Februar I denne parole finder du: DYBBØLSGADE KØBENHAVN V Nr Tur til kanonvraget

Transkript

1 Februar 2018 DYBBØLSGADE KØBENHAVN V Nr. 576 Tur til kanonvraget I denne parole finder du: Årets første spiseaften... 2 Eventyr på Cuba... 2 Inga tur til Kanonvraget lørdag 27. januar... 4 Kalenderen... 6 Generalforsamling Til SENIORKREDSEN... 7

2 Årets første spiseaften Fredag d. 19. januar var så dagen hvor seniorerne lagde ud med årets første spiseaften. Den stod på hele Danmarks nationalret - stegt flæsk og persillesovs - og det var mor Inge og co. der lagde hårdt ud som chefkok denne aften. Vi var ikke så vildt mange som vi plejer - 14 stk. - men der var jo også håndboldaften i stuealteret i de små hjem rundt omkring, så det har måske haft en vis indflydelse hvad ved jeg, men for dem som ikke kunne komme kan jeg så kun sige at det smagte helt fantastisk og i gik glip af en kulinarisk oplevelse af de helt store. Efter indtagelse af kandevis af sovs og alt det andet slankemad, var der kaffe og i dagens anledning havde mor Inge bagt en en rigtig dejlig slanke-chokolade-kage og det er jo noget som kan få enhver helgolænder op i den syvende mad himmel, og hvordan det lige lykkedes mig at score tre store stykker uden at få noget tungt i hovedet ved jeg ikke, men nogen gange er man jo bare heldig. Vi nåede da at tømme 3 kartoner vino-bandido og så lidt af det løse (!!!!), så vi var helt klar til at sige farvel og tak for en hyggelig aften sådan ca. lige omkring midnat - så det var en aften vel brugt kan man vist nok sige. Og for dem som stadig har maaaaaaaaaaaaaaaaaange år tilbage på arbejdsmarkedet, kan jeg så kun sige, at man altså ikke behøver at være senior for at deltage i disse spiseaftener, og hvis ikke man tåle alt for mange løgnehistorier på en gang så er det OK at tage høreværn på så man bedre kan koncentrere sig om maden hvis det er det man har lyst til - vi har ingen restriktioner i den henseende. Hilsen Ole C./187 Eventyr på Cuba Dykning på Cuba er billig og bemærkelsesværdig Den store caribiske ø med planøkonomi, slidte kolonibygninger og dykkerudstyr i utilgivelig dårlig stand byder på uovertrufne koralvægge, vrag og kalkstensgrotter Da den hemmelige kalkstensgrotte åbenbarer sig for mig, taber jeg med et regulatoren. Den finder dog hurtig plads i min mund igen, så jeg dykke længere ned og begynde eventyret. I tre uger hen over jul og nytår rejste jeg rundt på Cuba sammen med min hustru, datter samt svigerfamilie. Sammensætningen af rejsedeltagerne, som ikke dykker bevirkede i sagens natur, at det ikke blev en rendyrket dykkerferie om end det kunne have været et drømmescenarie. Man er jo dykker (og helgolænder!) helt ind til rygmarven. Når man skal så mange afsted, kan de fleste nok nikke genkendende til, at det kan være svært at finde et sted, alle vil hen. Med begrænsede antal feriedage, vil man helst gerne ramme plet og finde et sted, der tilgodeser alle behov, hvad enten det er at dase på stranden, opleve fremmede kulturer eller som i mit tilfælde dykke i vildskab. Der var flere destinationer på bordet, herunder Argentina, Vietnam, USA og Filippinerne. Efter en del frem og tilbage, udbrød min svigerfar, hvorfor vi ikke kunne tage til Cuba? Der kunne man opleve lidt af hvert, lige fra gamle amerikanerbiler over smukke strande til en masse unik kultur, som man ikke finder mage til andre steder. Og hvis man skulle nå at se Cuba inden øen bliver normaliseret (læs: Starbucks, McDonald s og andet skrammel), skulle det nok være nu. Det var der ikke mange argumenter imod. Cuba ville betyde både dykning og masser af billig rom lige noget for helgolænderen! Research Researchfasen begyndte så snart, der var truffet afgørelse om årets store rejsedestination. Idet Cuba stadig er et socialistisk land med tilhørende planøkonomi og tung bureaukrati, kunne man ane, at man godt kunne blive udfordret på flere områder. Jeg begyndte derfor i god tid at gennemtrawle internettet for efterretninger om dykkersteder på øen. Jeg fandt hurtigt ud af, at man ikke skal nære nogen forhåbning om at finde hjemmesider tilhørende dykkercentre adgang til internettet på øen er begrænset, så man kommer til at lede forgæves, hvis man tror, man kan finde en lækker hjemmeside med priser, info om udstyr, dykkersteder og lignende. I stedet må man ty til andre rejsendes beretninger i ældre kommentarspor på diverse fora på nettet. Valg af sted Idet vi skulle en hel familie afsted, skulle dykkerdestinationen opfylde nogle kriterier. 1. Resten af familien skal have noget at give sig til, mens man selv er på dykkertur. 2. Ikke alt for besværligt - ikke nogen lange sejlture for at komme ud at se et eller andet halvsløjt koralrev. 3. Der skal være et dykkercenter i nærheden til leje af flasker og blybælte, resten ville jeg slæbe med hjemmefra. Paroleside 2 af 7

3 Kortet her viser de forskellige dykkersteder på Cuba med tilhørende dykkercenter. Alle dykkercentre har enten tilknytning til SSI eller CMAS, idet PADI ligesom alt andet amerikansk stadig er forbudt. Alle rejsebøger og dykkerlitteratur nævner Jardines de la Reina som værende Cubas og måske Caribiens suverænt bedste dykkersted. Øgruppen ligger langt fra land og er totalt uspoleret. Her findes en overlod af liv, især hajer, kombineret med sunde koralrev og enorme drop offs, der fortsætter ned i dybet. Der er vistnok noget med, at det er det sted i Caribien, hvor der forefindes flest forskellige hajarter inden for samme område. Hvalhajer, djævlerokker og andre store pelagiske dyr er ligeledes hyppige gæster ved Jardines de la Reina. Men ak, stedet er kun tilgængelig via liveaboard med minimum otte dages varighed og i øvrigt koster en formue. Det var med tungt hjerte, at jeg indså, at dette sted kunne jeg vist godt skyde en hvid pil efter, i hvert fald i denne omgang. To andre steder, som nævnes gentagne gange, er henholdsvis Maria La Gorda på vestspidsen af Cuba samt Isla de La Juventud, hvor sidstnævnte ifølge flere kilder skulle have tjent som inspiration til Robert Louis Stevensons Skatteøen. Begge steder skulle dykningen være fænomenal, men igen lå stederne lidt for afsides til, at det var hensigtsmæssigt i forhold til familien. Efter noget tid faldt valget på Svinebugten (Bahia de Cochinos) på sydkysten af Cuba, ikke mere end nogle få timers kørsel i taxa fra Havana. Her var der mulighed for nem stranddykning faciliteret af et dykkercenter samtidig med, at strandene var optimale i forhold til børn. Derudover lå Svinebugten strategisk godt i forhold til de øvrige steder, vi ellers ville besøge på øen. Svinebugten Svinebugten er mest kendt for at være stedet, hvor CIA-støttede eksilcubanere foretog en mislykket invasion af Cuba med det formål at vælte Fidel Castro tilbage i 1961 (lige før Cuba-krisen). Den fejlslagne landgang fandt sted på to strande, nemlig Playa Larga og Playa Giron. Det er sjovt nok også herfra, at dykningen udgår fra i Svinebugten. Mellem de to steder ligger der en koralvæg, der de fleste steder falder ned i dybet nogle steder ned til over 500 m dybde. Vi endte med at bo hos en lokal familie (glem alt om hoteller), Desirée og Pedro samt deres søn i Playa Larga 50 m fra en uspoleret strand helt oppe i bunden af Svinebugten. Her er der ganske få turister og stedet er laid back på den gode måde, men samtidig er der stadig mulighed for at få sig et nogenlunde anstændigt måltid mad uden frygt for bazookarøv og ikke mindst nogle små strandbarer med habile cocktails. Vores værter talte ikke et kvæk engelsk, hvorfor det ikke var særlig nemt at forhøre sig om de nærmere detaljer omkring dykningen i området. Jeg endte dog med at forstå, at der hver morgen kommer en bus og henter én foran døren. Det skulle han nok fikse. Sammen med øvrige dykkere og snorkeldykkere kører bussen hen til det lokale dykkercenter, hvor man får udleveret grej, betaler og udfylder de sædvanlige papirer. Her møder man ligeledes dagens guide, som på sit bedste engelsk forklarer, hvad der skal ske i løbet af dagen. Når alle har fået ordnet det de skal, kører bussen hen til dagens dykkerdestination. For 50 $ kan man komme på to guidede dyk. Bestemt en fin pris i forhold til så mange andre steder, især i Caribien. I de fire dage, jeg dykkede i Svinebugten, kørte bussen de samme steder hen hver dag. Deltagerne på dykkerturene havde således ikke mulighed for at påvirke beslutningen om dagens dykkersted, desværre. En mulig årsag er nok, at dykkercentrets modus er indrettet efter, at folk kun er i Svinebugten en dag eller to. Det ene sted hed Punta Perdiz (stranddyk, vægdyk), mens det andet sted gik under navnet Cueva de las Pesces, hvor der ud over en smuk koralvæg også var en hule (cavern + full cave). Dykningen Men hvordan var dykningen så? Den var god. Som i rigtig god. En kort svømmetur fra stranden ved Punta Perdiz ser man de første koralformationer, og man kan hurtigt konstatere, at de er i god forfatning. På 9 m ser man vraget af en lille fiskerbåd, der ligger med bunden i vejret, omgivet af mange slags fisk. Kort tid efter kommer man ud til væggen, som falder lodret ned til 400 m. Sigtbarheden er uovertruffen over 30 m. På en af turene svømmer jeg i stille og roligt tempo forbi en stor languster, som gemmer sig under en koral. Bag mit ene øre kan jeg både føle og høre, at det blæser med bobler. Jeg bruger min dykkercomputer som bakspejl og kan se, at det blæser ud af håndtagsventilen på udlejningsflasken. Jeg tjekker mit manometer for at se, hvor meget gas der forsvinder. Der forsvinder ikke nok til, at jeg gider afbryde dykket. Jeg skal bare ud at se den helt enestående væg og se, om den muræne, der jagtede mig dagen før, stadig er der, så den kan få på munden som tak for sidst. Jeg fandt murænen, men måtte dog spejde længe efter hajer og pelagiske dyr, dem skal man længere ud på det åbne hav for at møde. Den blæsende ventil er ikke noget usædvanligt, fandt jeg ud af. Faktisk så jeg ikke noget udlejningsudstyr, som ikke var slidt i smadder og ekstrem ringe vedligeholdt. Stort set alle de dykkere, jeg så under vandet blæste alle mulige steder fra, hvilket så helt forkert ud. Ligeledes var de fleste mundstykker bidt over, hvorfor man som minimum bør have sin egen regulator med til Cuba. Efter at have dykket det samme sted et par gange kunne jeg ikke lade være med at forhøre mig om, hvorvidt man kunne komme ind og dykke i grotten ved Cueva de las Pesces. Det kunne man godt, under forudsætning af, at der var nok deltagere, og at disse i øvrigt havde deres dykkerfærdigheder i orden. Efter noget tid lykkedes det at få samlet et hold, som gerne ville ind og prøve et dyk i grotten eller cenoten, som disse kaldes på de kanter. Dykket starter ved, at man hopper ned i en cirkulær pool, som i øvrigt også danner en lokal turistattraktion som en natural svimming pool, hvor både lokale cubanere og turister tager sig en frisk dukkert. Hvad disse nok næppe ved er, at denne pool er indgangen til en hule, som strækker sig over 500 m ind under jorden, der på disse kanter primært består af kalksten. Vores lille gruppe fik i enkeltkolonne svømmet ind i grotten ad en tunnel, der starter i kalkstensvæggen nede på 20 m, direkte neden under de svømmende turister i poolen. Vi fulgte linen gennem forskellige indsnævringer, som ikke gav megen manøvreplads. Sigten var uendelig, og man kunne lige akkurat ane bunden af grotten 70 m nede. Efter noget tid med ret snævre passager, begyndte det at åbne mere og mere op. Samtidig blev det efterhånden mørkere, og idet jeg vender mig om for at kontrollere, om jeg stadig kunne Paroleside 3 af 7

4 skimte dagslys, giver guiden tegn til, at der skal vendes om. Jeg kontrollerer mit manometer og kan se, at jeg næsten har brugt en tredjedel af min luft. Det er her, det er godt gammeldags træls kun at have en sølle 12 l flaske med. Men sådan er det time to go. Vores guide, Francis, er huledykker med over 1000 dyk i denne hule, og han ved derfor alt om den hule, vi dykker i. Han har selv lagt linen helt derind, hvor man ikke kan komme længere, lige så vel som han har gjort det andre steder i området omkring Svinebugten. Ifølge ham findes der generelt rigtig mange huler på Cuba de fleste af dem uudforskede. Inden man nu i al hast begynder at pakke sit tekniske udstyr for at tage på huleekspedition til Cuba, skal man lige have i tankerne, at der absolut ingen som helst logistik er til at støtte den slags i det fa Den hemmelige grotte Da jeg dagen efter spørger Francis, om vi ikke lige kan tage grotten bare én gang til, tøver han lidt. Vi er for få til, at det kan betale sig denne gang. Ud på revet med mig sammen med alle de andre, siger han. I mellemtiden har jeg dog fået overtalt en ung dansk knøs til at komme med på eventyr. Med en dykker mere på slæb forsøger jeg således at påvirke Francis til at få gennemført endnu et grottedyk. Francis giver sig, da jeg fortæller ham, at det er min sidste dykkerdag her i Svinebugten. Han smiler og får knøsen og mig hen til en oldgammel bus, som ender med at køre os nogle kilometer væk. Borte fra hovedvejen og ind i skoven. Da bussen holder stille er vi midt inde i skoven uden andre mennesker, andet end guiden Francis og den ældre buschauffør. Vi finder hurtigt ud af, at der her ligger en nedgang til en grotte, som ikke besøges af de almindelige turister i området. Vi skynder os at få udstyr på, går ned ad nogle klipper og hopper i en lille pool. Da vi dykker ned, er jeg lige ved at tabe regulatoren. Jeg kigger ud over en gigantisk grotte, der nok er hundrede meter i diameter. Med drypstensformationer og det hele. På 6 m begynder sigten at drille. Det er her, saltlaget ligger, og hvor det lette ferskvand efterhånden afløses af det lidt varmere saltvand. Sigten bliver kort tid efter uovertruffen igen og vores gruppe på tre kan i ro og mag gå på opdagelse i den enorme grotte. Højdepunktet kom, da guiden Francis efter en kringlet svømmetur med håndtegn spørger, om vi er ok med at gå til overfladen. Efter 30 minutter mente jeg, at det var nu nok lidt tidligt, men da jeg bryder overfladen går det op for mig, at vi ikke befinder os ved indgangen til grotten, men inde i en stor luftlomme med fugleedderkopper på væggene! Det var svært at få armene ned efter sådan et kongedyk, selvom en lille 12 l flaske ikke giver megen bundtid på 30 m. Men sådan er det nu engang, når man er på ferie, og især på Cuba. Her er det ikke noget med at kunne vælge flaskestørrelser, gasblanding og andet luksus! Jeg kan på det varmeste anbefale at tage til Cuba, både for det, der sker under og over vandoverfladen. Især Svinebugten fungerer godt, når man er afsted som familie, idet man kan nå to fede dyk og være tilbage allerede ved 14-tiden til strand, hygge og 2 $ - mojitos. Medlemmerne 878 og 1015 Inga tur til Kanonvraget lørdag 27. januar Helgoland dykker skam året rundt og januar ingen undtagelse. Slet ikke med vores super luksus dykkerbåd Inga. 7 dykkere havde sat hinanden stævne fra den tidlige morgen. Vejrudsigten var lovende og Solen kæmpede med de dyste skyer der havde ligget over KBH i ugevis. 7-8 grader i luften!!! Båden blev hurtigt pakket og sikkerhedsbriefing ved Kaptain Gammel-Nok Jimmy (303). Afsted med os! Undervejs nød vi morgenmaden og den flotte udsigt fra salonen. Dykkerleder Heinz briefede omkring selve dykning. Et nyt hemmeligt vrag skulle også lige tjekkes med sideskanneren til senere dyk. Med Jimmy s ekspertise blev vraget hurtigt slået og bøje sat. Så skulle der dykkes. Første hold med Bo (839) og Thomas (863) kom hurtigt i vandet. Hold to med Hugo (1018) og Henrik Bo (gæst) fulgte efter 10 min senere. Hold tre med Bjarne (937), Charlotte (1013) og Heinz (933) ventede spændt på de første meldinger. Sigten var lovende. Paroleside 4 af 7

5 Vi fik set masser af kanoner. Både flot stående fra skrogsiden med kanonmunding ud i vandet og i hopetal hulter og bulter. Virkede som om der var flere størrelser kanoner, nogen af dem seriøst tykke. Der var en noget overfladestrøm og tilsvarende på bunden, dog ikke mere end det gik fint at dykke og skægt var det at glide hen over vrag og kanoner med strømmen. Med alle vel oppe igen gik det hjemover, og denne gang nord om Saltholm hvor vi igen lige skulle teste en ny hemmelig position den så endda meget lovende ud, så mon ikke den snart skal dykkes? Alle var enige om det var en dejlig tur på havet. Pragtfuldt at komme på bådtur i januar måned. PS: De nye bænke der lige er sat op på Inga på agterdækket spiller max. Det er nu mega nemt at gøre udstyr klart, og komme i og ud af det igen bagefter. Turen oplevet af Heinz (933) Husk: Paroleindlæg og billeder Mette HUSK SIDSTE FRIST FOR AFLEVERING AF INDLÆG TIL NÆSTE PAROLE Tirsdag d. 27 februar 2018 Indlæg sendes til parolen@helgoland.dk Frømandsklubben Helgoland, Dybbølsgade 15 st.tv., 1721 København V. kontakt@helgoland.dk Konto: Giro: Divas radiokaldesignal: XPD3382 / MMSI-nr: Ring for opkald fra land Paroleside 5 af 7

6 Kalenderen Paroleside 6 af 7

7 Generalforsamling 2018 Husk der er Generalforsamling fredag d.23 marts kl i klubben. Dagsorden og indkommende forslag fremsendes separat sammen med marts Parolen. OBS: Forslag til Generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen senest den 20. februar på formand@helgoland.dk Program for den 23/3 Kl Visuel inspektion af flasker. Kl hotdogs til 10 kr pr stk. Kl Generalforsamling Tilmeld dig på: Helgoland.dk (under Aktiviteter) Mange Venlige Hilsner Bestyrelsen Til SENIORKREDSEN Kære alle. FREDAG DEN 16. FEBRUAR 2018 KL er der igen spiseaften i Seniorkredsen. Adressen er vores hyggelige klublokaler i Dybbølsgade. Kokken vil et par dage i forvejen tage beslutning om menuen. Prisen bliver som tidligere kr. 60,00 per M/K. incl. drikkevarer husk at tage lige penge med. Sidst tilmeldingsfrist er tirsdag den 13. februar kl Husk ALLE ER VELKOMNE og vi glæder os til at se jer. Tilmelding til Inge i.kristiansen@mail.dk, tlf eller til Torben tor@slks.dk, tlf PÅ GENSYN! Kærlig hilsen fra Inge og Torben. Paroleside 7 af 7