Oldtidens Arabien. som baggrund for Bibelen. Ny usikkerhed om Jakobs benkiste og Joashtavlen Et liv som græs en Gud som klippe

Transkript

1 TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) Et spadestik dybere i Bibelens verden 3 September årgang Oldtidens Arabien som baggrund for Bibelen Ny usikkerhed om Jakobs benkiste og Joashtavlen Et liv som græs en Gud som klippe

2 TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: Internet: Bank: Sydbank konto Norge: Den norske Bank Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Byen Sana i Yemen er et af de steder, hvor der i før-islamisk tid var endog en kristen konge. Foto: Yemen Tourist Office Layout: Corpo Lab, Herning Tryk: Reklametryk, Herning Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 140,- / norske kr. 140,- (For unge under 26 år: kr. 90,-). Abonnement opkræves via PBS først på året. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA. Selskabets bestyrelse: Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: cv@sba-dk.dk Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: mhj@sba-dk.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: vjj@sba-dk.dk Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: jbn@sba-dk.dk Stud. theol Klaus Vibe (næstformand), tlf.: kv@sba-dk.dk Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: sr@sba-dk.dk Vedlagte girokort er til indbetaling af frivillig gave til SBA. Abonnement opkræves via PBS ved årsskiftet. SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN Indholdsfortegnelse Ny usikkerhed om Jakobs benkiste side 3 Oldtidens Arabien side 8 Medieanmeldelse side 13 Et liv som græs en Gud som klippe side 14 Redaktørens square side 16

3 Ny usikkerhed om Jakobs benkiste og Joashtavlen Af Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet Gennemført fup! Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse af Jakobs benkiste og kong Joash' tavle. Tidligere undersøgelser nåede frem til, at teksten på Jakobs benkiste uden tvivl er ægte. Andre undersøgelser af Joashtavlen med dens 15 linjer lange tekst tydede på, at den også kunne være ægte. Nu siger den seneste analyse imidlertid, at begge tekster er fabrikerede i moderne tid. Ingen af dem er autentiske. De giver alligevel ikke den enestående kontakt til bibelske personer og begivenheder, som nogle havde troet. Jakobs benkiste I efteråret 2002 bragede en arkæologisk nyhed ind i avisernes overskrifter over hele verden: Jesus af Nazareth var nævnt på en gammel jødisk benkiste. På kistens ene langside står der skrevet på aramaisk: "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Hvis denne simple kiste af kalksten virkelig har rummet Jesu broder Jakobs knogler, er det slet og ret en bibelarkæologisk sensation. Det ville være den ældst kendte omtale af Jesus af Nazareth og en dokumentation af hans broder Jakob. Jakob blev henrettet år 62, og formen på bogstaverne passer med denne periode. Denne simple benkiste hugget ud i kalksten har en opsigtsvækkende inskription på dens ene side. Sådanne kister til opbevaring af afdødes knogler var meget udbredt i Jerusalem i perioden 10 f.kr. til 70 e.kr. Foto: BAR 2003/1 patina: den film, som dannes naturligt på genstande, som ligger i jorden eller i huler gennem mange hundrede år. Patinaen fremkommer ved, at overfladen ændrer udseende på grund af påvirkning fra omgivelserne. Jakobskisten er tidligere omtalt i TEL nr. 1/2003, Arkæologisk sensation en benkiste tilhørende Jesu broder Jakob, side 3-8. Mange eksperter i aramaisk skrift erklærede inskriptionen for ægte. Enkelte forskere rejste tvivl om tekstens sidste halvdel ("broder til Jesus"). De førende fagfolk på området sagde dog samstemmende, at teksten i dens helhed er autentisk, og at den er lavet af én person (og ikke flere personer) engang midt i det første århundrede e.kr. En undersøgelse af kistens patina slog fast, at den samme ultratynde hinde, som findes på kisten, også synes at have dækket teksten. Der var ikke tegn på, at teksten var blevet føjet på i nyere tid. Der var således god grund til 3

4 at antage, at teksten var ægte, og at kisten med stor sandsynlighed havde rummet knoglerne af Jesu broder Jakob. Derfor gav vi i det første nummer af TEL 2003 en omfattende beskrivelse af kisten og dens tekst og fremlagde argumenterne for, at begge dele, både kisten og den opsigtsvækkende information på dens ene side, måtte være ægte. Kong Joash' tavle Få måneder senere kom nyheden om, at en 15 linjer stor tavle var blevet fundet i nærheden af tempelpladsen i Jerusalem. Her fortæller kong Joash af Jerusalem ( f.kr.), hvordan hele folket samlede penge ind til at reparere templet for, og hvordan han videre udbedrede alle skaderne på templet og på forgårdene. Tavlens indskrift svarer på forbløffende vis til beretningen i 2 Kong 12 og 2 Krøn 24. Hvis tavlen skulle vise sig at være ægte, ville den være den første kongeinskription, vi har fra det gamle Israel. Mens inskriptionen på Jakobs benkiste på enhver måde synes ægte ud fra bogstavformerne, har 4 mange kendere af gammelhebraisk skrift og sprog fra starten været yderst skeptiske over for Joashtavlen. Flere af de sproglige udtryk på den minder for meget om nyhebraisk til, at den kan være et autentisk dokument fra ca. 800 f.kr. Andre manede dog til forsigtighed mod for hastige konklusioner. Geologer fra Geological Survey of Israel undersøgte tavlens patina. De fandt spor af kulstof og mikroskopiske guldpartikler i patinaen. En kulstof-14 analyse af kulstoffet pegede på, at patinaen var mere end 2200 år gammel, og at teksten på tavlen derfor måtte være endnu ældre. Fælles for begge fund Om begge fund gælder, at ingen af dem stammer fra arkæologiske udgravninger. De er dukket op på det sorte marked i Jerusalem og er købt af en israelsk samler. Ingen ved derfor med bestemthed, hvor de stammer fra, eller i hvilken arkæologisk sammenhæng, de måtte have ligget. Ingen kan derfor heller udelukke, at én eller måske begge tekster kunne være forfalskede. Det har længe været kendt, at ejeren af benkisten hedder Oded Golan. Efter eget udsagn købte han kisten for 30 år siden eller mere i Jerusalems gamle bydel. Foråret 2002 viste han et fotografi af inskriptionen til den kendte palæograf André Lemaire, fordi han ikke kunne få sammenhæng i ordene. Lemaire tydede straks teksten over for den forbløffede Golan, og historien blev offentliggjort få måneder senere. Joashtavlens ejermand holdt sig derimod skjult i lang tid. Han lod sig blot repræsentere gennem en advokat. Ved omfattende eftersøgning fandt det israelske politi dog frem til tavlen. Man fandt den i huset hos Ny usikkerhed om Jakobs André Lemaire (til venstre) og benkistens ejer, Oded Golan. André Lemaire, som er en af de mest respekterede palæografer i verden, tyede inskriptionen. Foto: BAR 2003/1 Et nærbillede af den omstridte tekst. På aramaisk er der skrevet: ja akov bar josef achui diyshu a. Omsat til dansk betyder det: Jakob, søn af Josef, broder til Jesus. Sådanne inskriptioner med tilføjelsen broder til NN er meget usædvanlige. Det kunne tyde på, at den pågældende har været en meget kendt person. Foto: BAR 2002/6

5 netop Oded Golan! Selv påstår han hårdnakket, at han ikke ejer tavlen, men kender den virkelige ejer. Kun få tror på denne forklaring. Man kan ikke frikende Golan for en vis utroværdighed i denne sag. Ny undersøgelse i Toronto Benkisten blev udstillet på Royal Ontario Museum i Toronto i slutningen af Her kunne museet foretage egne undersøgelser af kisten og teksten. Man fandt frem til, at selve kisten er ægte. Et tyndt lag dækker både inderside og yderside på kisten. Dette lag skyldes mange hundrede års opbevaring i en lukket, fugtig hule. Forskerne fandt endvidere tegn på, at nogle har forsøgt at rense den nu berømte inskription, og at man tilmed har forsøgt at gøre de første bogstaver tydeligere med en skarp genstand. Den sidste del af teksten er derimod ikke blevet rørt. Derfor kan kistens naturlige patina ikke genfindes i nogle af bogstaverne; den spores derimod i andre bogstaver. Og derfor virker den sidste halvdel af teksten en smule sløret i forhold til den første del. Desuden fandt museet spor efter mikroskopiske "streger" på kistens yderside. Disse "linjer" løber hen over hele siden, inkl. tekstens fordybninger. Disse tynde "linjer" er i virkeligheden et særligt mønster af kalk, som er hårdere end det kalk, kisten ellers består af. Når ydersiden gennem årene langsomt forvitrer, træder de hårdere lag af kalk frem som tynde "årer" i overfladen. Disse "årer" løber også ind over inskriptionens bogstaver. Teksten må derfor være ridset ind, før forvitringsprocessen begyndte. Hele teksten er således autentisk. Den er fra samme tid som kisten, konkluderede museet i sin undersøgelse. En uafhængig analyse havde dermed bekræftet både palæografernes og den tidligere geologiske undersøgelses konklusioner. Tog de første fejl? Israels arkæologistyrelse (forkortet IAA) nedsatte i foråret 2003 to ekspertgrupper til at undersøge begge indskrifter. Den ene gruppe bestod af palæografer og sprogfolk; i den anden var samlet eksperter i geologisk analyse. Rapporten fra IAA er i skrivende stund (midten af juli) ikke offentliggjort endnu; den forventes at komme i september. Imidlertid blev konklusionen på undersøgelserne offentliggjort på en pressekonference i Jerusalem den 18. juni, og den fik straks spalteplads i alverdens medier: begge inskriptioner er uden tvivl falske! For de fleste er sagen dermed afgjort, selv om der blot er tale om en pressemeddelelse. Kun få finder anledning til at rejse kritiske spørgsmål. Lad os se på de to tekster hver for sig. Jakobs benkiste IAAs ekspertgruppe slår fast, at selve kisten uden tvivl er ægte. Her når man til samme konklusion som de tidligere undersøgelser. Gruppen af skriftkyndige siger, at den aramaiske inskription ud fra form og skrivemåde godt kunne være autentisk. Men den naturvidenskabelige del af holdet har fundet spor af, at en opløsning af kalk er blevet smurt ind over teksten for at sløre, at den er skåret i moderne tid. I kalkopløsningen i bogstaverne fandt man de særlige ilt-isotoper, som stammer fra brugen af varmt vand. På andre benkister med inskriptioner, som man ved er ægte (fordi de er fundet gennem kontrollerede udgravninger), finder man derimod en anden type iltisotoper udkrystalliseret, nemlig ilt fra koldt vand. Det er jo typisk tilfældet i fugtige gravhuler. Disse iltisotoper er ikke fundet på inskriptionen på Jakobs benkiste. isotop: et grundstof, f.eks. ilt, som har en anden atomvægt end atomet i øvrigt. palæografi: læren om gamle skrifter. palæograf: ekspert i gamle skrifter. epigrafiker: forsker i videnskaben om indskrifter. Jakobskisten blev udstillet i Toronto i slutningen af Under rejsen revnede den i flere stykker. Sådan så kisten ud, da den blev pakket ud i Toronto. Uheldet gav museet mulighed for nøje at undersøge kisten og de skærver, som var blevet slået af. benkiste og Joashtavlen 5

6 Joashtavlen Her er udvalget enige om, at inskriptionen på tavlen rummer mange fejltagelser i sproget og sammenblanding af bogstavformer. Den er derfor helt sikkert et falskneri, siger de. De støtter dermed den konklusion, som andre epigrafer er nået til. Den geologiske undersøgelse af tavlen leder til samme negative resultat. Selve tavlen er ægte og har en gammel hård patina på bagsiden og på siderne. Men teksten selv og dens omgivelser er dækket af et lignende lag som på Jakobs benkiste. I dette lag fandt man metalpartikler og kulstof. Dette lag kunne let gnides af tavlen, og nedenunder kom tydelige spor efter friske huggemærker. Udvalget har således meddelt, at begge tekster, både den på siden af Jakobs benkiste og på Joashtavlen, efter deres vurdering er forfalskede i nyere tid. Nogle har bevidst forsøgt at lægge en kunstig patina på dem for at få dem til at se autentiske ud. Kommentarer Her er det vigtigt at vurdere hver tekst for sig uden at lade resultaterne fra den ene undersøgelse styre forståelsen af den anden tekst. Den ene af teksterne kan godt være et moderne falskneri, uden at den anden dermed behøver at være det. IAAs undersøgelse rejser en mængde spørgsmål, ikke mindst for Jakobskistens vedkommende. Hvis notitsen om Jakob, søn af Josef, er falsk, må man konstatere, at bedrageren ikke har fortalt det til nogen. Ejeren af kisten kendte ikke noget til inskriptionens forbløffende betydning, hvilket A. Lemaire, som undersøgte og beskrev teksten, har bekræftet. En benkiste med en påskrift om, at den har rummet knoglerne fra en kendt person i den bibelske historie, vil have en betydeligt højere økonomisk værdi end en kiste med en tekst, som man ikke forstår. Hvis påskriften er Joashtavlen. Da kisten revnede i forbindelse med rejsen til Toronto, gik én af revnerne lige gennem navnet yeshua (Jesus) i inskriptionen. Det lykkedes museet i Toronto at reparere kisten så godt, at revnerne er næsten usynlige. Foto: BAR 2003/1 fabrikeret, har sælgeren i al fald ikke høstet økonomisk fordel af det ved salget. Dernæst forekommer det, at fundet af de særlige ilt-isotoper i bogstaverne, som skulle røbe, at man har anvendt opvarmet vandhanevand, kan have andre forklaringer. Forklaringen kunne også være den, at nogen har forsøgt at rense inskriptionen med lunkent vand. Kalkstøv fra kisten blandet med vand kan have lejret sig i fordybningerne og derefter være tørret ud. Flere eksperter afviser på dette grundlag IAAs forklaring. Oded Golan oplyser, at hans moder for mange år siden rensede teksten i vand. Konservatorerne på Royal Ontario Museum fandt også tegn på, at teksten var forsøgt renset. Hvorfor IAAs undersøgelse ikke overvejer denne mulighed, er en gåde. Man skal også være opmærksom på, at flere i IAAs komite er kendt for meget negative holdninger til antikvitetssamlere og til genstande, som ikke er fundet i kontrollerede udgravninger. Begge dele skal fordømmes og afvises, mener de. Gruppen er derfor på ingen måde neutral og fordomsfri i deres holdning. Om det så har smittet af på gruppens 6 Ny usikkerhed om Jakobs

7 undersøgelse af de to genstande, kan ikke siges endnu. Det betyder dog, at IAAs analyse næppe er den uvildige undersøgelse, som er så nødvendig i sådanne sager. Konklusion Som forholdene står nu, finder jeg stadig gode grunde til at betragte henvisningen til Jesu broder Jakob på benkisten som autentisk. Den kan tænkes at være et falskneri. Det må afgøres ud fra en uvildig undersøgelse, hvor alle tidligere iagttagelser tages med i overvejelserne og forklares. Den seneste inspektion fra IAAs side kan næppe kaldes fordomsfri. Deres konklusioner rejser nogle afgørende spørgsmål. Det sidste ord i sagaen omkring benkisten er ikke sagt endnu. Litteratur: Edward J. Keall, "New Tests Bolster Case for Authenticity", Biblical Archaeological Review 29/4 (2003). "Gold Dust and James Bond: Israel Antiquities Authority declares James Ossuary and Jehoash Inscription Fake", chekket den 10. juli 2003 på adressen Derimod forekommer sagen omkring Joashtavlen næsten afgjort nu. Nu har efterhånden mange forskellige skriftkyndige konkluderet, at tavlen ikke bærer præg af at være en hebraisk indskrift fra kongetidens Jerusalem. IAAs undersøgelse peger i samme retning. LÆS Ordet og Israel Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet Ordet og Israel. Læs bl.a. om: Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias Ring og bestil Ordet og Israel i dag ISRAELSMISSION Israelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske Israelsmission Nørregade Christiansfeld Tlf Giro benkiste og Joashtavlen 7

8 Oldtidens Arabien som baggrund for for Bibelen af Kenneth A. Kitchen, emer. prof. University of Liverpool, England Den arabiske Halvø har altid været en sagnomspundet region i den nærorientalske verden. Den første opdagelsesrejse af videnskabelig karakter til området kom fra Danmark i Denne rejse satte især fokus på Yemen, Dronningen af Sabas land. Den eneste overlevende, Carsten Niebuhr, udgav efter sin hjemkomst (1767) turens resultater i sin fulde længde i løbet af årene Når det gælder anvendelse af mere moderne arkæologiske metoder, var det igen Danmark, der gik foran på Den arabiske Halvø. Fra 1953 og 15 år frem undersøgte Århus Museums ekspeditioner området (dvs. Bahrein, Kuwait, Forenede arabiske Emirater, Oman og det østlige Saudi-Arabien) og gjorde den arkæologiske historie tilgængelig for perioden fra 5000 f.kr. frem til den romerske tid. Sammen med senere undersøgelser viser det arbejde, at der er nærmest mystiske links mellem passager i Bibelen og oldtidens Arabien links, som vi her skal uddybe lidt. Arabien nordøst og sydvest Fra den tidligste tid til islamisk tid (frem til 7. årh. e.kr.) har det store ørkenområde ned midt gennem halvøen ført til, at der er opstået meget forskellige kulturer på hhv. den nordøstlige og sydvestlige side af halvøen. I Bibelen er interessen størst for den vestlige side mens den østlige primært kan forbindes med senere kristen tid. 8 Kortskitse over Den arabiske Halvø med de af artiklens stednavne, hvis placering er kendt. Ill: KAK Nordvestarabien I området syd for Edom (i nutidens Jordan) øst for Det røde Hav finder vi 'Midjans bjerge'. Indtil nu er midjanitterne kun kendt fra de bibelske referencer. Med sin hustru, Ketura, havde Abraham sønnen Midjan (1 Mos 25,1-2). Tre generationer senere blev Josef solgt til en flok midjanittiske handelsmænd (1 Mos 37,25-28) af ismaelittisk baggrund. Senere bliver Moses svigersøn og ven med midjanitten Jetro (2 Mos 2). Efter indvandringen plagede midjanitterne landet (Dom 6-8) og de blev en magtfaktor øst for Sinai og Jordan. Senere lider de nederlag og forsvinder fra historien, jævnfør Sl 83,10. Oldtidens Arabien som

