ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/2015. Trivselsplan Enghavegård Skole

Transkript

1 ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/

2 Kolofon Redaktion Annette Smidt Jørgensen, Lene Sølver Pedersen, Inge Thamsborg og Lisbet Pedersen Fotos Personale på skolen Sats Layout Gladsaxe Pædagogiske Videnog Dokumentationscenter GPV Januar 2014 Indhold Forord 3 Gode fysiske rammer 4 Skole-hjemsamarbejdet 6 Modtagelse af nye 8 Stresshåndtering 10 Er du med mod mobning? 12 Ro i klassen og god omgangstone 14 Traditioner 16 Sport og bevægelse 18 Trivsel i læseklasserne 20 Konfl ikthåndtering 21 Forventninger til

3 for Undervisning og skolelivet er for os langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når disse virker sammen. Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i Vi lægger vægt på, at børns udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne Vi har erfaring med, at det er i aktivitet, nysgerrighed, dialog og udforskning at barnet lærer og udvikler sig Vi vil gerne lykkes med, at barnet har lyst til at lære, tilegne sig gode arbejdsvaner og faglig fordybelse Vi mener det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser Kort og godt Vi vil gerne kendes for god trivsel, omsorg og respektfulde relationer Skolen har siden 2006 haft fokus på Trivsel. Personale, forældre og børn har været inddraget i arbejdet med trivsel og processen frem mod en trivselsplan. Resultatet af arbejdet kan allerede ses i mange konkrete tiltag på skolen i dagligdagen. Der er trivselsmøder i børnehaveklassen. Alle klassetrins udviklingsplaner har et punkt om trivsel og skolen har fra skoleåret 2008/09 en trivselsdag for hele skolen i marts måned. en beskriver, hvad vi allerede gør, hvad vi gerne vil og hvilke tiltag, der skal sættes i gang for at nå frem til det, vi gerne vil. Overskrifterne er blevet til ud fra de ønsker personale, forældre og elever har sat fokus på undervejs i arbejdet. Planen tages løbende op i klasser, blandt personale og forældre, når der arbejdes med trivsel. Planen evalueres én gang årligt blandt personale, elever og forældre og justeres i forhold til mål og konkrete tiltag. Vi har arbejdet under otte forskellige overskrifter: Gode fysiske rammer Skole-hjemsamarbejdet Modtagelse af nye Stresshåndtering Er du med mod mobning Ro i klassen og god omgangstone Traditioner Sport og bevægelse Trivsel i læseskolen Konflikthåndtering Derudover har vi beskrevet de forventninger, vi har til hinanden på skolen til: Lærere Pædagoger Børn Forældre Ledelse Revideret januar

4 Gode fysiske rammer Børn Der er udarbejdet regler for gode toiletvaner Der er en plan for indkøb af skolemøbler og andet inventar i klasserne Der er købt vandautomater til skolens børn på den store skole Har fokus på mad, motion og sundhed. Har et sted, hvor de store elever kan være i pauserne Har fokus på klasseledelse Have bedre legeforhold for børnene på den store skole Det sætter vi i gang Har plan for udbygning af flere toiletter. Personale Har arbejdsrum til ro og fordybelse for lærere og pædagoger i Huset og på den store skole Har et funktionelt og hyggeligt lærerværelse Har planer for oprydning i fælles lokaler på den store skole og i Huset Taler løbende om, hvordan et hus med fællesanvendelse af skole og SFO fungerer bedst Har konkrete planer for, hvordan der kan skabes ro og fordybelse i et hus med dobbeltanvendelse 4

5 Sørger for at der løbende sættes penge af i skolens budget til at forbedre de fysiske rammer Have lyse og varme gange på den store skole Have flere indendørs være- og arbejdssteder Forbedre Husets og den store skoles legeplads Det sætter vi i gang Etablering af arbjdsrum til lærere og pædagogert Målet er At lokaler og områder på skolen og SFO bærer præg af, at der er plads til ro og fordybelse for børn og voksne. At udearealer inviterer til leg og læring, bevægelse og aktiviteter. 5

6 Skole-hjemsamarbejdet Personale Personale Afholder forældremøder, samtaler og sociale arrangementer Ved den første samtale i børnehaveklassen fortæller forældrene om deres barn Skriver udviklingsplaner for de enkelte klassetrin og elevplaner for det enkelte barn Informerer om dagligdagen via skoleintra Kontakter forældre, hvis der er behov for at tale sammen Afholder kontaktforældremøder Har en velkomstfolder om skolen og SFO Har en folder om kontaktforældrenes arbejde Har en fælles plan for, hvad indholdet kan være på forældremøderne på Enghavegård Skole fra klasse. Temaer, aldersrelevante emner mm. Taler sammen når noget er svært Beskrive struktur på skole-hjemmøder i forhold til forældredeltagelse. Plan for, hvordan gode erfaringer gives videre, have en rød tråd mappe Være tydeligere i afklaring af forventninger mellem skole og hjem Det sætter vi i gang Iforbindelse med realiseringen af ny skolereform skal skolebestyrelsen udarbejde principper for det mere forpligtigende skole-hjemsamarbejde reformen lægger op til 6

7 Forældre Møder op til forældremøder, samtaler og sociale arrangementer Ringer, hvis man undrer sig Fortæller skolen, hvad den har brug for at vide i forhold til barnets hverdag og trivsel Taler pænt om vores skole med vores børn Have at vide, hvad skolen forventer fra starten Lære hinanden godt at kende som forældre Kontakte hinanden, hvis der er problemer pr. telefon, via intra Kontakte andre forældre, der ikke deltager så meget og forsøge at få dem med Være gode rollemodeller for vores børn Det sætter vi i gang Klasselærere udarbejder i samarbejde med forældrene trivselsplaner. Lærerne er tovholdere. Målet er At opbygge et positivt, åbent og tillidsfuldt skole-hjemsamarbejde, som kan medvirke til en god skolegang for det enkelte barn. 7

8 Modtagelse af nye Personale Personale På SFO står der velkommen på døren, når en ny kommer Har en velkomstfolder til nye lærere, pædagogerne får en indføring af kolleger og ledelse Har en hest/følordning for nye lærere ved teamdannelse/ kontaktperson på SFO Har en fest for de nye lærere den sidste fredag i august Ledelsen og TR inviterer til frokost i efteråret for nye lærere Ledelsen holder samtale med alle nye i september, oktober/ på SFO efter 14 dage med kontaktperson Ledelsen har et møde med de nye inden teamdannelsen Har en tavle med billeder af nyt og gammelt personale ved skolens kontor. Holder overleveringsmøder med nye kolleger, når det er muligt Have en tutorordning på trinnet Lave et cafearrangement for de nye lærere i den første uge Skemalagt time, hvor en tutor kan være med, når de nye underviser Have et overlap med den man skal afløse, hvor det er muligt Sende besked ud over intra, at en ny starter At den nye skriver lidt om sig selv på intra Arrangere fredagscafé for de nye Det sætter vi i gang Lærere, pædagoger og kontaktforældre taler i klasserne om, hvordan nye forældre kan modtages godt Børn Der er kontakt til forældre inden barnet starter fra ledelsen først og derefter klasselærere Opdaterer klasselister, når et nyt barn kommer til Skriver i nyhedsbreve, at der er kommet et nyt barn i klassen Fotos af alle børn i begge SFO afdelingen Velkomstplakat til det enkelte barn der starter i løbet af et skoleår Forældre Laver spiseaftener i indskolingen Lave en introduktionsplan/velkomstfolder for nye forældre, så man lærer hinanden at kende Lade kontaktforældrene få en rolle i forhold til modtagelse af nye forældre Fortælle om klassens traditioner, der opdateres jævnligt på intra. 8

9 Målet er At man føler sig velkommen At man hurtigt kan fi nde rundt At man får de informationer, man har brug for At man føler sig tryg og ikke er bange for at spørge 9

10 Stresshåndtering Børn Laver DCUM trivselsundersøgelser hvert tredie år Læreren er opmærksom på, at der i løbet af en time skal arbejdes på forskellige måder Læreren ved, at der skal være bevægelse i alle timer Læreren har metoder, der signalerer, at der skal være ro i klassen Huset har et rum om eftermiddagen til mindfullness Det skal være en vane, at når læreren kommer ind i klassen, bliver der ro Målet er At have en skole, hvor børn trives Personale Ledelsens dør er altid åben over for personale, der har brug for en samtale Der kan gives supervision af skolens psykolog efter aftale Teamsamarbejdet lægger op til at tale om arbejdssituationer også de svære Skolen har personalearbejdsrum, hvor der er mulighed for ro og fordybelse Der er massagestol både i Huset og på den store skole Der er afholdt kursus i stresshåndtering for hele personalet Personalet er opmærksomme på om kolleger har stresssymptomer Udarbejder APV-undersøgelser hvert tredje år Skolens ledelse holder team-, pus- og sygesamtaler Har udarbejdet en ABC for mellemtrinnet, og udskolingen og en beskrivelse af indskolingen. Har styr på itteknik og der er kort reaktionstid Have mulighed for akut stresshjælp Arbejde forebyggende med stresshåndtering, fx på specialteammøder i forhold til supervision Følge op på kurset i stresshåndtering i forbindelse med APV-arbejdet Det sætter vi i gang Have fokus på stresshåndtering på med-møder, afholde jævnlige kurser i stressehåndtering Se teamet som stressopfanger Målet er At have en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives 10

11 11

12 Er du med mod mobning? DCUM s (Dansk Center for Undervisnings Miljøer) definition af mobning Mobning: er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer for at forebygge mobning Holder klassens tid med punkt om trivsel Har et punkt i alle klassers udviklingsplaner om trivsel Holder børnemøder i indskolingen Har Giraffer i gården (elevmæglere) Børn på skolen kan komme til mægling hos andre børn og hos voksne Fokus på giraf- og ulvesprog i indskolingen Kurser i Vi skal alle sammen være her for 4. klassetrin i samarbejde med Ungdomsbyen Kurser i Hvornår er nok, nok? på 6. klassetrin i samarbejde med Ungdomsbyen Laver en DCUM trivselsundersøgelse hvert tredje år Arbejder med forebyggende tiltag bl.a. ved at gribe ind over for drillerier og hårdt sprog Har venskabsklasser Har fokusbørn Aftaler spisegrupper i klassekammeraters hjem Holder klassearrangementer for at fremme det sociale miljø og fremme trivsel Taler om trivsel i elevrådene og børneskabet Har fokus på det gode frikvarter Holder strukturerede klassemøder, når mobning er konstateret Taler med elever Taler med forældre Bruger skolens specialteam Bruger skolens socio-emotionelle vejleder Indkalder kommunens supportteam, hvis det er nødvendigt Have en skole, hvor ingen føler sig mobbet Have en kultur, hvor man kan tale om mobning og handle mod mobning Samle de forskellige klassers tiltag mod mobning et fælles sted som idekatalog Udvikle skolens venskabsklasseordning Personale Har fælles arrangementer, hvor vi lærer hinanden bedre at kende Holder øje med tegn der viser sig ved mobning Handler hvis vi opdager mobning Iværksætter mægling 12

13 Undgå at der foregår mobning Forældre Forædre taler pænt om hinanden, andre folks børn, lærere og pædagoger Handler når vi opdager mobning Holder øje med tegn, der viser sig ved mobning Kontakter hinanden som forældregruppe Skriver trivselsplaner i børnehaveklassen Har fokus på mobning på forældremøder Undgå at der foregår mobning Det sætter vi i gang Forældrene taler på forældremøder om, hvordan de kan kontakte hinanden og støtte deres børn til at undgå mobning, forebygge mobning og gribe ind overfor mobning Målet er At alle børn og voksne på skolen trives og er glade for at gå i skole og på arbejde 13

14 Ro i klassen og god omgangstone Elever og forældre skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser. (Citat fra bekendtgørelse om fremme af god orden i skolen). Vi er enige om at Vi har arbejdsro i klassen Vi lytter til læreren og kammerater Vi taler pænt og respektfuldt til hinanden Vi kommer præcist til undervisningen Vi hjælper hinanden Vi gør, hvad læreren siger Vi holder arme og ben for os selv ved borde og i rundkreds Vi respekterer, når andre siger stop Vi passer på egne og andres ting Børn Skriver trivselsplan i indskolingen Har trivselsespunkter i teamenes udviklingsplaner på mellemtrin og i udskolingen Holder klassemøder på alle trin m. fokus på sprog (hvad betyder ordene, hvad går de ved os) Har elevteams i udskolingen med forventningsafstemning Har Giraffer i gården Deltager i kurser i Ungdomsbyen om konflikthåndtering Have Rotte og Rutte i indskolingen (teaterdukker, der opdrager) Have fast punkt på forældremøder på alle trin i skolen om trivsel Have fælles temadag for hele skolen (kendskab giver venskab) 14

15 15

16 Traditioner Børn Enghavegårduge/Enghavegårddag Musical Venskabsklasser Luciaoptog Hjerteløb Idrætsdage Store legedag i indskolingen Fastelavn Velkomstarrangement på mellemtrinnet for nye 4. klasser Fastelavnsfest for alle på mellemtrinnet Velkomstarrangement for nye 7. klasser i udskolingen Påskefrokost i indskolingen Julefrokost og stjerneløb i indskolingen Morgenssang i indskolingen Husuge i indskolingen Klippe-klistredag i indskoling 9. klassernes sidste skoledag med show, fodbold morgenmad og frokost Skolefodbold SFO: scenen er din, det gyldne bat, billard turnering, afslutning for 3.klasse, indkøring af nye børnhaveklassebørn Lejrskole i 4. og 7. klasse Projektopgavefremvisning for yngre klasser Skolepatrulje i 7. klasse Motionsløb arrangeret af 8. klassetrin Naturfagsdag for hele skolen Elevteams i udskolingen Grønt flag tema på mellemtrinnet Personale Have en årlig skolefest Jubilæumsfest ved skolestart Festen for de nye i august Tour de Chambre Julefrokost for alle medarbejdere i december Forårsfest for alle medarbejdere Sommerferiefrokost den dag vi får sommerferie Cafefredage Crazy Christmas Cabaret Vollyturnering Fælles tværsuge på skolen De store underviser de små Årlig skolefest Pædagogisk weekend fredag/lørdag for hele skolens personale 16

17 Det sætter vi i gang Fælles tværsdage/uge på skolen Afdelingsarrangementer i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Målet er At børn og voksne på skolen har det godt og trives At børn og voksne gennem fælles aktiviteter lærer hinanden at kende At børn og voksne på skolen oplever fællesskab 17

18 Sport og bevægelse Børn SFO deltager i idrætsdage Deltager i hjerteløbet Der er cykelprøver og cykelkørekort på SFO Deltager i skolefodbold Deltager i ti-kamp, når det udbydes SFO-en deltager i forskellige sportsstævner i kommunen SFO har ugentlige fysiske aktiviteter: svømning, boldhal, skøjtning, vinterbadning, wave board Morgenløb i indskolingen Bevægelse i fagene Idræt og bevægelse som valgfag i udskolingen Kunne bruge idrætsfaciliteter mere end i dag Udedag hver uge med fokus på leg og bevægelse Have skolegårde, der motiverer til leg, læring og bevægelse Personale Deltager i volleyturnering Deltager i DHL-stafet Deltager i diverse kvindeløb og gåture De voksne er rollemodeller og deltager selv i sportsaktiviteter Har fodboldeftermiddage med grill Har to sundhedsmedarbejdere Mange løber stærkt i hverdagen Har et motionsrum for personalet på Blaagaard Har en politik og handleplan for mad, måltider og bevægelse. Indtænke mere bevægelse i hverdagen Målet er At børn og voksne får lyst til at bevæge sig At børn og voksne på skolen er mere fysisk aktive og færre bliver overvægtige. 18

19 19

20 Trivsel i læseklasserne Børn Tilbyder en lille gruppe der arbejder med fokus på læsning Skriver handleplaner for det enkelte barn Arbejder på, at børnene i læseskolen får kammerater i parallelklasser Holder fælles arrangementer i Læseskolen Har ture ud af huset flere klasser sammen Tilbyder it-rygsæk og kurser i brug af it-rygsæk til både elever, lærere og forældre Have fokus på trivsel i overgangen fra mellemtrin til udskoling Have et bibliotek, der tilgodeser læsesvage elever mere end i dag Arbejde med Klassemødet Personale Forældre Har et tæt skole-hjemsamarbejde Skriver kontrakt med forældre Præsentation af eget barn på første skole-hjemmøde Introforældremøder hvor forældrene får mere information om deres børns handicap Opfordrer til at arrangere spisegrupper og afholde fælles fødselsdage Have mulighed for at forældre kommer i lektiecafe og ser, hvordan der arbejdes med deres børn Tilbyde forældrekurser i at hjælpe eget barn Det sætter vi i gang Alle der underviser i læseskolen tilbydes kursus i specialpædagogik Målet er At forældre får en større forståelse for, hvad det betyder at have et barn med læsevanskeligheder. Og hvilke forventninger, vi har til deres engagement. 20

21 Konflikthåndtering Defi nition af ordet konfl ikter ifølge Center for Konfl iktløsning: Konfl ikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger mellem mennesker. Børn Uddanner elevmægler på 6. klassetrin (Giraffer i gården) 4. klasser og 6. klasser er på obligatoriske konflikthåndteringskurser i Ungdomsbyen Indskolingen har fokus på giraf- og ulvesprog Arbejder forebyggende i forhold til hårdt sprog og griber ind over for drillerier Konflikter i klasser/mellem elever tages alvorligt og tages op Arbejder med konflikttrappen Har elever, der kan mægle i mindre konflikter Har lærere, der kan mægle i større konflikter Alle klassetrin har et punkt i deres udviklingsplan, der har fokus på trivsel. Afholder en trivselsdag den første fredag i marts som DCUM anbefaler Have at skolens elever er bevidste om sprogbrug og taler pænt til og om hinanden Det sætter vi i gang Afholder en fælles feature i afdelingerne på tværs af klassetrin for at lære hinanden bedre at kende Personale Alt personale fi k i 2007 et grundkursus i konflikthåndtering Har en gruppe lærere og pædagoger, der kan gruppemægle Skolens ledelse har uddannelse i coaching Personer/team kan få supervision i konflikter hos skolens psykolog Arbejder forebyggende ved at spørge til trivsel ved pus- og teamsamtaler Konflikter mellem personalet tages alvorligt og tages op Have skolens samlede personale på mæglerkursus Blive dygtigere til at arbejde anerkendende Bruge teamene som base og ansvarlig for at konflikter løses Det sætter vi i gang Kursus der vedligeholder den anerken dende tilgang Forældre Reagerer hvis vores børn bliver drillet, mistrives Kontakter lærere/pædagoger og eller andre forældre Taler med børnene om konfl ikter og forsøger at fi nde nuancer 21

22 Kunne kontakte hinanden også når det handler om mistrivsel hos børnene Aftale hvordan og hvornår vi kontakter hinanden Det sætter vi i gang Deltager i trivselsmøder i børnehaveklassen, hvor vi afstemmer synspunkter og laver aftaler Målet er At skolens voksne og børn har en viden om konflikter og metoder til at håndtere dem, så mobning og mistrivsel undgås At skolen udvikler en skolekultur, hvor konflikthåndtering er en del af dagligdagen At mægling er en måde at arbejde på blandt voksne og børn At skolens voksne er gode rollemodeller for børnene At både voksne og børn på skolen trives At skolens børn og voksne kan håndtere konflikter, så det bliver til udvikling 22

23 Husets grundlov 23

24 Forventninger til. De forventninger, der er beskrevet nedenunder er kommet frem ved at spørge personale, forældre og elever. Den gode lærer Er en lærer som kan skelne mellem sjov og alvor Kan skabe tryghed. Arbejder med gode metoder og varierer undervisningen Taler højt og tydeligt Griber ind, når der er problemer Kan være en god ven samtidig med at være lærer Har ambitioner på børnenes vegne Har plads til forskellige meninger Hvordan får man en god lærer? Man får en god og glad lærer, hvis børnene er stille. Man kan få en sjov og alvorlig lærer, hvis børnene hjælper med at få en god stemning i klassen. Man kan gøre sin lærer glad ved at være sød og aktiv. Den gode pædagog Kan skabe trygge rammer Giver udfordringer Arbejder med relationer Giver relevante tilbud/aktiviteter Er rummelig, lyttende og anerkendende Bevarer overblikket Håndterer konflikter Arbejder med gode metoder Kan være en god ven samtidig med at være den voksne Er en god rollemodel (blandt andet ved at rydde op efter sig selv, tale pænt) Tager sig tid til det enkelte barn Kan sætte sig ind i det enkelte barns situation, har empati Har respekt for børnene Er tydelig Er faglig dygtig Har god forældrekontakt Hvordan får man en god pædagog? Man får en god pædagog, hvis børnene lytter til og respekterer deres pædagog Den gode elev Er stille når læreren taler Laver sine lektier Siger sin mening Hjælper sine kammerater Arbejder godt i timerne Stræber efter at blive til noget Opfylder sine krav til sig selv Engagerer sig i klassens liv Respekterer andre Respekterer andres arbejde Spiser morgenmad Spiser frokost Har sine ting med Respekterer regler 24

25 Hvordan får man en god elev? Man får en god elev, hvis man giver sig tid til at lære eleven at kende og respektere at alle er unikke mennesker, der kan noget forskelligt Den gode ledelse Er synlig i hverdagen Er tydelig overfor personale, børn og forældre Hjælper når noget er vanskeligt Kan bruges som sparring i hverdagen Går forrest i udviklingen af skolen Har humor og positiv livsindstilling Kan holde til at høre når ting er svære Ansætter godt personale Hvordan får man en god ledelse Man har tillid til at ledelsen arbejder for den fælles sag, der hedder Enghavegård Skole. Bruger tid på at lære de andre børns forældre at kende Bakker op om de beslutninger, der tages på forældremøder og ved samtaler Tager sin tørn som kontaktforælder i de to år man har opgaven i løbet af et skoleforløb Sørger for at barnet møder udhvilet og mæt i skole Kan se ting fra flere sider har mit barn altid ret? Hvordan får man en god forælder? Man giver sig tid til at lære hinanden at kende både lærer/ forældre og forældre hinanden imellem. Man er tydelig i afklaringen af forventninger mellem skole og hjem Den gode forælder Deltager i skolens aktiviteter, møder og sociale arrangementer Ringer til lærerne, hvis man undrer sig over noget, eller hvis der er sket noget, man har brug for at tale om Støtter barnet i arbejdet i skolen i forhold til trivsel og læring respekterer at det er barnets arbejdsplads Taler pænt om de voksne i skolen Ringer til andre forældre, hvis der er noget, man har brug for at tale om 25

26 26