KILDEPLADS- BESKRIVELSE GYRSTINGE VANDVÆRK

Transkript

1 Til Ringsted Kommune Dato Oktober 216 KILDEPLADS- BESKRIVELSE GYRSTINGE VANDVÆRK

2 KILDEPLADS-BESKRIVELSE GYRSTINGE VANDVÆRK Ref Dokument ID Version.3 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23 København S T F

3 Gyrstinge Vandværk INDHOLD 1. GYRSTINGE VANDVÆRK Baggrund Om Gyrstinge Vandværk Opbygning af dokumentet Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Gyrstinge Vandværk Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger 8 2. REFERENCER 9 BILAG Følgende kortbilag fra /1/ er vedlagt nærværende kildepladsbeskrivelse, idet de omtales i teksten: WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag WOCA.5 Ændring i middelpotentiale, Sand 2 WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl WOCA.11 Ændring i magasinforhold, Sand 2 WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning

4 Gyrstinge Vandværk 1 af 9 1. GYRSTINGE VANDVÆRK 1.1 Baggrund Dette dokument rummer en beskrivelse af vandindvindingens påvirkning ved Gyrstinge Vandværk. Påvirkningen beskrives ud fra hydrologiske forhold, der er medbestemmende for tilstanden af beskyttede naturtyper, vandløb og andre indvindinger. Beskrivelsen tager udgangspunkt i resultater beregnet med den hydrologiske model for Ringsted Kommune. Beskrivelsen tager udgangspunkt i to typer scenarier, der er kørt med modellen: REFERENCE-scenarie (REF): Aktuel indvinding, defineret ved seneste 1 års middelindvinding, dvs. middelindvindingen i perioden WORST CASE-scenarie (WOCA): Ansøgte indvindingsmængder. For indvindinger i Ringsted Kommune samt betydende indvindinger nær Ringsted Kommune benyttes ansøgte mængder. For resterende indvindinger benyttes gældende indvindingstilladelser. Modellen, scenarierne og de overordnede resultater for hele Ringsted Kommune, er beskrevet i hovedrapporten /1/, såfremt læseren ønsker yderligere baggrundsinformation. For større kildepladser i Ringsted Kommune er der, i tillæg til de ovennævnte scenarier, også blevet beregnet kildepladsspecifikke scenarier, hvor effekten af at øge indvindingen ved kun den pågældende kildeplads, er undersøgt med modellen. For de øvrige vandværker, hvor der ikke er stor forskel på den aktuelle indvinding og den ansøgte indvindingsmængde, er der ikke beregnet særskilte kildepladsscenarier. For disse vandværker vurderes det ikke, at forøgelsen i indvinding giver en nævneværdig forøget påvirkning. Der er bl.a. ikke beregnet særskilt kildepladsscenarie for Gyrstinge Vandværk. For disse vandværker er indvindingens påvirkning er derfor kun beskrevet i generelle træk ud fra WORST CASE-scenariet, og er kun beskrevet i nærområdet til den pågældende kildeplads. Nærværende dokument vil blive anvendt som tillæg til selve indvindingstilladelsen. I det følgende anvendes betegnelserne Aktuel indvinding om den nuværende indvinding, og Tilladelse-indvinding om indvindinger svarende til de ansøgte mængder, eller svarende til de indvindingstilladelser, der allerede er givet. Det skal bemærkes, at dette dokument ikke indeholder en vurdering af påvirkningen af naturforhold fra grundvandsindvindingen, men udelukkende en beskrivelse af de hydrologiske modelresultater, som kan anvendes i en sådan vurdering. Vurderingen af, hvilke påvirkninger, der er kritiske, skal foretages efterfølgende, med udgangspunkt i nærværende resultater samt data omkring hvert enkelt naturområdes aktuelle tilstand. Den konkrete vurdering vil afhænge af de enkelte naturområders (fx vandløb, søer og moser) tilstand og sårbarhed over for påvirkning af hydrologiske forhold. 1.2 Om Gyrstinge Vandværk Gyrstinge Vandværk (AnlægsID: 13659) indvinder grundvand fra 2 boringer, DGU-nr og DGU-nr Vandværk og boringer ligger ved Gyrstinge by og begge boringer er filtersat i Sand 2 magasinet, hvor der er spændte magasinforhold. Der er forholdsvise tykke dæklag af moræneler (min. 2 meter) over grundvandsmagasinet. Vandværk og boringsplacering er vist i Figur 1. Den aktuelle indvinding på Gyrstinge Vandværk er m 3 /år, hvilket er et gennemsnit af kildepladsens indvinding i perioden Den ansøgte indvindingsmængde for kildepladsen

5 Gyrstinge Vandværk 2 af 9 er 6. m 3 /år. Forskellen mellem aktuel og ansøgt indvindingsmængde er således beskedne m 3 /år. Figur 1: Placering af Skee Vandværk. Boring tilhørende kildepladsen er markeret med DGU-nummer. 1.3 Opbygning af dokumentet I det følgende beskrives påvirkningen fra vandindvindingen i området omkring vandværkets kildeplads. Påvirkningen beskrives i forhold til: Ændring i middelpotentialer Ændring i dybde til øverste vandspejl Ændring i magasinforhold Ændring i vertikale strømningsforhold Ændring i medianminimumsafstrømning i vandløb Tekstmæssigt er beskrivelsen af påvirkninger inddelt således, at der beskrives forhold, der kan påvirke henholdsvis: Beskyttede naturtyper ( 3-områder og Natura 2-områder) Vandløb Andre indvindinger I teksten er vist de væsentligste figurer til beskrivelse af påvirkningen. Desuden henvises i teksten til generelle kort fra hovedrapporten /1/, der har navne så som WO- CA.4, osv.

6 Gyrstinge Vandværk 3 af Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Gyrstinge Vandværk I det umiddelbare nærområde omkring Gyrstinge Vandværk ligger der ingen beskyttede naturtyper, men spredt i området ses en række små vandhuller. Ca. 1 km nord for vandværket ligger Gyrstinge Sø og i forlængelse af søen (øst for Gyrstinge Vandværk) ligger der en række 3- naturtyper bl.a. Gyrstinge Mose og Gørlev Mose. Nærmeste vandløb er Præstegårdsløbet mod vest og Sivertsrenden mod syd. Ca. 2 km syd for Gyrstinge Vandværk ligger et lille område ved Ørslevvester, der er udpeget som 3-natur, og som er særligt følsomt over for vandindvinding /3/. Beliggenheden af de beskyttede naturtyper fremgår af Figur Ændring af terrænnært grundvandsspejl Generelt om betydning for naturforhold Våde naturtyper som våde enge, moser, søer og vandhuller med direkte forbindelse til det øvre grundvandsspejl kan være sårbare overfor sænkning af dette vandspejl. Det gælder de såkaldte grundvandsfødte naturområder, mens moser og vandhuller i nogle områder er dannet ved tilstrømning af overfladevand, og deraf ikke er sårbare overfor ændringer i det øvre grundvandsspejl. Vurdering af påvirkning som følge af ændret indvinding skal derfor tage højde for den naturlige hydrologi i de påvirkede 3-områder. Desuden afhænger påvirkningen af naturområderne af deres individuelle flora og fauna, strukturforhold og eksisterende tilstand (f.eks. hvorvidt der i forvejen er en tendens til tilgroning på grund af lav vandstand som følge af dræning e.l.). Der skal derfor anvendes besigtigelsesdata for de pågældende naturområder for at vurdere, om der forekommer særlige sjældne og sårbare arter eller lokal forhold. Endelig afhænger vurderingen af påvirkningens varighed. En indvindingstilladelse gælder normalt for 3 år, og karakteriseres derfor som en permanent miljøpåvirkning. Det betyder, at selv mindre ændringer i vandstand i vådområder på mellem 1 og 5 cm kan medføre betydelig påvirkning af naturtilstanden som fx øget tilgroning eller forringelse af levested for arter tilknyttet våd bund eller vandhuller. Der findes ikke fastsatte kriterier for væsentlig påvirkning af 3- naturtyper, men deres tilstand er bestemt af særlige karakteristiske arter, og en tilbagegang i disse vil i mange tilfælde betyde en tilstandsændring /2/. Modelresultater I Figur 2 er der vist zoom af kort WOCA 4, der viser beregnede ændringer i middelpotentialet i det øverste modellag, dvs. fra til 3 meter under terræn, hvis vandindvindingen i Ringsted Kommune øges fra aktuel til tilladt indvinding for alle indvindere. Som det fremgår af figuren, er der ingen områder, hvor potentialet sænkes mere end,1 meter. Der er også set på ændringer i dybden til det øverste vandspejl generelt (kort WOCA.8). Kortet viser, at dybden til det øverste vandspejl ikke sænkes ved Gyrstinge Vandværk eller i 3- områderne ved Gyrstinge Mose eller Gørlev Mose. Nærmeste område, hvor der ses sænkninger af det øverste grundvandsspejl er knap 1 km nordvest for Gyrstinge Vandværk lidt syd for Gyrstinge Sø. Sænkningen er beskeden på,1 til,25 meter og der er ikke udpeget beskyttet 3-natur. Sænkningen af det øverste vandspejl kan ikke tilskrives den ansøgte indvinding ved Gyrstinge Vandværk alene, men den samlede øgede indvinding i Ringsted Kommune. Ved Gyrstinge Vandværks boringer er dæklagstykkelsen over Sand 2 magasinet ca. 2 meter, og den udgøres primært moræneler. Det betyder generelt, at det terrænnære grundvand er godt hydraulisk adskilt fra de sænkninger, der forekommer i Sand 2 magasinet, hvorfra der indvindes til Gyrstinge Vandværk. Herudover er den ansøgte merindvinding meget beskeden i forhold til den aktuelle indvinding, hvilket kun medfører en meget lille sænkning (<,25 meter) af grundvandspotentialet i Sand 2 magasinet (kort WOCA 5).

7 Gyrstinge Vandværk 4 af 9 Figur 2: Samlet ændring i middelpotentiale for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. Bemærk: De negative potentialeændringer betyder sænkning i potentialet på dette kort. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.4 fra hovedrapporten /1/].

8 Gyrstinge Vandværk 5 af Indstrømning til terræn Generelt om betydning for naturforhold Den vertikale tilstrømning af grundvand til terrænnære lag viser, hvor der vil være en direkte effekt fra ændring af potentialet i dybere grundvandsmagasiner på terræn. Hvor denne tilstrømning ændres fra opadrettet til nedadrettet kan det have betydning for særlige lokale forekomster af naturtyper betinget af fremsivende grundvand som fx rigkær og kildevæld. I vurdering af påvirkning af naturforhold er det der for vigtigt at undersøge, om nogle af disse punkter falder sammen med sådanne naturtyper. Modelresultater Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindere i hele Ringsted Kommune bevirker ingen ændring i vertikal strømningsretning til terræn ved Gyrstinge Vandværk, jf. Figur 3. De nærmeste områder med ændringer i vertikal tilstrømning til terræn ses ca. 2 km syd for Gyrstinge Vandværk ved Ørslevvester, og der er tale om enkelt stående områder med et areal på 1 ha, svarende til en modelcelle i den hydrologiske model. Et enkelt af disse områder ligger i et område med udpeget beskyttet 3-natur. Der er altså ikke tale om et større sammenhængende områder, og det vurderes derfor ikke at være en signifikant ændring, der skal tillægges stor vægt. Desuden er de observerede ændringer forårsaget af den samlede indvinding fra alle vandindvindingsanlæg i området, hvis de alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Gyrstinge Vandværk i sig selv.

9 Gyrstinge Vandværk 6 af 9 Figur 3: Samlet ændring i vertikal strømningsretning for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.16 fra hovedrapporten /1/].

10 Gyrstinge Vandværk 7 af Sammenfatning, påvirkning på beskyttet natur De ses ingen ændringer af det øverste grundvandsspejl i umiddelbar nærhed af Gyrstinge Vandværk eller i de nærliggende områder med beskyttet natur. Ligeledes er det vist, at en øget indvinding ved Gyrstinge Vandværk fra aktuel indvinding til ansøgt indvinding ikke vil påføre terrænnære gradientændringer. Nærmeste område, hvor der ses gradientvendinger er ca. 2 km syd for Gyrstinge Vandværk ved Ørslevvester. Der tale om enkeltstående områder og det vurderes at disse ikke kan tilskrives øget indvinding ved Gyrstinge Vandværk, men skal forklares ved den generelle øgede indvinding i Ringsted Kommune, hvis vandværkerne øger deres indvinding fra aktuel indvinding til ansøgt eller tilladelt indvinding. Når der ikke ses ændringer i hverken øverste vandspejl eller gradientvendinger ved Gyrstinge Vandværk, er det fordi der er en dæklagstykkelse af ler på minimum 2 meter over Sand 2 magasinet og at forøgelsen i indvinding ved Gyrstinge Vandværk fra aktuelle til tilladte mængder meget beskeden (8.942 m 3 /år). 1.5 Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Generelt om betydning af påvirkning af vandløb Vandløb kan både være beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og omfattet af vandplanernes målsætninger. Vurderingen af påvirkning fra ændret grundvandsindvinding på kildepladsen til Skee Vandværk skal omhandle begge beskyttelsesforhold. 3-beskyttelsen af vandløb som naturtype omhandler især dets flora og fauna og den generelle tilstand. Vandplanerne er mere specifikke og opstiller mål og virkemidler for opfyldelse af god tilstand. Vandrammedirektivet kræver, at vandløbenes tilstand vurderes ud fra biologiske, hydromorfologiske og kemisk-fysiske kvalitetselementer. Hertil er der i Danmark nu udviklet tre parametre for henholdsvis vandløbsmakroinvertebratfauna, planter og fisk mens parametre som afstrømning, morfologiske forhold, iltforhold og forureningstilstand også kan indgå i vurderingen. Ændring i vandafstrømning kan føre til ændringer i de biologiske forhold, som er grundlaget for beregning af EQR-værdien, som er den gældende metode for vurdering af vandløbstilstand jf. Vandområdeplan Sjælland. For at forklare størrelsesordenen af ændringen i EQR (som i dette tilfælde er lavere end kriteriet for ændring i tilstandsklasse) anbefales det at kigge på vandløbets tilstandsvurdering for hver enkel parameter samt hydrologiske og fysisk-kemiske tilstand. Modelresultater Kortet WOCA.19 viser, hvordan medianminimumsafstrømningen ændrer sig langs vandløbene som følge af en øget indvinding fra aktuelt niveau til tilladelsesniveau for alle indvindinger i Ringsted Kommune. Nærmeste vandløb er Præstegårdsløbet mod vest og Sivertsrenden mod syd. I ingen af disse vandløbsstrækninger ses påvirkninger af medianminimumsafstrømningen. Beregningerne viser en påvirkning i Frøsmose Å lige opstrøms Gyrstinge Sø. Selv om kortet WO- CA. 19 viser en påvirkning på mellem og 5 % er den absolutte ændring reelt kun,2 l/s svarende til,6 %. Normalt betragtes ændringer på,5 l/s som nedre grænse for, hvor de hydrologiske modellers resultater kan anvendes. Dette er f.eks. grænsen anvendt ved udarbejdelsen af de første vandplaner og ligeledes anvendt i miljøvurdering for VVM for Hofors vandindvinding /4/. Den beregnede ændring i medianminimumsafstrømningen skyldes den samlede indvinding fra alle vandindvindingsanlæg i Ringsted Kommune, hvis alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Gyrstinge Vandværk i sig selv.

11 Gyrstinge Vandværk 8 af 9 I de gældende vandområdeplaner, dvs. Vandplan 2, opereres ikke med krav til medianminimumsvandføringer, men udelukkende krav til EQR-index-værdier. EQR-index-værdierne er talværdier, der indikerer tilstanden for hhv. makroinvertebrater, planter og fisk i de pågældende vandløb. Ændringerne i EQR-værdierne er beregnet for det scenarie, hvor alle indvindere indvinder med fuld tilladelse, og beregningerne viser, at der ikke sker ændringer i EQR-værdierne, der kan betyde, at vandløbenes tilstand forringes en klasse (f.eks. fra god til ringe ). Beregningerne viser således samlet, at en evt. øget indvinding fra aktuel indvinding til ansøgt indvinding ved Gyrstinge Vandværk hverken reducerer medianminimumsafstrømningen eller forringer vandløbenes tilstand. 1.6 Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger Forøgelsen i indvindingen for alle indvindere fra aktuelle indvindingsmængder til tilladelsesmængder, skaber ikke sænkninger på over,25 meter af grundvandspotentialet i Sand 2 magasinet ved Gyrstinge Vandværk, jf. kortet WOCA.5. Sænkninger på mere end,25 meter ses kun i andre områder af Ringsted Kommune og disse skyldes den ansøgte indvinding fra andre vandindvindere end Gyrstinge Vandværk. Indvindingen ved Gyrstinge Vandværk reducerer derfor heller ikke muligheden for indvinding ved andre vandindvindere, hverken i Sand 2 magasinet eller i kalkmagasinet. Indvindingen ved Gyrstinge Vandværk skaber ingen frie magasinforhold i Sand 2 magasinet (jf. kort WOCA.11) og forventes derfor ikke at skabe ændringer af grundvandskvaliteten som følge af ændrede magasinforhold.

12 Gyrstinge Vandværk 9 af 9 2. REFERENCER /1/ Rambøll (216). Ringsted Kommune Grundvandsindvinding. Rapport dateret september, 216. /2/ Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. (214). Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /3/ COWI (213). Ringsted Kommune. Særlig værdifuld, vandindvindingsfølsom 3-natur i Ringsted Kommune. Rapport dateret marts 213. /4/ Naturstyrelsen (213). Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse. For VVM for HOF- OR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Juni 213

13 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Gyrstinge Haraldsted -.2 Ringsted Bøgede Vetterslev Terslev Potentialeændring (m) Under til til til Glumsø Aversi Førslev Levetofte Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Rejnstrup Strandeng Sø Særligt følsomme 3-områder Natura 2-områder Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse.1 Herlufmagle Gelsted Suså Haslev Orned Arb.kort WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag, WORST CASE-scenarie

14 Nyrup 2 4 kilometer Osted Søster Svenstrup Dåstrup Åmose Å Gammerød Jystrup Potentialeændring (m) -3 til -2-2 til til -,5 Indvindingsboringer -,5 til -,25 Rejnstrup -,25 til Ingen udbredelse af magasin Over Gyrstinge Glumsø Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Haraldsted Gelsted Vetterslev Herlufmagle Ringsted -2-2 Førslev Bøgede WORST CASE-scenarie Levetofte Ørslev Borup Haslev Orned Terslev Arb.kort WOCA.5 Ændring i middelpotentiale, Sand 2,

15 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ændring i dybde til øverste vandspejl (m) Under,1,1 til,25,25 til,5,5 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 5 5 til 7 Vetterslev Ørslev Terslev Ændring sker indenfor de øverste 3 meter fra terræn Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Strandeng Sø Rejnstrup Særligt følsomme 3-områder Natura 2- områder Glumsø Herlufmagle Aversi Suså Førslev Levetofte Haslev Orned Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Gelsted Arb.kort WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl, WORST CASE-scenarie

16 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring i magasinforhold, REFERENCE (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Artesisk Rejnstrup i begge scenarier Artesisk i REF, Spændt i WOCA Spændt i begge scenarier Spændt i REF, Frit i WOCA Frit i begge scenarier Offentlige vandløb Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.11 Ændring i magasinforhold, Sand 2, WORST CASE-scenarie

17 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring i vertikal strømningsretning, REFERENCE Rejnstrup (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Opadrettet i begge scenarier Nedadrettet i REF, Opadrettet i WOCA Opadrettet i REF, Nedadrettet i WOCA Nedadrettet i begge scenarier Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag, WORST CASE-scenarie

18 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi medianminimumsafstrømning (%) Under til 5 5 til 1 1 til 25 Over 25 Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning langs vandløbsstrækninger WORST CASE-scenarie