9 Aftegning af mønster på en Qurraya-vase. Det er interessant at sammenligne den bibelske beskrivelse med denne region af Arabien. Netop i det årh. f.kr. er der tydeligvis en vigtig folkegruppe netop der. Ved en udgravning, der kaldes Qurraya, er der fundet et fort og en bosættelse, der klarede ørkenklimaet ved et overrislingssystem. Her lavede befolkningen en særlig type lervarer med lyse malede dekorationer. De kaldes for Qurraya-varer. Der var tydelig forbindelse til en række egyptiske miner ved Timna i Nordøst- Sinai, en forbindelse, der i alt fald varede fra Seti I (fra ca f.kr.) til Ramses V (ca f.kr.). Så forlod egypterne stedet, og de lokale folk ødelagde egypternes afgudstempel og byggede et for en lokal guddom. Det sidste tempel blev ødelagt af et bjergskred ca f.kr. og siden forsvandt qurraya'erne fra historien. Deres geografiske og tidsmæsige placering (i det årh. f.kr.) stemmer så godt med informationerne om midjanitterne i Bibelen, at nogle forskere endog har kaldt Qurraya-keramikken for midjanittisk. Det er i alt fald en mulighed, men ikke sikkert, da quarraya'erne ikke efterlod nogen tekst, hvor de kaldte sig selv for midjanitter. Araberne i 1 Mos 10 I 1 Mos 10 opregnes folkeslagene ud fra Sem, Kam og Jafet. Under Sem (semitterne) finder vi i v. 26ff navne som Shelef - kendt som S(a)lf(a)n i antikke tekster fra Sheba; Hasarmavet, som er en stor vest-østlig dal, svarende til det gamle kongedømme Hadramaut (der er kendt tilbage fra førhistorisk tid og med konger fra i alt fald det 7. årh. f.kr. til det 3. årh. e.kr). Saba er det berømte kongerige, hvorfra man kender ca. 100 regenter i perioden fra 1000 f.kr til 577 e.kr. Ofir som 'guldland' kan med stor sandsynlighed placeres i det vestlige Arabien syd for Medina omkring Wadi Baysh og Mahd ahd Dhahab. Havilah har formentlig en forbindelse med det gammel-sydarabiske 'Hawlan', som i oldtiden strakte sig over store områder fra Sinai i nord til syd for Ofir. Ud fra Kam (10, 6-7) finder vi også en række navne, der kan forbindes med arabiske steder formentlig fordi der var både handel og krig hen over Det røde Hav. Derfor er det ikke overraskende, at der findes rester efter bosættelser i afrikansk stil langs Arabiens vestkyst. Sabta kan formentlig læses som Shabwat, der er den gamle hovedstad i Hadramaut (Hasarmavet), mens Sabteka kan være Shabakat i samme område. Rama forbindes normalt med Ragmat (senere Narjan, nutidig Al- Ukhdud) nord for Saba på rejseruten mod nord mod Dedan. Den sidste er ud fra assyriske og oldarabiske tekster lokaliseret i Al-Ula oasen. Sabaerne drog over Det røde Hav, bosatte sig i det nuværende Eritrea, i hvad der kan være Seba. Dette blev til kongedømmet Diamat, der uddøde før det senere Aksum-kongedømme (1. til 7. årh. e.kr.). Yemens frugtbare, dyrkede terasser mm. Handelen med røgelse gav Saba mulighed for at udvikle agerbruget, lave terasser mm. Foto: Archaeology Odyssey hefte 2001/6 Salomo og Saba I ca. 950 f.kr. kom en dronning fra Saba til Salomo (1 Kong 10,1-13; 2 Krøn 9,1-12). Det har måske været et af historiens mest stemningsfulde møder mellem to kronede hoveder. Sabaernes oprindelse går mere end tusind år længere tilbage, til da folkene i Marib opbyggede en overrislingsbaseret kultur og statsdannelse. Så tidligt som 2200 f.kr. byggede de her udhuggede vandledninger til at kontrollere den årlige nedbørs vanding af Maribs marker. Vandledningerne blev vedligeholdt og udskiftet, efterhånden som de blev slidt frem til 630 e.kr. Det sabæiske alfabet blev formentlig opfundet omkr. det 12. årh. f.kr. tydeligvis på baggrund af sen-kanaanæisk skrift fra samme tid. Dronningen af Saba kom altså i ca. 950 som regent over en veletableret mere end 1000 år gammel stat, der i et par århundreder havde anvendt skrivekunsten og var en stormagt i handel med duftstoffer. Sheba eller Saba var ikke en skygge eller et sagn, baggrund for Bibelen 9

