Udvidelse af Amtoft Havn

Transkript

1 Udvidelse af Amtoft Havn Projektbeskrivelse juni 2012

2 Indhold Introduktion 3 Amtoft en perle ved Limfjorden 4 Hannæs og Vejlerne 5 Amtoft Havn opstår i Bevarelse og udvikling af unik bådkultur 7 Amtoft Havn i dag 8 Amtoft Lystbådelaug 9 Projektet 10 Idé og vision 11 Sikkerhed og grøn profil 12 Bosætning erhverv og turisme 13 Maritimt miljø nær Vejlerne, cykelruter og Nationalpark Thy 14 Tilgængelighed 15 Borgerinddragelse 16 Samarbejdspartnere 17 Formidling 18 Specifikationer 19 Anlæggets placering 20 Økonomi 21 Tidsplan 22 Ressourcepersoner 23 Kortmateriale og presseomtale Udarbejdet for Amtoft Havn selvejende institution juni 2012 Bodilsen tekst & foto Billedhistorier.dk

3 Introduktion Amtoft Havn, hvis historie går tilbage til 1899, havde i mange årtier stor betydning for fiskeriet i Limfjorden og som anløbshavn for fragtskibe. Det lokale fiskeri er siden midten af 1980 erne blevet varetaget af fritidsfiskere. Med den øgede velstand op gennem 1970 erne opstod ønsket om en lystbådehavn i de smukke omgivelser, og i 1981 stod en ny mole med et bassin på 2 meters dybde færdig til glæde for ikke blot de lokale lystsejlere, men også søværts gæster langvejsfra. I blev der foretaget en forstærkning af ydermolen og en uddybning af havnebassinet til 2,75 meter, hvorefter Amtoft Havn kunne matche tidens tendens til stadig større og mere dybtgående både. Allerede i blev det næste store projekt gennemført, idet der blev bygget en ny anløbsbro og foretaget en uddybning til 3,50 meter ved østmolen, således at havnen nu kan anløbes af større sejlskibe, skonnerter, skuder og turistbåde, der krydser Limfjorden. Hidtil har der været plads til ca. 90 både i Amtoft Havn. Men nu ønsker bestyrelsen for den selvejende institution at gøre havnen endnu mere attraktiv ved at anlægge et vestligt havnebassin med plads til yderligere ca. 70 både. Det vil lette presset betydeligt for såvel lystsejlere som de ca. 15 fritidsfiskere, der benytter havnen. Samtidig indrettes et friluftsbad til helårsbrug samt en velfærdsbygning med handikapfaciliteter til brug for såvel lystsejlere som badegæster. 3 Amtoft Havn gøres endnu mere attraktiv Der anlægges nyt bassin og ny ydermole Plads til yderligere 70 både Nyt friluftsbad med velfærdsbygning

4 Amtoft en perle ved Limfjorden Amtoft ligger ved sydspidsen af Hannæs i det vestligste Han Herred med vid udsigt over Limfjorden til Thy, Mors, Fur, Livø og Himmerland. Ved Feggesund, et par kilometer fra Amtoft, er der færgeforbindelse til Mors hver halve time. I efteråret 2012 indsættes en helt ny færge på ruten. Amtoft er et spændende landsbysamfund, som er hjemsted for en aktiv lokalbefolkning og desuden tiltrækker mange tilflyttere på grund af den flotte udsigt over Limfjorden og det specielle miljø omkring havnen, herunder muligheden for sejlsport. Også områdets mange besøgende trives og blander sig på bedste vis med fastboende og sommerhusfolk. I kort afstand fra havnen ligger et stort sommerhusområde. Amtoft er en del af en egn, som på grund af det nordvestjyske lys og den afvekslende natur ved hav og fjord tiltrækker mange udøvende kunstnere. I området findes også en række gårdbutikker, som sælger kød, mejeriprodukter m.v. Amtoft er oplagt at udforske til fods eller på cykel. Midt i byen ligger et smukt gadekær, som er etableret af den meget aktive beboerforening, der også har indrettet beboerhus i sognets nedlagte friskole. Landsbyen opstod i begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med udstykningen af Amtoftegaard, som tilbage i middelalderen var ejet af den danske konge. Det nuværende tætte bymiljø blev dannet omkring 1900 efter etableringen den første anløbsbro og udstykningen af byggegrunde fra Ingvar Ingvarsens gård, der lå nær ved havnen. Et stort aktiv for Amtoft er byens møbelforretning, som blev etableret i 1960 og er blevet kendt langt ud over landsdelen for sin kvalitet og udstrakte service. 4 Aktivt og spændende landsbysamfund Udsigt til Thy, Mors, Fur, Livø, Himmerland Fastboende trives med gæster Oplagt at udforske til fods eller på cykel

5 Hannæs og Vejlerne Hannæs var oprindelig en halvø i Limfjorden og er i vore dage omgivet af store vejler mod øst og vest. En vejle er en gammel betegnelse for et lavvandet fjordområde med tilgrænsende strandenge og moser. Før åbningen af den nuværende hovedvej A11 over Vejlerne i 1967 var samfærdselen til Thy og især Han Herred både besværlig og til tider yderst farlig. Fra 1866 påbegyndtes et ambitiøst projekt med afvanding af Østerild Fjord, Vesløs/Arup Vejle, Tømmerby Fjord, Lund Fjord og Bygholm Vejle under ledelse af et engelsk konsortium. Driftige ingeniører, entreprenører og lodsejere kæmpede de næste 40 år med at indvinde nye, store landbrugsområder. Store mandskabsstyrker heriblandt de såkaldte»børster«blev tilkaldt, bl.a. til det hårde slid med at anlægge den 5 km lange Bygholm-dæmning. Man måtte efter mange års kæmpen imod vejr, vind og naturens kræfter indse, at det var en nærmest umulig opgave at dræne den tidligere fjordbund. I hvert fald med datidens teknik til rådighed. I stedet opstod et helt specielt naturområde, som i dag tiltrækker ornitologer og naturelskere fra både ind- og udland. Vejlerne regnes for Nordeuropas største vildtfuglereservat. Allerede i 1840 erne forsøgte»hannæsbonden«christen Jørgensen ( ) fra Arup at få koncession på inddæmning og udtørring af Arup Vejler, dog uden større held.»hannæsbonden«stod i for anlæggelsen af en anløbsbro ved Feggesund Færgeri og var desuden foregangsmand på mange andre måder. Bl.a. forsøgte han sig med nye dyrkningsmetoder og var den første, der brugte svingplov på egnen. Meget usædvanligt for sin tid førte han omhyggelig dagbog, som er bevaret på Lokalhistorisk Arkiv i Thisted. 5 Amtoft omgivet af vejler til begge sider Vanskelig samfærdsel indtil ny hovedvej A11 Stort afvandingsprojekt blev opgivet I stedet opstod unikt fuglereservat

6 Amtoft Havn opstår i 1899 Efter at der gennem århundreder havde været drevet fiskeri fra den åbne strand ved Feggesund, Amtoft og Øsløs, opstod tanken om en anløbsbro, der gav mulighed for at fiske med større både og dermed forbedre den fattige fiskerbefolknings indtægter og levevilkår. Samtidig kunne skuder og større fragtdampere anløbe havnen med købmandsog isenkramvarer m.v., som man ikke var selvforsynende med. Op gennem 1890 erne blev det mellem sognerådene og Thisted Amtsråd diskuteret ivrigt, hvor broen skulle anlægges. Hidtil havde Øsløs forfatteren Johan Skjoldborgs fødeby været den største søfartsby. Her ses endnu den gamle Skippergade og Kåglanding, hvor krejlerne trak deres handelsskuder på land. Men valget faldt på Amtoft, og i 1898 gik anlægsarbejdet i gang. Ligesom ved andre større anlægsarbejder på egnen, såsom jernbanen og Bygholm Vejledæmningen, blev der hentet arbejdskraft fra store dele af landet. Det var et stort slid at bygge fundamentet af store sten og derefter fylde op med jord, sand og grus. Broen stod færdig i 1899 og satte gang i en helt ny udvikling, først og fremmest for fiskeriet, men også hvad angår handel, håndværk og produktion. Havnen er flere gange blevet udbygget, så den nu fremstår som en moderne og attraktiv havn for lystsejlere og fritidsfiskere. 6 Amtoft centrum for fiskeri og handel Skippergade i Johan Skjoldborgs fødeby Havnen bygget med håndkraft I dag moderne havn for lystsejlere/-fiskere

7 Bevarelse og udvikling af unik bådkultur Han Herred kaldes ofte»landet mellem hav og fjord«, og på grund af den korte afstand mellem Jammerbugten/Vigsø Bugt og Limfjorden er der tætte forbindelser mellem de folk, der til begge sider arbejder med at bevare og udvikle egnens specielle bådkultur. I 2005 begyndte en initiativgruppe i Thorup Strand at samle kræfter til at redde kunsten at bygge og reparere klinkbyggede kystbåde fra at uddø. Det resulterede i dannelsen af foreningen Han Herred Havbåde, som i 2007 etablerede et midlertidigt bådebyggeri i den nedlagte redningsstation i Slettestrand. Hensigten med projektet er dels at sætte fokus på kystkulturen med et unikt håndværk, der har været kendt siden vikingetiden, dels at servicere erhvervsfiskerne på Nordeuropas sidste aktive kystlandingsplads i Thorup Strand samt fiskerne på Limfjorden, herunder fritidsfiskerne i Amtoft. I en usædvanlig konstruktion med et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Realdania og Nordea-Fonden, Vækstforum Nordjylland, Jammerbugt Kommune mfl. lykkedes det i 2010 at gennemføre et stort byggeprojekt med et topmoderne bådeværft og en formidlingsbygning ved den gamle kystlandingsplads i Slettestrand. Her bygges nye og repareres gamle kystbåde, ligesom der uddannes bådebyggerlærlinge, således at det årtusindgamle håndværk kan videreføres i kommende generationer. Der bygges ligeledes nye udgaver af limfjordssjægten, en traditionsrig bådtype, der også er kendt fra fiskeriet ved Amtoft. Peter Madsbøll, der hidtil var landets eneste bådebygger, som mestrede kunsten med klinkbyggede både, er ansat som chef for bådebyggeriet. Han bor i øvrigt på en gård i Øsløs nær Amtoft, hvor han i med egne hænder byggede MH84»Mette Juul«, der blev søsat og færdigmonteret i Amtoft Havn, før den blev sejlet til Thorup Strand for at indgå i erhvervsfiskeriet. 7 Tæt forbindelse mellem fjord og hav Forening for bevarelse af bådkultur Støttet af A.P. Møller, Realdania og Nordea Bådebyggerkunsten gives videre

8 Amtoft Havn i dag Amtoft Havn er det ideelle sted for livsudfoldelse, hvad enten man kommer i båd, i bil, på cykel eller til fods. Der er også mulighed at slå telt eller campingvogn op på havnens egen campingplads, hvis man vil nyde nogle dage her ved en af Limfjordens perler. Campingpladsen har et overdækket madlavnings- og spisningsområde, puslerum og møntvaskeri, og kæledyr er tilladt. Lystbådelaugets klubhus står til rådighed for lystsejlere. Her er opholds- og spisestue, køkken, bad, toilet m.v. Ud over lyst- og kapsejlads samt fritidsfiskeri byder Amtoft Havn også på mulighed for havkajaksejlads og windsurfing. Der er dejlig badestrand på begge sider af havnen og handikapsti til vandet ved den østlige mole. Endvidere findes legeplads samt beachvolley- og petanquebane, ligesom der er borde og bænke mange steder på havnen foruden hyggelige læpladser og en grillterrasse med udekøkken. Alt i madvarer herunder kød fra Vejlernes Gårdbutik og frisk brød samt is, slik m.v. fås hos Spar-købmanden, som har åbent alle dage og også er klar med serviceinfo om faciliteterne på havnen og i den naturskønne omegn. Købmanden har desuden isenkram, håndkøbsudsalg af medicin, salg af dieselolie, cykeludlejning og sommerhusudlejning. En plancheudstilling ved grillterrassen fortæller om havnen og dens historie samt informerer om indkøbsmuligheder i området og seværdigheder på begge sider af Limfjorden. Yderst på midtermolen har fritidsfiskerne deres eget domæne med anløbsbro og fælleshus. 8 Amtoft centrum for livsudfoldelse Mødested for sejlere og landkrabber Mange faciliteter for alle aldre Klubhus står til rådighed for lystsejlere

9 Amtoft Lystbådelaug Amtoft Lystbådelaug blev stiftet 7. september 1978 og er i dag en yderst aktiv sejlklub med ca. 150 medlemmer. Takket være et utrolig godt sammenhold og en udpræget gør-det-selv-holdning blandt medlemmerne lykkes det at holde omkostningerne nede på et niveau, som gør det muligt at tilbyde medlemskab og kajplads til såvel lystsejleren med den lille jolle som hende/ham med det store sejlskib. Hver torsdag sommeren igennem er der kapsejlads ud for Amtoft, ligesom klubben med jævne mellemrum er vært ved større konkurrencer, eksempelvis Amtoft Cup for H-både. Inden for de tre seneste år er Amtoft blevet en af landets største havne for H- både. De nuværende 11 både forventes i løbet af 2012 at vokse til 15. Læs artikel om Amtofts H-både i Bådmagasinet her Klubben har stærkt fokus på fremtiden med en velfungerende juniorafdeling på ca. 15 medlemmer i alderen 8-14 år, der sejler med optimist- og terajoller og bliver undervist i manøvrering, sikkerhed m.m. Endvidere er interessen for havkajak i rivende udvikling. Hver uge mødes ca. 25 sejlere m/k i alle aldre for at udfolde sig i farvandet ud for Amtoft Havn. Klubhusets faciliteter herunder dagligstue, køkken, toilet og bad stilles til rådighed for såvel medlemmer som gæstende sejlere. Aktiv sejlklub med stærkt sammenhold Alle bådstørrelser er velkomne Ugentlige kapsejladser 9 En af landets største havne for H-både

10 Projektet Amtoft Havn ønskes udvidet med et nyt havnebassin med plads til ca. 70 både inden for en ny mole, der går vest og syd om de eksisterende to moler. Den øgede kapacitet skal tilgodese såvel fritidsfiskere som lystsejlere. Opbygningen af den nye mole på i alt 391 meters længde skal ske med kampesten som basismateriale i lighed med de to øvrige moler. Arbejdet vil foregå fra landsiden ved hjælp af diverse entreprenørmaskiner. Mellem midtermolen og den nye mole anlægges bådebroer med tilhørende terrasser, som opbygges af træ på nedrammede pæle. Efter at den nye mole er etableret, uddybes bassinet med gravemaskiner til en sejldybde på 2,75 meter. Langs den nordige kaj ind mod land indrettes et antal gæstepladser for lystsejlere. Endvidere etableres et område til friluftsbadning i det nordøstlige hjørne af det nye havnebassin. Endelig opføres en velfærdsbygning med omklædning, bad og toilet for lystsejlere og badegæster. Bygningen indrettes med handikapvenlige adgangsforhold. Udvidelsesprojekt Amtoft Havn Ny ydermole på 391 meter Nyt bassin på m2 til 70 både 10 Friluftsbad og velfærdsbygning

11 Idé og vision Amtoft Havn er på 35 år blevet en attraktiv lystbådehavn ved stadig udbygning af havnefaciliteterne og udvikling af en lang række aktivitetsmuligheder på land. Med kombinationen af et højt kvalitetsniveau for lystsejlere/-fiskere og muligheden for indkøb, camping, leg og ophold fra landsiden er der skabt et værdifuldt maritimt miljø, som ønskes videreudviklet og gjort tilgængelig for endnu flere besøgende de kommende år. Samtidig oplever Amtoft Havn og Amtoft Lystbådelaug en stigende søgning af store sejlbåde, som kræver mere plads. En udvidelse af havnearealet er en nødvendighed for at kunne imødekomme ønskerne fra såvel gæster som fastliggere. Endvidere vil en udbygget havn med nye velfærdsfaciliteter understøtte Amtofts position som en af landets førende inden for H-bådssporten. Der vil i samarbejde med regionale aktører blive udviklet maritime aktiviteter herunder større events for at styrke interessen for sejlsporten og åbne øjnene for de ideelle faciliteter, som Amtoft Havn kan byde på. Limfjordsfiskeriet, som har været en vigtig del af havnens berettigelse siden etableringen i 1899, vil med en moderniseret havn også få bedre fysiske vilkår for landing af fangsten. Lystbåde- og fiskerihavn i stadig udvikling Nye og større både kræver plads Udvidelse af H-bådssporten 11 Udvikling af maritime aktiviteter regionalt

12 Sikkerhed og grøn profil En udvidelse og ombygning af Amtoft Havn vil betyde større sikkerhed for havnens brugere, primært lystsejlere og fritidsfiskere. Ligeledes vil den nye ydermole medføre en bedre stormflodssikring af havneområdet, hvilket ikke mindst vil gavne købmandshandelen, som i dag ligger temmelig udsat. Endvidere er det en målsætning, at Amtoft Havn skal have en grøn profil med egenproduktion af strøm til klubhus, campingplads og bådene, der ligger til kaj. Havneudvidelse vil øge sikkerheden Bedre stormflodssikring af havneområdet Styrke grøn profil 12 Egenproduktion af strøm til havneområdet

13 Bosætning erhverv og turisme Med sin beliggenhed i et af landet tyndest befolkede områder er Amtoft stærkt afhængig af at kunne tiltrække tilflyttere og turister. En attraktiv og veludbygget havn gør det lettere at sælge både helårs- og sommerhuse i området. I den forbindelse er det værd at notere sig, at Morsø og Thisted Kommuner har valgt at understøtte infrastrukturen med indsættelse af en ny færge ved Feggesund fra efteråret 2012, hvilket gør det let at pendle over Limfjorden til og fra arbejde. Øget aktivitet på havnen og i baglandet er også en nødvendighed for at opretholde en variation af handels-, håndværks- og servicevirksomheder i området herunder ikke mindst en stor og velassorteret, helårsåben købmandshandel. Den naturlige tendens til omsætningsnedgang i vinterhalvåret bliver nemlig forstærket af, at en del helårshuse i området kun bliver brugt om sommeren. Derfor skal havneudvidelsesprojektet i høj grad ses i lyset af bestræbelserne på at få flere familier med interesse for søsport og naturoplevelser til at bosætte sig nær Amtoft. Ligeledes skal det understøtte det nærliggende, store sommerhusområde. Attraktiv havn forudsætning for udvikling Ny færge ved Feggesund efterår 2012 Aktivitet på havn vigtig for lokalt handelsliv 13 Havneudvidelse skal tiltrække tilflyttere

14 Maritimt miljø nær Vejlerne cykelruter og Nationalpark Thy Udbygningen af Amtoft Havn styrker oplevelses- og aktivitetsmulighederne i det nordvestjyske område, herunder ikke mindst naturreservatet Vejlerne og Nationalpark Thy. Amtoft Havn og Amtoft Lystbådelaug betragter sig som konstruktive samarbejdspartnere i forhold til andre aktører, der arbejder med at gøre Thy, Mors og Han Herred til et regionalt kraftcenter for natur- og kulturturisme året rundt. Amtoft Havn bidrager også til øget vandre- og cykelturisme, idet byen kun er en kort afstikker fra Vestkyststien Agger-Bulbjerg og cykelrute 12, som følger den nedlagte jernbanestrækning mellem Thisted og Fjerritslev. Der er heller ikke mange kilometers afstand til vandreruten Nordsøstien (North Sea Trail), som passerer Bulbjerg. Nært samspil med egnens attraktioner ikke mindst Vejlerne og Nationalpark Thy Styrkelse af natur- og kulturturisme 14 Kort afstikker fra vandre- og cykelruter

15 Tilgængelighed Amtoft Havn er for alle, uanset alder, fysisk tilstand, interesser, baggrund og nationalitet. Med udvidelsen ønsker bestyrelsen ikke mindst at sikre tilgængelighed for bevægelseshæmmede personer, som bør have adgang til udfoldelse i størst muligt omfang på lige fod med alle andre. Ved seneste udbygning af havnefaciliteterne i 2009 blev der anlagt en handikapsti til vandkanten, og i velfærdsbygningen, som indgår i det nye projekt, sikres let adgang til toilet- og badeforhold. Desuden er det let for kørestolsbrugere at færdes ad stierne på molerne. Amtoft Havn er for alle Øget tilgængelighed for handikappede Handikapsti til vandkanten 15 Let adgang til toilet- og badefaciliteter

16 Borgerinddragelse Udviklingen af Amtoft Havn sker i nært samspil med lokalbefolkningen, således at ønsker og forventninger mellem havnens brugere og landsbyens beboere løbende afstemmes, og alle føler ejerskab til og stolthed over for de fælles faciliteter og værdier. Den meget aktive Arup Sogns Beboerforening er bindeled mellem fastboende i Amtoft og de mange lystsejlere/fritidsfiskere, som kommer fra et stort geografisk område i det nordvestjyske. Nært samspil med lokalbefolkning Aktiv beboerforening som bindeled Stolthed over fælles værdier 16 Styrke ejerskab til fælles faciliteter

17 Samarbejdspartnere Amtoft Lystbådelaug Hannæs Fiskeriforening Arup Sogns Beboerforening Paraplyorganisationen Regnbuen Nordthy-Hannæs Thisted Kommune Nationalpark Thy Vejlerne Aage V. Jensen Naturfond Han Herred Havbåde Amtoft Lystbådelaug stiftet 1978 Gårdbækvej 2, Amtoft 7742 Vesløs 17

18 Formidling Folkene bag Amtoft Havn er meget optaget af at formidle viden om områdets historie, faciliteter samt natur- og kulturmæssige kvaliteter til såvel lokalbefolkning som turister. Derfor blev der i forbindelse med seneste havneudvidelse i 2009 etableret en stor plancheudstilling, som er opsat i en overdækket del af havnens grillterrasse og er tilgængelig for publikum året rundt. Spar-købmanden på Amtoft Havn har turistinformation som en filial af turistbureauet i Thisted. I området findes ligeledes en række infostandere med henvisning til en telefonservice, der fortæller om naturen og kulturhistorien. Der er fælles information om havnens faciliteter på hjemmesiden Amtoft Havn åben mod omverdenen Stolthed over områdets historie Formidling af kendskab til seværdigheder 18 Stor plancheudstilling etableret 2009

19 Specifikationer Ny vestlig ydermole Samlet længde: 391 m Samlet bredde: 12 m Stibredde: 4 m Nyt havnebassin Bredde: 60 m Areal: m2 Dybde: 2,75 m Omfang af uddybning: m³ (sedimentet nyttegøres ved kajanlæg og på strandengen nord for bassinet) Tværbroer (med adgang fra midtermole) Kapacitet: ca. 70 både + gæstepladser (ved kajen i den nordlige del af det nye bassin) Samlet havnekapacitet efter udvidelse: ca. 160 både + gæstepladser Se kortmateriale som bilag Nyt friluftsbad: 150 m2 Ny velfærdsbygning med handikapfaciliteter: 50 m2 19

20 Anlæggets placering Amtoft Havn Gårdbækvej Vesløs Thisted Kommune Matrikelnr. og ejerlavsbetegnelse: 19 & 21 Amtoft by, Arup Koordinater WGS84: N ', E ' WGS 84 - decimal: ,

21 Økonomi Moleopbygning og uddybning af bassin: kr Materialer til bådebroer med tilhørende terrasseopbygning: kr Etablering af badebassin: kr Selvbyg af velfærdsbygning med handikapfaciliteter: kr Omkostninger til VVM-undersøgelse og projektering: kr Diverse: kr I alt ekskl. moms: kr

22 Tidsplan Projektet ønskes realiseret i perioden , men gennemførelsen vil afhænge af en betydelig støtte fra private og offentlige fonde. 22

23 Ressourcepersoner Knud Lynge formand for den selvejende institution Amtoft Havn telefon Birger Kühn bestyrelsesmedlem, kasserer telefon Peter Brix Hansen bestyrelsesmedlem Henrik Schultz bestyrelsesmedlem Martin Andersen bestyrelsesmedlem Steffen Kristensen formand for Hannæs Fiskeriforening telefon Kwik Spar Købmand Benny Gade telefon Orbicon A/S Jan Nicolaisen projektleder telefon mobil Amtoft Havn Formand Knud Lynge Gammel Feggesundvej 108, Amtoft Vesløs telefon

24 24

25 25

26 Friluftsbad 150 m2 og velfærdsbygning 50 m2 26

27 27