Gribskov Kommune Handicaprådet (Dagsorden) :15 Lokale 103, Rådhuset

Transkript

1 Gribskov Kommune Handicaprådet (Dagsorden) :15 Lokale 103, Rådhuset

2 Mødeindhold Punkt Side Punkt 1: Godkendelse af dagsorden 1 Punkt 2: Valg af formand og næstformand for Handicaprådet 2 Punkt 3: Mødeplan Punkt 4: Rammer for Handicaprådets arbejde 5 Punkt 5: Gribskov Kommunes Handicappolitik 8 Punkt 6: Årsplan Punkt 7: Procedure for bevilling af kurser/konferencer 12 Punkt 8: Meddelelser 13

3 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet godkender dagsorden Sagsfremstilling Dagsorden udsendes til udvalgsmedlememr senest 10 dage inden mødet. Lovgrundlag Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune 5 1

4 Punkt 2: Valg af formand og næstformand for Handicaprådet Valg af formand og næstformand for Handicaprådet ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet vælger formand 2. at handicaprådet vælger næstformand Sagsfremstilling Byrådet udpegede 8 medlemmer til Handicaprådet. Udpegningen fandt sted på konstitueringsmøde den 4. december Udpegningen er gældende for perioden Handicaprådet bedes på dette møde konstituere sig med udpegning af formand og næstformand for rådet. Lovgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) 37a (LBK nr af ). BEK nr 1249 af 13/11/2017 bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 8 VEJ nr af 07/12/2017 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, punk Forretningsorden for Handicaprådet 2, stk. 1 2

5 Punkt 3: Mødeplan 2018 Mødeplan 2018 ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet beslutter mødeplan for 2018 som foreslået Sagsfremstilling Handicaprådet skal beslutte sin mødeplan. Handicaprådet holder et årligt antal møder svarende til byråd og fagudvalgs mødefrekvens (Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune 3 stk.1). Forslag til mødeplanen i 2018 er vedlagt denne dagsorden som bilag. Forslaget omfatter følgende datoer: 17. januar 2018, 7. februar 2018, 7. marts 2018, 11. april 2018, 16. maj 2018, 20. juni 2018, eventuelt 8. august 2018, 5. september 2018, 7. november Onsdag er valgt som mødedag, fordi når Handicaprådet holder møder om onsdagen, har administrationen tid til at behandle høringssvar inden dagsordener til udvalgene sendes ud. Møderne foreslås afholdt i tidsrammen Administrationen gør rådet opmærksom på, at mødeplanen 2018 for de politiske udvalg skal godkendes endeligt af Byrådet den 5. ferbruar Administrationen gør også opmærksom på, at det kan være nødvendigt at indkalde et ekstraordinært møde i forbindelse med høring af budget Lovgrundlag Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune 3 stk.1 3

6 Bilag til Punkt 3: Mødeplan 2018 Udkast til mødekalender for Handicaprådet 4

7 Punkt 4: Rammer for Handicaprådets arbejde Rammer for Handicaprådets arbejde ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning 2. at Handicaprådet beslutter, om nogle af de temaer, som punktet dækker, skal tages op og behandles på de kommende møder i Handicaprådet Sagsfremstilling Hvad er et handicapråd? Kommunebestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet er et kommunalt råd. Det betyder, at brugerinddragelse kræver mere end høring af handicaprådet. Hvad laver handicaprådet? Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Rådet er udelukkende et rådgivende organ i forhold til kommunalbestyrelsen. Rådet har ikke beføjelser til at træffe beslutninger om tiltag, som kommunen skal iværksætte, og kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge de bemærkninger og indstillinger, der kommer fra rådet. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Rådets virksomhed omfatter alle spørgsmål vedrørende handicap på tværs af sektorer. Handicaprådet må ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag. Hvilke regler gælder for handicaprådets virksomhed? Handicaprådet er et kollektivt organ. Det betyder, at Handicaprådet udøver sin virksomhed i møder. Medlemmer af Handicaprådet og deres stedfotrædere er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Handicaprådets virksomhed er reguleret i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger samt vedtægter og forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune. Byrådet har besluttet vedtægter for Handicaprådet den 2. november 2009 (punkt 119). Handicaprådet beslutter selv sin forretningsorden. Det afgående handicapråd besluttede forretningsorden den 25. oktober 2018 som led i forberedelsen til ny en periode. Både vedtægter og forretningsorden er vedlagt denne dagsorden som bilag. Udgifter ved rådets virksomhed? Kommunalbestyrelsen skal afholde udgifterne ved rådets virksomhed, herunder afholdelse af møder, dækning af eventuelle udgifter til tegnsporgstolkning og anden handicapkompensation samt diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter styrelseslovens 16a til de rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne. Byrådet har senest den 3. april 2017 besluttet rammevilkår for budget, diæter, befordringsgodtgørelse m.v. 5

8 Punkt 4: Rammer for Handicaprådets arbejde Beslutningen er vedlagt denne dagsorden som bilag. Byrådet afsatte kr. til udgifter ved Handicaprådets virksomhed i God praksis for handicaprådet - anbefalinger KL og Danske Handicaporganisationer har i Fællesskab udarbejdet en revideret version af pjecen "Handicapråd - den gode praksis". Pjecen er vedlagt denne dagsorden som bilag, da pjecen kan tjene som inspiration til at udvikle praksis. Det skal bemærkes, at rammerne for rådets arbejde og den hidtidige praksis blev udviklet med afsæt i den oprindelige version af pjecen. Handicaprådet har evalueret sit virke og har formuleret følgende anbefalinger til Handicapråd : Det er vigtigt med en grundig introduktion til rammer for handicaprådets virke og til den kommunale organisation i begyndelsen af virkeperioden. Da kendskab til kommunens institutioner og tilbud er en hjælp for rådets arbejde, kan en besøgsrunde anbefales som en del af introduktionen. Handicaprådet skal være kendt i organisationen, og rådet skal også kende organisationen. Vigtigt med løbende dialog med ledelsesrepræsentanter for de enkelte centre. Mødefrekvensen, som følger de politiske udvalgs mødekadence, er optimal. Der er tale om mange møder, men kun ved at afholde et møde forud for hvert mødeforløb i de politiske udvalg (fagudvalg, økonomiudvalg og byråd) kan rådet reelt deltage i høringer og få indflydelse. Selv om der kan komme rigeligt med sager i høring, er det bedre med en gang for meget end for lidt. Hvis noget er på kanten af hvad rådet skal beskæftige sig med, kan tilbagemeldingen være, at det kan man ikke behandle, fordi det ikke ligger inden for rådets opgaveområde. Dagsorden og bilagsmateriale sendes til stedfortrædere, så de kan følge med og har et grundlag, når de deltager i et møde. Vigtigt at have forståelse for og fokus på, at udmeldinger/høringssvar er det samlede råds holdning. Læsevejledning til bilag er en hjælp til forberedelse. Formandsafgørelser fastholdes som nu. Det kommende handicapråd orienteres om, hvad rammen er for sekretariatsbetjening, det vil sige, hvad man kan forvente. Dagsorden udsendes 10 dage før rådets møder, men ikke senere. Lovgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) 37a (LBK nr af ). BEK nr 1249 af 13/11/2017 bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 8 VEJ nr af 07/12/2017 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, punk Forretningsorden for Handicaprådet 2, stk. 1 6

9 Bilag til Punkt 4: Rammer for Handicaprådets arbejde Vedtægter for Handicaprådet Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune Handicaprådet diæter befordringsgodtgørelse med videre Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 7

10 Punkt 5: Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet beslutter, hvordan rådet vil arbejde med Handicappolitikken Sagsfremstilling Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommune har en handicappolitik. Handicappolitikken "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed" blev vedtaget af Byrådet på mødet den 30. maj Handicappolitikken er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag. Politikken er bygget op omkring fem lokale fokuspunkter: 1. Alle skal have firhed til at være så uafhængige af andre som muligt 2. Der skal være adgang for alle bygninger, udeaarealer og information 3. Arbejdsmarked skal være for alle 4. Fritidsliv for alle 5. Forskellige måder at bo på Opfølgning på Handicappolitikken - Handicaprådet har en opgave Handicaprådet gøres særligt opmærksom på sidste afsnit i politikken: "Gribskov Byråd holder årligt et temamøde, hvor også medlemmerne af det kommunale Handicapråd og repræsentanter fra administrationen deltager. Formålet med temamødet er at fastholde fokus på mennesker med handicap og deres muligheder for at deltage i samfundslivet. Hvert temamøde vil sætte fokus på ét udvalgt tema. Temamødet bliver arrangeret i tæt samspil med Gribskov Kommunes Handicapråd, som er tovholder på mødets program og udvælger mødets tema. Mødets deltagere vil i fællesskab vurdere effekten af og udfordringerne med at realisere politikken i forhold til det valgte tema. Byrådet får på den måde løbende indsigt i, hvilke ændringer der er sket, og hvilke effekter der er opnået. Byrådet holder temamødet i 2. kvartal af året, og det første møde er i 2017." Erfaringer Byrådets første temamøde om realisering af Handicappolitikken blev afholdt den 3. april Handicaprådet har været tovholder på programmet og valgte "Adgang til information" som tema for mødet. Rådet har arbejdet med forberedelsen af temamødet over flere møder. Mødet blev bygget op på følgende måde: Der blev afsat en time til temamødet. Mødeformen skulle tage højde for debat i plenum (uden gruppearbejde). Handicaprådet valgte mødets tema. Byrådet blev orienteret om temavalg pr. mail. Handicaprådet indsamlede cases til at illustrere dilemmaer og problemer knyttet til det valgte tema. Formandskabet blev udpeget til at omsætte cases til et oplæg på rådets vegne. Borgmesteren budte kort velkommen. Rådets formand holdt det indledende oplæg. Debatten fyldte ca. 40 minutter og stilnede før der var gået den afsatte tid. 8

11 Punkt 5: Gribskov Kommunes Handicappolitik Handicaprådet har valgt at give følgende input: Vigtigt at overveje, hvad rådet vil have ud af mødet med politikerne. Ønsker man sætte nogle tanker i gang? Skabe opmærksomhed omkring nogle principielle eller nogle konkrete problemer? Andet? Det kan være forskeligt fra år til år. Værd at overveje, om Handicaprådet skulle selv pege på to - tre ting, som rådet gerne vil have Byrådet til at arbejde med i den kommende tid. I forhold til selve forberedelsen er det godt at arbejde med cases. Et ønske om, at hele rådet får tilsendt eventuelle oplæg inden mødet. En tidsramme på en time er fin. Vigtigt at sørge for, at teknikken fungerer. Problemer med teleslyngen kan forhindre nogle af deltagerene at kunne følge med og deltage i debatten. Forslag Administrationen foreslår, at Handicaprådet arbejder på, at temamødet kan afholdes i april måned (hvis Byrådet beslutter mødeplanen for byrådsmøde uden ændringer, vil det være mandag den 16. april 2018), og at Hadicaprådet arbejder med sagen hen over rådets møder i februar og marts måned. Lovgrundlag Gribskov Komunes Handicappolitik "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed"

12 Bilag til Punkt 5: Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik 10

13 Punkt 6: Årsplan 2018 Årsplan 2018 ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet beslutter, om rådet ønsker en årsplan for rådets arbejde 2. at Handicaprådet, hvis rådet ønsker årsplanen, giver input til plan for rådets arbejde i 2018 Sagsfremstilling De tidligere handicapråd har hvert år lavet en årsplan for rådets arbejde. Hensigten med årsplanen er at skabe overblik over rådets arbejde i løbet af året. Men planlægning er vanskelig og årsplanen er aldrig fyldestgørende. I forhold til 2018 er sekretariatet bekendt med tre aktiviteter: Byrådets temamøde om Handicappolitikken (2. kvartal af 2018) Handicappris 2018 (september - december 2018) Handicaprådets årsbertning 2018 (november - december 2018) Derudover kan rådet forvente høring i forbindelse med budget og rammeaftaler på socialområdet. I betragtning af, at året 2018 er første år i den fireårige perioden, kan rådet have behov for at tilrettelægge et introduktionsforløb, som strækker sig over længere tid. Årsplanen kan være et redskab i dette arbejde. Sekretariatet anbefaler, at rådet drøfter fordele og ulemper ved at lave årsplanen inden rådet tager stilling til, om en plan skal laves. Hvis rådet ønsker en årsplan, genoptages sagen til behandling på næste møde i Handicaprådet. Lovgrundlag Ingen lovkrav om årsplaner. 11

14 Punkt 7: Procedure for bevilling af kurser/konferencer Procedure for bevilling af kurser/konferencer ADMINISTRATIONEN INDSTILLER 1. at Handicaprådet tiltræder forslaget til procedure for bevilling af kurser og konferencer for rådet medlemmer Sagsfremstilling De tidligere handicapråd besluttede procedure for bevilling af kurser og konferencer for rådets medlemmer. Beslutninger blev truffet henholdsvis , punkt 8, og , punkt 6, samt , punkt 6. Denne procedure forelægges hermed til beslutning. Forslag til procedure: Det tilstræbes, at ønske om bevilling af udgifter til deltagelse i kurser og konferencer så vidt muligt forelægges til beslutning på et af rådets møder. Sekretariatet samler de tilbud om kurser og konferencer, som sendes til Handicaprådet i Gribskov Kommune, og forelægger det på førstkommende møde med henblik på drøftelse af relevans for rådets arbejde, og hvis dette er tilfældet, om nogen af rådets medlemmer ønsker at deltage. I tilfælde hvor der er deadline for tilmelding før rådets næstfølgende møde, kan relevans og deltagelse besluttes af formanden. Afgørelsen udsendes til orientering for medlemmerne af Handicaprådet inden 1 uge efter afgørelsen. Ved drøftelse af relevans indgår, om medlemmet ved deltagelse repræsenterer Handicaprådet eller en anden instans, herunder egen handicaporganisation. Bevilling af deltagelse i kurser/konferencer indebærer, at rådet afholder udgift til deltagergebyr og transport af sit budget. Der kan bevilges overnatning, hvis kursus/konference begynder tidligt på dagen, og der er problemer med at nå det. Efter bevilling tilmelder deltagerne sig selv. Ved tilmelding benyttes EAN-nr., som sekretariatet sender pr. mail til deltagerne, således at regning for deltagergebyr og evt. overnatning sendes direkte til Gribskov Kommune. Deltagerne lægger ud for transportudgifter. Efter kurset/konferencen udfylder deltagerne blanket vedr. befordringsgodtgørelse, som med dokumentation for udgiften (billetter, brobizz mv) afleveres/sendes til sekretariatet, der sørger for refusion af udgiften. Lovgrundlag BEK nr 1249 af 13/11/2017 bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 8 VEJ nr af 07/12/2017 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, punk

15 Punkt 8: Meddelelser Meddelelser Sagsfremstilling Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt. ADMINISTRATIONEN INDSTILLER at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. 13

16 Punkt 3, Bilag 1: Udkast til mødekalender for Handicaprådet Ma 1 Nytårsdag 1 On 31 Januar 22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage Udkast 4 - januar BY = Byrådet (kl. 17:00 lukket / kl. 19:00 åbent) ØU = Økonomiudvalget (kl. 15:00) To 1 Februar 20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage BF = Børn og Familie (kl. 16:00) MK = Miljø, Klima og Kyst (kl. 8:00) EB = Erhverv og Bskæftigelse (kl. 16:00) UBL = Udvikling, By og Land (kl. 8:00) FOR = Forebyggelse, Social og Sundhed (kl. 8:00) ÆL = Ældre og Omsorg (kl. 16:00) KIO = Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi (kl. 8:00) To 1 Lø 31 Marts 20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage Sø April 1 Påskedag Ma 2 2. påskedag arbejdsdage ekskl. 4 lørdage Ti 1 To 31 Maj BYRÅD arbejdsdage ekskl. 4 lørdage Fr Juni Ti 2 IT værksted Fr 2 Fr 2 On 2 Lø 2 On 3 Introduktion Lø 3 Lø 3 Ti 3 To 3 Sø 3 To 4 Sø 4 Sø 4 On 4 Fr 4 Ma 4 23 Fr 5 Ma 5 BY 6 Ma 5 ØU 10 To 5 Lø 5 Ti 5 Lø 6 Ti 6 Ti 6 Fr 6 Sø 6 On 6 Sø 7 On 7 Handicapråd On 7 Handicapråd Lø 7 Ma 7 ØU 19 To 7 Ma 8 2 To 8 To 8 Sø 8 Ti 8 Fr 8 Ti 9 Fr 9 Fr 9 Ma 9 ØU 15 On 9 Lø 9 On 10 ØU + BY- ekstraordinær Lø 10 Lø 10 Ti 10 To 10 Kr. himmelfartsdag Sø 10 To 11 KL Kommunaløkonomisk Sø 11 Sø 11 On 11 Handicapråd Fr 11 Ma 11 ØU 24 Fr 12 KL Forum Ma 12 7 Ma 12 BY 11 To 12 Lø 12 Ti 12 Lø 13 Ti 13 Ti 13 Fr 13 Sø 13 On 13 Sø 14 On 14 On 14 Lø 14 Ma 14 BY 20 To 14 Ma 15 3 To 15 To 15 Sø 15 Ti 15 Fr 15 Ti 16 Fr 16 Fr 16 Ma 16 BY 16 On 16 Handicapråd Lø 16 On 17 Handicapråd Lø 17 Lø 17 Ti 17 To 17 Sø 17 To 18 Sø 18 Sø 18 On 18 Fr 18 Ma 18 BY 25 Fr 19 BY + heldagsseminar Ma 19 Fagudvalg 8 Ma 19 Fagudvalg 12 To 19 Budgetseminar Lø 19 Ti 19 Lø 20 Ti 20 Fagudvalg Ti 20 Fagudvalg Fr 20 Sø 20 Pinsedag On 20 Handicapråd Sø 21 On 21 Fagudvalg On 21 Fagudvalg Lø 21 Ma pinsedag 21 To 21 Ma 22 EB UBL 4 To 22 To 22 Sø 22 Ti 22 Fr 22 Ti 23 BF FOR MK Fr 23 Fr 23 Ma 23 Fagudvalg 17 On 23 Lø 23 On 24 KIO ÆL Lø 24 Lø 24 Ti 24 Fagudvalg To 24 Sø 24 To 25 Kattegatkurser Sø 25 Sø 25 Palmesøndag On 25 Fagudvalg Fr 25 Ma Fr 26 Kattegatkurser Ma 26 9 Ma To 26 Lø 26 Ti 26 Lø 27 Kattegatkurser Ti 27 Ti 27 Fr 27 Bededag Sø 27 On 27 Sø 28 On 28 On 28 Lø 28 Ma 28 Fagudvalg 22 To 28 Ma 29 ØU 5 To 29 Skærtorsdag Sø 29 Ti 29 Fagudvalg Fr 29 Ti 30 Fr 30 Langfredag Ma On 30 Fagudvalg Lø arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

17 Punkt 3, Bilag 1: Udkast til mødekalender for Handicaprådet Udkast 4 - januar Juli 22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage BY = Byrådet (kl. 17:00 lukket / kl. 19:00 åbent) ØU = Økonomiudvalget (kl. 15:00) August 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage BF = Børn og Familie (kl. 16:00) MK = Miljø, Klima og Kyst (kl. 8:00) EB = Erhverv og Bskæftigelse (kl. 16:00) UBL = Udvikling, By og Land (kl. 8:00) FOR = Forebyggelse, Social og Sundhed (kl. 8:00) ÆL = Ældre og Omsorg (kl. 16:00) KIO = Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi (kl. 8:00) September 20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage Oktober 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage November BYRÅD Sø 1 On 1 Lø 1 Ma 1 ØU 2. behandling 40 To 1 Lø 1 Ma 2 27 To 2 Sø 2 Ti 2 Fr 2 Sø 2 Ti 3 Fr 3 Ma 3 BY 1. behandling 36 On 3 Lø 3 Ma 3 ØU 49 On 4 Lø 4 Ti 4 To 4 Sø 4 Ti 4 To 5 Sø 5 On 5 Handicapråd Fr 5 Ma 5 BY 45 On 5 Fr 6 Ma 6 32 To 6 Lø 6 Ti 6 To 6 Lø 7 Ti 7 Fr 7 Sø 7 On 7 Handicapråd Fr 7 Sø 8 On 8 evt. Handicapråd Lø 8 Ma 8 BY 2. behandling 41 To 8 Lø 8 Ma 9 28 To 9 Sø 9 Ti 9 Fr 9 Sø 9 Ti 10 Fr 10 Ma On 10 Lø 10 Ma 10 BY 50 On 11 Lø 11 Ti 11 To 11 Sø 11 Ti 11 To 12 Sø 12 On 12 Fr 12 Ma On 12 Fr 13 Ma 13 Fagudvalg 33 To 13 Lø 13 Ti 13 To 13 Lø 14 Ti 14 Fagudvalg Fr 14 Sø 14 On 14 Fr 14 Sø 15 On 15 Fagudvalg Lø 15 Ma To 15 Lø 15 Ma To 16 Sø 16 Ti 16 Fr 16 Sø 16 Ti 17 Fr 17 Ma 17 Fagudvalg 38 On 17 Lø 17 Ma On 18 Lø 18 Ti 18 Fagudvalg To 18 Sø 18 Ti 18 To 19 Sø 19 On 19 Fagudvalg Fr 19 Ma 19 Fagudvalg 47 On 19 Fr 20 Ma To 20 Lø 20 Ti 20 Fagudvalg To 20 Lø 21 Ti 21 Fr 21 Sø 21 On 21 Fagudvalg Fr 21 Sø 22 On 22 Lø 22 Ma 22 Evt. ekstraordinære udvalgsmøder 43 To 22 Lø 22 Ma To 23 Budgetseminar Sø 23 Ti 23 Fr 23 Sø 23 Ti 24 Fr 24 Budgetseminar Ma On 24 Lø 24 Ma On 25 Lø 25 Ti 25 To 25 Sø 25 Ti 25 Juledag To 26 Sø 26 On 26 Fr 26 Ma On juledag Fr 27 Ma 27 ØU 1. behandling 35 To 27 Lø 27 Ti 27 To 27 Lø 28 Ti 28 Fr 28 Sø 28 On 28 Fr 28 Sø 29 On 29 Lø 29 Ma 29 ØU 44 To 29 Lø 29 Ma To 30 Sø 30 Ti 30 Fr 30 Sø 30 Ti 31 Fr 31 On 31 Ma arbejdsdage ekskl. 4 lørdage December 19 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

18 Punkt 4, Bilag 1: Vedtægter for Handicaprådet Emne: BILAG HR : Vedtægter for Handicaprådet - besluttet af BY Sagsnr.: 2014/ Oprettet af: kaskj Vedtægter for Handicaprådet i Gribskov Kommune. 1. Formål Handicaprådet rådgiver Byrådet i Gribskov Kommune i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle generelle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet er således Gribskov Kommunes samarbejds- og høringspart i alle spørgsmål vedrørende handicap på tværs af sektorer. 2. Opgaver Handicaprådet skal høres over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet skal rådgive Byrådet i handicappolitiske spørgsmål. Handicaprådet kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet skal afgive en årlig beretning om sit arbejde, eller på anden måde beslutte at orientere Byrådet om rådets arbejde og virke. Handicaprådet kan tage kontakt til andre handicapråd og organisationer mv. Handicaprådet kan rette henvendelse til Det Centrale Handicapråd for at få belyst særlige temaer ud fra et landsdækkende perspektiv. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Handicaprådet skal udarbejde en arbejdsplan over de indsatsområder, som rådet vil sætte fokus på. 3. Sammensætning og funktionsperiode Handicaprådet består af i alt 8 medlemmer, heraf 4 medlemmer udpeget efter indstilling af Danske Handicaporganisationer, DH-Gribskov, og 4 medlemmer udpeget efter indstilling af Byrådet, heraf 2 medlemmer af Byrådet og 2 embedsmænd. Medlemmer indstillet af DH-Gribskov, skal have bopæl i kommunen. Ved fraflytning inden udløb af rådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i Handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Side 1

19 Punkt 4, Bilag 1: Vedtægter for Handicaprådet Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet. Stedfortrædere for medlemmer fra DH-Gribskov kan være stedfortræder for mere end et ordinært medlem. For at få så bredt et perspektiv som muligt, sammensættes Handicaprådet, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Dog repræsenterer medlemmer af Handicaprådet alle borgere med handicap uanset eget tilhørsforhold. Handicaprådet fungerer for en periode på fire år, som følger den kommunale valgperiode. 4. Møder Handicaprådet fastlægger selv sin forretningsorden, hvori der angives valg af formand og evt. næstformand, mødehyppighed, regler for dagsorden, for indkaldelse, for anvendelse af personlige stedfortrædere, for afstemning, samt øvrige regler for rådets arbejde, herunder rådets informationsvirksomhed og kontakt til bagland. Dagsordener og referater er tilgængelige på 5. Organisatorisk forankring mv. Handicaprådet beskæftiger sig med alle handicappolitiske spørgsmål på tværs af sektorer og fagudvalg. Gribskov Kommune stiller mødelokale til rådighed, og yder den fornødne sekretariatsbetjening, som er forankret i byrådssekretariatet. Gribskov Kommune afholder de udgifter, som er forbundet med Handicaprådets virke, herunder udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation samt diæter, godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer, der repræsenterer handicaporganisationerne. Byrådet afsætter et årligt budget til dette. 6. Godkendelse og ændring af vedtægter Vedtægtsændringer skal godkendes af Byrådet. Disse vedtægter er godkendt af Byrådet den Side 2

20 Punkt 4, Bilag 2: Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune Handicaprådets kompetence Handicaprådet fastlægger selv sin forretningsorden, hvori der angives valg af formand og evt. næstformand, mødehyppighed, regler for dagsorden, for indkaldelse, for anvendelse af personlige stedfortrædere, for afstemning, samt øvrige regler for rådets arbejde, herunder rådets informationsvirksomhed og kontakt til bagland. 1 Valg af formand mv 2 Stk. 1. Handicaprådet vælger sin formand og næstformand blandt medlemmerne af rådet. Stk. 2. Formandsskabet er bemyndiget til at udtale sig på rådets vegne. Stk. 3. Handicaprådet udpeger efter anmodning medlemmer til bedømmelsesudvalg, interessentgrupper mv. blandt rådets medlemmer. Møder 3 Stk. 1. Handicaprådet holder et årligt antal møder svarende til byråd og fagudvalgs mødefrekvens. Stk. 2. Møderne er ikke tilgængelige for offentligheden. Stk. 3. Indkaldelse til ekstraordinære møder kan kun ske på formandens, to medlemmers eller på Byrådets initiativ. 4 Stk. 1. Den personlige stedfortræder indkaldes til at deltage i rådets møder i alle tilfælde, hvor det ordinære medlem har forfald. Så snart et medlem ved, at pågældende ikke kan deltage i et møde, adviserer medlemmet sekretariatsbetjeningen og medlemmets personlige stedfortræder. Adviseringen kan ske via mail eller telefon. Stk. 2. Sekretariatsbetjeningen sørger for at stedfortræderne er orienteret om mødeplanen. Udsendelse af dagsorden Side 1

21 Punkt 4, Bilag 2: Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune Stk. 1. Punkter til dagsorden skal oprettes senest 14 dage før mødet. Rådsmedlemmers ønsker om punkter til dagsorden fremsendes pr. mail til sekretariatsbetjening og cc til rådsformanden senest 3 uger før mødet. 5 Stk. 2. Dagsorden udarbejdes af formand og sekretariatsbetjening, og udsendes til udvalgets medlemmer senest 10 dage inden mødet. Stk. 3. Dagsordener og referater er tilgængelige på kommunens hjemmeside gribskov.dk. Dagsordener fremsendes til Handicaprådets medlemmer og stedfortræderne. Når referat foreligger sendes mail om dette til rådets medlemmer og stedfortrædere, ligesom Byrådet og relevante dele af administrationen orienteres herom. Beslutningsdygtighed og mødeledelse Stk. 1. Det tilstræbes, at rådets beslutninger træffes i enighed. Handicaprådet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 medlemmer er tilstede. 6 Stk. 2. Formanden - og ved dennes fravær næstformanden - leder Handicaprådets møder. Ved fravær af både formand og næstformand vælger Handicaprådet en mødeleder blandt de tilstedeværende medlemmer. Stk. 3. Formanden kan undtagelsesvis, og hvis det ikke er muligt at indkalde til et ekstraordinært møde, afgive høringssvar eller træffe beslutninger på rådets vegne. I disse tilfælde skal høringssvar/beslutning altid forelægges til orientering på førstkommende ordinære møde i Handicaprådet. Stk. 4. Rådets møder holdes på rådhuset i Helsinge. Sekretariatsbistand 7 Stk. 1. Gribskov Kommune stiller mødelokale til rådighed, og yder den fornødne sekretariatsbetjening, herunder hjælp til udsendelse af dagsordener, referatskrivning, udsendelse af referat mv., samt administration af rådets budget i samarbejde med rådet. Kommunikationen med medlemmerne foregår så vidt muligt elektronisk. Side 2

22 Punkt 4, Bilag 2: Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune Ændringer til forretningsordenen Stk. 1. Denne forretningsorden træder i kraft den Handicaprådet fastlægger selv sin forretningsorden, og kan derfor til hver en tid ændre denne. Vedtaget af Handicaprådet i Gribskov Kommune i møde Side 3

23 Punkt 4, Bilag 3: Handicaprådet diæter befordringsgodtgørelse med videre Diæter, befordringsgodtgørelse m.v. Handicaprådet - besluttet af Byrådet , og Indledning Handicaprådets medlemmer og personlige stedfortrædere udpeges af Byrådet i forbindelse med konstitueringen. Det sker efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) 37 a (LBK nr af eller den til enhver tid gældende lovgivning). Halvdelen af medlemmerne og deres personlige stedfortrædere indstilles af Danske Handicaporganisationer i Gribskov Kommune (DH Gribskov). Medlemmer fra DH Gribskov og deres personlige stedfortrædere har krav på diæter m.v. efter BEK. nr af om retssikkerhed og administration på det sociale område, 30 (eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse). Nedenfor redegøres nærmere for lovgrundlaget (2), retningslinier for udbetaling af diæter og udgiftsgodtgørelse (3) og for indberetning af diæter og udgiftsgodtgørelse (4). 2. Lovgrundlaget I BEK. nr af om retssikkerhed og administration på det sociale område, 30, er fastsat, at handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet har krav på diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter regler i 16 a i lov nr. 769 af om kommunernes styrelse (KSL.). Mere generelt omhandler 16 a Byrådets mulighed for at yde diæter eller tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til personer, som deltager i forskellige kommunale aktiviteter, men hvor personerne ikke er medlem af byrådet. Med henblik på at afgrænse det nærmere indhold af KSL 16 a, henviser denne bestemmelse videre til KSL 16 (om byrådsmedlemmers honorering og udgiftsgodtgørelse). Der er tale om følgende: diæter eller tabt arbejdsfortjeneste (i praksis diæter) til nærmere afgrænsede aktiviteter udgiftsgodtgørelse: befordringsgodtgørelse til nærmere bestemte aktiviteter, godtgørelse for fravær fra hjemstedet godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter som følger af fysisk handicap godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af nære pårørende godtgørelse af nødvendige udgifter til børnepasning I retningslinierne nedenfor fremgår det i skemaform, hvilke aktiviteter der ydes diæter til, og hvornår der kan opnås krav på befordringsgodtgørelse og anden udgiftsgodtgørelse. Side 1

24 Punkt 4, Bilag 3: Handicaprådet diæter befordringsgodtgørelse med videre 3. Retningslinier for udbetaling af diæter og udgiftsgodtgørelse. Aktivitet Diæter Udgiftsgodtgørelse Lovhenvisning 1. Deltagelse i Handicaprådets < 4 timer Befordringsgodtgørelse: KSL 16 a, stk. 1 møder > 4 timer Fra hjem til mødested 16 a, stk. 6. Betingelser: Der skal foreligge et møde, det vil sige samtlige medlemmer skal være indkaldt til det pågældende møde, hvor der skal foreligge en dagsorden, og hvor medlemmerne skal have mulighed for at forhandle og træffe beslutning. Endvidere skal der foreligge en protokol. Handicapudgifter Pasning børn/pårørende 2. Deltagelse i kurser Betingelser: Der skal være tale om arrangementer, hvori hovedindholdet skal være undervisning. Det er Byrådet, der skal beslutte eller Økonomiudvalget efter bemyndigelse fra Byrådet. < 4 timer > 4 timer Befordringsgodtgørelse: Fra hjem til mødested Handicapudgifter Pasning børn/pårørende Evt. godtgørelse for fravær fra hjemstedet KSL 16 a, stk. 1, jfr. 16, stk. 1, litra c 16 a, stk. 6 Kurser besluttet af Byrådet: Det Centrale Handicapråds årlige nationale konference KL's årlige Handicap- og Psykiatrikonference Konferencer for kommunale handicapråd i Region Hovedstaden arrangeret af kommunerne, KL eller Danske Handicaporganisationer Opstår der behov for andre kurser, skal det konkret politisk behandles af Økonomiudvalget (Byrådet har delegeret kompetencen herom til Økonomiudvalget - jævnfør Byrådets beslutning af den på punkt 29, sagsnummer 2010/49445). 3. Deltagelse i seminarer efter anmodning fra Byrådet Betingelser: Aktiviteten skal konkret besluttes af Byrådet OG det skal også konkret besluttes, at et eller flere < 4 timer > 4 timer Befordringsgodtgørelse: Fra hjem til mødested Handicapudgifter Pasning børn/pårørende KSL 16 a, stk. 1, jfr. 16, stk. 1, litra d, 16 a, stk. 7 Side 2

25 Punkt 4, Bilag 3: Handicaprådet diæter befordringsgodtgørelse med videre medlemmer af Handicaprådet inviteres til at deltage. Seminarer besluttet af Byrådet Byrådets årlige temamøde om handicappolitikken 4. Handicaprådets varetagelse af andre kommunale hverv efter anmodning. Betingelser: Aktiviteten skal konkret besluttes af Byrådet eller et udvalg. Hverv efter anmodning Dialogforum om kollektiv trafik 5. Andre kommunale aktiviteter, som er forbundet med Handicaprådets virksomhed, og som ikke er omfattet af de ovennævnte aktiviteter. Besluttet af Byrådet, at punkt fem omfatter følgene kommunale aktiviteter: Møder med Handicaprådets formand om mødeforberedelse Medlemmers deltagelse i brugergrupper, dialogmøder, test af tilgængelighed mv. efter anmodning fra den kommunale administration eller efter aftale med den kommunale administration med henblik på at opnå optimal og konkret sparring vedr. handicappolitiske spørgsmål. Op til to arrangementer årligt, der er tæt forbundet med Handicaprådets virksomhed (for så vidt de kan afholdes indenfor budgetrammen) Medlemmers deltagelse i temamøder, netværksmøder og lignende arrangementer inden for kommunen eller regionen, hvis deltagelsen bidrager til at løse de opgaver, handicapråd skal løse i kommunen (for så vidt udgifter kan afholdes indenfor budgetrammen) < 4 timer > 4 timer Ingen diæter (hvis BY beslutter jf. 16 a, stk. 7) Befordringsgodtgørelse: Fra hjem til mødested Handicapudgifter Pasning børn/pårørende (hvis BY beslutter jf. 16 a, stk. 7) Befordringsgodtgørelse: Fra hjem til mødested Handicapudgifter Pasning børn/pårørende Evt. godtgørelse for fravær fra hjemstedet (hvis BY beslutter jf. 16 a, stk. 7) KSL 16 a, stk. 1, jfr. 16, stk. 1, litra f. 16 a, stk. 7 Ingen diæter jf. KSL 16 a, stk. 1. KSL 16 a, stk. 6 og 7 jf. 16, stk. 10 (g-aktiviteter i 16, stk. 1) 16 a, stk. 7 Opstår behov for andre kommunale aktiviteter, som er forbundet med Handicaprådets virksomhed, og som ikke er omfattet af de ovennævnte Side 3

26 Punkt 4, Bilag 3: Handicaprådet diæter befordringsgodtgørelse med videre aktiviteter, skal det konkret politisk behandles af Økonomiudvalget (Byrådet har delegeret kompetencen herom til Økonomiudvalget - jævnfør Byrådets beslutning af den på punkt 29, sagsnummer 2010/49445). Udgiftsgodtgørelse Udgiftsgodtgørelse betyder, at der er tale om konkret afholdte udgifter, og at der skal foreligge dokumentation for disse udgifter. Befordringsgodtgørelse er dækning af udgifter til transport fra hjem til det for aktiviteten sædvanlige mødested, og med billigste transportform, herunder evt. samkørsel. Hvis der benyttes offentlig transport gælder dokumentationskravet jf. ovenfor. Hvis transporten sker i egen bil/på cykel ydes befordringsgodtgørelse for ruten mellem hjem og mødested. Ved evt. samkørsel modtager den, der lægger bil til, befordringsgodtgørelse. Befordringsgodtgørelsen udbetales med en takst pr. kørt kilometer. Taksten fastsættes af Skatteministeriet og udmeldes af lønteamet. Godtgørelse for fravær fra hjemstedet Godtgørelsen pr. døgn er en takst. Hvis arrangementet indebærer betalt morgenmad fratrækkes 15% og hvis der indgår frokost fratrækkes 30%. Særligt om modtagelse af diæter og udgiftsgodtgørelse Medlemmer af Handicaprådet er ikke forpligtet til at modtage diæter og udgiftsgodtgørelse (BEK. nr af , 30, stk. 4). Det vil sige, at hvor diæterne er obligatoriske, har kommunen pligt til at udbetale dem, men medlemmerne kan vælge dem fra. Meddelelse herom sker til sekretariatsbetjeningen. Dækning af andre udgifter (KSL 16 a, stk. 7, sidste pkt.) Handicaprådet kan få dækket udgifter, der er tæt forbundet med rådets virke. Det drejer sig om udgifter vedr.: Kursusgebyrer jf. ovenfor i dette afsnit pkt. 2 og 5. Forplejning i forbindelse med mødeaktivitet Kopiering, porto mv. 4. Indberetning og udbetaling af diæter og udgiftsgodtgørelse. Indberetning af diæter Efter afholdt møde eller anden aktivitet jf. ovenfor indberetter sekretariatsbetjeningen pr. mail til LØN med angivelse af navn og cpr.nr. på deltagere og mødets/aktivitetens længde. Indberetning af befordringsgodtgørelse Indberetning af befordring i egen bil/cykel med godtgørelse efter takst skal på den til enhver tid gældende formular/måde. Indberetningen skal som minimum indeholde de nedennævnte oplysninger: navn cpr.nr. Side 4

27 Punkt 4, Bilag 3: Handicaprådet diæter befordringsgodtgørelse med videre arbejdssted = Handicaprådet dato for kørslen antal kørte km. hvilken adresse kørslen er påbegyndt, evt. mellemadresser og hvor kørslen er afsluttet formålet med kørslen medlemmets funktion på adressen Indberetningen afleveres minimum 1 gang årligt (senest ved udgangen af december) til sekretariatsbetjeningen, som tjekker indberetningen og anviser til udbetaling. Udgifter med offentlig transport, herunder Movias handicapkørsel, dækkes efter anmodning og med fornøden dokumentation. Indberetning af udgifter forbundet med handicap og pasning af børn/nære pårørende Dækkes efter aftale med sekretariatsbetjeningen og ved indsendelse af fornøden dokumentation. Udbetaling Udbetaling af ovennævnte sker ved overførsel til nem-konto. 5. Kilder a. Lovbekendtgørelse nr af (oprindelig Lovbekendtgørelse nr af ) om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) 37 a om handicapråd b. Bekendtgørelse nr af (oprindelig bekendtgørelse nr af ) om retssikkerhed og administration på det sociale område 30, stk. 2 (oprindelig 52, stk. 2) om udgifter ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som fx tegnsprogstolkning. 30, stk. 3 (oprindelig 52, stk. 3) om diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse. 30, stk. 4 (oprindelig 52, stk. 4) om at medlemmer ikke er forpligtet til at modtage ydelser c. Lovbekendtgørelse nr. 769 af (oprindelig lovbekendtgørelse 581 af ) om kommunernes styrelse 16 a Anni Jørgensen/chefjurist Redigeret Karin Askjær/sekretariatsbetjening af Handicaprådet og Anni Jørgensen/chefjurist Redigeret Tina Sommer/jurist og Dorota Bindseil/sekretariatsbetjening af Handicaprådet Side 5

28 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 HANDICAPRÅD DEN GODE PRAKSIS

29 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets formål og ansvar 2 Kommunale handicapråd - Den gode praksis Kommunale handicapråd Den gode praksis KL Danske Handicaporganisationer 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Foto: Colourbox Danske Handicaporganisationer Blekinge Boulevard Taastrup Tlf dh@handicap.dk KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr

30 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Indhold Kommunale handicapråd - Den gode praksis 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING HANDICAPRÅDETS FORMÅL OG ANSVAR... 6 HANDICAPRÅDETS FORMÅL... 6 KOMMUNAL HANDICAPPOLITIK... 6 HVAD VEDRØRER HANDICAPRÅDET?... 7 MENNESKER MED HANDICAP ER FORSKELLIGE HANDICAPRÅDETS SAMMENSÆTNING... 9 RÅDETS MEDLEMMER... 9 ROLLER I RÅDET...10 STEDFORTRÆDERE...10 SEKRETARIAT HANDICAPRÅDETS SAMARBEJDSFLADER...12 RÅDETS INTERNE SAMARBEJDE...12 UENIGHED I RÅDET...12 SAMARBEJDE MED FORVALTNINGEN OG POLITISKE UDVALG...13 SYNLIGHED OG DELTAGELSE I ØVRIGE ARRANGEMENTER...13 TVÆRKOMMUNAL ERFARINGSUDVEKSLING OG DIALOG...14

31 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_ Indhold Kommunale handicapråd - Den gode praksis 5. HANDICAPRÅDETS OPGAVER...15 HANDICAPRÅDETS OPGAVER...15 MØDER...16 DAGSORDENER...17 FORBEREDELSE AF DAGSORDENSMATERIALE...18 HØRING I RÅDET...18 HØRING AF BRUGER- OG HANDICAPORGANISATIONER FORMELLE RAMMER FOR HANDICAPRÅDETS ARBEJDE...20 VEDTÆGT...20 FORRETNINGSORDEN...20 ØKONOMISKE FORHOLD KONTAKT...21 KL OG DH LÆS MERE...22

32 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Indledning Kommunale handicapråd - Den gode praksis 5 1. INDLEDNING Alle landets 98 kommuner har pligt til at etablere et handicapråd. De kommunale handicapråds primære mål er at bidrage til, at flere mennesker med handicap opnår lige muligheder og kan leve et liv på lige vilkår med andre borgere i kommunen. Medlemmer af handicaprådet udpeges hvert fjerde år efter et kommunalvalg. I langt de fleste kommuner er der et godt samarbejde i handicaprådet, og der er gode samarbejdsrelationer mellem rådet, kommunalbestyrelsen og forvaltningerne. Med denne pjece ønsker Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Handicaporganisationer (DH) yderligere at understøtte og styrke handicaprådenes arbejde. Pjecen henvender sig både til medlemmer af handicaprådene og til politikere og medarbejdere i kommunerne, der skal samarbejde med handicaprådene. Pjecen sætter fokus på en række emner, som er relevante for handicaprådets arbejde herunder rådets formål og ansvarsområder, rådets sammensætning, samarbejde, konkrete opgaver samt de formelle rammer omkring rådet. Pjecen giver også inspiration til at håndtere nogle af de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med handicaprådets arbejde samt konkrete forslag til, hvordan rådet kan bidrage positivt til kommunale initiativer og beslutninger, der vedrører borgere med handicap. Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og DH og med inddragelse af medlemmer fra udvalgte kommunale handicapråd og Det Centrale Handicapråd. Vi håber, at pjecen vil give både vejledning og inspiration til det daglige arbejde i handicaprådet! God læselyst!

33 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets formål og ansvar 6 Kommunale handicapråd - Den gode praksis 2. HANDICAPRÅDETS FORMÅL OG ANSVAR Handicaprådets formål De 98 kommunale handicapråd arbejder lokalt og på alle politikområder for at skabe lige muligheder og vilkår for borgere med handicap. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgere og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske forhold, der vedrører mennesker med handicap. Rådet har ikke selvstændig beføjelse til at træffe beslutninger om tiltag, som kommunen skal iværksætte, og kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge de bemærkninger og indstillinger, der kommer fra rådet. Rådet har således udelukkende en rådgivende funktion i forhold til kommunalbestyrelsen. Handicaprådet skal forholde sig til generelle og overordnede sager, som vedrører handicappolitiske spørgsmål på tværs af alle opgave- og politikområder i kommunen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal høre rådet om alle initiativer og forhold, der har betydning for borgere med handicap. For kommunerne er der mange fordele ved aktivt at bruge og inddrage det lokale handicapråd. I handicaprådet har kommunalbestyrelsen fx et godt forum for dialog og sparring med repræsentanter for kommunens borgere med handicap. Repræsentanterne har et bredt bagland, og de kan bidrage med stor viden om og erfaring med hvilke initiativer, der kan fremme lige muligheder for borgere med handicap i kommunen. Rådet kan også blive en god strategisk medspiller i løsningen af kommunale udviklingsopgaver. Ved at inddrage handicaprådet tidligt i beslutningsprocesser kan kommunalbestyrelsen i mange tilfælde desuden undgå uhensigtsmæssige løsninger i forhold til fx byggeri, trafik, kommunikation, generelle serviceløsninger mv., som så siden skal tilpasses eller ændres, så løsningerne bliver tilgængelige for borgere med handicap. Det er hensigtsmæssigt at sikre sig fra starten af rådets virke, at alle rådets medlemmer kender til og er enige om formålet med rådet. Kommunal handicappolitik De fleste kommuner har vedtaget en handicappolitik. En vedtagen handicappolitik kan være et godt arbejdsredskab for handicaprådet. Udover at være et dokument, som rådet kan hente støtte i ved høringer, kan rådet bruge politikken som inspiration til at tage de emner op, som er i fokus i politikken. Rådet kan desuden aktivt bidrage til at følge op på at de handlingsplaner, der er vedtaget for gennemførelsen af handicappolitikken, også implementeres. Forud for kommunernes vedtagelse eller revision af en handicappolitik er det en god ide at gennemføre en proces, hvor forskellige interessenter bliver inddraget i udarbejdelsen af politikken. Det er ikke handicaprådet, der har ansvaret for at udarbejde den kommunale handicappolitik, men det anbefales, at handicaprådet spiller en central rolle i udvikling, implementering og evaluering af handicappolitikken, og at rådet løbende inddrages og høres i processen. Det er kommunalbestyrelsen, der overordnet har ansvaret for at udvikle og gennemføre kommunens handicappolitik, herunder ansvaret for at de nødvendige midler til gennemførelse bliver

34 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets formål og ansvar Kommunale handicapråd - Den gode praksis 7 afsat. Handicaprådet kan bidrage til, at handicappolitikken omsættes til aktiv handling i alle dele af kommunen. Hvad vedrører handicaprådet? Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne større og mere bæredygtige og fik et solidt fundament for at løfte flere opgaver. Samtidig fik kommunerne med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære offentlige opgaver. Kommunerne har dermed også fået et stort ansvar på handicapområdet. Et af de grundlæggende handicappolitiske principper er sektoransvarsprincippet. Sektoransvarsprincippet betyder, at alle dele af den offentlige sektor er ansvarlige for, at deres ydelser er eller gøres tilgængelige for personer med handicap. Indsatsen i forhold til borgere med handicap er derfor ikke kun en opgave for socialforvaltningen. Det er en opgave, der går på tværs af alle kommunens driftsområder, som boligbyggeri, trafikløsninger, arbejdsmarkedet, undervisning, kultur, fritidsaktiviteter, sundhed mm. Handicaprådet skal altså høres i sager fra alle sektorer og politikområder i kommunen, der har betydning for mennesker med handicap. Nogle områder vil naturligt fylde mere end andre, men handicaprådets perspektiv og stemme kan være relevant i forhold til alle kommunale opgaveområder. Rådet må dog ikke gå ind i enkeltsager, herunder personsager, eller sagsbehandle. Sektoransvarsprincippet hænger tæt sammen med princippet om mainstreaming. Handicappolitisk mainstreaming betyder, at handicapaspektet tænkes ind fra starten og i alle faser af initiativer, sager, aktiviteter osv. som igangsættes i kommunens forskellige sektorer. Kommunernes samlede opgaveportefølje omfatter følgende områder: 1 Det sociale område: Det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar Børnepasning Folkeskolen, herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn Specialundervisning for voksne Ældrepleje Sundhed (forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygepleje, tandpleje og socialpsykiatri) Aktivering og beskæftigelsesprojekter for forsikrede og ikke-forsikrede ledige Integrationsindsats og sprogundervisning af indvandrere Borgerbetjening på skatte- og inddrivelsesområdet i samspil med de statslige skattecentre Forsyningsvirksomhed og redningsberedskab Natur, miljø og planlægning Lokal erhvervsservice og turistfremme Deltagelse i regionale trafikselskaber Det lokale vejnet Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder 1) Kilde: Finansministeriets hjemmeside: Opgaver for kommuner og regioner

35 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets formål og ansvar 8 Kommunale handicapråd - Den gode praksis Mennesker med handicap er forskellige Det vides ikke præcist, hvor mange personer med handicap, der er i Danmark. Der foretages ikke registreringer af personer efter handicap, og forskellige undersøgelser kommer frem til forskellige resultater alt efter hvilken indsamlingsmetode og definition på handicap, der bruges. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Artikel 1 i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vurderer, at ca. 31 procent af den danske befolkning i alderen år lever med et fysisk eller psykisk selvvurderet handicap i Dette tal dækker over personer med vidt forskellige typer og grader af funktionsnedsættelser og handicaprådet repræsenterer dem alle. Mennesker med handicap er lige så forskellige som alle andre, og har hverken samme interesser, udfordringer eller behov. Når handicaprådet drøfter et emne, afgiver høringssvar, udtaler sig offentligt mv., er det derfor et vigtigt udgangspunkt for rådets medlemmer at bevare et helhedssyn og huske, at rådet varetager alle spørgsmål af betydning for alle mennesker med handicap på tværs af kommunens sektorer. Repræsentanter i rådet Hovedparten af handicaprepræsentanterne i rådet indstilles af Danske Handicaporganisationer (DH). DH stræber efter, at de indstillede medlemmer i videst muligt omfang repræsenterer de fire overordnede handicaptyper: Bevægelseshandicap; sklerose, gigt, muskelsvind, spasticitet, parkinson m.fl. Psykiske handicap; udviklingshæmning, sindslidelse, autisme, ADHD m.fl. Kommunikationshandicap; synshandicap, hørehandicap, ordblindhed, hjerneskade m.fl. Varig medicinsk behandling; astma/allergi, stomiopererede, diabetes m.fl. Det er en god idé, at rådet i høringssvar og lignende beskriver og nuancerer de forskellige handicappolitiske interesser, som en sag kan rumme fx forskellige handicapgruppers behov i forhold til tilgængelighed, typer af informationsmateriale, tilrettelæggelse af sociale tilbud mv. Hermed undgår man at fremhæve den ene gruppes behov frem for den andens, eller at en mindre handicapgruppes interesser overtrumfes af majoritetens. Der kan være stor forskel på, hvordan man bedst inddrager forskellige handicapgrupper i en dialogeller høringsproces. Når kommunen inddrager handicap- eller brugerorganisationer direkte, fx i forbindelse med konkrete projekter, har handicaprådet derfor en central rolle i forhold til at formidle de forskellige interesser og behov, som borgere med handicap har, samt hvordan de forskellige grupperinger inddrages mest hensigtsmæssigt. 2) Kilde: Rapport Personer med handicap Hverdagsliv og levevilkår 2016, VIVE, november 2017

36 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets sammensætning Kommunale handicapråd - Den gode praksis 9 3. HANDICAPRÅDETS SAMMENSÆTNING Rådets medlemmer Handicaprådet består af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationer i kommunen, som udpeges efter indstilling fra DH, samt 3-7 kommunale medlemmer, som udpeges efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, hvoraf et antal er kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der skal være lige mange repræsentanter fra henholdsvis handicaporganisationer og kommune. Kommunen kan beslutte, at andre handicapgrupperinger i kommunen end DH skal repræsenteres i rådet. Det skal være en gruppering, der består af borgere med handicap og evt. deres pårørende. Det kan fx være lokale handicapidrætsforeninger, forældreforeninger eller lign. Det kan ikke være foreninger, som bredt repræsenterer udsatte grupper (fx hjemløse, frivillighedsfora, førtidspensionister). Medlemmer udpeget efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan både være politikere fra kommunalbestyrelsen, embedsmænd eller ansatte i selvejende institutioner, som har en driftsoverenskomst eller lign. med kommunen. Kommunalbestyrelsen kan ikke udpege lokalpolitikere, som ikke er valgt til kommunalbestyrelsen. De fleste kommuner vælger både at udpege embedsmænd og kommunalbestyrelsesmedlemmer til rådet. Alle medlemmer af handicaprådet udpeges for en fireårig periode. Medlemmerne fungerer, indtil der er indstillet eller udpeget nye medlemmer. Det vil sige, at medlemmerne som udgangspunkt deltager i rådet i hele den fireårige periode. Det er dog muligt for DH at ændre en indstilling i løbet af perioden, således at et andet medlem indstilles og udpeges. Det kan fx komme på tale, hvis et medlem fraflytter kommunen eller den lokale sammensætning af organisationer under DH ændres, fordi en væsentlig organisation enten udtræder af eller bliver optaget i DH. DH kan ikke ændre en indstilling til handicaprådet alene på grund af utilfredshed med et medlems deltagelse i rådet. Det kan forekomme, at et medlem af handicaprådet selv ønsker at udtræde af rådet før tid. I så fald træder den udpegede stedfortræder til (se side 10). Herefter skal der så udpeges en ny stedfortræder efter indstilling fra hhv. kommunalbestyrelsen eller DH. Ligestilling af køn Af ligestillingsloven fremgår det, at organisationer, her DH eller andre handicapgrupperinger, der skal indstille medlemmer til kommunalbestyrelsen, skal foreslå både en kvinde og en mand. Hvis der stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd. Der er i lovgivningen ikke krav om, at de medlemmer, som kommunalbestyrelsen udpeger, skal opfylde ligestillingskravet. De fleste kommuner har dog en ligestillingspolitik, som betyder, at kommunerne også i egne rækker forsøger at opfylde en ligelig kønsfordeling.

37 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets sammensætning 10 Kommunale handicapråd - Den gode praksis Roller i rådet Rådets medlemmer har forskellige udgangspunkter for at sidde i rådet, alt efter om de er handicaprepræsentanter eller udpeget af kommunalbestyrelsen. Det er en naturlig del af rådets virke, som parterne skal respektere og finde en måde at håndtere konstruktivt velvidende at det samtidig kan være rådets største udfordring! Det anbefales derfor, at handicaprådet sammen udarbejder et sæt spilleregler for, hvordan rådet samarbejder, og hvordan de forskellige roller i rådet skal spille sammen. Når forventninger samstemmes og respekteres, er der et bedre grundlag for det videre samarbejde. Handicaprepræsentanter Medlemmer som er handicaprepræsentanter ved ofte, hvor skoen trykker hos de borgere, som kommunens handicappolitiske initiativer har betydning for fx når der skal trafiksaneres, etableres nye tilbud til børn og unge med handicap osv. Desuden har de en særlig viden om de handicapgrupper, medlemmerne hver især tilhører/repræsenterer. Samtidig skal handicaprepræsentanterne være sig bevidst, at de ikke sidder i rådet som enkeltperson, men repræsenterer alle borgere med forskellige handicap og forskelligartede behov. Politikere Repræsentanter fra kommunalbestyrelsen har ofte et mere overordnet fokus på kommunens samlede opgaveløsning og økonomi. Det er vigtigt, at der er politikere repræsenteret i rådet, da de kan fremme det politiske ejerskab til rådets opgaver og beslutninger. Det kan også styrke rådets kontakt til de politiske beslutningstagere, som i sidste ende er dem, som tager stilling til rådenes forslag og høringssvar og træffe de endelige beslutninger. Medlemmer i rådet, som er repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, kan dog opleve at komme i en loyalitetskonflikt mellem rådet og kommunalbestyrelsen, fx i forhold til kommunens behov for økonomisk og politisk prioritering. Embedsmænd I en del kommuner har kommunalbestyrelsen valgt også at udpege embedsmænd eller andre kommunale medarbejdere til at sidde i handicaprådet. Der er både fordele og ulemper ved at udpege embedsmænd til at sidde i rådet. Når der sidder embedsmænd fra forskellige forvaltninger i rådet, kan det styrke videndeling og samarbejde på tværs af kommunernes forvaltninger i forhold til handicappolitiske problemstillinger og spørgsmål. Det kan betyde, at der udvikles fagligt bæredygtige løsninger, som forvaltningen tager ansvar for og har ejerskab til. Det kan dog være vanskeligt for de udpegede embedsmænd at definere, hvilken rolle de skal spille i rådet. Embedsmændene repræsenterer ikke bestemte interesser og egne holdninger, men de skal alligevel sidde med ved bordet og bidrage til debatten. Det er en god idé, hvis kommunalbestyrelsen udpeger embedsmænd til handicaprådet, at der tages stilling til, hvilken rolle den/de udpegede embedsmænd skal spille i rådet, og hvordan deres position skal være i forhold til kommunalpolitikere og handicaprepræsentanter. Dette for at undgå, at der opstår usikkerhed og uklarhed om, hvilken opgave embedsmændene har i rådet. Stedfortrædere Der skal udpeges personlige stedfortrædere for alle rådets medlemmer. Er det ikke muligt at udpege et tilstrækkeligt antal personlige stedfortrædere for medlemmer indstillet af handicaporganisationerne, kan én stedfortræder være stedfortræder for flere medlemmer. Der er i kommunerne forskellig praksis for, hvordan man inddrager stedfortræderne i rådets arbejde. I nogle kommuner får stedfortrædere tilsendt alle mødedagsordner og andet materiale, mens man i andre kommuner kun udsender

38 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets sammensætning Kommunale handicapråd - Den gode praksis 11 dagsordensmateriale til stedfortræderen, hvis stedfortræderen indkaldes til rådsmøde, fordi det ordinære medlem ikke kan møde op. Det er en god idé, hvis rådet fra start drøfter og opnår en fælles holdning til, hvilken rolle stedfortrædere skal have i rådet, herunder hvornår og hvordan de skal inddrages i rådets arbejde. Det kan være en svær opgave for en stedfortræder at møde op til et enkelt eller til få rådsmøder. Vedkommende deltager måske kun i ganske få møder i løbet af en valgperiode, men skal alligevel være velforberedt. Det anbefales derfor at skabe rammer, der støtter op om stedfortrædernes kompetencer. Det kan fx ske ved, at stedfortræderne løbende har adgang til rådets materialer på lige fod med resten af rådet. Sekretariat Det er afgørende for handicaprådets arbejde og mulighed for at udøve indflydelse, at kommunen prioriterer at yde kvalificeret sekretariatsbistand til handicaprådet og som minimum udpeger én person i forvaltningen, som er ansvarlig for at yde sekretariatsbistand til rådet. Sekretariatet er et vigtigt bindeled mellem kommunens forskellige forvaltninger og handicaprådet. Sekretariatet kan være med til at opfange, hvad der rører sig i kommunen på tværs af sektorer og hvilke emner, som kan være relevante at sætte på rådets dagsorden. Det er derfor en god idé, hvis sekretariatet for rådet er placeret centralt i kommunens forvaltning. Det er vigtigt for samarbejdet mellem sekretariatet og rådet, at der indledningsvist finder en forventningsafstemning sted mellem parterne. Sekretariatet skal servicere rådsmedlemmerne, men det bør samtidig være afklaret mellem sekretariatet og rådet, hvor mange og hvilke opgaver, sekretariatet kan påtage sig at hjælpe rådsmedlemmerne med, og at der måske er opgaver, som sekretariatet ikke har ressourcer til at løfte. Et rådsmedlems funktionsnedsættelser kan medføre, at der er behov for rimelig tilpasning i forbindelse med varetagelse af hvervet i rådet. Dette bør sekretariatet være opmærksomt på, således at såvel forberedelse som mødeafvikling gøres tilgængeligt for alle medlemmer, så alle kan deltage og bidrage på lige vilkår. Handicaprepræsentanterne er ofte ikke garvede politikere og noget af det kommunale stof kan være svært tilgængeligt. Der er flere måder, hvorpå sekretariatet kan støtte handicaprepræsentanterne i at blive bedre klædt på til opgaven fx: Anbefalinger til sekretariatsbistand til handicaprådet Handicaprepræsentanterne introduceres til den kommunale politiske og administrative organisering på fælles kurser, temadage el. lign. som sekretariatet er behjælpelig med at arrangere. Sekretariatet kan udarbejde udkast til mødedagsordener og forarbejde bilagsmateriale til dagsordener. Fx markere afsnit i bilag, som er centrale at fokusere på. Det vil være en stor og nødvendig hjælp, når det fx drejer sig om budgetter, lokalplaner og andre større materialer, som også indeholder områder, som ikke har relevans for handicaprådet. Sekretariatet kan udarbejde et kort resume eller en konkret sagsfremstilling af, hvad og hvilke problemstillinger handicaprådet skal forholde sig til. Sekretariatet bør være opmærksomt på, at alt dagsordenmateriale udsendes på en tilgængelig måde. Det handler ikke kun om tilgængelige formater for synshandicappede og ordblinde, men også at materialet sendes ud i god tid, da nogle funktionsnedsættelser betyder, at man kan have behov for mere tid til forberedelse end andre. Det bør undgås, at der på møder uddeles pjecer, skriftligt materialer o. lign. som ikke alle rådsmedlemmer er i stand til at læse/ forholde sig til under et møde.

39 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets samarbejdsflader 12 Kommunale handicapråd - Den gode praksis 4. HANDICAPRÅDETS SAMARBEJDSFLADER Rådets interne samarbejde Det er vigtigt, at handicaprådet fra start etablerer et godt samarbejdsmiljø mellem alle medlemmer af rådet, så der er god basis for konstruktiv dialog på tværs af forskellige repræsentanter. Det kan fx ske ved at arrangere en fælles temadag, et introkursus eller lignende i rådets opstartsperiode, hvor rådets nye medlemmer lærer hinanden at kende og der forventningsafstemmes omkring rådets fremtidige virke. Kulturen for debat i kommunen generelt betyder meget for drøftelserne i rådet. Nogle steder er der en livlig debat og dialog i rådet, mens der i andre råd er en mere formel udveksling af synspunkter mellem kommunens indstillede medlemmer og handicaprepræsentanterne. Der skal være plads til, at man i den enkelte kommune finder en lokal samarbejdsform, der fungerer, og som giver gennemslagskraft. Alle medlemmer af rådet skal dog i debatter og på møder have mulighed for at komme på banen på lige fod, og alle bør tage fælles ansvar for, at rådet har en nuanceret og saglig dialog om de handicappolitiske problemstillinger, som rådet tager op og får til høring. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det fx kun er handicaprepræsentanterne, der engagerer sig i debatten, eller at det kun er de kommunale repræsentanter, der fører ordet. Trekløveret Et vigtigt omdrejningspunkt i handicaprådet er trekløveret i form af formand, næstformand og sekretariat. Oftest består formandskabet af hhv. en politiker fra kommunalbestyrelsen og en handicaprepræsentant. Trekløverets samarbejde omkring forberedelse af og opfølgning på møder, udarbejdelse af dagsorden samt koordinering mellem og under møderne er afgørende for et godt samspil i rådet generelt. Det er vigtigt, at der skabes tillid mellem rådets medlemmer. At der er tillid mellem medlemmerne betyder dog ikke nødvendigvis, at medlemmerne altid skal være enige om, hvad der er det rigtige svar på et givet handicappolitisk spørgsmål. Dialogen og meningsudvekslingen mellem rådets medlemmer er også et mål i sig selv. Uenighed i rådet Rådets medlemmer bør så vidt muligt forsøge at opnå enighed om de sager, som rådet har til udtalelse eller høring. Medlemmerne bør derfor tilstræbe at høringssvar, udtalelser, læserbreve mv., som rådet afgiver, er diskuteret igennem og er udtryk for rådets samlede holdning. Det giver rådets udtalelser troværdighed og styrke.

40 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets samarbejdsflader Kommunale handicapråd - Den gode praksis 13 Hvis der er uenighed mellem rådets medlemmer, er en mulighed, at rådet redegør separat for de forskellige synspunkter, som rådets medlemmer har. I særlige tilfælde kan et medlem også vælge at stå udenfor et høringssvar, udtalelse o. lign. Dette bør dog ikke udvikle sig til at være normen for rådets virke. Det er fx ikke hensigtsmæssigt, hvis der udvikler sig en kultur i rådet, hvor det er normen, at det alene er handicaporganisationernes holdninger, der refereres i fx høringssvar, uanset om det er, fordi kommunalbestyrelsens medlemmer er tilbageholdende, eller handicaporganisationernes medlemmer er dominerende i rådets drøftelser. Hvis handicaprepræsentanterne oplever ikke at kunne blive enige med de øvrige medlemmer i en sag, kan en mulighed være, at handicaprepræsentanterne lader deres bagland DH-afdelingen afgive eget høringssvar. Handicaprådet kan så vælge kun at udtale sig om det, man kan nå til enighed om. Det kan være en god idé, at rådet på forkant drøfter internt, hvilke procedurer for afgivelse af høringssvar mv., som rådet vil følge, hvis der er uenighed i rådet. Procedurerne kan med fordel indarbejdes som en del af rådets forretningsorden. Ved konflikter i rådet er det vigtigt, at rådets medlemmer forsøger at komme overens og lægge stridighederne bag sig. Her har også rådets sekretariat og kommunens forvaltning en vigtig rolle. Rådets sekretariat kan fungere som upartiske rådgivere og forsøge at etablere mægling og konfliktløsning i rådet, så rådet ikke tynges fremadrettet af konflikter, der har været. Der er også handicapråd som har fået hjælp fra ekstern konsulentbistand. Samarbejde med forvaltningen og politiske udvalg Det er afgørende for handicaprådets mulighed for reel indflydelse, at der er et godt samarbejde mellem rådet og forvaltningen. Det gælder både i det løbende samarbejde omkring sekretariatsbetjeningen af rådet og i dialogen omkring konkrete initiativer og projekter i kommunen. Rådet kan med fordel inddrage relevante embedsmænd ad hoc, når rådet skal drøfte særlige faglige sager eller besvare høringer. De kommunale embedsmænd kan bidrage ved at redegøre for en sag og svare på spørgsmål for uddybning. Omvendt gavner det også embedsmændenes arbejdsproces efterfølgende, hvis de har mulighed for at sidde med ved rådsmøderne og hører den debat, som foregår i rådet. Der kan med fordel udpeges en ansvarlig kontaktperson i de enkelte forvaltninger, som løbende er i dialog med handicaprådet. Handicaprådet skal også løbende samarbejde med de forskellige politiske udvalg i kommunen. For at fremme rådets samarbejde med de politiske udvalg, har flere kommuner gode erfaringer med at udarbejde samarbejdsaftaler mellem handicaprådet og de politiske udvalg. Det kan desuden være en god idé, at rådet mødes fast med alle politiske udvalg en gang årligt for at drøfte generelle og konkrete spørgsmål på det pågældende politikområde. Årligt møde med forvaltningschefer Nogle kommuner afholder et årligt møde mellem handicaprådet og de enkelte forvaltningschefer, hvor rådet og forvaltningerne kan diskutere aktuelle faglige og økonomiske problemstillinger indbyrdes og gensidigt orientere hinanden. Synlighed og deltagelse i arrangementer Handicaprådet kan deltage i arrangementer i kommunen for at fremme, at handicapaspektet tænkes ind i kommunale forhold bredt set, og for at udbrede viden og synlighed omkring handicap til forskellige forvaltningsenheder, politiske udvalg og til kommunens borgere generelt. Det kan fx være i arbejdsgrupper, deltagelse på møder og debatter, arrangementer og begivenheder i kommunen, hvor handicaprådet kan bidrage med den viden, der er oparbejdet i rådet og på den måde synliggøre handicaprådets arbejde.

41 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets samarbejdsflader 14 Kommunale handicapråd - Den gode praksis Skab synlighed om rådets arbejde For at synliggøre handicaprådets arbejde, kan der efter møder i rådet udsendes en pressemeddelelse til de lokale nyhedsmedier om aktuelle emner eller kommunale tiltag, som rådet har drøftet. På den måde skabes lokal synlighed og opmærksomhed omkring rådets virke. Handicaprådet kan også med fordel fastlægge en fælles strategi og tilgang for rådets kommunikation via sociale medier. Tværkommunal erfaringsudveksling og dialog Det er en god idé, at handicaprådene udveksler erfaringer med handicapråd i andre kommuner og på denne måde lærer af andres gode erfaringer. For at fremme denne videndeling og erfaringsudveksling mellem handicaprådene, har nogle handicapråd valgt at etablere netværk på tværs af kommuner. I netværkene har man bl.a. mulighed for at diskutere tværkommunale og regionale problemstillinger. Der arrangeres i regi af netværkene løbende kurser og konferencer for handicaprådene, hvor både opkvalificering og erfaringsudveksling på tværs af kommunale handicapråd er en vigtig del af programmet. For at fremme dialogen mellem KL og handicaporganisationerne har parterne nedsat regionale dialogfora med fokus på det specialiserede område. De regionale dialogfora består af KKR s formand og næstformand, relevante kommunale fagpersoner, tre repræsentanter fra DH og en repræsentant fra Skole og Forældre. Det er det enkelte regionale dialogforum selv, der beslutter, hvordan dialogen om de regionale og tværkommunale forhold bedst tilrettelægges og udvikles. De regionale dialogfora og de ramme- og samarbejdsaftaler der indgås mellem kommuner og regioner er organiseret i tilknytning til KKR. KKR står for kommunernes kontaktråd. KKR er et politisk møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i hver af landets fem regioner drøfter og lægger fælles linjer i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.

42 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets opgaver Kommunale handicapråd - Den gode praksis HANDICAPRÅDETS OPGAVER Handicaprådets opgaver Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at alle initiativer, der har eller kan få betydning for borgere med handicap, sendes i høring i handicaprådet. Det er kommunalbestyrelsen, som afgør, om handicaprådet skal høres over et konkret spørgsmål. Handicaprådets opgaver ifølge lovgivningen Som det fremgår af lovgivningen for handicaprådene, har rådene både skal og kan opgaver. Handicaprådet skal: Rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. Høres over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Beskæftige sig med alle spørgsmål af betydning for mennesker med handicap på tværs af sektorer. Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at høre handicaprådet over alle initiativer, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet skal dermed have indflydelse på kommunens handicappolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for hverdagen for mennesker med handicap. Handicaprådet kan: Behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører borgere med handicap. Tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Tage kontakt med andre handicapråd eller organisationer m.v. samt til Det Centrale Handicapråd med henblik på at få belyst særlige temaer. Beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om rådets arbejde og forslag fx ved at afgive en årsberetning. Handicaprådet må ikke behandle personsager. Rådet kan imidlertid tage generelle spørgsmål op, som udspringer af en konkret sag.

43 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets opgaver 16 Kommunale handicapråd - Den gode praksis Idéer til initiativer og drøftelser i handicaprådet Rådet kan uddele en kommunal handicappris på FN s internationale handicapdag dagen for lige muligheder - den 3. december. Drøfte hvordan kommunen håndterer evt. nedskæringer på handicapområdet. Drøfte hvordan kommunen øger kvalitet i tilbud til mennesker med handicap. Drøfte hvordan kommunen håndterer brugerinddragelse fx omkring indkøbsaftaler. Drøfte rimeligheden af sagsbehandlingsfrister og -tider, ventetider på genoptræning o. lign. Møder Der er stor forskel på, hvor mange møder de forskellige handicapråd holder om året. Nogle råd mødes hver måned, mens andre kun mødes én gang i kvartalet eller mindre. Når der afholdes få møder, betyder det dog, at der skal behandles flere sager både mellem og på møderne. Som udgangspunkt anbefales det derfor, at rådet kontinuerligt afholder møder, og at der afholdes mindst seks møder årligt, så den løbende dialog fastholdes. På den måde sikrer man også, at de fleste sager er aktuelle, og handicaprådet kan nå at udtale sig på et hensigtsmæssigt tidspunkt. Hold rådsmøder ude Flere Handicapråd har haft stor glæde af at besøge og evt. afholde deres rådsmøde på kommunens tilbud for borgere med handicap. Det er en god måde at få ny viden og møde kommunens brugere af tilbud på hjemmebane. Hvis der ikke afholdes møder ofte, er det om end endnu vigtigere at få afstemt, hvilke sager, der skal til behandling i rådet og hvordan. Få møder kræver overordentlig god mødestruktur og forventningsafstemning blandt rådets parter indbyrdes og med kommunen i det hele taget. Man skal også sikre sig, at rådsmøderne placeres, så man når vigtige høringer. For en række af de kommunale opgaver er der løbende, og på nogle områder lovbestemte, tidsfrister, som skal overholdes, hvilket kommunen naturligvis tilrettelægger sine administrative og politiske arbejdsgange efter. En del af disse opgaver vil også have relevans for handicapområdet, og vil derfor skulle i høring i handicaprådet. Disse opgaver er typisk både omfangsrige, komplicerede og involverer flere af kommunens forvaltninger. Derfor er det her særlig vigtigt at fastlægge procedurer, som tidsmæssigt giver handicaprådet mulighed for at rådgive kommunalbestyrelsen bedst muligt. Det anbefales, at handicaprådet i sin forretningsorden fastlægger procedurer for rådets mødefrekvens og for afgivelse af høringssvar fra rådet både på og mellem møderne. I forbindelse med fastlæggelsen af rådets møder er det vigtigt at være opmærksom på, at møderne bliver placeret hensigtsmæssigt i forhold til kommunens årshjul. Nedenfor er oplistet nogle af de vigtige milepæle i løbet af året, som udgør kommunens årshjul (listen er ikke udtømmende). I forbindelse med hver milepæl er det en god idé, at der indgås en klar aftale mellem rådet, kommunalbestyrelsen og forvaltningen om, hvornår og hvordan handicaprådet inddrages. Kommunens årshjul Kommuner og regioner skal hvert 4. år udarbejde nye sundhedsaftaler. Sundhedsaftalen

44 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets opgaver Kommunale handicapråd - Den gode praksis 17 skal være indgået senest d. 1. januar, og kommunens udspil bør inden da have været til høring i handicaprådet. Der er dog mulighed for, at kommunerne og regionerne løbende justerer aftalerne i takt med, at de gør sig erfaringer. Kommunens forvaltning begynder tidligt på året budgetlægningen for det kommende år. Det er vigtigt, at handicaprådet følger med i og kommer ind i denne proces så tidligt som muligt. Kommunalbestyrelsen skal inden d. 31. marts vedtage de handlingsplaner, der er nødvendige som følge af kvalitetsrapporten for folkeskolen. Forslag til kommunernes årsbudget udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen senest d. 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Kommunalbestyrelsens 2. behandling og godkendelse af forslaget til kommende årsbudget sker senest d. 15. oktober. Inden 31. december: Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kvalitetsrapporten for folkeskolen. Dagsordener Kommuner benytter forskellige systemer til dagsordener, bilag, journalisering osv. Disse er alle rammer for handicaprådets arbejde og skal sikre og afspejle, at dialogen i rådet føres videre ud i det kommunale system. En central ramme for handicaprådenes arbejde er dagsordener til møder. Formen på dagsordenen har stor betydning for, hvordan handicaprådet kommer til at arbejde - og hvad der kommer ud af arbejdet. I de fleste kommuner udarbejdes mødedagsordener af sekretariatet i samarbejde med formandskabet i rådet (formand og næstformand), som også godkender den endelig dagsorden. Man må i de enkelte råd forsøge at finde den gyldne middelvej i forhold til omfang og indhold af dagsordenen. Der vil selvfølgelig være en sammenhæng mellem antallet af møder og dagsordenens omfang - og man kommer ikke udenom de sager, der skal til høring i rådet, som skal med på dagsordenen. Mange handicapråd oplever derfor at blive overbebyrdet med sager, høringer og bunkevis af sagsakter. Men der er forskellige måder hvorpå man kan mindske omfanget af papirer, der skal læses igennem til møderne. Én mulighed er at uddelegere sager til rådsmedlemmer, der har en særlig interesse i eller viden om forskellige politikområder. Det kunne fx være et tilgængelighedsudvalg, som nogle handicapråd har nedsat. Disse medlemmer har så til opgave at forberede sig på dagsordenpunkter, der omhandler det pågældende område. De kan også have ansvaret for at fremlægge sagerne for de øvrige medlemmer til fælles drøftelse. På den måde undgår man, at alle skal sætte sig ind i alt, hvilket kan være nærmest umuligt. Det er dog vigtigt, at rådets brede drøftelser af overordnede handicappolitiske spørgsmål foregår i det samlede handicapråd og ikke uddelegeres til enkelte medlemmer eller et underudvalg. En anden mulighed er, at handicaprådet planlægger deres arbejde over en længere periode og fx udarbejder en årsplan med de fokuspunkter eller temaer, som man ønsker at prioritere i det kommende år. Prioriteringen kan fx tage udgangspunkt i kommunens handicappolitik og evt. tilhørende handleplan, hvis kommunen har udarbejdet en sådan. Hermed kan der være sager, man vælger at udsætte eller nedprioritere og dermed bliver arbejdsbyrden for rådsmedlemmerne mindre og samtidig mere fokuseret. Det er en fordel, hvis kommunen og rådet har en fælles indstilling og holdning til, hvilke sager, der skal prioriteres på rådets dagsorden. Hvis der opstår uenighed mellem kommunen og rådet om, hvilke sager, som skal på rådets dagsorden, er det i sidste ende kommunalbestyrelsens afgørelse, om en sag skal på rådets dagsorden eller ej. Kommunen bør dog så vidt muligt undgå, at der opstår konflikter med rådet om, hvilke sager rådet skal have på dagsordenen.

45 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets opgaver 18 Kommunale handicapråd - Den gode praksis Det anbefales, at kommunen lægger dagsordener og referater på kommunens hjemmeside. På denne måde synliggøres handicaprådets arbejde, og alle borgere har mulighed for at komme med input. Det kan også være en måde at sikre, at handicaprådets materialer udkommer i et tilgængeligt format. Forberedelse af dagsordensmateriale Nogle emner vil være nye for kommunalbestyrelsens repræsentanter i rådet, mens andre vil være nye for handicaprepræsentanterne. Det er derfor vigtigt, at rådets sekretariatsfunktion har forståelse for de to gruppers forskellige behov ved forberedelse af dagsordensmateriale. For kommunalbestyrelsens repræsentanter gælder det, at de generelt har mange sager fordelt på mange politikområder, som de skal sætte sig ind i. Derfor har de behov for en udspecificering af dagsorden og bilag, så de lettere kan forberede sig til mødet. Samtidig har de også behov for viden om forskellige handicap. Her kan repræsentanterne fra handicaporganisationerne bidrage med deres viden. Det kan fx ske på temadage eller på selve rådsmøderne, hvis der er tid til dette. Høring i rådet I alle kommunens sektorer og politiske udvalg skal man være opmærksom på, at sager og initiativer, der har betydning for borgere med handicap, skal sendes i høring i handicaprådet. Det er en fordel, hvis sagerne kommer i høring så tidligt som muligt i processen, så der kan tages højde for handicapaspektet allerede i planlægningsfasen. En tidlig høringsproces sikrer reel indflydelse undervejs, og inden de endelige beslutninger træffes. Handicaprepræsentanter repræsenterer ikke sig selv, men en bred gruppe af borgere med handicap. Når rådet skal afgive høringssvar, skal kommunen derfor være opmærksom på, at det tager tid at få inddraget baglandet og de personer, der har en særlig viden om det enkelte sagsområde. Ved høringsprocedurer er det derfor nødvendigt at planlægge en rimelig høringsfrist for handicaprådet. Er der uopsættelige høringssager mellem møderne i rådet, kan handicaprådet indføre formandsbehandling hvilket betyder, at det kun er handicaprådets formand og næstformand, som får sagerne til høring. Det kan være en fordel at have en sådan ordning nedskrevet i forretningsordenen. Det er dog vigtigt at minimere antallet af formandsskabshøringer, så det kun sker ved uopsættelige høringer - og kun i sager, hvor der ikke er brug for en egentlig bred dialog i rådet. Det kan dog samtidig blive en uoverkommelig opgave, hvis handicaprådet skal afgive høringssvar i alle sager, hvor et handicapaspekt kan tænkes ind. Rådet kan derfor i nogle høringssvar vælge blot at henvise til de målsætninger, der er beskrevet i kommunens handicappolitik, hvis kommunen har en sådan. Beslutninger vedr. følgende områder anbefales sendt til høring i handicaprådet Beslutninger vedr. kommunens sociale tilbud til borgere med handicap Beslutninger vedr. specialundervisning for børn, unge og voksne Kommunernes samarbejds- og/eller rammeaftaler vedr. specialiserede sociale tilbud og specialundervisning Sundhedsaftalerne Kvalitetsstandarder Kommunale budgetter Lokalplaner og større byggesager for sikring af tilgængelighedsaspektet fra opstart Generelle kommunale politikker, som børnepolitik, frivillighedspolitik, integrationspolitik, tilgængelighedspolitik, mm.

46 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Handicaprådets opgaver Kommunale handicapråd - Den gode praksis 19 Høring af bruger- og handicaporganisationer Det er vigtigt at pointere, at handicaprådet er et kommunalt råd og ikke et brugerråd. Brugerinddragelse sikres derfor ikke ved, at kommunalbestyrelsen sender sager i høring hos handicaprådet. Når kommunalbestyrelsen sender sager til høring, er det derfor vigtigt at være opmærksom på om der, ud over en høring i handicapråddet, også bør være en høring hos relevante handicap- eller brugerorganisationer. Der kan også i lovgivningen være specifikke krav om, at handicap- eller brugerorganisationer skal høres direkte om særlige politiske spørgsmål. I lovteksterne står der nogle gange høring andre gange inddragelse, og det er altid et fortolkningsspørgsmål, hvad dette indebærer af forpligtelser for kommunen. Når der står høring, vil der dog generelt være tale om en høring af mere formel karakter. Høring af handicap- eller brugerorganisationer vil som oftest være rettet mod DH, som så indhenter svar fra relevante organisationer til et fælles høringssvar, men der er også eksempler på høringer, som sendes direkte til relevante lokale handicap- eller brugerorganisationer. Eksempler på lovgivningsområder, hvor kommunerne er forpligtede til at høre eller inddrage handicap- eller brugerorganisationer Udbud af hjælpemidler: Af servicelovens 112, stk. 2. fremgår det, at repræsentanter for brugerne skal inddrages ved udarbejdelse af kravspecifikationer i forbindelse med kommunernes indgåelse af leverandøraftaler. I en vejledning hertil anbefales det at inddrage personer fra relevante handicaporganisationer som repræsentanter for borgerne. Desuden er kommunalbestyrelsen forpligtet til også at høre handicaprådet. Handicapkørslen: Trafikselskaberne er oprettet i henhold til Lov om trafikselskaber. Handicaporganisationerne skal i henhold til loven inddrages i dette arbejde. Hvordan denne inddragelse skal tolkes er en vurderingssag, men det vil være oplagt at inddrage lokale handicaporganisationer i kommunens beslutninger om såvel den offentlige trafik som den individuelle kørsel.

47 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Formelle rammer for handicaprådets arbejde 20 Kommunale handicapråd - Den gode praksis 6. FORMELLE RAMMER FOR HANDICAPRÅDETS ARBEJDE Vedtægt Nogle kommunalbestyrelser udarbejder en vedtægt for handicaprådet. Vedtægten skal følge lovgrundlaget for handicaprådet og kan indeholde de lokalt besluttede overordnede rammer for handicaprådet, f.eks. antal medlemmer. Det er ikke lovbundet at have en vedtægt for handicaprådet. Forretningsorden Det er ikke muligt at regelsætte sig ud af alle udfordringer, men et vist regelbundet grundlag for handicaprådets arbejde er alligevel at anbefale. Det er handicaprådet, der selv fastsætter sin forretningsorden. En forretningsorden er ikke et dokument, man forholder sig til ved hvert møde, men et man kan støtte sig til undervejs, hvis der opstår uenighed mellem rådets medlemmer, eller man er usikker på, hvordan et konkret spørgsmål gribes an. Økonomiske forhold Det er meget forskelligt, om kommunerne giver handicaprådet eget budget, eller om rådet løbende får stillet midler til rådighed for deres arbejde. Hvis rådet har eget budget, er det hensigtsmæssigt, at rådet drøfter, hvilke aktiviteter rådet skal prioritere, herunder fx konferencer, kurser o. lign. Rådets medlemmer bør opnå enighed om, hvordan rådets budget anvendes. Kommunerne er ansvarlige for at dække udgifter til diæter, godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt udgiftsgodtgørelse, herunder transportudgifter mv. til rådets medlemmer, som er udpeget af en handicaporganisation. I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har godkendte vedtægter for handicaprådet, hvoraf det fremgår, at handicaprådet organiseres i specifikke underudvalg, arbejdsgrupper mv., skal handicaprådsmedlemmerne også have diæter mv. i forbindelse med møder i disse. Handicaprådsmedlemmer er ikke berettiget til at modtage diæter mv. for frivillig deltagelse i andre arbejdsgrupper, formøder, konferencer, kurser osv. Kommunen kan dog beslutte at yde medlemmer fra handicaporganisationerne diæter mv. Diæter indgår i det enkelte medlems indkomstgrundlag. Det kan for fx en førtidspensionist betyde, at vedkommende i sidste ende mister penge. Derfor er der mulighed for at frasige sig diæter. Kommunen skal være opmærksom på, om der er medlemmer af rådet, som har behov for at få dækket udgifter til nødvendig handicapkompensation. Handicapkompensationen afhænger af, hvilke funktionsnedsættelser den enkelte har. Det kan fx være udgifter til ledsagelse for en person, som er blind, tolkebistand til en person med hørehandicap, ekstraudgifter ved hjælperes deltagelse eller individuel sekretærbistand til forberedelse af rådsmøder.

48 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Kontakt Kommunale handicapråd - Den gode praksis KONTAKT KL og DH Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Handicaporganisationer (DH) samarbejder om og med de kommunale handicapråd. Organisationerne har tæt kontakt med handicaprådene og følger løbende op på, om rådene fungerer efter hensigten og reelt bidrager til at styrke kommunernes handicappolitiske tiltag. Handicaprådene er altid velkomne til at tage kontakt til de to organisationer med spørgsmål, idéer eller udfordringer, som de møder i arbejdet. Kommunernes Landsforening (KL) Kontakt: Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Danske Handicaporganisationer (DH) Kontakt: Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Tlf

49 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Læs mere 22 Kommunale handicapråd - Den gode praksis 8. LÆS MERE KL - Kommunernes Landsforening: Danske Handicaporganisationer: Det Centrale Handicapråd: Relevant lovgivning Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration, 37a: Bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område, kap. 10: Vejledning om retssikkerhed og administration, punkt : Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd:

50 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_ / Fakta og viden Godt på vej Mod uddannelse og job 23

51 Punkt 4, Bilag 4: Pjecen_-_Den_gode_praksis_2018 Kommunale handicapråd Den gode praksis KL Danske Handicaporganisationer 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Foto: Colourbox Danske Handicaporganisationer Blekinge Boulevard Taastrup Tlf dh@handicap.dk KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk

52 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed Maj 2016

53 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5 Sektoransvarlighedsprincippet...5 Solidaritetsprincippet...5 Ligebehandlingsprincippet...5 Lokale fokuspunkter - politikken skal gøre forskel...6 1) Alle skal have frihed til at være så uafhængige af andre som muligt...7 2) Der skal være adgang for alle til bygninger, udearealer og information..8 3) Arbejdsmarkedet skal være for alle...9 4) Fritidsliv for alle ) Forskellige måder at bo på...11 Gennemgående perspektiv...12 Ambitioner...13 Handicappolitikken er et politisk redskab - opfølgning...14 Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

54 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik Forord Mennesker med handicap er borgere i Gribskov Kommune på lige fod med alle andre. De har blot andre forudsætninger for at leve det liv, de ønsker. Gribskov Byråd giver med denne politik en retning for, hvilke rammer og vilkår vi ønsker at tilbyde mennesker med handicap i vores kommune - uanset om de er børn, unge eller voksne, eller om deres udfordringer er psykiske, fysiske eller noget tredje. Det er ikke afgørende, at de bor i kommunen, for turister skal også føle sig velkomne. Gribskov Kommune skal være tilgængelig for alle. For i Gribskov tænker vi i bred forstand. Alle skal derfor have adgang til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, alle skal have adgang til bygninger og udearealer, og alle skal have adgang til kommunikation og information. At skabe en tilgængelig kommune er en fælles opgave for alle politiske udvalg og alle dele af den kommunale organisation og også for alle borgere og virksomheder i kommunen. Det er målet, at politikken bliver et aktivt værktøj for borgere, brugere, medarbejdere og politikere i vores fælles arbejde på at sikre, at mennesker med handicap kan deltage i samfundslivet. Vi ønsker, at borgerne skal mærke en forskel. På vegne af Handicapudvalget Pia Foght, udvalgsformand Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

55 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik Indledning til politikken Gribskov Kommune fik sin første handicappolitik i Med årene har samfundet ændret sig så meget, at der nu er brug for en ny. Den nye handicappolitik skal styrke og forny Gribskov Kommunes fokus på at give mennesker med handicap i alle aldre mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet. Mennesker med handicap er meget forskellige. Nogle har et synligt handicap, andre et usynligt handicap. Nogle har et fysisk handicap, andre en nedsat evne til at orientere sig og andre en psykisk lidelse. Dette er blot få eksempler på, hvor forskellige udfordringer mennesker med handicap kan have, og Gribskov Kommune ønsker at imødegå forskelligheden. Derfor læner handicappolitikken sig op ad definitionen på handicapbegrebet i FN's Handicapkonvention og definerer, at: Der er tale om et handicap, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Her vil vi fremhæve to ting: At det enkelte menneske kan have en funktionsnedsættelse, som kan føre til tab eller begrænsning i mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. At der kan være mangler ved omgivelser og de aktiviteter, som samfundet tilbyder, og at disse mangler kan begrænse det enkelte menneske i at deltage på lige vilkår med andre. Gribskov Kommune respekterer, at mennesker er forskellige, og at et handicap blot er én af de mange forskelle, der kan være mellem mennesker. Vi anerkender mangfoldigheden blandt mennesker med handicap. I Gribskov Kommune er vi overbeviste om, at vi kan styrke borgernes retsikkerhed, og at vi kan rykke ved de holdninger og nedbryde de barrierer i omgivelserne, som hindrer mennesker med handicap i at bestemme over deres eget liv og i at leve et aktivt liv, så uafhængigt af andre som muligt. Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

56 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik Grundlag Gribskov Kommunes Handicappolitik står på et fundament skabt af FN's Handicapkonvention og dansk handicappolitiks grundprincipper. Det betyder, at politikken bygger på grundprincipper som: Kompensationsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Solidaritetsprincippet Ligebehandlingsprincippet Kompensationsprincippet Kompensationsprincippet betyder, at samfundet tilbyder mennesker med handicap en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for helt at fjerne eller begrænse konsekvenserne af handicappet. Sektoransvarlighedsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet betyder, at den myndighed eller virksomhed, som har ansvaret for at levere service til borgerne, er forpligtet til at sikre og finansiere, at alle mennesker med handicap kan få den service. Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet betyder, at mennesker med handicap får støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser betalt via skattesystemet. Ligebehandlingsprincippet Ligebehandling betyder, at alle skal have lige muligheder. Ligebehandlingsprincippet vil derfor ofte betyde forskelsbehandling af mennesker, fordi mennesker med handicap har andre forudsætninger end mennesker uden handicap, og fordi mennesker med handicap indbyrdes har vidt forskellige forudsætninger. Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

57 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik Lokale fokuspunkter - politikken skal gøre forskel Gribskov Kommune er ligesom andre offentlige institutioner i Danmark forpligtet til at gennemføre FN s Handicapkonvention i praksis. Det sker ikke alene ved at vedtage en politik, og det sker ikke på én gang. Der er derimod tale om en kontinuerlig proces, som vi driver frem eller tilbage gennem mange individuelle og kollektive beslutninger og handlinger. Målet er at skabe forudsætninger for, at alle kan deltage aktivt i samfundet. I Gribskov Kommune tænker vi tilgængelighed i bred forstand, og det er vigtigt for os, at vi skaber adgang til både uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, til bygninger og udearealer og til kommunikation og information. Gribskov Byråd udpeger fem fokuspunkter, som kommunen vil sætte særligt fokus på at gennemføre i de kommende år. Formålet med fokuspunkterne er at sætte retning for kommunens arbejde og prioriteringer. Meningen er, at mennesker med handicap, der bor her eller kommer på besøg, vil opleve Gribskov som en tilgængelig kommune. Gribskov Byråd har valgt følgende fem fokuspunkter: Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

58 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik 1) Alle skal have frihed til at være så uafhængige af andre som muligt Det betyder meget for de fleste, at omgivelserne understøtter deres muligheder for at tage en uddannelse, have arbejde og fritidsinteresser, og her har kommunen en særlig rolle over for borgere med handicap. Kommunen skal understøtte dem i deres stræben efter uddannelse, arbejde og fritid inden for lovens rammer. I Gribskov Kommune har vi derfor fokus på at lytte. Vi vil samarbejde med den enkelte og se på mulighederne ud fra personens styrker og resurser. Vi er bevidste om, at det vi kan og ikke kan som mennesker forandrer sig hele tiden. De rette hjælpemidler kan på hver deres måde kompensere for et handicap, så vi kan fungere i en almindelig dagligdag. Blandt andet kan teknologiske løsninger hjælpe mennesker med handicap til i højere grad at kunne klare flere dele af deres hverdag selv. Gribskov Byråd har derfor særligt fokus på, at der anvendes de rette hjælpemidler på de rette tidspunkter i den enkeltes liv, så den enkelte har så stor handlefrihed og selvbestemmelse som muligt. Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

59 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik 2) Der skal være adgang for alle til bygninger, udearealer og information Tilgængelighed til bygninger og udearealer bliver bedst, når adgang for alle er tænkt ind i samtlige anlægsprojekter fra starten. Derfor vælger Gribskov Byråd at sætte særligt fokus på, at alle borgere oplever god tilgængelighed ved nybyggeri og ombygninger. Arbejdet med den fysiske planlægning og byudvikling betyder også noget for den nemme adgang. Variation i boligtyper og tilgængelighed til offentlige arealer betyder, at mennesker med og uden handicap kan bo ved siden af hinanden i et naboskab, i samme boligkompleks og samme boligområde. Hvor der er adgang for alle, kan alle flytte ind. Mennesker med handicap har ofte brug for at vide, om steder er tilgængelige for dem. Derfor gør det en forskel, når de kan finde de korrekte informationer om vilkår for adgang til offentlige bygninger og udearealer. Informationerne er med til at øge muligheden for, at mennesker med handicap kan deltage aktivt i samfundet. Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

60 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik 3) Arbejdsmarkedet skal være for alle Gribskov Kommune skal understøtte mennesker med handicap i deres søgen efter arbejde. Kommunen kan også understøtte virksomheder i at skabe arbejdspladser for mennesker med handicap ved at sætte fokus på brug af handicapkompenserende ydelser. Gribskov Byråd lægger vægt på, at arbejdsmarkedet er tilgængeligt for mennesker med handicap. Kommunen stiller sin viden til rådighed for virksomhederne, og kommunen arbejder med holdninger for at skabe et tilgængeligt arbejdsmarked. Byrådet er opmærksom på, at et godt samspil med lokale virksomheder er vigtigt, hvis flere mennesker med handicap skal lykkes med at få arbejde. Det kræver nemlig, at flere virksomheder vil være med til at løfte det sociale ansvar. Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

61 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik 4) Fritidsliv for alle Gribskov Byråd vil fremme mulighederne for, at mennesker med handicap kan være medlemmer i lokale foreninger og bruge lokale fritidstilbud på lige fod med andre medlemmer. Byrådet er interesseret i, at kommunen understøtter dette arbejde med viden, information og bearbejdning af holdninger. Gribskov Byråd erkender samtidig, at hvis mennesker med handicap skal have mulighed for at blive medlemmer i lokale foreninger (som for eksempel idrætsforeninger, partiforeninger, kunstforeninger o.s.v.) må både foreninger og mennesker med handicap også gøre en indsats Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj

62 Punkt 5, Bilag 1: Gribskov Kommunes Handicappolitik 5) Forskellige måder at bo på Mennesker med handicap har forskellige forudsætninger og forskellige behov. Derfor er variationer i bomuligheder en vigtig forudsætning for, at borgerne kan føre det liv, de helst vil føre. Gribskov Kommune er optaget af, at de forskellige måder at bo på i vores kommune skal være med til at understøtte den enkeltes mulighed for at leve et aktivt liv med så stor handlefrihed og selvbestemmelse som muligt. Samtidig skal de forskellige måder at bo på give det enkelte menneske mulighed for at være en del af forskellige fællesskaber og for at have relationer med andre mennesker. Så får den enkelte borger hjælp til at fastholde og udvikle sin egen identitet. Gribskov Kommunes Handicappolitik Maj