Tillæg til miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Bækvej 32, 6760 Ribe August 2015

Transkript

1 Tillæg til miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Bækvej 32, 6760 Ribe August 2015

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr.: 14/29299 Sagsansvarlig: Laurids Knudsen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Generelle vilkår... 8 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING... 8 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER... 8 ØVRIGE FORHOLD... 9 OFFENTLIGGØRELSE... 9 KLAGEVEJLEDNING... 9 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANSØGNINGEN Husdyrbrugets beliggenhed Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Bækvej 32, 6760 Ribe i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 22. maj 2015 til den 12. juni I forbindelse med den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra naboerne på Bækvej 26. De indkomne bidrag, og Esbjerg Kommunes bemærkninger til disse, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering side 30. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkbruget på Bækvej 32, 6760 Ribe kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra årstæver til årstæver. Dette svarer til en udvidelse fra 120,6 dyreenheder til 182,8 dyreenheder. Etablering af fortank på 99 m 3 til gylle. Etablering af møddingsplads på 65 m 2. Forlængelse af 4 minkhaller svarende til i alt m 2. Godkendelsen meddeles efter 11 i lovbek. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Bækvej 32, 6760 Ribe, matrikel nr. 2k, 2l og 2a Villebøl By, Kalvslund. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Torben Grejsen, Obbekjærvej 1, 6760 Ribe. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Denne miljøgodkendelse er et tillæg til eksisterende miljøgodkendelse meddelt af Esbjerg Kommune, Maj Den eksisterende miljøgodkendelse gælder fortsat for så vidt angår vilkår vedrørende drift og anlæg, der ikke ændres ved det foreliggende projekt. Vilkår i eksisterende miljøgodkendelse af Maj 2013, som ikke ophæves ved dette tillæg, er gældende for hele bedriften. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Vilkår 1, 2, 14, 15, 16, 17, 18 og 25 i miljøgodkendelsen af maj 2013 ophæves når nærværende tillæg til miljøgodkendelsen tages i brug. 2. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr DE Mink, årstæver ,8 Gødningsrendebredde min. 40 cm, proteinindhold maks. 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. I alt ,8 Drift og indretning 3. Der skal inden udvidelse af dyreholdet påbegyndes være meddelt tilladelse til indvinding af den øgede mængde grundvand til brug på minkfarmen. 4. I bygning 2, 3 og 5 jf. kort 2a må der ikke være pelsdyr i perioden fra 1. januar til 30. juni. 5. Møddingspladsen jf. kort 2b skal etableres i overensstemmelse med retningslinjer i Landbrugets Byggeblad , Møddingsplads med afgrænsningsmur. Ammoniakfordampning 6. I de alle minkhaller (både eksisterende og nye) skal der være/etableres gødningsrender med en bredde på minimum 40 cm. 7. I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. 8. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for udmugning jf. bilag 1. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbogen. Logbogen skal gemmes i min. 5 år, og kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 9. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 10. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. 6

7 Spildevand 11. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye minkhaller, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Skadedyr 12. Der skal overalt på minkfarmen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Retningslinjerne understøttes af følgende delvilkår: Spildhalm under burene skal fjernes mindst én gang i måneden i perioden 1. maj til 1. november, og mindst én gang hver anden måned i årets øvrige måneder. Opsamlingen af gødning, der falder ved siden af gyllerenderne, skal ske mindst en gang ugentligt. Hvalpenet skal holdes rene. Efter anvendelse og indtil rengøring finder sted skal de opbevares i tætsluttende emballage. Der skal foretages 5 kontroller for larver/pubber i sandet/jorden under bure/gødningsrender mindst 4 gange pr. år fordelt på månederne maj, juni, august og september. Hver kontrol udføres ved at sigte 500 gram overfladesand/-jord gennem en si, som opsamles repræsentativt for hele farmen. Ved forekomst af flere end 10 larver/pupper pr. 500 g sand/jord skal der behandles med et egnet larvicid under burene/gødningsrenderne på hele farmen. Der skal foretages en grundig årlig rengøring af haller, bure og redekasser. Voksne fluer skal bekæmpes med smøremidler, der påsmøres de steder hvor fluerne især sætter sig eller ved smøring af snore ophængt i minkhallerne. Snorene udskiftes mindst en gang om måneden eller når de er fyldt med fluer eller er støvet til. Alternativt kan der ophænges snore påført klæbemiddel. Disse skal skiftes ligesom snore med smøremiddel. En bestand af voksne fluer kan også bekæmpes med forstøvningsmidler/aerosoler eller sprøjtemidler (insekticid). Bekæmpelse af voksne fluer skal hvert år iværksættes, så snart der er konstateret forekomst af voksne fluer (den lille stueflue). Bekæmpelsen skal fortsætte indtil der i efteråret ikke længere klækkes flere fluelarver i gødningen under burene. Der skal føres logbog (bilag 3) over den udførte flueforebyggelse og - bekæmpelse. Logbogen skal indeholde optegnelser, der viser datoen for hvornår der er udført en aktivitet, samt hvilken aktivitet der er udført. Såfremt gældende retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet ændres, så de ikke længere er i overensstemmelse med ovenstående delvilkår, skal fluebekæmpelsen på ejendommen foregå i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Ammoniakfordampning 13. Naturarealet beliggende nord for ejendommen jævnfør kort 4 (del af matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund), skal afgræsses med mindst 0,6 og højst 0,8 DE/ha/år. Afgræsning kan hver tredje år erstattes af høslet med fjernelse af plantemateriale eller afgræsning og høslet kan fortages i kombination 7

8 samme år. Arealet må ikke gødes med handelsgødning eller anden gødning, end den der afsættes af de græssende dyr. De afgræssende dyr må ikke tilskudsfodres ud over med mineralblanding. Kommunen kan efter tilsyn justere på antallet af græssende dyr i samarbejde mellem ansøger og kommunen, for at der sikres den mest optimale drift af naturområdet. Vilkåret kan ligeledes til en hver tid justeres i samarbejde mellem ansøger og kommunen, således at det ikke er i konflikt med en evt. udarbejdet plejeplan for området til opfyldelse af Natura 2000 planens indsatsplaner. Generelle vilkår Egenkontrol 14. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, foderregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse. Krav til udnyttelse af godkendelse 15. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor udnyttelse af godkendelsen påbegyndes. 16. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 17. Byggeri og udvidelse til 182,8 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke er blevet udnyttet. 18. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Da der er tale om et tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse meddelt i 2013, skal første revurdering foretages 8 år efter den eksisterende miljøgodkendelse er meddelt. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder 8

9 for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 25 og 26 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lovbek. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune, og der skal meddeles tilladelse til øget indvinding af grundvand til drikkevand og rengøring på minkfarmen. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres den 20. august 2015 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. husdyrlovens 76 stk. 1. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt foreninger og organisationer i det omfang de har klageret, jf. husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. En klage skal indgives via Klageportalen. På Natur- og Miljøklagenævnets forside, findes et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og på som man logger sig på, f.eks. med NEM-ID. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagefristen udløber ved midnat den 17. september

10 Afgørelsen kan desuden indbringes til prøvelse hos domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. husdyrlovens 90. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der indsendes uden om Klageportalen, med mindre der er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur- og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Når man klager opkræves et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen og tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Det vil være Natur- og Miljøklagenævnet, som kan oplyse om hvorvidt en klage har opsættende virkning. 10

11 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Husdyrbruget på Bækvej 32 har søgt om at udvide dyreholdet. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen, og indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger som udvidelse og drift af husdyrbruget giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning 1. Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af ansøgningen Torben Grejsen ønsker at udvide sin minkbesætning på Bækvej 32 fra 120,6 dyreenheder (DE) til 182,8 DE. Udvidelsen af dyreholdet kan ske ved en forlængelse på ca. 40 m af 4 minkhaller. De fire minkhaller er godkendt i miljøgodkendelsen af maj 2013, men endnu ikke opført. Minkhallerne ønskes forlænget fra 103 m til 140 m lange, svarende til en udvidelse på i alt m 2. Der ud over ønskes etableret en fortank på 99 m 3 til gylle og en møddingsplads på 65 m 2 til halm og gødningsrester. Etablering af minkhaller og etablering af fortank samt møddingsplads sker snarest muligt. Udvidelse af dyreholdet sker over en femårig periode pga., der ønskes anvendt tæver fra egen avl til udvidelse af dyreholdet. Ansøger har den 15. november 2014 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 4) er indsendt den 14. marts Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde nord for Kalvslund i Esbjerg Kommuneplan Området er beliggende i landzone og udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca. 4 km fra eksisterende byzoneområde (Jernved). Nærmeste nabo (Bækvej 26) er beliggende ca. 280 m fra husdyrbruget. Den nye fortank ligger 30 m fra naboskel og 22 m fra offentlig vej. Forlængelsen af minkhallerne planlægges udført med en afstand på 5 m til naboskel. Øvrige af- 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lovbek. nr af 4. december 2009) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) med senere ændringer, bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (bekendtgørelse nr af 13. december 2006) samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 11

12 standskrav opfyldes med stor margen. Det understreges, at der ikke kan meddeles dispensation til afstandskravet til naboskel, hvorfor der opfodres til at sikre, at afstandskravet opfyldes ved etablering af minkhallerne. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Bækvej 32 Kort 1: Husdyrbrugets beliggenhed. Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Bækvej 32 fremgår af tabel 1. Dyreart 2007 Miljøgodkendelse 2013 Fremtidig Antal DE Antal DE Antal DE Mink årstæver , ,8 I alt , ,8 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 594 af ). 12

13 Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til årstæver svarende til 120,6 DE jf. miljøgodkendelsen af maj Der stilles vilkår til dyreholdets maksimale størrelse. Driftsbygninger På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Tidligere svinestald og strudseslagteri. Der skal ingen dyr være i denne bygning fremover. 550 m². 2 Mink, anvendes til hvalpe (sommerfarm) 929 m². 3 Mink, anvendes til hvalpe (sommerfarm) 398 m². 4 Maskinhus og opbevaring af foder og halm. 640 m². 5 Mink, anvendes til hvalpe (sommerfarm) m² 6 Mink, anvendes til moderdyr (helårsfarm) m² 7, udvidelse 4 minkhaller godkendt i 2013 (endnu ikke opført) forlænges fra 103 m til 140 m m² 8 Lille gylletank m³. 9 Lejet opbevaringsplads i naboens gylletank m³. 10, ny Fortank 99 m 3 11, ny Møddingsplads 65 m 2 Tabel 2: Bygningsforklaring. Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2a og 2b. 13

14 Bygning 11, Ny møddingsplads Kort 2a: Situationsplan. De godkendte minkhaller forlænges mod syd Kort 2b: Situationsplan. 14

15 I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer, der sker i dyreholdet i de enkelte stalde, og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Staldsystemerne i ansøgt drift fremgår af tabel 3. Staldafsnit Dyreart Antal nuværende Antal Ansøgt Gødningssystem Bygning 2 Mink, årstæve Gødningsrende 40 cm, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. Bygning 3 Mink, årstæve Gødningsrende 40 cm, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. Bygning 4 Mink, årstæve 34 0 Gødningsrende 40 cm, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. Bygning 5 Mink, årstæve Gødningsrende 40 cm, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. Bygning 6 Mink, årstæve Gødningsrende 40 cm, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. Bygning 7 Mink, årstæve Gødningsrende 40 cm, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og halm ad libitum. I alt Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte bygninger. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår som sikrer, at ansøger anvender de staldsystemer og teknologier, som der er oplyst om i ansøgningen. På den baggrund stilles vilkår om gødningsrendebredde på minimum 40 cm, maksimalt 31 % protein af OE i ugerne 30-47, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender og adgang til halm ad libitum. I forbindelse med fordeling af antal dyr i de enkelte bygningsafsnit oplyser ansøger, at bygning 2, 3 og 5 fremover udelukkende anvendes som sommerfarm, hvilket betyder at de anvendes til udflytning af hvalpe, når hvalpene flyttes fra moderen i juli til pelsning i december. Fra januar til juli er bygningerne derfor ude pelsdyrhold. Fordeling af dyrene i de enkelte staldafsnit har bl.a. indflydelse på beregning af lugtgeneafstande og ammoniakdeposition, hvorfor der stilles vilkår til, at der i bygning 2, 3 og 5 jf. kort 2a ikke må være pelsdyrhold i perioden fra 1. januar til 30. juni. Der ud over stilles der vilkår til møddingspladsen etableres med afgrænsningsmur jf. Landbrugets Byggeblade. 15

16 Foder Som følge af udvidelse af dyreholdet sker der en stigning i forbruget af foder, men der sker ingen ændringer i opbevaring og håndtering af foderet i forhold til gældende miljøgodkendelse. Kommunen vurderer, at der ikke er grund til at stille yderligere vilkår angående opbevaring og håndtering af foder. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Husdyrgødning (både flydende og fast* (318t)) Spildevand m 3 66 m 3 Gyllebeholder på m 3. Fortank på 99 m 3. Kanaler i bygning 2 og 3 på 130 m 3. Lejet (Stavnagervej 37, 6760 Ribe) opbevaringskapacitet på 800 m 3. *Dybstrøelse 318 t Møddingplads med kapacitet på 65 m 2 /40 t Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Halm fra bure og øvrige halmrester opbevares kortvarigt på møddingspladsen, hvorefter det enten sendes til biogasanlæg eller anvendes til etablering og vedligehold af flydelag i gyllebeholderen. Mængden af husdyrgødning samt spildevand udgør m 3 årligt. Spildevandet på 66 m 3 består af 24 m 3 spildevand fra betonpladser (10 m 2 ved gyllebeholder og 20 m 2 ved fodersilo) samt 26 m 3 fra møddingspladsen. Der ud over medregnes 16 m 3 vaskevand fra rengøring af foderrekvisitter. Opbevaringskapaciteten for husdyrgødning svarer til mere end 9 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer Der indgår ikke udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. Al husdyrgødning afsættes til biogasselskab. Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning, som skal udbringes, og størrelsen af det areal, der er til rådighed for udbringningen, fremgår af tabel 5. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 182,8 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift +0 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter +0 2 Bekendtgørelse nr. 594 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 16

17 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) +0 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer -0 Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet -0 Antal DE leveret til biogasanlæg -182,8 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 0 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) - Forpagtet areal - Aftalearealer - Udbringningsareal i alt - Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug. Vandforbruget udgøres af drikkevand til minkene og rengøringsvand til foderrekvisitter. Vandforsyningen er egen boring. Elforbruget på kwh i nudriften er oplyst i miljøgodkendelsen fra Dette forbrug er overestimeret, hvilket bl.a. skyldes, at der var tale om opstart på bar mark, og der var derfor ikke tilstrækkelig erfaring med elforbruget på minkfarme. Det reelle forbrug har vist at være væsentlig lavere. Der stilles vilkår til, at der inden udvidelse af dyreholdet påbegyndes, skal være meddelt tilladelse til indvinding af den øgede mængde grundvand til brug på minkfarmen. Råvarer og hjælpestoffer Forbruget af råvarer og hjælpestoffer vil stige en smule som følge af udvidelse af dyreholdet, men opbevaring og håndtering er uændret i forhold til miljøgodkendelsen af maj Det vurderes, at der ikke er grundlag for at stille yderligere vilkår. Affald Affaldsmængden vil stige en smule som følge af udvidelse af dyreholdet, men opbevaring og håndtering samt bortskaffelse er uændret i forhold til miljøgodkendelsen af maj Det vurderes, at der ikke er grundlag for at stille yderligere vilkår. 17

18 Spildevand Der sker ingen ændringer i håndtering og bortskaffelse af spildevand i forhold til miljøgodkendelsen fra maj Spildevandet fra møddingspladsen opsamles og ledes til gyllebeholder. Spildevand fra befæstede arealer ved gylletanken og fodersiloen opsamles og ledes til gyllebeholder, og vaskevand fra rengøring af foderrekvisitter opsamles ligeledes og ledes til gyllebeholder. Tagvandet fra de nye minkhaller ledes ud på jorden til nedsivning. Der er stillet vilkår til, at når de nye minkhaller er bygget skal der senest 1. måned efter byggeriet er afsluttet indsende afløbsplan. Det vurderes, at der ud over er der ikke grundlag for at stille yderligere vilkår. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område, der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr, der er på ejendommen, og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj samt gener fra fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Påvirkning af den omgivende kultur-, natur- og vandmiljø behandles nedenfor i afsnittet om husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne - naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra minkhallerne. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Håndtering af husdyrgødningen er beskrevet i miljøgodkendelsen af maj 2013, og der sker ingen ændringer i forhold til denne. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrbruget skal overholde bestemte lugtgeneafstande. Geneafstanden beskriver den afstand som minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Beboelsesejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. Geneafstanden beregnes i det digitale ansøgningsskema, og resultaterne fremgår af tabel 7. 18

19 I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Bækvej 32, er geneafstanden ikke korrigeret. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone Jernved Samlet bebyggelse Tobøl Enkelt bolig Bækvej 26* Tabel 7: Lugt. *Der er ingen nabobeboelse uden landbrugspligt i umiddelbart nærhed af Bækvej 32, hvorfor der beregnet til Bækvej 26 (med landbrugspligt), som er nærmeste nabobeboelse. I forbindelse med udvidelsen skal geneafstanden overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, nærmeste byzone og samlet bebyggelse. Nærmeste nabobeboelse er Bækvej 26, hvorpå der er landbrugspligt, og denne skal derfor ikke indgå i lugtgeneberegningen. Der er imidlertid ingen nabobeboelse uden landbrugspligt i en radius af ca m fra Bækvej 32, hvorfor der alligevel beregnes til Bækvej 26, da lugtgeneafstanden opfyldes med stor margen. Nærmeste byzone er Jernved, og nærmeste samlede bebyggelse er Tobøl. Lugtgeneafstanden til de to områder opfyldes jf. tabel 7 med stor margen. Ifølge beregningerne er afstanden til henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse større end lugtgeneafstanden og beskyttelsesniveauet for lugt er dermed overholdt. Støj og transport Der sker ikke væsentlig ændringer i forhold til miljøgodkendelsen fra Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere vilkår til regulering støj og transport. Støv, fluer og skadedyr Støvgener og kilder til støvgener vurderes at være uændret i forhold til miljøgodkendelsen fra Der stilles ikke yderligere vilkår vedr. støvkilder og evt. støvgener. Tiltag for at imødegå skadedyr er beskrevet i miljøgodkendelsen fra 2013, hvori der er også er stillet vilkår til forebyggende foranstaltninger. Der stilles ikke yderligere vilkår vedr. skadedyr. Fluegener forebygges ved renholdelse, og de bekæmpes kemisk efter retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Vilkåret understøttes med konkrete flueforebyggende og bekæmpende tiltag, så faste procedurer følges konsekvent, og ikke efter et dokumenteret behov, som retningslinjerne visse steder fore- 19

20 skriver. Esbjerg Kommune vurderer med baggrund i ovennævnte flueforebyggende/-bekæmpende tiltag samt de stillede vilkår, at minkfarmen kan drives uden at give anledning til væsentlige fluegener for omgivelserne. Lys Der anvendes normalt ikke kunstig lys på minkfarme. Det vurderes, at minkfarmen kan drives uden, at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Evt. driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljøgodkendelsen fra 2013, hvori der også er stillet vilkår til beredskabsplan. I nærværende tillæg til miljøgodkendelse meddeles godkendelse til fortank, som kan rumme 99 m 3, til opbevaring af gylle. Tanken er overdækket med dæksel og den etableres i niveau med jordoverfladen. Det vurderes derfor ikke behov for at stille yderligere vilkår til sikring mod driftsforstyrrelser og uheld. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Den ansøgte udvidelse medfører ikke ændringer til landskabsanalysen i den eksisterende miljøgodkendelse og heller ikke krav om yderligere tiltag. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug 3 er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, udledning af fosfor til overfladevand, samt udledning af nitrat til overfladevand såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af, om husdyrbruget medfører væsentlige virkninger på miljøet. I særlige tilfælde kan der stilles vilkår, der rækker udover det fastsatte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrug. Det generelle reduktionskrav gælder for udvidelsen, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det ny- 3 Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 20

21 etablerede anlæg. Niveauet for reduktionskrav fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Da der er søgt om udvidelse i 2014 gælder der et krav om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Ammoniakreduktionen er opnået ved hjælp af følgende tiltag: 40 cm brede gødningsrender, maks. 31 % protein i foderet i ugerne 30-47, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. Tiltagene fastholdes med vilkår. Med hensyn til det generelle ammoniakreduktionskrav stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år (niveau i miljøgodkendelse maj 2013) til kg N/år. I henhold til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, bilag 3 er det generelle ammoniakkrav ved udvidelser og renoveringer på minkfarme med flydende husdyrgødning en maksimal ammoniakemission på 1,16 kg N pr. årstæve. I nærværende miljøgodkendelse er der en ammoniakemission på 0,89 kg N pr. årstæve. Det generelle krav til ammoniakemission er således opfyldt. Naturvurdering for Bækvej 32 På ejendommen Bækvej 32 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen med de stillede vilkår, ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Vurderingen forudsætter, at følgende vilkår efterleves: Vilkår for Bækvej 32 Naturarealet beliggende nord for ejendommen jævnfør kort 4 (del af matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund), skal afgræsses med mindst 0,6 og højst 0,8 DE/ha/år. Afgræsning kan hver tredje år erstattes af høslet med fjernelse af plantemateriale eller afgræsning og høslet kan fortages i kombination samme år. Arealet må ikke gødes med handelsgødning eller anden gødning end den, der afsættes af de græssende dyr. De afgræssende dyr må ikke tilskudsfodres ud over med mineralblanding. Kommunen kan efter tilsyn justere på antallet af græssende dyr i samarbejde mellem ansøger og kommunen, for at der sikres den mest optimale drift af naturområdet. Vilkåret kan ligeledes til en hver tid justeres i samarbejde mellem ansøger og kommunen, således at det ikke er i konflikt med en evt. udarbejdet plejeplan for området til opfyldelse af Natura 2000 planens indsatsplaner. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om flere ferske enge, et par moser, en sø, et par overdrev samt en hede. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af naturlokaliteter beliggende længere 21

22 væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,2 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Omkring Bækvej 32 er baggrundsbelastningen på gennemsnitlig 17,0 kg N/ha/år. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som altovervejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til, at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000-kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 1,2 og 3 natur Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 3). Kort 3: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 8 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. En nærmere forklaring på beskyttelsesniveauet for kategori 1, 2 og 3 natur kan findes i bilag 5 til denne godkendelse. 22

23 Naturpunkt (nr. og naturtype) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Naturkategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** 1. Overdrev 1,8 1, Ej relevant Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 2. Fersk eng 11,3 11, Ej relevant Konkret vurdering. 3. Mose 0,1 0, Ej relevant Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 4. Mose 0,4 0, Ej relevant Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 5. Overdrev 0,4 0, Maksimal tilladt totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden: 0,4 kg N/ha/år ved kumulation fra et andet anlæg. 6. Hede 0,1 0, Ej relevant Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. Tabel 8: Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. For husdyrbrug over 3 DE (mink) gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Som det fremgår af tabel 8, sker der ved det ansøgte afsætning af ammoniak på lokalitet nr. 5, der vurderes at være kategori 1-natur. Af tabel 8, fremgår det også, at der sker et kumulativt bidrag med ammoniak fra et andet husdyrbrug. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt og Esbjerg Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse kvælstofdepositionen på lokaliteten. Det fremgår af tabel 8, at der sker afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 1,3,4 og 6, der vurderes at være kategori 3-natur. Det fremgår ligeledes af tabel 8 at husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt for lokaliteterne 3,4 og 6. Kategori 3-naturlokaliteter, som omfatter mose, hede og overdrev, kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). 23

24 På overdrevet lige nord for ejendommen, lokalitet nr. 1 sker der en merbelastning på 1,8 kg N/ha/år. Der er i den eksisterende godkendelse for ejendommen vilkår til at naturarealet beliggende delvis på matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund, skal afgræsses med mindst 0,6 og højest 0,8 DE/ha/år for at modvirke eutrofiering af overdrevet med kvælstof fra anlægget. Se kort 4. Kort 4: Kortet viser det areal, der af ansøger er oplyst til at kunne afgræsses (gul linje). Arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som fersk eng (grøn skravering) og overdrev (gul skravering). Det er Esbjerg Kommunes vurdering at overdrevet skal beskyttes mod en merbelastning på over 1 kg N/ha/år. Dette vurderes at kunne ske ved, at der sker afgræsning af arealet uden yderligere tilførsel af kvælstof. Der stilles derfor vilkår til, at naturarealet beliggende nord for ejendommen jævnfør kort 4 (del af matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund), skal afgræsses med mindst 0,6 og højst 0,8 DE/ha/år. Afgræsning kan hver tredje år erstattes af høslet med fjernelse af plantemateriale eller afgræsning og høslet kan fortages i kombination samme år. Arealet må ikke gødes med handelsgødning eller anden gødning, end den der afsættes af de græssende dyr. De afgræssende dyr må ikke tilskudsfodres ud over med mineralblanding. Kommunen kan efter tilsyn justere på antallet af græssende dyr i samarbejde mellem ansøger og kommunen, for at der sikres den mest optimale drift af naturområdet. Vilkåret kan ligeledes til en hver tid justeres i samarbejde mellem ansøger og kommunen, således at det ikke er i konflikt med en evt. udarbejdet plejeplan for området til opfyldelse af Natura 2000 planens indsatsplaner. Der er ingen kategori 2 natur i nærheden af anlægget. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper, der ikke 24

25 er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer og ferske enge omkring anlægget. Der er registreret en sø indenfor m fra anlægget (kort 3). For små søer i agerlandet gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. For de omkringliggende ferske enge gælder, at der ikke er registreret særligt ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturlokaliteter, som ikke er omfattet af kategori 1-3 ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV-arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV-arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter indenfor meter fra anlægget. Der er således ikke grund til at tro, at der vil ske skade på arterne selv eller deres yngle- eller rastesteder. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV-arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur De beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter er lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område grænser op til anlægget. Det drejer sig om habitatområde nr Kongeå. Området, en natureng, modtager en totaldeposition på 11,3 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 11,3 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Engen er besigtiget i 2009, og beskrives som en natureng, som mod syd, nærmest anlægget er domineret af mose-bunke og vurderes at være en forholdsvis næringsrig eng. Der er ikke habitatnaturtyper eller andre kvælstoffølsomme naturtyper i Natura 2000-området i nærheden af anlægget. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at projektet hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet væsentligt eller risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. 25

26 Det påhviler altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C- 127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt eller når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. En konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området. Der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ud fra et videnskabeligt synspunkt, ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholder husdyrbruget beskyttelsesniveauet i bilag 3, vil det jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) som hovedregel medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder er uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af de vedtagne Vand- og Natura planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlægget. Andre forhold Anlægget er ikke beliggende indenfor fredet område. Nærmeste fredning er beliggende ca. 10 meter nord for anlægget (fredning af Kongeådalen af ). Formålet med fredningen er at sikre et frit og uforstyrret forløb af Kongeåen og dens tilløb som led i bevarelsen af Kongeådalens samlede landskabspræg. Det vurderes ikke at driften af anlægget påvirker fredningen formål. 26

27 Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Der indgår ikke udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. Al husdyrgødning afsættes til biogasselskab. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Der indgår ikke udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. Al husdyrgødning afsættes til biogasselskab. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til, hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 4. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, snæbel, marsvin, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaikguldsmed (ca. 13,6 km vest for anlægget), grøn kølleguldsmed (ca. 8,5 vest km for anlægget), strandtudse (ca. 13,2 km vest for anlægget), løgfrø (ca. 2,5 km nord for anlægget), stor vandsalamander (ca. 8,1 km nord for anlægget) og birkemus (ca. 12,5 km sydvest for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder omkring ejendommens anlæg. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i 27

28 nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder ved Kongeåen. Arterne snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Der indgår ikke udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. Al husdyrgødning afsættes til biogasselskab. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. På baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning har Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse fra september 2013 (NMK ) justeret emissionsgrænseværdierne. 28

29 Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger følgende emissionsgrænseværdier for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil ske med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget fastsættes herefter som summen af emissionsgrænseværdien for de nye haller og de eksisterende haller. Emissionsgrænseværdi for ammoniak Pelsdyrholdet i både de eksisterende haller og de nye haller går i samme staldsystem, som er gødningsrendebredde på 40 cm, maks. 31 % protein af OE i foderet i ugerne 30-47, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. Den samlede emissionsgrænseværdi for ammoniakemission fra anlægget kan beregnes til kg NH3-N, se nedenstående tabel 9. Antal tæver Emissionsgrænseværdi Samlet emissionsgrænseværdi for anlægget kg NH3/år/tæve kg NH3-N/år (eks. haller, 40 cm rendebredde) 1, (nye haller, 40 cm rendebredde) 1, I alt Tabel 9: Oversigt over ammoniak emission fra anlægget. I ansøgningen på Bækvej 32 er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH3-N. Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end emissionsgrænseværdien, har minkfarmen truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at gødningsrenderne skal tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Desuden stilles der vilkår til en rendebredde på minimum 40 cm i alle haller, at der skal tilføres halm ad libitum og at der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknik Kommunen vurderer, at der i forhold til miljøgodkendelsen fra maj 2013 ikke er sket væsentlige ændringer på øvrige parametre herunder fosfor, management, forbrug af vand og energi samt udbringning af husdyrgødning, og vurderingen i eksisterende miljøgodkendelse er derfor fortsat dækkende for disse parametre. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi 29

30 Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af, hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af anlægget. Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet bemærkninger fra naboerne på Bækvej 26. Indsigelserne fra naboerne handler om gener fra lugt og fluer, værdiforringelse af ejendommen og overholdelse af gældende lovgivning i den nuværende produktion. Lugtgener Af indsigelsen fremgår det, at lugten specielt ved østenvind er uudholdelig. På minkfarme er der to afstandskrav, der skal opfyldes. Det faste afstandskrav på 100 m for farme under tæver og en beregnet lugtgeneafstand. Det faste afstandskrav skal opfyldes til alle nabobeboelser. Dette afstandskrav er overholdt, da den ansøgte udvidelse af minkhaller placeres ca. 475 m fra nærmeste nabobeboelse, som er Bækvej 26. Lugtgeneafstanden skal overholdes i forhold til nabobeboelser uden landbrugspligt, og som ikke er ejet af ansøger. Der er ingen nabobeboelse uden landbrugspligt inden for en radius på m af minkfarmen. Lugt fra minkfarmen er vurderet på baggrund af de landsdækkende regler, som trådte i kraft februar Ifølge beregninger skal minkfarmen - målt fra lugtcentrum på farmen - placeres minimum 138,2 fra nærmeste bolig uden landbrugspligt. Minkfarmen overholder således det beregnede beskyttelsesniveau for lugt. Der etableres en lukket fortank til opbevaring af gylle, og der etableres en møddingsplads til opbevaring af gødnings- og foderrester samt spild af halm. Fortanken er som nævnt lukket, og møddinger skal overdækkes jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen bestemmelser for overdækning. Der forventes ikke lugtgener fra husdyrgødning under opbevaring. Forvaltningen har i gældende miljøgodkendelse fra 2013 stillet vilkår til, at husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne, og at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Forvaltningen vurderer, at husdyrbruget, med den ansøgte placering af nye minkhaller og med de stillede vilkår, kan drives inden for de rammer som lovgivningen og praksis stiller for beskyttelse af naboer mod lugtgener. Minkfarmen vurderes derfor ikke at medføre væsentlige lugtgener for de omkringboende. Fluegener og manglende overholdelse af gældende lovgivning 30

31 I indsigelsen nævner naboerne, at der i 2014 har været voldsomme fluegener, og at ansøger ikke lever op til gældende krav. Esbjerg Kommune har i 2014 udført flere miljøtilsyn på minkfarmen, og i den forbindelse er der bl.a. konstateret manglende opsamling af gødnings- og foderrester samt halm under bure og gødningsrender, og der er konstateret utilstrækkelig fluebekæmpelse. Forholdene blev indskærpet, og ansøger har efterkommet indskærpelserne. Der sker udmugning to gange ugentlig i gødningsrender på minkfarmen. I overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen skal der en gang om ugen renses under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden i perioden 1. maj 1. november skal halmen under burene fjernes bl.a. for at undgå udklækning af fluer. Derudover udspredes der regelmæssigt hydratkalk under burene, og der anvendes forskellige fluebekæmpelsesmidler. I forhold til gældende miljøgodkendelse fra 2013 er der i nærværende udkast sket en skærpelse af vilkårene til bekæmpelse af fluer. I udkastet til tillæg til miljøgodkendelse har Esbjerg Kommune med nye vilkår præciseret de vejledende retningslinjer fra Institut for Agroøkologi med konkrete flueforebyggende og fluebekæmpende tiltag, der skal dokumenteres i logbog. Det betyder, at faste procedurer for fluebekæmpelse skal følges konsekvent og ikke som det angives visse steder i retningslinjerne efter et dokumenteret behov. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at vilkår til forebyggelse af lugtgener (krav om renholdelse på minkfarmen) ligeledes vil have effekt på forekomsten af fluer. Da der har været en række håndhævelser på minkfarmen inden for det seneste år, vil minkfarmen i de kommende år få oftere besøg end andre farme, og der vil især være fokus på fluebekæmpelse og renholdelse på farmen. Forvaltningen vurderer således, at husdyrbruget, med de stillede vilkår og midlertidig øget opmærksomhed, kan drives inden for de rammer, som lovgivningen og praksis stiller for beskyttelse af naboer mod fluegener. Værdiforringelse af ejendom Naboerne giver udtryk for at deres ejendom bliver usælgelig og værdiløs, hvis der sker en yderligere udvidelse af minkproduktionen. Ejendomsværdiforringelse og påvirkning af salgsmuligheder er ikke kriterier, der indgår i vurderingen af ansøgning og efterfølgende godkendelse efter husdyrloven. Indsigelserne har været forlagt Plan og Miljøudvalget den. 18. august 2015, og udvalget bakkede op om forvaltningens vurdering. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 31

32 Bilag 1 Vilkår for husdyrbrugets anlæg, Miljøgodkendelse, Maj 2013 Overstregede vilkår er ophævet. Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. Antal årsdyr DE ,82 2. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden om besætningens/produktionens størrelse 2 år efter godkendelsens dato. 3. Skriftlig aftale om afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg eller anden modtager jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 29 eller til godkendte arealer skal være Esbjerg Kommune i hænde senest 1. november Indretning og drift 4. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 5. Husdyrbruget og dets omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 6. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 9. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 10. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 32

33 11. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 12. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 13. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 14. Gyllerender skal tømmes dagligt for at sikre en ammoniakfordampning som angivet i ansøgningsmaterialet. 15. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. 16. I de nye minkhaller skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 38 cm. 17. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 18. Naturarealet beliggende nord for ejendommen jævnfør kort 5 (del af matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund), skal afgræsses med mindst 0,6 og højst 1,0 DE/ha/år. Afgræsning kan enkelte år erstattes af høslet med fjernelse af plantemateriale eller afgræsning og høslet kan fortages i kombination samme år. Arealet må ikke gødes med handelsgødning og de afgræssende dyr må ikke tilskudsfodres undtagen 14 dage omkring udbinding og indbinding, hvis dette skønnes nødvendigt af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Dog må der altid tilskudsfodres med mineralblanding. Kommunen kan efter tilsyn justere på antallet af græssende dyr i samarbejde mellem ansøger og kommunen, for at der sikres den mest optimale drift af naturområdet. Vilkåret kan ligeledes til en hver tid justeres i samarbejde mellem ansøger og kommunen, således at det ikke er i konflikt med en evt. udarbejdet plejeplan for området til opfyldelse af Natura 2000 planens indsatsplaner. Spildevand 19. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 20. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye anlæg, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Lugt 21. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. 33

34 Støj 22. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 23. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 24. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 25. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. 26. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Landskab og kulturmiljø 34

35 27. Der skal etableres slørende beplantning om anlægget. Der kan enten etableres beplantning 1) langs Bækvej og syd for farmen eller 2) omkring hele farmen (som vist i bilag 4). Beplantningen skal bestå af hjemmehørende danske træer og buske i mindst tre rækker. 28. Hegnet rundt om farmen skal være i afdæmpede farve i RAL 7000 serien, dog ikke blå og lyse nuancer. Uheld 29. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 30. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 31. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 32. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 33. Bygge- og anlægsarbejdet skal være afsluttet indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 34. Udvidelse til 102,82 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor et år efter udnyttelsesfristen. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 35. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. 35

36 Bilag 2 Logbog for udmugningshyppighed Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer 36

37 Bilag 3 Logbog for fluebekæmpelse. Navn Adresse CVR Dato Initialer Hele farmen/hal nr. Handling 37

38 Bilag 4 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 80 Kongeå Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Mosehornugle Y Blåhals Y Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Havørn T Blå kærhøg T Vandrefalk T Kortnæbbet gås T Grågås T Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr 38

39 Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 39

40 Bilag 5 Beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition på naturområder i følge bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Den særlige kvælstoffølsomme natur er inddelt i 3 kategorier med hvert deres beskyttelses niveau i forhold til påvirkning fra kvælstofdeposition fra anlægget. Beskyttelsesniveau for kategori 1-natur: Max. totaldeposition afhængig af antal af øvrige husdyrbrug i nærheden. 0,7 kg N/ha/år, hvis der ikke er påvirkning fra andre husdyrbrug. 0,4 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra yderligere 1 husdyrbrug. 0,2 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra 2 eller mere husdyrbrug. En nærmere definition af hvornår et naturområde bliver påvirket fra andre husdyrbrug kan findes i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kategori 1-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, der indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Naturaplanlægningen Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, 2190 Fugtige klitlavninger, 2250 Kystklitter med enebær, 2310 Indlandsklitter med lyng og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 7110 Aktive højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7330 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er kortlagte som ammoniakfølsomme. Beskyttelsesniveau for kategori 2-natur: Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Kategori 2-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturområder, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet.

41 Beskyttelsesniveau for kategori 3-natur: Kommunen kan efter en konkret vurdering fastsætte vilkår om max. merdeposition. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1 kg N/ha/år. Kategori 3-natur er de ammoniakfølsomme naturtyper der ikke er omfattet af kategori 1- eller kategori 2-natur, dvs. heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse. Derudover skal der ske en konkret vurdering af ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. definition af skov i lov om skove. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel»skovjordbund«, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel»skovjordbund«(dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af 25 i lov om skove, og arterne har væsentlig, definerende betydning for skovens naturværdi. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N- merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier: 1) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale naturinteresser alene stiller krav til en maksimal N- merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder. Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3, redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier.

42 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk