HEM 4060 Dværgebakke Parkeringsplads, Engesvang Sogn

Transkript

1 HEM 4060 Dværgebakke Parkeringsplads, Engesvang Sogn KUAS j.nr.: Stednr.: Sb.nr.: 90 UTM: zone 32 (ED50) Koord.: 52462/ Beretning Forundersøgelse og udgravning af boplads fra ertebøllekulturen forud for etablering af parkeringsplads, publikumsfaciliteter og udsigtspunkt ved Bølling Sø Resume: Udgravning af bopladsområde med kulturlag og flint fra ertebøllekulturen, beliggende på et højtliggende plateau på sydsiden af Bølling Sø. Flintinventaret er domineret af flækker og flækkeredskaber, primært skrabere og stikler, samt tværpile. Endvidere fremkom enkelte brede trapezer, mikrostikler og mikroflækker fra sen maglemosekultur/tidlig kongemosekultur samt et enkelt fragment af en slebet, tyndnakket økse fra tragtbægerkultur. Kulstof 4 dateringer af trækul viser, at området også har været benyttet i ældre bronzealder. Undersøgelserne er udført af museumsinspektør lic.phil. Tinna Møbjerg for Herning Museum i 2004 og Herning Museum Lone Ritchie Andersen August 2009

2 Indholdsfortegnelse: side Resume Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Fremtidigt arbejde Bilag: Anlægsliste: grøfter, prøvehuller, lag Genstandsliste Fotoliste Fotos Tegningsliste Tegninger: T, T5+6, T9 Naturvidenskabelige undersøgelser: Vedanatomiske bestemmelser AMS-dateringer 2

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med etablering af parkeringsplads, informations- og toiletbygninger, handicapsti og udkigspunkt på et højtbeliggende område syd for Dværgebakke ved Bølling Sø, foretog Herning Museum forundersøgelser på arealet i juni Området var oplagt for oldtidsbebyggelse, da der er tale om et højtliggende plateau med god udsigt over hele det gamle søbassin (se F4). Derudover er der fundet talrige stenalderbopladser på det lavere liggende terræn nedenfor plateauet (se F5, F7). Forundersøgelsen omfattede 26 prøvehuller placeret med 0 meters mellemrum. På den sydlige del af arealet var der ingen fund, men i alle prøvehuller på den nordlige del fremkom et kulturlag med bearbejdet flint, ildskørnede sten og enkelte skår fra ertebøllekulturen. De områder, der ville blive berørt af anlægsarbejdet, blev derfor indstillet til udgravning, og undersøgelsen blev gennemført over to perioder i efteråret 2004 og foråret I forbindelse med reetablering af parkeringspladsen blev anlægsarbejdet desuden fulgt i dagene oktober Beretningen dækker forundersøgelsen i 2004 og den egentlige undersøgelse i 2004 og Administrative data Udgifterne til forundersøgelsen og den egentlige arkæologiske undersøgelse blev i henhold til museumslovens 26, stk.2 og 27 stk. 4 afholdt bygherren, som er Skov- og Naturstyrelsen, Feldborg Museets kontaktpersoner var skovfoged Niels Toftegaard Jensen og naturvejleder Torben Bøgeskov, Feldborg Hovedparten af udgifterne i 2005 er dog betalt af Herning Museum. Brevveksling og aftalegrundlag: 2/4 2004: fundanmeldelse og budget for forundersøgelse af P-plads område, indsendt til KUAS af H. Rostholm, Herning Museum. 23/4 2004: godkendelse af budget for forundersøgelse fra KUAS. 28/4 2004: fremsendelse af forundersøgelsesbudget til K. Poulsen, Feldborg 5/5 2004: godkendelse af forundersøgelsesbudget fra K. Poulsen, Feldborg Statsskovdistrikt, fremsendt pr. . 4/6 2004: orientering om anlæggelse af handicapsti i forbindelse med P-plads og anmodning om budget for prøvegravning af denne fra K. Poulsen, Feldborg Statsskovdistrikt, fremsendt pr /6 2004: forundersøgelsesrapport samt budget for den egentlige arkæologiske undersøgelse indsendt til KUAS. 24/6 2004: godkendelse af undersøgelsesbudget fra KUAS. 25/6 2004: fremsendelse af forundersøgelsesrapport samt budget for den egentlige arkæologiske undersøgelse til Feldborg 30/7 2004: genanmodning om godkendelse af undersøgelsesbudget jf. brev af 25/ sendt til Feldborg 7/8 2004: godkendelse af undersøgelsesbudget fra J.C.B. Petersen, Feldborg 20/0 2004: budget for undersøgelse på baggrund af udvidelse og ændring af undersøgelsesområdet indsendt til KUAS. 22/0 2004: godkendelse af nyt undersøgelsesbudget fra KUAS. 25/0 2004: fremsendelse af nyt undersøgelsesbudget til J.C.B. Petersen, Feldborg 2/ 2004: godkendelse af nyt undersøgelsesbudget fra J.C.B. Petersen, Feldborg 29/2 2004: faktura for forundersøgelsen indsendt til KUAS. 29/2 2004: delfaktura for den egentlige undersøgelse indsendt til KUAS. 3/ 2005: godkendelse af faktura for forundersøgelsen fra KUAS. 3

4 3/ 2005: godkendelse af delfaktura for den egentlige undersøgelse fra KUAS. 4/ 2005: fakturaer for forundersøgelse og den egentlige undersøgelse fremsendt til J.C.B. Petersen, Feldborg 6/6 2005: orientering om forstærkning af P-plads og anmodning om budget for forundersøgelse desangående sendt til T. Møbjerg, Herning Museum, fra J.C.B. Petersen, Feldborg 2/6 2005: med kommentar til forundersøgelsesstrategi vdr. P-pladsen på baggrund af drøftelser samme dag sendt til T. Møbjerg, Herning Museum fra N. T. Jensen, Feldborg 0/8 2005: budget for forundersøgelse vdr. forstærkning af P-pladsen indsendt til KUAS. 2/8 2005: godkendelse af forundersøgelsesbudget fra KUAS. 5/8 2005: fremsendelse af budget for forundersøgelsen til J.C.B. Petersen, Feldborg 20/0 2005: genanmodning om godkendelse af forundersøgelsesbudget jf. brev af 5/ sendt til Feldborg 25/0 2005: godkendelse af forundersøgelsesbudget fra J.C.B. Petersen, Feldborg 2/2 2005: fakturaer for den afsluttende undersøgelse af P-pladsen samt forundersøgelsen vdr. forstærkning af P-pladsen indsendt til KUAS. 3/ 2006: godkendelse af faktura for afsluttende undersøgelse fra KUAS. 3/ 2006: godkendelse af faktura for forundersøgelse fra KUAS. 5/ 2006: fakturaer for den afsluttende undersøgelse af P-pladsen samt forundersøgelsen vdr. forstærkning af P-pladsen samt bygherrerapporter for 2004 og 2005 fremsendt til J.C.B. Petersen, Feldborg Sagen er journaliseret på Herning Museum som HEM 4060 Dværgebakke Parkeringsplads, Engesvang Sogn. Alle genstande og original dokumentation opbevares her. Vedlagt beretningen er: anlægsliste (X), genstandsliste (X), fotoliste (F) og tegningsliste (T) samt udvalgte fotos og tegninger. Som bilag er vedlagt vedanatomiske bestemmelser og C4-dateringer. Øvrige data Forundersøgelsen foregik i perioden juni Den egentlige arkæologiske undersøgelse foregik i perioderne. oktober december 2004 og marts Desuden blev anlægsarbejdet fulgt i dagene oktober Forundersøgelse og udgravning havde følgende deltagere: museumsinspektør Hans Rostholm (udgravningsansvarlig), lic.phil. Tinna Møbjerg (daglig leder), cand.mag. Vibeke Juul Pedersen samt museumsassistenterne Jens Jørgen Kærgaard og Bo Bengtsen. Beretningen er skrevet af stud.mag. Lone Ritchie Andersen i Topografi, terræn og undergrund Topografisk grundkort: 4 cm kort 24 IV NØ. Bopladsen findes på et højtliggende plateau (kote 82 over DNN) syd for Dværgebakke med god udsigt over Bølling Sø bassinet (se Fig. og F4). I det flade område nedenfor plateauet er udgravet yderligere to pladser fra ertebøllekultur, HEM 3883 og HEM 4096 (se F5, F7). Området var ved udgravningen dækket af tæt græs og pløjelaget var cm tykt. Kulturlaget (X2) fandtes herunder og bestod af et indtil 5 cm tykt lag mørkt gråt til mørkt gråbrunt muldblandet sand/grus. Jorden var generelt meget hårdt sammenpresset og stenet, hvilket umuliggjorde soldning. 4

5 Figur : Bopladsens placering i landskabet, på kort fra 87. Målesystem Horisontalt: der blev anvendt det samme lokale målesystem som ved udgravningen af pladserne HEM 2878, HEM 3883, HEM 3898 og HEM Målesystemet er udlagt positiv Øst/positiv Syd. Det lokale målesystem er efterfølgende blevet overført til landskoordinatsystem UTM 32. Vertikalt: som fixpunkt anvendtes et jernrør placeret i 58,9 Ø/623 S med kote 82,3 over DNN. Vertikale indmålinger foregik med nivellerinstrument, og alle nivellermenter er omregnet til koter over DNN. Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen blev med håndkraft gravet 26 prøvehuller på 0,5 x 0,5 meter. Hullerne blev udlagt med 0 meters mellemrum, så de dækkede hele det berørte areal (se T; F3). Genstande blev opsamlet og refereret til prøvehul og lag. I forbindelse med selve undersøgelsen blev der udgravet to regulære felter, felt 53 og 55, hvor der skulle være publikumsfaciliteter og udsigtspunkt (se T; F, F4, F23, F3). Disse felter blev forbundet af to prøvegrøfter, grøft 52 og 54, af,5 meters bredde, hvor der skulle anlægges vej og handicapsti (se F2). I forbindelse med reetablering af parkeringspladsen i efteråret 2005 blev yderligere 3 søgergrøfter, grøft , udlagt (se F33). Ved undersøgelsen blev vækstlaget fjernet med en minigraver og kulturlaget gravet med skovl og graveske. I hele det undersøgte område var jorden dog meget hårdt sammenpresset og stenet, hvilket betød, at jorden ikke kunne soldes. Af samme årsag blev der kun gravet med graveske i udvalgte områder, og resten blev fladeskovlet. Efter afgravningen af vækstlaget blev både afslag og redskaber indmålt i tre dimensioner i det lokale målesystem og indtegnet på planer i målestoksforhold :50. I felt 55 var vækstlaget dog så tyndt, at kulturlaget var eroderet af vind og vejr. Dette betød, at afslag her blev opsamlet i områder på 2x3 m (se T5+6), mens alle redskaber blev indmålt. I kulturlag 2 fandtes to områder med trækul, og prøver blev indsamlet til kulstof 4 datering. 5

6 Undersøgelsens resultater Der blev udgravet i alt 200 m², inklusiv prøvehuller og nye søgegrøfter i forbindelse med reetablering af parkeringspladsen (se T). Forundersøgelsen viste, at fundene var koncentreret i den nordøstlige del af det berørte område, hvilket blev bekræftet ved den efterfølgende udgravning (se T9). Kulturlaget (X2) fremkom over en strækning på cirka 20 m fra prøvehul til prøvehul 49, inklusiv felt 53 og 55 samt søgegrøft 54. I kulturlaget fandtes primært bearbejdet flint og flintredskaber men også enkelte lerkarskår og trækulsstykker. Koncentrationen af fund, der udgør bopladsområdet, fandtes på et ca. 50 m langt stræk mellem prøvehul 9 og prøvehul 35; øst og vest for disse prøvehuller, er fundintensiteten stærkt aftagende. Overfladeopsamlinger af afslag og flintredskaber på arealet syd for søgegrøft 54 og felt 55 viser dog, at bopladsområdet fortsætter uden for det udgravede område. Pladsen er således ikke totaludgravet, og den fulde udstrækning mod Syd er uvis. FUNDINVENTAR Det samlede fundinventar består af i alt 866 fundnumre, hvoraf de 856 numre dækker bearbejdet flint, 6 er keramik og 4 er trækulsprøver. Hovedparten af inventaret (69 numre) fandtes i kulturlag 2. Flinten er overvejende upatineret, men enkelte stykker har en let gråhvid til dækkende hvid patinering. Endvidere ses plovrust på enkelte stykker. Flintinventaret består primært af afslag, flækker og flækkeredskaber. Afslagene er gennemgående relativt store, og der findes enkelte vingede afslag fra skiveøkseproduktion. Endvidere ses enkelte store, tynde, flade afslag slået i direkte blød teknik, der formentlig stammer fra økseproduktion. Derudover er der 9 afslag med varierende kantretouche samt 5 afslag med hak. Der er i alt 279 umodificerede flækker og flækkefragmenter, og hertil kommer 90 flækker med retouche (heraf 2 stykker med kraftig, skællet, primært ventral kantretouche samt 4 stykker med tværretouche), 2 flækker med hak og 3 flækker med tanding. Hertil kommer 25 mikroflækker og mikroflækkefragmenter. Flækkerne er regelmæssige og prismatiske og fremstillet i god flinthugningsteknik, primært indirekte blødt slag. 4 flækkefragmenter kan parvist refittes til to hele flækker X309 med X35 og X469 med X470. Der er i begge tilfælde tale om sammensætning af proximal- og ventralender og altså brudfrakturer. I alt foreligger 53 blokke, blokfragmenter og diverse blokafslag. Hovedparten er uregelmæssige afslagsblokke med enkelte negative ar og flere slagflader samt flade, uregelmæssige småblokke med cortexdækket bagside. Desuden foreligger 2 diskosformede blokke, 4 flade, enog topolede flækkeblokke samt 5 fragmenter af regulære, fint kannelerede, semikoniske/koniske flækkeblokke. Sidstnævnte stemmer flintteknisk godt overens med de regelmæssige flækker i inventaret. Af formelle redskaber foreligger 30 skrabere (heraf 2 flækkeskrabere), 22 stikler (heraf 5 kantstikler på flække samt 3 buestikler på flække), 3 stikkelafslag, 0 flækkeknive, 9 bor (heraf 6 flækkebor), 9 tværpile og 6 forarbejder til tværpile, bred trapez og forarbejde til trapez, 2 store mikrostikler, 2 kanthuggede skiveøkser og 2 ægfragmenter af skiveøkser, nakkefragment af kerneøkse, grønstensøkse med skafthul og fragment af en slebet, tyndnakket økse. Inventarets sammensætning antyder primært produktion og anvendelse af flækker og flækkeredskaber. Under udgravningen fremkom ingen strukturer eller anlæg. Det er dog muligt, at der har været et ildsted, repræsenteret ved en større mængde ildskørnet flint (X80) indenfor et mindre område i grøft 54. Der er dog ikke tale om regulære ildskørnede afslag men snarere afsprængte stykker, der muligvis stammer fra en og samme sten. En kursorisk gennemgang af spredningsmønstrene viser ingen klare rumlige tendenser, men bopladsområdet er heller ikke afdækket i sin helhed. Skrabere og stikler synes dog koncentreret østligt i grøft 54 og sydligt i felt 55. 6

7 DATERING Inventaret fremstår homogent og dateres til ertebøllekultur på baggrund af flækkeblokke og diskosformede blokke, mange regelmæssige flækker og flækkeredskaber fremstillet i god teknik, tværpile, skiveøkser og grønstensøksen. Da der foreligger enkelte skår med løs struktur og grov magring af knust sten, er der muligvis tale om sen ertebøllekultur. Skårene er dog hverken specielt tykvæggede eller så karakteristiske, at karformen kan bestemmes, og det er derfor muligt at de er neolitiske. Der foreligger også et enkelt fragment af en sleben, tyndnakket økse, men det er det eneste stykke, der med sikkerhed kan dateres til tragtbægerkultur. Endvidere er der et mindre indslag af sen maglemosekultur/tidlig kongemosekultur i inventaret, tydeligst eksemplificeret ved den brede trapez (X898), trapezforarbejdet (X347), og de to store mikrostikler (X ). Der foreligger også 3 blokfrontafslag (X39, X495, X857) af små blokke med smalle, parallelle mikroflækkear, de to første med kraftigt abraderet blokkant. Endvidere er der enkelte mikroflækker (f.eks. X250-25, X73) med regelmæssige, parallelle rygge samt præparering og abradering af platformkanten, og det er sammen med blokafslagene tidstypiske træk for maglemosekultur. De resterende mikroflækker kan fint indpasses i ertebølleinventaret, og der er antageligt tale om små styreflækker. En kursorisk gennemgang af spredningsmønstrene viser, at de tidligt mesolitiske stykker ligger spredt, men primært i felt 55. Der er således ingen grund til at antage, at en større del af det samlede inventar skal knyttes hertil. To trækulsprøver fra kulturlag 2 i den østlige del af felt 55 er vedbestemt til lind (X575) og eg (X785). De er AMS-daterede til henholdsvis f.kr. og f.kr., hvilket indikerer aktivitet i området i ældre bronzealder. Dette er dog ikke afspejlet i genstandsmaterialet. Fremtidigt arbejde Det undersøgte område blev frigivet til anlægsarbejde i Fundintensiteten i det udgravede område antyder dog, at bopladsen fortsætter syd for grøft 54 og felt 55, hvor dens omfang er uvist. Herning Museum d. 2. august 2009 Lone Ritchie Andersen Stud.mag. 7