Samtidig har du søgt om, at anlægge et trædæk fra bredden af Skøjtesøen og lægge en grussti ud i vandet Hockeysøen rundt, se skitse på s. 2.

Transkript

1 Sara Skouboe Termansen Esbjerg kommune, Vej og Park Postadresse Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 28. august 2018 Sagsbehandler Peer Kammer Hansen Telefon direkte Sagsid 18/2162 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning og ændringer af bredforhold i Skøjtesøen og Hockeysøen i Bramming Du har søgt om dispensation til at oprense to større parksøer på matr.nr. matr.nr. 2ab, Bramming Hgd, Bramming, som ejes af Vej og Park, Esbjerg Kommune. Søerne ligger i Bramming by, ved Bakkevej 6. Samtidig har du søgt om, at anlægge et trædæk fra bredden af Skøjtesøen og lægge en grussti ud i vandet Hockeysøen rundt, se skitse på s. 2. Kommunens afgørelse Kommunen giver hermed dispensation til det ansøgte på følgende vilkår: 1. Oprensningen skal ske i vinterhalvåret fra 1. oktober til 1. april i løbet af dispensationens tre års gyldighedsperiode. 2. Skøjtesøen må oprenses for plantemateriale, både rørsump, undervandsplanter og bladnedfald. Der må ikke ske uddybning ved fjernelse af sand eller jord. Risteskovl skal anvendes under hele arbejdet (se s. 5). 3. Hockeysøen må oprenses for rørsump og materialet derunder, men den centrale del af søen må ikke oprenses eller på anden måde berøres. Se videre i brevet, hvilke områder i Hockeysøen, som må oprenses. 4. I dispensationens treårige gyldighedsperiode må smalbladet og bredbladet dunhammer trækkes op med håndkraft i begge søer. 5. Det ansøgte trædæk fra Skøjtesøens bred skal være rektangulært, og må højst måle 5 x 10 m. 6. Den ansøgte grussti omkring Hockeysøen må højst være 1,5 m bred. 7. Der må ikke udsættes fisk, ænder eller krebs i søerne. Der må heller ikke opstilles andehuse eller foderflåder. 8. Evt. midlertidig vandstandssænkning må ikke tørlægge søerne. Telefon

2 Principskitse over dispensationens delelementer. På flyfoto fra foråret 2018 (COWI). Afsætning af markering af følsom vegetation i Hockeysøen Indenfor det område i Hockeysøen, som er markeret med blåt stiplet linie, afsætter Natur og Vandmiljø i løbet af september 2018 ved nedhamrede pæle el pinde det område, som rummer en særligt følsom vegetation af undervandsplanter, og som ikke må berøres af oprensningen eller anden forstyrrelse. Jeg lader dig det vide, så snart markeringen er opsat

3 Begrundelse Indledningsvis skal bemærkes, at projektet også indebærer at der fældes træer rundt om søerne, og at en eksisterende kantsikring af betonfliser i Skøjtesøen udskiftes med træ. Disse to ændringer berører ikke beskyttet natur hhv. er af underordnet betydning, og kan udføres uden dispensation. Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Kommunen besigtigede arealet den 27. juni og den 17. august Formålet med besigtigelserne var at vurdere floraen og naturtilstanden i de to søer, som vil blive berørt ved indgrebet. Skøjtesøen er en lavvandet (>0,5 m) ca. 0,4 ha stor, kunstig, grundvandsfødt sø i et grønt område i Bramming. De dominerende plantearter er børstebladet og svømmende vandaks, og der findes en smal, spredt rørsump af smalbladet dunhammer, manna-sødgræs, vejbredskeblad, glanskapslet siv, almindelig sumpstrå, tagrør, sø-kogleaks, blåtop samt lidt liden andemad. Næsten hele bunden er dækket af rådnende løv og kviste, og der er en del affald i søen. En sti går rundt om hele søen, og brinkerne er sikret mod nedskridning ved betonfliser. Hockeysøen er forbundet med Skøjtesøen via en kort kanal. Den er også kunstig og endnu mere lavvandet end Skøjtesøen og har et overfladeareal på ca. 0,25 ha. Et overløb mod nv regulerer vandstanden i begge søer. Vegetationen i Hockeysøen består af en bred, ensartet bræmme af bredbladet dunhammer, samt lidt smalbladet dunhammer, gul iris, vejbredskeblad, tagrør, alm. sumpstrå og lodden dueurt. Den centrale del af Hockeysøen er dog åben sandbund, hvorpå der kun findes en undervandsvegetation af kransnålalgen skør kransnål og en anden kransnålart, som ikke er nærmere bestemt, da den ikke var fertil. Søernes dyreliv er veludviklet. I juni blev observeret hvirvlere, skorpiontæger, skøjteløbere, flere arter rygsvømmere, samt dyndsnegl. Der sås også bl.a. blåbåndet pragtvandnymfe og guldsmeden vandre-libel i rørsumpen. Der fiskes muligvis lidt i søerne, for resterne af en sølvkarudse lå på Skøjtesøens bred i august. Ved besigtigelsen i juni sås en af hundestejle-arterne. Af svømmefugle sås kun gråand. Søerne har tilsammen dermed et efter forholdene naturligt dyre- og planteliv, som endog er artsrigt og med elementer fra klarvandede søer. Skøjtesøen er dog præget af massivt bladnedfald fra træer i søernes umiddelbare nærhed. Hockeysøens problem er jordflydning fra nord, og dannelsen af en bred rørsump. Begge søer er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens

4 Skøjtesøen er en klarvandet parksø, som mest belastes af nedfaldent løv fra omgivende træer. Bunden er dækket af børstebladet vandaks. Hockeysøen har mod nord en bræmme af bredbladet dunhammer, men centralt i søen findes en vegetation af undervandsplanter

5 Vegetationen af børstebladet vandaks og skør kransnål er typiske for småsøer på sandbund; den første art er almindelig i lidt næringsrige vande, mens kransnålalger forekommer i forholdsvist rent vand. Kransnålalgesøer udgør en sjælden og veldefineret naturtype, som i Esbjerg Kommune ellers kun findes i nogle få vandhuller i Marbæk-området samt i nogle større søer ved Gørding. Bevarelsen af disse to arter af undervandplanter er afgørende for hvorvidt søerne i årene efter oprensningen udvikler et naturligt dyre- og planteliv - i stedet for en vegetation domineret af tråd- og planktonalger og rørsump. Hvis oprensningen udførtes helt gennemgribende, ville søerne være næsten ryddet for planteliv bortset fra liden andemad, og fjernelsen af rørsumpen og bundsedimentet ville have mobiliseret en stor mængde næringsstoffer, som blev umiddelbart tilgængelig for andemad, planteplankton og trådalger i vandet. En opblomstring af planteplankton og trådalger vil gøre vandet uklart og skygge undervandsvegetation bort, og søerne kan fastlåses i en tilstand med en veludviklet rørbræmme og uklart vand med trådalger og opblomstringer af encellede planktonalger. Det er derfor vigtigt, at der bevares undervandsplanter i søerne, som snart efter oprensningen kan spire frem igen og lægge beslag på en del af næringsstoffer, som oprensningen har frigjort. Næsten alle de nu tilstedeværende plantearter kan potentielt retableres fra frø, men retableringen af en fungerende undervandsvegetation må ske allerede foråret efter indgrebet. Der bliver derfor stillet vilkår til dispensationen. Børstebladet vandaks udgør hovedparten af Skøjtesøens undervandsvegetation. Planterne består af korte ranker, som rådner væk i løbet af vinteren og foråret. Herefter spirer børstebladet vandaks frem igen fra små (ca. 0,5 cm), dråbeformede overvintringsknopper (kaldet turioner), som planterne har udviklet fra udløbere i søbunden over sensommeren. Forudsat dyndet i skøjtesøen ikke suges op, gør en oprensning af blade og kviste derfor ingen skade på børstebladet vandaks, så længe der er rigeligt med modne overvintringsknopper tilstede, og dét vurderes der at være fra og med oktober. Du oplyser, at oprensningerne i søerne foretages maskinelt med gravemaskine påmonteret en risteskovl med en huldiameter på ca. 4 cm. Jeg vurderer, at en stor del af overvintringsknopperne vil overleve oprensningen. Undervandsvegetationen i Hockeysøen, som altså udgøres af kransnålalger, er dog mere følsom overfor forstyrrelse og øget næringsstofbelastning. Kransnålalger overlever oftest vinteren som hele planter, men overvintrer og spreder sig ellers ved oosporer, som er små ægformede frø på højst én mm, som også modnes i sensommeren og spirer frem fra sand om foråret. Bundgrøden af kransnålalger er ikke særligt solidt udviklet, så det vurderes, at planterne selv må bevares. Derfor kan den centrale del af Hockeysøen ikke renses op, og der må heller ikke f.eks. køres på den med gravemaskine. Under arbejdet vandstandssænkes i søerne ca. 20 cm i et par uger. Kransnålalgerne og vandaks-overvintringsknopperne kan overleve en vandstandssænkning, hvis voksestedet stadig er vanddækket. Heller ikke søens fiskebestand vurderes at skades af en kortvarig vandstandssænkning

6 Sandbunden i Hockeysøen har en vegetation af kransnålalger. På s. 7 findes et nærbillede af planterne. Den nuværende bræmme af rørsump i søerne kan fjernes. En varig fjernelse af rørsumpen er derimod ikke foreneligt med praksis i lov om naturbeskyttelse. Selv om bræmmen i hockeysøen nu er meget kraftigt udviklet og de fleste steder med en ret ensidig artssammensætning (den består næsten udelukkende af bredbladet dunhammer) indeholder den udover at være hjemsted for hovedparten af søernes dyreliv mindst to trediedele af de plantearter, som er fundet i søerne. Ved fjernelsen af rørsumpen fjernes også mulighederne for at ænder og vandfugle kan yngle i søerne, og søernes fysiske forhold og dyreliv forringes væsentligt nogle år. Det kan derimod være hensigtsmæssigt at ændre en ensartet bræmmevegetation. Alle de plantearter, som rørsumpen rummer er almindelige og spirer fra frø, så de og flere andre kan etablere en ny rørsump efter indgrebet. Dispensationen rummer desuden mulighed for, at de to dunhammer-arter kan trækkes op med håndkraft i dens tre års gyldighedsperiode for at fremme etableringen af andre plantearter i rørsumpen. Der kan i øvrigt ikke ved dispensationen, som har en lovfæstet varighed på 3 år, indføres en varig anderledes drift på området. Dispensationer gives til et tidsbegrænset indgreb. En 1,5 m bred grussti rundt om Hockeysøen vil reducere søens areal med ca. 12 %, hvis den som ansøgt lægges ud i selve søen. Stien ønskes anlagt for at lette publikums adgang. Den kan også forhindre en fornyet jordflydning ned i søen, og vurderes på denne baggrund at være en acceptabel løsning. Trædækket i Skøjtesøen anlægges af rent publikumshensyn. Det er heller ikke praksis at dispensere til anlæg af rekreative trædæk i naturbeskyttede søer. Miljøministeriets vejledning til naturbeskyttelsesloven fra 1993 lægger dog op til, at havesøer forvaltes mindre restriktivt end søer i naturområder, og det vurderes at det resulterende arealtab på indtil ca. 1,5 % ved udskygning er acceptabelt. Skøjtesøens vegetation af undervandsplanter er så ensartet, at dækkets præcise placering er uden betydning

7 Fremtidige ændringer af vandhullets tilstand må ikke foretages uden en ny dispensation. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker ulovlige indgreb i beskyttede områder. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Skør kransnål er en flaskegrøn, noget skrøbelig vandplante, som føles ru. Den er fæstet i sandet, men ikke ret solidt. Kransnålalger lugter altid helt karakteristisk af en vemodig blanding af våde cigaretter og endnu lune hestepærer. Der ses enkelte oosporer som små knolde på algens sidegrene, men de fleste ligger allerede i august i søbundens sand. Baggrunden er voksestedet i Hockeysøen. Det lyserøde er bare min hånd

8 Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagemuligheden er beskrevet i naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1. Klageberettigede er: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagefristen udløber 4 uger efter den 29. august 2018, hvor dispensationen bliver offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Du klager via Klageportalen, som ligger på og Du logger på eller - typisk med NEM-ID. Klagen sendes automatisk fra Klageportalen til os. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900,- for privatpersoner og på kr for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Spørgsmål vedrørende gebyr rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som du finder via Nævnenes Hus Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Du må ikke gå i gang med det projekt, som du har fået dispensation til, før klagefristen er udløbet. En klage over afgørelsen medfører desuden at du ikke så sætte gang i projektet, før klagen er behandlet af klagenævnet. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller i forbindelse med klage af Miljø- og Fødevareklagenævnet

9 Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i Lov om Naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar Den er givet på baggrund af et arbejdsnotat fra januar 2018 og et utal af tilretninger. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil du omgående få besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Da det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Johannes Lomborg, Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune. Såfremt oprenset materiale skal deponeres andre steder end på samme matrikel, skal Lisbeth Hansen Thygesen Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune, kontaktes inden jordflytningen begyndes. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig. Venlig hilsen Peer Kammer Hansen Biolog - 9 -

10 Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg Lokalafdeling, Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, Dansk Botanisk Forening Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalléen 38 A, 2880 Bagsværd, Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Station, 2605 Brøndby, Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø,