Medicin du skal undgå

Transkript

1 Foto: Scanpix Guide December Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Her er listen: Medicin du skal undgå 16 sider Medicin uden virkning

2 MEDICIN UDEN EFFEKT INDHOLD: Direkte farlig... 4 Oversigt: Her er der tvivl om virkningen... 6 Placebo... 8 Listen: Apotekets sorte liste...10 Vi vælter os i medicin...13 Snydepiller virker også...14 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 4 Heidi Torben En lang række præparater duer ikke eller gør mere skade end gavn. Derfor vil Apotekerforeningen have midlerne fjernet fra hylderne. Andre typer medicin kan også være helt uden effekt, fastslår en dansk professor, der er aktuel med en ny bog om emnet. Direkte farlig 12 lægemidler er lige nu på Apotekerforeningens sorte liste. Det er midler, man ikke mener bør ende i forbrugernes maver, fordi de enten ikke virker eller fordi der er for mange bivirkninger i forhold til den effekt, de har. Det gælder f.eks. hostemidler, smertestillende mod migræne eller urinsyregigt. - Vi synes, det er et problem, at midlerne er tilgængelige. Og det har vi gjort myndighederne opmærksomme på, siger farmaceut og specialkonsulent i Apotekerforeningen Helle Jacobsgaard. Midler trukket tilbage Apotekerforeningen bad allerede i 2002 Sundhedsstyrelsen fjerne en række midler fra hylderne. Dengang blev 11 ud af 23 midler trukket tilbage. De øvrige midler blev på markedet, fordi man vurderede, at de var ufarlige. Igen i 2012 blev de resterende midler kritiseret, og sundhedsminister Astrid Krag bad Sundhedsstyrelsen om en redegørelse. Her kom det frem, at Sundhedsstyrelsen stadig vurderer, at lægemidlerne er ufarlige. Fastholder kritikken Apotekerforeningen fastholder dog et år efter sin utilfredshed: - Vi har fortsat et ønske om, at præparaterne ikke er der. Det er vigtigt for os, at vi udleverer lægemidler, som virker, og hvor virkning står mål med bivirkningerne. Hvis der f.eks. er tale om et hostemiddel, hvor virkningen er tvivlsom ved forkølelse, så rådgiver vi kunderne ud fra den enkeltes behov, og vi siger, at det har en ringe effekt, hvis kunderne er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dem. Hvis ikke man føler, det har en effekt, er der jo ikke nogen grund til at købe det, siger Helle Jacobsgaard. Lægemidlerne på apotekernes sorte liste er dog ikke de eneste præparater, der kan være uden virkning. En række danske og udenlandske studier viser, at lægemidler mod f.eks. depression, urininkontinens, forhøjet blodtryk og kolesterol kun har effekt hos ret få af alle dem, der bliver behandlet. Det påpeger professor Peter Gøtzsche, der er leder af den uafhængige forskningsinstitution Nordic Cochrane Centre, og som for nylig har udgivet bogen Dødelig medicin og organiseret kriminalitet : - Mange lægemidler har ringe effekt, og mange burde tages af markedet, f.eks. mange psykofarmaka (medikamenter til behandling af psykiske lidelser, red.). Selvom de kan have en korttidseffekt for nogle, så er lægerne ikke i stand til at håndtere det problem, at mange patienter bliver afhængige af dem, og det gør dem skadelige for dem, siger han. Det er tragisk Også midlet trospiumchorid (Spasmo-lyt) mod urininkontinens får kritik af professoren: - Det er tragisk, at man sælger sådanne midler. Effekten er ringe eller ikke-eksisterende, men stofferne påvirker balanceevnen, så man måske falder og brækker hoften. En fjerdedel af alle, der får en hoftefraktur, dør, siger han. Af de 12 konkrete midler på Apote-

5 kerforeningens liste er der især et lægemiddel, som Gøtzsche mener straks skulle fjernes. Det er Fenylbutazon et gigtpræparat, som i sjældne tilfælde kan standse produktionen af røde blodlegemer, hvilket er dødeligt. - I stedet for at tage et lægemiddel af markedet, så kommer myndighederne med en masse advarsler, som lægerne slet ikke kan overskue, fordi der er så mange. Det er en af grundene til, at lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag, siger professoren. Læs indlægssedlen Sundhedsstyrelsen afviser både apotekernes og Gøtzsches kritik: - Når et lægemiddel er godkendt, og det har en markedsføringstilladelse, så skal man kunne dokumentere, at den skadelige effekt herunder bivirkninger overskygger den gavnlige effekt. Man kan ikke bare trække det tilbage, fordi der er et alternativ. Hvis det var skadeligt, ville vi fjerne det, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Mette Aabo Hansen. - Ofte har lægemidlet en gavnlig virkning samtidig med bivirkninger. Det kan være lige så slemt ikke at have et lægemiddel til rådighed til behandling, siger hun og understreger, at Sundhedsstyrelsen løbende overvåger bivirkninger. - Vi anbefaler, at man læser indlægssedlen og kun bruger lægemidlet til det, det er beregnet til. Gøtzsche råder på linje med Sundhedsstyrelsen også forbrugerne til at være opmærksomme på eventuelle bivirkninger: - Patienter tror desværre, at deres medicin er sikker, fordi den er godkendt. Men det er ikke tilfældet. Halvdelen af dem, der dør pga. den medicin, de tager, gør, hvad de har fået besked på af lægen. Den anden halvdel dør pga. fejl. Vi skal derfor bestræbe os på at indtage så få lægemidler som muligt, siger professoren. 12 lægemidler er lige nu på Apotekerforeningens sorte liste. Det er midler, man ikke mener bør ende i forbrugernes maver. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø 5

6 Her er der tvivl o Flere videnskabelige undersøgelser fra hele verden rejser nu berettiget tvivl om, hvorvidt det altid er rigtigt at åbne medicinskabet. Her er nogle af resultaterne: FORHØJET BLODTRYK: Forskning (bl.a. fra Cochrane-instituttet) viser nu, at medicin mod for højt blodtryk ikke altid hjælper. Der har således ikke kunnet dokumenteres et fald i antallet af dødsfald blandt personer, der tager medicin for et moderat forhøjet blodtryk mellem 140/90 og 158/99. Man reducerer dødeligheden, hvis man kvitter tobak, spiser sundere og motionerer mere. blev samlet i en Cochrane-oversigt (Cochrane: uafhængigt forskningsinstitut), fandt forskerne, at statinerne nedsatte dødeligheden med kun 16 pct. Ifølge Cochrane-professor Peter Gøtzsche siger det tal næsten intet om nytten af forebyggelse, fordi forskerne ikke ved, hvad dødeligheden var for dem, der ikke tog medicinen (statiner). DEPRESSION: Ved svær depression er medicin ifølge de fleste psykiatere nødvendig, men forskning viser, at pillerne ikke virker bedre end placebo uvirksomme kalkpiller i tilfælde af mild depression. I sin nye bog, Dødelig medicin, afviser professor Peter Gøtzsche fra Cochrane Centret, at de fleste deprimerede har gavn af behandlingen. Således ser placebo de i medicinsk forstand helt uvirksomme kalkpiller ud til at give næsten de samme resultater. Hvis man får den rigtige medicin, får 60 pct. det bedre. Tager man den uvirksomme placebo-medicin, siger 50 pct., at de får det bedre. Lider man af mild depression, kan kognitiv terapi derimod ofte være til stor hjælp. FOR HØJT KOLESTEROL: Statiner bliver intensivt markedsført til den raske befolkning både af industrien og en række entusiastiske læger, men gevinsten er meget lille, når statiner bruges i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. Da data fra otte forsøg 6

7 m virkningen BLODPROPPER: Mange raske tager på eget initiativ og mange læger anbefaler det en lille dosis af midlet Aspirin (acetylsalicylsyre) for at forebygge hjerteanfald og blodpropper. Men ny forskning har vist, at nytten af den behandling er tvivlsom, når man holder den op imod de mulige bivirkninger først og fremmest i form af blødninger i mavetarmsystemet. TENNISALBUE: I mange år har man sprøjtet binyrebarkhormon ind omkring albuen hos personer med såkaldt tennisalbue for at modvirke betændelsen og smerterne. Og tilsyneladende har det hjulpet en del. Men et nyt studie, publiceret i Journal of the American Medical Association, viser, at det bedste bare er at give vævet tid til at hele af sig selv. 93 pct. får det automatisk bedre i løbet af et år. Hormon-medicinen virker kun lidt bedre end placebo, men til gengæld sinker medicinen den naturlige helingsproces. INKONTINENS/OVERAKTIV BLÆRE: Effekten af medicin af typen antikolinerge lægemidler mod overaktiv blære har ifølge professor Peter Gøtzsche fra Cochrane Centret ved Rigshospitalet en yderst tvivlsom virkning. Der er ifølge professoren kun minimal forskel på virkningen af midlet og på placebo ( snydemedicin ), så han kan ikke anbefale brugen især ikke når man tager de mulige bivirkninger i betragtning. Trospiumchlorid (spasmolyt) er den medicin, professoren betvivler nytten af. SMERTER: Kodein er et meget anvendt stof til bekæmpelse af smerter, men i hvert fald 15 pct. oplever ingen virkning af stoffet, viser ny forskning. Det beror på, at disse mennesker har en genetisk variant i forbindelse med et særligt enzym, kaldet cytichrome P

8 FORTRYDELSESPILLE: Fortrydelsespillen Norlevo, der bruges som nødprævention efter ubeskyttet samleje, virker ikke, hvis man vejer mere end 80 kg, Lægemiddelmyndighederne i Europa og den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at kvinder, der vejer 75 kilo eller mere, ikke anvender Norlevo. De bør opsøge anden behandling. HOSTE: Hvert år køber vi i Danmark hostesaft for ca. 50 millioner kr. Men hostesaft er totalt virkningsløs, konkluderer førende forskere fra flere lande. Hoste varer i tre dage, hvis man tager hostesaft og tre dage, hvis man ikke gør. Kilder: Professor Peter Gøtzsche, Cochrane Centret, dr. Margaret McCartney (Glasgow), Daily Mail o.a. PLACEBO: (latin: 'jeg vil behage') Uvirksomt middel, som udadtil til forveksling ligner det aktive middel. Bruges til at kontrollere, at 'rigtig' medicin har den ønskede effekt. 8

9 9

10 APOTEKETS S Allerede i 2002 advarede Apotekerforeningen i et brev til Sundhedsstyrelsen mod 23 lægemidler, som enten ikke virkede efter hensigten, eller ikke var sikre nok. Midlerne burde simpelthen fjernes fra hylderne, lød anbefalingen. En del af midlerne er blevet fjernet, men en række af dem sælges stadig. Her er de: BROMHEXIN KODAMID KOFFEIN-FENAZON Anvendes som slimløsnende middel ved hoste. DOLODENT Middel med codein, som bruges mod svage smerter. Middel indeholdende koffein mod svage smerter. Bruges til pensling af ømme gummer f.eks. hos spædbørn, når tænderne bryder frem. ERGOKOFFIN F Middel mod migræne. FENYLBUTAZON Tabletter mod smerter ved især urinsyregigt. 10

11 ORTE LISTE FERROPLEX Ferroplex-Frangula er et jerntilskud i kombination med afføringsmiddel. KOFFISAL Tabletter med koffein mod svage smerter. PAPAVERIN Tabletter mod akutte, smertefulde spasmer i mave-tarm. VENORUTON Kapsler til behandling af hæmorroider, væskeophobning (ødem) og andre kredsløbsforstyrrelser (i venerne). RESORCINOL Middel, der mindsker gener ved kronisk irritation i øjet. 11

12 Forbruget af medicin i Danmark er enormt. F.eks. spiser vi hver i gennemsnit 186 smertestillende piller om året. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø 12

13 Vi vælter os i medicin Danskernes medicinforbrug er steget med 50 pct. på ti år Heidi Pedersenhped@bt.dk Torben Baggebagge@bt.dk Danskerne er et gennemmedicineret folk. Vores medicinforbrug er steget med 50 pct. de sidste ti år, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut. Hvis man alene kigger på den receptpligtige medicin, er det 44 pct. af alle voksne danskere, der mindst én gang om dagen har fat i medicinæsken. Vi anvender især stigende mængder smertestillende piller. Ikke mindre end én milliard smertestillende piller finder hvert år vej til vores maver. Det svarer til, at hver enkelt dansker i gennemsnit spiser 186 smertestillende piller om året, viser en opgørelse fra Danmarks Apotekerforening. 8 pct. af os tager antidepressiv medicin, og endnu flere anvender kolesterolsænkende medicin, blodfortyndende medicin og blodtrykssænkende medicin. 13

14 Snydepiller virker også Kalktabletter, der får sexlivet til at blomstre op. En sprøjte med lidt saltvand, der dæmper smerter lige så godt som morfin. Ny forskning viser, at såkaldt placebo-medicin i mange tilfælde kan være lige så effektiv som godkendt medicin. Får det bedre Det er bl. a. nu dokumenteret i flere undersøgelser, at snydepiller har en smertestillende virkning hos ca. 50 pct. af alle smerte-patienter, og op til halvdelen af dem, som får udskrevet snydemedicin i den tro, at det er lykkepiller, får det bedre. Vores indbildningskraft har vist sig at være enorm. I USA har 56 pct. af alle huslæger nu taget konsekvensen af denne nye viden: De udskriver jævnligt snydepiller til en del af deres patienter. 14

15 15

16 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16 Motion