Norm for specifikation af termisk indeklima

Transkript

1 Dansk standard DS 474: udgave Norm for specifikation af termisk indeklima Code for Indoor Thermal Climate

2 København DS projekt: ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationen er på dansk : Der er d.d. foretaget følgende rettelser: Rettelser fra DS 474/RET 1:1995 er indført i dokumentet. Alle referencer er gennemgået og opdateret og retstavning er ligeledes opdateret. Den engelske introduktion og stikordsregisteret er slettet, det samme er sket for enkelte tekstafsnit. Alle symboler er blevet kursiverede og alle indekser ikke-kursiverede. Bemærk, at dette dokument er af ældre dato. Selvom referencer er blevet opdateret pr. juli 2017, bør man altid tjekke, om der er kommet nye udgaver af disse, fx et nyt Bygningsreglement. Bemærk at normer udarbejdes og revideres af Fonden Dansk Standard, og at der ikke længere udkommer årlige normtillæg. Der udgives således kun nye dokumenter, når der forekommer rettelser, tillæg o.l. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indhold 0 Forord Normens ikrafttræden Indledning Generelt Gyldighedsområde Definitioner Symboler og enheder Generelle krav Sikkerhed, sundhed, komfort, arbejdsevne Brugerne og deres aktivitet Krav til klimaparametre Tolerancekrav Toleranceoverskridelser Projekteringsforudsætninger Specifikation af forudsætninger Krav til opholdszone, opholdstid og møblering Projektering af termisk indeklima Dokumentation ved projektering Erfaring fra tilsvarende bygninger Beregning Fuldskalaforsøg Kontrol af termisk indeklima Dokumentation af det termiske klima i den færdige bygning Temperaturforhold Luftbevægelser Fugtforhold Tilknyttede normer og standarder mv...22 Anneks A (vejledende) Betingelser for termisk komfort, PMV- og PPD-indekser Anneks B (vejledende) Stofskifte ved forskellig fysisk aktivitet Anneks C (vejledende) Varmeisolans (clo-værdi) for beklædninger Anneks D (vejledende) Varmeisolans (clo-værdi) for beklædningsdele og den tilhørende ændring af optimal operativ temperatur Anneks E (vejledende) Vinduer kuldenedfald og stråling

4 4

5 0 Forord Efter indstilling fra det permanente normudvalg vedrørende VVS nedsatte Normstyrelsen i september 1987 et arbejdsudvalg vedrørende termisk indeklima. Fra udvalgets kommissorium citeres: 1. Udvalget skal udarbejde en norm for termisk indeklima i ikke-industrielle bygninger. 2. Normen skal omfatte følgende: overordnede funktionskrav til termisk indeklima overordnede funktionskrav til bygninger og installationer med henblik på et tilfredsstillende termisk indeklima regler vedrørende specifikation, verifikation og kontrol af ovennævnte krav, herunder fx regler vedrørende fastlæggelse af termiske belastninger og måling af termisk indeklima krav til fugt i det omfang den har betydning som komfortparameter, samt vejledende retningslinier for fugtens størrelse under hensyn til, at den ikke mindsker bygningens levetid eventuelle uddybende og motiverende kommentarer til afgørelser der er truffet i forbindelse med ovennævnte punkter, hvis de skønnes at have betydning ved brugen af normen definitions- og terminologiliste over de anvendte begreber og betegnelser. Normen skal koordineres med andre foreliggende eller foreslåede normer og standarder, herunder DS 447, Ventilation i bygninger Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer DS 3090, Commissioning-processen for bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger DS/EN ISO 7730, Ergonomi inden for termisk miljø Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier NKB-rapport 40, Inomhusklimat. Arbejdsudvalget, der har udarbejdet forslaget til denne udgave af Norm for termisk indeklima, fik følgende sammensætning: Civilingeniør Bo Andersen (formand) Afdelingsleder, civilingeniør Erik Christophersen Civilingeniør, HD Ejner Jerking Lic tech, civilingeniør Bjarne W. Olesen Afdelingsingeniør M af I Henning Hørup Sørensen Lektor, civilingeniør Gunnar Langkilde (sekretær) Arbejdsudvalgets forslag behandledes videre i det permanente normudvalg vedrørende VVS, som i perioden havde følgende sammensætning: Administrerende direktør, civilingeniør Tommy Steen Møller (formand til 31. december 1991) Akademiingeniør Henrik Rossen (formand fra 1. januar 1992) Civilingeniør Frode Antvorskov Akademiingeniør Finn Alex Hansen 5

6 Administrerende direktør, akademiingeniør Jens Johannessen (fra marts 1992) Civilingeniør Karl Otto Juel Rasmussen Cand techn soc Jana Wermus (sekretær til 30. november 1991) Efter indstilling fra det permanente normudvalg, som da var omdøbt til Standardiseringsudvalget vedrørende VVS, nedsatte Dansk Standard i august 1992 et repræsentativt udvalg vedrørende termisk indeklima. Udvalget fik følgende sammensætning: Formand Civilingeniør Bo Andersen Amtsrådsforeningen i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet Arkitektskolen i Aarhus Arkitekt m a a, lektor Erik Willesen Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen Civilingeniør Ove Nielsen Danmarks Tekniske Højskole, Laboratoriet for Varmeisolering Lektor, civilingeniør Thomas Lund Madsen Dansk Forening af Fabrikanter af Varmeisoleringsmaterialer Civilingeniør Hanne Dybro Dansk Ingeniørforening Embedslæge Arne Scheel Thomsen Dansk VVS-installatør Forening Jørgen W Hansen Danske Arkitekters Landsforbund Arkitekt m a a Peter Sørensen Danvak Den almindelige danske Lægeforening Embedslægeforeningen Esbjerg Teknikum, Ingeniørhøjskolen Civilingeniør Erik Jørgensen Forbrugerrådet Ingeniør M af I Helen Amundsen Foreningen af Rådgivende Ingeniører Rådgivende ingeniør Ole Monies Haslev Teknikum, Ingeniørhøjskolen Maskiningeniør M af I Palle Jørgensen 6

7 Helsingør Teknikum, Ingeniørhøjskolen Maskiningeniør M af I Palle Jørgensen Horsens Teknikum, Ingeniørhøjskolen Ingeniør-Sammenslutningen Aarhus Universitet, Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin Lektor, civilingeniør Gunnar R Lundqvist Kunstakademiets Arkitektskole Arkitekt m a a Peter Sørensen Københavns Teknikum, Ingeniørhøjskolen Adjunkt, ingeniør Lisbeth Lindbo Larsen Statens Byggeforskningsinstitut Forskningschef, civilingeniør Erik Christophersen Sundhedsstyrelsen Sønderborg Teknikum, Ingeniørhøjskolen VVS Fabrikanterne Aarhus Teknikum, Ingeniørhøjskolen Lektor, ingeniør M af I Erik Malling Sekretær Lektor, civilingeniør Gunnar Langkilde og de øvrige medlemmer af arbejdsudvalget. Efter behandling i det repræsentative udvalg blev forslaget offentliggjort til kritik i perioden 15. december 1992 til 15. februar På grundlag af den indkomne kritik og efter afsluttende behandling i det repræsentative udvalg fremsendtes det endelige forslag til godkendelse i Normkomiteen, den tidligere Normstyrelse. 0.1 Normens ikrafttræden Normen godkendtes den 15. juni 1993 af Dansk Standard som Norm for specifikation af termisk indeklima, DS 474, 1. udgave. Den erstatter ingen anden standard og træder i kraft den 1. september

8 8

9 1 Indledning 1.1 Generelt Denne norm indeholder en række metoder, der skal hjælpe til at specificere kravene samt projektere og kontrollere det termiske indeklima i bygninger, hvor mennesker opholder sig. En norm er et dokument, som for et defineret område opstiller krav, der tilsigter opnåelse af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold. Normkravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baseret på teknisk-videnskabelig viden. Det er så vidt muligt undgået at give regler for (standardisere) projekteringsmetoder, udførelsesmåder eller fysiske dele. I normteksten kan der forekomme henvisninger til danske og internationale standarder. For at gøre brugen af normen lettere er normstoffet suppleret med vejledningsstof, hvor der gives eksempler på, hvorledes normkravene kan opfyldes. Vejledningsstoffet må ikke betragtes som normkrav. I vejledninger benyttes ordet bør således kun i forbindelse med anbefalinger. I normen er der endvidere som annekser medtaget en række tabeller med mere, som kan være nyttige som opslagsværk. vejledning: Vejledningsstof er angivet umiddelbart efter den del af normstoffet, som det supplerer. Det er typografisk adskilt fra normstoffet ved skriftstørrelse og markering som vist her. Normens krav og forskrifter skal vurderes og anvendes i overensstemmelse med normens hensigt og under hensyntagen til den udvikling, der finder sted inden for dens område. Det forudsættes derfor, at brugeren har fornødent kendskab til termisk indeklima. Normteksten indeholder ikke henvisninger til love, cirkulærer eller bekendtgørelser mv. Sådanne henvisninger kan undtagelsesvis forekomme i vejledningsteksten. Det forudsættes, at brugeren af normen har det fornødne kendskab til juridiske og andre eksterne bestemmelser, som har betydning for normens praktiske brug. Der kan afviges fra normens krav, hvis det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Fortolkningsspørgsmål henvises til Standardiseringsudvalget vedrørende VVS. 1.2 Gyldighedsområde Normen gælder for det termiske indeklima i bygningers rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid, og hvor de termiske omgivelser er moderate. Normen dækker ikke rum beregnet til korttidsophold, hvor anvendelsen stiller særlige krav til det termiske indeklima, eller hvor anvendelsen giver særlig store påvirkninger af det termiske indeklima. vejledning: Normen gælder således for alle rum, hvor ønsket om at kunne opnå acceptabelt termisk indeklima i opholdstiden er bestemmende for valg af temperaturforhold, luftbevægelser, påklædning, rumopdeling, bygningsisolering, opvarmningsform med mere. Som eksempler kan nævnes de fleste rumtyper i boliger, skoler, institutioner, kontorer, let industri, forretninger etc. Eksempler på rumtyper, der ikke direkte er omfattet af normen er trapperum, korridorer, bagerier, kedelrum samt uopvarmede udestuer, hvor der blot ønskes flest mulige timer med acceptabelt termisk indeklima uden energiforbrug. 9

10 1.3 Definitioner Forholdene i rum med særligt varme og kolde omgivelser er behandlet i en række DS- og ISO-standarder; se kapitel 5. Acceptabelt termisk indeklima. En kombination af klimaparametre der tilsammen opfattes som acceptabel af en vis procentdel af en stor gruppe personer. Aktivitet. Kroppens energiomsætning. Angives i enhederne met eller W/m 2. Energien omsættes til varme og eventuelt til mekanisk energi. Beklædningens varmeisolans. Varmeledningsmodstand af den samlede beklædning udtrykt i clo eller m 2 C/W. Middellufthastighed. Lufthastigheden i et punkt midlet over 3 minutter. Middelstrålingstemperatur. Den fiktive ensartede temperatur af de omgivende flader, som ved stråling vil medføre den samme varmeudveksling for en person, som de faktiske temperaturer af omgivende flader resulterer i. Operativ temperatur. Den fiktive ensartede temperatur af luft og omgivende flader, som vil medføre det samme tørre varmetab for en person, som de faktiske temperaturer af luft og omgivende flader resulterer i. Opholdszone. Det område i et rum, hvor personer normalt kan forventes at opholde sig, og hvor normens krav skal være opfyldt. Opholdstid. Det tidsrum (ud over ganske korte ophold), hvor mennesker opholder sig i rummet. Optimal operativ temperatur. Den operative temperatur, som medfører, at flest mulige personer er i termisk neutralitet ved en given kombination af aktivitet og beklædning. Plan strålingstemperatur. Den fiktive ensartede temperatur af omgivende flader, der medfører samme strålingsudveksling med en lille plan flade som de aktuelle omgivelser. Relativ middellufthastighed. Luftens middelhastighed i forhold til personens overflade. Strålingstemperaturasymmetri. Differens mellem plan strålingstemperatur på to sider af et lille plant fladeelement. Termisk indeklima. Det samlede hele af indeklimaparametre i omgivelserne, der har indflydelse på menneskets varmebalance. Termisk komfort. Den tilstand, hvor en person udtrykker tilfredshed med de termiske omgivelser. Termisk neutralitet. Den tilstand, hvor en person hverken ønsker det koldere eller varmere. Turbulensintensitet. Forholdet mellem lufthastighedens standardafvigelse og middellufthastigheden udtrykt i %. Vertikal lufttemperaturdifferens. Forskel mellem lufttemperaturen i højderne 0,1 m og 1,1 m over gulv. vejledning: Termisk neutralitet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med termisk komfort. En person i termisk neutralitet kan fx være udsat for så stor strålingsasymmetri, at han føler ubehag uden at ønske det generelt varmere eller koldere. Som acceptabelt indeklima vælges normalt en kombination af indeklimaparametre, som mere end 80 % af en stor gruppe personer finder acceptabel. 10