Uddrag af indkomne bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring. Høringssvarene er vedlagt som bilag i deres fulde længde.

Transkript

1 Uddrag af indkomne bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring. Høringssvarene er vedlagt som bilag i deres fulde længde. Nr. Høringssvar Slagelse Kommunes bemærkninger 1 Grundejerforeningen Frølunde Fed Det fremgår af projektbeskivelsen i den tekniske forundersøgelse, at man i projektet forudsætter, at det eksisterende dige nord og øst for foreningens forstrandsareral, matr. nr. 49 gx Frølunde by, Tårnborg og de nordlige sommerhusparceller på Tranevej, skal indgå som en bestanddel af det nye projekt. Det fremgår af Den tekniske forundersøgelse side 48 og 49 at digestrækningen C-C1 på figur 2.15 er en senere tilføjelse til Tjokholmdæmningen. Den eksisterende digestrækning C-C1 indgår ikke i projektets forudsætninger og ændres ikke i forbindelse med projektets gennemførelse. Foreningen skal hermed protestere mod denne projektforudsætning. Projektmyndigheden har ingen adkomst til at råde over det nævnte dige, der ejes af grundejerforeningen. 2 Omegnens Fritidshaveforening det oplyses, at lokalafdelingen ikke har bemærkninger til restaureringen, men pointerer dog samtidig, at åbeskyttelseslinjen fremadrettet bør følge de matrikulære grænser Kommunen er opmærksom på dette ønske. Kommune retter henvendelse til Naturstyrelsen, der er myndighed på området, med henblik på en permanent løsning, således at beskyttelseslinjen følger den matrikulære grænse på det pågældende sted. 3 Danmarks Naturfredningsforening Slagelse Afdeling a) Ud fra det beskrevne er DN Slagelse ikke overbeviste om, at brinkdigerne har en markant effekt på smolts overlevelse. Det inddigede åløb vil derimod fungere som et godt fødesøgningsområde for hejrer, skarver og terner pga. den højere koncentration af fisk. DN Slagelse ser desuden et problem i den nødvendige vedligeholdelse af smolthegnene. Hvis der i området er mangel på jord ser DN Slagelse hellere jorden anvendt til yngleøer end brinkdiger. a) Smoltdiget er indskrevet i projektet fordi DTU Aqua mener, at diget vil halvere smolttabet. Skal der etableres en yngleø i søområdet, vil kommunen i samarbejde med DN og andre interessenter søge løsninger.

2 b) DN Slagelse vil gerne have belyst, hvad man forventer fosforkoncentrationen er ved projektstart og hvis denne som forventet er for høj i forhold til en rimelig tilstand i vådområderne, hvad der så kan gøres for at forbedre tilstanden? Dette har også betydning for en god ålebestand, jf. side 50. b) Jf. den tekniske forundersøgelse side 36 forventes den fremtidige fosforkoncentration i det tilstrømmende vand at være ca. 187 µg/l. Denne koncentration er for høj til at søen kan opnå god økologisk tilstand, men er ikke så høj at det vil forringe opvækst- og leveforholdene for ål i Store Vejlen. c) DN Slagelse mener, at Tude Ådal projektet i høj grad kan støtte og spille sammen med Natura2000 område 116, således at der i begge områder kan opnås gode bestande af Stor kobbersneppe, Vibe, Engryle, Brushane, Klyde og Dværgterne. Den størst mulige effekt kan opnås ved at sikre en god afgræsning af vådområderne i Tude Ådal og vand i Lejsø forår og sommer. c) Slagelse Kommune er enig i, at der vil være afsmittende positive effekter på de nære kyst område. Når jordfordelingen i området er afsluttet (ca. 1. juni 2016), vil det være muligt at udarbejde en afgræsnings- og plejestrategi for området. Dette vil ske i samarbejde med de pågældende lodsejere. 4 DTU Aqua a) Det nævnes i ansøgningen, at DTU Aqua har undersøgt ørredbestanden i Tude Å-systemet, og at der er sket en positiv udvikling i udbredelsen af ørred. Det er ikke korrekt, idet flere undersøgelser, både DTU Aquas og kommunens egne, udført af LimnoConsult, har påvist en klar nedgang i ørredbestanden. DTU Aqua har tidligere påtalt dette i vores høringssvar af den 27. november a) DTU AQUA har helt ret i, at der ikke kan spores en positiv udvikling i ørred udbredelse/bestand. Det må dreje sig om en uheldig skrivefejl. Det fremgår således også af ansøgningens bilag (teknisk forundersøgelse pkt ) at: Ørredbestanden i åen i dag er forholdsvis beskeden. Efter en positiv udvikling frem til 2006 er antallet af gydende havørred således faldet igennem de seneste ca. 8 år b) DTU Aqua har i mail og notat til kommunen den 17. august 2015 bl.a. vurderet, at: Der er stor sandsynlighed for en øget geddebestand i den nedre del af Tude Å. den øgede smoltdødelighed i det planlagte vådområde (med de beskrevne afværgeforanstaltninger) vil være i størrelsesordenen 25 %, set i forhold til de nuværende forhold. b+c) Kommunen og vores rådgivere på området Orbicon og Fiskeøkologisk Laboratorium vurderer, at geddebestanden vil være lille pga. af saltindtrængning. Undersøgelser af middelgarnfangsten af gedder i 378 danske søer, heraf 20 brakvandssøer har således vist, at kun i 3 af de 20 brakvandssøer blev der fanget gedder, og blandt disse var middelfangsten blot 29 g/garn mod 1190 g/garn i ferskvandssøerne. Kommunen er derfor ikke enig i DTU Aqua s vurdering, at der opstå en betydelig geddebestand i det lavvandede vådområde.

3 Dette er ikke omtalt i ansøgningen, hvor der står: bestanden af gedder vil være lille, og prædation fra rovfisk derfor må forventes at være beskeden. Negativ påvirkning af ørredsmoltens overlevelsespotentiale forhindres ligeledes ved en række afværgeforanstaltninger. Da der ikke foreligger erfaringer fra lignende forhold kan den samlede dødelighed for ørreds-molt gennem projektområdet ikke vurderes, men dødeligheden skønnes at være forholdsvis begrænset. c) DTU Aquas vurdering af en øget smoltdødelighed på 25 % er således ikke nævnt, hverken i ansøg-ningen eller i notatet Supplerende oplysninger omkring vandløbsdige og smolthegn. d) I forhold til at skabe gode forhold for vandrefisk og lampretter kan DTU Aqua anbefale, at der arbejdes videre med det alternative forslag fra UFV95 om genopretning af Tude Ådal. Dette forslag forventes ikke at påvirke ørredbestanden i Tude Å negativt og følger i øvrigt i store træk et tidligere forslag fra DTU Aqua. d) Det omtalte projektforslag er ikke en del af ansøgningen og er derfor ikke behandlet i denne restaureringsansøgning. 5 Danmarks Sportsfiskerforbund og Udsætningsforeningen Vestsjælland (UFV 95 ) a) Slagelse Kommune er forpligtiget til at sikre en god økologisk tilstand i vores vandløb (jf. Vandrammedirektivet). Denne forpligtigelse kan Slagelse Kommune ikke efterleve med det aktuelle projekt i forhold til laksefisk, der har en særstatus på grund af sine fine biologiske miljøparametre. a) Ifølge vandløbslovens 2 skal gennemførelse af foranstaltninger efter loven ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning. Disse miljømæssige krav er på tidspunktet for offentliggørelsen af denne godkendelse fastlagt i Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen, som bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). I vandløbsmyndighedens vurdering af projektet er der derfor lagt hovedvægt

