Center for Plan og Miljø. Team Vand og Natur. Næstved Kommune. Team Vand og Natur. Att. Jacob Hald Sendt til mail:

Transkript

1 Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Team Vand og Natur Att. Jacob Hald Sendt til mail: Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved Dato Sagsnr K CVR-nr. UDKAST I HØRING: Du må ikke uddybe Skårebækken mere, end vi tidligere har givet dispensation til Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Den 22. september 2017 gav vi dig dispensation til oprensning af det offentlige vandløb Skårebækken på en række vilkår. Tilladelsen skulle sikre en maksimal vandstandssænkning på 20 cm i to beskyttede søer og mosen opstrøms vandløbet. Vandløbet ligger på matrikel nr. 10a, 11c, 11f og 11u Dysted By, Toksværd og matrikel nr. 1i Sparresholm Hdg., Toksværd. Vi har i november 2017 modtaget en klage over kommunens dispensation fra naboer, som ejer beskyttet natur, der afvandes via Skårebækken. Klagerne beskriver, at oprensningen er foregået ved en uddybning af Skårebækken på en længere strækning. Vi modtog også en klage fra Danmarks Naturfredningsforening Næstved over de samme forhold. Foreningen skriver, at oprensningen er gået for vidt og har medført afvanding af de beskyttede søer i strid med 3- beskyttelsen af både søer og mose. Klagerne indkom, efter at klagefristen for dispensationen var udløbet. Kommunen har taget klagerne op, da de ikke går på indholdet i dispensationen, men på, at den praktiske udførelse af oprensningen ikke er i overensstemmelse med dispensationen, Ved tilsyn den 23. marts 2017 har vi konstateret, at vandløbsbunden er sænket ved opgravning af ler. Vi vurderer, at der er tale om et ulovligt forhold, da dispensationen kun giver mulighed for at opgrave aflejringer af sediment og er givet under forudsætning af, at der ikke sker yderligere vandstandssænkning i naturområderne. Side 1 af 14

2 Det er naturmyndighedens vurdering, at forholdet kan lovliggøres fysisk ved, at der fyldes materiale i vandløbet, så den højeste bundkote i vandløbet kommer tilbage til niveauet efter første oprensning. Det vil svare til den 20 cm s vandstandssænkning i søerne, der blev dispenseret til. Inden den fysiske lovliggørelse udføres, har du bedt os vurdere, om det er muligt at opnå en retlig lovliggørelse ved, at du får dispensation til den nuværende tilstand. Vi har vurderet sagen, og du får hermed afslag på lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 og 2, til at uddybe Skårebækken mere, end vi allerede har givet dispensation til den 22. september I dette brev kan du læse om følgende punkter: Du får afslag på dispensationen med disse begrundelser Kort om at klage Sagens forløb Hvad sker der herefter Lovens betydning og vores vurdering Lovgrundlag Du får afslag på dispensationen med disse begrundelser I forbindelse med vores dispensation af 22. september 2017 vurderede vi, at vandstanden i de beskyttede søer og moseområder ikke kunne sænkes mere end 20 cm uden varig skade på de beskyttede naturtyper. Se placering af naturtyperne i kort 2 i bilag 2. Vurderingen baserer sig på en erfaringsmæssig sammenhæng mellem sænket vandstand ved f.eks. dræning og grøftning og den deraf følgende udskiftning af arter, der er fugtigbundskrævende med arter, der er mere tørketolerante. Vandstandssænkning medfører desuden en skrumpning og sætning af tørvelaget, hvorved der sker øget mineralisering af plantenæringsstoffer. Det medfører at konkurrencestærke hurtigvoksende plantearter favoriseres, og hastigheden af tilgroning mod skov går hurtigere. Speciel er rigkær (som findes i dette område) afhængig af en stabil vandmættet rodzone. Efter en oprensning af vandløbet mellem st. 148 og st. 396 i maj 2017, var vandstanden i de to søer faldet med cirka 20 cm. Vi vurderede, at denne vandstandssænkning ville medføre en vis negativ påvirkning i form af tørrere forhold i mosen, øget omsætning af tørvejorden, øget mineralisering, øget tilgroning samt flere partier med lav naturkvalitet. Vi vurderede samlet set, at påvirkningerne ville være så relativt begrænsede, at naturområderne fortsat ville kunne opfylde kriterierne for at være 3-beskyttede. Derfor meddelte vi lovliggørende dispensation til det Side 2 af 14

3 allerede udførte indgreb. I afvejningen indgik hensynet til lodsejernes forventning til vandløbets vandføringsevne samt, at en sænkning på 20 cm skal ses i relation til den almindelige årstidsvariation i vandstanden. Du søgte samtidig om oprensning af sediment i vandløbet mellem st. 0 og st Vi meddelte dispensation til denne nye oprensning under den forudsætning, at der ikke ville ske yderligere vandstandssænkning i de beskyttede naturområder. Vi har ved tilsyn den 23. marts 2017 konstateret, at der er oprenset mere end aflejret sediment fra vandløbet. Kommunens vandløbsmyndighed har målt vandstanden i søerne. Målingerne viser, at vandstanden i april 2018 var faldet ca. 30 cm i forhold til april 2017 (før den første oprensning). Tabel 1. Vandstand i søer. DVR90 (meter), opmålt af Næstved Kommunes vandløbsmyndighed Dato 25/4-17* 8/6-17 7/ /4-18 Vandspejl (m) 98,66 98,45 98,34 98,38 *) Opmålt af Orbicon på vegne af Næstved Kommunes vandløbsmyndighed Der er dermed risiko for, at dele af de to søer tørlægges hen over sommeren, og at vandstanden i mosen sænkes så meget, at den vokser sig ud af 3-beskyttelsen. Det er strid med forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens 3 stk. 1 og 2. Kort om at klage Både du og en række andre kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afslaget på lovliggørende dispensation. Du skal klage senest den #skriv klagedato#. Se flere oplysninger om at klage sidst i dette brev. Hvad sker der herefter Hvis vi ikke har modtaget klager inden for klagefristen, vil vi straks efter klagefristens udløb aftale med dig, hvordan du skal udbedre forholdene i vandløbet, så tilstanden før den seneste vandløbsoprensning i november 2017 genoprettes. Hvis afslaget på lovliggørende dispensation påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil vi først gå videre i sagen, når klagesagen er afgjort af klagenævnet. Side 3 af 14

4 Sagens forløb Den 11. september 2017 modtog vi din ansøgning om dispensation til oprensning af Skårebækken samt til at etablere et arbejdsbælte gennem beskyttet mose. Af ansøgningen fremgik det, at Skårebækken afvander søer og mose syd for Hovkrog. Vandløbet starter i en kanal mellem de to søer, og er et åbent vandløb de første 396 m, hvorefter vandløbet er rørlagt. Ifølge regulativet er vandløbet kun åbent de første 148 m, men den tidligere Holmegaard Kommune åbnede vandløbet frem til st. 396 for ca. 30 år siden. I forbindelse med åbningen blev vandløbsbunden hævet, men det fremgår ikke til hvilken kote. Der blev anmodet om samt udbetalt erstatning til lodsejerne. Holmegaard Kommune burde have revideret regulativet, efter at det faktiske profil var blevet ændret i Dette er ikke sket, og derfor er der i dag uoverensstemmelse mellem de faktiske godkendte forhold i vandløbet og det beskrevne i regulativet. Der er desuden lavet en rørbro i st mellem år 2004 og Dette eksempel understreger, at regulativer ikke altid kan betragtes som en lovtekst for vandløbets tilstand, men at de beskriver de faktiske forhold på et givet tidspunkt. På baggrund af henvendelser om forringet vandafledning fra lodsejere i området opmålte Næstved Kommune strækningen fra st. 148 til 396 i foråret Opmålingen viste sedimentaflejringer op til ca. 30 cm over bunden af rørbroen. Strækningen blev renset op første gang i maj 2017 (uge 20) med udgangspunkt i bundkoten for rørbroen. Det var kommunens vurdering, at bundkoten for rørbroen svarede omtrent til koten for vandløbsbunden, dengang Holmegaard Kommune åbnede vandløbet. Oprensningen i uge 20 medførte en vandstandssænkning i de to beskyttede søer på ca. 20 cm (se tabel 1, side 2). Den 25/4-17, før oprensningen, blev vandspejlet i søerne målt til 98,66 m, den 8/6-17, efter den første oprensning, blev det målt til 98,45 m. Vi meddelte på baggrund af din ansøgning lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til den oprensning, der var sket i maj 2017, fra st. 148 til st. 396, og dispensation til supplerende oprensning af sediment på strækningen st. 0 til st Tidligere praksis Den tidligere praksis for vandløbsvedligeholdelsen i Skårebækken er, at kommunen årligt har foretaget grødeskæring i det åbne vandløb, og en lodsejer i området har oplyst, at han indtil for ca. 10 år siden har foretaget oprensning af vandløbet fra ca. st. 160 til st Side 4 af 14

5 Regulativet siger, at der skal foretages oprensning og slåning af sideskråninger 1 gang årligt inden 1. november. Der er tilsyneladende ikke renset op i kanalen mellem søerne, siden åbningen af vandløbet for 30 år siden og indtil der blev oprenset i Klage og tilsyn Den 8. november 2017 modtog vi en klage fra ejerne af Hovkrog 16. De havde observeret, at det oprensningsarbejde, kommunen havde foretaget de foregående uger havde karakter af anlægsarbejde, og at Skårebækken var blevet gravet dybere. Vurderet på det opgravede materiale, mente de, at der var sket en sænkning af den faste på bund på cm. De havde også observeret, at vandstanden i de to søer i november 2017 var faldet med cirka 30 cm i forhold til før oprensningen og var den laveste i 20 år. Ejerne af den ene af de beskyttede søer frygter, at vandstanden vil falde yderligere hen over foråret og sommeren, sådan at søerne udtørrer helt. Danmarks Naturfredningsforening Næstved klagede også over oprensningen den 26. november De anførte, at oprensningen var gået for vidt, at vandstanden i søerne var faldet betydeligt, og at det ville svække naturtilstanden i de i forvejen noget udtørrede moseområder. Forhold der ville medføre en uacceptabel forringelse af naturværdierne og være i strid med 3-beskyttelsen. Kommunens opmåling (tabel 1) bekræfter, at vandspejlet i søerne i perioden april 2017 til april 2018 er faldet ca. 30 cm, fra 98,66 m til 98,38 m. Vi førte den 23. marts 2018 sammen med dig tilsyn med forholdene på stedet. Ejerne af Hovkrog 16 og Hovkrog 17 deltog også i tilsynet. Vi kunne konstatere, at det opgravede materiale fra oprensningen i oktober 2017 på dele af strækningen bestod af en hel del ler. Det var tydeligst på strækningen st. 149 (indløb fra sø) til rørbro i st. 201 og igen fra udløb af rørbro (st. 209) og ca. 50 m nedstrøms. Se fig. 1 nedenfor. Vi aftalte, at kommunens naturmedarbejdere vil føre tilsyn med udviklingen i vandstand og flora i det beskyttede naturområder lidt senere på sæsonen, hvor forholdene bedre kan vurderes. Side 5 af 14

6 Fig. 1. Oprenset ler mellem indløb fra sø og rørbro. Høring For at få sagen fuldt oplyst, har kommunen sendt et udkast til denne afgørelse i høring hos dig, de berørte ejere og Danmarks Naturfredningsforening Næstved. Der er indkommet følgende bemærkninger: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Lovens betydning og vores vurdering Betydningen af 3- beskyttelsen Vandløbet og den omkringliggende mose og de to søer er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Der er tale om en forbudslov. Vi kan i særlige tilfælde give en dispensation fra forbuddet. Praksis er imidlertid restriktiv, da opretholdelsen af de beskyttede naturtyper er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse. En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse kan ikke begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb eventuelt kan accepteres, være tale om et naturområde uden særlig naturmæssig interesse, eller om et indgreb, der ikke ændrer naturtilstanden væsentligt. Side 6 af 14

7 Kommunen skal også sikre sig, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3- beskyttelsen i andre lignende sager. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en principiel afgørelse 1 forholdt sig til dræning versus beskyttet natur. I kort form er indholdet i afgørelsen: - Også foranstaltninger uden for et beskyttet område, som ændrer dette, vil som udgangspunkt kræve dispensation, med mindre de er bagatelagtige - Som eksempler på sådanne foranstaltninger kan nævnes dræning, der medfører afvanding eller tilsvarende permanent grundvandsænkning direkte i eller i en tilstødende mose eller eng. - Det afgørende er, om foranstaltningen ændrer områdets naturtilstand. - Sædvanlig vedligeholdelse af bestående dræningsanlæg kræver ikke dispensation. Derimod vil f.eks. nydræning eller ændring i eksisterende dræns dimensioner kræve dispensation. De beskyttede områder De beskyttede naturtyper, som står i forbindelse med Skårebækken, er to større søer og et moseområde. Se kort 2 i bilag 2. Søerne er sammenhængende via en kanal, og det samlede areal af søer og kanal er ca. 1,2 ha. Gennemgang af ældre flyfotos viser, at søerne er opstået som følge af udgravninger i et moseområde (sandsynligvis tørvegravning) fra 1940 er og frem. På historiske kort (lave målebordsblade, ) er der på det sted, søerne ligger, signatur for mose og markvej. På flyfotos fra er søerne delvist udgravet, undtagen partier mod nordøst og det område, der forbinder de to søer. I 1978 blev søerne omfattet af den dagældende naturfredningslov, hvor alle søer > 0,10 ha blev beskyttede. Med en nugældende naturbeskyttelseslov er alle søer på mere end 100 m 2 og et naturligt dyre- og planteliv omfattet af beskyttelsen i lovens 3, stk. 1. Næstved Kommune har ved sin rutinemæssige 3-gennemgang, besøgt søerne den Kommunen har i den forbindelse vurderet, at søerne er beskyttede og har estimeret naturtilstanden som ringe. Der er ikke lavet en artsliste, men registranten har bemærket, at der er tale næringsrig sø, omkranset af mose. Nogle steder er bredzonen tilgroet med Bredbladet Dunhammer, Tagrør og Grå-Pil. Søerne er altså beskyttede jf. naturbeskyttelseslovens 3 stk. 1. Vores gennemgang af tilgængelige flyfotos fra de seneste godt 20 år ( ) viser, at søerne har haft stort set uændret vandspejl i denne 1 Sag NMK Side 7 af 14

8 periode. Her må regnes med en vis usikkerhed i forhold til gengivelsen på flyfotos. Den østlige del af mosen er besigtiget af Næstved Kommune den Det blev vurderet, at der er tale om en beskyttet mose under tilgroning med Grå-Pil. Nogle steder er der eutrofieret vegetation med Stor Nælde. Mod øst er der nogle steder højtliggende og tørre partier. Mosen blev vurderet til at være i ringe naturtilstand, og noget afvandet. Den sydvestlige del af mosen blev ved besigtigelse samme dag og vurderet til at være beskyttet mose med mindre forekomst af rigkær. Arealet er generelt under tilgroning med Tagrør og Grå-Pil. Nogle steder er der tegn på eutrofiering. Naturtilstanden for området som helheld blev vurderet som ringe. Rigkæret havde dog en bedre naturkvalitet og rummede flere karakteristiske rigkærsarter som Alm. Star, Langakset Star, Forlænget Star og Trævlekrone. NIRAS har for Næstved Kommune besigtiget arealet i august 2017, og de fandt positivarter som Skovangelik og Eng-Forglemmigej. De vurderede, at mosen har en ringe naturkvalitet på grund af tilgroningen med pil og tagrør. NIRAS har vurderet de to søer til at være lavvandede, næringsrige søer med tørvejord uden undervandsplanter. Vi vurderer samlet set, at der ikke er tvivl om, at mosearealerne omkring de to søer er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3 stk. 2. Arealerne har varierende naturkvalitet. Det må især tilskrives afvanding og eutrofiering, at dele af mosen har ringe naturkvalitet. Vurdering af påvirkning fra oprensning På baggrund af målinger af vandspejle i søerne i april og juni 2017 kunne vi konstatere, at vandstanden faldt med ca. 20 cm efter første oprensning i Skårebækken, fra til 98,45, DVR 90. Styrende for søernes vandstand er højeste bundkote i Skårebækken. Denne blev i september 2017 mål til ca. 98,43, på baggrund af gennemsnit af de tre højeste bundkoter. Efterfølgende er der renset op i vandløbet igen i oktober 2017, så højeste bundkote i Skårebækken ved måling i november 2017 var 98,32, og vandstanden i søerne var tilsvarende sænket med ca. 10 cm (98,45 til 98,34). Den 25. april 2018 blev søernes vandspejl målt til 98,38, altså stort set svarende til november Vi vurderer, at der er renset for meget op, og at højeste bundkote i Skårebækken skal tilbage til ca. 98,43, som var niveauet efter første Side 8 af 14

9 oprensning. Det vil så svare til de ca. 20 cm s vandstandssænkning i søerne, der er dispenseret til. Vi vurderer, at der ikke er mulighed for at dispensere til yderligere vandstandssænkning, da mosen allerede er kraftigt tilgroet, og yderligere udtørring vil medføre en irreversibel udvikling henimod at mosen vokser sig ud af beskyttelsen, og søerne helt eller delvist vil udtørre. Beskyttede dyr og planter Nogle dyr og planter er beskyttet af habitatbekendtgørelsen - de såkaldte bilag IV-arter. Du kan se de danske dyr og planter i habitatbekendtgørelsens bilag 11. Vi kan ikke træffe afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis det kan påvirke de beskyttede arter negativt. I området er det vores vurdering, at der kan være eremit, flagermus, grøn mosaikguldsmed, markfirben, spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander. Da afslaget på lovliggørende dispensation ikke vil medføre negativ påvirkning af leve- eller ynglesteder for beskyttede arter, vurderer vi, at det ikke vil påvirke de beskyttede arter negativt. Opretholdelse af søer og mose med fugtig bund vil tværtimod være nødvendigt for at opretholde en eventuel bestand af spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander i området. Natura 2000-område Området ligger over 5 km fra nærmeste Natura 2000-område. Det er Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsemose. Fuglebeskyttelsesområde nr. F91, F93, habitatområde nr. H194, H146 og H145. Vi kan ikke træffe afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Da afslaget på lovliggørende dispensation ikke vil medføre, at der sker forstyrrelser af de udpegede fuglearter, naturtyper eller øvrige dyrearter, som er på udpegningsgrundlaget, er det vores vurdering, at projektet hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000-området. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til sagen. Venlig hilsen Sofia Mulla Kølmel Naturmedarbejder Lovgrundlag Her er en oversigt over de regler, som vi har nævnt i brevet: Side 9 af 14

10 Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3, stk. #skriv relevante stk. nr.# Dispensation Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 Dispensationens gyldighed Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2 Klager Naturbeskyttelseslovens 78, 86, 87 og 88. Beskyttede arter Habitatbekendtgørelsens 7 og 10 (bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 926 af 27. juni 2016). Natura 2000 Habitatbekendtgørelsens 6 og 7 (bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 926 af 27. juni 2016). Dræn eller rørlagte vandløb Vandløbsloven 6 og 17 Forurening Miljøbeskyttelseslovens 21 Arkæologiske fund Museumslovens 25 og 27 Du kan finde lovene på Kopi er sendt til: Ole Anders Kristian Olsen, Hovkrog 1,4684 Holmegaard, matrikel nr. 10a, Dysted By, Toksværd, lisemarq@hotmail.dk Connie Holm og Morten Dahl Christensen, Hovkrog 16,4684 Holmegaard, matrikel nr. 11c, Dysted By, Toksværd, Morten.dahl@privat.dk Christoffer Rene Steffen Hansen, Hovkrog 17,4684 Holmegaard, matrikel nr. 11f, Dysted By, Toksværd og matrikel nr. 1i, Sparresholm Hdg., Toksværd, christoffer@csh-el.dk Søren Elnegaard Petersen, Hovkrog 9,4684 Holmegaard, matrikel nr. 11u, Dysted By, Toksværd Svedberga LantbruksAktiebolag, Karlsfältsvägen 429, Sverige v. Morten og Steffen Olsen-Kludt, sendt til Steffen Olsen-Kludt, sok@kludt.dk Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K., mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnaestved-sager@dn.dk Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, Arne Kristensen, Stendyssevej 17, 4171 Glumsø, sydvest@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. fr@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle lbt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte cskotte@cas.org Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, nbu@botaniskforening.dk og nbu_sj@botaniskforening.dk Side 10 af 14

11 Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde, Steen Ulrich Rasmussen, Bilag 1 Klagevejledning Bilag 2 Kort 1 og 2, oversigtskort Side 11 af 14

12 Bilag 1 Klagevejledning Klager skal behandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på eller (du skal søge på klage fødevareklagenævnet ). Din klage er indgivet, når den er tilgængelig for os på klageportalen. Vi får automatisk besked, når nogen klager. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret reguleres én gang om året. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen eller med faktura. Nævnet behandler som udgangspunkt kun klager, der kommer gennem Klageportalen. Hvis du af særlige grunde ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning til os. Vi sender din ansøgning videre til nævnet, som beslutter om du kan fritages. Der er 4 ugers klagefrist, så du skal godkende og videresende din klage til os i klageportalen senest den #skriv klagedato#. Hvis der er klaget, må du som udgangspunkt ikke starte arbejdet, før sagen er afgjort i Miljø- og Fødevareklagenævnet - og nævnet er enig i vores afgørelse. De klageberettigede er: ansøgeren ejeren af ejendommen offentlige myndigheder lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er at beskytte natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesse, når afgørelsen vedrører sådanne interesser Ønsker du at indbringe afgørelsen for domstolene, skal du gøre det inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Side 12 af 14

13 Bilag 2 Oversigtskort Kort 1. Rød prik angiver placering af det ansøgte Side 13 af 14

14 Sø 1 Sø 2 Rigkær Kort 2. Beskyttede søer og mose samt vandløb (åben/lukket strækning ifølge regulativet). Side 14 af 14