Sukker, slaver og skæbner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sukker, slaver og skæbner"

Transkript

1 Nationalmuseet 2007 CHRISTIAN VOLLMOND Tekst: Christian Vollmond Redaktion: Mette Boritz, Karl-Johann Hemmersam og Bodil Bundgaard Rasmussen Grafisk design: Nan Tøgern Tryk: Kailow Graphic ISBN: Sukker, slaver og skæbner EAN:

2 INDHOLD SUKKER, SLAVER OG SKÆBNER EUROPÆERNE OG AFRIKA DEN NYE VERDEN HANDELEN OG EUROPA FORBINDELSERNE TIL AFRIKA VESTINDIEN FORBUDDET MOD SLAVETRANSPORT NEGERKONGEN ADUM AFRIKANERNES LIV I VESTINDIEN NEGRE I KØBENHAVN TREKANTHANDELEN I EFTERTIDEN YDERLIGERE LITTERATUR

3 SUKKER, SLAVER OG SKÆBNER Ernst Schimmelmann og Kong Adum levede stort set samtidig, og begge blev født ind i samfundets højere lag. Den ene i en velhavende adelsfamilie i Europa, den anden i en slægt af høvdinge i Akuapem på "Guldkysten" i det nuværende Ghana. De levede så at sige i hver sin verden, og når de alligevel optræder i samme fortælling skyldes det, med et moderne udtryk, globaliseringen. Efter Columbus' opdagelse af Amerika (1492) og Vasco da Gamas opdagelse af søvejen til Indien (1498) voksede handelen mellem Europa og de andre kontinenter enormt. I Asien kunne man hente krydderier, stoffer og meget andet. Det meste blev betalt med sølv. I den nye verden", på det amerikanske kontinent, hentede europæerne spændende nye afgrøder og fødevarer som tobak, kakao, kartofler, majs og kalkuner samt store mængder guld og sølv. Der blev skabt mange nye handelsforbindelser, og der kunne være store fortjenester at hente. Det netværk, som hæftet her skal handle om, er den såkaldte trekantrute, der gik fra Europa til Afrika, videre fra Afrika til Amerika, og fra Amerika tilbage til Europa. De vigtigste varer på denne rute var det sorte og det hvide guld: Slaver og sukker. Det er denne handel, der udgør den fælles baggrund for vores to hovedpersoner: Ernst Schimmelmann og Kong Adum. Kong Adum og Ernst Schimmelmann. Tegning af Mathias Malling Mortensen, Kakao var en af de mange nye afgrøder, som fik betydning for verdenshandlen i løbet af 1600-tallet. Reproduktion af farvelagt stik i J.J. Plenck: Icones Plantarum Medicinacium, Wien,

4 Slaveskib indridset i elfenben. På billedet ses tydeligt de vindsejl, som man i løbet af 1700-tallet begyndte at anvende for at øge luftcirkulationen under dæk hos slaverne. Fra 1700-tallet. Hvad er en slave? Man kan kort definere en slave som én, der ikke bestemmer over sig selv og sit arbejde, men graden af denne ufrihed kan variere meget. Slaveri er et gammelt fænomen. I Europa kender man til anvendelsen af slaver helt tilbage til antikken, hvor de eksempelvis i det romerske rige var afgørende for EUROPÆERNE OG AFRIKA Allerede fra begyndelsen af 1400-tallet sejlede portugiserne ned langs Afrikas vestkyst. De anlagde flere steder forter, der kunne benyttes til handel og opmagasinering af forråd til de skibe, der ledte efter søvejen til Indien. Kyststrækningerne fik navn efter de vigtigste handelsvarer i området: Peberkysten, Elfenbenskysten, Guldkysten og Slavekysten. En af strækningerne har endog bevaret sit navn, nemlig den der idag kaldes Cote d'ivoire, Elfenbenskysten. Efterhånden begyndte andre europæiske nationer at handle på Afrika, og i 1600-tallets midte kom der også skibe fra danske havne. De var udsendt af forskellige sammenslutninger af købmænd i Glückstadt og København, og i 1659 blev det første handelskompagni med monopol på handel på Guldkysten oprettet. Kompagniet opnåede tilladelse fra kongen af Fetu til at oprette et fort, hvilket gjorde det muligt at udvide den danske tilstedeværelse og handel. Siden blev der opført flere forter og handelsstationer på kysten omkring Volta-flodens udløb i det nuværende Ghana. Både forter og handelsstationer hørte i begyndelsen under skiftende handelskompagnier, men blev i 1755 overtaget af den dansk-norske konge, som derved påtog sig udgifterne i forbindelse med vedligeholdelse af bygningerne og aflønningen af personalet. I lighed med kompagnier i andre europæiske nationer fokuserede de danske kompagnier i begyndelsen mest på handelen med guld, elfenben, palmeolie og andre specialprodukter, men snart blev handelen med mennesker den mest betydningsfulde. I Afrika var der en lang tradition for slaveri. Slaverne blev brugt til bl.a. mine-, mark- og husarbejde. Slaverne blev skaffet på forskellige måder: Nogle var fanger fra krige, andre var tvunget til slaveri på grund af gæld, og andre igen var blevet indfanget for at blive solgt som slaver. Der var altså allerede et marked, da europæerne ønskede at købe slaver. Betalingen for slaver og andre afrikanske varer var brændevin, tøj, klæde, krudt og våben. Efterspørgslen efter slaver kom fra Amerika. landbrugsproduktionen. I Norden var det i vikingetiden almindeligt, at man i forbindelse med krige tog fanger, som skulle være ens slaver, også kaldet trælle. Disse skulle så udføre dele af arbejdet i hjemmet og på marken. Også i Afrika har der været en lang tradition for slaveri. En tradition der eksisterede, da europæerne opnåede kontakt med de afrikanske samfund. Da europæerne fik brug for billig arbejdskraft, kunne de derfor købe slaver flere steder i Afrika. Også i nutiden eksisterer der slaver, om end man kun sjældent kalder dem sådan. Blandt andet lever nogle af de prostituerede i Danmark under slavelignende forhold: De har ikke selv valgt deres erhverv, men trues til have sex mod deres vilje. Mange bønder i Sydamerika lever i slaveri, da rige jordejere lejer jord til dem på ufordelagtige vilkår og derved sætter dem i evig gæld. I USA anvender man fængselsfanger til at udføre forskelligt arbejde, uden at fangerne selv kan bestemme, om de vil arbejde eller ej. I Afrika arbejder børn i kakaoplantager under vilkår, der minder om slaveri, for at vi kan købe billig chokolade. Meget af det tøj, man kan købe i Europa, er produceret på fabrikker i Asien under forhold som ofte er endnu værre end forholdene på plantagerne i Vestindien for et par århundreder siden. 4 5

5 DEN "NYE" VERDEN Da Colombus i 1492 gik i land på en ukendt strand, troede han, at hans rejse mod vest over Atlanterhavet havde bragt ham til Asien. Columbus mente, at de øer, han nåede frem til, måtte være en øgruppe, der lå ud for Indien. Øerne hedder derfor stadig de vestindiske øer, ligesom indbyggerne kom til at hedde indianere. Snart begyndte flere dog at mene, at det var et hidtil ukendt område Columbus havde opdaget, og den "nye" verden fik navnet Amerika efter en af de senere opdagelsesrejsende: Amerigo Vespucci. I denne "nye" verden kunne man ikke skaffe de eftertragtede krydderier, klædestoffer osv., men istedet var der forekomster af både sølv, guld og mange ukendte afgrøder og dyr. Efterhånden kom handelen på Amerika, til at omfatte store mængder af varer produceret på europæisk ledede plantager. Her blev der især dyrket tobak, bomuld og sukker. Som arbejdskraft forsøgte man sig både med tilfangetagne indianere og importerede europæere, men ingen af dem kunne holde det hårde slid i tropevarmen ud. Derefter gik man i gang med at importere arbejdskraft fra Afrika. Indbyggerne i Afrika var lette at sætte i arbejde, da de kendte mange af de håndværk og teknikker, europæerne brugte, og samtidig De vestindiske øer blev i løbet af 1600-tallet kom fra et klima der mindede om det, de helt afhængige af afrikanske slaver. De fleste mødte i Vestindien, hvor størstedelen af plantagerne lå. uld, sukker, tobak og andre afgrøder, der kun- arbejdede på plantagerne med at dyrke bomne tjenes penge på i Europa. Andre slaver var Danmark fik fra ca også besiddelser i tjenestefolk, og andre igen håndværkere. Når Vestindien. I første omgang øen Skt. Thomas, et slaveskib ankom til Vestindien, blev der men sidenhen kom også øerne Skt. Jan og hurtigt arrangeret en auktion, hvor plantageejerne kunne købe den fornødne arbejdskraft. Skt. Croix på danske hænder. Øerne var danske helt til 1917, hvor de blev solgt til USA. Normalt solgtes mænd, kvinder og børn hver Ialt er øernes areal ikke mere end ca. 340 for sig. For at slavehandlerne kunne opnå de km 2, hvilket er lidt mindre end øen Mors i højeste priser, smurte man slaverne ind i olie Limfjorden. og gav dem god mad i dagene op til auktionen. Efter salget blev slaverne så transporteret til deres nye hjem og arbejdsplads. Normalt indebar dette en 6-dages arbejdsuge, mens søndagen var fri, så slaverne kunne passe deres egne marker og på den måde ernære sig selv. Europæerne havde mange forskellige opfattelser af de mennesker, de kom i kontakt med i den "nye" verden, som Columbus havde nået. Var det ædle vilde, der levede som i paradis? Eller var de vilde umenneskelige bæster, der spiste andre mennesker? Som det ses på billedet, kunne begge forklaringer være på samme maleri. Motivet er fra Brasilien og er tydeligvis opstillet, men indeholder samtidig mange præcise gengivelser af rigtige planter og dyr. Albert Eckhout, 1640'erne. 6 7

6 Asiatisk Kompagni var et af de mange handelskompagnier, der stiftedes i 16- og 1700-tallet. Kompagniet handlede især på Indien og Kina. J. Rach og H. H. Egeberg, Portræt af Ernst Schimmelmann. Malet af C. A. Jensen, (Frederiksborgmuseet, Hillerød) HANDELEN OG EUROPA Tilbage i Europa blev varerne fra de andre kontinenter videresolgt. Nogle af varerne skulle forarbejdes, før de blev videresolgt, som eksempelvis råsukkeret. Det blev raffineret i Europa, og blev derved omdannet til fint hvidt melis og mange andre sukkerprodukter. For at et kompagni kunne deltage i handelen Sukkeret fra de danske vestindiske øer blev overvejende raffineret på sukkerfabrikkerne i København. Sukkeret fik stor betydning for handelen i Danmark, og i sidste halvdel af 1700-tallet var omkring halvdelen af eksporten fra København sukkerprodukter. Der var penge at tjene på trekanthandelen, men den indebar også en stor risiko. Farligst var de lange sejlture på Atlanterhavet: Ud af de 20 skibe, der i perioden deltog i den danske del af slavehandlen, gik otte tabt på havet. Det var desuden dyrt at købe og udruste skibene, hvilket fik købmænd, forretningsfolk og andre interesserede til at slutte sig sammen i handelskompagnier. Der blev normalt udstedt et vist antal anparter i kompagniet, som så gav mulighed for afkast i tilfælde af, at det gik kompagniet godt. på andre kontinenter var det nødvendigt at have en såkaldt oktroj. Dette var særlige kongelige tilladelser, der gav lov til at handle på bestemte egne eller med bestemte varer. Efterhånden blev handlen dog mere fri og enhver, der havde pengene til det, kunne deltage. Den sidste halvdel af 1700-tallet var særlig god for den danske trekanthandel, da man i denne periode kunne udnytte de mange krige mellem de andre europæiske lande til egen økonomisk vinding. Krigene gjorde det fordelagtigt, også for udenlandske handlende, at sende deres varer med de danske skibe, da disse var fredede, sålænge Danmark holdt sig neutral i krigene. Dermed kom en stor del af den europæiske handel på Vestindien til at gå over danske havne, med danske købmænd som stråmænd, der tog sig godt betalt. Det schimmelmannske palæ, som ligger i Bredgade. Kobberstik af I. Haas, ca Ernst Schimmelmann Heinrich Ernst Schimmelmann blev født i Dresden i I sin barndom flyttede han med sin familie rundt mellem forskellige handelsbyer i Tyskland. Hans far, Heinrich Carl Schimmelmann, var købmand og allerede på dette tidspunkt ganske velhavende. I 1761 flyttede familien til Danmark efter invitation fra Kong Frederik den 5. Ernst blev undervist af huslærere, der flyttede med familien rundt, men allerede som 15-årig blev han i 1763 sendt ud i Europa på en dannelsesrejse. Han boede bl.a. to år i Schweiz, hvor han studerede statskundskab og stiftede bekendtskab 8 9

7 med tidens filosofi. Siden blev Ernst sendt til England for at lære sprog og handel. I England blev han også uddannet i, hvad man som en del af samfundets adelige elite på den tid i Europa skulle kunne: dans, musik og fægtning. Ved hjemkomsten havde hans far skaffet ham en stilling i statsadministrationen. Den 7. december 1767 blev Ernst konferensråd, den næsthøjeste position en embedsmand kunne opnå, og samtidig begyndte han at tage del i faderens enorme forretningsimperium. H. C. Schimmelmanns gode position ved hoffet havde haft en gunstig indvirkning på hans forretningsliv. I 1763 opkøbte han de fire største sukkerplantager på de danske vestindiske øer: "Carolina" på St. Jan, "Thomas" på St. Thomas, "La Grange" og "Princessen" på St. Croix samt den største sukkerfabrik i Danmark. I 1768 udvidede han yderligere ved købet af Hellebæk geværfabrik, der bl.a. leverede våben til salg på Afrikas kyster. Alle disse virksomheder købte H. C. Schimmelmann af kongen til en fordelagtig pris. Ernst havde også sin egen virksomhed. Han havde blandt andet, ligesom faderen, købt flere anparter i det Vestindiske Kompagni. I 1775 giftede Ernst sig med Emilie Rantzau, men ægteskabet blev ulykkeligvis kort, da Emilie døde i I 1781 giftede han sig igen, denne gang med Charlotte Schubert, der ligesom Emilie kom fra en indflydelsesrig adelig familie. Charlotte kom til at spille en stor rolle i Ernsts liv. De var begge interesserede i litteratur og kunst, og de inviterede mange af tidens førende kunstere og forfattere, som eksempelvis Jens Baggesen, Oehlenschläger og Thorvaldsen, til deres landsted Sølyst ved Klampenborg, ligesom de flere gange støttede kunstnere med pengebeløb. Ved H. C. Schimmelmanns død i 1782, arvede hans tre sønner hver deres gods. Døtrene var der allerede sørget for, ved at de var blevet giftet ind i andre adelige familier. Størstedelen af forretningerne forblev dog samlet, og gik i arv som en form for fællesskab, et såkaldt fideikommis. Dette forretningsforetagendes overskud skulle så deles mellem arvingerne. Ernst var som den ældste søn daglig leder af foretagendet. Herefter var Ernst Schimmelmanns skæbne uløseligt forbundet med den danske trekanthandel. Ernst Schimmelmann og det schimmelmannske fideikommis opbyggede et sammenhængende finansimperium. De mange forskellige virksomheder samarbejdede og leverede de nødvendige varer til hinanden. På denne måde øgedes indtægterne. Illustration af Casper Øbro

8 FORBINDELSERNE TIL AFRIKA Store dele af produktionen på de schimmelmannske fabrikker og godser blev lavet med det afrikanske marked for øje. De mest almindelige handelsvarer, som eksporteredes til Afrika for at skaffe slaver, var våben, brændevin og klædestoffer. Størstedelen af våbnene blev produceret på geværfabrikken i Hellebæk, og fabrikken havde i perioder ligefrem eneret på leverancer til Afrika. De schimmelmannske godser leverede klædestoffer og brændevin, og noget af rommen fra de vestindiske plantager endte også som handelsvare i Afrika. Ernst havde også personlige interesser i Afrikahandlen. I flere tilfælde købte han aktier i forskellige af de kompagnier, der forestod handlen på Guldkysten og fra begyndelsen af 1780'erne var han endog direktør for et af dem: "Det kongelige Østersøisk-Guineiske Handelsselskab". Da dette kompagni blev afviklet, var han en af de ledende kræfter i oprettelsen af konsortiet "Pingel, Meyer og Prætorius" i 1787, hvori han også havde økonomiske interesser, idet han indskød rigsdaler. Våbnene blev af afrikanske handelsfolk og stammer bl.a. brugt til at skaffe slaver. En måde at fremskaffe slaver på var nemlig krig, og til det formål havde man brug for europæernes våben. Christiansborg, det danske hovedfort på Guldkysten, med et skib liggende på reden udenfor. Indridsning i elfenben, formentlig fra 1700-tallet. Udskæring i elfenben som viser et helt slaveoptog. Forrest går europæerne, derefter de afrikanske mellemhandlere. Den ene bærer et nøglebundt, så slaverne kunne løses af deres lænker. Bagerst er så selve optoget af sammenlænkede slaver. Udskæringen er fra Guldkysten fra første halvdel af 1800-tallet

9 Hverdags situation i Alexander Brandts hus. Slavinden passer børnene, mens de voksne slapper af i sofaen. Ubekendt maler, ca Slaveejer som opvartes af slavinde. Indridsning i elfenben, formentlig fra 1700-tallet. VESTINDIEN Mange europæiske forretningsfolk ejede plantager på de Vestindiske øer. Nogle boede på plantagerne, mens andre, som det schimmelmannske fideikommis, overlod driften til forpagtere. Europæerne på øerne levede et privilegeret liv, hvor slaver klarede alt fysisk arbejde, mens europæerne fordrev dagene med bl.a. selskabelighed, druk og spil. Hjemme i Danmark tjente det schimmelmannske fideikommis godt på rom og sukker fra plantagerne. Sukker blev efterspurgt i hele Europa og var en af tidens vigtigste handelsvarer. Man importerede også bomuld fra Vestindien, som hjemme på de schimmelmannske godser blev forarbejdet til stof. Dette kunne så sendes tilbage til Vestindien og bruges som tøj til slaverne. Plantagerne havde behov for store mængder af jernredskaber som sukkerknive, hakker og lignende, og disse redskaber kunne fint fremstilles af geværfabrikken i Hellebæk. Ernst deltog også personligt i handelen; han blev bl.a. anpartshaver i det "Vestindiske Kompagni" i 1778 og medlem af direktionen. Men den europæiske slavehandel, som havde skabt grundlaget for dette økonomiske eventyr, begyndte i slutningen af 1700-tallet at møde modstand. Europæerne transporterede slaverne fra Afrika til Vestindien stuvet sammen under dæk. Hygiejnen og behandlingen af slaverne var så dårlig, at formentlig lidt under to millioner afrikanere døde under overfarten. Lægen Paul Isert var med på en dansk slavetransport i 1787, da handlen var på sit højeste. På sejlturen fik slaverne ifølge Isert kun en tredjedel af det vand, de behøvede, og det var svært at holde luften frisk under dæk. Ombord på skibet var 452 slaver, som kun hver anden dag kom op og fik frisk luft. Resten af tiden måtte de blive under dæk, hvor de, som Isert skriver, er sammenpakkede som sild i en tønde". På Iserts tur udbrød der oprør blandt slaverne. Isert var ikke uforstående overfor slavernes oprør, for blandt slaverne gik der "frygte- Havnepladsen i Christiansted, Skt. Croix. På billedet ses et udsnit af de vestindiske øers befolkning: byens europæiske borgere, soldater og slaver, kun iført hvidt lændeklæde, i gang med at arbejde. Forrest i billedet står to personer af tydelig afrikansk oprindelse, klædt i "europæisk" tøj. Disse er formentlig såkaldte "fri-farvede", dvs. slaver som har opnået deres frihed. Akvarel af H. G. Beenfeldt, omkring lige rygter om slavernes liv i Vestindien". Isert Da han kom til København, foreslog han Ernst fortæller, at han selv var blevet spurgt om "de Schimmelmann at oprette plantager på Guldkysten, sko jeg gik med, var lavede af negerskind... for på den måde at afskaffe transpor- andre siger vi æder negrene og laver krudt ten over Atlanten. Isert var ikke den eneste, af deres knogler." Det lykkedes besætningen der kritiserede slavehandlen. Både missionærer, på det danske skib at nedkæmpe oprøret, læger og dele af den europæiske elite men 34 slaver blev dræbt, et stort økonomisk kritiserede handelen, og flere steder i Europa tab. Isert befandt sig i en gruppe af slaver på begyndte der at vokse bevægelser frem, som dækket, da oprøret brød ud. Som den nærmeste arbejdede for et forbud mod slavetransporter. hvide blev han angrebet og snittet med Udviklingen i England blev særlig markant, og en kniv i ansigtet og halsen. Han overlevede, da der omkring 1790 tegnede sig et flertal i men hans syn på slavehandelen blev mere parlamentet mod slavetransporterne, fulgte negativt. Oprindelig havde Isert ikke været Danmark trop. Men modsat England, hvor det imod slavehandelen, men det ændrede sig var en folkelig bevægelse, der havde taget efter at han havde oplevet, hvordan transporten initiativet, kom det i Danmark oppefra, fra det foregik, og efter at han havde set, hvor- enevældige statsstyre. dan slaverne blev behandlet i Vestindien

