Fredericia Kommune. Att. Carsten Pedersen Natur & Miljø Gothersgade Fredericia

Transkript

1 Fredericia Kommune Att. Carsten Pedersen Natur & Miljø Gothersgade Fredericia Godkendelse efter Vandløbsloven af ændringer i reguleringsprojektet i Erritsø Bæk Sagsnr. 15/9790 Fredericia Kommune godkender hermed ændringer i reguleringsprojektet efter Vandløbsloven til realisering af et klimaprojekt i Erritsø Bæk. Reguleringen er et klimaprojekt, som omfatter rørlægning af omkring 20 m af Erritsø Bæk i forbindelse med etablering af en jorddæmning med vandbremse på tværs af ådalen i vandløbets station fra 3124 til Dæmningen bliver ca. 75 m i længden og højden op til kote 12,7 m. Hele vandløbstrækning, som bliver berørt af projektet er ca. 42 m, bilag 1. Projektet er ét af flere klimatilpasningsprojekter i oplandet til Erritsø Bæk. Projektet realiseres for at reducere risikoen for oversvømmelse af blandt andet Fredericia Centralrenseanlæg og Strandvejen. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (naturbeskyttede arealer). Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven er meddelt separat den 26. februar Kommunen har d på baggrund af en screening af det anmeldte projekt vurderet, at vandløbsreguleringen ikke er VVMpligtigt. Afgørelsen er meddelt separat. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Projektet udføres som det er beskrevet i afsnittet Projektbeskrivelse s Gravearbejdet skal foretages så skånsomt som muligt, så skader på vandløbsbrinkerne og de omkringliggende arealer minimeres. 3. Der må maks. fjernes 30 cm af sedimentet og sandaflejringerne. Fredericia Kommune T: E: kommunen@fredericia.dk Kontaktperson Kristiina Mardi T: E: kristiina.mardi@fredericia.dk 1

2 4. Vandløbet må ikke graves dybere end den oprindelige vandløbsbund eller bredere. Brinkerne må ikke graves af, og de må ikke beskadiges ved oprensningen. Det betyder, at maskinen skal løfte materialet ud af vandløbet og ikke skrabe op over brinken. 5. Der må ikke fjernes sten- og grus-materiale fra vandløbet. 6. Der skal anvendes køreplader ved kørsel i fugtige engområder, hvor kørsel kan skade vegetationen eller efterlade varige spor. 7. Rørets underside skal være gravet 1/4-1/3 af rørets diameter ned under vandløbet bund. Den nye bund gennem røret skal være en lige fortsættelse af den eksisterende bund uden nogen former for indsnævringer eller spring (niveauforskelle). 8. Røret lægges uden eller med højst 5 fald. 9. Faldet fra rørudløbet jævnes ud (udlignes) så vandløbsbunden vil fremstå så naturlig som muligt uden niveauspring. 10. Der skal etableres ubrudt vandløbsbund gennem røret. 11. Anlægsarbejdet må ikke medføre unødig transport af sand, mudder med videre til den nedstrøms del af vandløbet. 12. Al deponi af råjord, sand m.v. samt materiel skal ske uden for beskyttet natur. 13. Hvis der under gravearbejdet stødes på ting, der har arkæologisk interesse, skal arbejdet straks stoppes og museet skal kontaktes (tlf.: eller museerne@vejle.dk). Tilladelsens gyldighed Tilladelsen er gældende fra den dag, afgørelsen er modtaget, men den må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis afgørelsen påklages, må tilladelsen ikke udnyttes, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet opretholder tilladelsen. Fredericia Kommune giver besked, hvis der kommer klager inden for klagefristen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. 2

3 Sagens baggrund og projektbeskrivelse Fredericia Spildevand og Energi A/S og Fredericia Kommune, har i fællesskab ansøgt om tilladelse til gennemførelse af vandløbsrestaureringen i Erritsø Bæk. Projektet er ét af flere klimatilpasningsprojekter i oplandet til Erritsø Bæk. Baggrunden for ansøgningen er, at Miljøministeriet i 2012 besluttede, at forsyningsselskaberne kan medfinansiere projekter, der vedrører områder, hvor der er snitflader mellem klimatilpasning af spildevandsområdet og kommunale skattefinansierede opgaver. Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S har i samarbejde fundet det hensigtsmæssigt at udføre et klimatilpasningsprojekt i Erritsø Bæk for at undgå oversvømmelser længere nedstrøms i bækken blandt andet ved Fredericia Centralrenseanlæg og Strandvejen. Formål Det overordnede formål med det planlagte regulerings- og forsinkelsesprojekt i Erritsø Bæk er, at kunne tilbageholde og forsinke primært ekstrem store afstrømningsmængder for at reducere risikoen for oversvømmelse af blandt andet Fredericia Centralrenseanlæg og Strandvejen. Ved at etablere en permanent dæmning på tværs af bækken, inklusiv et indbygget vandbremse, vil der blive skabt mulighed for, at der fremover kan foretages midlertidige opstuvninger og opmagasinering af de store vandmængder på de nærliggende eng- og mosearealer i ådalen. Herudover reduceres den hydrauliske påvirkning af Erritsø Bæk nedstrøms dæmningen. Det vil nedsætte erosionen i vandløbet og på sigt - sammen med supplerende tiltag - vil det medvirke til, at der kan opnås målopfyldelse i vandløbet. Eksisterende forhold Erritsø Bæk er et ca. 4,7 km langt, offentligt vandløb. Vandløbet begynder fra et spildevandsteknisk anlæg, løber som et åbent forløb gennem moseområde og bynær skov i en grøn kile gennem Fredericia by. Erritsø Bæk er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet vandløb. Erritsø Bæk afvander i østlig retning og udmunder i Lillebælt umiddelbart syd for lystbådehavnen i Fredericia. I st. 104 m er der opsat højvandslukke, så der ikke sker tilbageløb fra Lillebælt i perioder med høj vandstand i Bæltet. Vandløbet er i vandområdeplan Lillebælt/Jylland målsat med god økologisk tilstand op til Yara Praxair (Røde Banke 120). Erritsø Bæk opfylder dog ikke miljømålsætningen. Der er stedvist fine fysiske forhold, men overordnet set er vandløbet præget af erosion, materialevandring og er stedvist dybt nedskåret i terrænet. 3

4 Der er de seneste år registreret opgang af havørred i Erritsø Bæk. I 2014 blev der lavet el-fiskning umiddelbart opstrøms projektområdet. Der blev fundet 162 ørredyngel og 6 ældre ørred på 75 m 2. Der er på denne strækning egnede gydearealer til ørred. Fredericia Kommune arbejder løbende på at forbedre vandløbsforholdene i de kommunale vandløb både i forhold til at forbedre vandkvaliteten og de fysiske forhold. Vandløbet belastes pt. af regn-betingede overløb, der ved store regnhændelser eroderer vandløbet markant. Der skal tages hånd om den hydrauliske belastning, før det kan forventes, at der opnås målopfyldelse i vandløbet. Lokalitet og lodsejerforhold Strækningen af Erritsø Bæk, som ønskes reguleret, er beliggende syd -vest for Mølleskovvej, se figur 1. Erritsø Bæk har på strækningen opstrøms Mølleskovvej (st st. 3000) et skovdækket forløb gennem eng og moseområde. Bundbredden er jf. regulativet 1 m og faldet gennemsnit 10,5. De fysiske forhold er vurderet gode med en bund, der mange steder er fast og består af sten og grus. Foto 1. Projektstrækningen ca. 200 m opstrøms Mølleskovvej. Forsinkelsesbassinet får en udbredelse som angivet på kortbilag 1. Klimadæmningen placeres på matriklerne 17 cr og 6cn, Erritsø By, Erritsø. Desuden påvirkes matriklerne 53a og 14d, begge Erritsø By, Erritsø, ved en 100 års hændelse. Dermed involveres følgende lodsejere: Matrikel Ejer Adresse Matr. nr. 17cr, Erritsø By, Erritsø Jens Andersen Tingskovvej 21 Matr. nr. 6cn, Erritsø By, Erritsø Fredericia Kommune Gothersgade 20, 7000 Fredericia Matr. nr. 53a, Erritsø By, Erritsø Harald H. Jessen Vejle Landevej 22, 7000 Fredericia Matr. nr. 14d, Erritsø By, Erritsø Harald H. Jessen Vejle Landevej 22, 7000 Fredericia 4

5 Figur 1. Oversigt over projektområdet, placering af dæmningen og udpegning af lavbund. Projektbeskrivelse Fredericia Spildevand og Energi A/S og Fredericia Kommune, har i fællesskab ansøgt om tilladelse til gennemførelse af vandløbsreguleringen i Erritsø Bæk. Der ønskes at etablere et klimadæmning med en faunapassabel vandbremse på tværs Erritsø Bæk. Klimanlægget skal anvendes til forsinkelse af overfladevand ved store afstrømninger i Erritsø Bæk, se bilag 1 og bilag 2. Det topografiske opland til Erritsø Bæk ved Mølleskovvej er opgjort til 571 ha (5,7 km 2 ). De karakteristiske afstrømninger for Erritsø Bæk ved Mølleskovvej er beregnet ved korrelation til døgnmidler på nærmeste målestation i Skærup Å, som er nærliggende vandløb med ensartet jordbundsforhold. Vintermedianmaksimum vandføring er dog bestemt fra en målestation i Spang Å, da de større afstrømninger ikke har en klar sammenhæng til målestation i Skærup Å. Normalvandføring (middelvandføring) er beregnet til 52 l/s og tilsvarende vintermedianmaksimum er beregnet til 342 l/s. En vandføring på 600 l/s forventes at forekomme hver andet år. 5

6 Figur 2. Målestationer og jordbundsforhold ved både Erritsø Bæk og Spang Å/Skærup Å. Der rørlægges omkring 20 m af Erritsø Bæk med et Ø 1000 mm rørforløb i forbindelse med etablering af en jord-dæmning på tværs af ådalen. Rørledningen anlægges med maks. 5 fald gennem røret og hævning af vandløbsbunden (faldets udligning på strækningen) sker fra rørudløbet og over 15 m lang strækning nedstrøms retning. Inden arbejdet med opgravning, reguleringen af vandløbet skal der oprettes et midlertidigt sandfang ved st Sandfanget tømmes efter behov i anlægsperioden, og reetableres efter projektet er afsluttet. Projektområdet fremgår af bilag 1. Figur 3. Snit af rørlægning og bygværk Bygværkets udformning er følgende: Rørets bundkote ved indløb i st er 9,77 m DVR90, vandløbsbunden i røret har en bundkote på 9,97 m DVR90 (udlægges 20 cm tykt grusbund i røret, som giver bundbredde på 80 cm i røret, se figur 3. 6

7 Midtvejs i rørforløbet placeres brønd med en vandbremse, som skal regulere en vandgennemstrømning på max. 600 L/s Brønden er placeret i st og har bundkote på 9,71 DVR90. Vandløbets stationering er modstrøms retning jf. regualtivet. Vandbremsen består af reguleringsenhed (HydroSlide regulator), se bilag 4, som fungerer ved at reducere regulatorens gennemstrømningsareal i takt med stigende vandhøjder samt sikrer en konstant vandføring videre nedstrøms og passagemuligheder for fisk og smådyr. Den Faunapassable vandbremse etableres i kote 9,91 m DVR90 og er selvrensende ved kraftig vandføring og altid dimensioneret med en minimumsåbning. Der installeres lysbrønd med rist (elefantrist) i toppen, så der kan sikres lysindfald til brønden. Der er sikret konstant flow i gennem røret samt Overløbet i bygværket er 2 m bredt, og ligger i kote 12,3 m DVR90. Brønden etableres med en indbygget afspærringsanordning. Naturligt opbygget tærskel i kote 10,06 m DVR90 af sten/grus sikrer minimumsvandstand i røret. Toppunkt af tærsklen ligger 15 m opstrøms og har kote 10,06 m DVR90. Det giver en højdeforskel på 65 cm og dermed et fald på 43,2 over strækningen på 15 m. Rørets udløbskote er 9,66 DVR90 og bundkote på vandløbet er 9,86DVR90. Rørets indløb under dæmningen etableres et ristebygværk med skrå afskæring til sikring af, at rørføringen ikke stopper til med grene, blade, affald mm. (lodrette tremmer med tykkelse ø10 mm og med tremmeafstand på 100 mm). Bunden i røret dækkes med grus og mindre sten, så der kan etableres en 80 cm bred naturlig bund i røret. Dæmningen bliver ca. 75 m i længden og dæmningshøjden bliver ændret fra12,5 m DVR90 til kote 12,7 m DVR90 ifh. oprindelige godkendelse. Der vil kunne ske nødoverløb ved ekstreme regnhændelser, der stuver vandet over kote 12,5 m. Dæmningen etableres med en ca. 15 m bred overløbskant med græsdækket stensikring, så nødoverløb kan ske uden at erodere dæmningen. Overløb fra dæmningen starter i st og slutter i st (bundkote i 9,2 m DVR90). Ifh. oprindelige godkendelse ændres overløbets topkote fra 12.3 m DVR90 til 12,5 m DVR90, så afstrømningen vil øges til ca l/s. Det betyder at de ukontrollerede overløb over dæmningen vil blive færre og mindre. Det vil sige, at man tager toppen af spidsbelastningerne i overløbssituationerne, til gavn for bækken. 7

8 Ved normalvandføringer passerer vandet uhindret igennem bygværket; det vil sige med fri faunapassage for fisk og smådyr. Vandbremsen træder i funktion, når vandføringen når 600 l/s. Når vandføringen overstiger 600 l/s starter opstuvningen på bagsiden af dæmningen vandbremsens ydelse er konstant på maksimal 600 l/sek. Dette opnås ved, at højden på gennemløbet automatisk reduceres i takt med at stuvningshøjden på bagsiden af dæmningen stiger. Vandet vil komme til at stå i den naturlige lavning i en højde op til kote 12,5 m DVR90. Derved forsinkes en del af vandet ved kraftige nedbørshændelser og reducerer risikoen for oversvømmelser omkring Centralrenseanlægget og Strandvejen. Ifølge Swecos beregninger vil opstuvningen ved en 20 års hændelse maksimalt nå en vandspejlskote på 12,0 m DVR90. Overløb i bygværket ved kote 12,3 m DVR vil derfor først ske ved hændelser større end 20 års hændelser. Vandbremsen indrettes, så der også er mulighed for variabel styring af vandmængden. Denne mulighed skal kun bruges i tilfælde af sammenfald mellem høj vandstand i Lillebælt, hvor højvandsklappen ved Sandal lukker, og kraftig nedbør. Under de forhold kan det være hensigtsmæssigt at neddrosle vandmængden i endnu højere grad. Den variable styring sikres mod hærværk og uautoriseret adgang og bliver udelukkende reguleret af Fredericia Kommune. Der sikres altid en vandføring svarende til 30 l/s nedstrøms dæmningen. Der er lavet beregninger over åbningshøjden for vandbremsen ved en given stuvning dvs. 600 l/s og 1000 l/s. Figur 4. Grafen viser vandbremsens åbningshøjde, som funktion af vandstanden målt fra bundkoten af vandbremsen. Når vandbremsen Den røde er streg indstillet er når til vandbremsen 600 l/s, vil er indstillet den ved til en 600 vandhøjde l/s, og den blå på streg 500 er mm når vandbremsen have en er indstillet åbningshøjden til 1000 l/s. på omkring 480 mm, og ved maks. vandhøjde på 2800 mm have en åbningshøjde på omkring 240 mm. 8

9 Når vandbremsen er indstillet til 1000 l/s, vil den ved en vandhøjde på 500 mm have en fuld åbningshøjde, og ved en maks. vandhøjde på 2800 mm have en åbningshøjde på omkring 3200 mm. Projektet medfører, at der periodevist vil opstå oversvømmelse af de vandløbsnære arealer opstrøms dæmningen. Udstrækningen og varigheden af disse oversvømmelser kan ses på bilag 2. Den kortvarige stuvning vurderes ikke at belaste Erritsø Bæk negativt. Det oversvømmede areal svarer til knap 3 ha og får en vanddybde på op til 2 m i forhold til terrænet og ca. 2,5 m, hvis der måles fra vandløbsbund. Tidsplan Projektet forventes udført i december 2018 marts Økonomi Alle projektomkostninger til projektering, udbud og anlægsarbejde afholdes af Fredericia Spildevand & Energi A/S. Der er indgået kontraktmæssige aftaler om kommunalt køb af involverede arealer eller erstatning for oversvømmelse direkte med de involverede lodsejere. Fremtidig vedligeholdelse Den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet ændres ikke på grund af projektet. Det er fortsat Fredericia Kommune, der står for vedligeholdelsen af vandløbet. Fredericia Kommune ejer arealerne, hvor dæmningen ligger på. Den fremtidige vedligeholdelse af dæmningsanlægget, vandbremsen og ristebygværket påhviler Fredericia Kommune med mindre der er lavet anden aftale. Vandløbsregulativet for Erritsø Bæk ajourføres på sigt med registrering af dæmningsforløbet og beskrivelse af vedligeholdelsesansvaret. Ledningsejere Det er bygherrens ansvar at undersøge ledningsforløb i LER-registret og aftale evt. nødvendige omlægninger af ledningsforløb med de pågældende ledningsejere i det omfang, det måtte være relevant. Begrundelse for afgørelsen og vurdering Fredericia Kommune godkendte projektet den 1. marts Den godkendte konstruktion viste sig at være behæftet med risici samt, at den oprindeligt godkendte vandbremse ikke var afprøvet på 9

10 markedet og viste sig at være for dyr. Der blev lavet justeringer i oprindelige projekt, som ansøges godkendt. Vurdering efter Vandløbsloven Ved en regulering af vandløb skal vandløbsmyndigheden vurdere projektet i forhold til vandafledning og miljømæssige forhold. Vandafledningen påvirkes af projektet. Der opstår stuvning af vand på terræn opstrøms dæmningen på en knap 150 m lang strækning med en varighed på 48 timer ved en 100- årshændelse. Der er ikke kendskab til, at der er dræn med udløb i projektområdet eller på den åbne strækning af vandløbet umiddelbart opstrøms projektområdet. Der findes pt. i station 3274 et spildevandsudløb (fællessystem). Udløbet og evt. ikke-registrerede dræn forventes ikke at opleve forringet vandafledning, da der er stort terrænfald ned mod vandløbet og stuvning kun sker kortvarigt. Erritsø Bæk er opmålt i forår Den rørlagte del af Erritsø Bæk har udløb i kote 12,71 m DVR90 i vandløbsprofilen, hvor terrænet er i kote 14 m DVR90. Indløbskoten ved sø-afløbet hos Yara Praxair A/S er 14,61 m DVR90. Rørledningen under Yara Praxair A/S arealer ligger med ca. 16 fald. Det betyder, at med en dæmningshøjde i kote 13 m DVR90 vil 18 m af den rørlagte strækning opleve stuvning. For at imødekomme den bekymring, som Yara Praxair A/S har givet udtryk for i høringen, er dæmningshøjden reduceret til kote 12, 7 m DVR90 med et nødoverløb i kote 12, 5 m DVR90. Der vil således aldrig kunne ske stuvning foranlediget af projektet på det rørlagte stykke og dermed påvirkes Yara Praxairs arealer ikke af projektet. Rørlægning er generelt uønsket i målsatte vandløb. Når rørlægning af samfundsmæssige årsager er nødvendig (f.eks. ved klimatilpasning og vejanlæg) skal kontinuiteten i vandløbet sikres. Jævnfør Vandområdeplan for Lillebælt / Jylland betyder det, at rørets længde ikke bør overstige 20 m, rørdiameteren bør være så stor som muligt og vandløbsbunden bør føres ubrudt gennem røret. Den ansøgte rørlægning under dæmningen får en længde på ca. 20 m og har et rørdimension på 100 cm. Der udlægges ca. 20 cm tykt gruslag i bunden som giver strømrendebredde på 80 cm igennem røret. Vandløbsbunden forsætter så vidt muligt ubrudt gennem røret. Rådgiver oplyser, at vandhastigheden i 97,5 % af tiden vil være under 1 m/s og i 44 % af tiden under 0,5 m/s. Til sammenligning er vandhastigheden i Erritsø Bæk før projektet aldrig over 1 m/s og i 81 % af tiden er den under 0,5 m/s. Vandbremsen vil således øge vandhastigheden i Erritsø Bæk. Vandhastigheden er en væsentlig faktor i forhold til fisks og smådyrs mulighed for at vandre op- og nedstrøms i vandløbet. Vandbremsen bevirker unaturligt højere vandhastigheder på en kort vandløbsstrækning, men hastigheden er i 97,5 % af tiden under ørred, skalle og aborres gennemsnitlige spurthastighed. I 44 % af tiden er hastigheden også under geddes gennemsnitlige spurthastighed. 10

11 Det vurderes dermed, at den valgte løsning opfylder kontinuitetskravet i Vandområdeplan for Lillebælt / Jylland og tilgodeser vandløbsorganismernes behov for at kunne vandre op- og nedstrøms i vandløbet. Dermed forventes det, at der også på sigt vil være en ørredtæthed svarende til mindst fiske-målsætningen. Reguleringen skal ses i sammenhæng med ét til flere tiltag i Erritsø Bæk. Der er udført vandløbsrestaurering (mellem station 2850 og 1849), nedstrøms Mølleskovvej, bestående af slyngning af vandløbet, hævning af vandløbet i terrænet og udlægning af gydegrus og skjulsten. Restaurering af denne del af vandløbet har været forudsætning, at den hydrauliske belastning i vandløbet nedsættes. Det er vandløbsmyndighedens vurdering, at den ansøgte regulering tager behørigt hensyn til både vandafledningsinteresser og miljøhensyn, samtidig med at de nedstrøms-beliggende arealer i højere grad end i dag sikres mod oversvømmelser. Den nedsatte hydrauliske belastning på strækningen nedstrøms dæmningen vil bevirke en mindre erosion af vandløbets brinker og dermed reduceres sandtransporten i Erritsø Bæk. Det samlede projekt vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning af Erritsø Bæk med hensyn til vandkvalitet, biologisk kvalitet, fysiske forhold, beskyttede naturtyper eller arter, herunder Bilag IV-arter. Vurdering efter Okkerloven Projektområdet er klassificeret som et lavbundareal, der er omfattet af okkerklasse 1, hvilket vil sige, at der er stor risiko for udvaskning af okker i forbindelse med sænkning af grundvandsstanden. Idet nærværende projekt ikke medfører en væsentlig sænkning af grundvandsstanden, er det Fredericia Kommunes vurdering, at projektet ikke kræver en særskilt tilladelse efter okkerloven. Sagsbehandling Reguleringsprojektet har været i offentlig høring fra den 20. januar til 17. februar Der er indgivet to høringssvar. Vejlemuseerne oplyser, at de ikke har vi ikke kendskab til fortidsminder på det sted, hvor dæmningen ønskes opført. Vejlemuseet ønsker projekttegningerne tilsendt, når det endelige projekt ligger klart. 11

12 Yara Praxair A/S, Røde Banke 120 er bekymret for, om projektet kan få indflydelse på driften af virksomheden i form af (delvis) oversvømmelse af deres arealer. Yara oplyser, at i efterår / forårsmåneder med meget nedbør oplever de en væsentlig højere vandstand i søen, samt øget vandmængde gennem det rørlagte stykke af bækken på deres matrikel end normalt. Foranlediget af høringssvaret er dæmningshøjden reduceret fra kote 13 m DVR90 til kote 12,7 m DVR90 for at være helt sikre på, at Yara Praxair A/S arealer ikke påvirkes af projektet. Lovgrundlag Vandløbsloven Projektet har ikke et miljøforbedrende formål. Der er tale om forsinkelse af vandet ved kraftige nedbørshændelser og ikke fysiske forbedringer af vandløbet. Derfor gennemføres projektet som en vandløbsregulering og ikke en vandløbsrestaurering. Kommunen har behandlet sagen efter 17 i Vandløbsloven (LBK nr. 127 af 26/01/2017), idet der ikke må ændres på et vandløbs skikkelse eller vandføringsevne uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Der skal samtidig meddeles tilladelse efter vandløbslovens 48 til etablering af den ansøgte dæmning med vandbremse. Et reguleringsprojekt skal behandles efter Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27/06/2016). Reglerne for klage fremgår af Vandløbslovens kapitel 16 samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v.. Okkerloven Sagen er behandlet efter Lovbekendtgørelse nr af 10/12/2015. Anden lovgivning Tilladelse efter Vandløbsloven fritager ansøger ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter Miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Fredericia Kommune. Afgørelsen om VVM vurdering jf. Miljøvurderingsloven er meddelt særskilt den Efter Museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. 12

13 Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (naturbeskyttede arealer). Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven er meddelt den 26. februar Klagevejledning Du kan klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage skal indsendes inden 4 uger efter offentliggørelse via Klageportalen, som du finder via et link til på forsiden af Klageportalen ligger også på og Du logger på eller f.eks. med NEM-ID. Klagefristen er mandag d.10. december 2018 Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Se vejledningen om gebyrordningen på Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke indsendes via Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til os. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Du kan læse mere på Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemmeside 13

14 Andre oplysninger Tilladelsen gælder kun Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven fritager ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf Venlig hilsen Kristiina Mardi Biolog, vandløbsmedarbejder Bilag: Bilag 1. Oversigtskort over projektområdet i Erritsø Bæk Bilag 2. Udbredelse af vand ved forskellige klimahændelser Bilag 3. Dæmningsprojekt Bilag 4. Vandbremse 14

15 Kopi er sendt til: Rambøll, Lysholt Allé 6, 7100 Vejle att. Søren Duus Jens Andersen, Tingskovvej 21, 7000 Fredericia Harald H. Jessen, Vejle Landevej 22, 7000 Fredericia. Yara Praxair A/S, Røde Banke 120, 7000 Fredericia Fredericia Spildevand A/S, Industrivej 8, 7000 Fredericia, att. Jakob Rasmussen og Charlotte Leth Miljøtyrelsen, Haraldsgade København Ø, Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1307 København K, Danmarks Sportsfiskerforbund lokalafdeling., v. Lars Brinch Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, hovedpostkasse, Dansk Fritidsfiskerforbund, Arne Rusbjerg, Engvej 42, 7490 Aulum, Danmarks Naturfredningsforening, hovedforening, Masnedøgade København Ø, DN lokalforening, DOF hovedforening, Vesterbrogade København V. DOF lokal, Kontaktperson: Ronni Røjgård, Rødmosevej 118, 7000 Fredericia, Friluftsrådet København, Scandiagade 13, 2450 København SV. Friluftsrådet Fredericia, ved Vejlemuseerne, Spinderiet, Spinderigade 11 E, 7100 Vejle, Kystdirektoratet; Højbovej 1, 7620 Lemvig, 15

16 Bilag 1 Oversigtskort over projektområdet i Erritsø Bæk systemet. 16

17 Bilag 2. 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 Bilag 3 Dæmningsprojekt Natur & Miljø 23

24 Bilag 4 Vandbremse Natur & Miljø HydroSlide placeres i en brønd eller et bygværk et egnet sted i vandløbet hvor der er plads til opstuvning. Designet af regulatoren er udført så der altid er gennemløb og plads til at fisk kan passere. Toppen af brønd en er åben for lysindfald så fiskene ikke svømmer i mørke. Eksempel af faunapassabel regulator i Skovhavebækken, Fredericia 24

25 25