F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROBYVÆRK VANDMØLLE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Adresse: Marsk Billesvej 2-4, 5672 Broby Betegnelse: Brobyværk Vandmølle Fredningsår: 1979 Omfang: Den firelængede møllegård med møllehus i øst og udløberlænge i vest (1777 og ombygget ca. 1850). BYGNINGSBESKRIVELSE Brobyværk Vandmølle ligger centralt i Sønderbroby, lige ved siden af Sønder Broby Kirke, der blev opført omkring år Vandmøllen ligger ved byens centrale vejkryds bestående af Marsk Billes Vej og Bøgebjergvej. Vest for anlægget passerer Odense Å, der driver mølleværket. Nord for ligger et mindre garageanlæg og en lille frugtplantage. Brobyværk Vandmølle er et firlænget anlæg med en sytten fag lang udløberlænge mod nord. Selve vandmøllebygningen, der står som en kort udløberlænge mod syd er grundmuret, vinduerne er her staldvinduer af støbejern. Foran døren til møllen er en lav repos og trætrappe. De øvrige længer i anlægget er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl, enkelte steder er der gennemstukne bjælker og bindingsværket kendetegnes også af lange spejlskårne skråbånd. Bindingsværkets fodrem hviler på en sokkel af marksten og alle længer bærer et stråtækt heltag med halmmønning og kragtræer. Der sidder to hvidkalkede skorstene med sokkel og krave i anlæggets vest- og sydlænge. Sydlængen har ligeledes en let udkraget, trefags gavlkvist med helvalmet tag, og den gennemgående gavl mod åløbet fremstår halvvalmet, hvoraf den øverste del af gavlen er beklædt med lodretstillede sorttjærede brædder. På denne side sidder også møllens brystfaldshjul, der har en diameter på 4,25 meter. I østlængen og udløberlængen er der ligeledes tre tagskægskviste med sorttjærede revleluger, ligesom østlængen har også en portåbning, lukket af en tofløjet, sorttjæret revleport. Mellem de fire sammenbyggede længer har gårdrummet en ældre pigstenbelægning. Der er adgang til gården gennem en portåbning i den nordlige længe. Vinduerne er nyere, traditionelt fremstillede eteller torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne fremstår hvidmalede ligesom dørene, der alle er nyere revlelignende døre eller fyldingsdøre med mindre ruder i øverste del. Det store brystfaldshjul, der driver mølleværket med kraft fra Odense Å.

3 3 I det indre er det firlængede anlæg og udløberlængen i nyere tid indrettet til fem lejligheder. Lejlighederne fremstår med nyere, traditionelle udførte overflader, herunder synligt bjælkelag med bræddelofter imellem og bræddegulve. Væggene er pudsede og malede, og ydervæggene er efterisoleret på indersiden. Enkelte steder er bindingsværket afdækket. Dørene er nyere tofyldingsdøre med moderne hængsling. I møllebygningen er mølleinventar og gangværk bevaret, herunder to kværne, en skallekværn, en sigte og en valse. Broloftet ligger i stueplan, mens kværnloftet er indrettet på etagen over. I tagetagen er sækkehejsen installeret, her ses også den ældre tagkonstruktion og undersiden af det syede stråtag. I møllehuset er de ældre bræddegulve bevaret, væggene står hvidkalkede, og lofterne har synligt bjælkelag. Møllen er fuldt funktionsdygtig. BYGNINGSHISTORIE Det vides ikke præcist, hvornår den første kornmølle i Broby blev opført, men den omtales første gang i I 1688 ansattes Broby Mølle ved Chr.V s matrikel i 1688 til 10 tdr. hartkorn mølleskyld. Det høje hartkornstal for denne mølletype afspejler, at man forventede en høj omsætning. Dette vidner om, at Brobyværk Vandmølle allerede i 1600-tallet var en stor og særdeles rentabel mølle. Den nuværende mølle blev opført i 1788, hvor den erstattede en tidligere mølle, der var nedbrændt. Det nuværende møllehus blev grundmuret omkring Mølleanlægget var i 1800-tallet så stort, at man havde kornmølle i en bygning, stampeværk i en anden og grubbeværk i en tredje. Sydlængen rummede møllerbolig og møllerstue, østlængen langs den nuværende Bøgebjergvej rummede bryggers, bageovne, pulterkammer og ølkammer samt i den nordlige ende af østlængen sandsynligvis en kornlo. Den nordlige del af østlængen blev ombygget i 1858 og sammenføjet gennem to fag med en ældre længe mod nord. Den ældre længe mod nord var oprindelig indrettet til ladehus, men blev siden brugt som stald for heste og får samt lade og foderlo. Omkring 1850 blev denne længe takseret som havende en gennemgående, trefags kvist, der på dette tidspunkt rummede tørvelo, pigekamre i kvisten, hestestald og mælkekammer. Porten i nordlængen blev etableret i 1800-tallets anden halvdel og kvisten blev nedtaget ved restaureringen i 1989 på grund af råd. Vestlængen var oprindeligt et mindre, fritliggende hus, der i 1837 blev erstattet med et hus der, rummede stampemølle og bryggers. Stampemøllen blev drevet af et separat vandhjul. I 1856 blev vestlængen sammenbygget med møllehuset i syd og nordlængen mod øst. Den nordlige udløberlænge blev opført i 1856 og indrettet til svinestald og vognport. Længen blev siden udvidet yderligere mod nord. Sydlængens bindingsværkskvist blev påbygget i Møllen

4 4 fungerede frem til 1966, hvor mølleriet ophørte i de gamle bygninger og flyttedes til moderne og lettere tilgængelige bygninger i udkanten af Brobyværk. Brobyværk Vandmølle er frem til moderne tid både kaldt Sønderbroby Vandmølle eller Broby Mølle. I dag er selve møllen med inventar bibeholdt og fuldt funktionsdygtigt, mens møllerbolig og de øvrige avlslænger er indrettet til fem moderne lejligheder. Denne indretning skete ved møllens gennemgribende ombygning og restaurering ved Varmings Tegnestue i KILDER Møllebygninger i Danmark, Redegørelser og status, Bygningsarkæologisk undersøgelse ved Varmings Tegnestue, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Brobyværk vandmølle knytter sig til den store møllegårds markante beliggenhed ved landevejskrydset i kernen af Sønderbroby. Her indgår møllen i en harmonisk helhed med de nærmeste nabobygninger, den middelalderlige kirke og de omkringliggende stråtækte bindingsværksbygninger med sortopstolpet tømmer og hvidkalkede tavl. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Brobyværk Mølle knytter sig i det ydre til møllegårdens beliggenhed ved Odense Å, hvor mølleværket gennem århundreder har hentet kraft til drift af blandt andet korn-, grubbe- og stampemølle. Også bygningernes centrale beliggenhed i byen nær kirken, det rige egnskarakteristiske bindingsværk, de markante, ubrudte tagflader samt den repræsentative, sydvendte facade med gavlkvist orienteret mod vejkrydset vidner tydeligt om møllens væsentlige position i det førindustrielle samfund. Brobyværk Vandmølle ligger ved Sønderbroby Kirke. Endvidere har Brobyværk Vandmølle stor kulturhistorisk værdi, idet møllen er et godt eksempel på en stor østdansk vandmølle med stemmeværk, malerende og friløb. Hertil kommer, at Brobyværk Vandmølles brystfaldshjul hører til blandt de største af sin type i Danmark. Brobyværk Vandmølle har tidligere været udstyret med en turbine, hvoraf kun turbinekammeret er bevaret i dag. Møllen

5 5 leverede i en årrække endvidere energi til byens elværk, der før i tiden lå på den modsatte side af åløbet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det bevarede mølleri i møllehuset, hvor kværnene drives ved overtræk, hvilket er karakteristisk for vandmøllerne i denne del af Danmark. Hertil kommer de ældre overflader, herunder de kalkede vægge, bræddegulve med lemme og ligeløbstrapperne, der vidner om møllens alder og oprindelige brug. Endelig har mølleværket med alle tilhørende dele stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af det store brystfaldshjul og alle funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet rummer både stor teknisk og kulturhistorisk autenticitet. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til lejligheden i den tidligere møllerbolig i sydfløjen, hvor den gamle grundplan er bevaret i store træk. Her er stuen placeret mod gade, mens køkkenet ligger mod gårdsiden. I køkkenet er tillige bevaret rester af et ældre køkkenildsted, og i stuen er den tidligere døråbning indtil mølleriet endnu synlig i endevæggens bindingsværk. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de uudnyttede loftrum, der udelukkende bruges til opbevaring. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værd ved Brobyværk Vandmølle knytter sig i det ydre til det samlede bygningsanlæg, der med sit enkle og gennemførte materialevalg fremstår som en homogen helhed. Særligt stråtagets store, udbrudte tagflader, der blødt føjer og følger længerne, der er opført og sammenbygget løbende gennem de seneste århundreder, og herved sammenføjer alle gårdens længer. Det sydlige, rundbyggede hjørne mod vejkrydset viser bygningens fine tilpasning til omgivelserne gennem sin bløde sammenføjning af stuehus og avlslænge. Hertil kommer det store og imponerende møllehjul, der sammen med facadens galkvist giver et prominent og vægtigt udtryk til den store møllegård. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier i Brobyværk Vandmølle knytter sig til det samlede mølleanlæg bestående af den firlængede gård med grundmuret møllehus og den nordlige udløberlænge, vandføringen, stemmeværket, malerenden og frislusen, der dækkes af en egeplanke. Det rundbyggede hjørne ve krydset mellem Marsk Billesvej og Bøgebjergvej.

6 6 Endvidere knytter de bærende fredningsværdier ved Brobyværk Vandmølle sig i det ydre til møllegårdens righoldige, sortopstolpede bindingsværk med hvidkalkede tavl og afvalmet stråtag med mønning, kragtræer og ubrudte tagflader, som et repræsentativt eksempel på en stor, fynsk vandmølle. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder møllehjulet, et brystfaldshju, med tilhørende maskineri, det udvendige mølleværks støbte fundamenter, bygningernes sokler af marksten, de ældre revleluger og portfløje, de traditionelt udførte vinduer og døre med samtlige detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier ved Brobyværk Vandmølle sig i møllehuset til de oprindelige åbne planer forbundet af stejle ligeløbstrapper, til de oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder tømmerkonstruktionen med simple knægte, undermøllens støbte gulv og de kalkede vægge og bræddegulvene med lemme. Hertil kommer alle de for mølleværket tilhørende dele og den traditionelle materialeholdning. I stuehuslængen og de øvrige avlslænger knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede del af den ældre grundplan, de traditionelt udførte bræddegulve, bræddelofterne med synligt bjælkelag, de nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre med gerichter samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.