Natura vurdering

Transkript

1 Natura vurdering Teknisk baggrundsnotat For VVM for HOFOR Vand København A/S s regionale vandindvinding Juni 2013

2 Kolofon Titel: Natura 2000-vurdering Emneord: Natura 2000, VVM, vandindvinding Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2013 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig

3 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 3 INDHOLD 1 Indledning 5 2 Sammenfatning N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov N140 Vasby Mose og Sengeløse Mose N148 Køge Å Konklusion 9 3 Lovgivningsmæssigt grundlag for Natura vurderingen 9 4 Metode Natura 2000-vurdering Natura 2000-konsekvensvurdering GEUS' grundvandsmodel (grundlaget for vurderinger) 12 5 Beskrivelse af projektet alternativet og øvrige alternativer 17 6 Natura 2000-områdernes sårbarhed Sårbare naturtyper Ikke sårbare naturtyper Arternes sårbarhed Fuglenes sårbarhed 22 7 Vurdering Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N Vasby Mose og Sengeløse Mose, N Køge Å, N148 38

4 4 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING 8 Udpegningsgrundlag Habitatområder Fuglebeskyttelsesområder 43 9 Referenceliste 43

5 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 5 1 Indledning Denne rapport indeholder en vurdering af, om HOFOR Vand København A/S s (herefter HOFOR) ansøgte vandindvinding kan påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder (habitat og/eller fuglebeskyttelsesområder). Rapportens vurderinger bygger i stort omfang på de modelleringer og vurderinger, som der er redegjort for i VVM-redegørelsen. For en mere uddybende forklaring af selve projektet, og de påvirkninger som det har, henvises derfor til VVM-redegørelsen (Naturstyrelsen 2012c). I VVM-redegørelsen er der foretaget vurderinger af alle beregnede ændringer i grundvandets trykniveau, der overstiger 25 cm. I forbindelse med denne Natura 2000-vurdering er der dog lagt et forsigtighedsprincip til grund for vurderingen. Der er derfor foretaget en vurdering af alle beregnede ændringer i grundvandets trykniveau, der overstiger 10 cm. Formålet med Natura 2000-vurderingen er at redegøre for, om vandindvindingen væsentligt kan påvirke bevaringsstatus for arter eller naturtyper, der er beskyttede i særligt udpegede områder i henhold til habitatdirektivet og/eller fuglebeskyttelsesdirektivet. For områder, hvor en vurdering ikke kan udelukke en væsentlig påvirkning, skal der gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering. Et projekt kan som udgangspunkt kun gennemføres, hvis en væsentlig påvirkning kan udelukkes (i vurderingsfasen), eller hvis konsekvensvurderingen uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukke negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 2 Sammenfatning Denne rapport indeholder en Natura 2000-vurdering af de 3 Natura 2000-områder, som potentielt kan blive berørt af den regionale vandindvinding. Følgende virkninger af vandindvindingen, kan påvirke Natura 2000-områder: Ændringer i grundvandsforhold (trykniveau) i det terrænnære grundvand, der er større end 10 cm. Ændringer i de vandmængder, der løber til vandløbene (overfladeafstrømning) Fysiske ændringer på kildepladserne, der kan betyde indgreb i naturtyper og levesteder for arter. Ovenstående påvirkninger, kan berøre følgende Natura 2000-områder: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136 Vasby Mose og Sengeløse Mose, N140 Køge Å, N148

6 6 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING For de 3 Natura 2000-områder, som potentielt kan blive berørt af den regionale vandindvinding, er der gennemført en vurdering af mulige påvirkninger. Ingen af disse påvirkninger vurderes at være væsentlige. Dog har det i to tilfælde været nødvendigt at gennemføre mindre tilpasninger i projektet for helt at kunne udelukke en væsentlig påvirkning. Da en væsentlig påvirkning hermed kan udelukkes, er der ikke gennemført en Natura 2000-konsekvensvurdering for dette projekt. 2.1 N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov En af de celler, hvor der ifølge GEUS model er beregnet et fald i grundvandsspejl på 0,1-0,25 m i det øverste modellag, overlapper Natura 2000-område N136, men overlapper ikke med kortlagte naturtyper. For centerpunktet i denne celle er der beregnet et trykfald på 14 cm. Trykniveauet i det sekundære magasin ligger i cellen omkring 3 m under terræn, og der er derfor en relativ tyk umættet zone. Derfor kan en påvirkning af fugtighedsforholdene på terræn udelukkes. Dette sammenholdt med, at der ingen overlap er mellem cellen og kortlagte forekomster af habitatnaturtyper, gør at en påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget kan udelukkes. Kornerup kildeplads ligger i Natura 2000-område N136. Der skal etableres 7 nye boringer på kildepladsen ved omlægning til dykpumper. Det kan ikke umiddelbart udelukkes, at anlæg af de nye pumper kan påvirke habitatnaturtyper gennem fysiske ændringer, f.eks. ved at boringer eller råvandsstation etableres i habitatnaturtyper. Etablering af nye boringer kan medføre en påvirkning i form af konkret arealinddragelse, hvis de etableres i en naturtype. Den permanente arealinddragelse vil være det areal, som en råvandsstation fylder (vurderet til 3-4 m 2 ). Ligeledes vil der ske en midlertidig påvirkning i forbindelse med nedgravning af vandledninger. Det er tvivlsomt, om konsekvensen af arealinddragelsen vil være væsentlig, det afhænger dog af det konkrete areal, der påvirkes. Da de nye boringsplaceringer ikke kendes, kan en væsentlig påvirkning ikke udelukkes. Projekttilpasninger Der gennemføres følgende projekttilpasninger for at kunne udelukke væsentlige påvirkninger: Eksisterende boringer nedlægges således, at omkringliggende områder påvirkes mindst muligt Nye boringer placeres ikke i områder med habitatnaturtyper Alle boringer i habitatnaturtyper erstattes ved omlægning til dykpumper, af en ny boring uden for habitatnaturtyper.

7 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 7 Ved at gennemføre de ovenfor nævnte projekttilpasninger, kan det udelukkes, at omlægningerne medfører væsentlige påvirkninger af habitatområdet. 2.2 N140 Vasby Mose og Sengeløse Mose Tre beregningsceller med beregnet trykfald berører habitatområdet, og det kan ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af Natura 2000-området Vasby Mose og Sengeløse Mose. Det skal derfor vurderes, om disse påvirkninger kan være væsentlige. En kortlagt sø i den nordlige del af habitatområdet vurderes at kunne blive påvirket som følge af ændret vandstand. Da søen er lavvandet og uden tilløb, kan den øgede indvinding medføre, at den oftere tørrer ud. I det omfang der sker en udtørring, vil naturtypens samlede areal blive mindsket. Omfanget af påvirkningen er usikker, men en påvirkning kan ikke udelukkes. Udover den kortlagte sø findes der flere 3 registrerede søer i det område, som ligger inden for de 3 beregningsceller med trykniveauændringer. Selvom de ikke er kortlagte, vurderes det at være sandsynligt, at der er tale om habitatnaturtyper. En påvirkning af søerne kan ikke udelukkes. Skæv vindelsnegl er i 2005 fundet to steder i Vasby Mose. Fundstederne for arten ligger uden for de områder, der bliver påvirket af grundvandssænkninger. Arten kan leve på både fugtige og tørre lokaliteter, hvor den oftest lever i star-tuer. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevaringsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Naturplanens retningslinje for arten er, at der skal sikres velegnede levesteder. På grund af den manglende kortlægning kan det ikke udelukkes, at arten findes (eller at egnede levesteder for den findes) i nogle af de 3 registrerede enge og moser, der ligger inden for de 3 beregningsceller med trykniveauændringer. En væsentlig påvirkning af arten som følge af en mulig ændring af disse områder, så de bliver mindre egnede levesteder (f.eks. ved at de bliver for tørre), kan ikke udelukkes. Sumpvindelsnegl er i 2005 fundet i habitatområdet i forbindelse med artsovervågningen. Arten er fundet samme steder som skæv vindelsnegl. Sumpvindelsnegl lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige star-arter såsom stiv star eller kær-star, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevaringsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Naturplanens retningslinje for arten er, at der skal sikres velegnede levesteder. På grund af den manglende kortlægning, kan det ikke udelukkes, at arten findes (eller at egnede levesteder for den findes) i nogle af de 3 registrerede moser, der ligger inden for beregningscellerne med trykniveauændringer. En væsentlig påvirkning af arten som følge af en mulig ændring af disse områder, så de bliver mindre egnede, kan ikke udelukkes. Stor vandsalamander er ny på udpegningsgrundlaget, og den er derfor ikke beskrevet i basisanalysen eller Naturplanen. Det antages, at det samme gælder for arten, som det der er beskrevet for habitatområdet Roskilde Fjord: Stor vandsalamanders udbredelse i habitatområdet er dårligt kendt. Mange søer indenfor de 3 beregnings-

8 8 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING celler med trykfald er vurderet at være potentielle levesteder for arten. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevaringsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Der skal sikres velegnede levesteder for arten i habitatområdet. Da væsentlige påvirkninger af en kortlagt og flere mulige forekomster af sønaturtyper samt mulige levesteder for sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl, stor vandsalamander ikke kan udelukkes ved vandindvinding på det ansøgte grundlag, vil projektet blive modificeret med projekttilpasninger. Projekttilpasninger Trykniveauændringerne skyldes i langt overvejende grad de ændringer, som sker i indvindingen ved Katrinebjerg Kildeplads. Der ansøges på denne kildeplads om en indvinding, som er ca m 3 /år større end den nuværende, det vil sige en stigning fra ca. 1,2 mio. m 3 /år til 1,5 mio. m 3 /år. Beregningerne viser, at en ændring i indvindingen med maksimalt m 3 /år vil sikre, at der ikke sker ændringer i grundvandets trykniveau indenfor Natura 2000-området. Dermed vil der ikke være påvirkninger fra HOFORs vandindvinding, der kan have betydning for tilstanden i habitatområdet. Projektet tilpasses derfor således, at den årlige indvinding på Katrinebjerg Kildeplads ikke må overstige 1,35 mio. m 3 /år mod nu 1,2 mio. m 3 /år og mod oprindeligt ansøgt 1,5 mio. m 3 /år. Af hensyn til fredningen af Tysmosen (VVM-redegørelsens afsnit 1.17) er det nødvendigt yderligere at reducere indvindingen på Katrinebjerg kildeplads til 1,2 mio. m 3 /år. Med denne tilpasning vurderes det, at væsentlige påvirkninger af arter og naturtyper kan udelukkes. 2.3 N148 Køge Å I VVM-redegørelsen er vurderet, at medianminimumsvandføringen i Køge Å ifølge modellen bliver påvirket af HOFORs indvinding, og at de modellerede aktuelle medianminimumsvandføringer ligger langt under vandplanens krav. Der gennemføres kompenserende tiltag i dag, men kravene er stadig ikke opfyldt. Det er ikke den ændrede indvinding, men den nuværende indvinding der forårsager påvirkningerne. Der vil derfor blive gennemført kompenserende udledninger, der sikrer, at medianminimumsvandføringen kan overholdes. Det er foreslået, at den overførsel af vand fra Haraldsted Sø til Slimminge Å, umiddelbart inden tilløbet til Køge Å og direkte til Køge Å ved Værket ved Regnemark, der har kørt som forsøg, gøres permanent. Denne foranstaltning har sikret, at vandføringskravene i Køge Å har været overholdt. En stigning i grundvandsspejlet omkring Ejby Kildeplads (der ikke indgår i den fremtidige indvinding) kan evt. tænkes at påvirke åen som følge af øget tilstrømning af vand. Denne påvirkning vil være positiv.

9 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 9 Det vurderes derfor, at en påvirkning af naturtyper i Natura 2000-området, ikke kan udelukkes. Det skyldes, at der kan ske en stigning i vandføringen i Køge Å. Da den mulige stigning er lille, vurderes denne påvirkning ikke at være væsentlig. 2.4 Konklusion Samlet set vurderes det, at en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder ved en ændring af HOFORs vandindvinding kan udelukkes, med de nævnte projekttilpasninger. Det er vurderet, at HOFORs vandindvinding ikke vil begrænse mulighederne for, at bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne kan opnås. Endelig er det vurderingen, at den samlede, kumulerede vandindvinding i området ikke vil påvirke natura 2000-områderne, såfremt den øvrige vandindvinding i fremtiden er på niveau med den faktiske indvinding, der er sket i perioden Lovgivningsmæssigt grundlag for Natura 2000-vurderingen Natura 2000 er en fællesbetegnelse for internationale naturbeskyttelsesområder, der er særligt udpeget i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). I Danmark er der udpeget 261 EF-habitatområder og 113 EF-fuglebeskyttelsesområder. Direktiverne er indarbejdet i den danske lovgivning, dels via miljømålsloven, dels i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007). Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Disse mål er beskrevet i de statslige naturplaner, som blev endeligt fremlagt i december 2011 og er yderligere konkretiseret i de kommunale handleplaner, der for de flestes vedkommende har været i offentlig høring henover sommeren I henhold til artikel 6, stk. 3 i habitatdirektivet er der i forhold til Natura områder følgende krav: Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.

10 10 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING Forbeholdene i artikel 6, stk. 4 kan tages i anvendelse, når et projekt skal gennemføres på trods af, at det ikke kan udelukkes, at det påvirker en given lokalitets integritet, og lyder: Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. 4 Metode For at leve op til artikel 6, stk. 3 i habitatdirektivet er der gennemført en vurdering af projektets mulige påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder. Beregningen af den kumulative påvirkning ved projektet og andre vandindvindinger på Natura 2000-områder tager udgangspunkt i den faktisk indvundne mængde i modelperioden ( ) og ikke den tilladte mængde. Den tilladte vandmængde afspejler hverken det aktuelle eller det fremtidige indvindingsmønster, og er således ikke relevant i forhold til en vurdering af påvirkningen af Natura områderne i den konkrete sag. Baggrunden herfor er, dels det generelt faldende vandforbrug, dels at hovedparten af de øvrige tilladelser skal fornys inden for de kommende år. Eventuel lokal udnyttelse af den ledige kapacitet inden da vil være kortvarig, og vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne. Indledningsvist er det vurderet, hvilke konsekvenser af en ændring af HOFORs vandindvinding der kan tænkes at påvirke Natura 2000-områder. Følgende virkninger af vandindvindingen, kan påvirke Natura 2000-områder: Ændringer i grundvandsforhold (trykniveau) i det terrænnære grundvand, der er større end 10 cm. Ændringer i de vandmængder, der løber til vandløbene (overfladeafstrømning) Fysiske ændringer på kildepladserne, der kan betyde indgreb i naturtyper og levesteder for arter. Herefter er de Natura 2000-områder identificeret, hvor disse virkninger af vandindvindingen kan forekomme. I de områder kan der ikke umiddelbart udelukkes en påvirkning. For disse Natura 2000-områder (både habitat- og fuglebeskyttelsesområder) gennemføres en Natura 2000-vurdering.

11 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 11 For de øvrige Natura 2000-områder i, og i nærheden af, HOFORs indvindingsoplande, kan en væsentlig påvirkning af vandindvindingen umiddelbart udelukkes, da de ikke påvirkes af nogen af de tre ovenstående virkninger. Disse øvrige Natura 2000-områder behandles derfor ikke nærmere i vurderingen. 4.1 Natura 2000-vurdering For de potentielt påvirkede habitat- og fuglebeskyttelsesområder, er der gennemført en vurdering af, om en væsentlig påvirkning kan udelukkes. Hvornår en påvirkning anses for væsentlig, har stor betydning for denne vurdering. En midlertidig forringelse eller forstyrrelse, for eksempel i en anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for arter eller naturtyper, som er udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, vil almindeligvis i denne sammenhæng ikke blive vurderet som væsentlig og dermed heller ikke resultere i krav om en Natura konsekvensevurdering. Det er således normalt ikke at betragte som en væsentlig påvirkning, hvis en art eller naturtype skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilsvarende eller bedre tilstand. Som udgangspunkt er det heller ikke væsentligt, hvis en påvirkning vurderes at resultere i negative udsving i bestandsstørrelsen, som er mindre end de naturlige udsving. I en del tilfælde er det muligt på forhånd at tage stilling til, hvorvidt en plan eller et projekt kan have væsentlige negative påvirkninger af visse arters eller naturtypers tilstand alene på grund af afstanden mellem plan-/projektområdet og Natura 2000-området. Natura 2000-vurderingen forholder sig konkret til de naturtyper og arter, som kan blive påvirket. Det vurderes i hvor stort omfang, de er sårbare, hvordan de kan blive påvirket, og hvorvidt en sådan påvirkning kan betegnes som væsentlig. På baggrund heraf vurderes, om påvirkningen er væsentlig. Hvor en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, angives projekttilpasninger, der vurderes at være nødvendige, for at kunne udelukke en væsentlig påvirkning. 4.2 Natura 2000-konsekvensvurdering For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, hvor en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering. I en Natura 2000-konsekvensvurdering skal alle påvirkninger vurderes detaljeret for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Hvis projektet skal kunne gennemføres umiddelbart, skal det kunne udelukkes, at der vil ske en påvirkning af udpegningsgrundlaget, herunder en påvirkning af lokalitetens økologiske integritet. Da det med de identificerede projekttilpasninger kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, er der ikke gennemført en Natura 2000-konsekvensvurdering for dette projekt.

12 12 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING 4.3 GEUS' grundvandsmodel (grundlaget for vurderinger) Påvirkningerne af grundvandsspejlet som følge af en forøget og ændret fordeling af vandindvindingen på Østsjælland er undersøgt ved hjælp af en GEUS grundvandsmodel (Den Nationale Vandressourcemodel, version jan. 2008, Stisen m. fl. 2008). Modellens forudsætninger og usikkerheder er nærmere beskrevet i VVMredegørelsen, som der henvises til (Naturstyrelsen 2012c). På trods af en række usikkerheder er modellen i Danmark anerkendt som den bedst tilgængelige viden, og den indgår derfor som grundlag for de statslige vandplaner. Beregningsceller med ændringer i det terrænnære grundvandsmagasin Omkring kildepladser hvor indvindingen stiger (eller falder hvorved effekten vil være omvendt), sker der et trykfald og en sænkning i det primære grundvandsmagasin. GEUS' model beregner, hvor faldet i det primære grundvandsmagasin kan medføre fald i det sekundære grundvandsmagasin nær overfladen og dermed potentielt kan påvirke naturtyper på overfladen. Modellen beregner ændringer i grundvandets trykniveau i et 500 m x 500 m beregningsnet både i det nedre, primære grundvandsmagasin og i det øvre, terrænnære grundvandsmagasin. Det er disse resultater, der er udgangspunktet for vurderingen af, hvor den ændrede grundvandsindvinding kan have konsekvenser for naturtyper på overfladen. Alle afledte forhold af den ændrede vandindvinding (vertikal strømretning for grundvandet, sænkningstragte omkring kildepladser og det sekundære grundvandsspejls nærhed til overfladen) er indeholdt i modellen. I VVM-redegørelsen er der vurderet konsekvenser for natur i alle beregningsceller, hvor faldet/stigningen er på mere end 0,25 m (25 cm). Mindre ændringer er ikke medtaget i VVM-redegørelsens vurderinger, da disse vurderes at ligge inden for modellens usikkerhed. Da en Natura 2000-vurdering skal kunne udelukke en påvirkning og ikke kun vurdere størrelsen af en påvirkning, er beregningsceller med mindre ændringer på 0,1-0,25 m (10-25 cm) af forsigtighedshensyn medtaget i Natura 2000-vurderingen. Modelscenarier Følgende modelscenarier indgår i beregningerne: Modelalternativ 0: faktisk gennemsnitlig indvinding (dvs. den gennemsnitlige indvindingsmængde i årene for HOFOR og øvrige kendte indvindere) svarende til VVM'ens 0-alternativ) Modelalternativ 1: Ansøgt mængde for HOFORs indvinding, resten er uændret. Modelalternativ 2: Ingen regional indvinding (HOFORs indvinding er slukket, alt andet er uændret)

13 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 13 Ændringerne i grundvandsindvindingen udgør forskellen mellem den gennemsnitlige faktiske indvindingsmængde i perioden og den fremtidige indvindingsmængde. Begge mængder indeholder den faktiske indvindingsmængde i perioden fra for andre kendte indvindinger. Ændringen udgøres således af forskellen mellem HOFORs faktiske indvindingsmængde og den fremtidige indvindingsmængde, som HOFOR søger om (eller allerede har tilladelse til). Virkningerne af den ændrede vandindvinding er vist som beregningsceller. De celler, hvor beregningerne viser et fald på mere end 10 cm i det terrænnære grundvandsspejl, er vist med orange på figur 1. Disse celler danner, som nævnt, grundlag for Natura 2000-vurderingen. De beregningsceller, hvor beregninger viser et fald på mere end 25 cm i det terrænnære grundvandsspejl, som følge af den ændrede vandindvinding, er markeret med rødt på figur 1. Der sammenlignes mellem nuværende indvinding, som er defineret til indvindingen i perioden 1994 til 2005 (0-alternativet) og den ansøgte indvinding. Den ansøgte indvindingsmængde indeholder en bufferkapacitet på ca. 25 %, som anvendes på enkelte kildepladser f.eks. under renoveringsarbejde eller nedbrud på andre kildepladser. Dette betyder, at der i realiteten i gennemsnit vil indvindes væsentlig mindre end det ansøgte i fremtiden, og de beregnede påvirkninger er derfor et "worst case" scenarium. I modelperioden ( ) var HOFORs indvinding gennemsnitligt omkring 67 mio. m 3 /år altså højere end den nuværende, hvor der indvindes 53 mio. m 3 /år. Det nuværende behov på 53 mio. m 3 /år er således lavere end modelscenariets indvinding (betyder en svag underestimering af påvirkninger), mens den samlede ansøgte mængde på 72,15 mio. m 3 /år (inkl. eksisterende tilladelser) er højere på grund af behovet for et teknisk beredskab (betyder en overestimering af påvirkninger). Ved modelberegningerne af den ansøgte vandindvinding er det forudsat, at der vil være maksimal udnyttelse af den ansøgte vandmængde på alle værker samtidig. Dette er et "worst-case" scenarium, som i praksis aldrig vil finde sted.

14 14 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING Figur 1 Placering af Natura 2000-områder i og omkring indvindingsoplandene. Kortet viser også ændringerne i trykniveauet i det terrænnære grundvandsmagasin. Vurderingen er gennemført for områderne N136, N140 og N148.

15 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 15 I forbindelse med HOFORs indvinding søges der om fornyet tilladelse til 42 kildepladser, mens der allerede er givet tilladelse til 7 kildepladser. Den vurderede, fremtidige indvinding, som danner grundlag for Natura 2000-vurderingen omfatter således både den ansøgte og den tilladte mængde fra de i alt 49 kildepladser. Kumulative virkninger Udover HOFORs vandindvindinger omfatter modellen også andre kendte indvindinger (typisk indvinding til de kommunale vandforsyninger, som f.eks. Nordvand) og behandler dermed den kumulative effekt af den samlede vandindvinding i området. Mulige, fremtidige ændringer fra andre kendte indvindinger end HOFOR, er ikke medtaget i modelscenariet, da omfanget af den fremtidige indvinding hos disse ikke er kendt. Tendensen for vandindvindingen i det Sjællandske område viser generelt en mindre indvinding i forhold til 0-alternativet, dvs. den faktiske indvinding i perioden Det er derfor vurderet, at den mulige fremtidige indvinding fra andre vandforsyninger vil være sammenlignelig med eller mindre end den indvinding, der har fundet sted i modelperioden Øvrige forhold (grundlaget for vurderinger) Udover GEUS modellens resultat i form af beregningsceller med trykniveauændringer, som er det primære grundlag for vurderingerne, er følgende øvrige afledte effekter af projektet også inddraget i vurderingen: Ændringer i de vandmængder der strømmer til vandløbene (overfladeafstrømning) Ændringer i den kemiske sammensætning af grundvand Fysiske ændringer på kildepladserne. Ændringer i overfladeafstrømning til vandløb Når indvindingen øges, vil der ske en øget infiltration af vand til grundvandsmagasinet. Der kan derfor ske en mindsket overfladeafstrømning til vandløb, hvor der ikke er vandtætte lag mellem det primære og sekundære grundvandsmagasin (beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit om grundvand). Hvorvidt dette påvirker tilstanden af vandløb (i form af risiko for nedsat medianminimumsvandføring) og/eller søer, der gennemstrømmes af vandløb (ved at forlænge opholdstiden), er vurderet i VVM-redegørelsens afsnit om overfladevand. Konklusionerne fra VVMredegørelsen for søer og vandløb, der ligger i habitatområder eller fuglebeskyttelsesområder er inddraget i Natura 2000-vurderingen. Ændringer i den kemiske sammensætning af grundvand I VVM-redegørelsens afsnit om grundvand er der en vurdering af, om den kemiske sammensætning af grundvandet ændrer sig som følge af øgede indvindinger. Der er bl.a. vurderet på mængden af nitrat og pesticider. Konklusionen er, at der ikke sker væsentlige ændringer (på langt de fleste kildepladser er der en forbedret grund-

16 16 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING vandskvalitet). En påvirkning af naturtyper som følge af ændret kemisk sammensætning i grundvandet vurderes derfor at kunne udelukkes. Fysiske ændringer på kildepladser I forbindelse med den fremtidige indvinding er der behov for renovering af en række kildepladser. Ved disse renoveringer omlægges fra hævertanlæg til dykpumper. Denne ændring kræver etablering af en overjordisk råvandsstation og evt. nye boringer. Hvis disse fysiske ændringer sker i eller meget nær et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde, kan det medføre en påvirkning som følge af bl.a. arealinddragelse både midlertidigt og permanent. Hvor der nyetableres eller ændres kildepladser i eller nær et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde, kan det medføre en påvirkning Naturdata (grundlaget for vurderinger) Vurderingerne er baseret på data indsamlet af myndighederne. Datagrundlaget er DEVANO-kortlægningerne, som er udført i Der er endnu ikke beregnet tilstandsvurderinger på disse data, og i stedet er tilstandsvurderingerne fra den kortlægning, der blev gennemført i inddraget i det omfang, det vurderes relevant. For skovnaturtyper er der kun foretaget kortlægning i 2007, og det er disse data, der ligger til grund for vurderingen. Søer er ikke fuldstændig kortlagt, men de kortlægninger, der er lavet (mestendels i 2007), er inddraget. Der er ikke lavet en kortlægning af vandløb og kun i begrænset omfang af bræmmer langs vandløb. Udbredelsen af disse naturtyper er derfor usikker, men der er gennemført en vurdering af, hvilke vandløb, der kan være habitatnaturtyper. Herudover er de beskrivelser, vurderinger og målsætninger, der findes i basisanalyser, Natura 2000-planer og Natura 2000-handleplaner for de relevante områder, inddraget. 5 Beskrivelse af projektet For at HOFOR kan opretholde forsyningssikkerheden, er det nødvendigt med en tilladelse til at indvinde grundvand udover den vandmængde, som forbrugerne skal have. Der er således behov for en reservekapacitet i indvindingstilladelserne, så det er muligt at opretholde vandforsyningen, selvom en eller flere kildepladser eller vandværker er ude af drift. Reservekapaciteten er for HOFORs vandindvinding vurderet til 25 %. Reservekapaciteten på 25 % dækker endvidere over kortvarige ekstraaftag fra aftagerkommunerne. Hertil tillægge en mindre reserve på 2,0 mio. m 3 /år ved tab af ressourcer som følge af grundvandsforureninger. Det samlede behov for HOFORs vandindvinding er opgjort til 72,15 mio. m 3 /år på baggrund af følgende beregninger: Forventet behov i 2016 = 56,12 mio. m 3 /år Hertil er lagt 25 % reservekapacitet i alt = 14,03 mio. m 3 /år Derudover et nødberedskab =2,0 mio. m 3 /år Da der inden 2007 er opnået fornyede indvindingstilladelser til en del af det samlede indvindingsbehov, ansøger HOFOR om en mængde på 61,95 mio. m 3 /år.

17 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 17 I dag har HOFOR tilladelse til indvinding af 106 mio. m 3 grundvand pr. år og der blev leveret 53 mio. m 3 drikkevand til Københavnsområdet i Den ansøgte mængde er således et udtryk for worst case nemlig en indvindingsmængde, der aldrig vil blive indvundet på alle værker samtidig, men sandsynligvis på enkelte værker i perioder. Der ansøges således om nye tilladelser på 41 kildepladser. Herudover er der på en af de kildepladser, hvor der er opnået tilladelse, søgt om en reduktion af tilladelsesmængden. Der behandles derfor i alt ansøgninger for 42 kildepladser i VVMredegørelsen. Grundlaget for denne vurdering er dels den ændrede fordeling mellem kildepladser, dels den samlede forøgelse af indvindingsmængden, som vil kunne ske. Fysiske ændringer på kildepladser Udover en mulighed for øget indvinding og ændret fordeling af indvindingen med de deraf afledte effekter, medfører projektet en række fysiske ændringer på kildepladser. Der etableres 2 nye kildepladser (Ny Havelse og Torslunde), og 6 får ændret den fysiske afgrænsning (Karlslunde, Ramsø, Assermølle, Ledreborg, Gevninge og Hove). Teknologien for vandindvinding vil også løbende blive moderniseret således, at de fleste kildepladser på sigt indvinder ved hjælp af dykpumper i stedet for hævertanlæg. I forbindelse med denne ændring skal der evt. laves nye boringer, ligesom der skal etableres en overjordisk råvandsstation. De afledte effekter af disse fysiske ændringer er også inddraget i vurderingen. For en mere uddybende projektbeskrivelse henvises til VVM-redegørelsen (Naturstyrelsen 2012c) alternativet og øvrige alternativer Som beskrevet i VVM-redegørelsen (Naturstyrelsen 2012c) er det teoretiske 0- alternativ for projektet, at HOFOR ikke får de fornødne tilladelser til fortsat at indvinde den mængde grundvand, der fremgår af anmeldelsen. Da HOFOR leverer størstedelen af det vand, der bruges i Københavns Kommune og flere omegnskommuner, ville det i praksis betyde, at Københavnsområdet ikke får leveret det fornødne vand til drikkevand, industri m.m. Da det teoretiske 0-alternativ således ikke kan anvendes som et realistisk sammenligningsgrundlag, benyttes den eksisterende vandindvinding for perioden , som VVM-redegørelsens 0-alternativ, dvs. det referencealternativ som projektets påvirkning af omgivelserne sammenlignes med. Et samlet alternativ til den eksisterende struktur for HOFORs regionale vandindvinding er ikke anset for at være realistisk, men der er undersøgt alternativer, der kunne supplere vandindvindingen eller nedsætte behovet for grundvandsindvinding. Ingen af de alternative løsninger er indarbejdet. Begrundelser herfor er både af økonomisk og miljømæssig art og er uddybet i VVM-redegørelsen.

18 18 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING 6 Natura 2000-områdernes sårbarhed I vurderingerne for de enkelte Natura 2000-områder er nævnt de naturtyper på udpegningsgrundlaget, der vurderes at være sårbare over for mulige påvirkninger for projektet. Baggrunden for, at disse naturtyper er udvalgt som sårbare, er beskrevet nedenfor. 6.1 Sårbare naturtyper En række naturtyper er afhængige af grundvand, enten direkte eller indirekte og er derfor sårbare over for ændringer i grundvandsspejlet. Sårbarheden er først og fremmest relateret til det sekundære, terrænnære grundvandsspejl, som langt størstedelen af de våde og fugtige terrestriske naturtyper modtager deres vand fra. Kildevæld og nogle rigkær modtager dog vand direkte fra det primære grundvandsmagasin (artesisk vand). Disse områder er ofte meget værdifulde, da vandet er relativt næringsfattigt, men ofte kalkholdigt. Beregningscellerne, som er outputtet af GEUS' model, medtager både ændringer i det primære og det sekundære grundvandsmagasin samt ændringer i trykvandspåvirkninger, og er derfor udgangspunktet for vurderingerne af påvirkninger. Udover sårbarhed over for ændringer i grundvandsspejl (beregningsceller der viser henholdsvis fald og stigninger i grundvandsspejl) er der udført en vurdering af hvilke naturtyper, der er sårbare over for ændringer i overfladeafstrømning. Baggrunden for vurderingerne er viden om, hvilke naturtyper der er sårbare over for de ændringer, som projektet kan medføre. Nedenfor er derfor lavet en kort gennemgang af sårbarheden for alle naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for de 3 berørte Natura 2000-områder. Især to publikationer danner grundlag for vurderingerne af sårbarhed. Det drejer sig om et notat om mosenaturtypers afhængighed og sårbarhed i forhold til grundvand (Ejrnæs m.fl. 2010) og en rapport om kriterier for gunstige bevaringsstatus for naturtyper (Søgaard m.fl., 2003) Naturtyper der er sårbare over for fald i grundvandsspejl Naturtyper, der kun forekommer hvor der vælder kalkrigt, mineralrigt og næringsfattigt grundvand frem, er særligt sårbare overfor ændringer, der kan mindske denne vældpåvirkning. * Indikerer at typen er særligt prioriteret af EU. Disse naturtyper er sårbare over for ændringer i det primære grundvandsmagasin. For mange vandløb vil overfladeafstrømning dog også have en væsentlig rolle: *Kilder og væld med kalkrigt hårdt vand (7220) Rigkær (7230) *Elle- og askeskove ved vandløb søer og væld (91E0) Vandløb med vandplanter (3260)

19 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 19 Følgende naturtyper kan være betinget af trykvand fra det primære magasin (de kalkrige undertyper), men kan også modtage vand fra det sekundære grundvandsspejl (de sure undertyper): Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund (6410) Hængesæk eller andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140). Naturtyper hvis forekomst er betinget af høj vandstand, men ikke kræver vandbevægelse: *Skovbevoksede tørvemoser (91D0) Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund (9160) Søer illustrerer oftest direkte det overfladenære grundvandsspejls niveau, og ændringer i grundvandsstanden vil derfor i et vist omfang direkte kunne påvirke søen, dens areal og dermed dens bevaringsstatus. For de tidvist våde søer (3130) kan blot små ændringer i vandstanden medføre markante ændringer i søens udstrækning i tid og rum. Følgende søtyper findes i oplandet: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (3130). Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150) Brunvandede søer og vandhuller (3160) Naturtyper der er sårbare over for stigning i grundvandsspejl Visse skovnaturtyper kan være sårbare over for stigning i grundvandsspejl. Det drejer sig primært om typer domineret af bøg, da bøg ikke kan tåle en vandmættet rodzone i længere perioder. Der er dog ikke kortlagt naturtyper med bøgeskov, indenfor de områder, der bliver påvirket af grundvandsstigninger. Derudover kan visse naturtyper f.eks. rigkær, der er afhængige af en ekstensiv drift, også være følsomme overfor vandstandshævning. Høj vandstand kan forringe mulighederne for afgræsning eller høslæt, som er nødvendige forudsætninger for at opretholde typen. Der er ikke kortlagt rigkær, indenfor de områder, der bliver påvirket af grundvandsstigninger Naturtyper der er sårbare over for ændret overfladeafstrømning Sønaturtyper er følsomme i det omfang, at der sker en markant ændring i mængden af vand, der strømmer til søerne (føder dem), hvilket kan ændre opholdstiden og dermed øge risikoen for eutrofiering. Sårbarheden vurderes at være størst for de næringsfattige sønaturtyper. Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (3130). Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140)

20 20 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150) Brunvandede søer og vandhuller (3160) Vandløbsnaturtyper kan være følsomme overfor ændringer i det primære grundvandsspejl, men også over for ændringer som følge af ændret overfladeafstrømning (beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit om overfladevand): Vandløb med vandplanter (3260) Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter (3270)). Vandløbsbræmmer kan være sårbare over for markant ændret vandtilførsel i vandløb, ved at vandløbene tørrer ud, og bræmmerne bliver tørre. Naturtypen er i Danmark lavt prioriteret, og sårbarheden vurderes at være lav. Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430). 6.2 Ikke sårbare naturtyper Påvirkning af øvrige naturtyper som følge af sænkning af grundvandsspejl og ændret overfladeafstrømning vurderes at kunne udelukkes. Disse naturtyper er ikke afhængige af tilstedeværelse af grundvand nær terrænoverfladen eller af tilledning af overfladevand. Nedenfor er for de enkelte naturtyper kort argumenteret for, hvorfor de vurderes ikke at være sårbare. Marine naturtyper som er influeret af havet. Ændret overfladeafstrømning fra vandløb, der løber ud i denne naturtype, vurderes ikke at have betydning for deres tilstand: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) * Kystlaguner og strandsøer (1150) Større lavvandede bugter og vige (1160). Kystnære naturtyper som er influeret af havet og ikke i samme grad af grundvandsspejlets niveau: Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) Flerårig vegetation på stenede strande (1220) Klinter eller klipper ved kysten (1230) Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310) Strandenge (1330). 6.3 Arternes sårbarhed Der er 7 arter på udpegningsgrundlaget for de 3 Natura 2000-områder, som er med i vurderingen. Det drejer sig om skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, *eremit, pigsmerling, stor vandsalamander, blank seglmos og mygblomst.

21 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING Sårbare arter knyttet til fugtige naturtyper Sumpvindelsnegl Sumpvindelsnegl lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige stararter såsom stiv star eller kær-star, høj sødgræs samt arter af pindsvineknop og dunhammer, hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Ofte findes disse bevoksninger som bunddække i ellesumpe og langs vandløb. En særlig fugtighedsgrad er nødvendig for opretholdelsen af den rette mikroflora, som sneglene afgræsser på plantestænglerne og bladene. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grundvandsstanden, der udtørrer mosenaturtyper og elleskov. Skæv vindelsnegl Skæv vindelsnegl forekommer både på fugtige og tørre lokaliteter. For de fugtige levesteders vedkommende er der ofte tale om fugtige enge og krat eller frodige rigkærenge med højtvoksende star-arter. Sneglene lever primært i star-tuer. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grundvandsspejl, der udtørrer disse naturtyper, men da den også vil kunne leve på tørre lokaliteter, er den ikke nødvendigvis sårbar på alle sådanne lokaliteter. Blank seglmos Blank seglmos vokser i næringsfattige, lysåbne kilder og vældmoser. Artens levesteder er direkte afhængige af trykvand fra det primære grundvandsmagasin og er således meget sårbar over for ændringer i grundvandsspejlet og især svækkelse af trykvandspåvirkningen. Mygblomst Mygblomst findes på fugtige, kalkrige enge og moser. Den kan også findes i fugtige kalkrige lavninger i klitter og kalkrige hængesække. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grundvandsspejl, der udtørrer disse naturtyper Sårbare arter knyttet til søer Stor vandsalamander Stor vandsalamander lever i skove og haver og yngler i vandhuller. Stor vandsalamander foretrækker solbeskinnede, rene vandhuller med god plantevækst helst i eller i nærheden af skov. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grundvandsspejl, som medfører, at søer tørrer ud. Vandstandsstigninger kan også i sjældne tilfælde være negative, hvis de medfører indvandring af fisk Sårbare arter knyttet til vandløb Pigsmerling Pigsmerling lever i åer, bække og søer med langsomt flydende eller stillestående vand. I det omfang at vandmængden i de vandløb eller søer, den lever i, ændres markant, vurderes den at kunne være sårbar.

22 22 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING Ikke sårbare arter *Eremit Eremitten lever i lysåbne skove, alléer og parker, den er knyttet til hule træer, hvori den lever ret skjult. Den gennemlever hele sin udvikling fra æg til voksen bille i det smuld, som findes i bunden af en træhulhed. Arten vurderes ikke at være sårbar over for ændringer i grundvandsspejl, med mindre stigende grundvand får værtstræerne til at gå ud. 6.4 Fuglenes sårbarhed Der er 13 arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, som er medtaget i vurderingen. Af ynglefugle drejer det sig om 5 arter: Dværgterne, fjordterne, havterne, havørn, og klyde. Af trækfugle i nationalt betydende antal drejer det sig om 2 arter: Sangsvane og havørn. Af trækfugle i internationalt betydende antal drejer det sig om 7 arter. Blishøne, grågås, hvinand, knopsvane, skeand, stor skallesluger og troldand Sårbare arter Arter der yngler i terrestriske, ferske vådområder vurderes at være sårbare overfor udtørring af levestederne. Klyde kan være sårbar på indlandslokaliteter, men ikke hvor den lever kystnært som ved Roskilde Fjord Ikke sårbare arter En påvirkning af arter knyttet til marine områder (dværgterne, havterne og klyde) vurderes at kunne udelukkes, da arternes levesteder ikke er sårbare over for vandstandsændringer som forårsaget af projektet. En påvirkning af havørn vurderes at kunne udelukkes, da arten er afhængig af større søer (eller fjorde), som ikke vurderes at kunne blive påvirket i et omfang, der kan have konsekvenser for arten. En påvirkning af trækfugle vurderes at kunne udelukkes, da disse arter ikke er afhængige af enkelte små-lokaliteter i forbindelse med trækket eller under overvintring. 7 Vurdering Tre Natura 2000-områder vurderes potentielt at kunne blive udsat for en af de virkninger af vandindvindingen, der er nævnt i afsnit 4. Det er vurderet, at en påvirkning af disse områder ikke umiddelbart kan udelukkes, og at de derfor skal medtages i vurderingen. For alle andre Natura 2000 områder i og nær indvindingsoplandene gælder, at de ikke berøres af beregningsceller med trykniveauændringer, at de ikke påvirkes af ændringer i overfladeafstrømning, samt at der ikke findes kildepladser, hvor der skal ske fysiske ændringer, inden for Natura 2000 området. Der-

23 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 23 for kan en påvirkning i disse områder umiddelbart udelukkes. Disse områder bliver derfor ikke nærmere vurderet i forbindelse med det ansøgte projekt, men fremgår af Figur 1. Et af de 3 Natura 2000-områder, hvor en påvirkning ikke umiddelbart kan udelukkes, er både habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens de 2 øvrige kun er habitatområder. Nedenfor er angivet de 3 Natura 2000-områder og de habitatområder og/eller fuglebeskyttelsesområder, der ligger i hvert Natura 2000-område. 1 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136 ( Roskilde Fjord, F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, H199 Kongens Lyng, F107 Jægerspris Nordskov) 2 Vasby Mose og Sengeløse Mose, N140 (H124 Vasby Mose og Sengeløse Mose) 3 Køge Å, N148 (H131 Køge Å) Placeringen af de 3 områder i forhold til indvindingsoplande kan ses på Figur 1. Vurderingen for de 3 områder er bygget op på samme måde. Først præsenteres det enkelte Natura 2000-område og de sårbare arter og naturtyper, der findes på udpegningsgrundlaget. Derefter beskrives de ændringer, som projektet medfører, i Natura 2000-området. Dels i form placering af GEUS modellens beregningsceller med trykniveauændringer, dels som følge af ændret overfladeafstrømning eller fysiske ændringer på kildepladser. Disse ændringer er vurderet i forhold til, om de kan medføre en påvirkning af Natura 2000-området. 7.1 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136 Natura 2000-området Mindre dele af Natura 2000-området Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ligger i Marbjerg og Lejre indvindingsoplande. Det er dele af habitatområdet Roskilde Fjord og fuglebeskyttelsesområdet F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, der ligger i de to indvindingsoplande. Habitatområdet H199 Kongens Lyng, og fuglebeskyttelsesområdet F107 Jægerspris Nordskov ligger på den vestlige side af Roskilde Fjord, hvor HOFOR ikke søger om tilladelse til vandindvinding. Habitatområdet er udpeget for at beskytte 27 naturtyper og 6 arter. Fuglebeskyttelsesområdet F105 har et udpegningsgrundlag, der omfatter 5 ynglefugle og 9 trækfugle. De naturtyper, der ligger i Marbjerg indvindingsopland, fremgår af Figur 2 og naturtyperne i Lejre indvindingsopland fremgår af figur 3. I naturplanen for Natura 2000-området er det nævnt, at alle de våde, lysåbne naturtyper er truet af afvanding og/eller vandindvinding. Det fremgår endvidere af indsatsprogrammets retningslinje 1.2, at den mest hensigtsmæssige hydrologi skal sikres for naturtyperne strandeng, tidvis våd eng, hængesæk, tørvelavning, kildevæld,

24 24 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING rigkær, samt levesteder for skæv vindelsnegl, stor vandsalamander, blank seglmos og mygblomst. Figur 2 Kortlagte habitatnaturtyper i den del af Natura 2000-området Roskilde Fjord, der ligger i/ved indvindingsoplandet til Værket ved Marbjerg.

25 VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING 25 Indvinding i oplandet til Værkerne ved Marbjerg og Lejre I Marbjerg indvindingsopland vil den nye indvindingstilladelse give mulighed for at forøge indvindingen med 2,27 mio. m 3 i forhold til den nuværende indvinding. I indvindingsoplandet søges om tilladelse til 2 kildepladser. Indvindingen ved Marbjerg kildeplads øges kun minimalt, mens indvindingen på Brokilde kildeplads øges markant (fra 1,77 mio. m 3 til 4,0 mio. m 3 ). I Lejre indvindingsopland vil den nye indvindingstilladelse give mulighed for stort set den samme indvinding som i dag (+0,01 mio. m 3 ). I indvindingsoplandet søges tilladelse til 7 kildepladser. Fordelingen mellem kildepladserne ændres, således at der sker en øget indvinding fra Ledreborg kildeplads (0,70 mio. m 3 ) og Ramsø kildeplads (0,33 mio. m 3 ), mens der indvindes mindre fra især Assermølle kildeplads (0,62 mio. m 3 ). Trykniveauændringer En af de celler, hvor der ifølge GEUS model er beregnet et fald i grundvandsspejl på 0,1-0,25 m, overlapper Natura 2000-område N136, men overlapper ikke med kortlagte naturtyper. For centerpunktet i denne celle er der beregnet et trykfald på 14 cm. Trykniveauet i det sekundære magasin ligger i cellen omkring 3 m under terræn, og der er derfor en relativ tyk umættet zone. Derfor kan en påvirkning af fugtighedsforholdene på terræn udelukkes. Dette sammenholdt med, at der ingen overlap er mellem cellen og kortlagte forekomster af habitatnaturtyper, gør at en påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget kan udelukkes. Det vurderes endvidere, at vandindvindingen ikke vil være til hinder for, at der kan genskabes en hensigtsmæssig hydrologi for de naturtyper og arter, der er afhængige af høj fugtighed i jordbunden. Vandindvindingen vil således ikke være i modstrid med Natura 2000-handleplanens indsatser for at opnå forbedret hydrologi ved afbrydning af dræn eller afvandingsgrøfter.

26 26 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING Figur 3 Placering af beregningsceller med trykniveauændringer i indvindingsoplandet til Værket ved Marbjerg. 1 Natura 2000-område (N136) kan blive påvirket af et fald i trykniveau på cm. Overfladevandsafstrømning i Marbjerg indvindingsoplandet To vandløb i Marbjerg indvindingsopland og habitatområdet Roskilde Fjord (men ingen søer) vurderes at kunne blive påvirket som følge af ændret vandindvinding. Det drejer sig om Maglemose Å og Hove Å, der ved deres udløb i Roskilde Fjord, løber gennem habitatområdet og på strækningen muligvis er habitatnaturtypen vandløb (3260). Det bør dog bemærkes, at begge vandløb på strækningen gennem habitatområdet er påvirket af opstuvning fra Roskilde Fjord og derfor ikke vil være sårbare overfor ændringer i medianminimumsvandføringer. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at Hove Å ikke bliver påvirket, mens Maglemose Å bliver påvirket, men i en så lille grad, at der ikke er behov for kompensation. Ændringen vurderes derfor at være så lille, at eventuelle forekomster af habitatnaturtype 3260 i vandløbet ikke bliver påvirket. Selve Roskilde Fjord vurderes ikke at blive påvirket af en mulig mindre ændring i tilstrømning fra vandløb i oplandet.