10 Glasmosaik fra en kirke i Strasbourg over Dronningen af Saba og kong Salomon. Foto: Archaeology Odyssey hefte 2001/6 men en virkelighed. Det underbygges af, at handelen med duftstoffer og andre lignende eftertragtede varer er velunderstøttet fra assyriske kilder i det 9. og 8. årh. f.kr. så hverken handelen eller dronningens rejse er et problem 100 år tidligere. Men hvorfor var det en dronning af Saba, der kom? Hvorfor ikke en konge, som 98% af oldtidens nærorientalske regenter eller bare en højtbetroet embedsmand? Selve det faktum, at der er tale om en kvinde, støtter beretningens troværdighed, da det er den tidligste beretning om dronninger og kvinder ved hoffet i Oldarabien. Iflg. assyriske kilder var der i Kedar en række på fire dronninger: Zabibe, Samsi, Iatie og Te'elkjunu i perioden fra f.kr. Derefter er der kun en eneste dronning i det før-islamske Arabien en sabæisk prinsesse, der i 225 e.kr. blev reddet fra sin onde ægtemand af sin bror og derefter beholdt magten. I Saba er der vidnesbyrd om, at kvinder medvirkede som klappere ved den kongelige jagt omkring år 720 f.kr. Sandsynlig beretning En politisk aktiv dronning af Saba som i 1 Kong 10 passer ganske udmærket til situationen før ca. 700 f.kr. men ikke til den senere situation. Hun ville altså være en klar anakronisme (tidsmæssig fejlplacering), hvis en bibelskribent efter 690 f.kr. havde placeret hende i beretningen. Det behøver ikke at være en forudsætning, at hun var ene-regent. Det var sjældent i oldtidens Mellemøsten, at regenter selv drog på diplomatiske rejser man sendte en betroet person. Højst sandsynlig har Dronningen af Saba været en højt betroet udsending på vegne af sin mand, Sabas konge (kaldet Mukarrib), og sendt for at udøve sin charme og diplomatiske kunnen på Salomo. Hvorfor kom hun så? For at tale om visdom, stille svære spørgsmål og beskue naboens rigdomme siger 1 Kong 10,1-5. Det er der ingen tvivl om samtidig med at der også er blevet drøftet langt mere jordnære emner. I 1 Kong 9,26-28, lige før omtalen af Dronningen af Sabas besøg, nævner forfatteren Salomos og Hiram af Tyrus' fælles projekt med at sende skibe til Ofir efter guld og ædelt træ. Faktisk Luftfoto af minen ved Mahd adh Dahab i Saudi Arabien. De aflejringer, der ses op ad bjergsiden, er der, hvor man har fundet trækul fra guldudvinding 3000 år tilbage. Længere til venstre, i billedets kant, er der foran minebygningen et hul ind i klippen. Her går mineskakterne ned til 85 m under overfladen og her er spor efter minehugning med redskaber, der dateres helt tilbage til Salomos tid. Minen har været drevet af saudierne fra Ofirs guld Guldminerne i Mahd adh Dhahab ("Guldets vugge") ligger ca. 280 km nordøst for Jeddah i den vestlige del af Arabien. Oldtidens mine er gået ned til en dybde af 85 m langs guldårerne. Adskillige tons slagger viser, at der har været en meget stor guldproduktion her helt tilbage til for ca år siden. Det samme peger den store mængde trækul på, der er fundet i de gamle slaggedynger. Disse trækul kan ved hjælp af kulstof-14 metoden dateres til at være fra Salomos tid. Ud fra disse trækulsdynger anslås det, at minen producerede mere end 1 million ounce (ca. 30 tons) guld og sølv. Guldet fra minen er forholdsvis koncentreret der tales om 5 t/m 3 (hvor normalgennemsnittet er 3 t/m 3 ) guld med ca. 20% sølv i (kaldet elektrum). Det er måske derfor, Salomos skibe kunne vende hjem med både guld og sølv fra det samme sted (1 Kong 10,22). Kilder: IUGS/UNESCO, Final Workshop Report: Base- and Precious-Metal Deposits of the Arabian Shield, 1999 Gold: Harold Kirkemo, William L. Newman, and Roger P. Ashley, U.S. Geological Survey Oldtidens Arabien som KWS

11 Måske var det en guldbelagt tronstol som den, at Salomo havde. Tronstolen stammer fra Farao Tutankhamons grav. Foto: BAR nr. 3/15. årg nævnes midt i beretningen om dronningens besøg, at en af deres flåder ankommer fuldt lastet fra Ofir. Landet Ofir Ofir kan formentlig bedst placeres i den vestlige del af Arabien mellem Wadi Baysh og Mahd ahd Dhahab ( Guldets Vugge ), så det dækker et 590 km langt guldrigt område syd for Medina. Det lå så på hovedkaravanevejen langs Arabiens vestside, og den sydlige ende af Ofir lå blot ca. 400 km. fra Sabas område. Derfor har Sabas regenter måske regnet Ofir for en del af deres indflydelsessfære. I kontrast dertil var Salomos Jerusalem mellem 1100 og 1700 km borte, hvorfor Hiram og Salomo også brugte skibe. De kunne med deres skibe let udkonkurrere kamelkaravaneruten med røgelse fra Saba, hvis de ville. Derfor havde Sabas dronning formentlig nogle påtrængende emner inden for handel og politik at drøfte ud over de mere højtravende filosofiske emner. Saba'erne kunne tydeligvis ikke stoppe Hirams og Salomos flåde uden videre. Derfor måtte man finde frem til et kompromis, så skibene kunne fortsætte at fragte træ og guld, mens karavanerne stod for transport af røgelse og parfume. Aftalen holdt formentlig til kort efter Hirams og Salomos død for da ophørte skibstransporterne fra Ofir og Saba'erne fik kontrollen over handelsruterne tilbage.der ligger altså formentlig mere bag den kortfattede beretning om dronningens besøg, end første læsning fortæller os. Ikke den rene fantasi For at sætte beretning om dronningens besøg lidt i perspektiv og vise, at den ikke er grebet ud af den blå luft, er det godt at se på Salomos rigdomme i samtidens målestok. 1. Gaven fra dronningen af Saba på 120 talenter guld til Salomo (1 Kong 10,10) er mindre end en tilsvarende gave fra Tyrus konge Metten II til Assyriens Tiglat-Pileser III ca. 200 år senere. 2. Salomo havde bare een guldbelagt tronstol (1 Kong 10,18-20) lidt småt sammenlignet med Farao Amenophis III, som ca f.kr. sendte et sæt på 10 guldbetrukne elfenbensstole til Babylons konge. 3. En årsindtægt på 666 talenter guld (1 Kong 10,14) lyder af meget, indtil vi hører om gavemængden til Egyptens guder fra Farao Osorkon I i f.kr. Han gav 2 millioner debenvægte i sølv samt 2,3 millioner deben-vægte i sølv og guld i alt omkring 383 tons ædelt metal svarende til talenter (lidt mere end 666)! Vi behøver ikke bruge fantasien her men finder korrekt samtidighed i den information, der gives. Da israelitterne havde to konger I den periode, hvor israelitterne var delt i landene Juda og Israel, møder vi ganske få omtaler af arabiske lokaliteter. De assyriske årsoptegnelser fra det 8. og 7. årh. f.kr. omtaler de kongelige fra landet Kedar. På samme vis kender de bibelske forfattere fra 8. til 6. årh. f.kr. til stedet (hos profeterne: Es 21,13-17; 42,11; 60,7; Jer 2,10; 49,28; Ez 27,21 samt i de poetiske bøger: Sl 120,5; Højs 1,5). Landet Kedar dækkede den nordligste tredjedel af den arabiske halvø i det 8. og 7. årh. f.kr. Tilsvarende omtales byen Dedan, som lå i Al-Ula-oasen. Den nævnes både hos Esajas, Jeremias og Ezekiel (Es 21,13; Jer 25,23; 49,8; Ez 25,13-14; 38,13) og i en babylonsk inskription dateret til ca. 560 f.kr. Her nævnes "Kabar-il, søn af Mati-il, Dedans konge". Efter denne konge blev byen Dedan invaderet af babylonerkongen Nabonides (som omtaler sin sejr). På Nehemias' tid Landet Kedar opnåede megen magt og indflydelse i perioden efter israelitternes eksil (fra 538 f.kr. og fremefter). På en smuk sølvskål fra det 5. årh. er der på aramæisk indgraveret "Quynu, Gashmus søn, Kedars konge". Der er ikke nogen saglig grund til at betvivle, at faderen Gashmu måske kunne være identisk med den mystiske og indflydelsesrige Gashmu eller Geshem, der voldte Nehemias så mange problemer ca. 445 f.kr. Det kunne i øvrigt være den samme, der benævnes som "Gashmu, søn af Shahru" på en tidlig lithyanitisk inskription i Dedan. Dvs der er muligvis tale om samtidige personer med matchende oprindelsessteder som svarer til de tre, der skabte problemer for Nehemias (Neh 6,1-7): Lederen Sanballet er bekræftet i en aramæisk papyrus fra baggrund for Bibelen 11

12 Mange vil kende til nabatæernes fantastiske bygningsværker i byen Petra. Foto: Jordan Tourist Board Ruiner fra den kristne koloni på øen Failaka ud for Kuwaits kyst. Elefantineøen i Egypten, ammoniten Tobijas' familie er bekræftet fra fund i Jordan (Araq el-amir) og nu måske også araberen Geshem. halvø. Der er fundet ruiner af kristne kirker på Failaka-øen ud for Kuwait i golfen og ved Jubayl i det østlige Arabien. På NTs tid I løbet af det 4. til 2. årh. f.kr. erstattede det lithyanske kongerige både Kedar og Dedan. Efter ca. 100 f.kr. dukkede nabatæerne op (de er kendt fra de storslåede bygningsværker i Petra) og overtog magten i NV-Arabien. Godt hundrede år senere var det agenter for den magtfulde kong Aretas 4., der jog Paulus ud af Damaskus (2 Kor 11,32-33; ApG 9,23-25; Gal. 1,15-17). I Det ny Testamentes tid var der både kretere og arabere m.fl., der blev omvendt (ApG 2,11). I den sydlige del af den arabiske halvø mistede sabæerne deres overmagt i det 5. årh. f.kr. og Saba måtte til at dele rettighederne til røgelses- og parfumetransporten med deres nabostater frem til omkring år 0. I løbet af de første 3 århundreder e.kr. erobrede himyariterne fra Dhu-Raydan først Saba og siden Hadramaut, for at opbygge et himyaritisk imperium i det sydlige Arabien. Efter at der en kort overgang havde været jødisk/kristne regenter, faldt landet ind under persernes (det sasanianske) imperium i 577 e.kr., indtil islam blev dominerende fra det 7. årh. e.kr. Denne omvæltning foregik samtidig med NTs tid og den byzantinske periode. Det er også i denne periode (4.-6. årh. e.kr.), at både jødiske og kristne grupperinger opstår på begge sider af den arabiske mukarrib: en tidlig arabisk betegnelse for en slags præstekonge lithyanitisk: førislamisk arabisk kultur/dialekt, der var hjemmehørende i Al-Ula-oasen, årh. f.kr. 12 En kristen konge Tilbage i sydvest i Himyar/Saba-området - var der forfølgelser og massakrer mod kristne omkring 520 e.kr. Det fik den byzantinske kejser Justin I til at overtale den kristne kejser over Aksum (i Etiopien) til at invadere SV-Arabien og afsætte den jødetro Yusuf Asar og erstatte ham med en kristen konge, Sumhuyafa. En efterkommer af denne foretog store udbedringer på forskellige ruiner samt byggede en kristen katedral i Sana. På disse bygningsværker findes oldsyd-arabiske monoteistiske inskriptioner nogle jødiske, nogle kristne og nogle bare rettet til den Højeste Gud. Dvs monoteismen havde godt fat i oldtidens Arabien længe før den persiske og islamiske indflydelse kom til. Oversættelse af Knud W. Skov Litteratur: Carsten Niebuhr, Beschreibung von Arabien, Kbh, 1772; og Reisebeschreibung nach Arabien und anderen umliegenden Ländern, Kbh, [Udgivet august 2003 for første gang på dansk som Carsten Nieburhs Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande. 1.bind (Kbh 2003)]. D. T. Potts, The Arabian Gulf in Antiquity, Oxford, K. Kitchen, Documentation for Ancient Arabia I-II, Liverpool 1994/2000. Oldtidens Arabien som

13 BOGANMELDELSE Forfatter: Alfred Hoerth Titel: Archaeology & The Old Testament 432 s. Udgiver: Baker Books, USA Pris: 44,99 USD. Archaeology & The Old Testament For en del kan det historiske overblik og sammenhængen i GT let mistes, for materialet kan være uoverskueligt og rummer mange vinkler og perspektiver. Det er min vurdering, at A. Hoerths bog kan være et særdeles godt redskab som håndbog i netop den situation. Her forbindes hele det Gamle Testamentes historie med stort set alt, hvad der er af relevant viden om dets samtid. Der gives viden om landbrug, våbenfremstilling, byggeri og handel, kultur og religion. Samtidige beretninger fra andre kilder genfortælles, og der gives rimelig opdateret information om bibelarkæologiske problemstillinger. Kun enkelte steder kan Hoerths tolkninger, give anledning til debat i forhold til bibeltekstens indre kronologi. Bogen indledes med en meget værdifuld forklaring på indhold og begrænsninger i sammenkoblingen mellem arkæologi og bibeltolkning. Hoerth stiller sig på det punkt i samme tradition som Millard m.fl., i en afvisning af både den usagligt kritiske afvisning af bibelhistoriens værdi samt af dem, der næsten blåøjet mener, at arkæologien kan bevise bibelhistoriens troværdighed. Et vigtigt afsnit til afklaring af, hvor meget eller lidt bibelsk arkæologi formår! Efter dette afsnit følges bibelhistorien kronologisk hele vejen frem til Herodes d. Store som optakt til Ny Testamente. Et sted springer rækkefølgen lidt ubegrundet, da Abraham i kap. 2-3 tages som GT-historiens udgangspunkt, imens Urhistorien først behandles i kap. 10 samtidigt med Moses (ud fra den tanke at Moses skrev dem). En anbefalelsesværdig bog for den seriøse bibellæser, for teologiske studenter, præster samt mange flere. KWS Udgiver: Preserving Bible Times Bestilles via Pris: 44,99 USD. for DVD en og 29 USD for bogen af samme navn Bibelundervisningsmateriale Et nyt selskab, Preserving Bible Times (PBT), har sat sig for at levere de bedst tænkelige illustrative materialer til brug for undervisning i Bibelens historie, kultur og samtid. På baggrund af dygtig forskning, teknisk dygtighed og finansiel tyngde er dette selskab begyndt at udgive DVD er af indtil nu uhørt høj kvalitet. Den seneste, der har titlen, Jesus the Messiah: Overview of the Gospels, gennemgår Jesu liv i fire hovedkapitler (fødsel/barndom, Galilæa, på vej til Jerusalem og påskeugen i Jerusalem). Hvert kapitel rummer en blanding af luftoptagede film-sekvenser, still-fotos af arkæologiske udgravninger, gamle historiske fotos, illustrationstegninger og til tider gamle film-klip. Særligt de luftoptagede filmsekvenser er bemærkelsesværdige. PBT har via helikopter-overflyvninger af Israel frembragt særdeles flotte og spændende klip af fx den gamle bydel i Jeru-salem, Genesaret sø, turen ned gennem Jordan-dalen, rundt om Masada mv. Ligeledes bør også de gamle filmsekvenser af fx fiskere ved Genesaret sø nævnes, som PBT har indkøbt rettigheder til, hvor man ser de ældgamle fiskerimetoder anvendt i praksis. DVD en kan afspilles både med almindelig DVD-afspiller koblet til et fjernsyn og via et DVD-drev i computeren. Anvendes den sidste model får man også mulighed for at åbne en mappe med almindelige billeder i et almindeligt format og vejledning i, hvordan de kopieres ind i fx PowerPoint. Det er tanken bag PBT s materiale, at det skal bruges i bibelundervisningsøjemed. Det er gjort klart til, at man fx ved næste gennemgang af påsken i konfirmandlokalet, kirken eller i bibelstudiekredsen, kan højne både det pædagogiske og faglige niveau med dette glimrende redskab og visualisere lidt af, hvad der rent faktisk skete. I øvrigt er der også fremstillet en bog af samme navn, der rummer historiske oplysninger, kildereferencer osv. Denne købes særskilt. MHJ baggrund for Bibelen 13

14 Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen Et liv som græs en Gud som klippe Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen Historisk lys på Sl 103 Ørkenvind og sandstorm Israel ligger geografisk tæt på de største ørkener i verden. Mod sydvest når den kolossale Saharaørken netop op og strejfer Israel via ørkenen på Sinaihalvøen. Mod sydøst grænser Israel op til den noget mindre, men stadig enorme saudiarabiske ørken. Til tider kan man i Israel opleve det ikke særligt behagelige fænomen, at en af disse ørkener sender ulidelig varm og tør vind fyldt med bitte-små sandpartikler ind over landet. Blot få minutters gang i denne vind gør, at man tørrer ud i halsen og bliver tung i hovedet, mens man kan se bilernes ruder blive tonet af et tyndt fint lag støv. Blandt bosiddende i landet kendes vinden under navnet Chramsin (50 på arabisk), fordi den siges at forekomme 50 gange på et år. Fænomenets styrke var også kendt af de gamle israelitter, og et par steder bruger Gud derfor denne vind som illustration på sin vredes kraft: Fra det nøgne land i ørkenen kommer en glødende vind imod mit folks datter (Jer 4,11, se også Sl 11,6). Kort holdbarhed Det er ikke bare mennesker og dyr, der lider under denne vind. Det gør blomster og græs også. Vinden fra ørkenen er så varm og tør, at den på kort tid kan trække fugten ud af denne type vegetation, så den står vissen og udtørret tilbage. Ved selvsyn kan man stadig erfare, hvordan Græsset tørrer ind, blomsterne visner (Es 40,7), når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere (Sl 103,16), om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt (Sl 90,6). Foto til venstre: Satellitfotoet er taget en martsdag 2002 med en teknik, der klart udpeger en stor støvsky, som strækker sig fra Sahara op over Israel. De røde felter markerer, hvor støvlaget er mest intenst. Foto: NASA, Foto til højre: Satellitfoto fra april 2003, der viser et stort støvdække over det sydøstlige Middelhav. Foto: NASA, 14 Et liv som græs

15 Udsat vegetation i ørkenen en forårsdag før en sandstorm. Foto: Morten Hørning Jensen Et liv som græs Græs og blomster er altså i en bibelsk verden på en anden måde end hos os udtryk for noget ubeskyttet, noget forgængeligt, noget, der pludseligt er væk. Det er derfor ikke særligt opmuntrende, at Bibelen flere steder bruger netop blomster og græs som en illustration på menneskelivets holdbarhed. Fx David i Sl 103: Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere (Sl 103,15-16, se også Es 40,6-8, Sl 90,5-6 og 1 Pet 1,24f). David aftegner her en virkelighed, han har kendt fra sin tid som hyrde. Den ene dag kan hyrden lede sin flok ud på sletterne i udkanten af ørkenen fyldt af god vegetation, og dagen efter finde det samme område udtørret og dødt, hvis den tørre ørkenvind har blæst i mellemtiden. Tilbage er kun de golde klipper. En Gud som klippe Også klippen bruger David som et billede: Herren er min klippe (Sl 18,3), siger han. Man kan næppe finde større modsætninger i det bibelske land end græsset/blomsten og klippen. Hvor klippen er evig, fast og giver beskyttelse, er græsset og blomsterne for en tid, utilregnelige og forgængelige. Det er stort i sig selv! David bruger billedet til at lovprise Guds storhed og troskab, der varer fra evighed til evighed (Sl 103,17). Et overraskende evangelium Men det er ikke overraskende. Mon ikke de fleste mennesker, der har et eller andet begreb om Gud, vil sige: Sådan må det være. Hvis der er en Gud, må han være det modsatte af mig. Almægtig, når jeg er svag, altvidende, når jeg intet ved. Til gengæld er det overraskende, hvad David har erfaret, Gud gør med denne forskel: Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham; så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os (Sl 103,11-12). Forskellen på klippen og græsset er netop umålelig, præcis som østen fra vesten og som himlen over jorden og den forskel bruger Gud på at være god! Det er et overraskende godt budskab, et evangelium, der aftegnes med korsets diagonaler: som østen fra vesten og som himlen over jorden. Gold klippebjergside. Foto: Morten Hørning Jensen en Gud som klippe 15

16 Redaktørens square Det er ærgeligt, om de to fund (Jakobs benkiste og Joash-tavlen) endegyldigt afsløres som falsknerier. Ærgeligt, fordi de som ægte sandsynligvis kunne have bidraget stærkt til at forøge Bibelens troværdighed på nogle måske svage punkter. Omvendt måske er det slet ikke ærgerligt. Vi har måske godt af at blive mindet om, at vi aldrig har kunnet bevise Bibelens troværdighed ud fra sten, potteskår mm. Vi har kun kunnet sandsynliggøre. Kun ved direkte sammenlignelige tekster (som på Joash-tavlen og den tilsvarende bibeltekst), kan en enkeltstående begivenhed siges at være beviselig. I tilfælde af at det hele bare er et falskneri, er vi tilbage ved situationen for ca. 1 år siden. Dog ikke for i de seneste uger har der i lyset af de påståede afsløringer været forsigtig tale om en anden inskription i Jerusalem. I en grav under Absalon-tårnet ved den gamle bydel, har man fundet teksten: "Dette er Zakarias grav, martyr, inderlig præst og far til Johannes". KWS Seneste nyt Oded Golan, ejeren af Jakobs benkisten, blev arresteret af det israelske politi i slutningen af juli, anklaget for at forfalske antikke genstande. Politiet sagde i retten, at de i hans hus fandt redskaber til at lave fasknerier og "antikke" ting, som var næsten færdiglavede. Benkisten blev fundet i et arbejdssrum på taget. Er dette udtryk for, at teksten på siden af kisten alligevel er forfalsket? Eller er han bare skødesløs? Golan er løsladt igen, men anklagen opretholdes. Hvis han findes skyldig, kaster det uundgåeligt et skær af utroværdighed over kisten og dens indskrift, også selv om den måtte være ægte. Der er et stærkt behov for, at et uvildigt organ, som ikke har interesse i at jagte antikvitetssamlere eller omvendt at få teksten erklæret ægte, undersøger den grundigt. CV NYT I SBA-ØST Foredragsrække i København 12/9: Ole Andersen At grave i Ezekiel. Hvordan arkæologien belyser en bog og en tid 31/10: Jens Bruun Kofoed Hvordan tolke historiefortælling: Udfordring i Kongebøgerne 28/11: Poul Hoffmann En uformel snak med et mangeårigt repræsentantskabsmedlem Foredragene vil finde sted kl på DBI, Frederiksborggade 1 B, 1.th., 1360 København K Gratis adgang for SBA medlemmer tilmeldt senest dagen før. For ikke-medlemmer entré 40,- Kr. Kaffe 10,- Kr. Tilmelding kan ske på: Tlf.: sba-kbh@sba-dk.dk 16