2,6 3,0 2,5 Antal sundhedsydelser pr indbyggere*** Somatiske udskrivninger fra sygehus Ambulante besøg/ydelser på sygehus inkl. skadestue Almen læge, ydelser Speciallæge, ydelser Færdigbehandlede patienter (samlet) Færdigbehandlede sengedage (samlet) *) I budget 2017 og budget 2018 er tallet forventet antal ultimo året. **) Data for 2017 dækker 1. halvår. ***) Nøgletal for er baseret på skøn. ****) Færdigbehandlede patienter er patienter, der venter på en kommunal foranstaltning efter endt færdigbehandling i hospitalsregi. 87

88 ARBEJDSMARKEDET OG OVERFØRSELSINDKOMSTER Vision Alle, der har en arbejdsevne, skal have mulighed for at bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målrettede beskæftigelsesindsatser, og tæt dialog med virksomhederne, skal medvirke til, at virksomhederne sikres den relevante arbejdskraft. Gentofte Kommune møder virksomhederne med en serviceorienteret kultur, der bidrager til at tiltrække og fastholde virksomhederne i Gentofte Kommune BAGGRUND OG PERSPEKTIVER I årene blev der igangsat et arbejde med at udvikle en erhvervspolitik for Gentofte Kommune, som fremadrettet skal udgøre fundamentet for fortsat vækst og bæredygtighed. Erhvervspolitikken er nu godkendt, og det fremadrettede arbejde handler om i samarbejde med virksomheder, borgere og andre erhvervsaktører at udvikle de indsatser, der skal virkeliggøre politikken. Erhvervslivet er en vigtig del af Gentofte Kommune. Vi skal derfor fortsat være en attraktiv kommune med gode rammebetingelser for virksomhederne. Gentofte Kommunes erhvervspolitik skal sikre, at de lokale virksomheder fortsat kan drage fuld nytte af den kommunale placering samtidig med, at virksomhederne kan tage del i de regionale initiativer og muligheder, der er i hovedstadsområdet. Med et sådan afsæt står både lokale virksomheder og Gentofte Kommune stærkere, uanset om det gælder vækst, beskæftigelse eller uddannelse. Det er afgørende for væksten, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det afgørende for arbejdsmarkedet, at der er et stærkt samarbejde om rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af arbejdskraft, særligt for de borgere, der har særlige udfordringer, og som derfor har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på egen hånd. De kommende år forventer vi et faldende antal af nytilkomne flygtninge i forhold til de seneste år. Om end de BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter: Erhvervsfremme, den lokale erhvervsservice, beskæftigelsesindsats, rehabiliterende indsats, virksomhedsservice og social rådgivning. A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge revalidering, mm. samt bevilling af personlige tillæg og førtidspension. Integrationsindsats over for flygtninge og familiesammenførte samt indvandrere. lokale virksomheder allerede har bidraget positivt med at hjælpe nytilkomne flygtninge ind på arbejdsmarkedet, forestår der fortsat en stor opgave i at få alle flygtninge integreret arbejdsmæssigt. Det vil derfor også fremadrettet være et særligt fokusområde at sikre et tæt samspil med det lokale erhvervsliv. Når nye borgere tidligt får plads på arbejdsmarkedet og tidligt bliver integreret, giver det positivt afkast til lokalsamfundet. Civilsamfundet er fortsat en væsentlig spiller, når det kommer til at hjælpe nye borgere på plads i kommunen. Gentofte Kommune forventer også fremadrettet at styrke og udvikle samarbejdet med civilsamfundets mange aktører. Den seneste udvikling peger på svagt faldende ledighed i Gentofte Kommune. De beskæftigelsesrettede mål, der sætter særligt fokus på Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, Unges uddannelsesbehov, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet og sikring af den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne, vil fortsat været prioriterede fokusområder i I samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, gennemføres en særlig virksomhedsrettet indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. I lyset af EN UNG POLITIK vil der således være et stærkt fokus på at sikre, at alle unge får mulighed for at tage en uddannelse. Unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager råd og vejledning i Ungecenter Gentofte. Samspillet med det lokale erhvervsliv intensiveres yderligere for at sikre tilstrækkelige jobmuligheder for flygtninge og familiesammenførte, ligesom dialogen med virksomhederne øges for at sikre formidling af den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 88