10 Transporten over Atlanten FORBUDDET MOD SLAVETRANSPORT Normalt tog turen over Atlanten mellem 4 og 8 uger. Undervejs var slaverne indespærret i lavloftede rum med meget sparsom plads. Ved afgangen fra Afrikas kyst, blev der beregnet mindre plads pr. slave, end der er i en ligkiste! Hvis det lod sig gøre, blev det anbefalet, at man hver dag lod slaverne komme op og få frisk luft. Dette øgede dog også risikoen for oprør, hvilket var meget frygtet blandt europæerne. I tilfælde af at vind og vejr var een imod, kunne turen trække i langdrag, hvilket også kunne være farligt. Når maden blev sparsom, kunne kaptajnerne se sig tvunget til at smide dele af slavelasten overbord. Dødeligheden var stor blandt både europæerne og afrikanerne. Cirka en tredjedel af sømændene på de danske skibe døde på en tur rundt i trekanten, mens mellem 10-25% af afrikanerne døde på strækningen over Atlanten. I den første tid var dødeligheden meget høj, men den blev efterhånden bragt ned, da priserne på slaver steg, og incitamentet til at holde dem i live blev øget. I alt blev der eksporteret ca. 11,3 mio. afrikanere over Atlanten, og af dem er så omkring 9,6 mio. slaver ankommet til de amerikanske kontinenter. Danmark eksporterede fra sine områder ca afrikanere, hvoraf ca blev afskibet på danske skibe. Nogle af slaverne forsøgte at begå selvmord ombord på skibene. En metode til dette var at sulte sig ihjel. Enhver død slave medførte et økonomisk tab, så man anvendte mundspærrer, som den viste, til at tvinge munden op og tvangsfodre de genstridige slaver. I 1791 nedsatte finans- og handelsminister Ernst Schimmelmann en kommission, der skulle undersøge, hvordan slavetransporterne kunne stoppes. Resultatet af kommissionens arbejde var "Forordning om Negerhandelen". Forordningen blev vedtaget i marts 1792, og den forbød enhver overførsel af negre fra Afrika til Vestindien fra 1. januar Hermed var det faktisk lykkedes Danmark at komme først med et sådant forbud. England fulgte først efter med en lov i "Forordning om Negerhandelen" er i eftertiden kommet til at stå som Ernst Schimmelmanns livsværk, men hvordan gik det til, at Danmarks største slaveholder blev kendt i hele Europa som manden bag verdens første forbud mod slavehandel? Hvordan blev Ernst den "ædle negerbefrier mægler mellem humaniteten og forretningslivet", som hans digterven Jens Baggesen skrev til ham? Svaret er at forordningen var et dygtigt kompromis mellem på den ene side kravet om en mere human behandling af andre mennesker, og plantageejernes økonomi og rettigheder på den anden side. I forordningen tales der ikke om det rigtige eller forkerte i at holde slaver. Tværtimod blev der i forordningen indført en række bestemmelser, der skulle beskytte slaveejerne og deres indtjening. Den danske regering begunstigede importen af slaver til de danske vestindiske øer i de ti år inden forbuddet skulle træde i kraft, således at der på de vestindiske øer kunne opbygges en så stor bestand af slaver, at transporten af dem over Atlanten blev overflødiggjort. Importen af slaver kunne oven i købet finansieres ved billige statslån. Man gjorde det også fordelagtigt at importere kvindelige slaver, da der på plantagerne stadig døde flere slaver, end der blev født. Det var ligefrem på tale at oprette særlige avlsplantager, hvor kvindelige slaver skulle bruges som avlsdyr. Forordningen var altså udtryk for en balancegang mellem plantageejernes rettigheder og økonomi samt humanitære hensyn, mellem ideal og virkelighed. Der er ingen tvivl om, at de humanitære overvejelser var vigtige for Ernst Schimmelmann. Helt fra sin ungdom af havde Ernst været interesseret i den humanistiske strømning, der herskede i åndslivet, og hvor forfattere og filosoffer som Schiller og Rousseau blev dyrket som frihedens forkæmpere. Han viste også vilje til at engagere sig konkret, da han gennem en vanskelig periode ydede Friedrich Schiller økonomisk støtte. Der er heller ikke tvivl om, at Ernst var påvirket af den grundige og langvarige principdebat i det engelske parlament. Men hans humanitære indstilling strakte sig ikke til modstand mod slaveriet som sådan. Ernst Schimmelmann mente selv, at det var skæbnen, der havde gjort nogle til slaver og andre til slaveejere, og at denne ordning godt kunne fungere, så længe slaverne forblev "i en passende tilstand af underkastelse" og udførte et arbejde, der gjorde det muligt for ejeren at videreføre systemet. Det afgørende for ham var, om han var en human slaveejer, der gik op i sine slavers ve og vel. Af den grund gav han bl.a. ordre til, at der skulle opføres skoler i forbindelse med plantagerne. Set med nutidens øjne er det nærliggende at opfatte Ernst Schimmelmanns synspunkter og forordningen fra 1792 som dobbeltmoralsk, men i virkeligheden var det præcis så langt oplysningstidens fremskridtsvenlige elite var i stand til at strække sig. Et berømt eksempel er den amerikanske politiker og præsident Thomas Jefferson, som levede samtidig med Ernst. Det var Jefferson, der i 1776 skrev Den 16 17

11 "Forordning om Negerhandelen", som forbød transporten af slaver med virkning fra I forordningen oplyste man også om særlige muligheder for statslån til plantageejere, som ønskede at udvide deres slavebestand før forbuddet. Amerikanske Uafhængighedserklæring med dens krav om menneskets naturlige ret til liv, frihed og selvbestemmelse. Han var i princippet modstander af slaveri, men som Ernst Schimmelmann var han selv slaveejer og mente, at det eneste valg stod mellem at være en uretfærdig og dårlig eller en god og ansvarsbevidst slaveejer. Som erfarne politikere vidste både Thomas Jefferson og Ernst Schimmelmann også, at politik er det muliges kunst, og ingen af dem var villige til at sætte deres karriere ind på en sag som slaveriets ophævelse. Men alligevel var der med forordningen af 1792 gjort en begyndelse til noget nyt. Opgøret med slavehandelen måtte før eller siden føre til et opgør med selve slaveriet. En ny bevidsthed om slaveriets elendighed var ved at blive skabt. En ny dagsorden, hvor stadig flere begyndte at stille spørgsmålstegn ved selve slaveriet, var under udformning. I en forestilling på det Kgl. Teater i 1793 lod forfatteren Thomas Thaarup således en neger optræde med bl.a. dette vers: Hvad har den stakkels neger gjort, At den blanke mand ham hader? Er han ond, for han er sort? Er Gud ikke alles fader? O! beklag den sorte mand. Han er træl i fremmed land. Som en historiker bemærker, har der næppe været mange tørre øjne i det Kgl. Teater, men der var lang vej fra et sådant indlæg til en grundlæggende ændring af indstillingen til slaveriet. I praksis var der dog stadig flere slaver, der opnåede status som "fri-negre" eller "frifarvede". Dette kunne ske, enten ved at de blev frigivet, eller ved at de selv købte sig fri. Fri-negrene opnåede efterhånden en del rettigheder, og i 1834 indførte guvernør Peter von Scholten lige borgerlige rettigheder til de fri-farvede. Indtil da havde de været underlagt en række skrappe regler; det var således vanskeligt for dem at eje jord og de kunne ikke vidne. I 1840 erne var andelen af frinegre vokset til over 20% af befolkningen. Ernst Schimmelmann døde i 1831 og nåede hverken at opleve denne udvikling eller slaveriets endelige ophævelse i NEGERKONGEN ADUM Da europæerne kom til Afrikas kyster, havde de ingen magt i områderne, og måtte ofte betale betydelige beløb i form af skydevåben, krudt, brændevin, jern, klædestof og andre populære varer for leje af jord og adgang til slaver. Med disse statussymboler og våben kunne høvdingene udbygge deres magt. Men i løbet af 1700-tallet begyndte europæerne at underlægge sig områderne omkring deres forter og handelsstationer. Det gjaldt også i de danske områder. Mange høvdinge i områderne langs kysten blev nu tvunget til at sværge de europæiske gæster troskab, men europæerne var fortsat meget afhængige af et godt forhold til de lokale høvdinge. Slavehandelens ophør betød, at danskerne ikke længere var afhængige af de afrikanske høvdinges hjælp til at skaffe slaver, men det betød ikke et stop for indblanding i de lokale magtforhold. Mange høvdinge var sure over forbuddet mod slavehandel og handlede fortsat i smug. De danske embedsmænd i Afrika var derfor nødt til at kontrollere, at forbuddet blev overholdt. Samtidig forsøgte de at få gang i en ny handel med bl.a. palmeolie, og denne handel voksede fra 1820erne. Palmeolien blev hjemme i Europa brugt både i produktionen af sæbe og lys og som smøremiddel i den begyndende industris maskiner, men blev også anvendt i landbruget og til madlavning. Store dele af palmeolien kom fra det lille land Akuapem, der lå ca. 50 km. fra det danske hovedfort Christiansborg. For at sikre de danske handelsinteresser var den danske guvernør meget opmærksom på de politiske forhold i Akuapem, og han tog aktivt del i de lokale forhandlinger om, hvem der skulle indsættes som høvdinge. Men de politiske forhold var som regel tæt sammenvævet med slægtsfejder og strid mellem forskellige klaner, og de var der- Medalje lavet som hyldest til forbuddet mod slavetransport. Over det afrikanske ansigt står: "Jeg elendige". På den anden side ses Nemesis, en gudinde fra den græske mytologi. Hun straffer folk, som har forbrudt sig mod lov og moral. Nemesis siger: "Se, jeg hjælper ved hjælp af en lov udstedt af danskernes konge"

12 for meget vanskelige at overskue. Alligevel Edward Carstensen følte Edvard Carstensen, der skulle blive den sidste danske guvernør på Guldkysten, at danske interesser gjorde det nødvendigt for ham at gøre sin indflydelse gældende. Og da der i 1836 opstod strid om, hvem der skulle være "Okuampemhene", dvs. overhøvding i Akuapem, tøvede Edward Carstensen ikke med at blande sig. ( ) var i og 1850 guvernør over de danske besiddelser på Guldkysten i det nuværende Ghana. Ca Den tidligere Okuapemhene havde været ulydig mod danskerne, og guvernøren valgte nu at støtte indsættelsen af hans nevø Adum som ny overhøvding. Men der var også en anden nevø, Owusu Akyem, der gjorde krav på værdigheden, og de to fætre fik støtte fra hver sin familie. Det vil sige fra deres mødres familie, da børn i Akuapem ikke regnedes for Kar til krydderier fremstillet i elfenben. Karret er udført af vestafrikanske håndværkere for europæere og viser både europæere og afrikanere. Mon det er bevidst at europæeren til hest tramper på afrikanske ansigter? at være i familie med deres far. Da Owusus mors familie kontrollerede hovedstaden Akuropon måtte Adum i stedet styre landet fra sin mors hjemby, Tutu. Det var selvfølgelig en umulig situation. Guvernør Edward Carstensen betragtede udviklingen med stigende utilfredshed, og da det oven i købet viste sig, at Adum både var fordrukken og uduelig og grum som overhøvding, måtte Carstensen skifte kurs og søge et kompromis. I 1842 blev der derfor holdt et møde med en række underhøvdinge, hvor det blev besluttet, at Owusu Akyem skulle efterfølge Adum som overhøvding. Men de stridende parter fortsatte med at provokere hinanden. I 1844 blussede striden op påny, og Owusu smed Adum i fængsel for ikke at have opretholdt lov og orden. Igen var der opstået en situation, som kunne skade danske intresser. Edward Carstensen indkaldte derfor de to konkurrenter til møde på Christiansborg, i håb om endnu engang at kunne tale dem til ro. Men denne gang gik det galt. På vej til fortet, mødte de hinanden i byen Osu ved det danske fort. Owusu var ankommet med et stort følge af bærere og kri- gere. De ledende familier i Osu stod imidlertid på god fod med Adum og chikanerede Owusu Akyem og hans følge, hvilket resulterede i åben konflikt. Owusu blev slået og sparket, og hans følge begyndte at skyde mod folk i Osu. Derefter forsøgte Owusu at flygte, men blev fanget og dræbt. Samme aften som Owusu var blevet dræbt, samledes Adum og de ledende mænd i Osu på en lille plads tæt på fortet. Syv børn fra Owusus følge var blevet taget til fange, og de skulle nu straffes. To af børnene blev trukket frem, og en for en fik de skåret halsen over af Adums ven Sebah Akim. Deres blod lod man flyde ned over en stor tromme for at deres sjæle skulle lide, hver gang man spillede på trommen. De andre fem børn blev solgt som slaver. Selvom slavehandelen længe havde været forbudt i området, foregik der altså stadig en smughandel. De fem børn blev dog senere befriet af danske soldater fra fort Kongensteen, der opdagede den ulovlige handel. Denne tromme blev i 1844 brugt i forbindelse med Adum og Sebah Akims drab af to børn. Børnene fik halsen skåret over, hvorefter deres hoveder blev holdt ind over trommen, så deres blod flød ned over den. Meningen var, at deres sjæle skulle lide, hver gang der siden blev spillet på trommen. I forbindelse med den efterfølgende retssag indgik trommen som bevismateriale, hvorefter den blev sendt til Danmark. I dag kan den ses på National-museet. DNA test har siden afsløret, at historien er sand: Der er menneskeblod på trommen

13 Fortet Christiansborg. Den gruppe hytter, der ligger ved fortet, er byen, eller som det i samtiden kaldtes, "negeriet", Osu. Billedet er fra den tidligere slavekøbmand Ludwig Ferdinand Rømers Adums hue lavet af abeskind. Hjembragt af guvernør Edward Carstensen. bog "Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea" fra Om børnene var Owusus egne, eller om de var i familie med ham, er uklart. Men vi kender grunden til, at Adums vrede ramte dem. Da Adum tidligere var blevet taget til fange af Owusu, var han blevet straffet ved at blive sat i en form for gabestok, hvor han offentligt kunne ses og hånes. Nogle børn benyttede sig af muligheden for lidt sjov og drillede Adum efter sigende ved at sprøjte med vand på hans kønsdele. Dette glemte han ikke, og det kom til at koste to af børnene livet. Edward Carstensen var en af fortalerne for at udvide den europæiske tilstedeværelse i Afrika. Han mente, at europæerne havde forpligtet sig til at hjælpe kontinentet efter at have udnyttet det i flere hundrede år. Den europæiske civilisation, som var den højeste af alle, skulle udbredes til afrikanerne. I dette var han inspireret af briternes politik. I de britiske områder oprettedes bl.a. skoler, der skulle uddanne også den afrikanske befolkning, i modsætning til skolerne i de danske områder, som kun optog børn af de danske embedsmænd og soldater. I de britiske områder blev der også indført britiske love, som skulle være med til at udrydde negrenes "barbariske" skikke, såsom menneskeofringer af den art Adum havde taget del i. I dag ville opfattelsen af afrikanerne som mindre udviklede blive kaldt racisme, men på dette tidspunkt var mange, ligesom Edward Carstensen, overbevist om, at man ville gøre afrikanerne en tjeneste ved at lære dem at opføre sig som europæere. Carstensen udarbejdede flere forslag om, hvordan man kunne civilisere Afrika, men hjemme i København var ingen interesseret i at bruge flere penge på de afrikanske besiddelser. Carstensen måtte derfor nøjes med at udbrede den europæiske civilisation med de få midler, han havde. Efter tre uger kom historien om børnemordene Edward Carstensen for øre. Han mente, at han som repræsentant for den europæiske civilisation skulle opretholde lov og orden og gribe ind. Efter mange vanskeligheder fik han taget både Adum og Sebah Akim til fange. Da fortet kun havde en meget begrænset styrke, kunne de i længden ikke holdes fængslet der, da man ville risikere folkelig opstand med krav om deres frigivelse. Flere gange gik der rygter om planer om, at befri fangerne. Efter næsten et års indespærring på Christiansborg blev problemet endeligt løst. I oktober 1845 blev Adum og Sebah Akim dømt til døden, men fik begge omstødt dommen til deportation til Vestindien med det nyligt ankomne skib "Ørnen". På den måde undgik man et oprør som følge af henrettelsen af så betydningsfulde personer, men man tabte alligevel ikke ansigt, da dommen stadig var hård. Adum og Sebah Akims tur over Atlanten adskilte sig fra de tidligere afskibninger af afrikanere. Skibet, de blev fragtet med, var ikke et slaveskib, men en orlogsbrig, hvor de formentlig har nydt en rimelig frihed, da der alligevel ikke var nogen mulighed for at flygte. Havde de rejst blot 50 år tidligere, havde turen været ganske anderledes. AFRIKANERNES LIV I VESTINDIEN Adum og Sebah Akim ankom til De danske vestindiske Øer den 6. december 1845 efter kun lidt over en måneds sejlads. På de danske vestindiske øer levede efterkommerne af mange af de slaver, danskerne havde eksporteret fra Guldkysten. Orlogsbriggen "Ørnen" var et inspektionsskib, som i løbet af de næste måneder sejlede rundt mellem alle de tre danske øer. På denne rundrejse kunne Adum se, hvordan det var endt med hans landsmænd hjemme fra Afrika, som var blevet solgt til europæerne. Selvom forskellige former for slaveri eksisterede i afrikanske samfund, havde det aldrig haft det udtryk, som det europæiske havde. Slaverne i Vestindien blev oftest behandlet brutalt og blev i videst mulig udstrækning holdt uden for resten af samfundet. De måtte derfor i stedet skabe deres eget. Flytningen af afrikanerne fra deres hjemegn og kultur til Vestindien påvirkede i høj grad deres sociale liv. Samfundene her var anderledes opbygget end i Afrika, og det europæi

14 ske slavesystem tog ingen hensyn til slavernes liv. Selvom en mand var blevet taget tilfange og transporteret over Atlanten sammen med sin familie, kunne familien let risikere at blive solgt til forskellige plantager og derved miste enhver kontakt. Normalt var det kun børn under 3-4 år, der hørte sammen med moderen i forbindelse med salg. Var de over den alder, kunne de ende hos andre ejere, endda på andre øer! På plantagerne skulle man ikke blot arbejde, men i det hele taget gøre hvad man fik besked på, og der er utallige eksempler på seksuelt misbrug af slaver. For slavindernes vedkommende har dette formentlig ikke været et helt ukendt fænomen, for også i Afrika var det normalt, at slaveejere plejede seksuel omgang med deres kvindelige slaver. Undertiden blev de taget som koner og blev derved en integreret del af den familie, de var slaver i. I Vestindien var der intet håb om sådan en social opstigen. Adum har med egne øjne kunnet se resultatet af disse forbindelser, da en del af befolkningen på de vestindiske øer var mulatter. Slaverne selv indgik også forbindelser, og det var normalt, at der opstod ægteskabslignende forhold. I nogle tilfælde fik parrene lov til at bo sammen, men generelt blev der ikke taget meget hensyn til slavernes liv. Enkelte mandlige slaver lader til at have videreført skikke fra Afrika og haft flere koner. Slaver i gang med markarbejde. Udsnit af maleri af ubekendt maler. Kniv brugt til høst af sukkerrør. Fra omkring Slaverne havde ikke engang ret til at bestemme over deres egne børn! De kom til at tilhøre moderens ejer, hvis barnet overhovedet overlevede. Ofte aborterede slavinderne på grund af det hårde slid i markerne, og der var heller ingen "barselsorlov" så de kunne tage sig af de nyfødte. Af den grund var barnedødeligheden høj, og det var billigere for plantageejerne at købe nye slaver, end at lade mødrene passe deres børn, så de overlevede. Plantagen Bethlehem på Skt. Croix, giver et godt indtryk af, hvordan en plantage var indrettet. Nederst ses hele plantagen, mens de tre billeder ovenover er forstørrelser af de vigtigste dele af plantagen: området omkring sukkermøllerne, hvor slaverne boede. Kort af F. C von Meley, I begyndelsen havde den importerede afrikanske arbejdskraft kun udgjort en lille del af øernes befolkning, men efterhånden resulterede den øgede import og produktion i, at den europæiske befolkningsgruppe flere steder udgjorde under 1/10. Dette var medvirkende til, at slaverne på De danske Vestindiske Øer i flere tilfælde dristede sig til oprør mod den uretfærdige behandling af dem. For eksempel var St. Jan i flere måneder, fra november 1843 til hen i maj 1844, under slavernes magt

15 Episode i forbindelse med sukkerhøsten, hvor en slave er i gang med at læsse de fældede sukkerrør op på et æsel eller et muldyr. Herefter skulle sukkerrørene hen til den nærmeste mølle, hvor sukkersaften blev presset ud af rørene. Derefter kogte man sukkersaften ind til det brune råsuk- sørgede for, at de andre slaver passede deres arbejde. Adum har sikkert også set slaver, som blev brugt som tjenestefolk. ker, som blev sendt til Danmark. Tegningen er lavet af Peter von Scholtens bror Frederik, som var embedsmand på De danske vestindiske Øer. Frederik von Scholten, Andre afrikanere, han så, var ikke slaver. Nogle slaver havde på forskellig vis opnået deres frihed, og kaldtes nu "fri-negere" eller "frifarvede". Den mest almindelig måde at opnå sin frihed på var at spare penge op og købe sig selv fri. For mange slaver var dette umuligt, men det lykkedes for nogen at tjene Tegning af Peter von Scholten på porcelænsskål. Peter von Scholten blev i 1823 guvernør på Skt. Thomas og i 1827 fungerende generalguvernør over de danske vestindiske øer. Denne stilling fortsatte han i indtil 1848, hvor han, efter at have frigivet slaverne, vendte tilbage til Danmark og nedlagde embedet. På sin rejse rundt i Vestindien har Adum kunnet se slaverne, der arbejdede i marken fra tidlig morgen til sen aften. Han oplevede Vestindien omkring høsttiden, hvor markslaverne måtte arbejde ekstra meget. Ude på sukkermarkerne har han set dem, halvnøgne, i gang med at fælde sukkerrør for efterfølgende at slæbe dem til sukkermøllen, hvor de blev presset. Han har set dem stå og røre i de store kar, hvor sukkersaften blev kogt ind til råsukker. Han har også set "bombaerne", de stærkeste af slaverne, som udstyret med pisk penge eksempelvis ved at sælge håndværk eller afgrøder, de havde dyrket på deres jordlod. Andre blev frigivet efter deres ejeres død som tak for deres gode arbejde. Da Adum besøgte øerne, udgjorde fri-negre over 20% af befolkningen, og de havde efterhånden opnået en del rettigheder. Især havde den danske guvernør, Peter von Scholten, indført en række forbedringer for dem. Fri-negrenes forhold interesserede Peter von Scholten personligt, da han selv var kæreste med en frifarvet kvinde ved navn Anna Heegaard. Selvom han var gift hjemme i Danmark, havde han, som mange andre af de udsendte embedsmænd, også en kæreste i Vestindien. En kvinde som Anna Heegaard levede et liv, der var meget anderledes end slavernes. Før 1834 havde fri-negrene været underlagt en række skrappe regler, bl.a. var det vanskeligt for dem at eje jord, og de kunne ikke vidne, men Peter von Scholten indførte i 1834 lige borgerlige rettigheder for de frifarvede. Derved kunne Anna Heegaard og andre fri-negre selv vælge deres erhverv, selv eje den jord, de dyrkede, og de skulle Udsigten fra Peter von Scholten og Anna Heegaards landsted Bülowsminde. Frederik von Scholten, ikke længere bøje sig for de hvide. Peter von Scholten inviterede endog frifarvede med til sine selskaber, og han lagde ikke skjul på sin forbindelse til Anna Heegaard. Anna Heegaard var velhavende og ejede bl.a. flere slaver og landstedet "Bülowsminde", hvor hun og Peter von Scholten boede. I eftertiden har nogen ment, at hun måske spillede en større rolle end det officielt vides i forbedringerne af fri-negrenes forhold. Da Adum besøgte øerne i 1845 har stemningen ikke været god. Nyheden om, at alle slaver på de engelske øer var blevet frigivet i 1838, havde for længst nået øerne, og utålmodigheden blandt slaverne var stor. Guvernør Peter von Scholten var blot et par måneder før Adums ankomst draget til Danmark for at deltage i diskussionen om slavernes frigivelse. Her havde kongen og regeringen i flere år diskuteret, hvordan man skulle klare frigivelsen, så både slaveejere og slaver var tilfredse. Kongens afgørelse blev, at alle slavebørn født efter 27. juli 1847 skulle være frie, og de andre slaver ville blive frigivet efter en overgangsperiode på 12 år. Den spændte situation påvirkede også slaveejerne på øerne, der både frygtede at slaverne ville gøre oprør og bekymrede sig om det enorme økonomiske tab, de ville få, hvis sla

16 Adum og Sebah Akim afsonede deres fængselstid i en af de små celler, som ligger lige bag kirken på Kastellet. Billedet her er et nutidigt fotografi af en af cellerne, som er stort set uændret. Foto af Morten Jul Larsen verne blev frigivet. Derfor var det sikkert ikke med glæde, man modtog nyheden om ankomsten af de to livstidsfanger fra Guldkysten. Det ville kræve soldater at bevogte dem, og soldaterne var i forvejen håbløst i undertal i tilfælde af et oprør blandt slaverne. Det var desuden dyrt at have folk i fængsel, og man brugte derfor oftest fysisk afstraffelse af kriminelle. Straffene kunne eksempelvis være piskning, afsætning af ben eller arme, eller forskellige former for dødsstraf. De, der blev idømt fængselsstraf, kunne kun afsone den på øerne, hvis deres dom var under to år. Alle domme på mere end to år medførte, at fangen blev sendt til Danmark for at afsone. Da Adum og Sebah Akim begge var idømt livstid, fortsatte deres rejse derfor med "Ørnen" videre til Danmark. NEGRE I KØBENHAVN Adum og Sebah Akim ankom 30. maj 1846 til København. I første omgang blev de indsat i Christianshavns Tugthus, hvor de skulle udføre tvangsarbejde sammen med de andre fanger. Der opstod dog vanskeligheder med at have dem der, formentlig både på grund af den store kulturforskel, og fordi de ikke talte sproget så godt. Der opstod desuden diskussion om, hvorvidt man kunne sætte dem til tvangsarbejde, da dette ikke var en del af deres dom. Det blev også fremhævet, at deres straf i forvejen var skrappere end deres dom, da de skulle afsone den i et land med fremmed mad, klima og skikke. Derfor mente man i datidens justitsministerium, at de skulle behandles lempeligere, og at de ikke skulle arbejde. I Christianshavns Tugthus mente man, at det ville skade ordenen og disciplinen, hvis fangerne ikke blev behandlet ens, og derfor blev de i september forflyttet til Citadellet Frederikshavn. Citadellet hedder i dag kastellet og ligger i København nær ved Østerport station. På Citadellet blev Adum og Sebah Akim en mindre attraktion. Mange københavnere gik tur på kastelsvoldene og kunne her Adum og Sebah Akim på Kastellet. Tegning af nyere dato. (Det Kongelige Bibliotek) more sig over "negerkongen og hans minister", som de blev kaldt. Selvom danskerne nu i ca. 200 år havde holdt afrikanere som slaver, tiltrak deres anderledes udseende sig stadig opmærksomhed. Andetsteds i København blev en hjembragt slavinde, der arbejdede som barnepige, ligefrem lånt ud til en anden familie, da de skulle have malet et portrætbillede! Et sådant eksotisk element var prestigefyldt og portrættet hænger i dag på Nationalmuseet. "Lille Marie på Nekys arm". Neky var bragt fra Vestindien til Danmark af admiral Hans Birch, som har ladet maleren Holbech "låne" hende i forbindelse med, at han malede portrættet af sin datter Marie. H. N. Holbech, Mens Adum sad som fange på Kastellet, skete der store ting for de slaver, han havde set i Vestindien. I 1848 gjorde slaverne oprør. De ville ikke vente yderligere ti år på deres frihed, de ville være frie nu! Peter von Scholten tog nu en beslutning, og den 3. juli 1848 erklærede han: "Alle ufrie på de danske vestindiske øer er fra dags dato frie". Mange slaveejere var rasende over hans beslutning, og i hemmelighed måtte Peter von Scholten 28 29

17 rejse til Danmark for at forklare sig. Flere mente, at han havde handlet forkert, og nogle antydede endog, han havde støttet oprøret, og hvem var nu hende Anna Heegaard? Havde von Scholten større sympati for negrene end for plantageejerne? Det endte med en retssag, hvor von Scholten ved højesteret blev frikendt. Det meste af tiden på Kastellet var Adum og Sebah Akim i deres celle, men hver dag havde de fået lov til "to timers spadseren...på volden under bevogtning". De syntes, at det var forfærdeligt koldt i Danmark, og de to rigsdaler pr. dag, der blev tildelt dem, rakte knap til brændsel. Da de brugte alle pengene på at varme deres fængselscelle op, måtte der et par gange bevilges ekstra penge, så de kunne få nyt tøj. Da de ikke havde penge tilovers, samlede de på deres ture på voldene cigaretskod, som de kunne ryge. Andre gange var de så heldige, at børn eller andre af venlighed forærede dem tobak. På deres gåture på voldene holdt de af at sætte sig på en bænk og kigge ud over Øresund. Her har Adum nok siddet og tænkt på sit hjemland i Afrika og på alle de venner og familiemedlemmer, han ikke havde set længe. Hvordan havde de det mon? Blandede danskerne sig stadig i livet i Akuapem-landet? Danskerne havde ikke haft held til at finde andre måder at tjene penge på på Guldkysten, og Edward Carstensens ideer om at civilisere afrikanerne ville koste mange penge. I 1840'erne var den danske økonomi stadig skrantende efter de dårlige årtier i begyndelsen af århundredet: Englænderne havde taget flåden og afbrudt handlen med Vestindien, Danmark havde måtte afstå Norge, og staten var gået bankerot i 1813 under finansminister Ernst Schimmelmann. Nu var der endda optræk til krig med tyskerne. Man havde derfor i flere omgange forsøgt at sælge besiddelserne på Guldkysten til England, og alt imens Adum sad i København, blev hans hjemlands skæbne afgjort i England. Hans tidligere dommer, Edward Carstensen, tog til Europa og deltog i de endelige forhandlinger, der i slutningen af 1849 ledte til en handel. England betalte pund for at overtage de danske besiddelser, hvilket ikke engang svarer til 1 million kr. i dag! En pris der kun var det kvarte af, hvad danskerne to år tidligere havde forsøgt at få for dem. Man var i Danmark glad for at slippe af med udgifterne til Afrika og krævede derfor blot et symbolsk beløb. I forbindelse med forhandlingerne havde englænderne anmodet om, at danskerne ophævede slaveriet i deres besiddelser, og blot tre måneder før slaverne i Vestindien gjorde oprør, havde danskernes slaver på Guldkysten fået deres frihed. Trekanthandlens slaveri, som Adum med egne øjne havde set et par år tidligere, var nu forbi. Selvom Edward Carstensen havde travlt i forbindelse med salget af besiddelserne på Guldkysten, glemte han ikke Adum og Sebah Akim: Da handlen var aftalt, skrev han til kongen og bad ham benåde og hjemsende de to negre på Kastellet. Efter nogen diskussion blev deres frigivelse besluttet. Da der var bekymring over, hvad der kunne ske, hvis de fik mere frihed, end de allerede havde, beholdt man dem som fanger indtil deres afrejse. Især var kommandanten på Kastellet bange for, hvad Adum og Sebah Akim kunne lokkes til, hvis de kom ind til København. Selvom Adum og hans mange "landsmænd" fra Afrika ikke længere kunne behandles som almindelige handelsvarer, var de langt fra ligestillede med danskerne. Man mente stadig, de var naive, og at de ligesom børn kunne lokkes til at gøre forkerte ting. Allerede i februar 1850 var Edward Carstensen vendt tilbage til Guldkysten, hvor han stod for at overdrage besiddelserne til englænderne. Derved ophørte Danmarks direkte handel på Afrika, og Adum og Sebah Akim måtte derfor sendes via England for at få skibslejlighed hjem til Afrika. Den 14. august sejlede de fra England, og som nogen af de eneste afrikanere endte de derved med at have rejst hele trekanten rundt. Mange af de fordomme, der i dag eksisterer om mennesker med afrikanske oprindelse, har en lang historie bag sig. På maleriet af en til Brasilien importeret slave, ses det, at man allerede dengang havde en fordom om, at afrikanere havde en særlig stærk seksualitet. Dette ses tydeligt på den palme, som er placeret bag manden. Maleriet er tydeligvis opstillet, for en sådan beklædning og bevæbning forekom selvfølgelig ikke blandt slaverne. Albert Eckhout, 1640'erne

18 Gården på det tidligere danske slavefort Christiansborg. Brønden i gården har oprindeligt båret en dansk indskrift, men teksten er i over hundrede år blevet malet op af folk, som ikke har kunnet dansk og er i dag delvis uforståelig. Christiansborg er i dag ghanesisk præsidentbolig. Foto af Jørgen Frandsen Turister på besøg på Elmina, det ældste europæiske slavefort på Guldkysten. I dag er fortet indrettet som museum om slavehandlen. Foto af Jørgen Frandsen TREKANTHANDELEN I EFTERTIDEN Europæernes overførsel af millioner af afrikanere til Vestindien, Syd- og Nordamerika, medførte store forandringer, og følgerne er stadig meget mærkbare. Slavetransporterne fik enorm indflydelse på befolkningssammensætningen i hele Amerika, som vi kender det i dag. Blandt slaveriets eftervirkninger var en udbredt racisme, som ramte slavernes efterkommere og medførte dårligere levevilkår og forringede muligheder for at vælge både uddannelse og arbejde. I USA er der i dag otte gange større risiko for at ende i fængsel, hvis man er sort, end hvis man er hvid. På Jamaica har århundreders undertrykkelse medført en modreaktion hos de sorte, og flere organisationer og religioner på Jamaica hævder, at folk med afrikanske rødder udgør en særlig udvalgt herskerrace og nærer derfor had til hvide. Samtidig har de møder mellem forskellige kulturer, som slavehandlen har skabt, resulteret i mange nye fænomener. Hvis ikke slavehandlen havde flyttet afrikanere til Amerika, havde jazzmusikken så eksisteret? Og hvordan med hiphop, gospel og reggae? Også andre dele af kulturen i Amerika er påvirket. Eksempelvis har mange af religionerne, især i Vestindien og Sydamerika, tydelige træk fra afrikanske religioner. Et kendt tilfælde er voodoo-religionen fra Haiti, men også i Brasilien bærer flere af de største religioner tydelige tegn på, at de afrikanske guder, ritualer og forestillinger tog turen over Atlanten sammen med slaverne. For mange af slavernes efterkommere, er bevidstheden om slavehandelen og den forfærdelige behandling, slaverne blev udsat for, en del af deres identitet. Nogle kalder sig African-Americans, andre Blacks, og understreger gennem særlige måder at tale til hinanden på og specielle former for musik, kunst m.m., at de udgør en gruppe. På den måde er trekanthandelen et levende element i mange menneskers tilværelse i Amerika. Også i Afrika er trekanthandelen stadig aktuel. Hvert år rejser millioner af amerikanske efterkommere af slaver til forskellige lande i Afrika, for at se "hvor de kom fra". Flere af de tidligere slaveforter er i dag museer, hvor man kan se de forfærdelige forhold, som slaverne levede under. Det vigtigste af disse gamle slaveforter er Elmina, som i dag er på UNES- COs liste over Verdens Kulturarv. På Elmina blev der indrettet en restaurant oven på en af de gamle slavekældre, hvor slaverne blev holdt indespærret, indtil de blev afskibet. Det fik mange af de besøgende amerikanere til at klage. Stedet havde været rammen om tusindvis af menneskers lidelser, her skulle man ikke fornøje sig med en god frokost. Men skal de gamle slaveforter kun være steder, hvor man i sorg skal mindes de forfærdelige ting, som slaverne blev udsat for? Skal der lugte ligeså slemt som dengang, hvor hundredvis blev stuvet sammen i små kælderrum uden toiletfaciliteter? Men hvad med dem, der stod for slavehandlen, hvordan tænker slavehandlernes efterkommere på slavehandel? Formentlig har de fleste i Danmark hørt om slavehandelen, og måske også hørt, at Danmark tog aktivt del i denne handel. Men skammer danskerne sig over det? 32 33

19 Det tidligere danske slavefort Prinsensten ligger i dag øde hen. En del af det oprindelige fort står stadig, men bærer strækt præg af mange års manglende vedligeholdelse. Bænken udenfor fortet bruger den lokale ungdom bl.a. til stævnemøder. Foto af Mette Boritz Efter forbuddet mod slavehandel forsøgte danskerne bl.a. at tjene penge ved at oprette plantager på Guldkysten. En af disse, Frederiksgave, er nu genopført af Nationalmuseet i samarbejde med ghanesiske arkitekter og arkæologer. Foto af Jørgen Frandsen Danmarks Nationalmuseum har i de senere år medvirket til fornyet kontakt med de gamle danske kolonier i bl.a. Vestindien og Afrika. Målet er, at Nationalmuseet i samarbejde med institutioner i de forskellige lande, skal undersøge den fortid, som Danmark har tilfælles med Ghana og Virgin Islands. Nationalmuseet håber gennem et konstruktivt samarbejde at kunne hjælpe med at bevare noget af den fælles kulturarv i form af plantager, huse og forter og samtidig støtte lokalområderne ved at skabe arbejdspladser. Men hvorfor netop hjælpe de tidligere danske besiddelser? Mange andre steder i verden er der et lige så stort behov for hjælp til at bevare kulturarven, og mange andre lande har endnu større økonomiske problemer end Ghana. Har Danmark en særlig forpligtelse over for områder, hvor man tidligere har haft besiddelser, og skal hjælpen forstås som en form for undskyldning? Nationalmuseet mener ikke, at Danmark hverken kan eller skal undskylde, men at slavehandlen er en del af en fælles fortid, som skal belyses og udforskes. Måske kan man på den måde i fællesskab bidrage til at undgå lignende forbrydelser i fremtiden

20 YDERLIGERE LITTERATUR Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer. Gyldendal, Dokumentaristiske romaner om den danske slavehandel. Ole Feldbæk & Ole Justesen: Kolonierne i Asien og Afrika. Supplementsbind til Danmarks historie, redigeret af John Danstrup og Hal Koch, Politikens forlag, John Christensen: Sort & Hvid, bind 1-2. Forlaget Emil, Slaveriets historie fortalt med udgangspunkt i USAs historie. Flemming Kiilsgaard Madsen: Opdagelserne, Gyldendal, Generelt om opdagelserne og de forskelligartede kulturmøder, de affødte. Per Eilstrup: Fjernt fra Danmark, Lademann, Rigt illustreret værk, som især behandler de danske besiddelser i Afrika, Asien og Vestindien. 36

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Danmarks slavehandelsforbud 1792

Danmarks slavehandelsforbud 1792 Danmarks slavehandelsforbud 1792 af arkivar, seniorforsker, cand.mag. Erik Gøbel, Rigsarkivet. I 2006 lavede Ministeriet for Børn og Undervisning en officiel dansk historiekanon, hvorpå findes punktet

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL INDHOLD Tema til - slavehandel 3 Fakta om slavehandlen. 3 Køb af slaver i Afrika. 5 Turen over Atlanterhavet. 6 Slavernes arbejde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Hroar og Helge resume. et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen

Hroar og Helge resume. et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen 1 Hroar og Helge resume et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen 2 Prolog En flok voksne og børn flygter i skoven. De fleste indhentes og fanges af troldfolk dog slipper enkelte børn væk. Børnene

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere