Vurdering af bemærkninger. til udkast til miljøgodkendelse for minkfarm på. Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg

Transkript

1 af bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse for minkfarm på Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg

2 Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Kort over området... 5 Indsigelsen fra borgergruppen... 5 Ansøgers vandel... 5 Anlæggets erhvervsmæssige nødvendighed... 6 Fredning... 7 Lugtgener... 8 Fluegener... 9 Lighedsgrundsætning Værdinedgang Indsigelsen fra Villy Nielsen Forhold vedrørende privat vej Ansøgers kommentarer til indsigelserne Modtagne indlæg... 12

3 Indledning Esbjerg Kommune modtog den 5. august 2011 ansøgning om udvidelse af minkfarm på Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg. Det ansøgte omfattede en udvidelse af minkbesætning fra 17,7 DE (600 årstæver) til 147,1 DE (5000 årstæver) og etablering af 38 minkhaller, en gylletank, fodersiloer og en teknikbygning. Sagen blev behandlet på Plan & Miljøudvalgets møder den 18. september 2012 og 6. november På mødet den 6. november 2012 blev det besluttet at varsle afslag. Esbjerg Kommune meddelte den 19. december 2012 afslag på miljøgodkendelse. Ansøger påklagede herefter afslaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet besigtigede lokaliteten den 22. oktober 2014 og traf den 30. oktober 2014 afgørelse om, at ophæve Esbjerg Kommunes afslag på miljøgodkendelse, og hjemviste herefter sagen til fornyet behandling. Ansøger, Stig Balsby Jørgensen, underrettede den 30. oktober 2014 Esbjerg Kommune om, at sagen ønskedes behandlet igen, med henblik på gennemførsel af det oprindeligt ansøgte projekt. Et udkast til miljøgodkendelse blev forelagt Plan & Miljøudvalget den 16. december På mødet blev det besluttet at sende udkastet i nabohøring. Dette udkast til afgørelse har været i nabohøring i perioden fra den 22. december 2014 til 2. februar I forbindelse med nabohøringen, er der gennem advokat indkommet indsigelser fra en gruppe af omboende. Endvidere har ejeren af en hosliggende vindmølle indsendt sin egen indsigelse. Indsigelserne vedrører flere forhold ved det ansøgte projekt, herunder projektets påvirkninger af de nære omgivelser og landskabet. Endvidere opfodres der til, at Esbjerg Kommune skal tage forskellige skridt for at standse projektet. De modtagne indsigelser er vedlagt som bilagene Indsigelse fra omboende Indsigelse fra Villy Nielsen Supplerende indsigelse fra omboende Fra borgergruppen er der udover indsigelsen modtaget et større materiale. Dette materiale omtales i forbindelse med gennemgangen af borgergruppens primære indsigelse. Ansøgers konsulent har endvidere indsendt et materiale, der kommentere dele af indsigelserne fra borgergruppen. Ansøgers kommentarer til indsigelserne Fra gruppen af omboende er ud over de ovenfor nævnte indsigelser også modtaget følgende bilag. Et brev til miljøministeren Brev til Miljøministeren, en artikel i Tidsskrift for Dansk Pelsdyravl Artikel om fluebekæmpelse, en underskriftsindsamling Underskrifter, et afslag på nedrivning af bygning Afslag på nedrivning, mail korrespondance om ejendomsværdiforringelse Mail fra ejendomsmægler, excelark der viser gener som funktion af afstand Gene tabel og Gene figur.

4 I nærværende rapport foretages en præsentation og vurdering af uddrag fra indsigelserne. Endvidere opstilles der forslag til justeringer af den endelige miljøgodkendelse. Uddragene og vurderingerne er samlet i en række emneafsnit som afspejler indsigelsernes strukturering. Hvert emneafsnit er inddelt i tre underafsnit: Under refereres synspunkter fra indsigelserne og under er der foretaget en faglig vurdering af synspunkterne. I har forvaltningen på baggrund af vurderingerne fremsat forslag til hvilke justeringer, der bør foretages i den endelige miljøgodkendelse. Resumé Indsigelser fra en samlet gruppe af borgere og en enkeltperson En enkelt person, og en gruppe af borgere, har fremlagt en række forhold de mener taler imod projektet. Der lægges i indsigelserne vægt på, at der forventes uacceptable lugt- og fluegener, og at kommunen har mulighed for og pligt til at meddele afslag. Forvaltningens vurdering af indsigelserne Forvaltningen vurderer samlet, at der ikke i indsigelserne kan findes væsentlige grunde til, ikke at meddele godkendelse til det ansøgte.

5 Kort over området Indsigelsen fra borgergruppen Ansøgers vandel Det fremgår af høringssvaret, at ansøger tidligere skulle har forbrudt sig mod regler og love fastholdt i miljølovgivningen. Herunder ikke at efterkomme krav fra myndigheder, bl.a. krav stillet af Esbjerg Kommune. I den sammenhæng henvises til muligheden for, at meddele afslag jævnfør Husdyrlovens 36, punkt 3.

6 Husdyrlovens 36, punkt 3 angiver, at kommunen kan meddele afslag på miljøgodkendelse, såfremt ansøger indenfor de sidste 10 år er dømt for overtrædelse af 91 stk. 2 i husdyrloven, 110 stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven, eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i husdyrloven eller miljøbeskyttelsesloven. Der skal endvidere være fastsat bødestraf på mindst kr. eller frihedsstraf. Forvaltningen har konstateret, at ansøger ikke er straffet jævnfør de nævnte bestemmelser (som bl.a. forudsætter fortsæt eller grov uagtsomhed, samt væsentlig miljøskade eller økonomisk fordel) og derfor kan 36, pkt. 3 ikke bringes i anvendelse. Ingen justering. Anlæggets erhvervsmæssige nødvendighed Det fremgår at man ikke mener, at det ansøgte anlæg er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af ejendommen. Man hæfter sig i særlig grad ved, at anlægget udgør en meget stor del af ejendommens matrikel. Det fremgår af indsigelsen, at der er tale om en nyetablering, og at Esbjerg Kommune derfor bør vurdere anderledes med hensyn til om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt. Det fremgår af indsigelsen, at ansøger fortsat har ladet CHR-registeret indeholde oplysninger om, at der er mink i alt på farmen (600 minktæver og mink i alt), og at Esbjerg Kommune bør tage yderligere skridt til at undersøge, om der reelt var dyr på ejendommen i Slutteligt opfodres der til, at Esbjerg Kommune lægger sag an mod Natur- og Miljøklagenævnet, hvis Esbjerg Kommune, i lyset af Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse i sagen, ikke mener at kunne meddele afslag. Det fremgår at omboende bestrider, at der er tale om en udvidelse. De mener, at der er tale om en nyetablering, da der er forløbet mere end 3 år uden produktion på ejendommen, og at de sidste dele af anlægget i øvrigt blev nedrevet i Som nævnt er den oprindelige ansøgning er indsendt 5. august Den på daværende tidspunkt lovlige drift, er af Esbjerg Kommune ansat til 600 årstæver eller 17,7 DE, jævnfør Esbjerg Kommunes tilsynsrapport af november Esbjerg Kommune kan ud fra luftfoto konkludere, at både minkhaller og gylletank var intakte i sommeren Forvaltningen har ydermere undersøgt gødningsregnskaber for farmen. Af disse fremgår, at der var mink på farmen, og blev produceret husdyrgødning i planåret 1. august 2009 til 31. juli Der har således været dyr på ejendommen i 2009/2010. Forvaltningen har også udspurgt ansøger, om der kan skaffes yderligere dokumentation for produktionen. Ansøger har oplyst, at dette vil være vanskeligt. Herunder at der ikke er leveret foder til farmen, da foder er taget fra ansøgers anden minkfarm på Solbjerg Plantagevej 3, der ligger ca. 1 km væk, og kørt til Krogsgårdsvej 30. Der forefindes heller ikke afregninger for

7 skind, da skind afsættes gennem ansøgers selskab Solbjerg Mink Aps., som omfatter flere farme. Endvidere var der på daværende tidspunkt, ikke krav om regelmæssige dyrlægebesøg på farmen. Forvaltningen vurderer, at ansøgers oplysninger er plausible. Forvaltning ser således ikke grund til, at ændre sin vurdering af hvorvidt der er tale om en udvidelse eller ej. Forvaltning vurderer stadig, at det ansøgte anlæg er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. En minkfarm på årstæver er en normal minkfarmsstørrelse, men dog i den store ende af skalaen. Det kan oplyses, at gennemsnitsstørrelsen for minkfarme i Danmark i 2013 var årstæver, jævnfør tidsskriftet Dansk Pelsdyravl, juni Gennemsnittet dækker over stor variation i størrelsen af de enkelte minkfarme. Med hensyn til matriklens størrelse bemærkes det, at matriklen er ca. 14,8 ha, ikke 7,5 ha som anført i indsigelsen. Liberaliseringen af landbrugsloven har i øvrigt bl.a. haft til formål, at sikre muligheden for at have husdyrbrug helt uden, eller med meget lille jordtilliggende. I vurderingen af byggeriets erhvervsmæssige nødvendighed kan og bør også indgå en vurdering af, om anlægget har industriel karakter. Der kan her henvises til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i en lignende sag, hvor der blev meddelt afslag til etablering af to kyllingefarme. Der var tale om etablering i det åbne land af to sæt anlæg. Hvert anlæg bestod af 10 kyllingestalde på hver ca m² og 13 hvide fodersiloer, det vil sige samlet set m 2 bygningsmasse. Byggeriet bestod af ca. 7 meter høje haller og ca. 14 meter høje siloer. Det er forvaltningens vurdering, at det ansøgte på Krogsgårdsvej, har et markant anderledes visuelt udtryk, og ikke har industriel karakter. Forvaltningen mener fortfarende, at det skal tillægges betydelig vægt at Natur- og Miljøklagenævnet har vurderet, at anlægget er erhvervsmæssigt nødvendigt. Med hensyn til muligheden for at lægge sag an mod Natur- og Miljøklagenævnet vurderer forvaltningen, at der ikke er grundlag for at anlægge sag. Samlet set vurderer forvaltningen, at der er tale om et erhvervsmæssigt nødvendigt anlæg, og at der ikke er baggrund for at meddele afslag med henvisning til landskabelige forhold. Der skal ikke ske justering af afgørelsen. Forvaltningen vil dog rette henvendelse til ansøger om at bringe forholdet vedrørende CHR-registeret i orden. Fredning Det fremgår at borgergruppens indsigelse, at Esbjerg Kommune bør undersøge muligheden for at frede området. Det fremgår, at der skulle være tale om en kulturhistorisk fredning. Forvaltningen har ikke tidligere i sagen overvejet fredning. Praksis omkring fredninger er, at man kun i ganske særlige tilfælde, hvor der findes helt særlige værdier i et område, kan anvende fredningsværktøjet.

8 Ingen justering. Lugtgener Det fremgår at man ikke mener, at pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav kan stå alene med hensyn til vurderingen af generne for omboende med lugt, og at der skal ske en konkret vurdering af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Videre fremgår det, at både datagrundlag og metoden bag lugtgeneberegninger, i forhold til minkfarme, er uanvendelig. Heri indgå flere antagelser, primært at det er forkert at regne lugtgener fra lugtmidtpunkter i store fladekilder, og at data er angribelige. Samlet argumenteres der for, at Esbjerg Kommune bør tilsidesætte både pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav, og lugtgenekravene som beregnet i ansøgningssystemet, og foretage en ny skarpere vurdering. Der er til indsigelsen endvidere vedlagt data fra foreningen Generamte Naboer, som skulle vise, at der på minkfarme af størrelse om den ansøgte, vil være klager såfremt afstanden til omboende er mindre end 450 meter. Der er yderligere vedlagt en kopi af henvendelse til Miljøministeriet, hvor der klages over reglerne for lugtvurdering, og de deraf følgende afstandskrav for minkproduktion. Der er vedlagt en underskriftsindsamling. Der er 224 navne og det fremgår at personerne er bosiddende på Krogsgårdsvej og i det vestlige Tjæreborg. Endvidere fremgår det, at man ikke mener at kunne vurdere sagen korrekt, grundet mangel på målfaste kort og afstandsangivelser, og at det ikke fremgår om vurderingen af generne er foretaget i overensstemmelse med bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Forvaltningen har foretaget en konkret vurdering med hensyn til lugt. Denne vurdering er foretaget med afsæt i gældende regler på området, hvilket vil sige, at der foretages beregninger af lugtpåvirkning af omboende i ansøgningssystemet. Disse beregninger giver anledning til en minimumsafstand, der skal overholdes til omboende. Denne suppleres med pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav. Forvaltningen er således enig med omboendes præmis for lugtvurdering, nemlig at den skal være konkret og ikke blot støtte sig til et generelt afstandskrav, som dog stadig skal overholdes. Forvaltningen er derimod ikke enig i indsigelsens præmis om, at vurderingen i den aktuelle sag er utilstrækkelig. Det fremgår af miljøstyrelsens vejledning om lugtvurdering for minkproduktion, at der kan og skal foretages beregninger af lugtgeneafstanden i ansøgningssystemet. Endvidere fremgår det af flere miljøklagenævnsafgørelser, herunder eksempelvis NMK , at ansøgningssystemet er retvisende og skal anvendes i kommunernes vurdering af miljøgodkendelsessager.

9 Med hensyn til omboendes tekniske kommentarer om, at beregningernes resultat er forkert, når geneafstanden slutter umiddelbart udenfor anlægget bemærkes det, at dette er i overensstemmelse med regelsættet på området. Baggrunden herfor er, at minkfarme grundlæggende er fysisk store i udstrækning, men ikke rummer mange kilo dyr per arealenhed. Da lugtafgivelse afhænger af massen (og typen) af dyr, og regnes fra staldafsnittenes centrum betyder det, at geneafstanden kun rækker forholdsvist lidt udover anlæggets kant. I den konkrete sag er der beregnet en geneafstand på 137 meter, der som nævnt skal regnes fra anlæggets centrum, det betyder, at der teoretisk set ville kunne lige en bolig nogle få meter fra anlæggets kant. I den konkrete sag er der 250 meter til nærmeste bolig. Det betyder hypotetisk, at selv hvis lugtgeneafstanden blev målt fra anlæggets kant og ikke fra centrum - ville kravet være overholdt med god margin. Borgergruppen påpeger også, at de mener at datagrundlaget for lugtberegninger for mink ikke er i orden. Forvaltningen er bekendt med de faktiske forhold omkring udarbejdelsen af datagrundlaget, men finder ikke, i lyset af at det er miljøstyrelsen der som ansvarlig myndighed har lanceret data, at der er grundlag for at administrere anderledes. I indsigelsen indgår som nævnt data, der ifølge gruppen af omboende skulle visse, at der vil opstå klager. Forvaltningen har set data, men har ikke nærmere kendskab til oprindelse eller validiteten af data. Det er dog logisk set korrekt, at overholdelse af afstandskriterier i en miljøgodkendelse, ikke med sikkerhed vil forhindre klager eller gene for omboende. Henvendelsen til Miljøministeriet vedrørende lugtberegninger og afstandskrav, fremlægger omtrent de samme kritikpunkter som indsigelsen i nærværende sag. Det fremgår, at advokat Helle Carlsen forbeholder sig ret til, at lægge sag an mod ministeriet, og at ministeriet bør trække sin lugtvejledning for minkfarme tilbage, og i øvrigt retlede kommunerne, således at der indsættes særlige og lange afstandskrav til minkfarme. Brevet er dateret 22. januar Forvaltningen kender ikke til om, og i givet fald hvad, Miljøministeriet har svaret i sagen. Forvaltningen har noteret sig, at der er indsendt en underskriftsindsamling imod minkfarmen. Der fremgår 224 navne af indsamlingen. Forvaltningen mener, at udkastet indeholder kort og beskrivende tekster, der udtømmende beskriver sagen. I indsigelsen fremgår det, at der er opstået tvivl om hvorvidt beregningen med hensyn til lugt, er foretaget i overensstemmelse med husdyrgodkendelsens bilag 3. Forvaltningen har foretaget vurderingen i overensstemmelse med bilag 3, da afgørelsen er truffet på baggrund af ansøgning gennem ansøgningssystemet, som netop beror sig på bl.a. beskyttelsesniveauerne i bilag 3. Ingen. Fluegener Det fremgår af indsigelsen, at man ikke finder at fluegener fra minkfarme kan bekæmpes effektivt på anden måde, end ved at øge afstanden til omboende. Endvidere beskrives en

10 undersøgelse der skulle vise, at der skal bruges enorme, og derfor urealistiske, mængder hydratkalk til bekæmpelse. Der er som bilag vedlagt to videofilm og en artikel fra Tidsskrift for Dansk Pelsdyravl. Fluebekæmpelse på minkfarme kan foregå med flere midler og der er stillet detaljerede vilkår til fluebekæmpelsen i det udsendte udkast til godkendelse. Herunder også kemisk bekæmpelse. Forvaltningen vurderer, at de stillede vilkår er tilstrækkelige. Med hensyn til anvendelsen af hydratkalk til bekæmpelse af lille stueflue, er det ikke et godkendt bekæmpelsesmiddel. Der er dog erfaring for, at hydratkalk kan have en positiv effekt. Den omtalte amerikanske undersøgelse, viser ganske rigtigt, at der skal anvendes urealistisk store mængder hydratkalk til bekæmpelse af lille stueflue. Mængderne der i praksis anvendes i Danmark er dog langt mindre. Videofilmene viser, ifølge den vedlagte beskrivelse, fluer i et privat hjem, der er beliggende 170 meter fra en mindre minkfarm. Mængden af fluer i filmene er voldsomme. Artiklen fra Tidsskrift for Dansk Pelsdyravl omhandler bekæmpelse af lille stueflue. Lille stueflue er den art fluer, som findes på minkfarme. Ingen. Lighedsgrundsætning Af indsigelsen fremgår, at en omboende (Krogsgårdsvej 22) har fået afslag på etablering af minkfarm i 2004/2005. En anden omboende (Krogsgårdsvej 36) har fået afslag på nedrivning af bolig og ombygning/tilbygning af bolig. Videre hedder det, at Kommunen i det lys, skal træffe en lignende afgørelse med hensyn til miljøgodkendelse af minkfarmen, og dermed meddele afslag. Forvaltningen kan tilslutte sig principperne i det i indsigelsen fremførte. Forvaltningen vurderer dog ikke, at sagerne og forholdene ved sagerne, er ens. Der er således intet til hinder for, at man i en sag kan få afslag til en aktivitet, og i en anden få tilladelse. Ingen af sagerne er i øvrigt behandlet efter husdyrloven. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke, jævnfør Esbjerg Kommunes oplysninger, er meddelt afslag på etablering af minkfarm på Krogsgårdsvej 22. Sagen blev 20. december 2007 henlagt, da ansøger ikke havde indsendt nødvendige oplysninger til sagens behandling. Ingen.

11 Værdinedgang Det fremgår af indsigelsen, at der kan påregnes værdinedgang for omkringliggende ejendomme. Det fremgår, at denne værdinedgang skulle omfatte dele af parcelhuskvarterne i Tjæreborg og at ejendomme indenfor meter skulle blive usælgelige. Der er endvidere fremsendt en mailkorrespondance med en ejendomsmægler hvoraf det fremgår, at nærhed til en minkfarm vil have betydning for salgspriserne i lokalområdet. Eventuel ejendomsværdiforringelse er ikke et kriterium, der jævnfør husdyrloven kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles miljøgodkendelse til en ansøgt udvidelse. Forvaltningen har derfor ikke forholdt sig til værdiforringelse. Ingen. Indsigelsen fra Villy Nielsen Forhold vedrørende privat vej Villy Nielsen, ejer af vindmøllen beliggende vest for minkfarmen, har fremsendt indsigelse mod projektet. I indsigelsen anfører Villy Nielsen, at han ikke mener vejretten omfatter færdsel, i det omfang farmen vil give anledning til. Forvaltningen vurderer ikke, at forholdet kan eller skal reguleres i miljøgodkendelsen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at vejen er en privat fællesvej beliggende på ansøgers ejendom. Villy Nielsen har vejret til sin vindmølle. Endvidere er ansøger, jævnfør tinglysning, forpligtet til at afholder 2/3 del af udgifterne til vejens vedligehold. Ingen. Ansøgers kommentarer til indsigelserne Kommentarer fra ansøgers konsulent til indsigelserne fra gruppen af omboende. Det fremgår, at man ikke er enig i hovedparten af indsigelserne fra de omboende.

12 Der er detaljerede kommentarer til indsigelserne vedrørende ansøgers vandel (husdyrlovens 36, nr. 3), anlæggets erhvervsmæssige nødvendighed, fredning, lugt- og fluegener, lighedsgrundsætningen og værdinedgang for omboendes ejendomme. Forvaltningen har set kommentarerne, men har ikke taget nærmere stilling til dem, da indsigelserne de retter sig mod ikke har ført til, at forvaltningen har ændret sin vurdering væsentligt. Ingen. Modtagne indlæg Der er i sagen modtaget følgende bemærkninger/indsigelser: Borgergruppe bestående af et større antal omboende (bilag: Indsigelse fra omboende). Supplerende indlæg fra borgergruppe CHR-registrering er fejlbehæftet (bilag: Supplerende indsigelse fra omboende) Ejer af vindmølle beliggende i forbindelse med Krogsgårdsvej 30, Villy Nielsen (bilag: Indsigelse fra Villy Nielsen). Kommentarer til indsigelserne fra ansøgers konsulent (bilag: Ansøgers kommentarer til indsigelserne). Et brev til miljøministeren Brev til Miljøministeren. En artikel i Tidsskrift for Dansk Pelsdyravl Artikel om fluebekæmpelse. En underskriftsindsamling Underskrifter. Et afslag på nedrivning af bygning Afslag på nedrivning. Et excelark der viser gener som funktion af afstand. Vedlagt som to bilag Gene tabel og Gene figur.