HEM 4096 Dværgebakke IX, Engesvang Sogn

Transkript

1 HEM 096 Dværgebakke IX, Engesvang Sogn KUAS j.nr.: Stednr.:.0.02 Sb.nr.: 88 UTM: zone 2 (ED50) Koord.: 5280/ Beretning Udgravning af kulturlag med flint fra maglemosekultur forud for etablering af Bølling Sø. Resume: Under afgravning af overjord til sikring af andre bopladser i området omkring Bølling Sø, fremkom rester af et tyndt kulturlag med flint fra maglemosekultur. Kulturlaget var delvist forstyrret af afgravningen men fandtes intakt på et 55 m² stort område. Flintinventaret består af afslag, flækker og blokke, samt et lille, ensidigt redskabsinventar bestående af skiveskrabere og enkelte stikler, hvilket antyder, at der er tale om en specialplads. Inventaret dateres typologisk til ældre maglemosekultur muligvis med indslag af yngre, mesolitisk flint. Undersøgelserne er udført af museumsinspektør lic.phil. Tinna Møbjerg for Herning Museum i juni 200. Herning Museum Lone Ritchie Andersen August 2009

2 Indholdsfortegnelse: side Resume Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Fremtidigt arbejde 6 Bilag: Anlægsliste: beskrivelse af anlæg og lagfølger Genstandsliste Fotoliste Fotos Tegningsliste Tegninger -6 - Oversigtsplan 2

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med afgravning af overjord til brug som fyld ved sikring af bopladserne HEM 298 og HEM 2992 forud for etableringen af Bølling Sø, fremkom et mindre område med bearbejdet flint. Ved besigtigelse af stedet d. 22. juni 200 konstaterede museet, at der var fund på et mindst 5x8 m stort område samt rester af et tyndt kulturlag, der dog delvist var fjernet ved afgravningen. Det blev dog vurderet, at der stadig fandtes intakt kulturlag med fund liggende in situ. Da bopladsområdet lå eksponeret efter fjernelse af overjorden, og området ville blive oversvømmet ved etableringen af Bølling Sø, var pladsen truet af erosion og blev derfor indstillet til udgravning. Beretningen dækker undersøgelsen i 200. Administrative data Udgifterne til undersøgelsen blev i henhold til museumslovens 27 stk. afholdt bygherren, som var Skov- og Naturstyrelsen, Feldborg Statsskovdistrikt. Museets kontaktpersoner var skovfoged Niels Toftegaard Jensen, Feldborg Statsskovdistrikt. Brevveksling og aftalegrundlag: 2/6 200: fundanmeldelse og undersøgelsesbudget indsendt til KUAS af H. Rostholm, Herning Museum. 2/6 200: godkendelse af budget for undersøgelse fra KUAS. 25/6 200: fremsendelse af undersøgelsesbudget til Feldborg Statsskovdistrikt. 5/2 200: faktura for undersøgelsen indsendt til godkendelse hos KUAS. 6/2 200: godkendelse af faktura for undersøgelsen fra KUAS. 7/2 200: faktura for undersøgelsen fremsendt til J.C.B. Petersen, Feldborg Statsskovdistrikt. Sagen er på Herning Museum journaliseret som HEM 096 Dværgebakke IX, Engesvang Sogn. Alle genstande og original dokumentation opbevares her. Vedlagt beretningen er: anlægsliste (X), genstandsliste (X), fotoliste (F) og tegningsliste (T) samt udvalgte fotos og tegninger. Øvrige data Undersøgelsen foregik i perioden juni 200 med følgende deltagere: museumsinspektør Hans Rostholm (HR)(udgravningsansvarlig), lic.phil. Tinna Møbjerg (TM)(daglig leder), cand.mag. Vibeke Juul Pedersen (VJP) og museumsassistenterne Jens Jørgen Kærgaard (JJK) og Bo Bengtsen (BoB). Ved undersøgelsen blev brugt i alt 2,5 mandtimer. Beretningen er skrevet af stud.mag. Lone Ritchie Andersen i Topografi, terræn og undergrund Topografisk grundkort: cm kort 2 IV NØ. Bopladsen ligger på en lille, svag forhøjning (omkring kote 66, over DNN) i det relativt flade terræn nedenfor Dværgebakke (Fig.;oversigtsplan; F5). Pløjelaget var cm tykt, og herunder fandtes kulturlag 26 som et tyndt, tørveblandet sandlag ovenpå sumptørv. Under den nordlige del af lag 26 fremkom kulturlag 8, bestående af lagdelt hvidt sand og sumptørv. Det hvide sand er søaflejret. Pladsen indgår sammen med HEM 298, , 2992, 82, 8 og 00 i et system af bopladser fra maglemosekulturen. Pladserne udviser store forskelle med hensyn til placering i landskabet. HEM 00 ligger helt ned til det gamle åløb på nordsiden af Bølling Sø Kanal, hvorimod de øvrige pladser ligger højere i terrænet på tørt land et stykke fra den fortidige sø.

4 Figur : Bopladsens placering i det flade terræn mod åen nedenfor Dværgebakke. Kortet er fra 87. Målesystem Horisontalt blev der anvendt det samme lokale målesystem som ved udgravningen af pladserne HEM og HEM 896. Målesystemet er udlagt positiv Øst/positiv Syd. Det lokale målesystem er efterfølgende blevet overført til landskoordinatsystem UTM 2. Vertikale indmålinger foregik med nivellerinstrument, og alle nivellermenter er omregnet til koter over DNN. Udgravningsmetode Bopladsen fremkom under anlægsarbejdet, hvorfor pløjelaget på forhånd var fjernet med en bulldozer (F). Herefter blev en søgegrøft udlagt gennem området med bearbejdet flint (F8). Søgegrøften blev gravet med håndkraft og siden fladskovlet. Da det viste sig, at fundene ikke lå in situ i den sydlige del af udgravningsfeltet, blev udgravningen koncentreret om den nordlige del af bopladsen med rester af bevarede kulturlag (jf oversigtsplan; F). Disse blev gravet med graveske, og alle genstande og afslag blev indmålt og indtegnet på planer i målestoksforhold :50. Nogle afslag blev dog opsamlet indenfor mindre områder under samme fundnummer, men stadig indtegnet enkeltvist på planen for at få en fornemmelse af spredningen. Kun et begrænset antal redskaber blev nivelleret, men der var kun et meget lille udsving i koten. Undersøgelsens resultater I alt blev udgravet ca. 0 kvadratmeter, og den del af pladsen, der ikke var forstyrret af anlægsarbejdet, anses for totaludgravet.

5 I den sydlige del af området var kulturlaget forstyrret, da tørven var blevet vendt ved afgravning af overjord her lå genstandene derfor ikke in situ (F7). Mod nord var der på en svag forhøjning i terrænet bevaret et tyndt kulturlag (X26) i et område på ca. 55 kvadratmeter (se oversigtplanen; F5). Under den nordlige del af kulturlag 26 fremkom endnu et tyndt kulturlag (X8), der kunne følges over ca. 20 kvadratmeter. Grænsen mellem de to lag var dog meget diffus (F). I det øverste kulturlag fandtes en del bearbejdet flint (F9, F), mens der i det nederste kulturlag kun fandtes enkelte stykker flint samt mange kviste og grene. Genstandsmaterialet består af 0 fundnumre, hvoraf de 26 dækker bearbejdet flint. Herudover er der knoglefragment, 2 træprøver og jordprøve. En mindre del af flintinventaret er opsamlet, men hovedparten stammer fra udgravning, primært fra kulturlag 26 (82 fundnumre). Stykkerne er skarpkantede og upatinerede, men lidt over halvdelen er ildskørnede. Inventaret er sammensat af 265 afslag, 5 flækker og mikroflækker, 8 blokke, 2 blokafslag og knusesten. Hertil kommer 7 skiveskrabere, flækkeskraber, 2 afslag med retouche, 2 kantstikler, stikkelafslag samt flækker med retouche. Inventaret fremstår relativt homogent med enkelte undtagelser. Det begrænsede antal af blokke og redskaber besværliggør en typologisk datering, om end inventaret utvivlsomt er mesolitisk. 6 blokke må karakteriseres som regulære mikroflækkeblokke (X7, X5, X8, X99, X29). Råmaterialet er små knolde af en grå til mørkegrå, let gennemsigtig flint. Der er tale om små, ensidige, enpolede, prismatiske og semikoniske blokke, hvoraf har cortexdækket bagside. Hertil kommer kantstikkel i distalenden af en blok med tilsvarende attributter. Blokkene er bearbejdet ved direkte teknik og gerne fra en spids slagfladevinkel. Flækkematerialet består af regulære makroflækker, småflækker og mikroflækker, der alle er fremstillet ved direkte medium hård til blød teknik. Omkring en tredjedel er småflækker og mikroflækker, der teknisk, morfologisk og råmaterialemæssigt passer godt samme med mikroflækkeblokkene. Blandt de resterende flækker er der enkelte større eksemplarer, der ikke er repræsenteret ved tilsvarende blokke. Af redskaberne kan tynde, tilnærmelsesvis ovale afslagsskrabere (X08, X27, X), 2 afslag med retouche, der tolkes som ad hoc skrabere (X09, X), samt kantstiklen på blok (X25), henføres til samme gruppe som mikroblokke og flækker. Denne del af inventaret dateres til ældre maglemosekultur. Hvor stor en del af det øvrige inventar, der er samhørende hermed, er svært at vurdere, men en del afslag og flækker er fremstillet af tilsvarende råmateriale. En enkelt blok, skiveskrabere samt flækkeskraberen adskiller sig dog herfra på baggrund af størrelse, morfologi samt råmaterialet, der er en mat, lysegrå flint. Blokken (X58) er prismatisk og topolet, med modstillede platforme og negative ar på hele stykkets omkreds og er i øvrigt lidt større end de øvrige blokke. To af skiveskraberne (X28, X75) er store og ovale og fremstillet på større, kraftige afslag, mens den sidste (X0) er tilnærmelsesvis oval og meget tyk. Flækkeskraberen (X6) er fremstillet i distalende af en større tosidet flække, og stykkets proximalende er afbrudt. Den tykke ovale skraber samt flækkeskraberen fandtes i den sydlige del af det udgravede område, hvor kulturlaget var forstyrret ved muldafrømningen. De øvrige stykker fandtes i kulturlag 26 nordligt i området, hvor også hovedparten af de øvrige blokke og skrabere fremkom. Der er altså umiddelbaret ingen rumlig adskillelse af de to grupper. Inventaret fremstillet af den matte, lysegrå flint virker umiddelbart yngre end det øvrige materiale, men det er påfaldende, at den foretrukne redskabsform er skiveskrabere, der ydermere findes i samme lag og område som de øvrige skiveskrabere. Redskabstype og rumlig udbredelse antyder altså en sammenhæng og mulig samtidighed mellem de to inventarer. Da skrabere og enkelte stikler er de eneste formelle redskabstyper, antyder det en specialiseret aktivitet og dermed funktion af pladsen.. Teknologi og morfologi peger dog på en tidsmæssig adskillelse, hvilket også understøttes af tilstedeværet af større flækker, der ikke stammer fra blokkene i inventaret. Udgravninger af andre 5

6 mesolitiske bopladser i området (bl.a. HEM 298) har også påvist, at ældre og yngre genstandsmaterialer kan findes i samme horisont, på grund af manglende sedimentation og vækst over til tider meget lange tidsrum. En kursorisk gennemgang af spredningsmønstrene resulterede umiddelbart ikke i latente strukturer, men blokke og skiveskrabere synes koncentreret nordligt i kulturlag 26. Selvom godt 60 % af flinten er ildskørnet fandtes ingen veldefinerede koncentrationer, der kunne antyde ildsteder. Fremtidigt arbejde I slutningen af 200 blev området permanent oversvømmet af Bølling Sø. Lone Ritchie Andersen Herning Museum 2. august