Æ bådslæw ved Hjerting strand

Transkript

1 Etablering af Æ bådslæw ved Hjerting strand Hjerting Strandvej 23, 6710 Esbjerg v. 1

2 Projekttitel: Æ bådslæw ved Hjerting strand. Oplysninger om ansøger Hjerting KaneLaug Bådsmandsvænget Esbjerg V Vi er en forening fra 2011 med 48 aktive medlemmer Kontaktperson Formand Kim Madsen Kim.madsen@hjertingkane.dk Tlf: Mob: CVR: Web: Hjertingkane.dk Historien bag og formål med projektet. Æ bådslæw ved Hjerting Strandvej 23? Dagen hvor alle kom af huse, for at trække Bakkebåde og Horngjævere på land for bundsmøring osv. dagen var altid en stor begivenhed som hele byen deltog i. Og det var netop ved Hjerting Strandvej 23- det foregik dengang. Dæksbåde og Kaner på stranden omkring år Bådslæw omkring år Fiskeriet fra Hjerting, dengang Esbjerg blot var en samling gårde på en forblæst bakketop. Ja den er god nok, man kender til fiskeri og søfart fra Hjerting tilbage fra 1500 tallet, i 1563 betegnedes Hjerting som fiskerleje. Fra starten af 1700 tallet var Hjerting en af vestkystens vigtigste ladepladser. 2

3 Fiskeriet tog for alvor fart for Hjerting i 1800 årene, således talte flåden i 1885 mere end 20 dæksfartøjer, Det skal bemærkes at, da var Esbjerg havn anlagt! I 1920 var tallet faldet til 16 fartøjer, dog skal det bemærkes at et stigende antal dæksbåde hjemmehørte i Hjerting, men fiskede fra Esbjerg. Så sent som i 1913 forsøgte man at projektere en fiskeri havn ved Hjerting, projektet blev dog opgivet på grund af kommende havneudvidelser i Esbjerg. En havn var dog ikke noget ukendt fænomen ved Hjerting dengang, lokale kræfter fik allerede i 1849, vel og mærke uden regeringens hjælp, rejst den nødvendige kapital til en Landingsbro af ikke ubetydelig størrrelse, henved 300 m. ud i bugten til Hjerting dyb. Broen stod færdig i 1852 hvor det første store dampskib anløb. Bemærk at før den tid anløb adskillige dampskibe i fast rutefart mellem Hjerting og England. Indtil landingsbroen blev anlagt ankrede skibene op på reden, los og lastning foregik fra og til mindre fartøjer. Landingsbroen tog sit udgangspunkt på land, der hvor Ho-bugt sejlklub i dag har klubhus. Æ Kårn s ankomst til Hjerting. Den unge skibstømrer Kristian Thomsen (herefter kaldet Kresten Hunderup) født Omkring 1870 drager Kresten på langfart og ser ved New Foundland de Portugisiske såkaldte Dory s Dory erne blev brugt ved krogfiskeri efter torsk ved Canada s østkyst, ofte var det straffefanger som efter 2 år på nordatlanten havde mulighed for af få benådning. Ved Krestens hjemkomst til Hjerting starter han bygning af Kåner, hvoraf navnet Kåne/Kane kommer afog fra, vides ikke. Stablede Dory s på Skonnert ved New Foundland. Æ Juhlers værksted i Da Kresten Hunderup omkring år 1900 var blevet en aldrende herre og ikke længere kunne overkomme bådbyggeriet, overtalte han den yngre Karetmager Anders Lund Jensen til at fortsætte bådbyggeriet i Hjerting. Anders Lund Jensen s søn Aksel og hans søn Arne Lund Jensen fortsatte således byggeriet af Kaner helt frem til 1975 hvor foreløbigt den sidste Hjerting kane blev leveret til Henning Lorentzen, som nænsomt har bevaret denne og sejles stadig hver sommer. De 3 generationer bådbyggere i Hjerting er i gennem alle år blevet kaldt Æ Juhler. Igennem en erhvervskarriere på mere end 100 år har Kanen primært være anvendt i forbindelse med fiskeri, typisk til at fragte fiskernes fangster fra Bakkebåde og Horngjævere fra Hjerting red til stranden. 3

4 Bakkebåden Boniden med tilhørende Kane. Henning Lorentzens Kane ved Hjerting. Mål Hjerting KaneLaug ønsker at opføre et autentisk bådhus og bådplads - æ bådslæw. Huset og pladsen skal bruges som udgangspunkt for sejllads og vedligehold af vores Hjerting Kaner; blandt andet med det mål, at opsamle, fastholde og dokumentere historien om kanen og Hjertings maritime kulturhistorie og formidle den til medborgere, turister og ikke mindst medlemmer. Formål, relevans og målgrupper Udover at vi naturligvis ser meget frem til at få et strandnært samlingssted og opbevaringsmulighed for vores Kaner og udstyr, får vi vel nok en af byens bedste eksponeringsmuligheder, som naturligvis skal udnyttes fuldt ud. Stedet vil naturligt få stor værdi for turismen ikke mindst for Hjerting, men i særdeleshed også med sin beliggenhed direkte ved Nationalpark Vadehavet, hvor Hjerting KaneLaug kan blive en vigtig brik idet kulturhistoriske og maritime netværk. Vi nyder allerede i dag, godt af venskaber med Bla. Myrthuegård, Fyrskibet Horns rev, Fiskeri & Søfartsmuseet, Varde Museum /Gaf-pram byggerne i Nymindegab, Han-Herred Havbåde, Hjerting lokalarkiv, Hjerting Grandelaug, Hjerting Fiskeriforening og ikke mindst Esbjerg Kommune og medarbejdere her, som har arbejdet for at vi kan etablere Æ bådslæw, sidst og ikke mindst nyder vi godt af stor opbakning og støtte fra byens virksomheder med relation til maritime erhverv. Æ bådslæw skal naturligvis først og fremmest være for Hjerting KaneLaug s medlemmer og vores både. Når det er sagt og skrevet, bliver pladsen et oplagt samlingspunkt for mange aktiviteter i fremtiden, vi forestiller os at byens børnehaver skal udstyres med en nøgle til bådhuset (toilet) at børnene kan nyde medbragte madpakker ved de opstillede borde/bænke, om muligt bliver der opstillet en klappe-kane som kan bruges til leg. Ligeledes er det vores håb at skoler vil benytte stedet som en naturlig del af historie og naturvidenskabelige fag som biologi. Vi skal selvfølgeligt heller ikke glemme den ældre generation hvoraf en stor del har en fortid i fiskeri erhvervet. Ligesom vi forventer at byens borgere og turister vil slå sig ned ved borde med madkurven, og nyde den fantastiske udsigt fra pladsen. 4

5 Formidling. Med afsæt i ovenstående omkring børnehaver og skoler s brug af Æ bådslæw og forhåbentligt også øvrige institutioner og foreninger skal være mere end velkomne til at benytte vores kommende faciliteter. Og vi stiller gerne op og fortæller historien om kanen og stedets maritime fortid. Turismen er anden ting som efter vores opfattelse ikke er prioriteret højt nok, alt for få aktive attraktioner findes her. I Esbjerg har vi Fiskeri & Søfartsmuseet som heldigvis står foran et tiltrængt løft. Faktisk ser vi Æ bådslæw som en forlængelse og et aktivt supplement til Fiskeri & søfartsmuseet. På pladsen er det planen at der skal opstilles en eller flere Infotavler som i tekst og billeder skal fortælle historien om Hjerting s maritime fortid, og meget gerne binde alle attraktioner ved Nationalpark Vadehavet sammen; men også lægge en tråd til lignende attraktioner nordpå. Det kan gøres i form af henvisninger, fx. med såkaldte QR-koder, som scannes med smartphone og dermed direkte forbindelse til både vores egen hjemmeside, eller relaterede websites. Årets store event på Myrthuegård, Marbækdagen 2011 & 2012 (samme Kane) Æ bådslæw skal indvies med manér. Vi vil arrangere en åbningsfest for medlemmer og andre af områdets borgere inviteres. Vi vil invitere repræsentanter fra det politiske liv, NGO er og især organisationer og virksomheder der har bidraget til at muliggøre etableringen af æ bådslæw. Vi vil endvidere udsende en pressemeddelelse op til åbningen og håber selvsagt på god og positiv omtale trykte medier samt gerne radio og TV. Et godt udgangspunkt til fremtiden. Vi ser Æ bådslæw som et startskud til nye tiltag og kommende projekter, store som små. Allerede nu har vi tanker om projekter som bygning af feks. en 2-Kane, på fod med 2 master, samt en Motor-kane på ca. 18 fod med indenbords motor. Det helt store projekt kan blive en Horgjæver, en typisk Vesterhavs båd på ca fod, Horngjæveren fandtes ved Hjerting i 1800 årene. 5

6 Horngjæver. Motor-kane ved Hvide-Sande, formentligt fra Hjerting. Lokale råvarer. Ikke alene Hjerting KaneLaug s medlemmer er lokale ildsjæle, fremover vil vore både også blive bygget af lokale materialer, træ vil være fra skove i og ved Esbjerg, opskæring af tømmer sker med mobilt savværk på stedet, og med vort eget høvleri sker den sidste forarbejdning, før den endelige forvandling til de smukke Kaner. Afbarkning af 80 år gammelt fyrretræ til knæ. 6