REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR DECEMBER 2013

Transkript

1 REGNSKAB PRMILLEAFGIFTSFNDEN FR FRUGTAVLEN G GARTNERIBRUGET FR PERIDEN 1. JANUAR DECEMBER 2013

2 LEDELSESpATEGNTN G Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2013 for Promilleafgiftsfonden for fnjgtavlen og gartneribruget. Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr af21. september 2010"Bekendtgørelse om ad ministration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet" også kaldet administrationsbekendtgørelsen. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at regnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Regnskabet udviser en positiv afvigelse fra budget på 310 t.kr.. Dette skyldes større realiseret overførsel fra sidste år end forventet på budgettidspunktet, at de afgivne til skudstilsagn ikke er anvendt fuldt ud samt, at bestyrelsen har tilbagekaldt et tijskudstilsagn på 100 t. kr. grun det manglende overholdelse af betingelserne for bevilling. d0~ Søren Flink Madsen Formand dense den 6. maj I bestyrelsen: Forma dl // ~h/'k/j;b'cl Hanne Lindhard Pedersen Næstformand I~ ' YLd ~~! Michael Jensen KentSte~ Søren lesen dft~ J..Q.~ ~ ~r Lund Larsen Jesper Mazanti Aaslyn p ~~~ y. ) :/h/"/fw/ii ( Leif Bach Jørgen Henning R<ied

3 Den uafbængige revisors erklæringer Til ledelsen i Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget for regnskabsåret I. januar december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er udarbejdet af ledelsen i Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneri bruget på grundlag af "Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet" (administrationsbekendtgørelsen). Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af årsregnskabet i overensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser i administrationsbekendtgørelsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at kunne udarbejde et tilskudsregnskab uden væsentlig fej!information, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt "Bekendtgørelse nr af 21. september m administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet". Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad afsikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandjinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejl information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for tilskudsmodtagers udarbejdelse af et tilskudsregnskab i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i ovennævnte adm inistrationsbekendtgørelse. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af tilskudsmodtagers interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 2

4 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for PromilIeafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget for perioden l. januar december 2013 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med administrationsbekendtgørelsen. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og intern kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneri bruget har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2013 valgt at medtage det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til administrationsbekendtgørelsen gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i Jedelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. dense, den 6. maj

5 Revisorerklæring I henhold til Bekendtgørelse nr. l 099 af 2 J. september 20 l om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet skal vi endvidere erklære: at at at at vi opfylder lovgivningens krav til uafhængighed vi under vor revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne regler og vilkår vi anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den gældende Bekendtgørelse nr. l099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrugets vedtægter. dense, den 6. maj 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 4

6 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab Beløb i kr. Senest godkendte budget 2013 Regnskab 2013 Relativ fordeling af B i% Afvigelse (B-AlA) '100% Note A B C D INDTÆGTER: verført fra forrige år Promillemidler c02 midler 1 Særbevilling og anden indtægt Renter Tilskud til fondsadministration ,3 0,0 00-8,2 I. Indtægter i alt ,2 UDGIFTER: Promillemidler fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativer under EU-progra ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 43,1 0, ,2 II. Udgifter til formål i alt ,8 Co2 midler fordelt på formål 3 Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativer under EU-progra #DIVISIN/I #DIVISIN/I #DIVISIN/! #DIVISIN/I #DIVISIN/I #DIVISIN/' #DIVISIN/! #DIVISIN/! #DIVISIN/I #DIVISIN/I III. Udgifter til formål i alt #DIVISIN/I Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter Effektvurdering Bestyrelseshonorar IV. Administration i alt ,9 V. Udgifter i alt ,9 verførsel til næste år verførsel til næste år i pc\. af årets udgift

7 5 VI. Balance Aktiver i alt Likvide midler: Indestående i bank Debitorer: Periodeafgrænsning Passiver i alt Kreditorer: Skyldige omkostninger m.v. Danske Prydplanter Gartneribrugets Afsætningsudvalg Brancheudvalget for Frugt og Grønt Danske Planteskoler Økologisk Landsforening Gartnerirådgivningen Forskningsforeningen Arhus Universitet Institute of Global Food and Farming Grøn Plantebeskyttelse Agro-Tech Fondskapital: verført fra forrige år Arets resultat verførsel til næste år 1.6n Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Brancheudvalget for Frugt og Grønt Gartnerirådgivningen Gartneribrugets Afsætningsudvalg Grøn Plantebeskyttelse Agro Tech Danske Planteskoler Økologisk Landsforening Danske Prydplanter Institute of Global Food and Farming Arhus Universitet ,14 15,02 11,44 8, ,82 5,71 5,72 3,58 1,86 0,32 0,00 0,00 0, , , ,48 VII. I alt ,81 Note 1 Regulering af anvendt tilskud 2012 efter regnskabsaflæggelsen 6

8 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Supplerende oplysninger - Regnskab Beløb j 1000 kr. Senest godkendte budget 2013 Regnskab 2013 VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Forskning og forsøg 1. Produktionsoptimering i frugt og bær Verdens bedste industribær Reduktion afergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrøntsager I alt Forskning og forsøg Medfinansiering under EU programmer 4. Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager I alt Medfinansiering under EU programmer Gartnerirådgivningen i alt Medfinansiering under EU programmer 5. Udvikling afen langsigtet strategi for reduktion afpesticidbelastningen I alt Medfinansiering under EU programmer Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 6. Markedsføringskampagnelprojektkoordinator I alt Afsætningsfremme Grøn Plantebeskyttelse i alt Medfinansiering under EU programmer 7. pt. anvendelse afgødning, pesticider og energi i frugtavlenlgartneribruget I alt Medfinansiering under EU programmer

9 Agro Tech Forskning og forsøg 8. Det energiproducerende væksthus I alt Forskning og forsøg Danske planteskoler i alt Medfinansiering under EU programmer 9. Grøn skov- og prydplanteproduktion I alt Medfinansiering under EU programmer Økologisk Landsforening i alt Forskning og forsøg 10. Økologisk produktion af frugt og grønt I alt Forskning og forsøg Danske Prydplanter Afsætningsfremme 11. Fælles dansk udstillingsaktivifet I alt Afsætningsfremme Institute of Global Food and Farming Forskning og forsøg 12. Aquaponic og væksthusproduktion I alt Forskning og forsøg Århus universitet Forskning og forsøg 13. Nye sorter til surkirsebæravl Dyrkningsstrategier, halvfabrikata til lager 100 I alt Forskning og forsøg

10 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget pgørelse over de seneste 5 regnskabsår Beløb; 1000 kr, Regnskab Regnskab Regnskab 2011 I Regnskab 2012 Regnskab 2013 INDTÆGTER: verført fra forrige år Promillemidler C02- midler Særbevilling og anden indtægt Anden indtægt (specificeres) Renter Tilskud til fondsadministration 1,750 8,175 5, , , I. Indtægter i alt UDGIFTER: Promillemidler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinans initiativer EU-pr,gram. 1,644 4, , , , ,642 4, ,347 2, II. Udgifter til formål i alt C02- midler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinans initiativer EU-pr.gram. 1, III. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter ' Effektvurdering Bestyrelseshonorar IV. Administration i alt V. Udgifter i alt verførsel til næste år verførsel til næste år i pet. af årets udgift 1,

11 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler Brancheudvalget for Frugt & Grønt Gartnerirådgivningen 460 Gartneribrugets Afsætningsudv. 671 Grøn Plantebeskyttelse Agro Tech Danske Prydplanter 488 Økologisk Landsforening 311 Danske Planteskoler 225 Institute of Global Food and Farmin! Arhus Universitet (DJF) 630 Forskningsforeningen 260 Dansk Champignondyrkerforening 200 Københavns Universitet Væksthusgrøntsagssektoren 350 Snitblomstsektoren 180 VI. I alt Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere C02-midler Danske Prydplanter DEG Green Team Gartnernes Fjernvarme 428 Gartneribrugets Afsætningsudv. Dansk Gartneri VII.I alt Kontrol - nulsum

12 PromiIleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Nr.l Produktionsoptimering i frugt og bær. Der er i projektet gennemført 7 delprojekter, hvor formålet har været at optimere produktionen af æbler, pærer og blommer. Projektets aktiviteter har sigtet mod at minimere anvendelsen af pesticider, varsling mod skadedyrsangreb samt re duktion af arbejdsomkostninger ved maskinbeskæring og udtynding i æbler og blommer. Aktiviteterne sigter mod bedre udbytte hos avlerne, forbedret arbejdsmiljø og mindsket risiko for restkoncentrationer af pesticider i æbler og pærer. Resultaterne er opnået gennem forsøg og afprøvninger. Projektet bestod af 7 forskellige delprojekter/aktiviteter: l. Reduktion af pesticidrester i kernefrugt. 2. ptimering af brug af beslutningsstøttesystemet RIMpro. 3. Varsling og forebyggelse afgåsebiller i kernefrugt. 4. Udvikling afmaskinbeskæring i æbler. 5. Mekanisk udtynding i æbler og blommer. 6. Grønnere og fastere Clara Frijs pærer ved korrekt tilførsel afcalcium, kvælstofogjem. 7. Udvikling af prognoseværktøj til bestemmelse afkorrekt høsttidspunkt for blommer. Aktiviteterne har vist, at: Brug af Madex og/ejler feromonforvirring kan reducere antallet af pesticidrester i frugt. Endvidere kan der med sund fornuft reduceres på antallet af svampemid ler. Varslingssystemet RIMpro til optimeret bekæmpelse af æbleskurv, sodplet og æblevikler er under implementering i Danmark. Prototype af varslingssystem til kirsebærbladplet er under afprøvning og forbedring. Varslingssystem mod skivesvamp i solbær og ribs er under opbygning. Der kan købes feromonfælder til varsling af gåsebiller. Maskinbeskæring kan i nogle æblesorter være en metode til at forbedre en ellers anstrengt økonomi hos frugtproducenterne. Der er opnået en besparelse på kr. pr ha ved maskinbeskæring. Frugtkvalitet og udbytte blev i 2013 ikke påvirket negativt ved maskinbeskæring. Maskinel udtynding i æbler og blommer kan være en god måde at spare arbejdsomkostninger på håndudtynding, og dermed styrke frugtproducenternes konkurrenceevne. Der er opnået gode resultater på frugtkvaliteten, og afregningen af frugten, ved at maskinudtynde. Det er muligt at forbedre pærer Clara Frijs med hensyn til både fasthed og den grønne frugtfarve, ved brug af jern. Calcium ser ud til at kunne forbedre fasthed og lagerholdbarhed. Der er udviklet en høstprognosemodel til blommer. Metoden skal testes i Arbejdet er formidlet til primærproducenter via telefonrådgivning, nyhedsbreve, rådgivningsbesøg, erfa-grupper, temadage, foredrag, undervisning og artikler. Nr.2 Verdens bedste industribær. Projektets formål er gennem forsøg med 3 delaktiviteter at forbedre avlernes indtjening og optimere gødningsanvendelsen. 1. Intensiv dyrkning af surkirsebær. 2. ptimering og bedre udnyttelse af nyttefaunaen og planters eget immunforsvar. 3. øget bærkvalitet og fasthed i solbær. Et samarbejde mellem GartneriRådgivningen og Århus Universitet har undersøgt og forbedret tre væsentlige forhold for produktion af bær til industri. Det drejer sig om, udvikling af intensiv dyrkning af surkirsebær i tætplantning, miljørigtige metoder til at kontrollere angreb af bladhvepselarver i solbær og stikkelsbær og øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær. Der er i projektet af prøvet forskellige dyrkningsstrategier, som bliver analyseret gennem kvalitetsmålinger i planterne og bærrene samt ved måling af udbytter. Projektet fortsætter i

13 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Nr.3 Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager. På baggrund af stigende bekymring hos Arbejdstilsynet (AT) for arbejdsskader hos høstarbejdere ved manuelt høstarbejde afkål og andre grønsagsafgrøder, er der i 2012 og 2013 igangsat aktiviteter omkring mulighederne for at erstatte det fysisk krævende arbejde, enten vha. fuldautomatiske høstmaskiner eller alternativt at anvise forbedrede og mindre opslidende arbejdsmetoder. Der er en samarbejde med en maskinfabrikskitseret en maskine til plukhøst af kål, der imødekommer de ovennævnte problemstillinger. Der er lavet et træningsprogram på ergonomiske øvelser, samt taget kontakt til RoboCluster på SDU, hvor en specialenhed arbejder med udvikling af robotter til brug for industri m. v. Der kræves yderligere finansiering til udviklingsarbejdet med en eventuel robot eller en høstmaskine. Nr. 4 Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager. Projektet gennemføres i samarbejde med producenter, frøfirmaer, planteleverandører og konsulenter. Der arbejdes med 4 dele i projektet: l. Solbær 2. Jordbær 3. Gu lerødder 4. Blomkål. Solbær: Der er udført økologisk og konventionel sortsafprøvning af 31 sorter på AU-Årslev. Der er afprøvet 16 sorter konventi onelt hos 5 praktiske avlere geografisk fordelt i Danmark. De allerede dyrkede sorter i konventionel dyrkning gør det stadig godt. Nye interessante sorter er sorter fra Polen, to rumænske sorter og en finsk. Jordbær: Lokale afprøvninger er nødvendige for at lære de nye sorters egenskaber, til at vurdere deres anvendejsespotentiale i Danmark. Der er indhentet information og erfaringer fra førende eksperter om produktion af en række nye jordbærsorter, og der er blevet udviklet et sæt retningslinjer til brug ved atprøvning afnye jordbærsorter. Retningslin jerne vil blive anvendt til vurdering af nogle udvalgte nyere sorter i Det er vigtigt at være opmærksom på plante type og kvalitet ved plantning, og det er vigtigt at teste sorterne under de rigtige produktionsformer. Gulerødder og blomkål: Sortsscreening af9 sorter af gulerod dyrket hos 7 forskellige avlere viste, at sorterne til dejs reagerede forskelligt under forskellige dyrkningsbetingelser, men at der også er stor forskel på sorternes modtagelighed overfor nogle sygdomme. Sortsscreening af 7 - I sorter af blomkål dyrket hos 2 producenter viste, at der er mange gode sorter. Der var stor for skel på udviklingstiden og kvaliteten. Der blev også etableret et enkelt hold broccoli, for at afprøve om en ny type broc coli (raised head) har en ordentlig kvalitet og for at teste, hvor let den er at høste sammenlignet med traditionelle sorter. Nr. 5 Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticid rester. Gennem en langsigtet (flerårig) strategi var det formålet at reducere såvel pesticidbelastningen af miljøet som indholdet af pesticidrester i frugt og grønt samt forbedre arbejdsmiljøet. Dette skulle ske ved: At få godkendt nye plantebeskyttelsesmidler der, pga. bedre effektivitet og supplerende virkemekanismer, vil betyde færre sprøjtninger samt forhindre resistensdannelse. At finde og få godkendt midler, der kan erstatte de mest belastende midler, der i dag anvendes i produktionen, jf. den nye pesticidafgift. At få godkendt midler/metoder der kan understøtte og fremme den økologiske produktion. At udvikle strategier, der kan erstatte midler, der enten er blevet forbudt eller forventes at blive det, når de skal godkendes efter den nye forordning til godkendelse afpjantebeskyttejsesmidler i EU. At projektet inddrager intentionerne/beslutningerne i regeringens Grøn Vækst og den tematiske strategi i EU omkring anvendelsen af pesticider. 1')

14 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneri bruget. Ekstern Beretning 2013 At forbedre arbejdsmiljøet i væksthusene omkring anvendelsen afpesticider. At arbejde på at få introduceret/godkendt flere alternative midler (biopesticider 0.1.) i erhvervet. På baggrund af forsøgsresultaterne i 2013 vil der i 2014 blive indsendt en række ansøgninger om godkendelser til min dre anvendelser. Til den økologiske produktion blev der i 2013 opnået nye godkendelser i flere afgrøder samt skabt grundlag for flere ansøgninger/godkendelser i Der er i 20 I3 givet ca. 30 godkendelser til mindre anvendelser og 8 dispensationer til gartnerierhvervet. Desuden er der indsendt en række ansøgninger om godkendelser til mindre anvendelser og dispensationer, som der endnu ikke er nogen afgørelser på. Der har i Miljøstyrelsen været deltagelse i en række møder i forskellige følgegrupper bl.a. omkring godkendelse af"aj ternative plantebeskyttelsesmidler" i Danmark. Nr. 6 Markedsforingskampagne/projektkoordinator. Formålet med projektet var, at sikre en projektledelse og optimering af alle markedsføringsaktiviteter indenfor frugt og grønterhvervet i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteterne i "arbejdsudvalget for frugt, bær og grøntsager", med virke til at få de planlagte aktiviteter gennemført planmæssigt. Der er tale om generisk markedsføring rettet mod folkesundhed. En øgning vil medføre et større markedspotentiale for alle producenter globalt set, herunder også økologi. Med baggrund i den tidligere og nuværende succes samt uændret potentiale er der udarbejdet et treårigt projekt på 17 mio. kr., hvortil der er søgt og bevilget medfinansiering af fællesskabsmidler på 50 %. Projektet tager udgangspunkt i de aktiviteter, som vurderes at have haft den største gennemslagskraft i det tidligere medfinansierede treårige og afslut tede projekt. Projektaktiviteterne i "Frugt og grønt - Sæson for god smag" har omfattet stadig opdatering af projektets hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve, online bannerkampagner, udsendelse af en række pressemeddelelser, 3 udgivelser af maga sinet sæson med samlet oplag på eksemplarer, uddeling af jordbærpris, lancering af æblefestkampagne samt deltagelse på diverse messer. Nr. 7 ptimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget. Der er i erhvervet et ønske om at optimere/reducere anvendelse af gødningsstoffer, pesticider og energi. Herved kan samfundets krav til miljøvenlig produktion opfyldes samtidig med at erhvervets udgifter reduceres. Gennem 7 delprojekter er det vist, at optimeret anvendelse af gødning kan reducere gødningsforbruget, mindske risiko en for udvaskning, afbalancere næringsstofindholdet i kulturerne, reducere modtageligheden for visse sygdomme og skadedyr samt forbedre overvintringen. Udover bredt at informere om de erfaringer, der opnås ved de forskellige de monstrationer og undersøgelser, har projektet løbende orientere potteplanteproducenterne om den nyeste viden omkring optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi. Gennem en række demonstrationer samt videnindsamling og - formidling har vi forbedret grundlaget for valg af analy semetoder, tolkning af analyseresultater samt valg af laboratorium. Vi har demonstreret, hvordan man ved brug af udvi dede jordanalyser og planteanalyser kan sikre en bedre styring af gødningstilførslen i planteskoler, samt salat og brocco li. Der er arbejdet med at implementere nye værktøjer og modeller til styring af gødskningen både på fri land og i væksthus. På friland er der gennemført demonstrationer af gødevanding i kernefrugt, og jordbær, for at vise at implementering af gødevanding kan give mere præcis gødningstilførsel i kulturforløbet samt forbedre kvaliteten af æbler. Herved kan udvaskn ing af specielt kvælstof undgås.

15 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Det er endvidere blevet demonstreret at bladgødskning med mikronæring kan forbedre plantekvaliteten i både containerplanter og potteplanter. Der er arbejdet med at udbrede kendskabet til miljøregistreringssystemet MPS. Nr. 8 Det energiproducerende væksthus. Projektet gennemføres som en integreret del af projektet "Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet. Delprojekt under Lean Energy Cluster (LEC)" I projektet er der udviklet ny viden, produkter og ydelser fra en bred gruppe af teknologileverandører og videns institu tioner. Der er i projektet arbejdet både med opbygning af viden samt test af teknologier der med succes benyttes i andre bran cher. Som eksempler kan nævnes: Affugtning afvæksthuse: 2 affugtningstyper er testet i fuldskala produktioner. Begge anlæg følges ved hjælp af data loggere og forventes at vise deres værd i løbet af fyringssæsonen. J 4 teknologigrupper afdækkes mulighederne for at indføre flere teknologier fra andre brancher til væksthuserhvervet: LED-belysning, Vedvarende Energiprocesser, Udvikling afnye gardiner og Trådløse sensorer til opsamling afklimadata Energibesparende teknologier er implementeret i testcenteret " Det virtuelle Væksthus", herunder kan nævnes 2 typer dækkematerialer; isojeringsmoduler og PolyCarbonatplader, fugtstyrende krydsvarmeveksler og LEDlamper. Temadag om Fugtstyring, hvor bl.a. erfaringer og resultater fra de to affugtere der testes i projektet blev fremlagt. Der arbejdes videre med alle ovenstående punkter og projektets resultater er fremlagt i en lang række artikler i danske og udenlandske medier. Nr.9 Grøn skov- og prydplanteproduktion. At indhente og formidle viden om nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i skov- og prydplanteproduktion med henblik på at reducere miljøbelastningen. I et delprojekt har formålet været at foretage sammenlignende studier af miljøcertificeringssystemer som Milieukeur, MPS og Global GAP. Formålet i et andet delprojekt har været at sammenligne konventionel standard gødskning med de nye metoder fra den hollandske rådgiver gruppe. Fokus var på at udnytte informationer fra såvel jordbunds- som nåleanalyser. Andre formål har været gennem anvendelse afmycorrhiza, specialgødninger og planteforstærkere at opnå viden der kan bidrage til en mere miljøvenlig produktion af skov- og prydplanter. Sammenligning mellem de eksisterende miljøcertificeringssystemer og Milieukeur giver grundlag for planteskolernes vurdering af dokumentation af miljøprofil såvel for den enkelte planteskoles som erhvervets samlede profil. De opnåede resultater med anvendelse af udvidede jordbundsanalyser sammenholdt med nåleanalyser har øget planteskolegartneres kendskab til muligheden for at bruge planteforstærkere, organiske gødninger og specialgødninger samt metoder til deres anvendelse kan medvirke til at mindske deres kemikalieforbrug. For at planteforstærkere og specialgødninger skal være et realistisk alternativ eller supplement til fungicider, skal de udbringes forebyggende. Afprøvningerne afplanteforstærkere og specialgødninger viste, at de ikke kan bekæmpe et etableret angreb, men samtidig blev det belyst, at det kræver flere års afprøvninger og erfaringer i planteskolen, at finde frem til den rette anvendelse af denne type produkter. Nr. 10 Økologisk produktion affrugt og grønt. Projektets formål har været at med finansiere 3 tværfaglige udviklingsprojekter (GUDP-ordningen) inden for økologisk produktion af grønt. la

16 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Rødder og Kompost Projektet har afprøvet en teori om at, at stor rod vækst tid lig på sæsonen kan kompensere for en lavere næringsstoftil gængelighed og give et større potentiale for næringsstofoptagelse. Rodvækst hastighed i løg og Romaine salat er blevet demonstreret i 2013 ved respektive 4 og 3 forskellige løg og salatsorter. Denne demonstration har vist, at der er klart forskel i rodvækst hastighed, rodvægt, samt modenhedstidspunkt mellem sorter - både i løg og salat. Økologi i Sporet I 2013 er demonstrationsarealer anlagt og undersøgt. På Skiftekær Økologi er et l-ha stort sædskifteareal med grønsa ger, grøngødning, efterafgrøder anlagt med og uden faste kørespor, som moniteres for jordstruktur, jordfrugtbarhed, produktionsevne m.m. Hos Vostrup Øko ved Tarm er der anlagt parceller med og uden faste kørespor i gulerod, mhp. monitering afjordstruktur, N-mobilisering. Disse demonstrationsparceller vil blive undersøgt igen i de kommende 3 år. Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder I vinteren 2013 er der blandt de gamle danske sorter udvalgt 3 løgsorter og 3 gulerodssorter. De blev sat i potter i væksthus, og der blev høstet frø af dem i efteråret. Der er lavet udplantningsplanter af nutidige og gamle sorter af løg i februar. Sorterne blev fulgt i løbet af sæsonen, og toppen blev bedømt for eventuelle angreb af skadevoldere. Rodvæksten blev ligeledes registreret. Løgene blev høstet og sat på køl i september. Gulerødderne blev høstet i Søris og Årslev i oktober og sat på køl. Ved høst af gulerødderne blev udbytte og kvalitet registreret og for løgenes vedkommende bruttoudbyttet. Nr. 11 FæJles dansk udstillingsaktivitet for potteplanter. Potteplantebranchen profilerer og markedsfører sortimentet af prydplanter på toneangivende europæiske blomstermesser. Messeaktiviteterne er nødvendige for at synliggøre bredden i sortimentet, hvor det er muligt at fremhæve kulturer, der eller ikke opnår den fornødne opmærksomhed. Fællesstandene med hele sortimentet på blomstermesserne anvendes som et samlende midtpunkt og trækplaster for de omkringliggende pavilloner, hvor ofte kun større kulturer er præsenteret. Udstillingsformen er "overskuelig" og giver optimale muligheder for at udnytte synenergieffekterne ved samlet optræden i markedet og interaktion med indkøberne på udstillingerne. Desuden inddrages elementer af planternes indvirkning omkring sundhed for krop og sjæl. Projektaktiviteterne omfatter koordinations- og udstillingsaktiviteter ved gennemførsel affællesstandene på følgende messer: IPM Essen 2013 (Tyskland) ijanuar Salon de Vegelal 2013 (Frankrig) j februar!.pm Moscow 2013 (Rusland) i august Miflor i Padova 2013 (Italien) i september Elmia Garden 2013 (Sverige) i oktober Trade Fair 20 I3 (Holland) i november På vegne afpotteplantebranchen udsendes løbende information om messerne og der indsamles forhåndstilmeldinger til udsti Ilingerne, ligesom der laves forhåndsreservationer af udstillingsarealer, udarbejdes af brochurer samt design og komposition af fællesstanden. Nr. 12 Aquaponic og væksthusproduktion,aquaponics' er et sammenkoblet produktionskredsløb af akvakujtur og hydroponic. Kombinationen af akva- og væksthuskultur indeholder betydelige symbioseeffekter på klima, skygge og reduceret vandforbrug i akvakulturen, samt bidrag af C02, energi og varmelager fra fisketankene til væksthuskulturen. Projektets formål vil være at afdække de økonomiske forhold omkring disse symbioseeffekter og dokumentere vækstpotentialet i akva- og væksthuskulturen. Aktivitetsfokus vil være indsamling afkendte produktions-, klima og energidata fra hhv. akva- og værksthuskulturen, og udbygge AgroTechs IKT system til at favne en mere kompleks klimastyring, hvor både fiskenes biologi, den tilhørende plantekultur og de økonomiske grænseomkostninger kan analyseres og effektvurderes. Forventet potentiale effekt via symbioseeffekterne vurderes til at være 15-20% merindtjening i både akva- og gartneri produktionen. " ~

17 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Nr. 13 Nye sorter til surkirsebæravl. Formålet er at opformere, etablere forsøgsplantninger og gennemføre en sammenlignende afprøvning af udvalgte nye kloner af surkirsebær fra et dansk forædlingsprojekt med henblik på at finde sundere kloner med stabil høj bæring og høj kvalitet af bær. Formålet er særligt at finde nye sorter, som kan benyttes i økologisk dyrkning og med særlig bærkvalitet og sundhed, men også at finde mere konstant ydende sorter til konventionel dyrkning. Forskningscenter Årslev, AU, har en stor samling af nye krydsninger af de bedste sorter, som med en bevidst selektion af de bedste kloner vil kunne bidrage til at løse denne udfordring. Efter screening af et større antal kloner fra samlingen er 21 nye kloner ud fra en række parametre udvalgt som sammen med 2 referencesorter er podet op på tre forskellige grundstamrnel', Gisela 5, Pku I og Adara med forskellige vækstkraft. Podningerne er udplantet i sammenlignende markforsøg i foråret 20 l3. De oprindelige udvalgte klontræer er registreret for angreb af sygdommene kirsebærbladplet, bakteriekræft og grå monilia, og angrebsgraden varierer mellem klonerne. Der er registreret variation i frugtsætning, frugtstørrelse, stenprocent og kvaliteten af frugter er testet for sukker, syre og farveindhold. Der ses væsentlig variation i mellem klonerne i alle disse egenskaber, hvor især nye kloner med meget højt indhold af farve/anthocyaniner ser interessante ud. Nr. 14 Dyrkningsstrategier for småplanter og halvfabrikata til lager og transport. Projektet formål er at øge prydplanteproducenternes konkurrence- og indtjeningsevne ved at muliggøre en mere fleksi bel produktion og ved udlicitering af dele af produktionen. Projektet er ikke gennemført i henhold til det ansøgte og bestyrelsens bevilling. Bestyrelsen har tilbagekaldt bevillingen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Effektvurdering af projekt Nr. 8 Det energiproducerende væksthus. I et typisk prydplantegartneri går 15 til 20 % af omsætningen til energiudgifter. Gartnerierhvervet har ved en målrettet indsats nedsat energiforbruget i flere år. Dette er sket ved investeringer i energibesparende foranstaltninger og ved ind førelse af nye dyrkningsmetoder. Hvis energiforbruget skal reduceres yderligere er det nødvendigt at fokusere på indfø relse af ny teknologi og på yderligere udvikling af dyrkningsmetoderne. AgroTech har gennem de sidste år fået støtte fra GAU til medfinansiering af flere projekter, med det formål at nedsætte væksthusbranchens energiforbrug. De støttede projekter er: Intelligent energihåndtering i Væksthuse, Regionalfondsprojekt under Region Syddanmark Væksthus koncept 2017 støttet af Rådet for Teknologi og Innovation ItGrows støttet af Højteknologi fonden Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet, et EU projekt under Lean Energy Cluster støttet af Region Syddanmark Projekterne er gennemført i samarbejde med skiftende parter, herunder bl.a. Syddansk Universitet, Københavns Univer sitet, Arhus Universitet, Drivadan, Viemose-Driboga, Senmatic, og Fionia Lighting. I det følgende er nogle af projekternes potentielle effekter på erhvervets energiforbrug kort beskrevet. KlimaChed. Ved et KlimaCheck analyseres gartneriets energiforbrug ved hjælp af et matematisk modejleringsprogram. Der tages udgangspunkt i opsamlede klimadata fra klimacomputeren og fysiske forhold for gartneriet, samt det aktuelle forbrug af energi. I samråd med gartneriet vælges en række energibesparende tiltag, som testes for deres effekt på energiforbruget og konsekvenser for klimaet. AgroTech har, gennem projektet Væksthus koncept 2017, udviklet ideen bag KlimaCheck. Efterfølgende er ideen af prøvet hos 12 gartnerier, af forskellig størrelse og produktion. For alle gartnerierne har det været muligt at komme med forslag til energibesparende tiltag. Energibesparelserne kan opnås f.eks. ved at styre klimaet mere dynamisk, ved at æn dre på gardinstyringen eller ved at ændre kunstlys strategien. I Figur l ses resultaterne for de 12 gartnerier, samt de gennemsnitslige energiforbrug og - besparelser for de 12 Klima Check og for hele Danmark. 16

18 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Sa m~n[igrung-.alejlergifolb(ud-{!'--.dl'l' 60cr, pte tie1--=be-s'(1< ~etse -----l l =---i 400k."v'Ifll~/r~"...,,12... '-...--=-_ ; _.. J ~--l 200 f II- IIf--_--II 1: ';-II II-,--_f--'-:-IIf= ~--II--""' '- - I.., I i :, I, o l Klim Dan ach mar eek k I_ forbrug [kwh/m2) l besparelse [kwh/m2] ~ _~1 86 2~7_ 7~ ~ Figur I Sammenllgnwg af energiforbrug og potentiel - besparelse I [kwh/m2] for de 12 KlimaCheck foretaget af AgroTech A/S under projektet Væksthuskoncept 2017 De potentielle energibesparelser hos de 12 gartnerier ligger mellem 53 kwh/ml og 289 kwh/ml, med et vægtet gen nemsnit på 80 kwh/ml. Dette svarer til en gennemsnitslig besparelse på 16 % pr. ml i de 12 gartnerier. verføres dette energi besparelsespotentiale på 16 % pr. ml, til alle gartnerier i Danmark, vil den samlede energibespa relse i branchen være omkring MWh årlige. En udfordring ved KlimaCheck har været at det har krævet en del manuelt arbejde at gennemfører et KJimaCheck, der for har der i de sidste år været fokus på at skabe et beregningssystem; Det Virtuelle Væksthus, der gør det nemmere at analyserer gartneriernes energiforbrug og produktion. Grundvandsre'cr\'oir,ed Gartneriet Hjortebjerg A/. Varme tilførslen fra solen til et væksthus er, på årsbasis, mere end dobbelt så stort som væksthusets opvarmningsbehov. Udnyttes overskudsvarmen, der i de fleste tilfælde ventileres bort, kan væksthuset udnyttes som en solfanger. ver skudvarmen kan opsamles, gemmes og anvendes fra sæson til sæson. Gennem projektet, Intelligent Energihåndtering i Væksthuse, er det vist at energien kan opsamles i væksthusene om sommeren, lagres i undergrunden og anvendes til opvarmning om vinteren. På gartneriet Hjortebjerg er et alternativt varmeforsyningssystem installeret. Systemet består af et grundvandsanlæg med grundvand som kølemiddel, et anlæg til ekstraktion af overskudsvarmen fra væksthusarealer og en varmepumpe til opgradering af den oplagrede varmemængde. VraK 150 e,i-agret-i-grti-ndva-ndsres-er-voir-i [MWh] Varme [MWh] ~ j Feb Nov Dee Figur 2 Varme lagret i grundvandsreservoir i 2012 i [MWh] på Gartneriet Hjortebjerg A/S under projektet Intelligent Energihåndtering. 17

19 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Der er fra marts til oktober i 2012 i alt lagret 828 MWh vanne i grundvandsanlægget, se fordeling på Figur 2. For produktionen på Gartneriet Hjortebjerg, betyder dette at overskudsvannen der er ekstraheret fra 4.000m 2 væksthus, op vanner ca m 2 væksthus i vintersæsonen ii. Anlægget hos Gartneriet Hjortebjerg er avanceret, dyrt at installere og i drift meget følsomt overfor variationer i elpri sen. Siden anlægget er sat i drift, er forholdene for mindre decentrale el producenter ændret, hvilket har resulteret i at anlægget i dag kun anvendes meget begrænset. InfoGro" Med softwaresystemet InfoGrow, kobles planteproduktion og energiforbrug direkte ind i tolkningen af klimadata fra væksthusproduktionen. InfoGrow er udviklet for at hjælpe væksthusgartnerier med at nedsætte deres energiforbrug ved at give større overblik over produktionen. J det følgende beskrives et eksempel hvormed dage med særligt høje energi forbrug i produktionen kan findes, analyseres og afhjælpes. Af Figur 3, der viser vanneforbruget pr. grad temperaturforskel inde og ude, for et år; september 2012 til september Det ses hvilke dage der har et vanneforbrug der ligger udenfor det nonnale. Som eksempel kigges her på tilfældet for 5. september 2013(markeret med Iille cirkel), hvor vanneforbruget ligger på 100 kwh/m 2 i det pågældende væksthusii'. o. t t t I I I I t,,. Figur 3: Her er plottet varmeforbruget, i kwh/m2, i det pågældende væksthus imod temperatur forskel inde og ude i e. Ved en nænnere undersøgelse i InfoGrow af varmeforbruget og fotosyntesen opnået i dagene før og efter d. 5. september 2013, er to forslag til ændringer i klimastyringen der hver for sig løser problemet fundet: I. Ændrer indstil lingeme for hvornår det skiftes fra nat- til dagstyring af opvannningen. Ved at forlænge natstyringen, hvor vannesæt punktet er lavere end om dagen, lader man solens stråling vanne væksthuset op frem for vanneanlægget. 2. Halvere hastigheden for opvarmningen fra varmeanlægget, ved langsommere opvannning afvæksthuset, vil man opnå større varme bidrag fra solens stråler. Der kan på nuværende tidspunkt ikke sættes direkte tal på den energibesparelse der kan opnås ved systemet, men gene relt gælder at enkelte dage med meget store energiforbrug giver en markant forøgelse af energiforbruget. Ved at kigge nærmere på de 15 dage hvor vanneforbruget er højere end nonnalt (markeret med røde cirkler) og under søge disse på samme måde, er det muligt at optimere sin klimastyring. Det gennemsnitslige varmeforbrug de 15 mest kritiske dage er 75w/m 2, hvor det optimale varmeforbrug kun er 32w/m 2 i gennemsnit. Det vil sige at det gennem snitslige energiforbruget er 43 % større end nødvendigt disse dage. gel isolering ~kah{,1" heho\' fl" lill'l<lulisl. H'nlilat;nn Gennem projektet Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet, er der i flere gartnerier fortaget målinger på energiforbrug, luftfugtighed og lufttemperatue i renoverede og ikke renoverede væksthuse. 1 Q

20 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern Beretning 2013 Målingerne viser at energirenoverede væksthuse, hvor træsprosser og enkelt lag glas erstattes af ajuminiumssprosser og flerlags polycarbonat, har et varmeforbrug der er omkring 65 % mindre end tilsvarende ikke renoverede væksthuseiv. Samtidigt viser målingerne at de energirenoverede afdelinger har højere relative luftfugtighed og dermed øget sandsyn ligheden for vækst afsvampe og gråskimmel i planterne. Dette skaber et nyt behov for mekanisk at affugte væksthusene. For at vise at det er mu ligt at affugte mekanisk frem for ved udluftning, der er meget energi krævende, er der i to gartne rier testet to forskellige typer mekanisk affugtning i energirenoverede væksthuse. Data for disse gartnerier er ved at bli ve behandlet, men viser indtil videre at det er muligt at opnå et godt indeklima og store energibesparelser i væksthus produktioner. i Baseret på branchens totale energiforbrug fra Danmarks Statistik for ii Slulrapport for Konsortiet: Væksthuskoncept Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduklion af Anker Kuehn, AgroTech AJS iii How to use InfoGrow - 3 cases af Anker Kuehn, AgroTech, November Iv Afsluttende rapportering af delprojekt 2: psætning af forsøg i kommercielle gartnerier, Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet af Jakob Skov Pedersen og Pernille Møller Jensen, AgroTech A/S, Marts ICI