Vinterman Status pr. 19. juni 2018

Transkript

1 Bilag A Vinterman Status pr. 19. juni 218 Siden sidst SIDE 2 Status for brugersituationen: Stevns har bestilt Vinterman og deltog på seminaret. Bent Ole von Müllen hjælper dem med opsætningen Brønderslev og Ikast-Brande har fået systemet præsenteret. Egedal og FMT er også interesseret Skanderborg, Horsens, Furesø, Tårnby, Nyborg og Bornholm bruger ikke udkaldsdelen af Vinterman Samlet status: 68 Vinterman kommuner plus Færøerne 2 entreprenører: HedeDanmark og ISS 2 Vinterman Light kommuner 1

2 Bilag A Vinterudvalget - Refrat møde nr. 28 Brugerseminar 8. maj SIDE 3 Status for brugersituationen: Godt 1 tilmeldte fra 43 kommuner 4 stande med leverandører Masser af solskin Brugerseminar evaluering SIDE 4 59 tilbagemeldinger: Karakter 1-5: Dårligt = 1, Ok = 3 og Rigtig godt = 5 Dårligt Mindre godt Ok Godt Rigtig godt Ved ikke Middel Velkomst/introduktion, v. Freddy ,44 Vinterman status, v. Bo ,58 Vintertrafik og app, v. Sine og Christian ,53 Meldinger og workshop v. Freddy og Bo ,12 KS og nøgletal, v. Vejle, Viborg, København, HD og VD ,11 App og Ruteportal, v. Bo ,39 Seminaret som helhed ,38 Evaluering af Vinterman seminaret den 8. maj 218 Bent Ole Andersen Lolland Keep up the good work :-) Linda Damholt Ringkøbing - Skjern Kommune God ide at forskellige er "på". F.eks Vejle,Viborg med flere????. Fantastiske omgivelser?? Jan Baltzer Hansen Vordingborg kommune Det var en meget fin dag, selv vejret var godt ;o)) Christian Iversen Billund kommune Desuden afholdt i de bedste og skønneste omgivelser - kan ikke være bedre. Michael Søndergaard, Stiholt A/S God planlægning, specielt vejret :) Peter Frederikshavn Der køres i det samme spor, der skal tænkes anderledes, evt skal det kun holdes hvert andet år. find et andet sted og holde det, det er alt for langt væk for jyderne. 2

3 Bilag A Vinterudvalget - Refrat møde nr. 28 Handlingsplan 218 SIDE 5 1. Sikker drift Serverne flyttet til Fløng i påsken Resten flyttes henover sommeren Persondataforordningen er implementeret og rullet ud 2. App s App en er netop introduceret i de officielle butikker Sæsonens ændringer er fastlagt og implementeres i øjeblikket Handlingsplan 218 SIDE 6 3. Selvfakturering hos kommunerne Intet nyt 4. Salt og saltlage Funktionerne omkring salt er under udvikling. Lage tages næste sæson 5. Ruteportal Sæsonens ændringer er fastlagt Udvikles henover sommeren 3

4 Bilag A Vinterudvalget - Refrat møde nr. 28 Handlingsplan 218 SIDE 7 6. Ny hændelseslog Implementeres ved at udvide den eksisterende Vinterman logbog 7. GPS styring og dynamisk spredning Intet nyt 9. Vinterstatistik og nøgletal Ny statistik over dage med udkald er blevet populær og omfatter nu mere end 2 kommuner Vinterstatus rapport ikke påbegyndt 8. Vintertrafik SIDE 8 Vintermeldinger Skema ændres ikke til sæsonen Forventes -meldinger skal fortsat sælges Vintertrafik kortet Brugerundersøgelse af kort og app er gennemført En række fejl udestår fortsat at blive rettet Den sorte topbjælke forsvinder med nyt design i 219 Der arbejdes på at medtage prognoser for temperatur og nedbør 4

5 Bilag A Vinterudvalget - Refrat møde nr. 28 Handlingsplan 218 SIDE 9 1. Glatførestationer, kameraer og isbil En række mindre rettelser er gennemført henover foråret og yderlige tilføjes i august 11. Værkstedsmodulet En række mindre rettelser er gennemført henover foråret 12. Revideret bogføring Ikke påbegyndt Freddy Knudsen fek@vd.dk 5

6 Vinterudvalget - Referat møde nr. 28 Transport og logistik 218 Bilag B Vintertjeneste kommuner Intro snerydning og glatføre- Intro snerydning og glatførebekæmpelse sti/fortov (47648) Deltageren kan efter gennemført teo- Deltageren kan efter gennemført teo- retisk og praktisk uddannelse udføre retisk og praktisk uddannelse udføre vintertjeneste ud fra en grundlæggen- vintertjeneste ud fra en grundlæg- de viden om emnet. Deltageren kan gende viden om emnet. Deltageren handle ud fra kendskab til miljøbelast- kan handle i forhold til kendskab til ning og sikkerhed. Deltageren kan end- miljøbelastning og sikkerhed og kan videre betjene plove og saltspredere, til anvende forskellige typer af fejemaski- større traktorer og lastbiler over 3.5 ner. Deltageren kan endvidere betjene kg, beregnet til vejbaner. mindre plove og saltspredere, beregnet til stier og fortove samt udføre simple af- og påmonteringer heraf. Opstartsdato 218 Kviknr. 1/ Opstartsdato 218 Kviknr. 2/1 3/ / / / Økonomi Der opkræves gebyr på kurserne efter gældende regler, og der kan søges om løntabsgodtgørelse samt tilskud til befordring efter gældende regler. Deltagerbetaling: kr. 18,(vi tager forbehold for ændringer) Materialegebyr: Kr. 14,Forplejning: Kr. 2,- excl. moms. Afmeldegebyr: Ved udeblivelse fra uddannelsens første dag betales kr. 2.5,Ved framelding mindre end en uge før uddannelsens første dag betales kr. 1.5,Tilmelding søg på kviknummeret. NB! Tilmelding er bindende og der må ikke rokeres rundt på deltagerne på holdene. Ved nødstilfælde kontakt Susan Nissen, AMU Nordjylland. Uddannelsessted Test Center Bygholm Schüttesvej 17, 87 Horsens Yderligere information Susan Nissen, kursussekretær Tlf: sni@amunordjylland.dk AMU Nordjylland l Sofievej 61 9 Aalborg tlf aalborg@amunordjylland.dk l Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet ved for få tilmeldte bekæmpelse på vejbaner (47739)

7 Bilag C Indhold Vejdirektoratet Vinterudvalg møde DUG/VejVejr & DMI Siden sidst Vejr og vind DMI siden sidst : aktuel situation/fokus + FL18 + radar DUG: Første sæson med den nye to strengede kontrakter MET YD & VEJ Vejr QMS opgørelser og rapportering => erfaringer og tilpasninger Brugermøde Middelfart 1/4 218 Handlingsplan udvikling VejVejr 21/6 218 Claus Kern Hansen 1 2 Efter overvejende våd periode > Kold periode med frost til hele landet 3 4 Vintervejret Temperaturmæssigt nær gennemsnittet, men en kold afslutning med mange frostdøgn og isdøgn til sidst....det betyder ikke det har været en let vinter glatføremæssigt. Marginalt vejr, situationer med vejtemperaturer lige omkring frysepunktet Situationer med nedbør i grænseområdet sne/tøsne/slud Opklaring med frysende våde veje Situationer med afvigelser i udbredelsen af de lave isolerende skyer mellem model contra observationer 5 6 1

8 Bilag C December 217 Endte ganske varm 7 varmeste siden 26 Månedens varmeste temp. 11,5 C ved Aarhus lufthavn d. 23 dec. For 7. år i træk ingen hvid jul Antal frostdøgn 9.5, højeste antal set på de sidste 5 år Januar 218 Varm, våd og solfattig Månedens laveste temperatur 7, C ved Billund lufthavn Månedens højeste temperatur 12,1 C ved Store Jyndevad, næsthøjeste maksimums temp Nogen situationer med megen rim 7 8 Marts 218 Februar 218 Koldere og tørrere Ikke så koldt siden 21 Nedbør 3 4% under normalen 3 4% mere solskin end gennemsnitligt Vinterens laveste temp. med 1,6 C ved Sjælsmark d. 28 Koldeste marts siden 213 Ikke siden 1996 har der været en så lav højeste temperatur Dobbelt så mange snedækkedøgn Første isdøgn i 12 år, dvs maks. temp. er under C 9 1 Sol i maj 218 I vinter var der målt 45,8 frostdøgn for landet som helhed. Det er under normalen for , der er 53 døgn. Antal døgn med snedække var 6,5 (normal 26,4 døgn) meget under det normale. Der var 2, snedækkedage i december (normal 5,1), kun 1,6 døgn i januar (normal 12) og 2,9 døgn i februar (normal 9,3). 11 Danskernes interesse for (og brug af) vejr og klimadata er (næsten) umættelig... Med over 36 soltimer ender maj 218 som Danmarks solrigeste måned. "36 timer på 31 døgn er helt exceptionelt. Det betyder, at vi hver dag hele måneden i gennemsnit har haft solskin i mere end 11½ time", siger klimatologen. Den nuværende solrigeste måned er maj 28 med allerede imponerende 347 timer. DMI har målt landsdækkende soltimer siden 192. Dermed bliver maj 218 altså den solrigeste af 1.18 måneder, som DMI har soltimedata for. 12 2

9 Bilag C Kommunedata potentiale i danmark april 218/ DMI Rapport No Mikael Scharling og John Cappelen Klimadata Danmark ver.4 (inkl. landstal) Kommunale og landets referenceværdier Måneds og årsværdier for temperatur, nedbør og solskin Kommunernes og landets generelle vejr og klima Klimadata anvendt i "Trap Danmark 6. udgave" Læs rapport / Read the report Hent data / Get data DMI siden sidst/aktuel fokus Finanslov prioritering Klimaatlas fremtiden klima på kommune/vandoplandsniveau, 4 år projekt Frie data (fjerne betaling for data), 4 år udrulning beta.dmi.dk Dialog med VD om vejr på trafikken.dk Radarnet Klimaatlas samlet datasæt for klimatilpasning DMIs overgang til Frie data (fremtid) Klimaatlas Højere middeltemperatur (især vinter) Mere nedbør om vinteren Mere blæsende om vinteren Kraftigere sommernedbør Længere perioder med sommertørke. Frisættelse af DMI s data Tidsplan for frisættelse Side 15 Side 16 > nyt design, ny funktionalitet

10 Bilag C Trafikken.dk 19 2 Sindal, start 1994 Stevns start 21 Bornholm,start 22 Første sæson med den nye to strengede kontrakt MET YD & VEJ Vejr QMS opgørelser og rapportering => erfaringer og tilpasninger Rømø, start 1992 Landsdækkende Vejrradarnet Virring start QMS / mål Indsatsområde Meteorologikommentarer Meteorologi ydelser Drift & udvikling VejVejr (observationer, prognoser, meteorolog) Observationer Oppetid Plausibilitet Responstid Regularitet Regularitet Prognosekvalitet Brugerhenvendelser Meteorologikommentarer Prognoseklager Briefinger Brugerhenvendelser

11 Bilag C Sæson 217/18 prognosekvalitet Kvalitetskravene for vejtemperaturen i vejprognoserne er defineret som: KRAV: Den absolutte middelfejl (MAE) på prognoser for vejtemperatur må for en måned ikke overstige 1, C og for glatføresæsonen samlet set ikke overstige,8 C. RESULTAT: Ingen enkelt måned i sæsonen overskrider kravet. Største MAE i November måned med,78 C. Opgørelsen for hele sæsonen viser at kvalitetskravet opfyldes med en MAE på,7 C Sæson 217/18 plausibilitet Plausibilitet (QC af vejrvejrstationer) - oktober 217 til april 218 Total Fejl Ekstrem Dug Aendring Gruppe Afbrudt Speciel ProcentOK Sæson 217/18 an hoc henvendelser 352 registreret Heraf: 66 > Meteorologivagt 51 > IT vagt 52 > VejVejr klageknap?@mail 183 > Udenom vagt &@: heraf 23 vedr hændelser/fejl, resten ønsker om service & ændringer) millioner Fejlmeldeknap med dokumentation (i praksis : henvendelses knap ) Sæson 217/18 oppetid Oppetid - 217/218 målet for oppetiden 99,7. Oppetid i procent Oppetider 217/218 Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr 99,7 1, 1, 98,8 1, 98,1 95,

12 Bilag C hændelser i sæson Brugermøde 1/ januar 218 var en fejl i softwaren til dataopsamling af glatføremålestationer, med deraf følgende manglende vejprognoser, områdeudsigter og meteorologkommentarer, årsag til at VejVejr var ude af normal drift i 53 minutter fra kl. 1: til 9: marts 218 var fejl i IT miljøet til produktion af vejprognoser, områdeudsigter og meteorologkommentarer, årsag til at VejVejr var uden disse ydelser i en periode på 84 minutter fra og med kl. 1: til og med 13: dansk sommertid april 218 var fejl i IT miljøet til produktion af vejprognoser, områdeudsigter og meteorologkommentarer, årsag til at VejVejr var uden disse ydelser i en periode på 12 minutter fra og med 1. april 218 kl. 21:3 til og med 2. april 218 kl. 18:3 UTC anslået efter 2 manglende Vejprognoser. 28. april 218 var fejl i IT miljøet til produktion af vejprognoser, områdeudsigter og meteorologkommentarer, årsag til at VejVejr var uden disse ydelser i en periode på 96 minutter fra og med 28. april 218 kl. 5:3 til og med 29. april 218 kl. :3 UTC anslået efter 16 manglende Vejprognoser Brugermøde 1/4 18 Brugermøde 1/4 18 Severin Middelfart deltagere, 1 udstiller, 1 rep Bord øer facilitere gruppearbejde (lidt krise i dagene inden/strejke/lockout)( ) Engagerede deltager Referat & præsentationer Erfaringer > Bruger tilfredshedsundersøgelse (udsendt inden) Gruppearbejde > Evaluering Brugermøde 1/4 18 Brugermøde 1/

13 Bilag C Brugermøde 1/4 18 Brugermøde erfaringer Borde/gruppe dialog/engagement Præsentationer > skarpe og pædagogiske (spec. vedr modelkvalitet) Dagsorden/temaemne (god tid) Dato fastsæt tidligt meld ud tidligt både i Vejvejr besked og som mail til kontaktpersoner Evalueringsskemaer (af Brugermødet) Gruppearb opgaver/spm sendes ud før mødet Generelt om DMI s ydelse 1: Utilfredsstillende 2: Ikke helt tilfredsstillende 3: Rimelig godt 4: Godt 5: Særdeles godt Opfølgning på brugerundersøgelsen (Brugertilfredshed) 5 4 3,5 3,5 3,8 4, Vurdér kvaliteten af DMI's glatførevarsling 3 Vurdér kvaliteten af DMI's glatførevarsling i dag sammenlignet med kvaliteten for fem år siden Hvad mener De om leveringssikkerheden af 45 besvarelser ikke alle komplette 2 DMI's glatførevarsling? Vurdér DMI's service når/hvis der er problemer med leverancen? Sammenligning med sidste års resultat 5 Specifikke spørgsmål Gennemsnit og sammenlignet med sidste års resultat / / / / Vurdér kvaliteten af DMI's Vurdér kvaliteten af DMI's Hvad mener De om Vurdér DMI's service når/hvis Hvor godt opfylder VejVejr kommunens / firmaets behov for vejroplysninger? Hvordan opleves driftsstabliteten? Er hastigheden tilfredsstillende? Hvordan opleves VejVejrs historiske funktion (historisk visning)? glatførevarsling glatførevarsling i dag leveringssikkerheden af DMI's der er problemer med sammenlignet med kvaliteten glatførevarsling? leverancen? for fem år siden

14 Bilag C Specifikke spørgsmål Gennemsnit og sammenlignet med sidste års resultat Hvor ofte benytter du enkeltradarbilleder? / /217 Dagligt kan ikke undværes 5 Jævnligt er gode at have som supplement 18 Aldrig de kan godt fjernes 18 1 Hvordan opleves kvaliteten af Hvordan opleves kvaliteten af Hvordan opleves kvaliteten af Hvordan opleves kvaliteten af Hvordan opleves kvaliteten af temperaturprognoserne? nedbørprognoserne? meteorolog kommentarerne? telefonkonsultationer ved meteorologens supplerende meteorologen? beskeder (besked systemet)? Mener du, at der er behov for at gøre VejVejr farveblindhedsvenlig? Ja 9 Nej 3 Indkomne forslag og bemærkninger forslagene medtaget; kommentarer besvaret Prognoser ændres hele tiden, har en fornemmelse af at det skyldes at der laves genberegninger konstant, og bare den mindste ændring får prognosen til at ændret sig. Har oplevet store forskelle på observationer og prognoser i denne sæson. Har oplevet en del gange at observationer og prognoser i Station data er meget forskellige, har oplevet 3 4 graders forskel, endda ved en opdatering af prognosen. Det er rigtigt, at prognoserne ændrer sig. Især i bygesituationer og i situationer med store variationer i skydækket Brugermøde gruppearbejde Forslag til hvilke parametre der IKKE skal kunne fravælges visning af (VD vintervagt forslag) forslag og ønsker modtaget mht. udvikling af VejVejr : Hvilke tre funktioner ønsker vi allermest bliver udviklet i VejVejr? (ønskerne kan være et eller flere af nedenstående, eller helt nye (men realistiske) ønsker) Hvilke tre (eller flere) af de nuværende funktioner i Vejvejr kan vi leve uden Brugermøde gruppearbejde Forslag til hvilke parametre der IKKE skal kunne fravælges visning af Fremlagte forslag fra VD/vintervagterne Afslørede stor variation i viden om og hands on mht indhold, muligheder og tilpasninger Uddannelse/erfaring Ide: små praktiske eksempler med udgangspunkt i brugervejledningen, 1 min youtube video sådan gør du... 7/24 selvtræning

15 Bilag C Brugermøde gruppearbejde Hvilke tre funktioner ønsker vi allermest bliver udviklet i VejVejr? (ønskerne kan være et eller flere af nedenstående, eller helt nye (men realistiske) ønsker) Hvilke tre (eller flere) af de nuværende funktioner i Vejvejr kan vi leve uden Brugermøde gruppearbejde Gruppearbejde resultat.docx Gruppearbejde resultat 2.docx 49 5 Opsamling/gruppearbejde Fokus (opsamling) VejVejr Mobil App Brugerflade Vejvejr 1. rigtighed 2. lækkerhed/funktionalitet 3. funktion/brugeroplevelse Beskeder/områder Flere Temperaturer i stationskort Meteorologi Skydække fokus på fejl/skydække mere end kun fokus på temperaturen hvilke muligheder er der? Pædagogisk og sigende opgørelser over nøgletal og kvalitet af prognoser Vej Vejr udvikling DUG Handlingsplan Udsendt som bilag Bruttoliste ; 76+ forslag DUG prioritering Prio 1> sæsonstart DUG genbesøg og prioritering DMI tidssæt og bemand 53 9

16 Bilag D Stispredertest Dialog med branchen I Efteråret 217 blev 6 leverandører inviteret til dialogmøde. Der var interesse for deltagelse I test. Kravsspecifikation blev udarbejde og sendt til leverandørerne. Karstens maskinservice Test gennemføres juni 218 med 5 deltagere. Karstens maskinservice Kravspecifikation Test blev gennemført først i juni 218. Indsåning blev foretaget efter. instruktionsbog 5 leverandører deltog med 5 meget forskelllige spredere. 1

17 Bilag E Sprederudviklingsgruppe SUG Fremadrettede tiltag & Nyt kommissorium Kommende gruppemedlemmer Sprederudviklingsgruppe Medlemmer Sprederudviklingsgruppen SUG Navn Vejbestyrelse Mailadresse Telefonnummer Michel M. Eram (formand) Vejdirektoratet me5@vd.dk / Finn Krog Christiansen Vejdirektoratet fkc@vd.dk Niels Sloth Christiansen Aalborg Kommune niels.sloth@aalborg.dk Vagn Friis Slagelse kommune vafri@slagelse.dk / Søren Stilling Skive Kommune smst@skivekommune.dk / Torben Lauridsen Faxe Kommune tlau@faxekommune.dk / Peter Nielsen Frederikshavn Kommune penl@frederikshavn.dk Anders Jensen Høje Tåstrup Kommune andersj@htk.dk Krister Persson (konsulent) Teknologisk Institut krip@teknologisk.dk

18 Bilag E Fremadrettede tiltag Færdigudvikling af en dansk teststandard for stispreder Tirsdag ( ) Onsdag ( ) Torsdag ( ) Fredag ( ) Test: Saltnex Test: Epoke Test: Karstens Maskineservice Ressource Klokken Ressourcer Ressourcer Ressourcer Indsåning af "sprederbetegnelse" Indsåning af "sprederbetegnelse" Indsåning af "sprederbetegnelse" KRIP, ME, TIDA KRIP, TIDA KRIP, ME 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m km/t 3 m 2 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m2 KRIP, TIDA, KRIP, ME, TIDA, Torben, (Niels og 8 km/t 3 m 2 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m2 Peter, Niels og Peter til ca. midt Anders 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 1 g/m2 formiddag) 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 KRIP, ME, Vagn og Søren Tømningstest Tømningstest Tømningstest Forberedelse KRIP FROKOST FROKOST Klokken Test: Svenningsens Ressourcer Test: Stiholt Ressourcer FROKOST Note: Gennemførelsestid pr. test målt til at være ca. 7-1 min Indsåning af "sprederbetegnelse" Alle Indsåning af "sprederbetegnelse" Alle 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 1 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t min. bredde 2 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 1 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m2 KRIP, ME, TIDA, 8 km/t 3 m 2 g/m2 8 km/t 3 m 2 g/m Peter, Niels og 2 km/t min. bredde 1 g/m2 Anders 2 km/t min. bredde 1 g/m2 KRIP, TIDA, Torben 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 1 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t min. bredde 2 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 1 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m2 2 km/t 3 m 2 g/m Tømningstest Tømningstest 3 Tekniske egenskaber Test og vurdere mest anvendte spredertyper, dog alle interesserede fabrikanter Indstillingsmuligheder Behov for indsåning/kalibrering Drivsystem og kørselsafhængigheden Rust på vitale dele af spreder Dataindsamlingsenhed Anvendelighed af instruktionsbøger og quickguide 4 2

19 Vinterudvalget - Referat møde nr. 28 Bilag E Spreder præstation Test og vurdere mest anvendte spredertyper, dog alle interesserede fabrikanter Fordeling af salt på tværs og langs (kørebaner, cykelstier og fortov) Doseringsmængde Spredning med forskellige salttyper Betydning af saltets vandindhold for spredning 5 Forslag til opbygning af håndbogen Håndbog som specifikt beskriver enkelte spredertyper (mest anvendte spreder og med alle interesserede fabrikanter) Præstation for STRATOS B6L--24 BEPN35 Tekniske egenskaber for STRATOS B6L-24 BEPN-35 Indstillingsmuligheder Behov for indsåning/kalibrering Hydraulisk fra køretøj, kørselsafhængigheden afhænger også af styresystemet Rust på vitale dele af spreder Sprederen bør være indsået og kalibreret inden sæsonstart. Iindsåning/kalibrering bør gentages efter xx antal driftstimer/xx dage i drift Drivesystem og kørselsafhængigheden Spredebredde og - mængde vælges på fjernbetjeningen i førerhuset.. Alt metal på bagenden af sprederen bør beskyttes mod rust hurtigst mulig. Metallisering eller galvanisering har vist gode resultater. Dataindsamlingsenhed Anvendelighed af instruktionsbøger og quickguide 6 3

20 Bilag E Forslag til bestykning Beskriv en ideale fugtsalt, lage- og kombispreder (for kørebaner, cykelsti og fortov) Forslag til spreder på landeveje Primær spreder: Fugtsaltspreder på minimum 7m 3. Drivsystem: Vejhjul evt. Hydraulik i enkle tilfælde pga. meget trafikeret områder og ved evt. montering på trailer. Afsætningssystem: Galje/ladmonteret evt. containerhejs i enkle tilfælde. Sekundær spreder: Fugtsaltspreder på minimum 7m 3 (Kan bruges som reserve spreder på ruten) Drivsystem: Vejhjul Afsætningssystem: Galje/ladmonteret Alt metal på bagenden af sprederne skal være beskytte mod rust. 7 Forslag til spreder på motorveje Primær spreder: Kombispreder på minimum 5m 3 (ved større spreder skal den monteres på trailer pga. vægt) Drivsystem: Hydraulik Afsætningssystem: Container hejs. Sekundær spreder: Fugtsaltspreder på minimum 7m 3 (har kapacitet til at køre som reserve spreder). Fugtsalt spreder er, billiger i drift som sekundær spreder. Drivsystem: Hydraulik hvor der forlanges en type 1 bil ellers Vejhjul Afsætningssystem: Containerhejs hvor der kræves en bestemt type bil ellers Galje/ladmonteret Alt metal på bagenden af sprederne skal være beskytte mod rust. Videnformidling og networking Beskriv og arrangere 2 vinterdage i landet Målet er at, styrke fællesskabet blandt vinterfolk på 2 dages arrangement med bl.a. præsentationer, erfaringsudveksling, dialog, networking, konkurrencer og prisuddeling med spredere og plov etc. Bestræbelserne vil være, at gøre arrangementet til en årlig forum for kun vinterrelaterede emner eller lign. 8 4

21 Bilag E Et frisk pust Nyt kommissorium 9 5

22 Bilag F Cykelstier Restsaltmængde Torsdag d Cykelstier Formål Projektets formål er at, tilvejebringe viden om restsaltmængde på cykelstier. Informationen skal give viden om hvor hurtigt saltet forsvinder fra stier som funktion af forskellige vejtilstand, herunder tør, fugtig og våd. Projektet suppleres blandt andet med, indsamling af relevant litteratur, udførelse af empiriske undersøgelser og indsamling af data fra en række kommuner, der benytter SOBO2 målinger, som beslutningsgrundlag. Disse data skal blandt andet analyseres for sammenhæng mellem udkald på kørebaner og på cykelstier og vejrliget på den givne dato. Arbejdet ledes af Teamudvikling i Vejdirektoratets Vintertrafikafdeling. Leverancer: Projektet kan omdannes i følgende delaktiviteter (leverancer). Litteraturundersøgelse på emnet. Analyse af data fra SOBO2 -og sensormålinger, dels for at udarbejde restsaltmodellen og dels for at sammenligne udkald på kørebaner med udkald på cykelstier i samme område. Udarbejdelse af vejledning til brug som beslutningsgrundlag for udkald på cykelstier 2 1

23 Bilag F Cykelstier Principtegning for forskellige processer, som påvirker salt og væske på cykelstier Projektgruppens formål var at besvare en række spørgsmål om processer og faktorer, der påvirker nedbrydning af salt på en cykelsti, såsom: Hvordan påvirkes restsaltmængden ved forskellige spredningsmetoder? Hvordan fordeles salt på stien umiddelbart efter spredning ved forskellige metoder? Hvordan påvirkes restsaltmængde ved forskellige vejtilstande (Tørt, fugtigt, vådt)? Hvordan omfordeles saltet på stien ved cykeltrafikken? Hvilken betydning har snerydning/børstning? Hvilken betydning har belægningsoverfladens egenskaber (tekstur, hældning)? Hvilken betydning har eksterne faktorer, såsom vindhastighed, - retning eller smeltevand Hvordan måler vi de enkelte processer? 3 Cykelstier Simplificering af fremgangsmåden 1. Restsaltmodellen simplificerede i første omgang 1. Restmodellen anvendes kun som funktion af vejtilstand Vandhindetykkelse mm Vejtilstand >,5 mm Meget våd,1 mm og,5 mm Våd >, mm og <,1 mm Fugtig =, mm Tør 2. Pålidelige datakilder tages til brug for modulering (Sobo 2 og vejsensorer) 1. Der tages kun datakilder som er kontrolleret og godkendt til brug 2. På sigt kan erfaringer fra en simpel model overføres til en mere avancere udgave 4 2

24 Bilag F Cykelstier Kilder til Sobo 2 målinger Historiske Sobo 2 målinger fra Gladsaxe kommune Fejl i måleudstyr fundet efter vintersæson Sobo 2 målinger i Aalborg Kommune Nye kalibreret måleudstyr før vintersæson 217/18 Forsøgsbane ved Bagsværdvej Forsøgsbane ved Gladsaxevej Forsøgsbane ved st. 624 Byplanvej Sobo 2 målinger gennemført af VD på Osted Få dataserier (1. dataserie = 1 spredning til der ikke er mere salt på belægningen) Gennemført med en kalibreret måleudstyr 5 Teststrækning ved st. 119 Osted Cykelstier Udfordringer med Sobo 2 målinger Kontrol af Sobo 2 med saltlage Alle 3 involverede vejmyndigheder fik kontrollerede deres udstyr Udstyr fra 2 ud af 3 vejmyndigheder klarede ikke kontrollen Håndtering af udstyr Hos Gladsaxe kommune blev det opdagede sent (efter vintersæson) Håndteres udstyr ikke rigtig, måles tvivlsomme data SOBO 2 kan producere systematiske fejl, der gør at instrumentet enten over eller undervurderer saltmængden Der er også spørgsmål vedrørende instrumentets ydeevne på vejflader, hvor saltkorn (løs salt) er til stede Klein-Paste viste, at det er sandsynligt, at SOBO-2 undervurderer mængden af re-krystalliseret salt på vejflader, efter at de har tørret op Derudover er der effekten af vejoverfladetekstur på SOBO-2-aflæsninger 6 3

25 Bilag F Cykelstier Udfordringer med vejsensorer 5 lokaliteter blev kontrolleret i forbindelse med restsaltprojektet OSTED AMAGER STRANDVEJ NORDHAVNEN ÅLEKISTEVEJ ØSTER VOLDGADE Vejbane vinkel sensor vinkel Vejbane vinkel sensor vinkel Vejbane vinkel sensor vinkel Vejbane vinkel sensor vinkel Vejbane vinkel sensor vinkel VA1 1,2,5 1,7 1,9 VA2 1,2 1,1,8,3,8,1 6,2 2,4 LU1 1,2,2 LU4 4,2,5 BO1 1,2,2 Wettex Sensor Wettex Sensor Wettex Sensor Wettex Sensor Wettex Sensor VA1,26,,12,6 VA2,27,5,34,1,12,1,13, LU1,27,21 LU4,19,23 BO1,27,1 sobo 2 sensor sobo 2 sensor sobo 2 sensor sobo 2 sensor sobo 2 sensor VA1 6,5,,, VA2 6,5 1,5 3,9,4,,,, LU1 LU4 BO1 7 Fortolkning/registrering af vejtilstand Andre udfordringer #1 8 4

26 Bilag F Fortolkning/registrering af vejtilstand Andre udfordringer #2 9 Fortolkning/registrering af vejtilstand Andre udfordringer #3 1 5

27 Bilag F Cykelstier Foreløbig resultater som nærmere analyseres Antal timer efter spredning Forventet restsalt :? 1: 74% 2: 54% 3: 4% 4: 3% 5: 22% 6: 16% 7: 12% 8: 9% 9: 6% 1: 5% 11: 4% 12: 3% 13: 2% 14: 1% 15: 1% 11 Antal timer efter spredning Forventet restsalt :? 1: 75% 2: 56% 3: 42% 4: 32% 5: 24% 6: 18% 7: 13% 8: 1% 9: 7% 1: 6% 11: 4% 12: 3% 13: 2% 14: 2% 15: 1% 6

28 Bilag G Indbydelse til NVF seminar d. 2. og 21. september 218 Vintertjeneste på cykelstier og fortove Sted: Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 41 Ringsted Danmark

29 Bilag G Program NVF Vintertjeneste på cykelstier og fortove Sørup Herregaard, Ringsted 2. sep : Fremmøde, registrering og kaffe 1: Velkomst v/ Freddy Knudsen, VD 1:15 Planlægning og sikkerhed af cykelstier 12: Frokost og udstilling af materiel til stier 13:15 Serviceniveauer på cykelstier 14: Stispredere Serviceniveauer på supercykelstier Sidsel Birk Hjuler, Sekretariatet for Supercykelstier Krav til vinterdrift for cykelstier og fortove Katja Rekilä, SV Fremtidige krav til stispredere - Niels Sloth og Bjarne Svane, Aalborg kommune Test af stispredere Michel Eram, VD 15: Kaffepause og udstilling 16: Metode og erfaringer 19: Middag Trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Anne Eriksson,VD og Jenny Eriksson, VTI Udfordringer set fra driften Torbjörn Häggquist, Københavns kommune Hvordan tænker planlæggeren? Brian Høj, Aalborg kommune Hvad forventer cyklisterne? Dansk Cyklist Forbund Sopsaltning Anna Niska, VTI Sand, tørsalt, fugtsalt el. lagespredning? Odense, Herning og Svendborg kommune Erfaring med brug af salt og kost i Trondheim Rolf Magne Brødreskift, Trondheim Erfaring ved brug af en blanding af calciumklorid og salt Tomas Stormberg, Karlstads kommune (eller Sven Meijer) VD s vintertjeneste på stier og fortove mm Maja Rørbæk, VD Ændring fra specifikke ruter til arealer med planlægnings- og metodefrihed 17:3 Afslutning på dagen

30 Bilag G 21. sep : Morgenmad (fra 7: til 8:3) 8:3 Udkald og saltning 1:3 Kaffepause Måling af restsalt på cykelstier Kaj Rune Lysbakken, SV Restsalt og udstyr til måling Göran Blomqvist, VTI Restsalt på cykelstier teori og praksis Tine Damkjær, VD og Henrik Carlsen, Gladsaxe kommune Retningslinjer for spredemetoder og dosering i Norge Kaj Rune Lysbakken, SV 11: Forskning og udvikling FoU-program BEVÆGELSE Katja Rekilä, SV Cykelcentrum testbane Anna Niska, VTI Fremtidigt samarbejde i Norden? - Göran Blomqvist, VTI 12:15 Afslutning og konklusioner v/ Freddy Knudsen, VD 12:3 Frokost Forkortelser: VD Vejdirektoratet, Danmark VTI Statens Väg- och Transportforskningsinstitut, Sverige SV Statens Vegvesen, Norge Praktisk information

31 Bilag G Pris for seminaret Selve seminaret koster 17 DKK for begge dage. I prisen er inkluderet to dages seminar inkl. mødeforplejning og netværksmiddag den 2. september. Overnatning (hotel) sørger deltagerne selv for. Hotel er således ikke inkluderet i prisen og skal bestilles og betales separat. Tilmelding Tilmelding til seminaret sker via NVF s hjemmeside: Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til, hvis du vil være sikker på en plads. Hotel Vi har reserveret et antal værelser på Sørup Herregaard, som du kan booke til en fordelagtig pris (8 DKK pr. nat for enkeltværelse og for to personer på dobbeltværelse 12 DKK pr. nat). Du skal selv kontakte Sørup Herregaard og reservere din overnatning. Du afregner også selv betalingen for værelset direkte med Sørup Herregaard. Oplys reference nummer ved booking af værelse: Kontaktoplysninger til Sørup Herregaard: Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 41 Ringsted Tlf hotel@sorup.dk Hvis der ikke er plads på Sørup Herregaard, eller du ønsker at bo et andet sted, kan du booke hotel i f.eks. Ringsted, som ligger 7 km fra Sørup Herregaard. En taxa fra Ringsted til Sørup Herregaard koster ca. 14 DKK. Arrangører Seminaret arrangeres af Nordisk Vejforum (NVF) s udvalg for drift og vedligeholdelse i samarbejde med Vinterudvalget/vejregler for vintertjeneste. Togforbindelser fra København:

32 Vinterudvalget - Referat møde nr. 28 Tog til Ringsted st. kører ca. hvert 15 minut fra Københavns hovedbanegård. Fra Kastrup lufthavn er der direkte tog fra lufthavnen til Københavns hovedbanegård. Se rejsetider og køb billet på dsb.dk. Fra Ringsted st. er der 7 km til Sørup Herregaard. Prisen for taxa er ca. 14kr. Kørselsvejledning fra København: Fra København ad E2: Vælg afkørsel 35 og følg derefter vej nr. 14 mod Næstved. Efter ca. 6 km, i Høm, drejes til venstre mod Sørup Bilag G

33 Bilag G Kontaktperson Freddy Knudsen Chefkonsulent og medlem af NVF s udvalg for drift og vedligeholdelse Vejdirektoratet Havnegade København K fek@vd.dk Nordisk Vejforum (NVF) NVF er et nordisk branchesamarbejde på vej- og transportområdet. NVF s medlemmer kommer fra både den offentlige og den private vej- og transportsektor. I alt er 32 virksomheder medlem af NVF. NVF har nedsat 1 tekniske udvalg. Du kan læse mere om NVF her: