Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Transkript

1 Stevns Kommune Postboks Store-Heddinge Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Anni Lassen Tilladelse til nyttiggørelse af oprensningssediment fra udløb Tryggevælde Å til sandfodring af 3 strækninger langs Kystvejen, 4671 Strøby, Stevns Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til nyttiggørelse af ca m3 oprenset sediment fra udløb af Tryggevælde Å. Sedimentet skal nyttiggøres til sandfodring af 3 strækninger langs Kystvejen, 4671 Strøby, Stevns Kommune. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Stevns Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Lovgrundlag Nyttiggørelse af oprensningssediment til kystfodring kræver tilladelse fra Kystdirektoratet jf. 16b stk. 1 nr. 2 og 16 stk. 1 nr. 1 i Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentlig, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelsesforanstaltninger samt etablering af og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016). Da tilladelsen omfatter flere ejendomme, er den ifølge 4 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (BEK nr. 865 af 27/06/2016) undtaget fra naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Da tilladelsen omfatter flere ejendomme, er den ifølge 1 i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer (BEK nr. 927 af 27/06/2016) undtaget fra naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1 om strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har derfor i tilladelsen varetaget de hensyn, som skal tilgodeses efter naturbeskyttelsesloven, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven. 1

2 Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Tilladelsen er gældende fra den 15. november 2016 til den 31. marts Der må nyttiggøres op til m3 oprenset sediment fra udløbet af Tryggevælde å matr. Nr. 54a, Strøby By i henhold til det ansøgte. Se kortbilag Det oprensede sediment skal nyttiggøres til sandfodring på tre kyststrækninger langs Kystvejen i Stevns Kommune, Kystvejen 182B, Kystvejen v Lunden og Kystvejen i henhold til det ansøgte. Se kortbilag Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en forøgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoder i forhold til det ansøgte. 5. Tilladelsen til nyttiggørelse af oprenset sediment må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 6. Oprensningen skal foretages fra land med gravemaskine. Sedimentet skal herefter køres med dumper til fodringsstederne. Sedimentet aflæses som skitseret i ansøgningen. Se kortbilag Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års nyttiggjort sediment til Kystdirektoratet. Indberetning skal ske på mail til kdi@kyst.dk. Husk at påføre tilladelsens journal nummer (16/02650). 8. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af nyttiggørelsen i form af sandfodringen forpligtiger tilladelsens indehaver sig til at ophør med disse straks. 9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt: Der er påkrævet af hensyn til miljøet Vilkår for tilladelse ikke opfyldes eller overholdes Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag skal dette straks anmeldes til Vikingeskibsmuseet i henhold til museumslovens 29 h: 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet anmeldes til Kulturministeren efter reglerne i 28 og arbejdet skal standses. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med nyttiggørelse af oprenset sediment, opstået civilretligt ansvar. Begrundelse for tilladelsen Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt blandt andet med den begrundelse, at sedimentet der ansøges om tilladelse til 2

3 nyttiggørelse af, anses for at være rent. Sedimentet er blevet miljømæssigt vurderet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen (SVANA), som har oversendt sagen til behandling efter Kystbeskyttelseslovens regler om nyttiggørelse. I forbindelse med behandling af disse typer af sager, foretager SVANA først og fremmest en miljømæssig vurdering af, om sedimentet er egnet til at kunne blive placeret i den bølgeaktive zone og dermed forblive så tæt på kysten, at det også fremover vil indgå i den naturlige sedimenttransport. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke er behov for at bypasse det oprensede sediment. I stedet findes det meget positivt, at oprensningssedimentet nyttiggøres til sandfodring som kystbeskyttende foranstaltning i nærområdet. Når Kystdirektoratet træffe afgørelse i sager om Kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. Kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder, at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Det er Kystdirektoratets praksis at tillade erosionsbeskyttelse, hvis der inden for en tidshorisont på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Generelt for strækningen langs Kystvejen kan det nævnes, at der er etableret en del stenkastninger samt høfder. Disse hårde kystbeskyttende foranstaltninger har indflydelse på den naturlige sedimentation på strækningen. I forbindelse med hårde kystbeskyttende foranstaltninger er der generelt et sedimenttab i området, der vil derfor være behov for at tilføre sediment i form af fodring til sedimentbudgettet. For at vurdere behovet for sandfodring har Kystdirektoratet vurderet behovet for erosionsbeskyttelse i form af for hver enkelt af de tre delstrækninger. Strækningen ved Kystvejen 182b består af en eksisterende stenkastning for at beskytte vejen. Der er ingen strand foran stenkastningen. Kystdirektoratet 3

4 vurderer derfor, at der er behov for at tilføre sand til strækningen for at beskytte vejen mod akut erosion i den kommende stormsæson. For strækningen Kystvejen ved Lunden gælder, at den eksisterende kystbeskyttelse består af en række høfder. Mellem høfderne er stranden enten helt forsvundet eller næsten helt forsvundet. For at beskytte vejen mod erosion vurderer Kystdirektoratet, at der er behov for at tilføre sediment til strækningen. Ved strækningen Kystvejen ligger vejen kun en 3-4 meter fra skrænten. Kyststrækningen vurderes at være truet af akut erosion. Truslen er specielt i stormsituationer, hvor højvande er ledsaget af store bølger. En bedre og højere strand vil virke beskyttende på strækningen. Der er derfor behov for at tilføre sand til kystprofilet på strækningen. Kystdirektoratet har derfor bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til nyttiggørelse af oprensningssediment fra udløb Tryggevælde Å til sandfodring. Fodringen skal ske ud for 3 strækninger ud for Kystvejen. Strækningerne er Kystvejen 182b, Kystvejen ved Lunden og Kystvejen Begrundelse for ikke at kræve konsekvensvurdering Det ansøgte projektet er ligger umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og leversteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og leversteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af egne vurdering, Stevns Kommunes udtalelse samt indkommende høringssvar fra bl.a. Styrelsen for Vandog Naturforvaltning. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang samt 4

5 tidspunktet op året, hvor projektet udføres på. Det vurderes, at de nærmeste udpegede naturtyper såvel som selve Natura 2000 området ikke vil blive påvirket af oprensningen eller fodringen. I forbindelse med transporten af det oprensede sand benyttes allerede eksisterende kørefaste grusvej. Grusvejen bruges i forvejen i forbindelse med drift af området, samt vedligehold af bygværket ved Tryggevælde ås udløb (sluseværket). Grusvejen er anlagt med kapacitet til lastbiltransport. Bortkørsel med det oprensede sediment vurderes ikke at påvirke området væsentlig sammenholdt med den aktivitet der foregår i forvejen. Projektbeskrivelse Stevns Kommune ansøger om tilladelse til optagning af ca m3 sand samt sandfodring af 3 strækninger langs kystvejen i Stevns Kommune (backpass af sand). Formålet med nyttiggørelse på de 3 pågældende strækninger, er en midlertidig erosionssikring af Kystvejen. Flere steder er der 3-4 m fra kanten på asfalt til skrænt, og derfra er der ca. 10 m til kystlinje ved normal vandstand. NIRAS har for Kommunen vurderet, at der er væsentlig risiko for at vejen vil kunne tage skade i forbindelse med en kommende større storm. Det anslås, at der skal oprenses og flyttes ca m3 opgjort som fast mål fra udløbet af Tryggevælde å. Matr. nr. 54a, Strøby by. Oprensningsmaterialet består af mellemkornet sand med stor spredning i kornstørrelsesfordelingen, aflejret via naturlig langsgående sedimenttransport langs kysten fra syd mod nord. Der er tale om en oprensning, der har til formål, at oprense udløbet for Tryggevælde å. Kombinationen af bølgerefraktion og alm. sedimenttransport med hastighedsfald betyder, at der sker en sedimentation på den nordlige side af molen ved udløbet af Tryggevælde å. Figur 1: Oprensningsområdet er markeret med grøn. Strækningen er ca. 100 meter lang. 5

6 Navnlig i forbindelse med Bodil og efterfølgende storme, er der sket stor sedimentation. Dette har betydet, at udløbet for Tryggevælde å er drejet mod nord og at dybden på udløbet er blevet reduceret. Denne ændring har ingen nævneværdig betydning i forhold til afvandingen af Tryggevælde å, men har en betydning i forhold til navnlig saltvands bevægelser ind og navnlig ud af åen. Oprensningsmaterialet ønskes nyttiggjort til sandfodring på de 3 strækninger beskrevet i det efterfølgende. Kystvejen 182B Kystvejen v Lunden Kystvejen Figur 2: Viser luftfoto af de tre fodringsstrækninger samt en teoretisk tværsnitsprofil af hvordan sandet placeres på de enkelte strækninger Sandet vil fra dumper (forventet metode) blive hældt på stranden på de 3 konkrete strækninger der samlet udgør ca. 352 m. Efter aflæsning vil gravemaskine tilpasse sandet. Det forventes at der udlægges ca. 3 m3 pr. løbende meter. Mængderne kan variere lidt fra del strækning til delstrækning. På Kystvejen 182B er det estimeret at der skal placeres 285 m³ fastmål sand og på Kystvejen v Lunden er det estimeret at der skal placeres 192 m³ fastmål sand. Da det primært er den sydlige del af Kystvejen , der er erosionsramt og fordi der er nordgående sandtransport, er det estimeret at der skal placeres omkring 577 m³ fastmål sand på denne lokalitet dog relativt mest i den sydlige ende. 6

7 For alle lokaliteter vil sandet blive placeret landværts for kystlinjen. Opgaven udbydes inden for et par uger. Men det forventes, at det vil ske via gravemaskine som læsser sandet over i dumper, der transportere det til de 3 strækninger på Kystvejen via almindeligt vejnet. Ejerforhold Stevns Kommune ejer en del af den strækning, hvor sikring af vejens planlægges. Men en del af strækningen er privat ejet. Kommunen er pt. ved at indhente samtykkeerklæringer fra de berørte ejendomme. Kommunen forventer at disse vil kunne fremsendes primo august. Ligeledes indhentes Vallø Stifts accept, da de er ejer af Odden, hvor sandet skal opgraves fra. Natur Udløbet af Tryggevælde å, er placeret lige op af Natura 2000 området Tryggevælde ådal. De nærmest udpegede naturtyper såvel som selve Natura 2000 området vil ikke blive påvirket af opgravningen. Det opgravede sediment vil skulle transporteres over Odden, som er en del af Natura 2000 udpegningen. Men dette kommer til at ske, på den kørefaste grusvej, som bl.a. bruges i forbindelse med drift af området samt vedligehold af bygværket ved Tryggevælde ås udløb (sluseværket). Vejen har kapacitet til lastbilstransport. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, NaturErhvervstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Stevns Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skrev den 27. juni 2016 i forbindelse med overførelse af sagen følgende: Naturstyrelsen har modtaget vedhæftede forespørgsel vedrørende kystsikring af strandvejen. Naturstyrelsen er enig med ansøger i, at det med rimelighed kan antages, at materialet er rent. Vi vil derfor ikke bede om analyser af materialet. Ansøger lægger op til, at der kommer en egentlig ansøgning, men nu har I i hvert fald modtaget vores vurdering af sagen. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skrev endvidere 2. august 2016: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har ingen bemærkninger til det ansøgte. Søfartsstyrelsen skrev den 27. juli 2016: Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til det ansøgte. Vikingeskibsmuseet skrev den 18. august 2016: Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale at såfremt det kun er tale om oprensning og ikke uddybning for at sikre at det kendte vrag (Fund og Fortidsminder: sted og lokalitets nr ) der ligger tæt på 7

8 oprensningsområdet ikke tager skade. Det forudsættes, at arbejdet kan udføres herunder at maskiner og materiel kan fremføres uden uddybning eller andre indgreb i havbunden. Ansøger bør uanset ovenstående være opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturstyrelsen og arbejdet standes. NaturErhvervstyrelsen skrev den 22. august 2016: Undertegnede har d.d. 22/8-16 haf5t møde med erhvervsfiskere John Ring Nielsen (JRA) ( ) og Robert Nielsen (RN) ( ) på JRN s bopæl Kystvejen 20, Strøby Egede vedr. sagen. Begge er bundgarnsfiskere og fisker på den ansøgte strækning. JRN udtaler at slutningen af september er det dårligste tidspunkt at udføre arbejdet på, da månemørket starter d. 26/9 og varer til d. 7/10, og det er i den periode hvor der er det bedste ålefiskeri. JRN/RN udtaler samstemmende, at de er imod afgravning og påfyldning i perioden fra 22/8 14/11 da det er der deres hovedfiskeri foregår. Efter d. 14/11 kan de godt tillade afgravning og påfyldning, men arbejdet skal udføres fra land - ikke fra søsiden. Stevns Kommune er velkommen til at kontakte JRN/RN vedr. detaljer i sagen og yderligere informationer om deres fiskeri på stedet. JRN/RN udtaler, at hvis Stevns Kommune gennemfører projektet i perioden 22/8 14/11 forbeholder de sig ret til erstatning for tabt fiskeri, da de mener at ålene bliver skræmt væk af støj og støvfaner. Det kan bekræftes herfra fiskeriinspektorat Øst afd. I Ringsted, at JRA og RN har anmeldt store bundgarn med 6 års fortrinsret her til inspektoratet og har fisket i det ansøgte område i mange år. Både JRA og RN er registrerede erhvervsfiskere. Skulle der være oplysninger af fiskerimæssig karakter vedr. sagen er man velkommen til at kontakte inspektoratet i Ringsted. Høringssvaret i mødegås ved at indsætte vilkår om, at fodringen skal foretages efter 15. november Klagevejledning Dette dokument indeholder 2 afgørelser: Afgørelse om at give tilladelse efter Kystbeskyttelseslovens 16 og 16b Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Alle tre afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er link til forsiden af Klageportalen ligger på eller på typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har 8

9 truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 500 kr. i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Anni Lassen Anni.Lassen@kyst.dk 9

10 Kortbilag 1 - Oversigtskort med oprensningsstedet samt fodringsstrækningerne DTK/Skærmkort Målforhold: 1:82990 Dato: Højbovej Lemvig Telefon Fax kdi@kyst.dk

11 Kortbilag 2 - Luftfoto med oprensningsstedet DTK/Skærmkort Målforhold: 1:5187 Dato: Højbovej Lemvig Telefon Fax kdi@kyst.dk

12 Kortbilag 3 - Luftfoto med fodringsstrækningerne DTK/Skærmkort Målforhold: 1:5187 Dato: Højbovej Lemvig Telefon Fax kdi@kyst.dk

13 Kystvejen 182b

14 Kystvejen ved Lunden

15 Kystvejen