Vanskelige bibelsteder (2. del)

Transkript

1 Vanskelige bibelsteder (2. del) Livets Kildes hæfteserie Nr årgang November 2009

2 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Evangeliet i Edens have Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad sker der efter døden? Hvad styrer dit liv? Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesu personlighed Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Nyttige råd i nedgangstider Ord om tålmodighed Ord om håb Vanskelige bibelsteder (1. del) Copyright 2009 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave ISBN

3 A l synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Matthæusevangeliet 12:31 Vanskelige bibelsteder (2. del) 1

4 De t t e e r a n d e t h æ f t e i serien om vanskelige bibelsteder. I det første hæfte drøfter vi flere grunde til, at nogle bibelsteder kan være vanskelige at forstå, og hvad man bør gøre, når man læser et bibelsted, som man synes er problematisk. Vi fortsætter i dette hæfte med en buket af nye bibelsteder, som kan forekomme vanskelige, fordi de strider mod vores fornuft og måske vores opfattelse af Gud. Der er en række bibelsteder, som jeg ikke forstår, og som ligger og venter på en forklaring til engang i fremtiden. Lad ikke din tro blive rokket ved, at der er noget i Guds Ord, som du ikke forstår. Sådan har det været med alle Guds tjenere gennem tiderne. Vi giver eksempler med Job og Abraham i dette hæfte. God læsning! Formålet med Livets Kilde hæfter er at gøre evangelie vedkommende og tydeligt for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte med at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent samfund man tilhører. 1 Matthæus 12:31 2 Indhold 3 4 Dækkede Noas vandflod hele jorden? 5 Hvorfor måtte Job lide? 6 7 Hvorfor måtte Abraham vente? 7 8 Hvorfor var omskærelsen et pagttegn med Abraham? 9 Saltet smides ud? Hvorfor har Jesus to forskellige stamtavler? 11 Led os ikke ind i fristelse Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses! Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud Salige er de fattige i ånden Bed, så skal der gives jer 19 Bed i mit navn 20 Hvad er den utilgivelige synd? 2 Vanskelige bibelsteder (2. del)

5 1. Mosebog 7 Dækkede Noas vandflod hele Jorden? Id e t s y v e n d e k a p i t e l i 1. Mosebog beskrives Noas vandflod, og det var kun de ombordværende i arken, som blev reddet. Mange synes, at det er en helt utrolig historie. Bredte vandfloden sig virkelig ud over hele jorden? Hvis vi tager udgangspunkt i fortællingen, bekræfter den, at det drejer sig om en verdensomspændende flod, som man ikke kunne flygte fra. Noa og hans sønner fik mange år til at bygge arken. Hvis det blot havde været en lokal vandflod, så ville Noa ikke have behøvet så lang tid til bygningen, for de kunne jo blot være flygtet op i bjergene for at undgå den. Af fortællingen er det klart, at der ikke forelå andet alternativ end at bygge arken. Den var ca. 150 meter lang (længden af halvanden fodboldbane), 25 meter bred og 15 meter høj og vejede tusinde tons. Det må have været en af de største både, som har været bygget frem til moderne tid. Det ville også have været helt unødvendigt at tage dyrene med ombord, for hvis floden havde været lokal, ville dyrene have overlevet andre steder på jorden. Efter flodens ophør lovede Gud, at han aldrig mere ville dræbe alt liv på jorden (1. Mosebog 8:21 22). Det hebræiske ord, som er oversat til»jorden«kan betyde både jordkloden, som i skabelsesberetningen, men også et landområde. Det hebræiske ord alene i 1. Mosebog kapitel 7 Vanskelige bibelsteder (2. del) 3

6 hjælper os ikke med at afgøre, om det var hele jordkloden, der blev dækket med vand. Men sådan som ordet er brugt, viser det tydeligt, at der er tale om hele jorden, som for eksempel i 1. Mosebog 7:19, hvor der står, at»alle de høje bjerge under himlen blev skjult.«i Guds pagt med»alt levende på jorden«(1. Mosebog 9:16) er der brugt det samme hebræiske ord, og her ville det have været meningsløst at hævde, at det betød et landområde. Noas vandflod bekræftes i Det Nye Testamente. Peter omtaler den i 2. Petersbrev 2:5 og 3:6. Jesus gør det samme flere steder, blandt andet i Matthæusevangeliet 24: I det budskab, som Peter og Jesus giver i disse vers, drejer det sig om en verdenskatastrofe og ikke en lokal vandflod. Arkæologerne strides om spørgsmålet, hvorvidt syndfloden var universal eller lokal. Dette er afhængig af, hvordan de tolker jordens historie og de fund, som kan bekræfte Bibelens beretning. I løbet af de sidste 500 år har mange ekspeditioner været på opdagelsesrejser til Ararats bjerg, og man har fundet en vældig stor og meget gammel trægenstand højt oppe på bjerget. Der er skrevet mange bøger om, hvad man har fundet. Hvis det er Noas ark, der ligger på Ararats bjerg, bekræfter det Bibelens fortælling om hvor arken gik på grund, og vandmasserne var så høje, at der ikke var tale om en lokal oversvømmelse i Mesopotamien. Der er folkegrupper over hele jorden, som i deres mytologi og legender har bevaret historien om den store vandflod tidligt i menneskehedens historie. I antikken havde både sumérerne, babylonerne og assyrerne denne fortælling. I dag har man fundet rester af fortællingen på forskellige steder bl.a. i Indien om legenden Manu, som sammen med syv andre personer blev reddet ombord i et skib. I Kina har man legenden om Fah-he, som sammen med sin kone og sønner var de eneste overlevende. På Hawaii var fortællingen om Nu-u og Tezpi i Mexico. Videre finder man i historien mange andre steder, som hos aboriginerne i Australien, i Ny Guinea, i Sudan, blandt kelterne, som slog sig ned i Wales, og i Grønland, blot for at nævne nogle (A survey og Old Testament Introduction af G. Archer). Hvis det ikke var en verdensomspændende oversvømmelse, hvorfor er der da så mange folkeslag over hele jorden, som har denne historie som en del af deres kultur og historie? 4 Vanskelige bibelsteder (2. del)

7 Jobs Bog Hvorfor måtte Job lide? Jo b h æ v d e d e, a t h a n va r uskyldig. Men hans tre venner, som kom for at sørge sammen med ham, anklagede ham for selv at være årsagen til sin ulykke. I deres øjne var Gud retfærdig, og at han blot ville straffe Job, fordi han havde syndet. De kunne ikke forstå det anderledes. Job derimod krævede at få at vide af Gud, hvad der havde gjort ham fortjent til denne lidelse, som han nu var udsat for. Gud bekræftede, at det ikke var Jobs synd, der var grunden til ulykken (Job 2:3). Grunden til at Gud tillod Satan at gøre livet vanskeligt for Job i en periode, var for at vise, at Satan tog fejl. Satan hævdede, at Job tilbad Gud, fordi han havde velsignet ham med rigdom og mange børn. Gud viste Satan, at Job elskede og troede på ham med en ægte kærlighed, uafhængig af Guds velsignelser. Jobs tro blev ikke rokket ved, at han ikke forstod sin skaber. Gud er optaget af at vide, hvad vort forhold til ham er bygget på. Er vores kærlighed til ham blot bygget på de velsignelser han giver os? Det var hvad Satans anklage mod Job lød på. Jobs Bog er en af de ældste bøger i Bibelen, og det er interessant, at vi helt fra menneskehedens begyndelse har haft svært ved at forstå lidelsens dilemma, når Gud både er en retfærdig og en kærlig Gud. Men Gud har et andet syn på dette liv, end vi har, og det kan være grunden til at han tillader lidelse. Hvorfor Job måtte lide er et mangesidigt spørgsmål, og vi henviser læseren til hæftet Jobs Bog i Livets Kilde-serien. Vanskelige bibelsteder (2. del) 5

8 Hvorfor måtte Abraham vente? Gu d ha v d e lo v e t Abraham at hans eget kød og blod skulle arve ham og blive til mange nationer. Abraham troede Herren til trods for, at han var næsten 75 år gammel, da Gud gav ham løftet, og hans kone Sara var alt for gammel til at kunne føde børn. Derfor skulle man tro, at Gud ville opfylde sit løfte indenfor en kort tid. Men Abraham ventede 24 år før Isak blev født. Drengens navn betyder»latter«, fordi Sara lo, da hun fik at vide, at hun skulle føde et barn i sin alderdom. For hende var et barn en umulighed i hendes alder. Gud havde givet Abraham et personligt løfte. Gud har givet flere løfter i Bibelen, men Abraham fik et helt personligt løfte fra ham. Gud ventede imidlertid med at indfri dette løfte. Hvorfor? Abraham forstod det ikke. Når man læser Bibelen, vil man se, at mange af Guds udvalgte ikke altid forstod Gud. Disciplene forstod ikke Jesus. Profeten Elias klagede til Gud, og det samme gjorde profeten Jeremias, blot for at nævne nogle få eksempler. Vores tro på Gud må være bygget på mere end forstand, den må være bygget på tro på, at han virkelig ved bedst. Men vi kan være ærlige overfor Gud, ligesom han er det overfor os. Job var meget skarp i sin klage til Gud. Abraham klagede også til Gud, hvilket vi kan læse i Første Mosebog 15:1 6. Abraham beskyldte Gud for ikke at holde sit løfte i disse vers. Men i vers 6, 6 Vanskelige bibelsteder (2. del)

9 efter at Gud beder Abraham løfte blikket og se op på stjernerne, forstod Abraham Guds almagt og troede på Gud til trods for, at han ikke havde indfriet sit løfte. Abrahams historie er nedfældet i Guds Ord for at vi kan lære, hvad tro er. Abraham vidste ikke, at han skulle blive et vigtigt eksempel for menneskeheden. Hvorfor måtte han vente på Guds løfte? For at være et troens eksempel for andre. Måske lader Gud uheldige ting ske i dit liv for at du skal være et troens eksempel for dine omgivelser? Hvorfor var omskærelsen et pagttegn med Abraham? P a g t e n m e d Ab r a h a m skulle kendetegnes med omskærelsen, som blev foretaget ved at afskære forhuden på det mandlige kønsorgan. Hvorfor valgte Gud en sådan handling som tegnet på sin pagt med Abraham? Det er et spørgsmål som har forundret mange kristne. Der kan være flere grunde hertil. For det første er den gamle pagt med Israel, hvor omskærelsen blev videreført som et vigtigt tegn på, at man tilhørte Guds folk, en fysisk pagt. Moselovens regler og love gav fysiske velsignelser, hvis man fulgte dem. Et eksempel herpå er forskrifterne om ren og uren mad. Hvis man holdt madforskrifterne, var det godt for helbredet. Moseloven kunne ikke give frelse, da løftet Vanskelige bibelsteder (2. del) 7

10 om frelse først blev indført med de bedre løfter i Den Nye Pagt (Hebræerbrevet 8:6). Men der fulgte mange fysiske velsignelser i livet, hvis man holdt Moseloven. Det gælder også omskærelsen, som giver mænd mulighed for en bedre hygiejne. Omskærelsen var et kendt fænomen i antikken, og op til vore dage har man i nogle lande, f.eks. i USA, fortsat denne praksis af helbredsmæssige årsager. Den anden grund til omskærelsen i Moseloven er den symbolske betydning. Omskærelsen er et symbol på at fralægge sig de fysiske lyster og begær. Det er ikke meget, vi kan fjerne af vores krop, uden at det går ud over noget andet. Måske øreflippen. Men for det første er øreflippen synlig, og for det andet, var det at fjerne forhuden, et helbredsmæssigt indgreb. Og måske ønskede Gud ikke, at pagttegnet skulle være synligt, for når alt kommer til alt, er det ikke det synlige tegn, som er det afgørende. I dag er Gud ikke så optaget af den fysiske omskærelse, og kræver den ikke under Den Nye Pagt. Gud er meget mere optaget af den åndelige omskærelse af vore hjerter, som er afgørende for vor frelse. I den hebræiske tankegang er hjertet sædet for tankerne og følelseslivet, hvilket er i overensstemmelse med Guds tankegang. Det er derfor Paulus siger, at omskærelsen ikke er et krav til frelse (Galaterbrevet 5:6). Kravet til frelse er, at vi lader Gud omskære vore hjerter (Romerbrevet 2:29), dvs. vore tanker og følelser, med Helligånden. Dette er et billede på, at vi fralægger os kødets lyster, det vil sige, at vi ikke lader det materielle og vore lyster være det vigtigste i vort liv, men lader Gud have første prioritet i alt. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed. Galaterbrevet 5:6 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker. Romerbrevet 2:29 8 Vanskelige bibelsteder (2. del)

11 Matthæusevangeliet 5:13 Saltet smides ud? De t t e k e n d t e b i b e l- sted handler om, at kristne skal være jordens salt. Salt har mange interessante egenskaber, som beskriver, hvordan en kristen bør være. Dette emne har vi uddybet i Livets Kilde hæfterne og i bogen om Bjergprædikenen. Men det vanskelige i dette vers er den sidste del, hvor der står, at hvis saltet har mistet sin kraft, er det ubrugeligt og ikke godt til andet end at blive smidt ud og blive trampet ned af mennesker. Salt kan miste sin kraft ved at optage fremmed lugt eller fugtighed og kan derfor ikke bruges til madlavning. Men det værdiløse salt kan bruges til at sprede ud på tørre veje noget jeg aldrig har kunnet forstå. En sommerdag kørte vi på en sætervej i fjeldene og til trods for, at der havde været en periode med tørke, og bilen skulle have forårsaget en stor støvsky, var der ikke antydning af støvsky efter os. Jeg talte med en bondemand om det, og han kunne bekræfte, at de havde saltet vejen. Salt tiltrækker fugtighed og binder sig til støvet. Salt blev tydeligvis også brugt til dette formål på Jesu tid, hvor de var endnu mere plaget af støv og sand, end vi er i dag. Men når Jesus bruger denne symbolik for salt, er det ikke i en positiv symbolsk betydning for de kristne. De må passe på ikke at blive påvirket negativt af samfundet omkring dem, da de derved let kan komme til at lide den samme skæbne som det kasserede salt, og blive smidt ud. Vanskelige bibelsteder (2. del) 9

12 Hvorfor har Jesus to forskellige stamtavler? Hv o r f o r e r d e r forskel på Jesus to stamtavler som nævnt i Matthæusevangeliet kapitel 1 og Lukasevangeliet kapitel 3?For jøderne var det vigtigt at kunne dokumentere, at man var en del af Guds folk i Den Gamle Pagt. Israel, hvor jøderne tilhørte Judas stamme, var Guds folk, ikke fordi de fortjente det, men gennem fødsel. Var man født jøde, var man en del af Guds folk, uanset om man var god eller ikke god. Derfor spillede stamtavlerne en stor rolle. For det andet var det mandens stamtavle der blev brugt som den juridiske stamtavle. Matthæus skrev sit evangelium hovedsageligt for at jøderne skulle forstå, at Jesus var Messias, og stamtavlen i Matthæusevangeliet viser tilbage til Abraham, som var jødernes stamfar. Lukas skrev til en hedensk læserskare, og den stamtavle som han beskriver, går helt tilbage til det første menneske, da Abraham ikke var nogen speciel person for dem. De to forskellige stamtavler i Det Nye Testamente er ikke selvmodsigende, de supplerer hinanden. Den som er nævnt i Matthæus 1:1 17 tilhører Josef, Jesu stedfar, medens den som står i Lukas 3:23 38 er Marias. Dette fremgår indirekte, når Lukas i kapitel 3:23 skriver, at Jesus»var, mente man, søn af Josef«. Stamtavlen som Lukas bruger, kan derfor ikke være Josefs, da Lukas netop har sagt, at Josef ikke var Jesu far. Stamtavlen i Lukasevangeliet må derfor tilhøre Maria, 10 Vanskelige bibelsteder (2. del)

13 såfremt den skal være troværdig. Da Josef ikke var Jesu far, var det nødvendigt, at Jesus også gennem sin mors stamtavle kunne dokumentere, at han var jøde. Forståelsen af disse to stamtavler har lange traditioner helt tilbage til oldtiden, og det er bemærkelsesværdigt, at ingen af kristendommens modstandere i det første århundrede har brugt denne tilsyneladende selvmodsigelse som argument for Bibelens manglende troværdighed. Fødselsregistrene var tilgængelige helt tilbage til templets ødelæggelse i år 70, hvorfor jøderne kunne have modbevist disse oplysninger, hvis de var forkerte. I stedet for bekræfter jødernes eget skrift Talmud, at Maria var datter af Eli, hvilket er i tråd med Lukasevangeliet 3:23. Begge evangelister bekræfter Jesu menneskelige natur og guddommelighed. Begge er klar over, at Josef ikke var Jesus biologiske far. Matthæusevangeliet 6:13 Led os ikke ind i fristelse De n n e linie i fa d e rv o r har mange haft svært ved at forstå. Leder Gud os ind i fristelser? I Jakobs Brev 1:13 14 står der:»men ingen, som bliver fristet, må sige: Jeg bliver fristet af Gud; for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én.«det græske ord som er oversat til»fristelse«i Fadervor, kan også oversættes med»prøve«eller»teste«, men da i en positiv betydning. Det, at vi bliver hærdet og gjort stærkere gennem en prøvelse eller test, er noget positivt. En anden måde at udtrykke budskabet på i dette vers, og som gør det lettere at forstå, er:»prøv os ikke mere end vi kan bære.«vanskelige bibelsteder (2. del) 11

14 Romerbrevet 10:13 Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses! Sk a l m a n b l o t s i g e, a t man tror på Jesus, så er man frelst? Der er mennesker, der går op og ned ad gader og spørger dem de møder, gerne sociale tabere, bumser og hjemløse, om de tror på Jesus. Hvis de bekræfter, går vedkommende fornøjet videre og erklærer, at han har frelst et menneske. I Matthæusevangeliet 7:21 siger Jesus klart, at det ikke er nok blot at sige»herre, Herre,«og så er man frelst. I så fald ville kristendommen blot være magi. Siger man de rigtige ord, er man frelst. Kender man dem ikke, eller man aldrig har hørt dem, er man fortabt. Dette må være en fejltagelse. Jesus tilkendegiver meget tydeligt, at det vi siger, skal stå i forhold til, hvordan vi lever vort liv. Vi kan ikke sige én ting og gøre noget andet. I Matthæusevangeliet 7:21 23 siger Jesus, at det er dem som gør Faderens vilje, som skal komme ind i Guds rige. Tro er at gøre Faderens vilje.»for en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.«(jakobs brev 2:26). En levende tro er knyttet til lydighed til Gud ved, at han er herre i ens liv, hvor man underordner sig Guds vilje i alt. Paulus citerer Joel 3:5 i dette vers. Joel beskriver kristne som er frelst, når Gud kommer for at redde menneskeheden. Romerbrevet kapitel 10 handler om Paulus ønske om, at Israel skal frelses. Det store problem for Israel er at godtage, at Jesus er Messias, at han er Herren. At 12 Vanskelige bibelsteder (2. del)

15 påkalde Herrens navn betyder at påkalde Herren som konge i ens liv. Det Paulus beskriver i Romerbrevet 10:13 er, at alle som siger og lever efter, at Jesus er herre, det vil sige konge, og at han er det vigtigste i ens liv, skal frelses. Udfordringen er, at vi må vise Gud, hvordan vi lever vort liv, at vi sætter pris på den frelsergave han har givet os. Vi er frelst af nåde ved tro, men denne tro skal være levende og komme til udtryk i, hvordan vi lever. Gud vil vide, om vi sætter pris på hans nåde og om vores tro er levende i vort liv, eller om det er en død tro, som blot består af ord. Matthæusevangeliet 5:29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud Je s u s b r u g e r s t æ r k t billedsprog i versene 29 og 30, som vi måske synes virker stødende. Men det er et eksempel på, at Jesus kunne bruge stærke ord og vendinger. Jesus mener ikke, at vi i bogstavelig forstand, skal rive et øje ud, for hvordan skulle det kunne hindre dårlige laster eller begær, som findes i vore tanker? Vi kan stadig se med det andet øje og dermed fortsætte med at lyste. Det, som Jesus ønsker at understrege, er alvoren i den synd, som ligger i slette tanker og begær. De må bekæmpes med stærke midler. Men hvordan? Mange af os har måske erfaret, at den bedste måde ikke at falde i fristelse på, er ikke at lade fristende tanker slå rod ved at tænke på dem. Jo mere vi fokuserer på det vi ikke skal tænke på, des større plads synes Vanskelige bibelsteder (2. del) 13

16 disse tanker at få i sindet! Løsningen er, ikke at have fokus på os selv og vort begær, men at fjerne tanken! Riv det ud, som leder til forfald. Hvis det er øjet som fører dig til fald, når du f.eks. ser en kvinde eller mand, så se den anden vej. Hvis foden fører dig hen, hvor du ved, du ikke skal gå, så gå ikke derhen. Gå en anden vej! Salomo har i Ordsprogenes Bog mange eksempler og råd om netop disse faldgruber. Dvæl ikke ved fristelsen. Leg ikke med fristelsen, selv om du tror, du kan mestre den. Nærm dig ikke det, som er vanskeligt for dig at modstå, om det er sex udenom ægteskabet, alkohol misbrug eller tyveri fra din arbejdsgiver. Undgå at sætte dig i situationer, hvor der er fristelser, er Jesu råd. Så hvis du er fristet over et eller andet, kast tanken bort snarest muligt, ellers fokuserer du blot på dig selv og dit problem. Der er også to andre ting vi bør gøre. Det ene er at fokusere på andres behov og yde dem hjælp. Således tager vi fokus fra os selv. Dernæst skal vi prøve at erstatte negative og forkerte tanker med gode, positive og konstruktive tanker. Paulus beskriver netop dette i brevet til Filipperne 4:8. Matthæusevangeliet 5:3 Salige er de fattige i ånden Ma n g e m e n n e s k e r har undret sig over dette bibelsted. Nogle tror Jesus siger, at det er dem som er mindre intelligente, der er lykkelige. Det er en misforståelse af Jesu ord! På græsk er der to ord, som kan oversættes med fattig. Det ene betyder, at man ikke har så meget materielt gods, men at man ikke lever i nød. Det andet ord betyder, at man er så fattig, at man lever i den yderste nød. Det er dette ord som er brugt i den græske tekst. Det er et stærkt billede Jesus bruger, hvilket vi skal se, at han benytter sig af i hele Bjergprædikenen. En jøde ville forstå Kristi ordvalg af en fattig person på en måde, at det ikke 14 Vanskelige bibelsteder (2. del)

17 blot gjaldt det materielle, men også en åndelig fattigdom. En person som var fattig i ånden stolede ikke på sine egne ressourcer, men satte hele sin lid til Gud for hjælp. Således ville de, som hørte på Jesus, forstå ham på baggrund af deres jødiske kultur. I Det Gamle Testamente er ordet `fattig ofte brugt symbolsk for den ydmyge og hjælpeløse, som sætter sin lid til Guds hjælp (se f.eks. Salme 34:7 og Esajas Bog 57:15). De fattige i ånden er mennesker, som stoler på Gud af hele deres hjerte og ikke på deres egen godhed eller egen rigdom eller egen styrke. Dem som er fattige i ånden erkender, at de er som støv at regne i forhold til Gud, og at de har brug for Guds nåde og frelse. De er ydmyge og ønsker, at Gud skal være herre i deres liv. De har en erkendelse af, at Gud er løsningen på de problemer i deres liv, som de ikke selv kan løse. De tror på, at den almægtige Gud er interesseret i og vil hjælpe dem, og derfor er de trygge og glade. Jesus bruger de fattige som eksempel, ikke fordi fattigdom i sig selv er noget ædelt eller noget man skal eftertragte. Gud er rig og ejer alt. Nogle af Bibelens store personligheder var også meget rige, som f.eks. Job, Abraham og David. Vi bør derfor også lære, hvordan vi skal forvalte rigdom på en måde, som er til Guds ære. I Matthæus 5:3, står det at himlens rige, med uendelig pragt og rigdom, skal være lønnen til de fattige i ånden. Der er på ingen måde noget galt i at være rig. Problemet er, at vi let bliver bundet til vores rigdom som slaver. Megen tid og opmærksomhed går til at tage vare på det vi har. Vi bekymrer os for vore ejendele og er optaget af, at de ikke skal blive ødelagt eller stjålet fra os. Dernæst regner vi med, at rigdom kan løse alle vore problemer i stedet for at stole på Gud. Vi bliver stolte og føler, at vi ikke har brug for Gud. Derfor er vi blevet slaver af mammon i stedet for at være Guds tjenere. Dem som ikke ejer så meget, har ikke dette problem. Derfor bliver livet på en måde enklere, og det er lettere for dem at erkende, at det er Gud i stedet for deres rigdom, som er løsningen på deres problemer. Vanskelige bibelsteder (2. del) 15

18 Matthæusevangeliet 7:7 11 Bed, så skal der gives jer De t t e b i b e l s t e d b l i v e r ofte løsrevet fra dets sammenhæng. Mange kristne tror, at de kan bede om hvad som helst, og så er Gud forpligtet til at opfylde deres bønner. Man må læse dette bibelsted i sammenhæng med resten af Jesu ord. Først da kan man forstå, hvad Jesus mener. Hvis vi analyserer verset, står udsagnsordet i den græske tekst i nutids bydemåde»bed«. Bydemåden indikerer, at vi skal blive ved med at bede hele livet. Den giver udtryk for et påbud. Jesus giver os dermed påbud om, at vort ansvar i forhold til Gud er, at vi aldrig skal holde op med at bede. Jesus berørte bønnen som tema i Bjerprædikenen, hvor han lærte disciplene den mest kendte bøn:»fadervor«. Nu vender han tilbage til dette vigtige tema. Men Jesus løfte er vanskeligt for mange. De har bedt i tro på Gud, men de har ikke fået det, de har bedt om. Hvordan kan dette forklares? Skal vi hele tiden minde Gud om vore ønsker og behov, indtil vi får bønnerne opfyldt? Er det hvad Jesus mener? Mange af os kender til børn, som har bedt til Gud, blot for at blive skuffet, når det de bad om, ikke skete. Det er vanskeligt for børn at forstå. Har Gud ikke lovet at give os det, vi beder om? Hvis det var tilfældet, at Gud giver os alt det, vi beder om, ville vi da ikke gøre Gud til vores tjener, som skulle opfylde alle vore ønsker? (Filmen Bruce Almighty viser på en komisk måde, hvor vanskeligt dette kan blive.) Ville det ikke gøre bøn til 16 Vanskelige bibelsteder (2. del)

19 magi, hvis alt det vi bad Gud gøre for os blev opfyldt? Det ville vende hele forholdet mellem os og Gud på hovedet, hvor det var os som bestemte, hvad Gud skulle gøre. Så hvad var det egentlig, Jesus mente? Bøn er fællesskab med Gud og ikke en lang ønskeliste vi giver til Gud. Han ønsker kontakt med os, en dialog, på samme måde som forældre ønsker kontakt med deres børn. I de næste vers bruger Jesus netop dette forældre-børnforhold til at forklare, hvad han mener. Akkurat som forældre ved, hvad deres børn har brug for, således ved Gud det også. Han ved, hvad vi har brug for, før vi beder om det (Matthæus 6:8). Dette har medført, at nogle mennesker mener, at bøn er unødvendig og overflødig, for, når Gud allerede kender vore behov, behøver vi ikke at bede. Da er det, man kan spørge: Er det unødvendigt, at børn spørger forældrene om at få deres ønsker opfyldt? Vil forældrene ikke gerne have samvær og dialog med deres børn? Det samme er tilfældet med vort forhold til Gud. Han ønsker at have et nært forhold til os. Men vi må vise, at vi også ønsker samvær med ham, for han vil ikke påtvinge os sit nærvær. Når Jesus bruger eksemplet med forældre-børn-forholdet i Matthæusevangeliet 7:9 11, så uddyber han, hvad han mener med»bed, så skal der gives jer» Han forklarer, at vort forhold til Gud er det samme nære forhold, som et barn har til sin far og mor. Det er ikke altid, forældrene giver deres børn, hvad de beder om, fordi det netop ikke altid er sundt for dem at få, hvad de forlanger. Det samme gælder vort forhold til Gud. Fordi Gud er god og vis, giver han kun gode gaver, og han ved, hvad vi har brug for og hvad der er godt for os. På samme måde som forældre har et andet syn på livet, end et barn har, således har Gud et andet syn på dette liv, end det vi ofte har. Hvis Gud giver os alt det, vi beder om, ville det da ikke gøre Gud til vores tjener, som skal opfylde alle vore ønsker? Det er bemærkelsesværdigt, når Jesus her omtaler Gud Faderen som»abba«og ligeså i bønnen Fadervor. Udtrykket er sikkert ikke brugt tidligere blandt jøder til at beskrive forholdet mellem de troende og Gud. Udtrykket Vanskelige bibelsteder (2. del) 17

20 var for dagligdags og uformelt.»abba«svarer måske til brugen af»papa«i dag. Med brugen af dette navn vil Jesus vise det nære, intime og barnlige forhold mellem os og Gud. Han er ikke langt borte. Der findes ingen, som er nærmere dig end Gud. Han er nærmere dig end din ægtefælle, din mor, din far, din bror eller din søster. Men han vil alligevel ikke trænge sig på eller tvinge dig til noget. Han respekterer din frie vilje. Han venter til du kommer til ham, og det gør vi blandt andet i bøn. Når Jesus siger, at vi altid skal bede, så betyder det ikke, at vi skal bede om det samme gang på gang. Vi skal ikke mase os på og tigge, som børn gør overfor deres forældre. Det er ikke hvad Jesus ønsker. Han ønsker, at vi altid skal have kontakt og kommunikere med ham igennem hele livet, og ikke at vi skal belemre ham med de samme ønsker hver gang vi»taler» med ham. Bøn skal ikke handle om at overbevise Gud om, hvad vi trænger til ved lange og gentagne bønner. Det er ikke hvad Jesus mener. John Stott forklarer det således:»bøn handler ikke om at overbevise Gud, men snarere om, at vi sejrer over os selv og underordner os Guds vilje». På samme måde som et lille barn må underordne sig forældrenes vilje, må vi gøre det samme overfor Gud. Gud svarer altid på vore bønner, men på sin måde ikke på vores. Bøn forudsætter, at vi er villige til at acceptere hans vilje. Der kan være mange forskellige grunde til, at Gud ikke giver os alt det, vi beder ham om. Det er vigtigt at være klar over, at Gud har et andet syn på livet, end de fleste af os har. Vi vil gerne have et problemfrit liv, men Gud ønsker først og fremmest, at vi skal være sammen med ham i det evige liv og have det godt der. Det indebærer nødvendigheden af at lære og gøre vore erfaringer i det fysiske liv, som vi lever her og nu. Gud ser på vort liv nu fra evighedens synsvinkel og svarer på vore bønner med udgangspunkt heri, og ikke i henhold til hvad vi selv synes er bedst for os lige nu i dette liv. Det er gennem bøn vi kan udtrykke vor kærlighed til Gud og den dybe længsel og de følelser, som vi har for ham. Derfor sagde Jesus: Hold ikke op med at bede! Kan vi måske have et problem med, at vi ikke er parate til at tage imod det, vi beder om? 18 Vanskelige bibelsteder (2. del)

21 Johannesevangeliet 16:27 Bed i mit navn Je s u s s i g e r t i l d i s c i p l e n e, at de skal bede i hans navn. Hvorfor? I hebræisk tankegang er et navn ikke blot et skilt, som fortæller, hvem du er. Det beskriver ofte, hvad du er. Navnet beskriver vigtige karakteristika ved din person. Salomo kommer af ordene»fred«eller»fredelig«. Abraham betyder»far til mange folk«. Jesus betyder»jahve frelser«eller»jahve er frelseren«. Et andet navn for Jesus er Emmanuel, som betyder»gud er med os«. I hebræisk tradition fortæller navnet noget om personen. Når vi afslutter vores bøn i Jesu navn, betyder det, at vi beder med Jesu autoritet. Vi beder på hans vegne og i hans sted i en given situation. Men deraf følger det også, at vi beder om, at Jesu vilje må ske med vort bønneønske. Derfor vil alt det, som vi beder om, og som er i tråd med Jesu vilje, blive opfyldt. Dette forklarer et andet vanskeligt bibelsted, Johannes 14:13 14, hvor Jesus siger, at hvad som helst vi beder om i hans navn, vil han gøre. Det som ikke er i tråd med hans vilje, vil ikke blive opfyldt. Vi underlægger os Guds vilje, når vi beder i Jesu navn, vi lader Jesus bestemme. Bøn er ikke et diktat til Gud om, hvad han skal gøre. Bøn er fællesskab med Gud, hvor vi kan tilbede ham og lægge vore glæder og bekymringer frem for ham. Og så skal vi lade vore bekymringer forblive hos Gud, når vi er færdige med vort møde med ham. Det er det vi kalder tro. Vi tror, at Gud vil gøre det, vi ikke selv kan. Vi tror, at Gud vil gøre det, der er bedst og rigtigst set fra evighedens synsvinkel. Når vi bliver døbt, døbes vi ind i fællesskabet med Gud, ved at vi bliver døbt»ind i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«(matthæus 28:19). Når vi beder, har vi fællesskab med ham. Når vi afslutter vores bøn i Jesu navn, underlægger vi vore bønneemner til Jesu Kristi vilje. Vanskelige bibelsteder (2. del) 19

22 Matthæusevangeliet 12:31 32 Hvad er den utilgivelige synd? IMat t h æ u s e va n g e l i e t 12:31 siger Jesus:»Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.«han uddyber det i næste vers, hvor han understreger, at ord mod Menneskesønnen vil blive tilgivet, men ikke ord mod Helligånden. Hvad er egentlig da den utilgivelige synd? Vi får tilgivelse for vor synd, når vi omvender os i anger og beder Gud om tilgivelse. Men Gud tvinger os ikke. Vi må tage ansvaret for vore handlinger. Hvis vi vælger en livsstil, som er på tværs af Guds veje, må vi høste konsekvenserne heraf, hvilket betyder den anden død. Men vi kan vende os mod Gud og bede om tilgivelse. Men det må ske i anger og med et inderligt ønske om, at vi ikke gør samme fejl igen. Gud elsker sit skaberværk, og Jesus, som er vores dommer, ved, hvor vanskeligt det er at være menneske (Matthæus 7:21 og Hebræerbrevet 4:15). For at blive tilgivet må man være indstillet på, at man ønsker tilgivelse. Men hvis nogen ikke ønsker at følge Guds veje, så vil Gud ikke tvinge frelse på dem. Man har bevidst vendt ryggen til Gud. Den synd, som ikke kan tilgives, er den, hvor man vender ryggen til Gud og ikke vil underlægge sig Gud og bede om tilgivelse. Man trodser Guds ønske og spotter hans tilbud om evigt liv, som er Helligåndens gave. Der er mennesker, som er bekymret for, at de har begået den utilgivelige synd, men i så fald har de ikke begået den. Den som har begået den utilgivelige synd vil ikke følge Guds vej og ønsker derfor ikke tilgivelse derfor er synden utilgivelig. 20 Vanskelige bibelsteder (2. del)

23 Adresseændringer bedes meddelt til: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige Fax: (0) Redaktionens adresse: Livets Kilde, Postboks 89 Holmlia, NO-1201 Oslo Andre adresser i Norden: Danmark: Livets Kilde Hæfteserie, P.O. Box 714, DK-4000 Roskilde Finland: Livets Kilde, Box 603, FI Helsingfors Sverige: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige (produktion) Vi kan kontaktes på telefon: Danmark: Norge: Sverige: +46-(0) Støtte til udgivelse af Livets Kilde hæfteserie Abonnementet på Livets Kilde hæfter er gratis. Vi har for tiden ca læsere og uden støtte fra vore læsere havde det ikke været muligt for os at udgive hæfterne. Vi vil gerne udtrykke vor dybeste taknemmelighed over for alle der støtter Livets Kilde hæfter! Arbejdet med at lave hæfterne sker med frivillig indsats. Men trykning af hæfterne og portoen må betales. De som ønsker at støtte udgivelsen af hæfterne så vi kan fortsætte denne tjeneste og måske endda sende hæfter til endnu flere abonnenter, kan sende en gave til én af nedenstående konti. I Danmark er alle bidrag over 500 kr. fradragsberettiget. Yderligere informationer fås ved at skrive til Danmark@gvks.org eller til postadressen P.O. Box 714, 4000-Roskilde. Danmark: Finland: Norge: Sverige: Forfatter til dette hæfte: Carl Fredrik Aas Norsk originaltitel: Vanskelige bibelsted (2. del) Oversætter: Marie Laursen Forsidebilledet: awb-bthb

24 Under et familieselskab fortæller et af familiemedlemmerne overraskende, at hvis han ikke inden den følgende dag kan stille med kr., så vil hans hus gå på tvangsauktion. Det udløser forskellige reaktioner i familien. Hvad skal de gøre? Det viser sig efterhånden, at alle omkring middagsbordet hver især bærer på sin hemmelighed. Under den følgende diskussion, bliver en række vigtige emner berørt: Hvad bringer lykke i livet? Hvordan forhindrer man at bekymringer tager overhånd? Er materielle goder det samme som lykke? Hvordan kan man leve i nuet? Til deres overraskelse viser det sig at de vise ord i Bjergprædikenen siger en masse om disse spørgsmål, og får en central plads i diskussionen. Bjergprædikenen er én af antikkens mest kendte skrifter. Udviklingen i familiedramaet viser hvordan visdommen i Bjergprædikenen kan bruges af det moderne menneske til at forstå livet, og tackle hverdagens udfordringer. Første del af bogen er en fortælling, hvor syv hemmeligheder afsløres. Anden del er kommentarer til hvert enkelt vers i Bjergprædikenen. Bogen er på 235 sider, og findes kun på norsk. Hvis du ønsker at købe et eksemplar af denne bog, kan du skrive til: Livets Kilde, Postboks 714, 4000 Roskilde Vil du vide mere? Se vor hjemmeside Guds Verdensvide Kirke i Skandinavia ISBN VB2(d)/112009