4 på betydningen for smådyrsfaunaen. I vandplanens bilag 7 er fisk nævnt som et kvalitetselement, som kan anvendes som støtteparameter til understøttelse af vurdering af miljømål og tilstand fastlagt ved DVFI. Projektets betydning for fisk - i bred forstand er derfor indgået som støtte i vurderingen af projektet. Der er desuden lagt vægt på, at projektets hovedformål er at reducere kvælstofudledningen med henblik på at opnå god tilstand i Smålandsfarvandet. b) DTU Aqua og UFV95 har derfor i længere tid anbefalet et alternativ, hvor kun en mindre del af vandløbs systemets vandstrømme føres ind i selve vådlægningsområdet. Sådanne alternativer har fundet god indpasning ved lignende projekter andre steder, hvor dødeligheden af ørredsmolt er blevet reduceret væsentligt i forhold til de 12 til 25 %, som det foreliggende projekt udløser. Vi skal derfor anmode om, at UFV95s optimerede forslag dateret den 23. august 2015 indarbejdes i reguleringssagen. b) Det omtalte projektforslag er ikke en del af ansøgningen og er derfor ikke behandlet i denne restaureringsansøgning. c) Ud fra de foreliggende oplysninger om saltindholdet i det gamle og nye vandløbssystem, ser vi en samlet forbedring i det biologiske grundlag for den lokale geddebestand. Alene ud fra saltindholdet, vil forholdene blive forbedret, da dette vil falde i det eksisterende vandløbssegment ovenfor projektområdet. Og ser vi på vandløbssystemets gamle og nye volumen øges geddebestandens territorium med langt over 100 %. Dette problem havde ikke eksisteret, hvis vandløbet forløb naturligt uden et højvandslukke. c) Det er en forudsætning for projektet at der etableres et højvandslukke således at sommerhusområdet, landbrugsarealer og boliger ikke over svømmes. Fiskeøkologisk Laboratorium vurderer, at geddebestanden vil være lille pga. af saltindtrængning. Undersøgelser af middelgarnfangsten af gedder i 378 danske søer, heraf 20 brakvandssøer har således vist, at kun i 3 af de 20 brakvandssøer blev der fanget gedder, og blandt disse var middelfangsten blot 29 g/garn mod 1190 g/garn i ferskvandssøerne. Vi vurderinger derfor, geddebestand som lille i det lavvandede og saltpåvirkede vådområde. Derfor mener vi ikke, at det fremlagte materiale med påstand om en minimal geddebestand i det nye vådområde er fagligt korrekt og underbygget. d) d)

5 Ovenstående indgår ikke korrekt i det aktuelle projektmateriale og derfor ikke i den gennemførte VVM screening.vi er derfor ikke enige i resultatet af den gennemførte VVM screening. Ud fra ovenstående, samt resultatet af lignende screeninger fra sammenlignelige og langt mindre omfattende reguleringsprojekter, der har været VVM pligtige, skal vi anmode om en revurdering af VVM screeningen og, at en sådan gennemføres. Der er truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Slagelse Kommune har ikke fundet grund til at revurdere resultatet af screeningen. 6 Chr. Vedel Müller a) I henhold til Bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v., skal vandløbsmyndighedens forslag til et restaureringsprojekt efter lovens 37 indeholde et overslag over anlægs- og driftsudgifter. Intet sted i det fremlagte materiale er nævnt noget om driftsudgiften. Det er en stor fejl i det fremlagte materiale. a) Restaureringssagen fastsætter ny skikkelse og stationering for de offentlige vandløb, som er del af projektet. Det vil dog fortsat være de gældende regulativer, som fastsætter omfanget af den drift, som vandløbsmyndigheden er forpligtet til at udføre (grødeskæring, oprensning, kontrol). Vedligeholdelsesbestemmelserne i de nuværende regulativer vil fortsat være gældende, indtil der vedtages et nye regulativer. Udgifter som vedrører det nye pumpelag behandles i forbindelse med vedtagelsen af ny vedtægt og partsfordeling. b) Der er ej heller i det fremlagte materiale oplyst noget om Overfredningsnævnets afgørelse af 18. december 1991 om fredning af Tude ådal i Korsør og Slagelse Kommuner, Vestsjællands Amt, (sag nr. 2785/89). Det skal fremgår af forslaget til godkendelse, hvorledes man forholder sig til denne kendelse. b) Kommunen har indsendt dispensationsansøgning til Fredningsnævnet og denne behandles i øjeblikket. Projektet forudsætter nævnets accept inden for det fredede område. c) Endelig bør der foreligge en ejerfortegnelse, der er opdateret og ikke en ældre fortegnelse fra november Det bør være et opdateret endeligt materiale, som der kommenteres på.! c) Kommunen er i besiddelse af en opdateret ejerfortegnelse. Det er denne, som er blevet brugt i forbindelse med høringen. d) d)

6 Projektet er fejlbehæftet / mangelfuldt i graverende grad. Dette bør som minimum tilrettes sådan, at det er det gældende projektforslag, som er i høring og ikke en kladdeversion. Projektet skal opdateres sådan at man som borger/lodsejere har en real mulighed for at kommentere på indholdet. Projektet er fuldt beskrevet i den tekniske forundersøgelse version Denne version er den endelige og også den ansøgningen bygger på. e) Jeg forventer, der udarbejdes nyt opdateret projektforslag med tilhørende ny høringsperiode, som overholder de regler, som en gældende for området. e) Det er Kommunens opfattelse, at projektbeskrivelsen overholder kravene i vandløbsloven og i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Vi vurderer ikke, at der er behov for en ny høringsperiode. 7 Niels Christian Vedel Müller a) Beregningen af kvælstof sker ikke med faktuelle værdier, men med skønnede værdier. Det bør være et krav at det er faktiske værdier for at udelukke fejlvurderinger, idet projektet har store omkostninger medhensyn til kroner/øre og ikke mindst for naturen. b) I nævnte forslag til godkendelse fremgår det ikke, at en del af området er fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 18. december Forslaget er derfor i direkte strid med nævnte fredning. c) Intet sted i det fremsendte materiale er fundet en oversigt over kommende driftsudgifter, hvilket er en af grundstenene for at kunne vurdere projektet i sin helhed. Dette er en større mangel. a) Projektets samlede kvælstoffjernelse er beregnet ud fra de af Naturstyrelsen fastlagte metoder. Naturstyrelsen har gennemgået og godkendt kvælstofberegningerne forud for projektets realisering. b) Kommunen har indsendt dispensationsansøgning til Fredningsnævnet og denne behandles i øjeblikket. Projektet forudsætter nævnets accept inden for det fredede område. c) Restaureringssagen fastsætter ny skikkelse og stationering for de offentlige vandløb, som er del af projektet. Det vil dog fortsat være de gældende regulativer, som fastsætter omfanget af den drift, som vandløbsmyndigheden er forpligtet til at udføre (grødeskæring, oprensning, kontrol). Vedligeholdelsesbestemmelserne i de nuværende regulativer vil fortsat være gældende indtil der vedtages nye regulativer. Udgifter som vedrører det nye pumpelag behandles i forbindelse med vedtagelsen af ny vedtægt og partsfordeling.

7 d) Vedtagelse af nye vedtægter for de nye pumpelag vil også skulle indeholde økonomien for den kommende drift af pumpelaget/pumpelagene. Det vurderes derfor, at der ikke kan meddeles godkendelse til den søgte regulering før denne driftsudgift er kendt. d) 19 Stk. 2 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. fastslår at Godkendelse af et projekt skal indeholde endelig afgørelse om eventuelle økonomiske spørgsmål, om arealerhvervelser og rådighedsindskrænkelser samt om erstatning for disse. Denne bestemmelse gælder imidlertid kun i sager efter kapitel 2-4 og er derfor ikke relevant i sager efter kapitel 7, som omhandler restaurering af vandløb og hvor kommunen er bygherre. Slagelse Kommune er i forhandlinger om nye vedtægter for de pumpelag, som påvirkes af projektet. Partfordelingen vil kunne indbringes for Taksationskommissionen. Projektet kan ikke gennemføres før Taksationskommissionen evt. har truffet en endelig afgørelse. e) Det gamle regulativ ved udløb i Store Bælt angiver en bundbredde på 12 meter med en bundkote på 0,67 m DVR90. Den eksisterende bundbredde er under 10 meter og overholder ikke den regulativmæssige bundbredde på 12 meter. Koten ved udløb i Store Bælt er -0,20 meter. Hvorledes indgår de reelle værdier i vandføringsberegningen? e) Beregningerne, som ligger til grund for konsekvensanalysen i ansøgningen, forudsætter, at Tude å er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Seneste kontrol viser, at regulativet er overholdt. f) Tude å er beskyttet 3 område med en dårlig fauna bedømmelse og lever ikke op til målsætningen. Efter reguleringen må det forventes at den forlængede del af åen ikke kan leve op til målsætningen. Ny målsætning er ikke beskrevet. Mangler i beskrivelsen. g) Begge pumpelag vil i høj grad blive påvirket af projektet. Det oplyses ikke hvorledes denne påvirkning vil ske samt heller ikke konsekvensen heraf. Det må være en fejl. f) Denne godkendelse omhandler forhold omfattet af vandløbsloven. Der er meddelt dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til projektet. Kommunen kan ikke fastsætte en ny målsætning for vandløbet. Det er Naturstyrelsen, som er myndighed på dette område. g) De afvandingsmæssige konsekvenser af projektet er fuldt beskrevet i ansøgningen og den tekniske forundersøgelse. Vedtægter og partsfordeling for det nye pumpelag behandles separat fra denne godkendelse.

8 h) Tude å station er der højvandslukke. Hvorledes påvirker det opstrøms. h) Påvirkningen opstrøms højvandslukket, men inden for projektområdet, er beskrevet i ansøgningens afsnit Påvirkningen opstrøms projektområdet er beskrevet i ansøgningens afsnit Projektet er udformet med sigte på at minimere påvirkningen opstrøms projektområdet. Ansøgningens tabel 4.5 viser de modelberegnede påvirkninger af vandstanden umiddelbart opstrøms projektområdet. i) Strækningen fra Bildsøvej til sammenløbet er en død vandløbsarm hvor materiale m.v. ophobes. Hvem skal sikre denne del af vandløbet og hvorledes skal det ske, at der ikke ophobes ildelugtende materiale? Vil denne del stadig være offentligt vandløb? i) Vedligeholdelsen af vandløbet varetages fortsat af vandløbsmyndigheden (Slagelse Kommune), da denne omtalte strækning er en del af det offentlige vandløb. j) Det ses ikke på figur 3.1 hvor kanaler og grøfter findes? Landkanalen afskæres af dige, hvad sker med den fraskårne del? j) Eksisterende kanaler og grøfter er vist på tegning 001 i den tekniske forundersøgelse. Forlængelsen af det eksisterende dige på vestsiden af Landkanalen mod syd til jernbanen er nødvendig, da områdets terrænkote ligger lavere end kote +1,55 m DVR90. k) Hvorledes afvandes grøfter nord for Tude å s krydsning af Bildsøvej? k) I det omfang der findes grøfter og dræn, som har afløb til den afskårne del af Tude Å, vil de blive sikret afløb til det nye åløb. l) Højvandslukket etableres med sidehængte stålklapper. Hvem har driftsansvaret for at disse klapper virker, og ikke som de eksisterende ikke lukker ved højvande, grundet fremmed materiale, som hindrer denne lukning. Ved et givet tilfælde hvor klapperne ikke lukker korrekt - Hvem har det økonomiske ansvar? l) Højvandslukket er vandløbsmyndighedens ansvar.

9 m) Hvor meget skal vandet stige før klapper lukker? n) Det oplyses at der kommer en række nye tiltag som ikke er nærmere beskrevet i nærværende ansøgning. Hvad er det for en påvirkning, uden for projektgrænsen der tilkommer? Dette bør oplyses i denne fase? m) Det kan man ikke sætte et tal på. Klapperne lukker når vandstanden i Storebælt er højere end i vandløbet. n) Godkendelsen omfatter kun de dele af projektet, som er omfattet af vandløbsloven. Der meddeles kun tilladelse til de elementer, som er oplistet i godkendelsen og nærmere beskrevet i ansøgningen. o) Det oplyses at vandet KUN i 4% af tiden vil strømme over brinkdigerne. Vil det påvirke beregning af reduktionen af kvælstof? o) Dette er en del af beregningsgrundlaget for den totale kvælstofomsætning. p) Kan ikke se bredden af kronen på de nye diger? Kan disse oplyses? p) De nye brinkdiger kommer ikke til at fremstå som egentlige ådiger, men som små forhøjninger af vandløbets brinker. De vil maksimalt få en højde på cm over terræn og vil derfor ikke få en egentlig krone. q) Vandstand i beregningen sker med vandstandsdata fra perioden 2002 til Hvad med de store oversvømmelser i tiden før, Bodil f, eks., hvorledes tager beregningen højde for disse store vandstande? q) Der foreligger kun vandstandsdata fra Korsør Havn i perioden Højeste registrerede vandstand i denne tidsserie er ca. 1,8 m DVR90. r) Er der i fremtidige vanddybder taget hensyn til evt. aflejringer grundet den ringe vandhastighed? Hvor ofte er det planlagt at der skal ske oprensning. Bundkoten er ca. 1m under udløbet i Store Bælt og åen vil virke som sandfang. r) Det vil fortsat være det gældende regulativ, som fastsætter omfanget og hyppigheden af kontrol og oprensning af Tude Å. Kommunen er i gang med en revision af alle kommunens vandløbs-regulativer. Vi regner med at påbegynde udarbejdelsen af et nyt regulativ hurtigst muligt efter projektets udførelse.

10 s) Ved projektets gennemførelse ses en markant forbedring af afvandingen på op til 2-4 cm og vinter maksimum en forværring på op til 6 cm. Beregningens usikkerhed taget i betragtning er der stort set ingen ændring og den forbedrede afvanding som oplyses, virker meget overdrevet og kunstigt opsat for at tale projekts sag, hvilket er usagligt i forhold til at det er stort indgreb i eksisterende natur. I denne fase burde rene fakta være bærende. s) Der er ikke tale om, at projektet medfører en markant forbedret vandstand i vandløbet. Det er dog sådan, at afvandingsforholdene forbedres, idet Vejlerne vil fungere som overløbsmagasin og dermed minimere oversvømmelsesfrekvensen med 80 %. t) Ved gennemførelsen af projektet vil vandstandsstigningen falde fra 5 gange om året til 1 gang om året og vinterperioden vil hændelserne falde fra 12 gange til 3 gange. Igen, hvorledes påvirker det kvælstofberegningen? t) Projektets samlede kvælstoffjernelse er beregnet ud fra de af Naturstyrelsen fastlagte metoder. Naturstyrelsen har gennemgået og godkendt kvælstofberegningerne forud for projektets realisering. u) Beregningen ved en stigning på havvandspejlet på 30 til 50 cm i Tude å er 1 til 6 cm. Det er ikke oplyst hvad der sker med vandstanden ved digerne. Hvis vandstanden i storebælt er 50 cm højere end i dag og der er en stigning af vandspejlet på 175 cm som det skete ved højvandet først i 70 erne, hvad er så koten ved digerne, måske kote 220 DVR90. Kan projektet bære dette? u) I ansøgningens tabel 4.8 er angivet beregnede vandstande opstrøms projektområdet. Pga. vandspejlsfaldet ned mod projektområdet vil de beregnede vandstande inde i projektområdet være lavere end opstrøms projektområdet. Vandstanden ved digerne vil derfor ikke overskride kote 1,55 m DVR90 ved vintermaksimumvandføring. Højvandslukket i Tjokholmdæmningen beskytter projektområdet mod ekstreme vandstande i Storebælt. Hvis vandstanden i Storebælt overskrider Tjokholmdæmningens kronekote sker der oversvømmelser uanset om projektet gennemføres eller ej. v) Det oplyses at der er risiko for at den nye sø vil få en dårlig miljøtilstand grundet tilførsel af vand med højt indhold af fosfor. Senere vurderes / gættes, at det af anden årsag vil betyde en bedring af miljøtilstanden og kan man bruge et gæt til noget? v) Vi kan ikke genfinde, at der skulle være givet modstridende oplysninger om søens miljøtilstand. På side 50 i ansøgningen er det beskrevet, at den nye sø i Store Vejlen sandsynligvis vil få en fosforkoncentration, der er for høj til, at den kan leve op til kravet om god økologisk tilstand. Dog nævnes det, at der er tale om et konservativt estimat, og at en række faktorer kan betyde, at den faktiske tilstand bliver bedre end forventet. Projektet vurderes at medføre en forbedring af den økologiske tilstand i den

11 nedre del af Tude Å. Desuden forventes projektet at have en gavnlig effekt på miljøtilstanden i Smålandsfarvandet. x) Side 50: Øverst på denne side gættes (vurderes) på, at det hele nok ikke er så slemt grundet andre forhold, men det hele er et gæt, da der ikke er foretaget målinger af de faktiske forhold. Det burde være vurderet på de faktiske forhold. x) Det er korrekt, at der ikke er foretaget målinger af P-transporten i Bækkerenden. Da søen i Store Vejlen endnu ikke er etableret kan der ikke vurderes på de faktiske forhold. Vurderingerne øverst på side 50 bygger på erfaringer fra lignende lavvandede søer. y) Det oplyses at 1 strandeng, 2 ferske enge, 6 søer/vandhuller og 2 moser vil blive oversvømmet mere eller mindre. Alle arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven 3. Det burde ikke kunne ske. y) Der er givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til projektet. Alle forhold som vedrører beskyttede naturtyper er beskrevet i dispensationen. z) Hvem skal afholde udgiften til afgræsningen og hvad sker hvis der sker en oversvømmelse af de stakkels dyr. z) Hvis en lodsejer ønsker at afgræsse et areal, er det lodsejer/dyreejer der har ansvaret. æ) Hvor stor et areal er på/over vanddybde på 1 meter? Hvor dyb/stor er max vanddybde? æ) Dette fremgår af ansøgningens tabel Max. vanddybde bliver ca. 1,3 m ved sommermiddelvandstand. ø) Tidsplan: Her anbefales at arbejdet udføres i fuglenes yngleperiode, Juni september. Det må være en fejl. Hvis projektet skal gennemføres, bør det være udenfor yngleperioderne for de arter som må befinde sig i området. ø) I den dispensation, der er givet efter naturbeskyttelsesloven, er det et vilkår, at hævningen af vandstanden i projektområdet ikke udføres i perioden 1. april 15. juli af hensyn til ynglende engfugle. Anlægsarbejdet skal i øvrigt udføres i under udstrakt hensyntagen til områdets flora og fauna.

12 Nina Riemer Johansson Fra: Ulf Andersen Sendt: 4. januar :30 Til: Teknik og Miljø Emne: Tude Ådal-projektet Grundejerforeningen Frølunde Fed gør hermed indsigelse mod projektet i det omfang, det berører foreningens ejendom. Det fremgår af projektbeskivelsen i den tekniske forundersøgelse, at man i projektet forudsætter, at det eksisterende dige nord og øst for foreningens forstrandsareral, matr. nr. 49 gx Frølunde by, Tårnborg og de nordlige sommerhusparceller på Tranevej, skal indgå som en bestanddel af det nye projekt. Foreningen skal hermed protestere mod denne projektforudsætning. Projektmyndigheden har ingen adkomst til at råde over det nævnte dige,der ejes af grundejerforeningen. Diget er anlagt af foreningen med hjemmel i Fredningsnævnet for Vestsjællands Amts kendelse af 25. november 1994 og efter Kystinspektoratets, nu Kystdirektoratets, nærmere bestemmelser herom, med det formål at beskytte foreningens sommerhuse mod oversvømmelse.diget er anlagt med en kronekote på 2,0 og foreningen er forpligtet til løbende at vedligeholde diget. Med hensyn til de nærmere bestemmelser om diget henviser foreningen i øvrigt i det hele til den deklaration om diget af 19 marts 1997, der er tinglyst på foreningens ejendom, matr. nr. 49 gx ibid., både som byrde og som hæftelse, med kystdirektoratet som påtaleberettiget. Med venlig hilsen P. b. v. Ulf Andersen 1