89 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2. Flere unge skal have en uddannelse. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 5. I samarbejde med virksomheder, borgere og andre erhvervsaktører vil vi udvikle konkrete indsatser, der skal implementere erhvervspolitikken. Nettodriftsudgifter per indbygger i faste 2018 priser kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget

90 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Arbejdsmarkedet Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Produktionsskoler Tilbud til Udlændinge 1) Personlige tillæg Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge (forsikrede ledige) Midlertidige ordninger til personer med opbrugt dagpengeret 2) Revalidering Aktive tilbud (forsikrede, kontanthjælp, sygedagpenge m.fl.) Erhvervsservice & Iværksætteri Udgifter Indtægter Netto

91 Nøgletal i faste priser (2018-niveau) Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Nettodriftsudgift pr. indbygger, kr Bruttoledighed 1) 3,0% 2,8% Gentoftes bruttoledighed ifht. landsgennemsnittet 2) 68% 66% Antal årige 3): - i arbejdsstyrken uden for arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens 77% Antal modtagere af overførselsindkomst (fuldtidspersoner) Forsikrede ledige Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse Særlig Uddannelsesordning Kontantydelse Kontanthjælpsmodtagere: Jobparate Kontanthjælpsmodtagere: Aktivitetsparate Integrationsborgere Integrationsydelse andre 4) Revalidender Forrevalidender Sygedagpenge Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Uddannelseshjælpsmodtagere: Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelseshjælpsmodtagere: Uddannelsesparate Uddannelseshjælpsmodtagere: Aktivitetsparate Jobafklaringsforløb ) Ledighedsprocenten er baseret på Danmarks Statistiks endelige opgørelse over den registerbaserede bruttoledighed per oktober i det respektive år. 2) Gentoftes bruttoledighed i pct. divideret med landets bruttoledighed i pct. 3) "Uden for arbejdsstyrken" udgøres af alle mellem år, som enten ikke er beskæftigede eller bruttoledige og erhvervsfrekvensen udregnes som arbejdsstyrkens andel af befolkningen mellem år. Danmarks Statikstik forventer at offentliggøre opgørelserne for 2016 vedrørende den kommunale arbejdsstyrke primo ) Integrationsydelse andre dækker over personer, med under syv års ophold i Danmark ud af de sidste otte år, men som ikke er omfattet er af integrationsprogrammet. 91

92 POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION VISION Gentofte Kommune vil være en: professionel og innovativ organisation, der har fokus på effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen åben organisation, der samarbejder på tværs og involverer borgerne i opgaveløsningen attraktiv arbejdsplads som engagerer, skaber arbejdsglæde og sætter alle potentialer i spil BAGGRUND OG PERSPEKTIVER I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og involvering af borgerne pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgave- og helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke. Det er et vigtigt pejlemærke, at Gentofte Kommune i årene fremover skal kunne levere og udvikle service af høj kvalitet for færre ressourcer. I 2018 vil involvering af både borgere og medarbejdere fortsætte, fordi det er en forudsætning for udviklingen af langtidsholdbare, effektive og innovative løsninger. Hertil kommer tydelig kommunikation og moderne teknologiske løsninger, der skaber den bedste forudsætning for vores dialog med borgerne. Gentofte Kommune skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads med robuste medarbejdere, der er rustet til at favne de nye muligheder, som samspillet med borgerne giver. Borgere og politikere udvikler sammen I maj 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune en ny politisk arbejdsform. Den nye politiske arbejdsform har skabt tid til politikudvikling sammen med borgerne idet de stående udvalg mødes en gang i kvartalet frem for en gang om måneden. Politikudviklingen sammen med borgerne foregår i en række midlertidige og rådgivende opgaveudvalg, hvor typisk fem politikere og ti borgere arbejder med emner som udskoling, anbringelser, integration, innovation, digitalisering mm. Siden 2015 er der oprettet 23 opgaveudvalg. Syv er afsluttet, otte afslutter deres arbejde i 2017 og yderligere fem afslutter deres arbejde i Den politiske arbejdsform justeres løbende med afsæt i erfaringer og den eksterne evaluering, som blev udarbejdet i efteråret Gentofte Kommune har fokus på også i 2018 at involvere borgerne på mange forskellige måder både i politikudvikling, i udviklingen af kommunens institutioner og i ydelsen til den enkelte borger for på den måde at sikre, at Gentofte Kommune også i fremtiden udvikler innovative løsninger, der harmonerer med borgernes behov og ønsker. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset, Gentofte Ejendomme samt udlejningsejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 19 medlemmer samt Økonomiudvalg og seks stående udvalg (Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- Unge- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget, og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget). Politikudviklingsarbejdet foregår også i en række opgaveudvalg med deltagelse af borgere, videnspersoner mv. Dertil kommer en række råd og nævn samt lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Administration Administrationen varetager myndigheds- og serviceopgaver samt understøtter den politiske beslutningsproces. Administrationen er opdelt i følgende opgaveområder: Teknik og Miljø Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid Social og Sundhed Tværgående Funktioner (Økonomi, Kommuneservice, Digitalisering og IT, HR, Jura, Borgmester- sekretariat, Strategi og Analyse samt Kommunikation). Gentofte Ejendomme Gentofte Ejendomme varetager opgaver vedrørende ejendomsdrift og -vedligehold samt byggeri og ejendomsstrategi. Opgaverne på og for kommunens ejendomme løses i samarbejde med brugerne, og efter de ønsker og behov der er for fysisk understøttelse af opgaveområdernes aktiviteter. Gentofte Ejendomme er ansvarlig for kommunens energihandleplan, bæredygtighedstiltag og en række klimatilpasningsprojekter. Udlejningsejendomme Kommunen ejer udlejningsejendomme med ca lejemål, der anvendes til boliger til husly samt pensionistog ældreboliger, boliger til boligplacering af flygtninge, ungdomsboliger og erhvervsejendomme. Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme varetages fra 2016 af KAB. 92

93 En åben organisation, der samarbejder på tværs og involverer borgerne i opgaveløsningen. Kommunikation der engagerer Gentofte Kommune vil kommunikere proaktivt og fyldestgørende og på en måde, der giver borgerne mulighed for at engagere sig i deres kommunes udvikling. Kommunikationen skal ske så tæt på borgerne som muligt i et letforståeligt sprog og ad kanaler, der er effektive for borgere og medarbejdere. Gentofte Kommune vil løbende udvikle og tage nye medier i brug og have fokus på at skabe sammenhæng mellem kanaler og optimere dem til også effektivt at kunne tilgås fra mobile enheder. Den ordentlighed, kvalitet, æstetik og innovation, der præger Gentofte Kommune som helhed, skal også afspejles i Gentofte Kommunes kommunikation Nem og hurtig adgang for borgerne Borgerkontakten i Gentofte Kommune udvikles med udgangspunkt i borgernes behov og oplevelse. Vi har fokus på at give en effektiv og professionel service samt at understøtte borgerne i at anvende de digitale løsninger. I 2018 er der derfor fortsat fokus på at gøre det nemt for borgerne at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger på alle devices. På den måde kan vi løse vores opgaver hurtigt og effektivt og med en ambition om hele tiden at levere i høj kvalitet. Samtidigt giver vi med de digitale adgange borgerne mulighed for adgang til mange ydelser og services på det tidspunkt af døgnet, der passer dem bedst. I 2018 arbejder Gentofte Kommune videre på at optimere og videreudvikle telefonbetjeningen tværfagligt samt at optimere den digitale del af borgerkontakten. Når vi samler den telefoniske indgang vil borgerne opleve en god og hurtig service, hvor de får svar på deres henvendelse hos den første, de møder i telefonen. Dermed minimeres antallet af henvendelser, der kræver en viderestilling og borgerne får hurtigere svar. Med en optimeret digital indgang vil borgerne opleve mødet med kommunen som mere sammenhængende og brugervenligt. Teknologi og digitalisering Den teknologiske udvikling går stærkt. Kontinuerligt opstår der nye muligheder for at anvende digitale systemer og teknologi, der bryder med det, man før kunne. Det digitale smelter i stigende grad sammen med den fysiske teknologi og det åbner helt nye muligheder for borgerne selv og for kommunens muligheder for at arbejde sammen med borgerne i hverdagen. Kommunen anvender i stigende grad løsninger, hvor faste ting som skraldespande og lignende, har teknologi indbygget, der giver data tilbage til kommunen. Det betyder, at kommunen kan tilpasse servicetilbud således at de bedst muligt understøtter borgerne i hverdagen. Data er et helt centralt område nu og i fremtiden. Gentofte Kommune ønsker målrettet at øge arbejdet med at udnytte værdien af data og blive endnu mere datadrevne. I det hele taget arbejdes der med at sikre, at den teknologiske udvikling og anvendelse i Gentofte Kommune understøtter de ambitioner og initiativer, der kommer fra de forskellige fagområder. På den måde arbejdes der fortsat med digitalt at understøtte Smart City-initiativer, børns leg, læring, udvikling og trivsel og der arbejdes med at styrke den digitale understøttelse af det sociale område. Gentofte Kommune har nedsat et opgaveudvalg for digitalisering og teknologi, hvor borgere og politikere sammen skal sætte retning for den digitale indsats. Opgaveudvalgets arbejde løber frem til foråret

94 En attraktiv arbejdsplads Gentofte Kommunes opdaterede personalepolitik Sammen om den attraktive arbejdsplads beskriver den arbejdsplads, vi ønsker at være og giver nogle bud på de overordnede værdier og gensidige forventninger, der skal præge vores arbejdspladser og samspillet mellem ledelse og medarbejdere. Selve personalepolitikken suppleres løbende af retningslinjer og der udvikles værktøjer, som ledere og medarbejdere kan anvende i forskellige situationer. Sideløbende hermed har Gentofte Kommune de seneste år udviklet samspillet mellem ledelse og medarbejdere som Gentofte Kommunes svar på tillidsreformen. Det sker i hverdagen og i høj grad også i det formaliserede samarbejdssystem, MED-strukturen. Samarbejdet hviler i dag på et godt og sikkert fundament af gensidig tillid, der gør det muligt at drøfte og arbejde sammen om de strategiske udfordringer og de mere konkrete problemstillinger. Dette afspejler sig i en nyfortolkning af den formelle MED-aftale, der er godkendt i sommeren 2017 og som nu implementeres som grundlag for samspillet i hele organisationen. Den nye MED-aftale giver mulighed for en fleksibel og hurtigt agerende medarbejderinddragelse bl.a. i forbindelse med forandringsprocesser. Der vil fortsat være fokus på udvikling af ledelseskompetencer i bred forstand og med særligt fokus på udvikling af ledelsesog samarbejdsformer, der naturligt inddrager medarbejdere, brugere og borgere. Tilsvarende bliver der etableret forøgede muligheder for at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling og dermed mulighed for at indgå i nye samarbejdsformer og i bredere dialog med brugere og borgere. Ejendomsportefølje Gentofte Kommunes ejendomsportefølje består af bygninger, udenomsarealer og grunde, som kommunen ejer eller lejer til offentlige formål og aktiviteter. I alt m 2 fordelt på 381 ejendomme. Fokus i kommunens varetagelse af ejendomsporteføljen er at fastholde og udvikle værdien af bygningsmassen gennem en prioriteret vedligeholdelsesindsats og effektiv ejendomsdrift samt en høj kvalitetsbevidsthed i Gentofte Kommunes byggeri, og i det hele taget ved at understøtte en optimal anvendelse af de givne fysiske rammer til gavn for og i forventningsafstemning med de daglige brugere og beboere i kommunens institutioner og tilbud. Gentofte Kommunes ejendomsportefølje 2 Arealer pr. opgaveområde: Arealer i m Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Udlejningsejendom + erhverv I alt Opgørelsen er baseret på organisation gældende i Disse indsatser bidrager samlet set til, at Gentofte Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, der organisatorisk, kompetencemæssigt og ledelsesmæssigt er rustet til at imødegå fremtidens udfordringer. Gentofte Ejendommes fokus på kommunens ejendomsporteføljestrategi er blandt andet at sikre en optimal ejendomsdrift. 94

95 Gentofte Kommune har fokus på også i 2018 at involvere borgerne på mange forskellige for på den måde at sikre, at Gentofte Kommunen også i fremtiden udvikler innovative løsninger, der harmonerer med borgernes behov og ønsker. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Administrationen understøtter hele organisationens arbejde med at skabe nye måder at levere service af høj kvalitet for færre ressourcer. 2. Administrationen styrker nærdemokratiet og borgernes ansvar for sig selv og sine nærmeste gennem involvering af borgerne og hjælp til selvhjælp. 3. Administrationen styrker kulturer, der sikrer, at alle medarbejderes faglige og menneskelige potentialer sættes i spil til understøttelse af kommunens strategier og til gavn for opgaveløsningen. 4. Administrationen udvikler og udbreder den digitale kanal, så den bliver borgernes foretrukne indgang til den offentlige sektor. Ansatte med ikke vestlig baggrund Trepartsaftalen 2007 indebærer, at kommunerne skal opstille måltal for, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Område Andel ansatte med ikke vestlig baggrund Samlet 8,6 Administration 3,1 Børn og unge 5,6 Teknisk og service 15,2 Undervisning 0,9 Ældre, sundhed og handicap 18,9 95

96 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Politisk ledelse og administration Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Politisk ledelse Administration Byfornyelse, begravelseshjælp m.v Puljer og tjenestemandspens Gentofte Ejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto INVESTERINGER Politisk ledelse og administration Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Udgifter i alt Indtægter i alt Investeringer BUDGETGRUNDLAG Budgetgrundlaget på området er rammestyret Grafen viser nettodriftsudgifterne for administrationen fratrukket begravelseshjælp mv., tjenestemandspensioner samt puljer. Kr Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Budget

97 Nøgletal (Beløb er i 2018-priser) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. Hele målområdet Administration Antal ekspederede personlige henvendelser i Kommuneservice Skat, pas, kørekort m.v Bygningsmyndighederne Straksen (flytninger, vielser, sundhedskort, EUkort, ref. af regninger m.v.) Folkepension Pladsanvisning NemID, digital signatur Valg Gennemsnitlig ventetid i kommune-service, minutter 1 4,00 4,00 4,00 4,00 Gennemsnitlig betjeningstid i kommuneservice, minutter 1 16,53 16,00 16,00 16,00 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. område, minutter 1 Skat, pas, kørekort m.v. 9,78 10,00 10,00 10,00 Bygningsmyndighederne 59,13 45,00 45,00 45,00 Straksen (flytninger, vielser, sundhedskort, EUkort, ref. af regninger m.v.) 10,93 10,00 10,00 10,00 Folkepension 7,42 8,00 8,00 8,00 Pladsanvisning 14,38 14,00 14,00 14,00 NemID, digital signatur og valg 9,57 10,00 10,00 10,00 1) Ventetiderne er budgetlagt på baggrund af forventning om uændret serviceniveau. Faktiske ventetider vil afhænge af de konkrete henvendelser 97

98 BEREDSKABET VISION Beredskab Øst skaber størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Beredskab Øst blev etableret 1. januar 2016 og erstatter det tidligere Beredskab Gentofte. Det fælles selskab, Beredskab Øst, er et 60 selskab bestående af beredskaberne fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Herlev. Beredskab Øst vil også i 2018 løfte beredskabsopgaven på et højt og kvalificeret niveau, samtidig med at der ses på muligheder for at optimere driften, idet der nu er fem kommuner, der kan arbejde på tværs for at løfte beredskabsopgaven med udnyttelse af specialkompetencer og materiel på tværs af kommunerne. Beredskab Øst sikrer, at serviceniveauet på beredskabsområdet i Gentofte fortsat opretholdes på samme høje niveau som tidligere. Redningsberedskabet Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Dimensioneringen af redningsberedskabet er tilrettelagt med udgangspunkt i en fælles risikovurdering, som danner grundlag for det serviceniveau, Kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herefter skal Beredskab Øst levere et beredskab med mandskab, materiel og ledelse, der døgnet rundt er klar til at blive sat ind ved brand, redning, miljøulykker og opgaver i det kystnære område. På Gentofte Brandstation er der stationeret en stigevogn, en sprøjte, en pionervogn og en båd, samt en indsatsledervogn. Beredskabet er døgnbemandet og skal være fremme på enhver adresse i kommunen indenfor 10 minutter. Den gennemsnitlige udrykningstid er på ca. 5 min. Beredskab Øst varetager indsatsledervagten, den brandtekniske byggesagsbehandling samt de lovpligtige brandsyn. Bemandingen af brandkøretøjer, materiel, vedligehold og uddannelse af mandskab er udliciteret til Falck. Bus og Hjælpemiddeldepotet Følgende opgaver varetages af Bus og Hjælpemiddeldepotet: Kørsel af visiterede borger til dagcentre, daghjem, skoler, genoptræning og specialterapi. Udbringning og hjemtagning af visiterede hjælpe- midler til kommunens borgere. Reparation af hjælpemidler. Opsætning og nedtagning samt reparation og vedligeholdelse af nøglebokssystem. Lovpligtige eftersyn af hjælpemidler. Kørsel af hjælpemidler til dagplejen. Administration, værksted, lager og vaskeafdeling ligger i selvstændig bygning samt lager i lokaler på brandstationen. Brandstationen er bemandet hele året rundt. 98

99 Hjælpemiddeldepotet har til opgave at sørge for, at de visiterede hjælpemidler bliver bragt ud til borgerne. Bus og Hjælpemiddeldepotet Busdriften Busdriften kører visiterede borgere til og fra kommunens dagcentre, daghjem, genoptræning, til skoler, specialterapi m.m. Der køres dagligt gennemsnitligt med 23 større og mindre minibusser. Opgaverne rekvireres på afdelingens kørselskontor, som sørger for optimal koordinering af turene i forhold til det aftalte serviceniveau. reparation af hjælpemidler og en vaskeafdeling til rengøring af hjælpemidler. Endvidere udfører afdelingen opsætning og nedtagning samt vedligeholdelse og administration af hjemmeplejens nøglebokssystem. I 2018 skal der arbejdes på yderligere effektivisering af den eksisterende busdrift, efter hjemtagningen af en del nye kørselsopgaver i Samtidig vil der være muligheder for, at yderligere kørselsopgaver kan indpasses i den eksisterende kørsel. Hjælpemiddeldepotet Hjælpemiddeldepotet har til opgave at sørge for, at de visiterede hjælpemidler bliver bragt ud til borgerne. Endvidere er det depotets opgave at modtage og udføre opgaver vedr. reparationer af hjælpemidler ved brug af egne ressourcer eller leverandør samt hjemtagning af hjælpemidler efter endt brug. Depotet har ud over lager af hjælpemidler også et værksted til I 2018 skal busdriften fortsætte den nuværende effektivisering af driften. 99

100 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Udrykningstiden på brand, redning og miljøopgaver skal være blandt landets hurtigste 2. Opnå større fleksibilitet og effektivitet gennem samarbejde over kommunegrænsen 3. Sikre borgerne hurtigere og nemmere adgang til information og selvbetjeningsløsninger via hjemmesiden ØKONOMISK DRIFTSRAMME Beredskab Gentofte Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Beredskab inkl. aftale med Beredskab Øst Buskørsel til genoptræning og dagcentre Kørsel med hjælpemidler, nøglebokse mv Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

101 BUDGETGRUNDLAG Området er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr Regnskab 2015Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Nøgletal Regnskab Regnskab Budget Budget (Beløb er i 2018-priser) Nettodriftsudgift pr. indbygger, kr Myndighed beredskab inkl. alarm pr. indb. kr Brandtjeneste herunder forebyggende Udrykninger assistance i alt Heraf reelle brande Heraf blinde Automatiske Brandalarmer (ABA) Brandsyn Nøgletal for Bus og Hjælpemiddeldepot Antal tekniske servicemedarbejdere Antal administrative medarbejdere Antal minibusser Antal servicevogne Antal kørsler bus Antal kørsler hjælpemiddeldepot

102 Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i INVESTERINGSOVERSIGT Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i Efter oversigten er projekter med beløb i 2018 kort beskrevet i Bemærkninger til investeringsoversigten. Investeringsoversigten viser for hvert område syv kolonner, hvis indhold er kort forklaret her: Forbrug Kolonnen viser, hvor meget der er brugt til projektet i perioden Er kun vist for projekter og puljer, som er enkeltstående og tidsafgrænsede, mens forbrug for projekter af gentagen/varig karakter ikke er medtaget. Korr. budget pr Kolonnen viser det korrigerede budget for 2017 opgjort pr. 30. juni Dvs. det oprindelige budget for 2017 tillagt overførte/genbevilgede beløb fra 2016 og tillagt øvrige tillægsbevillinger givet for 2017 frem til den 30. juni. Forventet overført 30.6 til 2018 Kolonnen viser skønnet over genbevillinger fra 2017 til 2018, som er forventet i halvårsregnskabet pr De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for Budget 2018 Kolonnen viser de rådighedsbeløb, der er afsat til at gennemføre anlægsprojekterne i Projekter markeret med Bev. er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. For øvrige projekter skal der inden projektet igangsættes søges en anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som i budgetoverslagsårene er afsat til at gennemføre projekterne i

103 Alle udvalg - investeringsoversigt Forventet overført 30.6 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 1000 kr Skattefinansieret område Teknik og Miljø - udgifter Kultur, Unge og Fritid - udgifter Børn og Skole - udgifter Social og Sundhed - udgifter Social og Sundhed - indtægter Politisk ledelse og administration - udgifter Politisk ledelse og administration - indtægter Skattefinansieret område i alt - udgifter Skattefinansieret område i alt - indtægter Skattefinansieret område i alt - netto Takstfinansieret område Takstfinansieret område i alt Alle udvalg i alt - udgifter Alle udvalg i alt - indtægter Alle udvalg i alt - netto Udgifter inden for anlægsramme

104 Teknik og Miljø - investeringsoversigt kr. Forbrug Takstfinansieret område - Forsyning Etablering af stikledninger i eksisterende fjernvarmeområder Korr. budget pr Forventet overført 30.6 til Budget ) ) Bev Fjernvarmevekslere Bev Udbygning af varmeforsyningsnettet fase 2 del 2 Udbygning af varmeforsyningsnettet - fase Klimatilpasning, Gentofterenden Klimatilpasning, Mosegårdskvarteret Forsyningsvirksomheder i alt Skattefinansieret område - Park og Vej/Klima, Natur og Miljø Bellevue Strandpark, helhedsplan Parker og grønne områder Nye cykelstier Forskønnelse og udvikling af bydelscentre Renovering af bygværker Renovering af veje, fortove og cykelstier Skovshoved Havn - forbindelse mellem by og havn Trafiksikkerhedsplan Vejafvandingssystem på Kystvejen Vejbrønde Kystsikring langs Øresund Energihandlingsplan for kommunens ejendomme Bæredygtighedstiltag Bev Skattefinansieret område i alt - udgifter Skattefinansieret område i alt - indtægter Skattefinansieret område i alt Teknik og Miljø i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2017 inkl. overførte beløb fra 2016 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 104

105 Kultur, Unge og Fritid - investeringsoversigt kr. Forbrug Kultur Gentoftegade bibliotek - tilgængelighed Jægersborg bibliotek - udvidelse med aktivitetsrum Korr. budget pr Forventet overført 30.6 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) ) ) Unge Mobilt ungekontor Fritid B klubfaciliteter DIF frikommune Gentofte Rideklub - kloaker Gentofte Stadion - fase Hellerup Havn, klubfaciliteter Ishallen multirum Kildeskovshallen - springmiljø Overbygning på Maglegårdshallen Rideklubber SIF - Ny skydebane Klubrumspuljen Bev Kultur, Unge og Fritid i alt - udgifter Kultur, Unge og Fritid i alt - indtægter Kultur, Unge og Fritid i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2017 inkl. overførte beløb fra 2016 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 105

106 Børn og Skole - investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 30.6 til Budget ) ) Skole og Fritid Digitalisering af folkeskoler Etablering af ændret fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner En god skolestart for alle Bev Hellerup Skole, udearealer Dagtilbud til småbørn Bedre kvalitet på børne- og ungeområdet Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Bev Digitalisering og læring 0-6 år Mad i Gentofte Bev Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Børnehus, Bank Mikkelsens Vej Børn og Skole i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2017 inkl. overførte beløb fra 2016 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 106

107 Social og Sundhed - investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 30.6 til Budget ) ) Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte Botilbud for voksne, Bank Mikkelsens Vej, boligdel Botilbud for voksne, Bank Mikkelsens Vej, serviceaerealer Moderniseringsplan Bank Mikkelsens Vej Forebyggelse, rehabilitering og pleje Ombrygning af Tranehaven Styrkelse af den nære sundhed Bev Social og Sundhed i alt - udgifter Social og Sundhed i alt - indtægter Social og Sundhed i alt Ældre- og handicapboliger SOCIAL OG SUNDHED EKSKL. ÆLDREBOLIGER ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2017 inkl. overførte beløb fra 2016 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 107

108 Politisk ledelse og administration - investeringsoversigt kr. Korr. Forbrug budget pr Forventet overført 30.6 til Budget ) ) Politisk ledelse og administration Handicaptilgængelighedspulje Klimatilpasninger på kommunens ejendomme Køb og salg af ejendomme og grunde Boliger Boliger til boligsociale formål Vedligeholdelse af boliger og erhvervsejendomme Større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme (SPV) Byggestyring af anlægsprojekter Bev Kompetenceudvikling af ledere Bev Kompetenceudvikling af medarbejdere Bev Digital udvikling Bev IT-anskaffelser KOMBIT Monopolbrud Pulje til velfærdsinnovation (Borger IT, Skole IT, velfærdsteknologi mm.) Politisk ledelse og administration i alt - udgifter Politisk ledelse og administration i alt - indtægter Politisk ledelse og administraion i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2017 inkl. overførte beløb fra 2016 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 108

109 2. behandling Gentofte-Plan 2018 I bemærkninger til investeringsoversigten er de enkelte projekter beskrevet. BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT Dette afsnit indeholder bemærkninger til de anlægsprojekter på investeringsoversigten, hvor der er afsat rådighedsbeløb i TEKNIK OG MILJØ TAKSTFINANSIERET - FORSYNING Etablering af stikledninger i eksisterende fjernvarmeområder Der er løbende behov for at tilslutte nye fjernvarmekunder i de eksisterende fjernvarmeområder. Til etablering af stikledninger til disse nye fjernvarmekunder er der afsat 20,0 mio. kr. i 2018 til 2020 samt 10,3 mio. kr. i Fjernvarmevekslere Ved tilslutning til fjernvarme har borgerne mulighed for at vælge mellem to tilslutningsmodeller Model A og Model B. Ved Model A står Gentofte Fjernvarme for nedtagning af det eksisterende fyr, opsætning af et nyt tilslutningsanlæg til fjernvarme samt løbende service og vedligehold af anlægget. Ved Model B, står kunden selv for at skaffe og montere og servicere fjernvarmeveksleren. Erfaringsmæssigt viser det sig, at 95 pct. af dem der ønsker at tilslutte sig fjernvarmen, vælger Model A, hvorfor der er afsat 29 mio. kr. i 2018 samt 14 mio. kr. fra 2019 til Den nedsatte udbygningstakt er årsagen til, at der er afsat lavere beløb i overslagsårene. 109