Om Travtræner William Mozart Jensen

Transkript

1 Om Travtræner William Mozart Jensen Denne Dag i Dansk Travsports Historie: William Jensen (21 April 11.33, opdateret 23. Juni 23.09) Den 21. April 1898 fødtes i Evanston, en nordlig forstad til Chicago, Illinois et drengebarn, som tildeltes navnet William Mozart Jensen. Opkaldt efter kulturhistoriens måske største unge talent, skulle William også blive et stort ungt talent indenfor det erhverv han med tiden valgte, træner af travheste. Ligesom som sin "navnebror" skulle den sidste del af hans liv blive plaget af sygdom, men William Jensen blev dog mere end dobbelt så gammel som Wolfgang Amadeus. William Mozart havde formodentlig danske forældre, men hvornår han kom til Danmark, har jeg ikke kunnet finde ud af. Det kan dog senest være sket i Første gang William Mozart Jensen overhovedet dukker op i dansk travsportshistorie er i forbindelse med travtrænereksamen den 30. Marts 1916! William var altså ikke fyldt 18 år, da han gik op til eksamen, og han havde endnu ikke kørt løb. Det var først senere at kravet om at have kørt løb for professionelt licensieret travtræner dukkede op i betingelserne for at tage travtrænereksamen. I 1916 krævedes det "blot", at man havde været under uddannelse i 3½ år i en stald, som var godkendt til at uddanne lærlinge til travtrænere. Det var langt fra alle trænere som var godkendte, men derimod var der en del privatstalde, som havde fået tilladelse. William Jensen var som så mange andre toptrænere (Holger Fischmann, Max Rabenhorst...) uddannet hos den fantastiske Julius Pajoncek, som var født i det polske Pommern og opvokset i Rumænien. Jeg kommer senere at presentere Dem for dette dansk travsports tidlige geni. På den tid afholdtes der trænerskole hvert år (første gang i 1913), hvilket normalt medførte, at der var få eksaminanter. I 1916 deltog foruden William Jensen, Arthur Griess, der var uddannet hos sin fader Joseph Griess, som havde været træner i Charlottenlund siden kort tid efter at banen åbnede, og Harry Petersen, som var uddannet hos Frits Sommerfeld. Det skulle bare blive Wm.Jensen som skulle blive træner (dog var Griess selvständig en meget kort tid i begyndelsen af 20'erne), men Harry Petersen fik en meget lang karriere som staldmand. Eksaminanterne var oppe i fagene Staldtjeneste og Praktisk Færdighed, Engelsk, Tysk, Væddeløbsteori,

2 Anatomi og Fysiologi samt Exterieurelære. I det første fag var træner Anton Oksby eksaminator og storhesteejeren bagermester Heinrich Eiermann (Brdr.Eiermann) censor. Desuden medvirkede både generalsekretæren Hugo Jørgensen, hans søn ungsekretæren Helge Marks Jørgensen, sproglærer C.Schou, generalmajor, kammerherre Hegermann Lindencrone, ritmester C. Petersen Dan, dyrlæge H.P.Nielsen samt professor dr.med. S.Pauli. Man begyndte kl , og sidste eksamination var kl Griess fik (takket være sine (tysk-)sprogkundskaber!) højest karakter og William Jensen var næstbedst. Hans bedste fag var anatomi, hvor han fik det eneste UG som deltes ud under hele eksamen. Sprogene voldte både Wm.Jensen og Harry Petersen problem. Fraregner man disse var William klart den bedste elev. William Jensen debuterede først i løb Det var den 9. September, hvor han kørte storhesteejeren Henrik Hansens Columbine for træner Groch. Det gik ikke så godt. Hoppen blev distanceret. William havde yderligere en køretur det år uden at opnå placering. Året efter blev det til fem løb uden en eneste krone indkørt, og i 1919 deltog Wm.Jensen overhovedet ikke i løbene. I 1920 vandt William Jensen så 22 år gammel sit første løb. Det var med Ellemone. Han var nu blevet ansat hos træner Koster, som snart udnævnte William til sin førstemand, og så kom der fart på. Wm.Jensen vistes enorm tillid af Koster, som oftest havde flere heste til start i de store løb. William vandt ikke noget af de klassiske løb som jockey, men han var flere gange både anden og tredie og placeret før sin principal. I 1922 vandt han det første jockeyløb, som blev udskrevet på den nyåbnede Amagerbane. I 1923 sluttede William på en fjerdeplads i den professionelle liga efter Koster, Sofus Sørensen og Groch. Ved begyndelsen af sæsonen 1924 begyndte William Mozart Jensen så som selvstændig træner. Han fik betydende hesteejere fra begyndelsen. Blandt andet J.H.Jensen, som sendte sin gamle Derbyvinder Tornado til den nye træner. Men Tornado var 10 år gammel og nærmest udbrændt. Også den svenske storstald C.Th.Ericsson viste William Jensen fortroende med f.eks. hesten Cortella II. Her ved trænerkarrierens begyndelse tydede alt på, at William Jensen skulle kunne blive Kosters efterfølger på championatstronen. Allerede i sin første sæson som træner fik Wm.Jensen en plag, som skulle vise sig at blive hans mest betydende hest, i træning. Hesten hed Maro (Alabama Bond - Magnolia). Allerede som 2-åring brød den igennem ved at vinde Dansk Opdrætningsløb, og 1926 leverede den årets største indlænderpræstation ved at vinde Dansk Trav Kriterium på den dengang

3 fænomenale tid /2600 meter, en forbedring af løbsrekorden med 2,7 sekunder og absolut dansk rekord for 3-åringer uanset distance. Samme år havde William fået den gamle kæmpe Don Orlan, som i 1922 vandt det allerførste løb på Amager for træner Starr, i træning, og parret chockerede ved at slå stortraverne San Walker og Harrison Dillon i Mesterskab for Danmark. Wm.Jensen vandt desuden Tvede Memorial det år med Ida III. Så han havde en stor sæson. I 1927 var Maro naturligtvis storfavorit til Derbysejren, men den var en skygge af sig selv og opgav. Hidalgo (Koster) vandt. Maro led af overtræningssymptomer, og her fik vi et første tydeligt bevis på det som både blev William Jensens styrke og fald: Han krævede utroligt meget af sig selv men også af sine heste. Af ikke helt tydelige årsager valgte William Jensen at nedsætte sig som træner i Århus, året efter at banen var åbnet for travløb Han havde god kontakt til en af den nye banes initiativtagere, Kaj Vang Andersen, stutteri Karensdal, og det sagdes, at William Jensen flyttede til Århus for at være med til at hjælpe banen i gang. Han trænede i princip alle heste på banen, men kørte bare to løb i løbet af de 1½ år han var i den jydske hovedstad. Amatørerne kørte selv sine heste. Den 25. August dagens efter sæsonafslutningen i Jylland - vendte William Jensen tilbage til København medbringende et antal jydske travere, og han genoptog straks sin sejrsgang med et bemærkelsesværdigt antal sejre i løbet af efteråret 1931 I 1932 havde han en velfyldt stald igen. I 1933 vandt han atter Tvede Memorial, nu med Rex Intune, som ejedes af Vang Andersens bror Jacob. Samme efterår fik William en hest i træning, som kunne være blevet hans livs hest, hvis han havde fået lov at beholde den: Sonny Diamond. William Jensen debuterede Sonny Diamond som 2-åring allerede den 27. Maj med sejr i til følje. Det blev til totalt otte stareter og yderligere en sejr og kr. indtjent, inden den første sæson var slut. Ved overgangen til sæson 1935 blev William Jensen engageret som privattræner for hesteejeren Søren Houlberg (ja, det er ham med de røde pølser). Houlberg havde købt avlshingsten Brusiloff og stutteriet Stenrødgaard i Kongens Lyngby og ville atse stort. Engagementet medførte for William Jensen, at han måtte sige sine andre heste, deriblandt Sonny Diamond, som for en kort periode gik til Knud Hansen og siden til Koster, op. Houlberg's atsning blev en kolossal succes. Stalden vandt mængder med løb og William Jensen nåede en helt fantastisk sejrsprocent med staldens heste. Den bedste var U.S.A. med hvilken William 1937 andt Kriteriet og Derbyet i Tiden med

4 Houlberg blev dog altfor kort, idet den offervillige mand pludselig døde kort tid inden Derbyet, og han fik altså ikke lov at opleve sin allerstørste triumf. Houlbergs søn drev stalden videre en tid, men snart opløstes den, og William Jensen blev atter publictræner. Han fik bland andet heste for møbelhandler Peter Hansen, men de bedste Sandy Mac og Harrison Dillon jr. var slidt op, og snart afgik også Peter Hnsen ved døden. William Jensen bestemte sig ved krigsudbruddet 1940 atter for at forsøge sig i Århus. Det gik faktisk strålende. Han vandt Judsk 2-årings Grand Prix både 1941 og 1942, 4-års Grand Prix 1942 og 3-års Grand Prix Han blev champion 1942 med en ny overlegen sejrsrekord på 31. I slutningen af sæsonen 1943 var William Jensen atter træner i København, og de næste 7-8 år gik det virkelig godt for ham. Han havde en ret stor stald og vandt betydeligt med sejre. Den 10. November 1948 kom Wiliam Jensen på Amager Travbane ud for et stygt uheld. Han kørte hesten Klio, som styrtede inde i feltet. Willian pådrog sig en hjernerystelse, en flænge over det ene øre og en skulderrlæssion. Han blev borte fra løbene en tid, men heldivis var hans 23-årige søn Tage Boldt (Jensen) blev dygtigt indskolet i virksomheden, han var en god kusk, og alting fortsatte på bedste måde med fine heste som Keep Roelsø, Komtesse the Great og Lincoln, hesten med det skøve hoved, som William sel allerde havde vundet to toårsløb med. William Jensen var snart tilbage, men lørdag den 27. August 1949 bliver han på staldgangen efter dagens sidste løb sparket af hesten Inita Britton, og bliver indlagt på hospital med benbrud. Sønnen Tage rykkede atter ind, og stalden sluttede med at have vundet 25 sejre det år. Blandt andet valdt Boldt Gentofte Kommunes Ærespræmie over 2400 meter med den blot 3-årige Lincoln. Atter engang rejste William Jensen sig og fremtog nye talenter. I 1951 havde han to af de bedste 2-åringer i Olympic og Oward. Olympic overvintrede som favorit til Kriteriet, men da William Jensen ved begyndelsen af sæsonen 1952 blev alvorligt syg, ringede hans hustru til Mark Ingdam og spurgte, om han kunne overtage træningen af hesten, som han i øvrigt selv havde opdrættet. Olympic vandt siden Kriteriet mens William Jensen i løbet af sæsonen 1952 gav op på grund af den sygdom, som siden skulle blive langvarig og yderst plagsom for ham. Tage Boldt tog over og havde en del succes - blandt andet med hesten Lejla, og i 1956 havde han en virkelig fin 2-åring i Uranos. I begyndelen af September det år vandt han en fin sejr med Lejla, men ugen efter erfarede man, at Boldt var stoppet som træner og havde solgt sin forretning til Mogens Ingvard, som begyndte som selvstændig den 15. September Som læremester må William Jensen have været af meget høj standard. Han uddannede blandt andet dygtige trænere som Rudolf Jensen,

5 Gunnar Vang Andersen og Ernst Petersen. William Jensen levede yderligere nogle år i sit hjem i Rosendalsgade 11 på Østerbro, inden sygdom tvang ham til plejehjemsophold. Den 12. Januar 1970 blev han knap 72 år gammel endelig befriet for sine lidelser og afgik ved døden på Nørre Hospital i Ryesgade. Med sine totalt 501 personlige sejre må William Mozart Jensen regnes for én af de mere betydelse indenfor vor sport. En mand som med lidt mere held og måske lidt mindre selvkritik kunne være blevet en af de allerstørste.