13 Nina Riemer Johansson Fra: Carsten Cort Jensen Sendt: 4. januar :48 Til: Teknik og Miljø Cc: Palle Orth Emne: Restaurering af vandløb i Tude Ådal - Hej Nina Riemer Johansson Med henvisning til jeres udsendte partshøring af , kan det oplyses, at lokalafdelingen ikke har bemærkninger til restaureringen, men pointerer dog samtidig, at åbeskyttelseslinjen fremadrettet bør følge de matrikulære grænser, hvilket lokalafdelingen, jfr. det oplyste skulle have haft drøftet med projektchef Thomas Hilkjær. Vi ønsker jer et godt nytår. Mvh. P.f.v. 1

14 DN Slagelses høringssvar om Tude Å vandløbssag DN Slagelse, 17. december 2015 Vandløbssagen vedr. Tude Å projektet er sendt i offentlig høring d. 2. november 2015 med svarfrist senest d. 4. januar Høringen omfatter følgende notater og rapporter: 1. Tude Ådal ansøgning efter vandløbsloven, Orbicon, , 65 sider. 2. Bilag 1 Projkterede forhold, Orbicon, , 1 side (Figur). 3. Bilag 2 Ejendomsliste, 10 sider. 4. Supplerende oplysninger omkring vandløbsdige og smolthegn, 3 sider. 5. Udkast til godkendelse, Teknik og Miljø, Slagelse kommune, 6 sider. DN Slagelse har især vurderet vandløbssagen ud fra punkt 1. Ansøgningen, mens oplysningerne under punkterne 2 og 4 er anvendt i vores vurdering af ansøgningen punkt 1. Generelt er DN, som omtalt i tidligere høringer, begejstret for Tude Ådal projektet fordi der skabes store vådområder i ådalens vestlige del. Det drejer sig om Store og Lille Vejlen, samt genslyngningen gennem Sortsvælg. DN er overbevist om, at det vil lykkes at skabe nye levesteder for planter og dyr, at forbedre adgangen til natur- og kulturværdier, samt at forbedre havmiljøet i Storebælt ved at reducere kvælstofudledningen via åen. Bemærkninger til Tude Ådal - ansøgning efter vandløbsloven, punkt 1 Brinkdiger og havørredsmolt. Side 33, 38 (Fig. 4.3) og 51. Det foreslås, at der bygges brinkdiger langs den sidste nordgående del af Tude å for at forbedre overlevelsen af havørredsmolt under deres udtræk til Storebælt. I digerne er der indbygget 14 smolthegn der tillader vand at passere ud af Tude Ås hovedløb, men ikke smolt. I 4 % af tiden oversvømmes digerne, således at smolt kan passere over digerne og potentielt ikke komme tilbage til hovedløbet når vandstanden falder. Smolthegnene skal forhindre at smolt kommer væk fra hovedstrømmen og derved udsættes for et større prædationstryk fra f. eks. Gedde. Baggrundsmaterialet stammer fra DTU Aqua, der har fundet øget smoltdødelighed når smolt passerer søer under deres udtræk. DN Slagelse mener, at den nederste nordgående strækning af Tude Å, som den ville blive når projektet er gennemført men uden brinkdiger, ikke kan sammenlignes med søer, men er en udvidelse af åen på m i bredden. Der vil fortsat være et hovedløb af Tude Å med stærkere strøm end i de lavvandede sider. Smolt vil kunne søge skjul og føde i disse lavvandede områder, f. eks. i forbindelse med højvandslukke, der finder sted ca. 2 dage pr. måned. Med diger vil smolt alene være henvist til det inddigede hovedløb. Der vil være en større koncentration af smolt i dette løb med mulighed for at hejrer, skarver og terner har lettere fiskemuligheder. Ved oversvømmelser, der forekommer 4 % af tiden, vil smolt kunne gå tabt, fordi de kan søge over digerne, men have svært ved at vende tilbage ved faldende vandstand. De 14 smolthegn skal løbende vedligeholdes for at sikre vandudveksling til de omgivende lavereliggende områder. Det forventes, at bestanden af Gedde i dette nedre løb af Tude Å vil være lille pga. saltvandspåvirkningen. Ud fra det beskrevne er DN Slagelse ikke overbeviste om, at brinkdigerne har en markant effekt på smolts overlevelse. Det inddigede åløb vil derimod fungere som et godt fødesøgningsområde for hejrer, skarver og terner pga. den højere 1

15 koncentration af fisk. DN Slagelse ser desuden et problem i den nødvendige vedligeholdelse af smolthegnene. Hvis der i området er mangel på jord ser DN Slagelse hellere jorden anvendt til yngleøer end brinkdiger. Fosforkoncentrationer. Side 49. Der er målt en høj fosforkoncentration i Tude Å på 125 µg/l, hvilket betyder at der kan forventes en fosforkoncentration i de nye fladvandede områder der er 4-5 gange over den fosforkoncentration der ifølge Miljøministeriet giver en god-moderat tilstand i vådområderne. Det nævnes, at fosforkoncentration nok vil blive noget lavere, men stadig så høj at en eutrofiering kan forventes i de nye vådområder. DN Slagelse vil gerne have belyst, hvad man forventer fosforkoncentrationen er ved projektstart og hvis denne som forventet er for høj i forhold til en rimelig tilstand i vådområderne, hvad der så kan gøres for at forbedre tilstanden? Dette har også betydning for en god ålebestand, jf. side 50. Afgræsning og biodiversitet. Side inkl. Figurerne 4.09 og Det fremgår tydeligt af de 2 figurer og af tabel 4.10, at biodiversiteten i de nye vådområder bliver væsentligt forbedret hvis vådområderne bliver afgræsset. Med maksimal afgræsning fås ca. 30 ha mere mose og et tilsvarende areal mindre rørskov. DN Slagelse mener at dette vil give et betydeligt løft til Danmarks trængte ynglebestand af vadefugle herunder Stor kobbersneppe, Vibe, Engryle, Brushane og Klyde. Det er i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 4, 2015 side beskrevet hvordan pleje af våde enge kan føre til ikke mindre end 132 reder af Stor kobbersneppe på 42 ha. En forbedring af ynglemulighederne for vadefugle og terner, herunder Dværgterne der tidligere har ynglet i Tude Ås munding, vil kunne opnås ved at anlægge yngleøer i de nye vådområder. DN Slagelse støtter derfor, at de nye vådområder afgræsses og naturplejes i så høj grad som muligt, samt at der etableres yngleøer. Natura2000. Side 62. Tude å er ikke en del af et Natura2000 område, men ligger tæt på område 116, der omfatter Lejsø, Sprogø og Vresen i Storebælt. Det nævnes at næringsstoffer og miljøfarlige stoffer udgør en trussel mod dette Natura2000 område. Det samme gælder mangel på vand i Lejsø forår og sommer, der dog kan afhjælpes ved at stoppe udledning af vand via en gravet kanal. DN Slagelse mener, at Tude Ådal projektet i høj grad kan støtte og spille sammen med Natura2000 område 116, således at der i begge områder kan opnås gode bestande af Stor kobbersneppe, Vibe, Engryle, Brushane, Klyde og Dværgterne. Den størst mulige effekt kan opnås ved at sikre en god afgræsning af vådområderne i Tude Ådal og vand i Lejsø forår og sommer. 2

16 NOTAT Til Slagelse Kommune Vedr. DTU Aquas vurdering af Alternativt forslag fra UFV95 om genopretning af Tude Ådal samt DTU Aquas bemærkninger til det projektmateriale, der er i høring frem til 4. januar Fra Jan Nielsen og Anders Koed 25. november 2015 Sammendrag I forbindelse med Slagelse Kommunes byrådsbeslutning om at godkende Tude Ådal projektet har Slagelse Kommune den 16. november 2015 fremsendt et forslag til DTU Aqua fra UFV95, dateret 23. august Forslaget handler om, at man kun lader en mindre del af vandstrømmen løbe ind i Vejlerne. Kommunen anmoder DTU Aqua om at validere og kommentere forslaget, specielt ift. smoltoverlevelsen. DTU Aqua vurderer, at UFV95 s forslag vil kunne sikre et vådområde med den hidtil planlagte udstrækning og overordnede forløb, uden at det vil gå ud over ørredbestandene i Tude Å-systemet, som er i tilbagegang. Set ud fra en fiskebiologisk vurdering kan vi derfor anbefale det alternative forslag, som overordnet følger et tidligere forslag fra DTU Aqua i 2013, 2014 og Vi uddyber dette i det følgende. Vi skal desuden anmode om, at kommunen inddrager andre relevante kommentarer, vi har i dette notat til projektmaterialet, herunder det materiale, kommunen har sendt i offentlig høring den 2. november Der er en række fejlciteringer af DTU Aqua i forhold vores tidligere fremsendte skriftlige materiale og de faktuelle forhold (er gennemgået neden for). DTU Aqua skal henstille til at dette korrigeres. 1. DTU Aquas tidligere forslag Vi har tidligere gjort opmærksom på, at kommunens forslag ikke, som man kunne få en opfattelse af, vil genskabe de naturlige forhold i projektområdet ved Tude Å, idet vandstanden styres med sluser. Det er væsentligt i forhold til de vandrende fisk. Vi har bl.a. beskrevet dette i en mail til Slagelse Kommune den 2. maj 2013: Det kunne umiddelbart lyde som en god ide at genskabe det oprindelige løb og naturlige forhold - men pga. slusedrift og en unaturligt høj vandstand i området før udløbet i Storebælt vil det ikke genskabe de naturlige forhold, hvis Tude Å bliver ledt ind i den oprindelige vandløbs- Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600 Silkeborg Dir Akvatiske Ressourcer Fax

17 slynge. Vandstand, vandtemperatur, vandhastighed m.m. i åen/vådområdet vil derfor afvige fra de naturlige forhold uden slusedrift, hvilket giver risiko for forsinkelser og tab af vandrefisk, herunder udvandrende ørredsmolt. Vi har flere gange, herunder i vores høringssvar til Slagelse Kommune den 27. november 2014, foreslået en løsning, hvor man kun leder en del af vandet ind i projektområdet: I forhold til at bevare gode forhold for vandrefiskene, foreslår DTU Aqua, som nævnt på et møde i juni 2013, at man overvejer at bevare det nuværende åudløb som i dag. Hvis man ønsker et vådområde-projekt og samtidig vil tage hensyn til vandrefiskene, kan man evt. lede en mindre del af vandet ned til et nyt vådområdeprojekt gennem Sortesvælg og via Bækkerenden samtidig med, at vandindtaget udformes, så vandrefisk ikke ledes med vandet ind i vådområdet. Herved kan man bevare den nuværende mulighed for passage af vandrefisk til og fra Kattegat gennem de ca. 350 m vandløb og samtidig få mange af de andre naturmæssige fordele af et nyt vådområde. Vi gentog ideen på et møde den 27. maj 2015 med Thomas Hilkjær, Slagelse Kommune, samt rådgiverne Anne Steensen Blicher, Orbicon, og Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Institut. Vi henviste her til, at en løsning med indtagelse af en delvandmængde er gennemført i Vejle Ådal ved Knabberup og Kongens Kær uden tab af smolt (se beskrivelser og videofilm her). Men kommunen ønskede at drøfte forslaget, hvor alt vandet fra Tude Å skal ledes ind i det nye område. Det blev herefter drøftet, hvordan man kan tilrette det projekt, der var i høring i Projektet blev tilrettet med smoltgitre etc., hvilket forventes at reducere smoltdødeligheden. Men DTU Aqua forventer fortsat en øget dødelighed i størrelsesordnen ca. 25 % i forhold til den nuværende situation. DTU Aqua har fremsendt vurderingen skriftligt i mail og notat til kommunen den 17. august 2015, men den øgede dødelighed fremgår ikke af det materiale, der nu er i høring. 2. Vurdering af UFT95s forslag Vi har for overskuelighedens skyld medtaget et uddrag af UFV95 s forslag i boks 1. Dette forslag er på mange måder i tråd med det forslag, DTU Aqua har fremsat flere gange siden 2013 og som er beskrevet i afsnit 1 oven for. DTU Aqua vurderer, at en løsning, hvor det meste af vandet og dermed stort set alle smolt fra Tude Å ledes ud gennem det nuværende forløb vil være bedre for smoltene og ørredbestanden i Tude Å- systemet end det hidtil planlagte projekt. Den tilretning af projektet med smoltgitre m.m., der skete efter mødet d. 27. maj 2015, vurderes fortsat at medføre et øget smolttab, idet alle smolt bliver ledt med vandet ind i vådområdet. Desuden vurderer DTU Aqua, at projektet kan påvirke bestandene af andre vandrende arter negativt, fx flodlampret. I forhold til vandrefiskene og lampretter, kan DTU Aqua anbefale forslaget fra UFV95 af 23. august 2015, i stedet for det nuværende forslag. Hvis UFV95 forslaget gennemføres, kan kommunen skabe et vådområde med den ønskede udstrækning og overordnede forløb, uden at det vil gå ud over vandrende arter, herunder ørredbestandene, i Tude Å-systemet. 2

18 Boks 1 Uddrag af forslag vedr. Tude Å projektet fra UFV95, dateret 23. august 2015 Et forslag er at lade det nuværende løb med den eksisterende sluse bevare og supplere dette med et overløb til det "nye" sydgående løb og Store Vejlen med den nye sluse. Altså kombinere det eksisterende med det nye projekt således, at der kommer til at løbe vand ind i det nye projektområde, når der er større problemer med at få vandet ud i Storebælt (højvande kombineret med stor vandføring). Mængden af vand, der tilføres det nye vådlagte område kan om ønsket reguleres, hvis overløbet gøres justerbart eller V formet. Indtaget til det nye vådområde skal også udformes således, at ørredsmolten i videst muligt omfang guides forbi som det er sket i Vejle Å. Forslaget vil løse de 3 problemer, som det nuværende projekt har: 1. Indeholder pr. automatik en plan B, hvis afvandingsforholdene i projektet skulle blive forringet og føre til højere vandstande i åen. 2. Begrænser tabet af ørredsmolt til det autentiske og naturligt niveau. 3. Tillader et autentisk tilbageløb af saltvand i Tude å s nedre løb ved lav vandføring i Tude å (højvande i Storebælt), der vil holde geddebestanden og grøden på et naturligt niveau, samt begrænser parasitter på de våde enge. Samtidig fastholdes projekts nuværende formål: Sikre at projektet kan omsætte den ønskede mængde kvælstof, jfr. Statens Vandplaner. Sikre at det planlagte vådområde herunder St. Vejlerne fortsat vil opnå samme biologiske forhold, som i det nuværende projekt. Sikre at genslyngningen af Tude å kan ske. Bevarer bådeklubbens muligheder. Sikre mod klimapåvirkninger på samme måde, som det foreliggende projekt. 3. DTU Aquas bemærkninger til projektmaterialet DTU Aqua har en række andre bemærkninger til kommunens projektmateriale, som vi vurderer relevante at overveje inden valg af løsningsforslag: 3.1 Brochuren Genopretning af Tude Ådal Set i forhold til vores tidligere fremsendte skrivelser om ørredbestanden og det planlagte projekt i Tude Å-systemet er vi uenige i en formulering i kommunens brochure Genopretning af Tude Ådal Link, hvor der bl.a. står: Tude Å er hovedfærdselsåre for en stor del af den sjællandske havørredbestand. De benytter vandløbet på vandring til og fra gydepladserne i hele Tude Å systemet. Slagelse Kommune er forpligtiget til at sikre en god økologisk tilstand i vores vandløb (jf. Vandrammedirektivet). Denne forpligtigelse kan ligeledes løftes via dette projekt. DTU Aqua er ikke enig i den sidste sætning Denne forpligtigelse kan ligeledes løftes via dette projekt. Vådområdeprojektet vil reducere udledningen af næringsstoffer til havet - men samtidig vil effekterne af det hidtil planlagte projekt på ørredbestanden i vandløbene, kun være negative. 3

19 3.2 Høringsmaterialet, udsendt 2. november 2015 Kommunen har den 2. november 2015 sendt en del materiale i høring frem til 4. januar Vi går ud fra, at der menes 4. januar 2016, og skal hermed fremsende følgende bemærkninger, som bedes inddraget i høringsmaterialet og vurderingen af forslaget fra UFV95: Selve ansøgningen Det nævnes i ansøgningen, at DTU Aqua har undersøgt ørredbestanden i Tude Å-systemet, og at der er sket en positiv udvikling i udbredelsen af ørred. Det er ikke korrekt, idet flere undersøgelser, både DTU Aquas og kommunens egne, udført af LimnoConsult, har påvist en klar nedgang i ørredbestanden. DTU Aqua har tidligere påtalt dette i vores høringssvar af den 27. november DTU Aqua har i mail og notat til kommunen den 17. august 2015 bl.a. vurderet, at Der er stor sandsynlighed for en øget geddebestand i den nedre del af Tude Å. den øgede smoltdødelighed i det planlagte vådområde (med de beskrevne afværgeforanstaltninger) vil være i størrelsesordenen 25 %, set i forhold til de nuværende forhold. Dette er ikke omtalt i ansøgningen, hvor der står: bestanden af gedder vil være lille, og prædation fra rovfisk derfor må forventes at være beskeden. Negativ påvirkning af ørredsmoltens overlevelsespotentiale forhindres ligeledes ved en række afværgeforanstaltninger. Da der ikke foreligger erfaringer fra lignende forhold kan den samlede dødelighed for ørredsmolt gennem projektområdet ikke vurderes, men dødeligheden skønnes at være forholdsvis begrænset Notatet Supplerende oplysninger omkring vandløbsdige og smolthegn Det nævnes bl.a., at DTU Aqua konkluderer De afværgeforanstaltninger, der herefter er beskrevet i juli 2015 (hjerteklap, diger med smolthegn samt lodrette brevsprækker i højvandslukket) må formodes at reducere dødeligheden betydeligt i forhold til forslaget af november Dette citat stammer fra DTU Aquas mail til kommunen den 17. august Det er korrekt citeret, men taget ud af en sammenhæng. Smoltdødeligheden må formodes at blive reduceret betydeligt, men DTU Aqua har samtidig vurderet, at det planlagte projekt efter tilretning med smoltgitre etc. vil medføre en øget smoltdødelighed på ca. 25 % i forhold til den nuværende situation DTU Aquas vurdering af en øget smoltdødelighed på 25 % er således ikke nævnt, hverken i ansøgningen eller i notatet Supplerende oplysninger omkring vandløbsdige og smolthegn. 3. Konklusion I forhold til at skabe gode forhold for vandrefisk og lampretter kan DTU Aqua anbefale, at der arbejdes videre med det alternative forslag fra UFV95 om genopretning af Tude Ådal. Dette forslag forventes ikke at påvirke ørredbestanden i Tude Å negativt og følger i øvrigt i store træk et tidligere forslag fra DTU Aqua. 4

20 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej Korsør. teknik@slagelse.dk Slagelse den 3. december 2016 VEDRØRENDE Slagelse Kommune Slagelse Kommunes Vandhandleplan Tude Ådal gennem Vejlerne Bemærkninger i forbindelse med høring - ansøgning efter vandløbsloven Udsætningsforeningen Vestsjælland (herefter UFV 95 ) er en fælles organisation, bestående af Sports og Lystfiskerforeningerne på Vestsjælland, der har til formål, at udsætte laksefisk i Tude å og i de kystnære områder på Vestsjælland og efter evne og mulighed, at sikre vandløbene som gode fiske- og levesteder for ørreder. UFV 95 s ca. 600 lokale medlemmer bruger årligt langt over 3000 frivillige og gratis mandetimer på at avle og producerer omkring ørreder, der udsættes i hele Tude Å s vandløbssystem, der også rummer Vårby og Bjerge Å. Målet er, at styrke samfundets herlighedsværdi ved, at de danske lystfiskere kan fange havørreder langs de danske kyster. Hertil kommer de afledte erhvervsmæssige effekter i form af turisme og erhvervsfiskeri. Produktionen af ørreder i Tude å er primært den eneste kilde til, at der findes havørreder langs Storebæltskysten. Kommunen har jfr. Vandløbsloven, den 2. november 2015, sendt et udkast med bilag til afgørelse om regulering af Tude Å og tilløb, i høring. På vegne af UFV 95 og Danmarks Sportsfiskerforbund fremsendes hermed bemærkninger til det nævnte materiale. Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med lokale Sports- og Lystfiskerorganisationer og fiskerisagkyndige, i forbindelse med tidligere høringer udtrykt store betænkeligheder ved projektet, da det i sin tidligere form sandsynligvis, ville reducerer ørredbestanden i Tude Å med over 50 %. Slagelse Kommunes egen rådgivere har tidligere anført, at Tude Å s ørredbestand allerede er truet, da reproduktionen er opgjort til kun 14 % i forhold til vandløbssystemet naturlige potentiale. Slagelse den 3. januar 2016 DSF SK Tude Å ReguleringBem V1 Side 1

21 Det foreliggende projektmateriale er optimeret i forhold til disse problematikker og det vurderes nu, at etableringen af projektet vil føre til en middeldødelighed af ørredsmolt, ved passage af projektområdet med mellem 12 og 25 %. Slagelse Kommune er forpligtiget til at sikre en god økologisk tilstand i vores vandløb (jf. Vandrammedirektivet). Denne forpligtigelse kan Slagelse Kommune ikke efterleve med det aktuelle projekt i forhold til laksefisk, der har en særstatus på grund af sine fine biologiske miljøparametre. DTU Aqua og UFV 95 har derfor i længere tid anbefalet et alternativ, hvor kun en mindre del af vandløbs systemets vandstrømme føres ind i selve vådlægningsområdet. Sådanne alternativer har fundet god indpasning ved lignende projekter andre steder, hvor dødeligheden af ørredsmolt er blevet reduceret væsentligt i forhold til de 12 til 25 %, som det foreliggende projekt udløser. UFV 95 har visualiseret denne løsning dateret 23. august 2015 og Slagelse Kommunes EPM udvalg og Byrådet har senere den 26. oktober 2015 anmodet om, at DTU Aqua kvalificerer og optimerer de af UFV 95 foreslåede ændringer og at der foretages et økonomisk overslag. Vi forstår derfor, at dette alternativ er en reel del af kommunens planlægning. Imidlertid ses alternativet ikke, at være indskrevet i den aktuelle reguleringssag. Vi skal gøre opmærksom på, at der i Tude Å opstrøms den eksisterende sluse under Bildsøvej, allerede i dag findes en massiv geddebestand. Bestandens udbredelse er afhængig af saltindholdet i åen. Vi ved, at bestanden er stigende men var også massiv mens højvandslukket har været delvist defekt. Højvandslukket er som bekendt blevet repareret for et par år siden. Det er en kendsgerning, at der i dag fanges flere gedder end ørreder på strækningen fra Storebælt til sammenløbet mellem Tude og Vårby Å, selvom disse fangster hovedsagelig er bifangster, der sker under fiskeri efter havørreder. Det er også en kendsgerning, at der ikke ses gedder udenfor højvandslukket. Ud fra de foreliggende oplysninger om saltindholdet i det gamle og nye vandløbssystem, ser vi en samlet forbedring i det biologiske grundlag for den lokale geddebestand. Alene ud fra saltindholdet, vil forholdene blive forbedret, da dette vil falde i det eksisterende vandløbssegment ovenfor projektområdet. Og ser vi på vandløbssystemets gamle og nye volumen øges geddebestandens territorium med langt over 100 %. Dette problem havde ikke eksisteret, hvis vandløbet forløb naturligt uden et højvandslukke. Derfor mener vi ikke, at det fremlagte materiale med påstand om en minimal geddebestand i det nye vådområde er fagligt korrekt og underbygget. Ovenstående indgår ikke korrekt i det aktuelle projektmateriale og derfor ikke i den gennemførte VVM screening. Slagelse den 3. januar 2016 DSF SK Tude Å ReguleringBem V1 Side 2

22 Vi er derfor ikke enige i resultatet af den gennemførte VVM screening. Ud fra ovenstående, samt resultatet af lignende screeninger fra sammenlignelige og langt mindre omfattende reguleringsprojekter, der har været VVM pligtige, skal vi anmode om en revurdering af VVM screeningen og, at en sådan gennemføres. Der skal, som eksempel, henvises til vådområdet Hjeds Sø se bilag. Når kommunen arbejder som myndighed, er der en række forvaltningsmæssige principper, der skal overholdes. Et princip er officialprincippet, som indebærer, at en myndighed er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, før der træffes afgørelse. Dette forvaltningsmæssige grundprincip har været bærende i forbindelse med kommunens behandling af andre komponenter af vandhandleplanen (spildevandsrensning i det åbne land). Vi skal derfor anmode om, at UFV 95 s optimerede forslag dateret den 23. august 2015 indarbejdes i reguleringssagen. Vi skal anmode om, at få bekræftet modtagelsen af denne henvendelse. Lars Brinch Thygesen Miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5, 7182 Bredsten Telefon Direkte Mobil Mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Bilag DTU Aqua notat til SK pdfReferat fra EPM udvlgsmødet EPM Godkendelse af Projekt Tude Ådal Referat pdf SK Byrådsbeslutning Referat pdf Naturstyrelsen_Hjeds Sø_maj15.pdf Slagelse den 3. januar 2016 DSF SK Tude Å ReguleringBem V1 Side 3

23 28. december 2015 Chr. Vedel Müller Engvej Korsør Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej Korsør Indsigelse: Restaurering af vandløb i Tude Ådal. Efter gennemlæsning af det fremlagte materiale til Godkendelse af restaurering af vandløb mm. i forbindelse med etablering af vådområde i Tude ådal, mangler blandt andet et overslag over driftsudgifterne. I henhold til Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., skal vandløbsmyndighedens forslag til et restaureringsprojekt efter lovens 37 indeholde et overslag over anlægs- og driftsudgifter. Intet sted i det fremlagte materiale er nævnt noget om driftsudgiften. Det er en stor fejl i det fremlagte materiale. Der er ej heller i det fremlagte materiale oplyst noget om Overfredningsnævnets afgørelse af 18. december 1991 om fredning af Tude ådal i Korsør og Slagelse Kommuner, Vestsjællands Amt, (sag nr. 2785/89). Det skal fremgår af forslaget til godkendelse, hvorledes man forholder sig til denne kendelse. Endelig bør der foreligge en ejerfortegnelse, der er opdateret og ikke en ældre fortegnelse fra november Det bør være et opdateret endeligt materiale, som der kommenteres på.! Projektet er fejlbehæftet / mangelfuldt i graverende grad. Dette bør som minimum tilrettes sådan, at det er det gældende projektforslag, som er i høring og ikke en kladdeversion. Projektet skal opdateres sådan at man som borger/lodsejere har en real mulighed for at kommentere på indholdet. Det er derfor ikke muligt at forholde sig til det fremlagte mangelfulde materiale før ovennævnte er belyst. Jeg forventer, der udarbejdes nyt opdateret projektforslag med tilhørende ny høringsperiode, som overholder de regler, som en gældende for området. Med venlig hilsen Chr. Vedel Müller