ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/2015. Trivselsplan Enghavegård Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/2015. Trivselsplan Enghavegård Skole"

Transkript

1 ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/

2 Kolofon Redaktion Annette Smidt Jørgensen, Lene Sølver Pedersen, Inge Thamsborg og Lisbet Pedersen Fotos Personale på skolen Sats Layout Gladsaxe Pædagogiske Videnog Dokumentationscenter GPV Januar 2014 Indhold Forord 3 Gode fysiske rammer 4 Skole-hjemsamarbejdet 6 Modtagelse af nye 8 Stresshåndtering 10 Er du med mod mobning? 12 Ro i klassen og god omgangstone 14 Traditioner 16 Sport og bevægelse 18 Trivsel i læseklasserne 20 Konfl ikthåndtering 21 Forventninger til

3 for Undervisning og skolelivet er for os langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når disse virker sammen. Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i Vi lægger vægt på, at børns udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne Vi har erfaring med, at det er i aktivitet, nysgerrighed, dialog og udforskning at barnet lærer og udvikler sig Vi vil gerne lykkes med, at barnet har lyst til at lære, tilegne sig gode arbejdsvaner og faglig fordybelse Vi mener det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser Kort og godt Vi vil gerne kendes for god trivsel, omsorg og respektfulde relationer Skolen har siden 2006 haft fokus på Trivsel. Personale, forældre og børn har været inddraget i arbejdet med trivsel og processen frem mod en trivselsplan. Resultatet af arbejdet kan allerede ses i mange konkrete tiltag på skolen i dagligdagen. Der er trivselsmøder i børnehaveklassen. Alle klassetrins udviklingsplaner har et punkt om trivsel og skolen har fra skoleåret 2008/09 en trivselsdag for hele skolen i marts måned. en beskriver, hvad vi allerede gør, hvad vi gerne vil og hvilke tiltag, der skal sættes i gang for at nå frem til det, vi gerne vil. Overskrifterne er blevet til ud fra de ønsker personale, forældre og elever har sat fokus på undervejs i arbejdet. Planen tages løbende op i klasser, blandt personale og forældre, når der arbejdes med trivsel. Planen evalueres én gang årligt blandt personale, elever og forældre og justeres i forhold til mål og konkrete tiltag. Vi har arbejdet under otte forskellige overskrifter: Gode fysiske rammer Skole-hjemsamarbejdet Modtagelse af nye Stresshåndtering Er du med mod mobning Ro i klassen og god omgangstone Traditioner Sport og bevægelse Trivsel i læseskolen Konflikthåndtering Derudover har vi beskrevet de forventninger, vi har til hinanden på skolen til: Lærere Pædagoger Børn Forældre Ledelse Revideret januar

4 Gode fysiske rammer Børn Der er udarbejdet regler for gode toiletvaner Der er en plan for indkøb af skolemøbler og andet inventar i klasserne Der er købt vandautomater til skolens børn på den store skole Har fokus på mad, motion og sundhed. Har et sted, hvor de store elever kan være i pauserne Har fokus på klasseledelse Have bedre legeforhold for børnene på den store skole Det sætter vi i gang Har plan for udbygning af flere toiletter. Personale Har arbejdsrum til ro og fordybelse for lærere og pædagoger i Huset og på den store skole Har et funktionelt og hyggeligt lærerværelse Har planer for oprydning i fælles lokaler på den store skole og i Huset Taler løbende om, hvordan et hus med fællesanvendelse af skole og SFO fungerer bedst Har konkrete planer for, hvordan der kan skabes ro og fordybelse i et hus med dobbeltanvendelse 4

5 Sørger for at der løbende sættes penge af i skolens budget til at forbedre de fysiske rammer Have lyse og varme gange på den store skole Have flere indendørs være- og arbejdssteder Forbedre Husets og den store skoles legeplads Det sætter vi i gang Etablering af arbjdsrum til lærere og pædagogert Målet er At lokaler og områder på skolen og SFO bærer præg af, at der er plads til ro og fordybelse for børn og voksne. At udearealer inviterer til leg og læring, bevægelse og aktiviteter. 5

6 Skole-hjemsamarbejdet Personale Personale Afholder forældremøder, samtaler og sociale arrangementer Ved den første samtale i børnehaveklassen fortæller forældrene om deres barn Skriver udviklingsplaner for de enkelte klassetrin og elevplaner for det enkelte barn Informerer om dagligdagen via skoleintra Kontakter forældre, hvis der er behov for at tale sammen Afholder kontaktforældremøder Har en velkomstfolder om skolen og SFO Har en folder om kontaktforældrenes arbejde Har en fælles plan for, hvad indholdet kan være på forældremøderne på Enghavegård Skole fra klasse. Temaer, aldersrelevante emner mm. Taler sammen når noget er svært Beskrive struktur på skole-hjemmøder i forhold til forældredeltagelse. Plan for, hvordan gode erfaringer gives videre, have en rød tråd mappe Være tydeligere i afklaring af forventninger mellem skole og hjem Det sætter vi i gang Iforbindelse med realiseringen af ny skolereform skal skolebestyrelsen udarbejde principper for det mere forpligtigende skole-hjemsamarbejde reformen lægger op til 6

7 Forældre Møder op til forældremøder, samtaler og sociale arrangementer Ringer, hvis man undrer sig Fortæller skolen, hvad den har brug for at vide i forhold til barnets hverdag og trivsel Taler pænt om vores skole med vores børn Have at vide, hvad skolen forventer fra starten Lære hinanden godt at kende som forældre Kontakte hinanden, hvis der er problemer pr. telefon, via intra Kontakte andre forældre, der ikke deltager så meget og forsøge at få dem med Være gode rollemodeller for vores børn Det sætter vi i gang Klasselærere udarbejder i samarbejde med forældrene trivselsplaner. Lærerne er tovholdere. Målet er At opbygge et positivt, åbent og tillidsfuldt skole-hjemsamarbejde, som kan medvirke til en god skolegang for det enkelte barn. 7

8 Modtagelse af nye Personale Personale På SFO står der velkommen på døren, når en ny kommer Har en velkomstfolder til nye lærere, pædagogerne får en indføring af kolleger og ledelse Har en hest/følordning for nye lærere ved teamdannelse/ kontaktperson på SFO Har en fest for de nye lærere den sidste fredag i august Ledelsen og TR inviterer til frokost i efteråret for nye lærere Ledelsen holder samtale med alle nye i september, oktober/ på SFO efter 14 dage med kontaktperson Ledelsen har et møde med de nye inden teamdannelsen Har en tavle med billeder af nyt og gammelt personale ved skolens kontor. Holder overleveringsmøder med nye kolleger, når det er muligt Have en tutorordning på trinnet Lave et cafearrangement for de nye lærere i den første uge Skemalagt time, hvor en tutor kan være med, når de nye underviser Have et overlap med den man skal afløse, hvor det er muligt Sende besked ud over intra, at en ny starter At den nye skriver lidt om sig selv på intra Arrangere fredagscafé for de nye Det sætter vi i gang Lærere, pædagoger og kontaktforældre taler i klasserne om, hvordan nye forældre kan modtages godt Børn Der er kontakt til forældre inden barnet starter fra ledelsen først og derefter klasselærere Opdaterer klasselister, når et nyt barn kommer til Skriver i nyhedsbreve, at der er kommet et nyt barn i klassen Fotos af alle børn i begge SFO afdelingen Velkomstplakat til det enkelte barn der starter i løbet af et skoleår Forældre Laver spiseaftener i indskolingen Lave en introduktionsplan/velkomstfolder for nye forældre, så man lærer hinanden at kende Lade kontaktforældrene få en rolle i forhold til modtagelse af nye forældre Fortælle om klassens traditioner, der opdateres jævnligt på intra. 8

9 Målet er At man føler sig velkommen At man hurtigt kan fi nde rundt At man får de informationer, man har brug for At man føler sig tryg og ikke er bange for at spørge 9

10 Stresshåndtering Børn Laver DCUM trivselsundersøgelser hvert tredie år Læreren er opmærksom på, at der i løbet af en time skal arbejdes på forskellige måder Læreren ved, at der skal være bevægelse i alle timer Læreren har metoder, der signalerer, at der skal være ro i klassen Huset har et rum om eftermiddagen til mindfullness Det skal være en vane, at når læreren kommer ind i klassen, bliver der ro Målet er At have en skole, hvor børn trives Personale Ledelsens dør er altid åben over for personale, der har brug for en samtale Der kan gives supervision af skolens psykolog efter aftale Teamsamarbejdet lægger op til at tale om arbejdssituationer også de svære Skolen har personalearbejdsrum, hvor der er mulighed for ro og fordybelse Der er massagestol både i Huset og på den store skole Der er afholdt kursus i stresshåndtering for hele personalet Personalet er opmærksomme på om kolleger har stresssymptomer Udarbejder APV-undersøgelser hvert tredje år Skolens ledelse holder team-, pus- og sygesamtaler Har udarbejdet en ABC for mellemtrinnet, og udskolingen og en beskrivelse af indskolingen. Har styr på itteknik og der er kort reaktionstid Have mulighed for akut stresshjælp Arbejde forebyggende med stresshåndtering, fx på specialteammøder i forhold til supervision Følge op på kurset i stresshåndtering i forbindelse med APV-arbejdet Det sætter vi i gang Have fokus på stresshåndtering på med-møder, afholde jævnlige kurser i stressehåndtering Se teamet som stressopfanger Målet er At have en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives 10

11 11

12 Er du med mod mobning? DCUM s (Dansk Center for Undervisnings Miljøer) definition af mobning Mobning: er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer for at forebygge mobning Holder klassens tid med punkt om trivsel Har et punkt i alle klassers udviklingsplaner om trivsel Holder børnemøder i indskolingen Har Giraffer i gården (elevmæglere) Børn på skolen kan komme til mægling hos andre børn og hos voksne Fokus på giraf- og ulvesprog i indskolingen Kurser i Vi skal alle sammen være her for 4. klassetrin i samarbejde med Ungdomsbyen Kurser i Hvornår er nok, nok? på 6. klassetrin i samarbejde med Ungdomsbyen Laver en DCUM trivselsundersøgelse hvert tredje år Arbejder med forebyggende tiltag bl.a. ved at gribe ind over for drillerier og hårdt sprog Har venskabsklasser Har fokusbørn Aftaler spisegrupper i klassekammeraters hjem Holder klassearrangementer for at fremme det sociale miljø og fremme trivsel Taler om trivsel i elevrådene og børneskabet Har fokus på det gode frikvarter Holder strukturerede klassemøder, når mobning er konstateret Taler med elever Taler med forældre Bruger skolens specialteam Bruger skolens socio-emotionelle vejleder Indkalder kommunens supportteam, hvis det er nødvendigt Have en skole, hvor ingen føler sig mobbet Have en kultur, hvor man kan tale om mobning og handle mod mobning Samle de forskellige klassers tiltag mod mobning et fælles sted som idekatalog Udvikle skolens venskabsklasseordning Personale Har fælles arrangementer, hvor vi lærer hinanden bedre at kende Holder øje med tegn der viser sig ved mobning Handler hvis vi opdager mobning Iværksætter mægling 12

13 Undgå at der foregår mobning Forældre Forædre taler pænt om hinanden, andre folks børn, lærere og pædagoger Handler når vi opdager mobning Holder øje med tegn, der viser sig ved mobning Kontakter hinanden som forældregruppe Skriver trivselsplaner i børnehaveklassen Har fokus på mobning på forældremøder Undgå at der foregår mobning Det sætter vi i gang Forældrene taler på forældremøder om, hvordan de kan kontakte hinanden og støtte deres børn til at undgå mobning, forebygge mobning og gribe ind overfor mobning Målet er At alle børn og voksne på skolen trives og er glade for at gå i skole og på arbejde 13

14 Ro i klassen og god omgangstone Elever og forældre skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser. (Citat fra bekendtgørelse om fremme af god orden i skolen). Vi er enige om at Vi har arbejdsro i klassen Vi lytter til læreren og kammerater Vi taler pænt og respektfuldt til hinanden Vi kommer præcist til undervisningen Vi hjælper hinanden Vi gør, hvad læreren siger Vi holder arme og ben for os selv ved borde og i rundkreds Vi respekterer, når andre siger stop Vi passer på egne og andres ting Børn Skriver trivselsplan i indskolingen Har trivselsespunkter i teamenes udviklingsplaner på mellemtrin og i udskolingen Holder klassemøder på alle trin m. fokus på sprog (hvad betyder ordene, hvad går de ved os) Har elevteams i udskolingen med forventningsafstemning Har Giraffer i gården Deltager i kurser i Ungdomsbyen om konflikthåndtering Have Rotte og Rutte i indskolingen (teaterdukker, der opdrager) Have fast punkt på forældremøder på alle trin i skolen om trivsel Have fælles temadag for hele skolen (kendskab giver venskab) 14

15 15

16 Traditioner Børn Enghavegårduge/Enghavegårddag Musical Venskabsklasser Luciaoptog Hjerteløb Idrætsdage Store legedag i indskolingen Fastelavn Velkomstarrangement på mellemtrinnet for nye 4. klasser Fastelavnsfest for alle på mellemtrinnet Velkomstarrangement for nye 7. klasser i udskolingen Påskefrokost i indskolingen Julefrokost og stjerneløb i indskolingen Morgenssang i indskolingen Husuge i indskolingen Klippe-klistredag i indskoling 9. klassernes sidste skoledag med show, fodbold morgenmad og frokost Skolefodbold SFO: scenen er din, det gyldne bat, billard turnering, afslutning for 3.klasse, indkøring af nye børnhaveklassebørn Lejrskole i 4. og 7. klasse Projektopgavefremvisning for yngre klasser Skolepatrulje i 7. klasse Motionsløb arrangeret af 8. klassetrin Naturfagsdag for hele skolen Elevteams i udskolingen Grønt flag tema på mellemtrinnet Personale Have en årlig skolefest Jubilæumsfest ved skolestart Festen for de nye i august Tour de Chambre Julefrokost for alle medarbejdere i december Forårsfest for alle medarbejdere Sommerferiefrokost den dag vi får sommerferie Cafefredage Crazy Christmas Cabaret Vollyturnering Fælles tværsuge på skolen De store underviser de små Årlig skolefest Pædagogisk weekend fredag/lørdag for hele skolens personale 16

17 Det sætter vi i gang Fælles tværsdage/uge på skolen Afdelingsarrangementer i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Målet er At børn og voksne på skolen har det godt og trives At børn og voksne gennem fælles aktiviteter lærer hinanden at kende At børn og voksne på skolen oplever fællesskab 17

18 Sport og bevægelse Børn SFO deltager i idrætsdage Deltager i hjerteløbet Der er cykelprøver og cykelkørekort på SFO Deltager i skolefodbold Deltager i ti-kamp, når det udbydes SFO-en deltager i forskellige sportsstævner i kommunen SFO har ugentlige fysiske aktiviteter: svømning, boldhal, skøjtning, vinterbadning, wave board Morgenløb i indskolingen Bevægelse i fagene Idræt og bevægelse som valgfag i udskolingen Kunne bruge idrætsfaciliteter mere end i dag Udedag hver uge med fokus på leg og bevægelse Have skolegårde, der motiverer til leg, læring og bevægelse Personale Deltager i volleyturnering Deltager i DHL-stafet Deltager i diverse kvindeløb og gåture De voksne er rollemodeller og deltager selv i sportsaktiviteter Har fodboldeftermiddage med grill Har to sundhedsmedarbejdere Mange løber stærkt i hverdagen Har et motionsrum for personalet på Blaagaard Har en politik og handleplan for mad, måltider og bevægelse. Indtænke mere bevægelse i hverdagen Målet er At børn og voksne får lyst til at bevæge sig At børn og voksne på skolen er mere fysisk aktive og færre bliver overvægtige. 18

19 19

20 Trivsel i læseklasserne Børn Tilbyder en lille gruppe der arbejder med fokus på læsning Skriver handleplaner for det enkelte barn Arbejder på, at børnene i læseskolen får kammerater i parallelklasser Holder fælles arrangementer i Læseskolen Har ture ud af huset flere klasser sammen Tilbyder it-rygsæk og kurser i brug af it-rygsæk til både elever, lærere og forældre Have fokus på trivsel i overgangen fra mellemtrin til udskoling Have et bibliotek, der tilgodeser læsesvage elever mere end i dag Arbejde med Klassemødet Personale Forældre Har et tæt skole-hjemsamarbejde Skriver kontrakt med forældre Præsentation af eget barn på første skole-hjemmøde Introforældremøder hvor forældrene får mere information om deres børns handicap Opfordrer til at arrangere spisegrupper og afholde fælles fødselsdage Have mulighed for at forældre kommer i lektiecafe og ser, hvordan der arbejdes med deres børn Tilbyde forældrekurser i at hjælpe eget barn Det sætter vi i gang Alle der underviser i læseskolen tilbydes kursus i specialpædagogik Målet er At forældre får en større forståelse for, hvad det betyder at have et barn med læsevanskeligheder. Og hvilke forventninger, vi har til deres engagement. 20

21 Konflikthåndtering Defi nition af ordet konfl ikter ifølge Center for Konfl iktløsning: Konfl ikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger mellem mennesker. Børn Uddanner elevmægler på 6. klassetrin (Giraffer i gården) 4. klasser og 6. klasser er på obligatoriske konflikthåndteringskurser i Ungdomsbyen Indskolingen har fokus på giraf- og ulvesprog Arbejder forebyggende i forhold til hårdt sprog og griber ind over for drillerier Konflikter i klasser/mellem elever tages alvorligt og tages op Arbejder med konflikttrappen Har elever, der kan mægle i mindre konflikter Har lærere, der kan mægle i større konflikter Alle klassetrin har et punkt i deres udviklingsplan, der har fokus på trivsel. Afholder en trivselsdag den første fredag i marts som DCUM anbefaler Have at skolens elever er bevidste om sprogbrug og taler pænt til og om hinanden Det sætter vi i gang Afholder en fælles feature i afdelingerne på tværs af klassetrin for at lære hinanden bedre at kende Personale Alt personale fi k i 2007 et grundkursus i konflikthåndtering Har en gruppe lærere og pædagoger, der kan gruppemægle Skolens ledelse har uddannelse i coaching Personer/team kan få supervision i konflikter hos skolens psykolog Arbejder forebyggende ved at spørge til trivsel ved pus- og teamsamtaler Konflikter mellem personalet tages alvorligt og tages op Have skolens samlede personale på mæglerkursus Blive dygtigere til at arbejde anerkendende Bruge teamene som base og ansvarlig for at konflikter løses Det sætter vi i gang Kursus der vedligeholder den anerken dende tilgang Forældre Reagerer hvis vores børn bliver drillet, mistrives Kontakter lærere/pædagoger og eller andre forældre Taler med børnene om konfl ikter og forsøger at fi nde nuancer 21

22 Kunne kontakte hinanden også når det handler om mistrivsel hos børnene Aftale hvordan og hvornår vi kontakter hinanden Det sætter vi i gang Deltager i trivselsmøder i børnehaveklassen, hvor vi afstemmer synspunkter og laver aftaler Målet er At skolens voksne og børn har en viden om konflikter og metoder til at håndtere dem, så mobning og mistrivsel undgås At skolen udvikler en skolekultur, hvor konflikthåndtering er en del af dagligdagen At mægling er en måde at arbejde på blandt voksne og børn At skolens voksne er gode rollemodeller for børnene At både voksne og børn på skolen trives At skolens børn og voksne kan håndtere konflikter, så det bliver til udvikling 22

23 Husets grundlov 23

24 Forventninger til. De forventninger, der er beskrevet nedenunder er kommet frem ved at spørge personale, forældre og elever. Den gode lærer Er en lærer som kan skelne mellem sjov og alvor Kan skabe tryghed. Arbejder med gode metoder og varierer undervisningen Taler højt og tydeligt Griber ind, når der er problemer Kan være en god ven samtidig med at være lærer Har ambitioner på børnenes vegne Har plads til forskellige meninger Hvordan får man en god lærer? Man får en god og glad lærer, hvis børnene er stille. Man kan få en sjov og alvorlig lærer, hvis børnene hjælper med at få en god stemning i klassen. Man kan gøre sin lærer glad ved at være sød og aktiv. Den gode pædagog Kan skabe trygge rammer Giver udfordringer Arbejder med relationer Giver relevante tilbud/aktiviteter Er rummelig, lyttende og anerkendende Bevarer overblikket Håndterer konflikter Arbejder med gode metoder Kan være en god ven samtidig med at være den voksne Er en god rollemodel (blandt andet ved at rydde op efter sig selv, tale pænt) Tager sig tid til det enkelte barn Kan sætte sig ind i det enkelte barns situation, har empati Har respekt for børnene Er tydelig Er faglig dygtig Har god forældrekontakt Hvordan får man en god pædagog? Man får en god pædagog, hvis børnene lytter til og respekterer deres pædagog Den gode elev Er stille når læreren taler Laver sine lektier Siger sin mening Hjælper sine kammerater Arbejder godt i timerne Stræber efter at blive til noget Opfylder sine krav til sig selv Engagerer sig i klassens liv Respekterer andre Respekterer andres arbejde Spiser morgenmad Spiser frokost Har sine ting med Respekterer regler 24

25 Hvordan får man en god elev? Man får en god elev, hvis man giver sig tid til at lære eleven at kende og respektere at alle er unikke mennesker, der kan noget forskelligt Den gode ledelse Er synlig i hverdagen Er tydelig overfor personale, børn og forældre Hjælper når noget er vanskeligt Kan bruges som sparring i hverdagen Går forrest i udviklingen af skolen Har humor og positiv livsindstilling Kan holde til at høre når ting er svære Ansætter godt personale Hvordan får man en god ledelse Man har tillid til at ledelsen arbejder for den fælles sag, der hedder Enghavegård Skole. Bruger tid på at lære de andre børns forældre at kende Bakker op om de beslutninger, der tages på forældremøder og ved samtaler Tager sin tørn som kontaktforælder i de to år man har opgaven i løbet af et skoleforløb Sørger for at barnet møder udhvilet og mæt i skole Kan se ting fra flere sider har mit barn altid ret? Hvordan får man en god forælder? Man giver sig tid til at lære hinanden at kende både lærer/ forældre og forældre hinanden imellem. Man er tydelig i afklaringen af forventninger mellem skole og hjem Den gode forælder Deltager i skolens aktiviteter, møder og sociale arrangementer Ringer til lærerne, hvis man undrer sig over noget, eller hvis der er sket noget, man har brug for at tale om Støtter barnet i arbejdet i skolen i forhold til trivsel og læring respekterer at det er barnets arbejdsplads Taler pænt om de voksne i skolen Ringer til andre forældre, hvis der er noget, man har brug for at tale om 25

26 26

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen Bliv kontaktforælder Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen 1 Hvad er en kontaktforælder? Skolebestyrelsen på Usserød Skole og skolens ledelse ser kontaktforældrene som en vigtig del i at realisere

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivsel fremmes gennem ord og handling. I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE INDLEDNING På Tolstrup-Stenum Friskole er samarbejdet mellem skole og hjem en forudsætning for at lave god skole, og derfor valgte vi, at der

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen Udarbejdet (dato): Februar 2013 Hvad forstår vi ved trivsel? Det vi forstår ved trivsel er, at eleven føler sig set, hørt, anerkendt og

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere